Åbningssiden skred
Information Det sker Museerne Udstillinger Undervisning Kontakt Museumsbutik Oversigt
Nyt fra Museum Sønderjylland Det sker Nyt fra Museum Sønderjylland
pause

Nyt fra Museum Sønderjylland

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

mellemrum

Januar måned 2009


29. januar 2009

Unik aftale blev skrevet under

Af direktør Orla Madsen

Museum Sønderjylland

Forholdet mellem dansk og tysk i grænselandet har udviklet sig fra modsætninger til aktivt samarbejde, og på museumsplan er der nu en aftale, der blandt andet gælder fælles udstillinger.

28. januar 2009 underskrev Jens Møller, formand for Museum Sønderjylland, og Barbara Meyer, formand for Trägerverein Deutsche Museen (det tyske mindretals museer i Sønderjylland) den første samarbejdsaftale mellem de danske og tyske museer i Sønderjylland.

Det skete ved en festlig ceremoni i riddersalen på Sønderborg Slot.

Aftaleunderskrivelse

Blandt deltagerne i forbindelse med underskrivelsen var fra venstre: Peter Dragsbo, leder af Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot, Jens Møller, formand for Museum Sønderjylland, Barbara Meyer, formand for Trägerverein Deutsche Museen og Immo Doege, Deutsche Museen.

Foto: Karin Riggelsen.

Aftalen er endnu en milepæl i udviklingen af et stadig tættere samarbejde på tværs af grænserne mellem nationer og nationaliteter, udsprunget af erkendelsen af det fælles ansvar for historie og kulturarv i det dansk-tyske grænseland.

Siden 1945 er der sket en afgørende ændring i forholdet mellem dansk og tysk i grænselandet. En udvikling fra modsætninger over forståelse til aktivt samarbejde og gensidig tillid. I løbet af de senere år er der således også udviklet et stadigt tættere samarbejde mellem de to tyske museer i Sønderjylland, Deutsches Schulmuseum i Aabenraa og Deutsches Museum Nordschleswig i Sønderborg, og de statsanerkendte danske museer, fra 2006 Museum Sønderjylland.

Samarbejdet har spændt fra fælles bøger over indsamling og bevaring af genstande, udstillinger og aktiviteter til fælles udvikling af forskningsprojekter. På den baggrund har parterne fundet, at en formaliseret samarbejdsaftale er et naturligt næste skridt.

På europæisk plan er et formaliseret samarbejde mellem flertallets og mindretallets kulturelle institutioner sjældent – og på museumsområdet unik. Museumspolitik er identitetspolitik. Det er derfor fristende i museer at understrege det forskellige frem for det fælles. Men i ethvert fler-etnisk og fler-kulturelt område er en fælles opgave at fortælle historien om både mindretal og flertal – blot ud fra forskellige synsvinkler og traditioner.

Aftalen, der indgås med virkning fra 1. januar 2009, omfatter samarbejde om forskning, indsamling, registrering, udstillinger, publicering, markedsføring og konservering.

 


27. januar 2009

Drama på Dybbøl

Vindrosen løb løbsk i uventet kuling, og der var risiko for splintring. Møller Steen Jørgensen og museumsinspektør Bjørn Østergaard fik drejet møllehatten. Brandværn savede vindrosens vinger af.

Der var drama ved hele landets nationalsymbol, Dybbøl Mølle, fredag den 23. januar midt på eftermiddagen. Vindrosen løb løbsk. På et tidspunkt var den oppe på måske 300 km i timen, anslår møller Steen Jørgensen.

Mølleren selv samt lederen af Historiecenter Dybbøl Banke, Bjørn Østergaard, Falck og folk fra Sønderborg Brand og Redning med en stor stigevogn var i sving for at sikre, at der ikke kunne ske ulykker med møllen.

Dybbøl Mølle

Møller Steen Jørgensen kan smile igen, men fredag den 23. januar gav alvoren ham nærmest overmenneskelige kræfter for at sikre, at den løbske vindrose ikke lavede alvorlige ulykker.

Uventet blæst

Det var et snevejr, der kom med uventet hård kuling fra sydvest, der startede dramaet.

Den stærke blæst fik fat i møllens vindrose, der i forvejen havde mistet en af sine otte vinger på grund af råd. Det fik vindrosen til at rokke, mens vingerne snurrede.

Dybbøl Mølle står og venter på en stor renovering i foråret, og møllen er "passiviseret" med afmonterede lameller på de store vinger. Møllen er sat op mod vest, der normalt er den retning, kraftig blæst kommer fra, netop af hensyn til den defekte vindrose.

- Jeg så vejrudsigten hos DMI fredag morgen, som jeg altid følger med i vejrudsigten. Der var ikke varslet om så hård vind, forklarer Steen Jørgensen.

Trafikant slog alarm

Det var først, da en forbipasserende slog alarm, at mølleren opdagede, den var gal.

Steen Jørgensen forsøgte selv at dreje møllehatten via det indbyggede system af tandhjul, kraftoverføring mm., men selv om han følte, han havde overmenneskelige kræfter i den faretruende situation, lykkedes det først at dreje hatten, så vindrosen kom i læ, da Bjørn Østergaard kom til hjælp.

På det tidspunkt havde en kæde ved den rokkende vindrose sat en brat stropper for de drønende vinger. Den fløj simpelt hen ind i vingerne og satte både sig selv og dem fast.

Assistance

Steen Jørgensen fik efterfølgende både assistance fra Falck og Sønderborg Brand og Redning. Via en stor stigevogn fik en brandmand med motorsav savet de sidste syv vinger af vindrosen, så den nu sidder tilbage og bare ligner et hjul.

Dybbøl Mølle

Vindrosens vinger ser måske ikke ud af så meget, når de ligger afsavede på jorden, men de er faktisk cirka en meter lange og ret bredde og tunge. Derfor er de voldsomt farlige, hvis de tager sig en flyvetur.

- Vi turde ikke andet for at være sikre på, at der ikke kunne ske mere. Jeg tør ikke tænke på, hvis en af vindrosens vinger var splintret og fløjet ud i en bil på vejen, siger Steen Jørgensen, der stadig har ømme hænder og muskel efter fredagens indsats.

Sikkerheden omkring møllen vil nu blive gennemgået en ekstra gang, så alt, der kan gøres, vil blive gjort for at hindre en lignende situation i fremtiden.

Lige nu har nationalsymbolet på Dybbøl dog ikke meget vingeareal tilbage, som blæsevejr kan få fat i.

 


23. januar 2009

Roth siger farvel efter 30 år

Overinspektør Flemming Roth forlader Naturhistorie og palæontologi i Gram med udgangen af februar. Han har samlet på skeletter, siden han var barn. Dem skal han bl.a. have styr på i sin nye tilværelse med meget mere frihed.

Med udgangen af februar siger overinspektør Flemming Roth, 64 år, farvel til sit arbejdsmæssige livsværk, Museum Sønderjyllands afdeling i Gram, Naturhistorie og Palæontologi.

Flemming Roth

Naturhistorie og palæontologi i Gram er noget helt specielt. Det mærker Flemming Roth og medarbejderne bl.a. via kontakten til forskere og kolleger fra hele verden. Afdelingen har også en unik privat samling, der venter på at blive vist frem.

Flemming Roth siger farvel til det daglige lederansvar og skeletterne og alt det andet på museet (han bevarer dog tilknytningen og fortsætter med primært registrering af museets samlinger). I sin nye tilværelse siger han goddag til eksempelvis mere havearbejde, sin egen hjemlige skeletsamling og mere familieliv.

Flemming Roth blev ansat den 15. april 1979, og han var den første ansatte på museet i Gram, der blev indrettet på Gram Slot.

- Der var meget få fossiler dengang, og ellers bestod samlingen kort fortalt af en fane og nogle potteskår, husker han om tiden for 30 år siden.

I dag kan Flemming Roth forlade et museum i nye lokaler lige på kanten af Gram Lergrav, der er grundlaget for det specielle museum baseret på fund i den otte millioner år gamle havbund, der ligger lige uden for døren.

København K

Flemming Roth er fra København. København K.

Men han trives i det midtsønderjyske, og han og ægtefællen Eva Roth, institutleder ved Syddansk Universitet i Esbjerg, tænker ikke på at flytte fra Gram og boligen, et 1800-tals hus lige ved Gram Å.

- Min kone er yngre end mig og fortsætter med at arbejde en årrække endnu, og selv om vi for nylig har købt lejlighed i København, et forældrekøb, mens børnene er under uddannelse, så tror jeg, vi bliver her. Måske beholder vi også lejligheden fremover, så vi får lettere ved at bruge hovedstadens tilbud. Jeg holder meget af København.

Militærnægter

Flemming Roth er cand.scient. i biologi og gik museumsvejen, da han som militærnægter kom til at arbejde med palæontologi. Han var forskellige steder, før han blev Gram Museums første leder. Undervejs har han også styret opbygningen af Konserveringen, en anden afdeling af Museum Sønderjylland, der ligeledes har adresse i Gram.

Når Fleming Roth gør status, lyder det:

- Jeg fik et ønskejob. Alternativet havde været at blive gymnasielærer!

Fremtidshåb

Selv om Flemming Roth er glad for "sit" museum i dets nuværende form, har han fremtidshåb, som hans afløser får ansvaret for.

Flemming Roth

Flemming Roth ved en af afdelingens vægillustrationer. Den viser, hvordan omgivelserne så ud for cirka otte millioner år siden. Dengang var der lunt hav i Gram-området. De mange fossiler i museets lergrav stammer fra den tid.

Naturhistorie og palæontologi har fået en stor privat samling af fossiler og bjergarter stillet til rådighed. Lige nu er samlingen, som botaniker og geolog Palle Gravesen fra København, står bag, opmagasineret.

- Drømmen er en ny bygning til en permanent udstilling af samlingen. Der er tale om en fænomenal samling med rigtig flotte ting, siger Flemming Roth.

Han ved af erfaring, at det vil tage tid og kræve velvillige fonde, før den drøm bliver virkelighed.

Selv har han også planer. Siden han var barn, har han samlet skeletter – kogt døde dyr af og studeret de rene, lyse knogler.

Den samling skal der styr på.

Han håber også at indrette sin 3000 kvadratmeter parkagtige have med en stor samling bregner.

- Og så har jeg et gammelt hus, hvor der altid er noget at lave. Jeg er ikke særligt handy, men jeg prøver, siger den afgående museumsleder.

Reception på vej

I forbindelse med Flemming Roths fratræden bliver der en reception. Dato og tidspunkt offentliggøres senere.

Afdelingens museumspædagog, Martin Abrahamsson,

bliver konstitueret leder på Naturhistorie og palæontologi i Gram, indtil der er udnævnt en ny overinspektør.

 


22. januar 2009

Sort guld dukker frem fra magasinerne

Af overinspektør Kim Furdal

ISL-Lokalhistorie

Negativer til nogle af de mest berømte billeder fra Danmarks besættelse dukker frem af gemmerne.

Museum Sønderjylland - ISL har efter nytår flere gange haft besøg af Jan Rasmussen fra Hjørring, der gennem mange år har arbejde med Aabenraa-fotograferen Th. Christesen. Navnet, der staves uden "n", siger formentlig ikke i dag ret mange noget. De fleste har dog stiftet bekendtskab med hans billeder fra Danmarks besættelse den 9. april 1940 og den tyske kapitulation den 5. maj 1945. Billederne indgår i de fleste Danmarkshistorier og bøger om besættelsen 1940-45.

Th. Christesen var tidligt oppe om morgen den 9. april 1940 for at tage billeder af de danske soldater, der var gået i stilling i den sydlige udkant af Aabenraa. Her fotograferede han ivrigt løs uden hensyn til advarsler og ordrer om at fjerne sig. Først da der blev åbnet ild, trak han sig tilbage.

Efter kampene fulgte han de tyske tropper rulle igennem byen og senere, på dagen var han bl.a. i Bjergskov Plantage syd for byen, hvor der også var blevet kæmpet.

Th. Christesen

Danske soldater efter kampene 9. april 1940, formentlig ved Bjergskov.

Th. Christesen var også med ved kapitulationen den 5. maj 1945, hvor han fulgte med de tyske soldater til grænsen. Her blev soldaterne frataget alt, hvad de bragte med sig af militært udstyr, cykler og trækvogne.

ISL-Lokalhistorie modtog for mange år siden Th. Christesens fotografarkiv, men bortset fra samlingen af sort/hvide billeder, har der ikke været tid til at gennemgå hans omfattende samling af negativer.

Fotoentusiast

Jan Rasmussen arbejder ikke med en registrering af samlingen. Som gæst og fotoentusiast gennemgår han samlingen systematisk for at finde negativer, der viser nye sider og aspekter af Th. Christesens virke som fotograf.

Th. Christesen

Der passes godt på spaderne ved en nazistisk sammenkomst et sted i Sønderjylland.

Men selv denne fotoarkæologiske gennemgang har givet anledning til flere spændende fund. Blandt det sorte guld er dukket en række negativer op fra Danmarks besættelse og nazister i gang med spadeparade. Billederne fra besættelsen er ikke ukendte, men det er først nu negativerne til nogle af Danmarskhistoriens mest berømte billeder dukker frem af mørket.

Blandt de arkivmæssigt mere ubehagelige overraskelser var enkelte yderst brandfarlige nitratfilm. Dem vil museet nu forsøge at finde en bevaringsmæssig løsning på.

 


21. januar 2009

Ny foredragsrække kom godt i gang

I efteråret holdt forfatterne til Historisk Samfunds nye storværk, "Sønderjyllands Historie", på skift velbesøgte foredrag i Riddersalen på Sønderborg Slot.

Nu er Historisk Samfund og forfatterne i gang med en ny foredragsrække, og den er kommet godt i gang.

Første foredrag blev holdt på Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev og samlede op mod halvandet hundrede tilhørere, da direktør Orla Madsen fra Museum Sønderjylland indledte rækken med at fortælle om oldtidens Sønderjylland.

Samme foredrag vil blive holdt i Tønder og Aabenraa, og sådan bliver det også, når øvrige foredragsholdere fortæller om:

  • Middelalderens Sønderjylland (700-1544),
  • Hertugernes tid (1544-1720),
  • Slesvig som mønsterregion (1720-1814),
  • Da slesvigerne blev danskere eller tyskere (1815-1918) og
  • Fra ”mod hinanden” til ”med hinanden” (1918-2008).

Alle foredrag bliver holdt tre forskellige steder i det sønderjyske, og nogle af dem holdes et fjerde sted, nemlig i Flensborg syd for grænsen.

Alle i landsdelen får dermed rimeligt tæt til et foredragssted, og serien af foredrag strækker sig dermed også helt frem til og med april måned.

Det er Historisk Samfund for Sønderjylland, som står bag foredragene i samarbejde med blandt andre Museum Sønderjylland og dets afdelinger.

 


19. januar 2009

Museer skriver europæisk historie

28. januar indgår Museum Sønderjylland og Trägerverein Deutsche Museen (det tyske mindretals museer i Sønderjylland) en unik samarbejdsaftale. Aftalen er endnu en milepæl i udviklingen af et stadig tættere samarbejde på tværs af grænserne mellem nationer og nationaliteter, udsprunget af erkendelsen af det fælles ansvar for historie og kulturarv i det dansk-tyske grænseland.

Siden 1945 er der sket en afgørende ændring i forholdet mellem dansk og tysk i grænselandet. En udvikling fra modsætninger over forståelse til aktivt samarbejde og gensidig tillid.

I løbet af de senere år er der således også udviklet et stadigt tættere samarbejde mellem de to tyske museer i Sønderjylland, Deutsches Schulmuseum i Aabenraa og Deutsches Museum Nordschleswig i Sønderborg, og de statsanerkendte danske museer, fra 2006 Museum Sønderjylland.

Samarbejdet har spændt fra fælles bøger over indsamling og bevaring af genstande, udstillinger og aktiviteter til fælles udvikling af forskningsprojekter. På den baggrund har parterne fundet, at en formaliseret samarbejdsaftale er et naturligt næste skridt.

På europæisk plan er et formaliseret samarbejde mellem flertals- og mindretalsbefolkningen kulturinstitutioner imidlertid sjældent - og netop på museumsområdet unik. Museumspolitik er identitetspolitik. Det er derfor fristende i museer at understrege det forskellige frem for det fælles. Men i ethvert fler-etnisk og fler-kulturelt område er en fælles opgave at fortælle historien om både mindretal og flertal - blot ud fra forskellige synsvinkler og traditioner.

Derfor underskriver formanden for Museum Sønderjylland, Jens Møller, og formanden for Trägerverein Deutsche Museen, Barbara Meyer, en formel samarbejdsaftale onsdag den 28. januar kl. 15.00 i Riddersalen på Sønderborg Slot.

Aftalen, der indgås med virkning fra 1. januar 2009, omfatter samarbejde om forskning, indsamling, registrering, udstillinger, publicering, markedsføring og konservering.

Museumsaftale

Overinspektør Peter Dragsbo, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, og Immo Doege, leder af Deutsches Schulmuseum, Aabenraa, lægger sidste hånd på den praktiske del af samarbejdsaftalen.

 


16. januar 2009

Fælles tilbud om ferieaktiviteter

Museum Sønderjyllands afdelinger har for første gang lavet en fælles folder om vinterferieaktiviteter. Folderen er appetitvækker til et eller flere museumsbesøg.

Vinterferiefolder

Kunstmuseet i Tønder er med i vinterferietilbudene.

Hvorfor nøjes med at besøge det lokale museum i vinterferien. Hvorfor ikke også bruge en dag af skoleferien til at besøge nabobyens museum?

Eller tage på tværs af landsdelen for at gå på museum?

Nu bliver det let at finde ud af, hvilke tilbud, der er at vælge imellem i skoleferien.

Museum Sønderjyllands afdelinger, som står for særlige aktiviteter i vinterferien, udgiver en fælles folder, som giver overblik.

Museumsafdelingerne i Gram, Tønder, Sønderborg/Dybbøl og Haderslev vil udfordre børnene med tilbud som: Lav din egen kunstudstilling, Tag med tilbage til jægerstenalderen, Find fossiler i lergraven, Optræd i dragter fra 1500-tallet og Mød soldaten fra 1864.

Folderen deles ud til elever i 0.-6. klasse i de sønderjyske byer de kommende uger – i god tid inden vinterferien i uge 7.

Se hele folderen HER! eller læs om de forskellige museers aktiviteter under Det Sker.

 


15. januar 2009

Apostle hjem til Sønderborg

En ekstraordinær bevilling på over en million kroner har sikret, at de mest skrøbelige billedskærerarbejder fra cumberlandsamlingen på Sønderborg Slot har kunnet sættes i stand.

- Fænomenalt!

Museumsinspektør Hans Helmer Kristensen var begejstret, da han onsdag morgen den 14. januar 2009 tog imod 25 nyistandsatte figurer, der blandt andet forestiller apostle og jomfru Maria.

Figurerne, alle træskærerarbejder fra 1500-1700 tallet, hører til Sønderborg Slots Cumberlandske Samling. Det er de første af i alt 53 værker fra den slesvig-holstenske billedskærersamling, der er kommet hjem efter restaurering hos Bevaringscenter Nordjylland.

Cumberland

De istandsatte figurer stammer fra kirker i Slesvig-Holsten. Hvilke, ved man ikke, men det er kunsthåndværk fra renæssancen, og restaureringsekspert Pascal Faudot kom selv til Sønderborg med dem.

Eksperten fra bevaringscentret, franskfødte Pascal Faudot, har renoveret de sønderjyske klenodier, og han kørte selv skulpturerne hjem til Sønderborg Slot i centrets hvide varebil - en tur på over tre timer, og han var ved slottet allerede kort efter klokken otte om morgenen!

Cumberland

Sean Rumley fra Sønderborg Slot hjalp til med at pakke de mumielignende figurer, alle i egetræ, ud.

Dybe revner i træet

Det er en ekstraordinær bevilling fra Kulturministeriet på godt en million kroner, der har gjort det muligt at sende de mest skrøbelige og ødelagte træskærerarbejder fra cumberlandsamlingen til konservatoren.

- Mange af figurerne har været dårligt opbevaret. De havde mange sprængninger på grund af udtørring, fortæller Pascal Faudot om sit arbejde, hvor han ud over at have frysedesinficeret kunsthåndværket ved minus 30 grader har repareret revner, mange dybe, og blandt andet også skåret nye dele som fingre, hvis figurer har haft slået mindre stykker af.

Cumberland

Figuren (en af apostlene) har haft en dyb revne. Pascal Faudot har fyldt den med blandt andet blår, som ellers bruges af vvs-folk til at tætne rør. Blåret er dækket af og figuren har fået bivoks som afslutning.

- Jeg har kun skåret nyt, hvor jeg med sikkerhed kunne vide, hvordan det skulle se ud.

Pascal Faudot har også renset og overfladebehandlet træarbejderne, der med den rette opbevaring nu skulle kunne holde "evigt", som han siger.

Han er stolt af sit arbejde:

- Figurerne har fået liv igen, siger han, og Hans Helmer Kristensen er enig.

Cumberland

Pascal Faudot har repareret mindre skader med nyt, udskåret træ. Større skader, som her, hvor der mangler et hoved, forsøger han ikke at udbedre:

- Jeg udbedrer kun, når jeg er sikker på, hvordan det skal se ud, pointerer han.

Publikum kan se figurer

Alle de hjemvendte figurer bliver integreret i udstillinger på Sønderborg Slot. Publikum vil dels kunne finde dem i "den kirkelige samling" og dels i udstillingen om Den Cumberlandske Samling.

Tilbage i Nordjylland er der fortsat 28 arbejder fra samlingen. Det drejer sig om kister, forsider til kister, udskårne skabe og døre mm.

Der er ikke sat dato for, hvornår disse kommer retur til Sønderborg.

 


15. januar 2009

129.000 gik på museum på Sønderborg-egnen

Besøgstallene for 2008 er gjort op og viser både fremgang og tilbagegang. 

Årets besøg for 2008 på Sønderborg Slot, Dybbøl Banke, Dybbøl Mølle og Cathrinesminde Teglværk er nu gjort op, og det samlede besøgstal ligger på næsten præcist 129.000 gæster:

Sønderborg Slot: 2008: 56.705 mod 57.645 i 2007. Dvs. stort set fastholdelse af det gode årlige besøgstal, der har svinget mellem 55.000 og 58.000 i de sidste fem år.

Historiecenter Dybbøl Banke: 2008: 41.176 mod 42.820 i 2007. Også her kun en lille nedgang i forhold til rekord-året 2007, det første hele år efter indvielsen af det nye skanseanlæg. Mht. skolebesøg har Historiecenteret endda haft det bedste år nogensinde med 12.565 elever og 824 undervisningsforløb.

Dybbøl Mølle: 2008: 19.893 mod 18.327 i 2007. Dvs. en fremgang på halvanden tusind besøgende trods møllens beklagelige udseende. Hvordan det går under restaureringen i 2009, må vi se – når møllen står smuk og færdig i 2010, skal vi nok komme på den rigtige side af de 20.000 om året!

Cathrinesminde Teglværk: 2008: 11.152 mod 18.546 i 2007. Dertil kommer begge år ca. 11.000 til det årlige julemarked.

Dybbøl Mølle

Dybbøl Mølle havde cirka 1500 flere gæster på besøg i 2008 end i året før.

Industrimuseum vil trække flere til

Faldet i besøg på Cathrinesminde, peger overinspektør Peter Dragsbo på, skyldes bl.a., at egnsspillet i 2008 trak 1500 færre besøgende end 2007, og at der ikke i 2008 var et lignende arrangement som den store skulpturbrænding i 2007, der trak 3.000 besøgende. Dvs. den reelle nedgang i besøgstallet lå på ca. 2.900.

- For et udflugtsmål ude i landskabet som Cathrinesminde betyder både vejr og vind noget for besøget, men der er ingen tvivl om, at der først kommer rigtig flere besøgende, når vi om nogle år åbner Cathrinesminde som sønderjysk industrimuseum, siger Peter Dragsbo.

 


13. januar 2009

Christina skaber liv i værkstedet

Den store lertøjssamling i Ehlers Samlingen i Haderslev suppleres af en levende pottemager, der arbejder i det lille værksted i museumsgården. Det synes specielt børnene er en oplevelse.

Støvet kildrer i næsen, og ørerne mødes af en jævn snurrende lyd.

Øjnene afslører, at det er pottemager Christina Friis, der er i gang.

Pottemageren i arbejde

Christina Friis går i gang med en lille klump porcelænsmasse.

Hver torsdag arbejder hun i "pottemagerens værksted" i Haderslev. Igennem halvandet år har Christina Friis vist, hvordan en pottemager arbejder.

- Det er et gammelt fag, der ikke har ændret sig meget gennem tiden, ud over at ovn og drejebænk er blevet elektriske, siger Christina Friis.

Vinteren er besøgsmæssigt en stille tid for Ehlers Samlingen i Slotsgade og pottemageren, der holder til i det lune værksted i tilbygningen i museets gård.

Christina Friis nyder besøg af gæster, når hun arbejder i pottemagerværkstedet.

- Jeg kan mærke, at specielt børn synes det er sjovt at komme i værkstedet, efter at de har gået rundt og kigget i museet, siger Christina Friis.

Pottemageren i arbejde

Porcelænet tager form på drejebænken.

Hjem til Sønderjylland

Pottemageren har også eget værksted og butik i Øsby, hvor hun bor med familien.

Hun er oprindeligt fra Døstrup ved Skærbæk og er uddannet pottemager på Djursland og altså nu vendt tilbage til det sønderjyske.

Hun arbejder med både stentøj og porcelæn. Der er forskel på de to materialer, men ikke på, hvorfor de fascinerer hende:

­ Det at kunne forme en lille klump om til noget, der kan bruges... Men også fysisk at kunne mærke materialet i hånden, siger Christina Friis.

Pottemageren i arbejde

Det tager ikke lang tid, før krukken er drejet færdig, men Christina er ikke tilfreds. Den blev for tyk i bunden, så den bliver aldrig tørret, dekoreret eller brændt. 

Varemærke mærkes

Hendes krukker, kopper, vaser og andre frembringelser har et kendetegn: Den glatte overflade på stentøj og porcelæn bliver brudt af små "bomber", riller eller andet, fingrene kan lege med.

- Jeg laver altid noget for følesansen.

Der er det igen, glæden ved at kunne mærke materialet, siger hun med et smil.

Christina Friis er i pottemagerens værksted hver torsdag eftermiddag mellem klokken 13.00 og 16.00.

 


9. januar 2009

Støtte fra fire fonde til ny permanent hertugudstilling

Af overinspektør Peter Dragsbo,

Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot

Gaveregn betyder, at Sønderborg Slot nu kan få opfyldt sit store ønske om en udstilling om den sønderjyske/slesvigske historie fra 1200-tallet til 1864.

Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot har før og efter nytår fået dejlige julegaver:

Tilsagn fra fire fonde om støtte til opbygning af en permanent udstilling om de slesvigske hertuger på Sønderborg Slot.

Støtten er kommet fra:

Augustinus-fonden (København) 300.000 kr.

P.J. Schmidts Fond (Vojens): 40.000 kr.

Alving-fonden (Grænseforeningen): 50.000 kr. og

Traugott-Møllers Fond (Sønderborg): 40.000 kr.

Efter den store succes med særudstillingen om de slesvig-holstenske hertuger i sommeren 2008 har det været et stort ønske hos museet at genskabe en lidt mindre udgave af udstillingen som permanent udstilling på Sønderborg Slot, hvor den spændende og indviklede historie om Sønderjylland/Slesvig som hertugdømme fra 1200-tallet til 1864 indtil nu kun har været sparsomt fortalt. 

Bevillingerne på i alt 430.000 kr. dækker en stor del af de beregnede udgifter ved den nye udstilling. Arbejdet med udstillingen, der indrettes i fire rum på 1. sal, sættes derfor i gang efter påske med forventet indvielse i efteråret 2009. 

Hertugudstilling

Foto fra udstillingen "Hertugerne af Slesvig og Holsten" sommeren 2008.

Første trin af mange

Med den nye hertugudstilling tages der samtidig hul på en fornyelse af de permanente udstillinger på Sønderborg Slot. Planen er, at der i løbet af femåret 2009-14 skal laves nye udstillinger om bl.a. tiden 1864-1920, folkeafstemningen og Genforeningen 1920, mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig og tiden fra 1945 til vore dage (som slet ikke er behandlet i de nuværende udstillinger) samt udstillinger om nationale symboler, erindringssteder og grænselandets møde mellem kulturer og identiteter.

Hele denne udstillingsplan er beskrevet i en fornem projektbeskrivelse, "Sønderjyllandsbilleder", der nu sendes ud til en række store danske fonde. 

Påtrængende behov

Behovet for en fornyelse og udvidelse af de permanente historiske udstillinger på Sønderborg Slot er påtrængende. De nuværende udstillinger stammer fra 1970'erne og er nu over 30 år gamle. I mellemtiden har museets samlinger fået mange nye genstande, som ikke er udstillet på nuværende tidspunkt.

Samtidig har museet gennem en omfattende forskning fået meget stor og ny viden, som vi brænder efter at fortælle. Ikke mindst de kulturhistoriske vinkler og de sidste 50 års historie i grænselandet mangler.

Og endelig kræver publikum i det 21. århundrede nye udstillingsformer – mere liv, spændende design og moderne sprog. 

Satsningen på de permanente udstillinger betyder, at der bliver meget få særudstillinger i de kommende år. Til gengæld håber vi på at kunne åbne en-to ny permanente udstillingsafsnit om året i de næste fem år.

 


8. januar 2009

Den Cumberlandske Samling er her der og alle vegne

Særudstilling er slut men den unikke samling af slesvig-holstensk kunsthåndværk er stadig repræsenteret på Sønderborg Slot. Istandsatte genstande på vej hjem.

Sønderborg Slots enestående samling af slesvig-holstensk kunsthåndværk, Den Cumberlandske Samling, er lidt "her, der og alle vegne".

En del af de op mod 600 genstande, som siden 2007 har været Sønderborg Slots ejendom, indgår i den lille, permanente udstilling om samlingen, som slottet har på første sal i sit nodvesthjørne. Andre genstande fra samlingen indgår i slottets andre permanente udstillinger.

Slottet har også netop afsluttet en større særudstilling baseret på Den Cumberlandske Samling, og genstandene fra særudstillingen, der ikke skal indgå i de permanente udstillinger, bliver nu lagt i depot.

Andre af samlingens genstande – heraf nogle virkelige klenodier – har været uden for slottet en periode. De har været sendt til Bevaringscenter Nordjylland, der er eksperter i at restaurere og bevare trægenstande og møbler. Det blev muligt, da Kulturministeriet i 2007 udnævnte Den Cumberlandske Samling til en kulturarv af "enestående national betydning", og der fulgte en bevilling på over en million kroner til restaurering og konservering af de mest skrøbelige dele af samlingen med.

Hjem til Sønderborg 

Arbejdet i Nordjylland er nu så langt, at genstandende ventes tilbage til Sønderborg om kort tid, og det betyder, at slottets medarbejdere igen skal vurdere – hvad skal i depot, og hvad skal med i udstillingerne?

Cumberland

Femrumsskab fra Holsten fra ca. 1600.

Skabet er en del af Cumberlandsamlingen.

Historien bag Den Cumberlandske Samling er speciel.

Den store samling består af slesvig-holstensk kunsthåndværk - skabe, kister, paneler, billedskæringer, figurer og meget mere fra 15-16-1700-tallet.

Det var den slesvig-holstenske kunstmaler C.C. Magnussen (1821-1896), som i årene efter 1864 skabte samlingen.

Han opkøbte indbo fra borgerhjem, gårde og inventar fra blandt andet kirker, men samlingen rummer også genstande, som elever i hans egen billedskærerskole har skåret.

Genstandene blev købt af Christian X’s svigersøn, hertugen af Cumberland og foræret det danske kongehus i 1894. Samme år blev samlingen udstillet på Det danske Kunstindustrimuseum, som i 1962 fik ejendomsret over den. Det meste af samlingen blev uddeponeret til Sønderborg Slot i 1973, hvor pragtstykkerne kunne pryde de nyrestaurerede rum.

Frem fra gemmerne

I forbindelse med renæssanceåret 2006 blev samlingen fundet frem og vist i sin helhed på slottet, og nutiden erkendte, hvilken unik samling og spændende historie, man stod med.

Samlingens billedskærerarbejde fra renæssancen betegnes som en guldgrube, og møbler og inventar viser, hvordan hertugdømmerne Slesvig og Holsten i 15-16-1700-tallet takket være studeopdræt og kvæghandel blev en rig egn, hvor bønder og borgere havde råd til at indrette deres boliger med kunstskærerarbejder, lavet af dygtige, lokale snedkere eller købt fra Hamburg, Bremen, Holland eller Danzig.

Den Cumberlandske Samling fortæller museumshistorie, fordi den viser, hvordan museer og andre fik øjnene op for renæssancens "folkekunst", men den fortæller også en grænselandshistorie, hvor den tysksindede C.C. Magnussen ender med at sælge sin samling til "fjenden", og hvor samlingen havner i København for siden at vende tilbage til sit udgangspunkt.

 


7. januar 2009

Den blinde

Overinspektør Katrine Kampe med Jes Jacobsens billede. Museumsafdelingen har købt billedet af en kunsthandler efter at det har været i privat eje. I forvejen har Brundlund Slot flere værker af Jes Jacobsen.

Den blinde er kommet hjem

Af overinspektør Katrine Kampe

Museum Sønderjylland – Brundlund Slot

Brundlund Slot har købt et maleri malet af Aabenraa-kunstneren Jes Jacobsen, der døde i 1886, kun 24 år gammel. Der er tale om malerkunst på højt plan.

Kan man male en person som lytter?

Kan man male en person, som deltager aktivt i en samtale?

Svaret på disse to spørgsmål er ja, det kan man, hvis man som kunstneren Jes Jacobsen kan skildre en persons fysiske karaktertræk og samtidig sætte fokus på noget usynligt. Portrættet af den blinde, er et fint eksempel på, hvad en dygtig kunstner kan.

Den blinde er malet i en naturalistisk stil, hvor personens ydre træk er skildret i detaljen. Hans hår og skæg er iøjnefaldende malet og der er en særlig præcisering af personens øjne. Manden har lyse glimt i øjnene i stedet for pupiller, og det er tydeligt, at øjnene ikke er til at se med. Han har også en tæt og omhyggelig barbering omkring munden. Munden er malet lukket, men i en spændt form, hvilket vidner om, at han er parat til at tale.

Den blinde har hovedet let bag overbøjet, øjnene er skinnende og munden spændt, så læberne lige akkurat når hinanden.

Alle disse træk får beskueren af billedet til at betragte Den blinde som aktivt lyttende, og som en, der bruger sin høresans og er på nippet til at sige noget.

Maleren har skildret Den blinde, således at man tydeligt kan se, at han mangler synssansen. Men i stedet for at male ham som en handicappet person, lykkedes det kunstneren, at fremstille ham som en person med skærpet sanser. Der høres og samtales.

Den blinde er skildret som en ældre mand, der var omhyggelig med sit udseende og fremstilles som en, der er berigende at samtale med. Han er malet som en person, der har et nærsanseligt forhold til sin omverden.

Den blinde

Det nyerhvervede billede skal indgå i en ny udstilling, der vil kunne ses på Brundlund Slot fra lørdag den 17. januar. Der er endnu ikke sat dato på for den officielle åbning af udstillingen.

Det er malerkunst på et højt plan udført af kunstneren Jes Jacobsen. Han blev født i Aabenraa 1862 og døde, kun 24 år gammel, i 1886. Jes Jacobsen blev uddannet fra Kunstakademiet i København og var lige startet sin kunstneriske karriere, da han blev ramt af en dødelig sygdom. Men inden sin død nåede han at male og tegne nogle særdeles gode billeder og især han portrætter er af høj kunstnerisk kvalitet. Den blinde mand hed Jens Johan Kjær og han blev født i 1804 og døde 1882. Han var kunstneren Jes Jacobsens morfar og boede i Aabenraa.

Portrættet er en nyerhvervelse til Kunstmuseet Brundlund Slot i Aabenraa. Den blinde er derfor kommet hjem.

 



mellemrum

Tidligere nyheder:


November 2016

Oktober 2016

September 2016

August 2016

Juli 2016

Juni 2016

Maj 2016

April 2016

Marts 2016

Februar 2016

Januar 2016


December 2015

November 2015

Oktober 2015

September 2015

August 2015

Juli 2015

Juni 2015

Maj 2015

April 2015

Marts 2015

Februar 2015

Januar 2015


December 2014

November 2014

Oktober 2014

September 2014

August 2014

Juli 2014

Juni 2014

Maj 2014

April 2014

Marts 2014

Februar 2014

Januar 2014


December 2013

November 2013

Oktober 2013

September 2013

August 2013

Juli 2013

Juni 2013

Maj 2013

April 2013

Marts 2013

Februar 2013

Januar 2013


December 2012

November 2012

Oktober 2012

September 2012

August 2012

Juli 2012

Juni 2012

Maj 2012

April 2012

Marts 2012

Februar 2012

Januar 2012


December 2011

November 2011

Oktober 2011

September 2011

August 2011

Juli 2011

Juni 2011

Maj 2011

April 2011

Marts 2011

Februar 2011

Januar 2011


December 2010

November 2010

Oktober 2010

September 2010

August 2010

Juli 2010

Juni 2010

Maj 2010

April 2010

Marts 2010

Februar 2010

Januar 2010


December 2009

November 2009

Oktober 2009

September 2009

August 2009

Juli 2009

Juni 2009

Maj 2009

April 2009

Marts 2009

Februar 2009

Januar 2009


Oktober kvartal 2008

Tidligere udsendte museet med jævne mellemrum nyhedsbreve.

De sidste udgaver af nyhedsbrevene kan se her:

Nyhedsbrev nr. 7 - 2008

20. november 2008

Nyhedsbrev nr. 6 - 2008

8. oktober 2008

Nyhedsbrev nr. 5 - 2008

28. august 2008

Nyhedsbrev nr. 4 - 2008

1. juli 2008

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
mus sonderjylland
Til top Til top Til top Til top Til toppen af siden Daglig drift Grafisk design Sekretariatet Til top Sekretariatet Daglig drift Grafisk design Til top Kontakt