logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Cathrinesminde Teglværk
Besøg museet
Det sker
Presserum
Kontakt
Faste udstillinger
Særudstillinger
Webudstillinger
Industrimuseum Slesvig
Videnscenter
Undervisning
Museumsbutik
Venneforening
Links
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

      Presserum      

Bookmark and Share

Det sker
rundt i Museum Sønderjylland

Arkæologi Haderslev

Bymuseet i Haderslev
Cathrinesminde Teglværk
Drøhses Hus
Dybbøl Banke
Dybbøl Mølle
Ehlers Lertøjssamling
Højer Mølle
ISL-Lokalhistorie
Jacob Michelsens Gård
Kulturhistorie Tønder
Kulturhistorie Aabenraa
Kunstmuseet Brundlund Slot
Kunstmuseet i Tønder
Naturhistorie og Palæontologi
Oldemorstoft
Skærbæk
Slesvigske Vognsamling
Sønderborg Slot
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Pressemeddelelse december 2016

Danmarks Teglværker

Danmarks Teglværker – Hedensted præsenteret på Glud Museum

Det tredje bind i serien Danmarks Teglværker blev præsenteret for offentligheden torsdag den 1. december på Glud Museum. Bogen fortæller om de historiske teglværker i Hedensted Kommune. Bag serien står Teglværksinitiativerne i Danmark. Teglværksinitiativerne er et samarbejde mellem en række institutioner og foreninger til bevaring af teglværkernes kulturarv. De omfatter Cathrinesminde Teglværk ved Flensborg Fjord, Nivågård Teglværks Ringovn i Nordsjælland, Lilleskov Teglværk på Fyn, Skærum Mølle i Vestjylland og Teglværksgruppen i Horsens.

Sidstnævnte gruppe dækker over forfatterne til dette bind: Verner Bjerge og Jacob Hanquist Petersen. Serien udgives af Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk, museet for Danmarks Teglværkshistorie.

Danmarks Teglværker er en åben serie om historisk dokumenterede store og små teglværker og teglgårde inden for grænserne af de nutidige kommuner i Danmark. De mange stednavne, og især gadenavne, med tegl giver et fingerpeg om, at der har været mange teglværker. Men de færreste forestiller sig vel, at der har været op imod 3000 teglværker og teglgårde i Danmarks 98 kommuner.

Det første bind beskrev 48 teglværker i Horsens Kommune og det andet bind 28 i Fredensborg og Hørsholm Kommuner. Det nye bind behandler 53 teglværker i inden for grænserne af den nuværende Hedensted Kommune. Og der er langt igen.     

Ideen til et oversigtsværk over teglværker i Danmark opstod allerede på et årsmøde i Teglværksforeningen for Jylland på Hotel Royal i Aarhus i 1928. Det var på den tid meget populært at udgive oversigtsværker over erhvervene eller stænderne, som de ofte blev kaldt, f.eks. Dansk Fiskeristat, Mejeristat, Magisterstat osv.

Disse værker præsenterede den pågældende branches medlemmer, fremhævede dens særlige samfundsnytte og gav den et ansigt overfor offentligheden.  

Der var på det tidspunkt nok at skrive om, idet der var omkring 300 hundrede aktive teglværker i Danmark, hvor der i dag i 2016 kun er 15 tilbage – lidt afhængigt af, hvordan man tæller dem. Men ideen blev aldrig virkeliggjort.

Det forsøger Teglværksinitiativerne at råde bod på. Teglbranchen har været en stor industrigren, der mere end mange andre industrier også har spillet en rolle i landdistrikterne. Teglværkerne kan fortælle en længere historie end de fleste andre industrier, da der er produceret teglsten i Danmark i over 800 år.

De fortæller også om andet end tegl, nemlig om de lokale vilkår, nationale transportforhold, internationale konjunkturer, modestrømninger i arkitekturen og meget mere, som teglværkerne var afhængige af.

Det var teglværker og teglgårde, der fremstillede byggematerialerne til de bygninger, der udgør en stor del af vores fysiske kulturarv fra de ældste kirker og slotte, over byernes renæssancehuse, 1800-tallets udflyttergårde og industribygninger, Bedre Byggeskiks boliger til det

20. århundredes moderne bolig- og institutionsarkitektur.

Alene af den grund burde teglindustriens historie have bevågenhed.

Danmarks Teglværker - Hedensted Kommune indledes med en oversigt over teglproduktionens historie i kommunens område.

Dernæst fortælles historien om de enkelte teglværker inden for hvert af de 23 sogne, der indgår i Hedensted Kommune, illustreret med billeder og kort. Der var ingen købstad inden for Hedensted kommunens grænser, men dominansen af landdistrikt og stationsbyer er den samme som omkring Horsens. Området havde i midten af 1800-tallet mange små teglværker med en forholdsvis lokal afsætning bl.a. til nye grundmurede udflyttergårde og siden til stationsbyerne.

I det 20. århundrede blev de små værker erstattet af få større teglværker med en langt større produktion og et større afsætningsmarked, deriblandt et specialteglværk, der udnyttede den kystnære forekomst af det særlige plastiske lillebæltsler. Bogen vil selvfølgelig have en særlig lokal interesse, men den giver også indblik i den industrielle foretagsomhed og det iværksætteri, som netop teglfremstilling gav mulighed for i hele landet i de forrige århundreders landbrugsdominerede samfund. Bogen vil kunne købes hos boghandlere eller bestilles på Cathrinesminde Teglværk.

Udgiverne skylder stor tak til de støtter, der har bidraget til at finansiere trykningen og dermed til at bevare en viden om grundlaget for landets bebyggelse, som allerede var ved at spredes og glemmes.

Tak til Bente Klercke Fonden, DLF Dansk Lokalhistorisk Forening, Hedensted Kommune, Horsens Folkeblads Fond, Kjems Fonden og Schou-Fondet, Palsgaard.

Med venlig hilsen

Torben A. Vestergaard

Museumsinspektør


Arkiv


Pressemeddelelse maj 2016

Kellinghusen - Prospekt

Udsigt til Kellinghusen fra marsken sydvest for byen 1858.

(Litografi af Eduard Ritter).

Særudstilling 2016 på

Museum Sønderjylland - Cathrinesminde Teglværk

31. maj 2016 - 30. oktober 2016

Kellinghusen – en flække og dens fajance

Sommerens særudstilling på Museum Sønderjylland - Cathrinesminde Teglværk fortæller om flækken Kellinghusen i Holsten og dens produktion af fajancevarer, der er velkendte i Danmark, Nordtyskland og Sydsverige.

Man kan interessere sig for fajance fra Kellinghusen, fordi man er samler og keramikspecialist. Men man kan også interessere sig for Kellinghusen, fordi det er en charmerende historisk lille by. Lad os straks få det på det rene, at Kellinghusen var en flække. På dansk bruges ordet ofte, som om det betød en meget lille by. Den rigtige betydning har at gøre med byens retsstatus. En flække var en by med delvise købstadsrettigheder. Den havde retten til, at der måtte drives købstadserhverv, men den var ikke en selvstændig retskreds. En flækkekommune havde ikke egen domstol, men hørte under amt, herred, eller gods lige som det omgivende landdistrikt. Flækkerne fandtes i Hertugdømmerne, men ikke i Kongeriget. Det var byer som Højer, Løgumkloster, Christiansfeld, Nordborg, Marstal og endnu mange flere i Sydslesvig og Holsten.

Kellinghusen - Fad

Fad i det typiske Kellinghusen design fra midten af 1800-årene: Mangefarvet dekoration med bred gul kant omkring en blomsterbuket.

(Museum Kellinghusen, Foto: Bernd Perbach, Preetz).

Kellinghusen ligger ved åen Stör i nærheden af Itzehoe i Holsten. I perioden 1764 til 1860 var der i alt 6 fajancefabrikker i byen. Fajancen var især populær i 1700-årene som et alternativ til det dyre og sjældne porcelæn. Men de finere kundekredse svigtede efterhånden fajancen til fordel for importeret engelsk stengods og porcelæn, som blev mere almindeligt.

Mange fajanceproducenter lukkede, men Kellinghusen klarede sig, fordi de efter 1800 tilpassede deres varesortiment til den bredere befolkning, og fordi de var en hel klynge af producenter i samme by.

Kellinghusen - Barselspotte

Barselskrukke fra Kellinghusen midten af 1800-årene.

(Museum Kellinghusen, Foto: Bernd Perbach, Preetz).

Udstillingen åbnes 31. maj 2016. Borgmester Erik Lauritzen fra Sønderborg byder velkommen, og borgmester Axel Pietsch fra Kellinghusen åbner udstillingen.


Pressemeddelelse juni 2015

Fiskerne på teglværkskysten

Fiskerne på teglværkskysten

Sommerudstilling på Cathrinesminde Teglværk

17. juni 2015 til 14. september 2015

Sommerudstillingen på Cathrinesminde Teglværk fortæller om fiskerne ved Flensborg Fjord. I dag er der ingen, der tænker på Flensborg Fjord som et farvand af betydning for fiskerierhvervet, men sådan har det ikke altid været. Fjorden har været hjemsted for mange fiskere. I 1880’erne var der 150 erhvervsfiskere og 40 bierhvervsfiskere. Endnu i 1930’erne var der lige så mange fiskere ved fjorden. I dag er der næsten ingen spor efter erhvervet bortset fra fritids- og bierhvervsfiskere.

Museet på Cathrinesminde Teglværk gemmer også på nogle spor, nemlig synk lavet af tegl til ruser og bundgarn. På teglværkerne kunne man forme og brænde leret til teglsynk i den nøjagtigt ønskede facon, så de passede til f.eks. runde rusebøjler.

Både erhvervsfiskerne og de øvrige fiskede bogstavelig talt på teglværkerne dørtrin. Teglværksarbejderne stangede ål fra isen om vinteren, satte et par sildegarn, en åleruse eller hjalp erhvervsfiskerne, når lejlighed bød sig. Teglværksarbejderne havde ikke råd til at investere i de store fiskeredskaber som sildevod og bundgarn. Teglværksejerne, derimod, havde råd. I Egernsund ejede flere teglværksejere i 1880’erne store sildevod, som blev drevet med teglværksarbejdere på dagløn. Erhvervsfiskerne brugte store bundgarn til sild, ruser og håndvod til ål, torskeruser og diverse mindre redskaber som garn og kroge.

Aalwadenboot

Aalwadenboot i Trappen 1889.

De vigtigste fisk var ål, sild og torsk. Især i den inderste fjord ved Flensborg trak man vod efter ål. Længere ude langs nordkysten satte man ruser for at fange ål, der om efteråret trak ud af fjorden. Om foråret brugte man sættegarn og drivgarn og satte store bundgarn ved pæle for at fange sild, der i store mængder trak ind i fjorden og helt op til Wassersleben for at gyde.

Fiskeredskaber, der blev trukket for sejl eller motor, f.eks. trawl, har aldrig været tilladt i fjorden. Man måtte og må stadig kun bruge faststående redskaber eller redskaber trukket med håndkraft. Det skabte nogen bekymring i fiskerkredse i forbindelse med Genforeningen i 1920. Overgangen fra tysk til dansk lovgivning betød, at de lokale fiskeriforeninger gik meget aktivt ind i arbejdet med at få tilpasset fiskerivedtægterne til den nye lovgivning og til den særlige udfordring, at Flensborg Fjord blev grænsevand. Forbuddet mod de motortrukne redskaber blev fastholdt, og det blev tilladt fiskerne på begge sider af fjorden at fiske i hele fjorden.

Gregersens bundgarn.

Et særligt trækplaster ved udstillingen er et bundgarn sat op på land, så man kan se konstruktionen. Dette bundgarn har tidligere stået ud for Cathrinesminde Teglværk, men for landkrabberne kunne det være svært at se, hvordan redskabet derude ved pælene egentlig fungerede.

Udstillingen er lavet i et samarbejde mellem:

Museum Sønderjylland - Cathrinesminde Teglværk,

Landschaftsmuseum Angeln i Unewatt,

Museumswerft Flensburg og

Naturwissenschaftliches Museum Flensburg,

og der er lånt genstande fra:

Dansk Fiskerimuseum i Grenaa,

fra de tidligere bundgarnsselskaber Gregersen i Skeldevig og

Egholm i Graasten

samt flere privatpersoner.

Fiskerifane

 


Pressemeddelelse maj 2015

Årsskrift 2015

Bogudgivelse

De havde deres tid - På sporet af Sønderborgs tidlige industrier

I en diskussion om Sønderborgs industrihistorie faldt bemærkningen: ”Ja, Sønderborg har gjort mange gode begyndelser!” Der var nu også gode fortsættelser. Men ellers er det netop det normale, at industrier har deres tid, hvor de passer ind i tidens og stedets vilkår. Det er undtagelsen, at industrivirksomheder overlever i generationer, med mindre de kan tilpasse sig tidernes skiften. Da tiden løb fra sejlskibene, måtte de store træskibsværfter i Sønderborg lukke. Da nye transportmuligheder åbnede lokalområdet for billigt standardstøbegods fra store støberier i udlandet, måtte jernstøberierne i Sønderborg specialisere sig eller lukke. På den måde har tidernes skiften ramt de fleste virksomheder. Det er de få overlevere, der kan holde 100-års jubilæer, og så er det sjældent i de oprindelige bygninger på den oprindelige plads.

Cathrinesminde Teglværks årsskrifter har på skift haft tilknytning til museets to arbejdsområder: dansk teglværkshistorie og sønderjysk industrihistorie. For begge områder gælder, at sporene efter de gamle virksomheder forsvinder næsten lige så hurtigt, som virksomhederne lukker. Bygningsarven fra slotte, kirker og borgernes byhuse er rigt repræsenteret sammenlignet med teglværker og andre industrier, og der er gode grunde til det. Teglværkerne, som næsten alle lå i landdistrikter, var stort set uanvendelige til andre formål. Forladte ovne var som havarerede fartøjer, og tørreladerne var ikke bygget for evigheden. Gamle industri- og erhvervsbygninger i byerne var heller ikke egnet til meget andet end deres oprindelige formål. Da industrierne efterhånden flyttede ud af bykernerne til nye industrikvarterer, var det nærliggende at rive dem ned, så der kunne blive plads til de boliger og forretninger, som i dag præger bybilledet.

Margarinefabrik

Magarinefabrik AG (1887-1903) på Nørre Havnegade ved den nuværende Gerlachsgade i Sønderborg.

Cathrinesminde Teglværk og Kulturstiftung des Kreises Schleswig-Flensburg fremstillede for nogle år siden en guide til mobiltelefon og internet over industriminder i hertugdømmet Slesvig (www.imslesvig.dk eller www.imschleswig.de). Her var udvalget begrænset af, at der skulle være noget at se, og det er en meget stor begrænsning. Mange historisk kendte, men nedlagte, industrivirksomheder er forsvundet uden spor at se på. De kunne højst danne grundlag for en spøgelsesguide til usynlige industriminder.

For byen Sønderborgs vedkommende er problemet det samme. Men der kan gå sport i at finde de synlige spor og de usynlige miljøer, hvor byens tidlige industrier lå. Det er formålet med dette årsskrift, som har søgt efter 1800-tallets industrivirksomheder i byen og fundet flere af dem. Det bliver lettere, når man kommer længere frem i tiden, men selv relativt nye virksomheder som det store bymejeri fra 1951 er sporløst forsvundet under et stort supermarked. Det samme vil gælde i andre byer.

Hauschilds riggerloft

Riggerloftet til Hauschilds Skibsværft neden for Helgolandsgade i Sønderborg, hvor skibsbygger Hans Hainrich Hauschild byggede 63 store selsskibe, bl.a. kinafarere, mellem 1843 og 1878.

Årsskriftet 2015 tager læseren med på en tur i byen på sporet af de tidlige industrier. Man finder riggerloftet fra Hauschildts træskibsværft, der byggede 63 store skibe, mellem 1843 og 1876. Der er ejerboligen fra Petersens Exportbryggeri, som klarede at brygge øl i et århundrede fra 1852 til 1952. Der er bygninger fra jernstøberierne, der blev oprettet i jernstøberiernes store årti, 1850’erne. Der er gasværket, oliemøllerne, Utzons Mekaniske Netfabrik og fabrikanter, der klarede sig ved at have en hel palet af produktioner samtidig eller efter tur. Der er få spor af denne industrielle flid ud over nogle få bygninger, lokaliteter og minder. Larmen og lugtene må man helt undvære, selv om de var en påtrængende del af virksomhedernes nærvær, og egnet til at vække minder.

Årsskriftet er udgivet i samarbejde med Cathrinesmindes Venner og indeholder bagest årsberetninger fra Cathrinesmindes Venner, Historisk Værksted og museet.

Torben A. Vestergaard:

De havde deres tid - På sporet af Sønderborgs tidlige industrier

Årsskrift XXVIII, 2015

Museum Sønderjylland - Cathrinesminde Teglværk og Cathrinesmindes Venner

ISBN 978-87-89984-37-7

ISSN 1903-3141

Illustreret, 72 sider.

Pris: 100 kr.

P. Knarhøi

Knarhøjs Fabrikker, det senere Solo, med afdelinger på Søndergade, Perlegade og Nr. Havnegade i Sønderborg ca. 1918.

>>> BOGUDGIVELSER


Pressemeddelelse November 2014

Danske Teglværker - Bind 2

Andet bind i serien Danmarks Teglværker:

Fredensborg og Hørsholm Kommuner

Den 27. november 2014 udkommer andet bind i serien Danmarks Teglværker. Det behandler 28 historiske teglværker i Fredensborg og Hørsholm Kommuner. Det er forfattet af Jørgen G. Berthelsen, formand for Nivaagaard Teglværks Ringovn.

Seriens første bind om 48 historisk kendte teglværker i Horsens Kommune blev præsenteret tidligere i år.

Bag serien står Teglværksinitiativerne i Danmark, en kreds af institutioner og foreninger engageret i bevaringen af teglindustriens kulturarv. Serien udgives af Museum Sønderjylland - Cathrinesminde Teglværk, museet for Danmarks Teglværkshistorie.

Det er ikke en ny idé, der hermed er under virkeliggørelse. I 1920’erne og -30’erne udkom der en bølge af nationale oversigtsværker om virksomheder og personer inden for bestemte erhverv, professioner eller stænder. Fiskerstanden præsenterede sig som bidragydere til den moderne samfundsudvikling i Dansk Fiskeristat (1936), præster og menighedsråd i Dansk Kirkestat (1934), Håndværkerne i Dansk Haandværkerstat (1933), mejerierne i Dansk Mejeristat (1932) og mange flere. Teglværksforeningen for Jylland havde allerede i 1928 drøftet idéen om at skabe et værk om teglindustrien på sit årsmøde på Hotel Royal i Aarhus. Ambitionen var et værk i stil med Danmarks Herregaarde. Det blev ikke til noget, selv om teglbranchen var et stort erhverv, der sagtens kunne have løftet opgaven. Det forsøger Teglværksinitiativerne nu at råde bod på.

Der er historisk dokumentation for næsten 3000 teglværker og teglgårde i Danmark inklusive Hertugdømmet Slesvig. I 1960 var der endnu 225 teglværker i Danmark, og i dag er der kun 15 producerende værker tilbage.  Derfor må et nogenlunde korrekt billede af branchens omfang og betydning nødvendigvis være historisk.

Danmarks Teglværker er en åben serie, der begynder med teglværksinitiativernes egne nærområder. Medlemmerne er Cathrinesminde Teglværk ved Flensborg Fjord, Nivaagaard Teglværks Ringovn i Nordsjælland, Lilleskov Teglværk på Fyn, Skærum Mølle i Vestjylland (Nr. Vosborg) samt Teglværksinitiativet i Horsens. De senere bind skal udarbejdes i samarbejde med institutioner og historikere fra andre af landets teglværksegne. Bøgerne udgives i samme udstyr og fremtræder som en serie.

Strandmosegaard Teglværk

Strandmosegaard Teglværk.

Danmarks Teglværker - Fredensborg og Hørsholm Kommuner giver en indledende oversigt over teglproduktionens historie i de to kommuners område fra middelalderen til det 21. århundrede. Dernæst fortælles historien om de enkelte teglværker, deres ejere og arbejdere og de landlige fabriksmiljøer, illustreret med billeder og kort. Teglværkernes historie er nært forbundet med byggeriets historie, men hvor meget af teglbyggeriets kulturarv er bevaret, så er teglværkerne stort set forsvundet uden at efterlade sig andet end mærker i landskabet og måske et stednavn. Bind 2 fra "Kongernes Nordsjælland" danner en kontrast til det første bind om Horsensegnen. Horsensegnen havde byteglværker omkring købstaden, bondeteglgårde i det udstrakte landdistrikt og teglværker ved 1800-tallets nye jernbaner. De leverede tegl til henholdsvis industriens bygninger i byen, udflyttergårde på landet og stationsbyernes vækst, samt selvfølgelig kunder, der kunne nås med jernbanen. I Nordsjælland spiller slotsbyggerierne en hovedrolle for anlæggelsen af de ældste teglværker. Nærheden til hovedstaden og beliggenhed nær Øresundskysten betød, at der kunne eksporteres tegl til København ad søvejen, en konkurrencefordel, der skrumpede med anlægget af jernbaner og siden biltransport ad landevejen. Nærheden til hovedstaden viser sig også i ejerforholdene, hvor landets elite af kapitalstærke investorer gør sig stærkt gældende.

Bogen har selvsagt lokal interesse, men teglværkernes historie er så tæt sammenvævet med samfundsudviklingen, at de dermed fortæller historien om deres samtid. Teglværkernes historie er også historien om de ydre forhold, de var afhængige af: Naturlige råstoffer, transportmuligheder, sæsonarbejdere, finansiering, byggeriet og konjunkturerne. Det er en af seriens pointer, at forskelligheden mellem de enkelte egne, sætter deres særlige karakter i relief.

Nivaa

Nivaa Teglgaard.

Bogen er udgivet med støtte fra Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening og Karlebo Lokalhistoriske Forening.

Den sælges hos Fredensborg Lokalhistoriske Museum (åbent alle dage på nær mandag), hos Nivaagaard Teglværks Ringovn, kan bestilles hos forfatteren på jgb@dadlnet.dk, hos forlaget på cathrinesminde@museum-sonderjylland.dk og i boghandelen.

Danmarks Teglværker – Fredensborg og Hørsholm Kommuner af Jørgen G. Berthelsen

Serieredaktion: Torben A. Vestergaard

Museum Sønderjylland - Cathrinesminde Teglværk

i samarbejde med Teglværksinitiativerne i Danmark 2014

196 sider, ill. 200 kr.

ISBN 978-87-89984-36-0

>>> BOGUDGIVELSER


Pressemeddelelse Maj 2014

Danmarks Teglværker

Første bind i serien Danmarks Teglværker præsenteret i Horsens

Det første bind i serien Danmarks Teglværker blev præsenteret 26. maj 2014. ved en reception på Danmarks Industrimuseum i Horsens. Det første bind fortæller om de 48 historiske teglværker inden for den nuværende Horsens Kommune. Bag serien står Teglværksinitiativerne i Danmark. Serien udgives af Museum Sønderjylland - Cathrinesminde Teglværk, museet for Danmarks Teglværkshistorie. Bindet om teglindustrien i Horsens og omegn er forfattet af Verner Bjerge og Jacob Hanquist Petersen, begge Horsens.

Med dette bind tages der hul på et projekt, hvis idé opstod i 1928. Teglværksforeningen for Jylland holdt det år sin generalforsamling på Hotel Royal i Aarhus med repræsentanter for 90 af de jyske teglværker. På mødet blev der lanceret den idé, at man skulle skabe et værk om teglværksindustrien og teglværkernes historie i stil med værket Danmarks Herregårde. Netop i de år udkom der mange nationale oversigtsværker, der skildrede virksomheder og personer inden for bestemte erhverv eller professioner. Idéen blev ikke til virkelighed dengang til trods for, at teglbranchen var et stort erhverv, der sagtens kunne have løftet opgaven.

Der er historisk dokumentation for næsten 3.000 teglværker og teglgårde i Danmark inklusive Hertugdømmet Slesvig. I 1960 var der 225 teglværker i Danmark, og i dag er der kun 15 producerende værker tilbage. Et nogenlunde korrekt billede af branchen må nødvendigvis kræve en historisk oversigt.

Danmarks Teglværker begyndes som en åben serie med teglværksinitiativernes egne nærområder. Teglværksinitiativerne er et samarbejde mellem bevarede historiske teglværker i Danmark. Medlemmerne er Cathrinesminde Teglværk ved Flensborg Fjord, Nivaagaards Ringovn i Nordsjælland, Lilleskov Teglværk på Fyn, Skærum Mølle i Vestjylland (Nr. Vosborg) samt Horsensgruppen. Efter det første bind om teglværker inden for Horsens Kommune følger et bind om 28 teglværker inden for Fredensborg og Hørsholm kommuner. Dernæst forventes bind om Hedensted, Sønderborg og Assens kommuner. Bøgerne udgives i samme udstyr, så de fremtræder som en serie.

Danmarks Teglværker - Horsens Kommune giver en indledende oversigt over teglproduktionens historie i kommunens område. Branchens udvikling ses i forhold til råstofforekomster, transportmuligheder, byudvikling og de samfundsforhold, der bestemte vilkårene for teglindustriens trivsel. Dernæst fortælles historien om de enkelte teglværker inden for hvert af de 22 sogne, der indgår i Horsens Kommune, illustreret med billeder og kort. Spændvidden er stor. De mindste producenter var små bondeteglgårde, der måske kun producerede i få år og mest til eget brug i forbindelse med udflytning af gårdene efter landboreformerne. Der var godsteglværker. Der var byteglværkerne i og omkring Horsens, som blev store, industrielle producenter i takt med byens vækst. Endelig var der teglværker ved stationsbyerne, der opstod med jernbanernes nye transportmuligheder. Bogen vil selvfølgelig have en særlig lokal interesse, men den giver også indblik i en industriel foretagsomhed og et iværksætteri, som netop teglfremstilling gav mulighed for i de forrige århundreders landbrugsdominerede samfund.

Bogen er udgivet med støtte fra Horsens Folkeblad, Bente Klercke Fonden, Kjems Fonden, Dansk Lokalhistorisk Forening og Cathrinesmindes Venner.

Danmarks Teglværker - Horsens Kommune af Verner Bjerge og Jacob Hanquist Petersen

Serieredaktion: Torben A. Vestergaard

Museum Sønderjylland - Cathrinesminde Teglværk

i samarbejde med Teglværksinitiativerne i Danmark 2014

256 sider, ill. 200 kr.

ISBN 978-87-89984-34-6

>>> BOGUDGIVELSER


Pressemeddelelse april 2014

Bogudgivelse fra

Museum Sønderjylland - Cathrinesminde Teglværk

Hans Wolf:

Teglværksejer Hollensen – Brevveksling fra Østfronten 1915-18 og dagbøger 1930-43

Årsskrift XXVII, 2014

Museum Sønderjylland - Cathrinesminde Teglværk og Cathrinesmindes Venner.

ISBN 978-87-89984-35-8

ISSN 1903-3141

Illustreret, 128 sider.

Pris: 100 kr.

Museum Sønderjylland - Cathrinesminde Teglværk har

4. april 2014 udgivet årsskrift 2014

I 2014 markeres en række skæbneår, der greb ind i historiens gang for lande og befolkninger i Europa. Et af dem er 100-året for udbruddet af Første Verdenskrig. Verdenskrigen medførte bl.a. Genforeningen af Danmark og Nordslesvig, men inden da havde alene fra Nordslesvig 30.000 mand gjort tjeneste i den tyske hær, og af dem faldt 5.600. Fra Broager sogn faldt 189. En af de indkaldte var teglværksejer Chr. Hollensen fra Cathrinesminde Teglværk ved Illerstrand ved Broager. Han kom hjem igen efter tre års tjeneste ved Østfronten i Hviderusland og Ukraine fra 1915 til 1918.

Et heldigt tilfælde betyder, at årsskriftet fra Cathrinesminde Teglværk i år kan handle om Christian Hollensens brevveksling fra Østfronten med sin husbestyrerinde og senere hustru Ingeborg Andresen, om hans og familiens liv i krig og fred med teglværket som det faste omdrejningspunkt.

Overlæge og historiker Hans Wolf, der stammer fra Pøl på Als, har skrevet årbogen. Hans farfar faldt på Østfronten i Første Verdenskrig, men der synes at være skrevet meget mindre om Østfronten end om Vestfronten. Det har Hans Wolf forsøgt at rette op på. Efter sin pensionering tog Hans Wolf en kandidatgrad i historie og skrev sin specialeafhandling om Østfronten, mere præcist om brevvekslinger mellem sønderjyder på østfronten og familierne hjemme. Der blev under Første Verdenskrig ekspederet 80 milliarder breve og pakker mellem hjem og front af den kejserlige tyske feltpost. En af de omfattende brevsamlinger på over 800 breve var Christian og Ingeborg Hollensens. Krigskorrespondancen ligger på Sønderborg Slot, mens Christian Hollensens dagbøger og diverse teglværksmaterialer ligger på Cathrinesminde Teglværk.

Hans Wolf har på baggrund af sit arbejde med brevsamlingen, et omfattende arbejde med kilderne på teglværket og interviews med den store familie skrevet årbogen. Bogen giver et detaljeret indblik i teglværksfamiliens liv og giver indblik i et ellers uoverskueligt kildemateriale. Bogen befolker museet og dets omgivelser med personer og hændelser, der hørte hjemme netop her.

For læsere med interesse i Første Verdenskrig og dens konsekvenser for livet derhjemme i Sønderjylland bringes historien her på nært personligt hold. Den nære historie har selvfølgelig de nærmestes interesse, de lokale og familien, men det er også gennem det nære at den store historie bliver til forståelig virkelighed for os andre.

Årsskriftet er udgivet i samarbejde med Foreningen Cathrinesmindes Venner.

>>> BOGUDGIVELSER


Pressemeddelelse september 2013

SH fra Kystvej

Enstedværkets profil har været en del af udsigten over Aabenraa Fjord siden 1958. Enstedværk blok 1 stod færdig i 1958, blok 2 i 1965 og blok 3 i 1979. Blok 1 er væk, blok 2 er det halmfyrede kraft-varmeværk og blok 3 producerede strømtil udgangen af 2012 med en ca. 1/6 af den samlede danske kapacitet. 

Efterårsudstilling på

Cathrinesminde Teglværk

Det elektriske Sønderjylland

Elforsyning og fremskridt 1920-2000

Enstedværkets store blok 3 er fra januar 2013 lagt i mølpose og elektricitetsproduktionen er indstillet. Fjernvarmeproduktionen på biobrændselsblokken, blok 2, hører også op. Den store blok 3, med de karakteristiske røde "ører" er opført i 1979 og kan yde en effekt på 650 megawatt svarende til 1/6 af Danmarks elbehov. Denne sidste kraftværksblok på Enstedværket er opført i 1979. Oliekrisen i 1973 var medvirkende til, at værket blev kulfyret, og kulfyringen er nu en medvirkende grund til at værket er lukket.

Pluto

Kabellægning over Alsfjord 1951. 

Enstedværket lukning giver anledning til, at Cathrinesminde Teglværk finder særudstillingen om den sønderjyske elforsyning frem fra gemmerne. Den vil i lidt beskåret form kunne ses til museet lukker sæsonen sammen med sommertiden 27. oktober. Udstillingen fortæller om elforsyningen fra genforeningen og frem til slutningen af det 20. århundrede. Hovedvægten ligger på Direktør Jes Christiansens tid, hvor opbygningen af den sønderjyske elforsyning var en nationalpolitisk sag for Sønderjyllands skyld. I dag er Enstedværket en del af energisselskabet DONG, som ikke driver elværker af hensyn til de landsdele, som de ligger i.

Transformatortårn

Ledningsnet og transformatorer måtte være klar før højspændingsværket kunne producere strøm. Her bygges en transformator på Als i 1922.

Sønderjylland var engang førende på elforsyningsområdet med et højspændingsnet, der dækkede hele landsdelen, og som leverede landets billigste strøm. Både værket og dets første direktør fik stor betydning for erhvervsudviklingen i Sønderjylland ved at sikre energiforsyningen, ved at støtte oprettelsen af nye virksomheden og institutioner og ved at højspændingsværket stod fadder til Sønderjyllands Maskinfabrik, DSSM, en af landsdelen store virksomheder i dag. Også SE (Sydenergi) har sin baggrund hos elektricitetsforkæmperne fra genforeningstiden.

Museet udgav i 2009 en lille bog om højspændingsværket, Ånden på værket, som stadig kan fås.

Trier byvæg Kunstneren Troels Trier (1879-1962) udsmykkede maskinsalen på højspændingsværket med billeder af den vilde og den tæmmede elektricitet. Her er det elektriciteten i byen.


Pressemeddelelse april 2013

Årsskrift 2013

Cathrinesminde Teglværk fortæller om teglværkskysten

Ann Merete Albæk, Torben A. Vestergaard og Liselotte Eick-Rühmann:

Industrilandskabet omkring Cathrinesminde Teglværk

Årsskrift XXVI, 2013.

Museum Sønderjylland - Cathrinesminde Teglværk og Cathrinesmindes Venner.

I samarbejde med Sønderborg Kommune.

ISBN 978-87-89984-33-9

ISSN 1903-3141

Illustreret, 96 sider.

Pris. 100 kr.

Industrilandskabet omkring Cathrinesminde Teglværk er udgivet som årsskrift nummer 26 fra Museum Sønderjyllands afdeling på Cathrinesminde Teglværk. Bogen fortæller om det gamle teglværkslandskab ved Illerstrand. Der har siden 1732 ligget i alt ni teglværker på godt en kilometer kyst ud til Flensborg Fjord mellem Broager Vig og Brunsnæs. Cathrinesminde er det eneste tilbageværende teglværk på strækningen, ikke længere som teglværk, men som teglværksmuseum. Et nærmere eftersyn bekræfter, at landskabet er et gammelt industrikvarter. Det er formet og mærket af lergravning, forsvundne teglværksbygninger, udskibning og boliger til ejere og arbejdsfolk. Selv om det meste er væk, så er sporene der.

I 2007 blev Cathrinesminde Teglværk udpeget som et af 25 nationale industriminder i Danmark. Cathrinesminde Teglværk skulle sammen med de andre udvalgte industrianlæg illustrere forskellige sider af den danske industrihistorie i perioden 1840-1970. Cathrinesminde Teglværk er et eksempel på en råstofudvindende industri, der har formet sit landskab, og det er et eksempel på den historisk store teglindustri, der har præget Danmark og, i meget høj grad, Flensborg Fjord.

(Se http://www.kulturarv.dk/25fantastiske/)

I forlængelse af udnævnelsen til nationalt industriminde blev der foretaget en landskabs- og bygningsbeskrivelse i samarbejde mellem museet og Sønderborg Kommune, støttet af Kulturministeriet. Rapporten herfra har kun været tilgængelig på internettet. Årsskriftet er en revideret og udvidet udgave af rapporten. Mange inte­resserede læsere har ønsket at få en trykt udgave i hånden, og det var nærliggende for Cathrinesminde Teglværk og Cathrinesmindes Venner at imødekomme dette ønske til gavn for formidlingen af industrilandskabet omkring os. 

>>> BOGUDGIVELSER


Pressemeddelelse April 2012

Industrilandskabet omkring Danfoss

Danfosslandskabet

Ann Merete Albæk, Peter Dragsbo, May-Britt Rørmose Hansen, Anne Sofie Hartelius og Torben A. Vestergaard:

Industrilandskabet omkring Danfoss

Årsskrift XXV, 2012

Museum Sønderjylland - Cathrinesminde Teglværk · Cathrinesmindes Venner.

Udgivet i samarbejde med Sønderborg Kommune.

Udgivet med støtte fra Cathrinesmindes Venner.

ISBN 987-87-89984-32-2

ISSN 1903-3141

Illustreret, 160 sider.

Pris: 100 kr.

Danfoss og Cathrinesminde Teglværk blev begge i 2007 udpeget som to ud af i alt 25 nationale industriminder. De var de eneste i Sønderjylland. Udnævnelsen var ikke en fredning, men en formaning til myndigheder og private om at passe på disse lokaliteter. Bestræbelsen var et led i Kulturarvsstyrelsens (nu Kulturstyrelsens) satsning på at øge opmærksomheden over for industrisamfundets kulturarv.

Kulturarvsstyrelsen bevilgede senere i to omgange et beløb til Sønderborg Kommune til registrering og beskrivelse af de to lokaliteters industrielle kulturarv, dvs. bebyggelse, landskab og aktivitetsspor. Dette arbejde blev for begge lokaliteters vedkommende gennemført i et samarbejde mellem Sønderborg Kommunes planafdeling og Museum Sønderjylland.

Cathrinesminde Teglværk er en afdeling af Museum Sønderjylland, og netop i år arrangerer Cathrinesmindes Venner et egnsspil om Danfoss og Als. Museet ledsager egnsspillet med en særudstilling om Danfoss og Als. Derfor var det nærliggende at udgive Industrilandskabet omkring Danfoss som årsskrift i år.

Danfoslandskab

Danfoss 1950.

På grund af materialemangelen efter krigen blev den nye fabrik bygget af genbrugsbarakker fra militær- og flygtningelejre.

Danfoss blev grundlagt som Dansk Køleautomatik- og Apparatfabrik på loftet i Mads Clausens fødegård i Elsmark på Nordals i 1933. Der var absolut intet på stedet, der kunne tiltrække en industrivirksomhed. Der var hverken råvarer, transport, marked eller arbejdskraft på stedet. Mads Clausen og Danfoss måtte selv bygge Nordals om til et industriområde.

På grund af Danfoss ligger der ikke alene 250.000 kvadratmeter fabriksbygninger og gemmer sig i lavningen mellem Svenstrup og Havnbjerg. Der ligger også tusinder af boliger over hele Als, men især på Nordals. Dobbelthuse, rækkehuse, boligblokke og villaer i Nordborg, Langesø, Havnbjerg og andre steder er opført af boligforeninger med forbindelse til Danfoss, af Danfoss selv og af medarbejdere med støtte fra virksomheden. Landeveje er udbygget, færgeforbindelse, lufthavn, rensningsanlæg, uddannelsesmuligheder, motorvej osv. er skabt af Danfoss selv eller med Danfoss som en væsentlig aktør. Danfoss har haft enestående stor indflydelse på Als' udvikling. Virksomheden har også påtaget sig det ansvar, som egnens afhængighed indebærer. Danfoss adskiller sig derved fra mange andre virksomheder, der hører hjemme på lokaliteter, hvor de kun er én industriel aktør blandt mange andre.

Danfosslandskab

"Danfosstid", dvs. medarbejderne skal hjem.

I 1958 omfattede den daglige trafik til og fra arbejde på Danfoss 1400 cykler, 500 biler, 300 motorcykler, 250 knallerter og 50 busser.

I bogen kan man læse om virksomhedens historie, bygninger, boliger og landskab. Den præsenteres ved Cathrinesmindes Venners 25-års jubilæum 31. marts 2012 og kommer i handelen snarest derefter. Rapportversionen fra Sønderborg Kommune vil blive tilgængelig som pdf på kommunens hjemmeside.

>>> BOGUDGIVELSER


Pressemeddelelse marts 2012

Egnsspil

Egnsspil om Danfoss

"JÆTTEN FRA ELSMARK eller DER ER LANGT TIL MILLIONEN" er den dobbelte titel på egnsspillet, der opføres på Cathrinesminde Teglværk i dagene 13.-17. juni 2012.

Stykket er skrevet af Kaj Nissen og instrueret af Niels Damkjær.

Stykket handler om de første 50 år af Danfoss' historie og tager sin begyndelse omkring 1933, hvor Mads Clausen starter produktionen af automatiske ventiler til køleanlæg. Fra en kogekones synsvinkel følger vi fabrikkens udvikling. Hun er udgået fra Majkroen og kender fabrikanten (Mads Clausen), som hun har et fortroligt forhold til. Hendes egen udvikling inden for kogekunsten afspejler på sælsom vis udviklingen på fabrikken, hvor nye produkter gennem årene ser dagens lys.

Samtidig følger vi med i almindelige menneskers liv i et Elsmark, der er under hastig forandring til stor fortvivlelse for de lokale politikere, der tit kan have svært ved at følge med i den udvikling, der nu vælter ind over det tidligere så fredelige bondeland og ændrer området til ukendelighed. Nogle trives med udviklingen, og andre fortvivler, for her var så idyllisk engang. Men som fabrikanten påpeger: Hvad er det for en slags idyl man ønsker? Nu finder der i det mindste en udvikling sted!

Fabrikken tiltrækker folk fra nær og fjern og vi følger bl.a. parret Ditte og Karl, der aldrig ville have fundet hinanden, hvis det ikke havde været for fabrikken. Han er fra Als, hun fra Ølgod, og deres chancer for at mødes havde ikke været gode uden den fælles arbejdsplads, der er opstået ud af intet her på Nordals.

Fabrikkens opståen herude på landet kan dårligt undgå at skabe problemer. Men samtidig er den også med til at skabe en ny form for identitet. Alle på egnen har på en eller anden måde en tilknytning til Danfoss: De arbejder der selv, eller de kender nogen, der arbejder der. Og alle har historier om, hvordan der er og har været på fabrikken, og det er de historier, stykkets handling kredser om.


Pressemeddelelse September 2011

 

Ny Mobiltelfonguide til

INDUSTRIMUSEUM SLESVIG

Cathrinesminde Teglværk præsenterede 8. september 2011 sin digitale guide til Industrimuseum Slesvig.

Industrimuseum Slesvig er en guide til industrisamfundets spor på land og i by nord og syd for grænsen. Nu er papirudgaven udskiftet med en digital version, som man kan bruge hjemme på computeren eller ude på nyere mobiltelefoner.

Mobilguiden finder med GPS, hvor man er og hvilke af Industrimuseum Slesvigs steder, der er nærmest. Man kan se stederne på Google kort og på landkort fra før 1900.

Industrimuseum Slesvig er et samarbejdsprojekt mellem Museum Sønderjylland og Kulturstiftung Schleswig-Flensburg.

Guiden er tosproget dansk og tysk.

www.imslesvig.dk og www.imschleswig.de

Røde Kort

Tryk på kortene for at se dem i stor størelse.

Udviklingen af guiden er støttet af Den Europæiske Unions Regionale Udviklingsfond, Interreg 4A Sønderjylland-Schleswig-K.E.R.N., Kulturbro/Kulturbrücke, Region Sønderjylland Schleswig, og Kulturnet DK puljen fra Kulturarvsstyrelsen.

EU-Logo Interreg-Logo Region S.S.-Logo

Kulturbrugge-Logo Kulturarv-Logo


Pressemeddelelse September 2011

 

Teglværksstien har fået en Bluetooth guide

Teglværksstien ved Illerstrand har nu fået en guide til mobiltelefonen. Ved Cathrinesminde Teglværks billetsalg står en Bluetooth-boks, hvor man kan indlæse guiden på sin mobiltelefon og tage den med på spadseretur langs Illerstrand. Her lå en gang otte teglværker på rad.

Teglværkssti

Hvis telefonen ikke kan kommunikere med Bluetooth-systemet, så kan man i stedet med telefonens stregkodelæser scanne de QR koder, der sidder på stiens skilte.

Det er ikke alle telefoner, der kan bruges. Men inden længe forventer mange gæster, at museerne har noget til mobiltelefonen. Så vil vi hellere være tidligt ude.

Bluetooth systemet til guiden er udviklet af projektet K-NOW under Flensborg by.

Se www.k-now.eu

Prøv første side i guiden til Teglværksstien ved at skanne QR-koden:

QR-Kode Mobiltelefon

Du kan også se hele folderen som pdf-fil HER ...

 

Læs også pressemeddelelsen i forbindelse med det grænseoverskridende projekt HER ...


Pressemeddelelse april 2011

 

Grænseoverskridende samarbejde fortæller om Kobbermøllen

Kobbermølle-bog

Bogforside.

Museerne i Kobbermølle og Museum Sønderjylland - Cathrinesminde Teglværk er ikke bare nabomuseer ved Flensborg Fjord. De er begge monumenter over den ældste industrihistorie ved Flensborg Fjord, og de var forbundne med hinanden i deres storhedstid.

Mange af 1700-tallets flensborgskibe sejlede teglsten til Trondheim i Norge. Cathrinesminde Teglværk blev oprettet i 1732 og kunne fra da af også levere tegl til eksport. Når skibene sejlede hjem fra Trondheim igen, var det med kobber fra Christian IV’s kobbermine i Røros, som skulle leveres til hans kobbermølle ved Kruså. Christian IV var ude af billedet på dette tidspunkt, men havde været aktiv ved etableringen af begge kobberforetagender. Det er meget nærliggende, at Kobbermølle og Cathrinesminde Teglværk har indledt et samarbejde. Industrihistorien hænger sammen henover landegrænsen. Derfor kan vi ikke lade os begrænse til at fortælle en halv historie, men må sammen fortælle hele historien.

Den lille bog om Kobbermølle fortæller værkets historie fra begyndelsen af 1600-tallet til i dag. Værket har leveret kobber- og messingvarer i såvel stor som lille målestok fra slots- og kirketage i København til kedler og buddingforme i Jylland. I flere århundreder blev husgeråd af kobber og messing solgt af såkaldte kedelførere fra Brabant i Holland. Medlemmer af dette broderskab drog som ungkarle omkring i hele Jylland og solgte varer fra Kobbermølle. Særlig kendt er den såkaldte flensborgspand, som er en kobber- eller messingkedel med jernhank til at hænge over det åbne ildsted. Flensborgspande ses i dag i mange hjem som brændekurve. Kobbermølle ligger tæt ved den gamle grænseovergang i Kruså, lidt ovenfor Krusåens udløb i Flensborg Fjord.

Kobbervarer

Kobbermølle så vel som Cathrinesminde Teglværk ophørte med deres industrielle virksomhed i 1960’erne. Begge blev bevaret som kulturminder over industrihistorien. Det foregik på lidt forskellig vis, men var afgørende afhængigt af frivillige kræfters indsats. Da Kobbermølle ophørte som industrivirksomhed var lærerparret ved den danske skole i Kobbermølle, Gisela og Bodo Daetz, opmærksomme på den kulturarv, som værket repræsenterede. De gamle arbejderboliger minder i både alder og stil om Nyboder i København. Uden ægteparret Daetz’ ihærdige indsats havde der sandsynligvis ikke været ret meget at se i Kobbermølle. I dag er Kobbermølle og Cathrinesminde Teglværk offentlige museer, og begge har ansatte ledere. Susanne Rudloff var i en årrække museumsinspektør ved Saltmuseet i Lüneburg og har siden 1. august 2010 været den første ansatte leder af Museerne i Kobbermølle. Til markering af den nye situation opstod ideen om at lade Cathrinesminde Teglværks årsskrift handle om den ældste industrivirksomhed ved Flensborg Fjord. Det skulle udgives på både dansk og tysk, så begge museer kunne have nytte af det. Dermed er grunden lagt til et videre samarbejde over grænsen. Begge museer er i forvejen stationer i Industrimuseum Slesvig, som er en guide til industrihistoriske minder i hele det gamle hertugdømme Slesvig.

Kobbermølle

Susanne Rudloff:

Kobbermølle. Kobber- og messingværket ved Kruså fra hammerværk til industrivirksomhed

Årsskrift XXIV

Museum Sønderjylland - Cathrinesminde Teglværk · Cathrinesmindes Venner

Udgivet i samarbejde med Museerne i Kobbermølle.

© 2011 Museum Sønderjylland - Cathrinesminde Teglværk, Museumsort Kupfermühle og forfatterne.

Redaktion og oversættelse fra tysk: Torben A. Vestergaard.

Udgivet med støtte fra Cathrinesmindes Venner.

ISBN 978-87-89984-30-8

ISSN 1903-3141

Pris 80 kr.

Den tysksprogede version af den lille bog hedder:

Kupfermühle. Das Kupfer- und Messingwerk an der Krusau. Vom Hammerwerk zum Industriebetrieb

ISBN 978-87-89984-31-5.


Pressemeddelelse april 2010

Ny bog om Teglstenenes vej

fra Flensborg Fjord

Flensborgsten

Bogforside.

Teglværker og flensborgsten er fællesnævnere for egnen omkring Flensborg Fjord. De fleste af fjordens teglværker og teglbrænderier er for længst væk, og sporene af nedlagte teglværker forsvinder hurtigt. Bygningernes tømmer er blevet genbrugt, ovnene brudt ned og lergravene er groet til. De tilbageværende teglværker giver ikke noget indtryk af erhvervets historiske omfang, uanset at de i dag fremstiller en meget stor del af murstenene i Danmark.

Murstenene er mere uforgængelige end teglværkerne, og kan gennem århundreder sidde i murværket på bygninger i de gamle hertugdømmer, i kongeriget og i udlandet. De kan være skjult bag puds eller sidde i blank teglmur, og de kan have mange størrelser. Et særligt lille format på 1½ tommes (eller 40 millimeters) tykkelse er blevet kendt som flensborgsten. Når de sidder på deres plads i en bygning, er der få, der spekulerer på, hvor de kommer fra, hvorfor de er så små, hvordan de er endt i en bygning i den by eller det land. Det ved vi alt for lidt om. Vi formoder, at deres popularitet i 1700-årene var en modesag. Vi tror nok, at de er inspireret af importerede hollandske mursten kaldet mopper. Men vi ved, at der blev lavet mange af dem i teglværkerne omkring Flensborg Fjord – deraf navnet.

For at kaste mere lys over flensborgstenenes historie afholdt Cathrinesminde Teglværk den 2. oktober 2009 et seminar. Deltagerne var forskere fra forskellige fagområder med indsigt i emnet fra hver deres vinkel. Det er der kommet en bog ud af med ni forfatteres bidrag om teglværkerne ved fjorden, om teglstenene og deres formater, om tegleksporten ud i verden, om Københavns brande og behovet for byggematerialer, om kirker og klostre og om De vestindiske Øers arkitektur fra dansketiden.

Bogen er udgivet med støtte fra Historisk Samfund for Als og  Sundeved, Museum Sønderjyllands Publikationsfond og Cathrinesmindes Venner. Den foreligger i en årsskriftudgave til Cathrinesmindes Venner og som bog til almindeligt salg.

Kirsten H. Clausen og Torben A. Vestergaard (red.):

Flensborgsten – om murstensformater, teglhandel og arkitektur. Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk og Cathrinesmindes Venner 2010.

102 sider, ill. i farver.

ISBN 978-87-89984-28-5.

Pris: 125 kr.

Årsskriftudgave: Årsskrift XXIII, 2010. 114 sider, ill. i farver. ISSN 1903-3141. ISBN978-87-89984-27-8. 125 kr.


Pressemeddelelse August 2009

Historisk teglbrænding

på Cathrinesminde Teglværk

Milebygning

I weekenden den 28.-30. august 2009

skal der brændes teglsten på Cathrinesminde Teglværk.

Brændingen skal foregå med den ældst kendte metode: milebrænding. Ovnen bygges af de rå mursten. De stables op, så de selv danner en ovn, og der fyres i mileovnen fra fredag kl. 13.00 til søndag kl. 13.00. Derefter skal ovnen køle af, inden man kan bedømme resultatet.

Mileovne bruges i dag i mange lande i Asien og Afrika, hvor fremstilling af tegl stadig foregår som håndværk i lille skala.

Milebrænding af tegl har været forsøgt flere gange tidligere på Cathrinesminde Teglværk. Første gang, i 1995, blev ovnen bygget op af et hold fagfolk fra det tidligere Østtyskland. De følgende gange forsøgte Cathrinesmindes frivillige medarbejdere med et vist held at gøre dem kunsten efter. Der er altid et spild ved milebrænding, fordi de yderste sten ikke når tilstrækkelig høj temperatur.

De fleste af de rå sten til brændingen er håndstrøgne sten, som skoleelever her fremstillet på museets historiske værksted.

Onsdage i foråret og efteråret kommer skoleklasser til teglværket for at tilbringe "En dag i leret", hvor de lærer, hvad det ville sige at arbejde. De graver ler, laver håndstrøgne mursten, stiller rå sten til tørre, kører kul op på ovnen og må klare sig med de bekvemmeligheder, man havde i et teglværksarbejderhjem omkring 1900. Elevernes sten kan ikke brændes i den store ringovn, som kræver en produktion af en langt større skala, men de kan brændes i mileovnen. Træ til fyring i ovnen sponsoreres af Bisco i Kliplev.

Mileovnen bygges også denne gang af Cathrinesminde frivillige medarbejdere, så den i løbet af de kommende uger bliver klar til brændingen. Højdepunktet bliver lørdag den 29. august , hvor der fyres stærkt hele dagen til ud på aftenen.


Pressemeddelelse maj 2009

Ånden på værket

Virksomhedskultur på Jes Christiansens sønderjyske højspændingsværk

Af Kirsten Hessellund Clausen og Torben A. Vestergaard

Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk og Cathrinesmindes Venner 2009

100 s., ill., 100 kr.

ISBN 978-87-89984-26-1

Udgivet med støtte fra DONG Energy

Ånden på værket

Bogforside.

Jes Christiansen var direktør for Sønderjyllands Højspændingsværk i Aabenraa fra 1924 til 1961. Han og hans Højspændingsværk sørgede ikke bare for bekvem strømforsyning, men var en af de helt centrale drivkræfter i landsdelens industrielle udvikling. Sønderjylland blev førende med hensyn til elektricitetsforsyning og billigst med elpriser, og det var i sig selv en afgørende fordel for erhvervene. Jes Christiansen selv engagerede sig og alle omkring sig i landsdelens udvikling. Han fik etableret Sønderjyllands Erhvervsråd i 1947 og var formand for det til sin død i 1962. Jes Christiansen opfattede det som sit nationale arbejde i grænselandet at fremme erhvervslivet og dermed befolkningens levestandard. Med sin kombination af handlekraft og sparsommelighed satte han et stærkt personligt præg på værkets virksomhedskultur. Værkets kultur trådte for alvor i karakter under Anden Verdenskrig og i efterkrigstiden, hvor mangelsituationen på grund af forsyningsproblemer, rationering stillede ekstreme krav til opfindsomhed og problemløsning. Det gav en selvtillid, som medførte, at værkets egne folk konstruerede og byggede en meget stor del af Enstedværkets første blok i 1950’erne.

Studiekammerater

Studiekammerater på kro ca 1913. Den senere direktør for Sønderjyllands Højspændingsværk, Jes Christiansen, står på bænken til venstre. Jes Christiansen tog eksamen på Ingeniørskolen i Mittweida i Saksen, en skole hvor mange skandinaver tog deres ingeniøruddannelse.

En kreds af de pensionerede ingeniører fra Sønderjyllands Højspændingsværk havde ofte talt om deres ikke helt almindelige arbejdsplads, når de mødtes. Det var bl.a. Knud Fischer, H.C. Petersen og Gunnar Pedersen. Det var en skam, syntes de, at de mange historier om årene under direktør Jes Christiansen skulle forsvinde med dem. De henvendte sig derfor i 2006 til Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk og foreslog et projekt. Det skulle gå ud på at interviewe de medarbejdere, som endnu kunne være primære kilder til ånden på Højspændingsværket i 1950’erne. DONG Energy støttede projektet, så der i løbet af 2007-08 kunne optages interviews og indsamles beretninger. De udskrevne interviews bevares for eftertiden i Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværks industrihistoriske samling. Bogen præsenteres på Enstedværket den 13. maj 2009.

Der er ganske vist udgivet jubilæumsbøger om Sønderjyllands Højspændingsværk i 50-året 1972 og i 75-året 1997, så værkets historie er kendt. Men i denne omgang er indfaldsvinklen den mundtlige historie, anekdoterne og dagligdagens hændelser, som mere direkte illustrerer virksomhedskulturen og innovationsklimaet på Højspændingsværket. Virksomhedskultur og innovationsklima er i høj grad, hvad fortællingerne handlede om, selv om disse ord hører til en senere tid. Sønderjyllands Højspændingsværk var markant i begge henseender.

Jes Christiansen

Den senere direktør for Sønderjyllands Højspændingsværk, Jes Christiansen, mens han stod for ingeniørfirmaet Eriksen og Sardemanns arbejde for elektricitetens udbredelse i Sønderjylland. Bilen er fotograferet på dagen for afstemning om Sønderjyllands genforening med Danmark 10. februar 1920.

Bogen fortæller om højspændingsværket og dets udbygning i Sønderjylland, om Jes Christiansen, om arbejdslivet på Sønderjyllands Højspændingsværk og om en virksomhedskultur, hvor ledelse og personale drev hinanden fremad i bemærkelsesværdige innovations- og udbygningsprojekter under mottoet "Det laver vi selv!"

 


Pressemeddelelse februar 2009

Cathrinesminde Teglværk udstiller på internettet 

Cathrinesminde Teglværk åbner internetudgave af udstillingen

Gasværket i Sønderborg 150 år

Gasværk

Den rygende gasværksskorsten ses mellem Slottet og Slotsmøllen.

Illustreret Tidende 1862.

Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk har normalt lukket om vinteren. Teglværkets kombination af inden- og udendørs seværdigheder er ikke så indbydende i den kolde årstid. Men man kan besøge museets særudstillinger på internettet. Det er en skam, at museernes særudstillinger skal forsvinde igen, når de har stået i en enkelt sæson. Det er spild at gemme det hele væk for publikum, når arbejdet med at fremdrage materialer og oplysninger alligevel er gjort. Derfor har Cathrinesminde Teglværk givet de seneste års særudstillinger et forlænget liv som webudstillinger.

Sommerens særudstilling i 2008 var om Sønderborg Gasværk, der kunne have haft 150 års jubilæum ved juletid 2007. En udstilling om en kommunal forsyningsvirksomhed lyder måske ikke spændende, men netop fordi vi tager de daglige bekvemmeligheder for givet, så overser vi dem, og siden glemmer vi dem. Derfor kan det være overraskende at se, hvor meget en tjeneste som gasforsyningen har fyldt i Sønderborg bybillede. Hvis man også kunne lugte blandingen af gas, kul og svovl, som hvilede over gasforsyningens tidsalder, så ville hukommelsen helt sikkert vågne op hos dem, der er gamle nok til at have oplevet Sønderborg i gasalderen.

Man kan se udstillingen på:

http://cathrinesminde.netmuseum.dk/gas_2008/

Sønderborg Gasværk

Gasværksbygningen fra 1881 på Strandvej.

Akvarel af Ad. Heinrichs 1882.

Man kan også finde webudstillingerne på Museum Sønderjyllands hjemmeside www.mussdj.dk, hvor man går ind under Udstillinger og finder Webudstillinger.

Ud of udstillingen om gasværket kan man se webudgaverne af Sønderjyske Motorfabrikanter og Grønland – æ potfabrik.


Pressemeddelelse 18. september 2008

En forsvunden verden

Fotografier fra dokken – en arbejdsplads i industrien

Efterårsudstilling på Cathrinesminde Teglværk

27. september - 26. oktober 2008

Dokken

Foto: Kirsten Folke Harrits.

Fotografier af Kirsten Folke Harrits; billedtekster af Villy Andersen

Tilrettelæggelse i samarbejde med fotograferne Dorte og Poul Pedersen

Fra 27. september til 26. oktober vises på Cathrinesminde Teglværk en udstilling af fotografier fra en klassisk arbejdsplads i industrien, nemlig Aarhus Flydedok. Billederne kunne også have været fra Aabenraa Værft eller andre nedlagte industrier af den gamle slags, hvor sporene af tidligere aktivitet rummer deres egen vemodige skønhed.

Udstillingens fotograf, Kirsten Folke Harrits, er vokset op i Sønderborg og glæder sig over med udstillingen at komme en tur hjem.

Aarhus Flydedok blev erklæret konkurs den 26. februar 1999, og arbejderne blev sendt hjem. Lukningen blev anledning til et dokumentationsprojekt om dokarbejdernes historie fortalt af dem selv og udgivet i bogen "I Dokkens verden" fra 2003, redigeret af Kirsten Folke Harrits og Ditte Scharnberg. Fra efteråret 1999 til foråret 2000 fulgtes Villy Andersen, en af de tidligere arbejdere, og fotografen rundt på værftet, mens afviklingen stod på.

Kirsten Folke Harrits og Ditte Scharnberg har fortrinsvis arbejdet med den mundtlige fortælling. Men i tilfældet Aarhus Flydedok blev fotografierne en vigtig del af historiefortællingen. Fotografierne følger sporene af de arbejdsprocesser, som skulle have ført til nye skibe, men som med ét blev afbrudt og efterlod et kaos af ufuldstændige sektioner, bunker af skrot og et virvar af klodser. De få, der endnu arbejdede på stedet, var beskæftiget med at fjerne det, som af afviklingen var blevet forvandlet til affald.

Fotografierne dokumenterer ikke blot forladtheden, tabet af en arbejdsplads og tabet af mening med de mange ting, der allerede var nedlagt megen møje i. Fotografierne afslører også en skønhed, som kommer til syne i det forsvindende, i en verden, der har mistet sine formål. Den skønhed oplevede fotografen og den tidligere arbejder sammen. Men han så bag om skønheden i forfaldet: Mønstre og farver på pladen under skærebrænderen er ikke kun malerisk smukke - de stammer fra et farligt arbejde, der har kostet mange helbredet. Kranerne er ikke kun skulpturelle konstruktioner - de er redskaber, der kræver kunnen, årvågenhed og samarbejde mellem kranføreren og arbejderne på jorden.

I udstillingen kan man også høre uddrag af dokarbejdernes fortællinger om livet på Dokken.

Udstillingen suppleres desuden af en billedserie fra det nyligt nedlagte Aabenraa Værft, fotograferet af Eskild Beck fra Museum Sønderjyllands afdeling Kulturhistorie Aabenraa.


Pressemeddelelse 30. maj 2008

Sommerudstilling

Sønderborg gasværk 150 år

Sønderborg Gasværk kunne have fejret sin 150 års fødselsdag ved juletid, hvis det stadig havde bestået, men kul- og gasalderen er forbi. Gasværket blev sat i drift lørdag før jul i 1857. Da fik byen moderne gadebelysning med gaslys seks steder i byen. Der kom dog flere til, og i 1910 bestod byens lys af 315 gaslamper.

Gasværket blev opført for købmand Chr. Karberg og jernstøber Peter Petersens regning, og de fik kontrakt på at måtte drive værket de første 25 år. Anlægsingeniørerne var Th. A. English og C.J. Hanssen, der havde været drivende kræfter i Det Danske Gaskompagni med hjemsted i Flensborg, men som var begyndt for sig selv.

Gasværket lå på Strandvejen 1 mellem Slottet og Slotsmøllen. Kommunen overtog det i 1881 og byggede nyt på grunden. I 1909 blev der opført et større på Skovvej bag Ladegården. Det sidste gasværk er der stadig mange, der husker. Det blev lukket i 1969, og i dag ligger Sønderjyllands Symfoniorkesters hus på grunden.

Det nye gasværk blev forsynet med kul med jernbanen. Den smalsporede jernbane gik fra havnen, rundt om de første huse på Strandvejen og og bagom byen op til banegården, den senere rutebilstation. Fra Strandvejen blev banen udvidet med et ekstraspor langs Strandpromenaden og ud til gasværket. Det blev det sidste stykke Kleinbahn på Als. Selve Amtsbanen blev nedlagt i 1933, men gasværksbanen fortsatte til 1951, hvor det sidste tog udspyede sine røg- og dampskyer, mens det krydsede Sønderbro, hvor statuen af Ringridderpigen står i dag.

De fleste af os har allerede glemt eller aldrig oplevet den tid, hvor industri lugtede af svovl, røg og sod. Det gjorde gasværkerne. Lige som olieindustrien har givet os plastic, kunststoffer og syntetiske fibre, så leverede gasværkerne mange biprodukter til dagliglivet i hjemmet og på arbejdet: gas til komfur og gadelys, koks til centralfyret, tjære til træbygninger, fiskenet og asfaltveje, salmiakspiritus til afrensning, naftalin mod møl i klædeskabet og mange andre ting.

Udstillingens store genstande er en gasmotor fra ca. 1925, som drev højtrykspumpen på gasledningen til Augustenborg, og et indviklet måleapparat fra ca. 1909 til måling af gassens brændværdi. Man kan se billeder og planer over Sønderborgs gamle gasværker og gasværkstoget i arbejde. Endelig vises der i udstillingen en film om arbejdet på et gasværk med dets inferno af ild og røg.

Udstillingen åbner for publikum på Grundlovsdag 5. juni og varer indtil 18. september.

Gasværk 1864

Illustreret Tidende bragte i februar 1864 et prospekt af Sønderborg set fra dybbølsiden af indsejlingen til Alssund. Mellem Slottet og Slotsmøllen ligger gasværket med skorsten, kulbunker og gasbeholder.

 


Pressemeddelelse 19. februar 2007

Cathrinesminde Teglværk er kommet i superligaen

Kulturarvsstyrelsen har udpeget Cathrinesminde Teglværk og området omkring Illerstrand på Broagerland som nationalt industriminde. Det sker i året 2007, som er udnævnt til industrikulturens år. De tre først udpegede er øllets, mælkens og murstenenes industrier, nemlig Carlsberg i Valby, Hjedsted Andelsmejer og Cathrinesminde Teglværk. I løbet af de kommende måneder løftes sløret for de 25 industriminder, der tilsammen skal tegne et billede af Danmarks industrielle kulturarv.

Industriminderne får det blå stempel som særligt værdifulde eksempler på industriens historie, der fortjener at bevares i den fremtidige udvikling. Udpegningen af Cathrinesminde Teglværk og dets omgivelser er samtidig en anerkendelse af den store indsats, som Broager Kommune, Museet på Sønderborg Slot og frivillige kræfter gennem de sidste 25 år har gjort for at bevare det nedlagte teglværk. Cathrinesminde Teglværk er i dag en afdeling af Museum Sønderjylland med særligt ansvar for dansk teglværkshistorie og sønderjysk industrihistorie.

Teglfremstilling var en af de tidligste industrier i Danmark og hertugdømmerne, nært knyttet til udviklingen af teglstensbyggeri. Egnen omkring Flensborg var tidligt det førende område, og endnu i dag produceres en tredjedel af alle teglsten i Danmark i nærheden af Cathrinesminde. Området har fint stenfrit ler fra istidens smeltevandssøer, og beliggenheden ved kysten gjorde det nemt at afsætte teglstenene ad søvejen.

Der har ligget over 40 teglværker bare på nordsiden af Flensborg Fjord. De fleste blev grundlagt allerede i 1700-tallet, og kun ganske få er yngre end 1850. Det er en industri, hvor ejerfamilierne har holdt fast i virksomhederne i mange generationer – næsten som adelsslægter. På Broagerland og egnen omkring Nybøl Nor satte de mange teglværksarbejderfamilier deres præg på lokalsamfundet.  Det kom bl.a. til udtryk i stærk socialdemokratisk repræsentation i kommunalbestyrelserne.

Cathrinesminde Teglværk blev oprettet i 1732 midt i en tid med store afsætningsmuligheder. Der skulle bruges store mængder mursten til genopbygningen af København efter branden i 1728. København brændte igen i 1795, og efterspørgselen på musrsten steg tilsvarende. Stenene fra flensborgegnens teglværker endte så langt borte som i Dansk Vestindien, hvor de kom til som ballast på de skibe, der gik i slave- og sukkertransport. Her spillede det også en rolle, at Flensborg havde monopol på sukkerimporten til hertugdømmerne.

Den moderne industrialisering af teglværkerne fandt sted i slutningen af 1800-årene, hvor man fik dampmaskiner til at trække de ny maskiner i forarbejdningen af leret. Man fik også en ny type af ovn, ringovnen, som hvor ilden kunne vandre fra kammer til kammer i hele sæsonen fra april til november.

Det er sådan en ringovn, der er bevaret på Cathrinesminde. Ejeren af Cathrinesminde valgte i 1968 at lukke værket, i stedet for at gå over til de tunnelovne, som bruges i dag. Nu kræves der kun ganske få teglværker for at producere alle de mursten, der bruges i Danmark. I Cathrinesmindes omegn findes der kun otte teglværker tilbage, og i hele landet kun 25.

Men ved Illerstrand står Cathrinesminde Teglværk tilbage med sin ringovn som et monument over den industri, der i 1920 var den største i Sønderjylland. Landskabet langs Illerstrand bærer dybe spor af de otte teglværker, som engang lå på række her direkte ud til Flensborg Fjord.

Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk viser i maj måned Janne Klerks fotografier fra Hans Edvard Nørregaard-Nielsens nye bog, Magt og Dragt, om dansk teglstensarkitektur. Til sommer vises i anledning af Industrikulturens år en udstilling om sønderjyske motorfabrikanter.

Om Kulturarvsstyrelsen og industriminder, se www.kulturarv.dk




pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·