Åbningssiden skred
Information Det sker Museerne Udstillinger Undervisning Kontakt Museumsbutik Oversigt
Nyt fra Museum Sønderjylland Det sker Nyt fra Museum Sønderjylland
pause

Nyt fra Museum Sønderjylland

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

mellemrum

Februar måned 2009


27. februar 2009

Jomfru Petersen er sat i stand for 1,1 million kroner

Håndværkerne på Cathrinesminde Teglværk har haft travlt udendørs, selv om vinteren har vist sig fra sin vinterlige side.

Det kan være barskt at være ansat som håndværker på Cathrinesminde Teglværk. Selv om vinteren har været rigtig kold ind imellem, har håndværkerne, John Pedersen og Martin Wrang, haft travlt udendørs med at arbejde på tørreladen Jomfru Petersen.

Den lange lade er sat i stand for 1,1 million kroner gennem knap et års tid.

Cathrinesminde Teglværk

John Pedersen i det nye, store magasin i Jomfru Petersen. Rummet skal deles i to – et isoleret og et uisoleret.

Tørreladen var ved arbejdets begyndelse i en sørgelig forfatning med utæt tag og rådnende træværk.

Med hjælp fra håndværkere udefra og C

athrinesmindes egne blev hele tagkonstruktionen sat i stand sidste sommer. Taget blev taget ned, spær og andet ødelagt træværk blev skiftet ud, og der kom nyt undertag før tagstenene blev lagt på igen.

Der blev også langt nyt gulv af sf-sten i en del af laden.

Øverste del lukket af

Tidligere havde tørreladen en delvis sidebeklædning, der også var mærket af tiden. Her i vinter har John Pedersen og Martin Wrang arbejdet med at lukke den øverste del af tørreladen af med ny, tæt vægbeklædning med port og dør.

Det nye store rum skal deles op i to, et isoleret rum til opbevaring af sartere ting og et uisoleret, der også skal bruges som magasin.

Med den store istandsættelse, kan tørreladen holde i mange år, mener museumsinspektør Torben Vestergaard.

Cathrinesminde Teglværk

Ind imellem arbejdet med tørreladen er der også blevet tid til at lave bl.a. denne ny store rørebom til æltemøllen.

Mur på langs

Planerne for Jomfru Petersen er dog ikke slut.

Den stadig åbne del af laden skal deles af en ny mur på langs, så der bliver en to meter bred åben "gang" ind mod den store udstillingshal. Her skal nye tørrehylder illustrere tørreladefunktionen.

På den anden side af muren bliver der plads til et nyt, stort udstillingslokale til den sønderjyske industrihistorie, som Cathrinesminde skal være museum for.

Udbygning mod vandet

Planernes for tørreladen rummer også en udbygning på 30 meter ud mod vandet. Den skal dels give yderligere udstillingsplads og dels bruges til et nyt, stort maskinværksted.

Med udbygningen bliver tørreladen cirka 104 meter lang – som den var oprindeligt.

Udbygningen er et projekt i sig selv, som der vil blive søgt om støtte til ud fra den visionsplan for industrimuseet, som skal udarbejdes snarest muligt, påpeger Torben Vestergaard.

Cathrinesminde Teglværk

Martin Wrang og John Pedersen ved æltemøllen, hvor den nye rørebom skal arbejde i den kommende sæson, der begynder den 29. marts.

6500 kvadratmeter under tag

I alt har Cathrinesminde Teglværk 6500 kvadratmeter under tag, og når håndværkerne får tid, skal de ordne to af museets mindre "tørrelader" ud mod den gamle lergrav, der har problemer med råd i den udvendige træbeklædning.

Jo, John Pedersen og Martin Wrang behøver ikke kede sig.

Lige nu har de to også fokus på, at hele museumsafdelingen skal gøres klar til den nye sæson, der begynder søndag den 29. marts.

 


26. februar 2009

Stenalderkeramik

fra vinterferieaktiviteterne

ved Arkæologi Haderslev brændes inden 1. april 2009

Vinterferieaktivitet

Mange børn fandt vej til Arkæologi Haderslev i vinterferien for at forsøge sig som pottemager a la stenalder.

Det blev der rigtig mange flotte små krukker, bageplader og figurer ud af.

De skal brændes på bålet, som det blev gjort i stenalderen. Men vejret er ikke med os. Enten så regner det eller blæser. Så brændingen er udsat indtil dagen med godt vejr, som vi håber, bliver inden 1. april 2009.

Vinterferieaktivitet

Når tingene er brændt tager museet varer på dem indtil 1. maj 2009.

Når keramikken er brændt oplyses det her på siden eller ring til museet på tlf. 74 52 75 66.

Læs også om aktiviteterne HER!

 


24. februar 2009

 

Fra huekoner til dukkelegetøj

Af museumsinspektør Inger Lauridsen

Kulturhistorie Tønder

Kulturhistorie Tønder byder på fire meget forskellige udstillinger i Drøhses Hus i den kommende sæson.

Drøhses Hus, der siden 1997 har været kniplings- og tekstilafdeling for Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder, byder i sæson 2009 - fra 1. april til 30. december 2009 - på fire forskellige udstillinger:


På første sal er der to udstillinger, hvor museet har udarbejdet udstillingerne i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.

Den ene er en udstilling om de sjællandske huekoner og deres fantastiske guldbroderier, som de udførte på huenakker gennem hele 1800-tallet. Huekonernes produktion er interessant, bland andet fordi de, på samme måde som kniplerskerne i Vestslesvig, var dybt professionelle kunsthåndværkere, og derfor kan deres arbejde på flere måder sammenlignes med vore hjemlige kniplerskers.

Udstillingen "Guldbroderi og huekoner" er kommet i stand i et tæt samarbejde mellem Furesø Museum og Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder.

Tylsbroderi som grafik

Den anden udstilling viser en ung grafiker, Merete Hellerøes, fotogravure-arbejder på baggrund af broderier på tyl med kniplingsimitationer fra Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønders samlinger.

Udstillingen har titlen "Tylsbroderi som grafik" og viser Merete Hellerøes arbejder sammen med de broderede kniplingsimitationer, der har været forlæg for de grafiske arbejder.

Dukkesamling

Udstillingen om dukker og dukkelegetøj er baseret på museets egen samling.

Udstillinger fra egne samlinger

I husets stueetage vises to udstillinger, der begge tager udgangspunkt i Museum Sønderjyllands - Kulturhistorie Tønders egne samlinger.

Den ene udstilling viser et bredt udvalg af museets samling af dukker og dukkestuelegetøj, hvor dukkerne er udstillet kronologisk, således at den besøgende får et indblik i udviklingen af materialer og metoder i dukkefremstilling.

Museet har kaldt udstillingen "Dukker og dukkelegetøj fra museets samling".

Lystvandring blandt kniplinger
Endelig vises i husets sal, piesel, en udstilling med udvalgte Tønderkniplinger, ligeledes fra museets samling. Udstillingen er formet som et tema omkring kraver og halspynt samt huer og hovedtøj, fremstillet af eller forsynet med Tønderkniplinger. Udstillingen er en lystvandring i de mange smukke mønstre, som Tønderkniplinger gennem de sidste godt 200 år har været fremstillet i, således at alle, der holder af at fordybe sig i Tønderkniplinger her vil kunne få deres lyst styret.

Museet har kaldt denne udstilling: "Kniplinger til hoved og hals – Tønderkniplinger fra museets samling".

Vi håber, at mange får lyst til at stifte bekendtskab med årets udstillinger i Drøhses Hus, og vi glæder os til en sæson med mange besøgende.

 


23. februar 2009

Nyt das til skoleelever

Et nyt lille hus er snart klar til at afløse det gamle, så de flere hundrede skoleelever, der hvert år er med i Historisk Værksted, fortsat kan komme på das.

Dasfremstilling

Arbejdet med det nye das er blot en af mange håndværksopgaver, som John Pedersen og her Martin Wrang tager sig af på Cathrineminde Teglværk.

Historisk Værksted ved Cathrineminde Teglværk samler i sommerhalvåret flere hundrede skolebørn, for at give dem en oplevelse af, hvordan teglværksarbejdere i gamle dage arbejdede og levede.

I forbindelse med "En dag i leret" får børnene brugt både hoved og muskler, mens de kører ler, arbejder med æltemøllen, stryger teglsten eller eksempelvis er aktive ved det gamle støbejernskomfur.

I baggrunden af arbejdspladsen ved æltemøllen står "det lille hus", som det så ud i gamle dage. Eleverne må gerne benytte det gammeldags das, hvis de foretrækker det frem for at bruge de moderne toiletfaciliteter. Og det er der nogle, som gør.

Til den nye sæson på Cathrineminde Teglvæk vil der stå et helt nyt das klar til eleverne. Det er museumsafdelingens håndværkere, John Pedersen og Martin Wrang, ved at lægge sidste hånd på. Et fint das i nye brædder med spand under det indbyggede toiletsæde med låg.

- Skoleeleverne er de eneste, der må bruge dasset, og de skal selv gøre rent og tømme spanden, siger John Pedersen, der med et smil tilføjer, at også dassets papir er som det skal være – gammeldags "00" papir.

Når der ikke er skoleelever i Historisk Værksted, er det lille hus låst af.

Det nye hus skal afløse det gamle, der er ved at gå til af råd.

 


20. februar 2009

Fra karetmager til karrosseribygger

Af afdelingsleder Knud Isaksen

Slesvigske Vognsamling

Ny bog præsenteres i forbindelse med sæsonåbning den 1. marts 2009 på Slesvigske Vognsamling i Haderslev.

              Fra karetmager til karosseribygger

Kristen Nielsen, født 1924 i Nustrup sogn, beretter levende i bogen om sin læretid i 1939 - 1943 hos karrosserifabrikant Christian Birkedal, Skodborg. Den efterfølgende tid på henholdsvis Frederiksberg Tekniske Skole og Håndværkerhøjskolen i Haslev, og mange forskellige arbejdspladser, men som Kristen Nielsen fortæller "ikke fordi jeg var en flakker, men satte en ære i altid at have et arbejde".

De sidste år, indtil 1988, var med egen virksomhed, hvor opgaverne primært drejede sig om fremstilling af karrosseridele til bl.a. Ford, Opel og VW.

Tiden var en brydningstid, idet produktionen af hestekøretøjer var ophørt til fordel for fremstillingen af karrosserier til personbiler, busser og lastbiler. Uddannelsen haltede efter de faktiske forhold i erhvervslivet, hvorfor en del karetmagere, i blandt dem forfatteren til denne bog, videreuddannede sig for egen regning på ovennævnte to karrosserifagskoler på Sjælland.

Karetmageren, der blev ved sit fag, dvs. fortsatte over i karrosseri branchen, måtte være omstillingsparat, og både lære at arbejde med nye materialer såsom træ, (det han var oplært med), jern, aluminium, glasfiber og glas, og de dertil hørende samlingsteknikker som diverse svejsemetoder og limning, for ikke at tale om udvikling af nye værktøjer. Ingen tvivl om, at det var de dygtigste håndværkere der stod distancen, og formåede at følge med udviklingen.

Bogen, der på bedste vis fortæller om perioden, hvor bilerne afløser kareterne, fortæller også om karrosserifaget illustreret med bl.a. nogle af Kristens smukke tegninger fra håndværkerskolerne, og historien om de danske karrosserifabrikkers storhedstid og fald.

Bogen udfylder et hul i den faglige dokumentation af de to fags historie.

Forfatter og udgiver:

Kristen Nielsen, Abildvej 43, 6091 Bjert.

117 sider.

Illustreret.

Trykt hos Toptryk Grafisk, Gråsten. 

Pris: 99 kr.

 


19. februar 2009

 

Interreg-penge til stort projekt om mindretalsliv

Af overinspektør Peter Dragsbo

Sønderborg Slot

Det dansk-tyske projekt "Mindretalsliv/Minderheitenleben" får op til 3,6 millioner kroner i støtte. Projektets mål er at gøre samlivet mellem flertal og mindretal mere synligt.

Interreg IVa-udvalget har besluttet at yde støtte på et beløb op til ca. 430.000 Euro (ca. 3,6 millioner kr.) til det grænseoverskridende kultur- og informationsprojekt "Mindretalsliv/Minderheitenleben". 

Målet med projekt "Mindretalsliv" er at gøre samlivet mellem flertal og mindretal – og det at leve i et nationalt mindretal – anderledes synligt.

Synligt både i det dansk-tyske grænseland og på nationalt eller europæisk niveau, fordi vi tror på, at historien om flertal og mindretal i det dansk-tyske grænseland – fra et mod hinanden/Gegeneinander i 1945 til et med og for hinanden/Gegen- und füreinander i dag – er væsentlig.

Væsentlig som et hovedbidrag til områdets identitet og profil i en globaliseret verden.

Væsentlig som erfaring, der kan anvendes ude i Verden, selv om den ikke kan kopieres.

Og væsentlig for både fastboende, tilflyttere og turister – en historie, der kan være en "oplevelse".

Fra genstande til tv

Projektets hoveddele bliver:

At indsamle genstande, billeder og materiale, der kan fortælle om livet i grænselandet, i mindretal og flertal, i hverdag og fest, i nutiden og den nærmeste fortid – og med dette opbygge nye permanente udstillinger om tiden 1945-2010 på det danske mindretals museum, Danevirke-Museet, på det tyske mindretals museum, Deutsches Museum Nordschleswig i Sønderborg samt på Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot (hvor tiden efter 1945 indtil nu helt har manglet!)

At indsamle interviews og erindringer om livet i grænselandet siden 1945 til det danske arkiv syd for grænsen og det tyske arkiv nord for grænsen – og publicere dem.

At dokumentere et år i grænselandet, både fælles begivenheder fra De Danske Årsmøder i Sydslesvig til Knivsbjergfesten og det mere skjulte liv i foreninger, organisationer, børnehaver, skoler, familier, ungdomsgrupper osv. Dokumentationen skal udføres af en tv-mand og en kulturhistoriker i fællesskab, så der både kan produceres en publikation og en tv-produktion, der er egnet til at sende i fjernsyn eller anvendes som undervisningsmateriale.

At afholde et seminar om, hvordan vi tackler historie- og kulturformidlingen i de europæiske grænselande (i samarbejde med Syddansk Universitet, Institut for Grænseregionsforkning).

At udarbejde undervisningsmateriale og oplysende materiale for børn og unge i samarbejde med mindretallenes skoleforeninger.

At sørge for, at arbejdet sker i fuld offentlighed gennem nyhedsbreve, informationsmøder mv.

Parterne bag projektet

Partnerne bag projektet er: Sydslesvigsk Forening (det danske mindretal), Bund Deutscher Nordschleswiger (det tyske mindretal), Museum Sønderjylland, Kulturstiftung Schleswig-Flensburg, Det danske Centralbibliotek - Arkiv- og Studieafdelingen (Flensborg), Archiv- und Forschungsstelle (Aabenraa), Danevirke-Museet (det danske mindretalsmuseum) og Deutsche Museen Nordschleswig (de tyske mindetalsmuseer).

Det er første gang i det dansk-tyske grænselands historie, at et så bredt forum af kulturinstitutioner fra både flertal og mindretal på begge sider af grænsen er gået i samarbejde om et projekt på lige fod. Projektet betyder derfor også et vigtigt trin fremad i udviklingen af kulturelt samarbejde hen over grænsen.

Hele projektbeskrivelsen kan ses HER!

 


19. februar 2009

Kirsten Clausen afløser Furdal under orlov

Kim Furdal skal under sin forskningsorlov blandt andet udarbejde materiale til et bogværk, der udgives i forbindelse med Ribes 1300 års byjubilæum.

Overinspektør Kim Furdal ved Museum Sønderjylland - ISL-Lokalhistorie i Aabenraa holder et halvt års forskningsorlov fra 1. marts for at udarbejde manuskripter til to forskningsprojekter.

Under orloven har Kirsten Clausen, der er tilknyttet Museum Sønderjylland - Cathrinesminde Teglværk som projektmedarbejder, sagt ja til at afløse Kim Furdal med overinspektør Peter Dragsbo, Sønderborg Slot, som overordnet ansvarlig.

Kirsten Clausen

Kirsten Clausen, der afløser Kim Furdal under hans forskningsorlov.

Kirsten Clausen er uddannet i folkemindevidenskab fra Københavns Universitet. Hun skal være leder af ISL frem til september, og hendes største opgave bliver at redigere Sønderjysk Månedsskrift.

Lokalpolitik i Ribe

Kim Furdal skal bruge sin orlov i forbindelse med, at Esbjerg Kommune i 2010 festligholder Ribe bys 1300 års byjubilæum. Som en del af jubilæet udgiver kommunen et trebinds værk om byens historie, hvor Kim Furdal skal levere et længere manuskript om bystyret og byens politiske partier fra ca. 1850 til 2007.

Hovedparten af orlovstiden skal dog bruges til udarbejdelse af et manuskript om dansk lokalhistories kulturhistorie, der bærer arbejdstitlen "Dansk lokalhistorie mellem Hjemstavnshistorie og topografisk historie".

Undersøgelsen vil se på lokalhistorie, som man ser på andre former for kulturfænomener. Det er også hensigten at se på den sønderjyske lokalhistorie som en del af den danske henholdsvis tyske nationsopbygning i det tyvende århundrede.

Projektet bliver støttet af Kulturarvsstyrelsen og Museum Sønderjyllands forskningsfond.

 


19. februar 2009

Sønderjyske slotte slået af ringborge

Vikingeborge blev kandidater til UNESCOs liste over verdensarv, mens det ikke lykkedes at få fem fyrsteslotte fra grænselandet med på tentativlisten.

Der blev ikke plads til de fem dansk-tyske fyrsteslotte, som var foreslået som kandidater til UNESCOs liste over verdensarv.

Det var Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot, som stod bag indstillingen af fyrsteslottene: Gråsten, Nordborg, Sønderborg, Augustenborg nord for grænsen samt Lyksborg syd for grænsen, til optagelse på den såkaldte tentativliste, som udvalgte kandidater kommer på.

Glücksborg Slot

Glücksborg Slot som kandiderede sammen med fire andre grænsenære slotte til Verdensarvslisten. 

Kulturarvsstyrelsen står bag tentativlisten, og de dansk-tyske slotte måtte se sig besejret af blandt andet tre ringborge i kappestriden om at blive aspiranter til listen over verden mest enestående natur og kulturarv.

Nye på listen er nemlig de tre vikingeringborge: Trelleborg på Sjælland, Fyrkat i Nordøstjylland og Aggersborg i Nordjylland.

Endvidere er Stevns Klint, Molerlandskabet i Limfjordsområdet, Jagtsystemet i Dyrehaven og de nordsjællandske skove samt Eremitage Slottet nye, mens der også er gengangere fra den tidligere liste, nemlig Vadehavet, Christiansfeld og Frederiksstad med Amalienborg samt det grønlandske forslag om jagtstederne på Vestgrønland; Aasivissuit og Arnangarnup Qoorua og kulturlandskabet i Sydgrønland.

24 forslag

Kulturarvsstyrelsen modtog i alt 24 forslag til mulige verdensarvssteder i Danmark.

Det er UNESCOs, der afgør, om nogle af de danske natur-/kulturperler skal med på verdensarvslisten.

Ønsket om at få de fem slotte fra grænselandet på tentativlisten var blandt andet begrundet med, at de er velbevarede historiske anlæg, der vidner om landsdelens dramatiske historie.

Læs hele indstillingen af de fem slotte HER!

 


18. februar 2009

Bøffelkobbelhuset under Dybbøl Mølles vinger

Af overinspektør Peter Dragsbo

Sønderborg Slot

 

Sammenlægningen af Bøffelkobbelhuset og Dybbøl Mølle bliver markeret ved den årlige højtidelighed ved Bøffelkobbel-graven på søndag den 22. februar kl. 11.00.

"De vog dem – vi grov dem en grav i vor have"

Disse linjer, skrevet af Holger Drachmann i 1877, er kendt af mange. De handler om veteranen fra Treårskrigen, Jørgen Fink og hans kone Kathrine i det lille hus "Bøffelkobbelhuset" på vejen mellem Gråsten og Sønderborg.

Bøffelkobbel

Bøffelkobbelhuset med gravstedet for de to faldne soldater.

I skovene omkring Bøffelkobbel var der heftige forpostfægtninger mellem danske og preussiske soldater, inden preusserne rykkede frem mod Dybbøl Banke. Under disse kampe faldt to danske soldater, dragon Jens Christensen og infanterist Hans Hansen, begge sjællændere. Ægteparret Fink begravede dem i deres forhave og rejste et gravsted, som de passede til deres død 1905. I 1980 købte De samvirkende Danske Forsvarsbroderskaber så Bøffelkobbelhuset og indrettede en lille udstilling i verandaen, mens selve huset blev lejet ud.

En del af helheden

Den bevægende historie om ægteparret Fink og Bøffelkobbelhuset er en del af historien om 1864.

For at sikre husets fremtid og gøre det til en aktiv del af hele "Dybbøl-fortællingen" har Forsvarsbrødrene og fonden bag Bøffelkobbelhuset besluttet at lade sig sammenlægge med Dybbøl Mølle.

På den måde bliver Bøffelkobbelhuset en del af helheden med Dybbøl Mølle, Historiecenter Dybbøl Banke og Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot.

I første omgang skal huset fortsat udlejes. Men på sigt er det tanken at inddrage huset og haven med gravstedet i den brede formidling af "Dybbøl-landskabet" – bl.a. for at formidle, at kampene i 1864 foregik mange andre steder end på Dybbøl Banke.

I modsætning til de anonyme massegrave på Dybbøl Banke og de mange mindesten i landskabet har vi også her som noget sjældent to almindelige soldaters grave på stedet, hvor de faldt.

Tilbage til det oprindelige

Den selvejende Institution vil i første omgang gå i gang med nogle påtrængende vedligeholdelsesarbejder. Senere er det bl.a. tanken at søge forhaven og gravstedet tilbageført til deres oprindelige skikkelse efter 1864.

Sammenlægningen mellem Bøffelkobbelhuset og Dybbøl Mølle vil blive markeret ved den årlige højtidelighed ved Bøffelkobbel-graven søndag den 22. februar kl. 11.00, hvor formændene for de to institutioner vil sige et par ord.

Det drejer sig om Arne Jørgensen, Den selvejende Institution Bøffelkobbelhuset, og Jens Møller, Den selvejende Institution Dybbøl Mølle.

 


 

12. febuar 2009

Sønderborg Slot

Børnene – her pigerne – er ved at iklæde sig de historiske dragter. Til venstre er det hertuginden selv (alias Ida), der er hjælpsom.

Børn på tur 400 år tilbage i tiden

25 børn tog med Sønderborg Slot tilbage til Hertug Hans den Yngres 1600-tals liv.

Det er vinterferie, og det betyder aktivitetstilbud fra museerne til "ferieramte" skolebørn.

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot har tilbud hele ugen, og torsdag og fredag, 12. og 13. februar, gælder aktiviteten at tage med på en tur 400 år tilbage i tiden og være med til at illustrere, hvordan Hertug Hans den Yngre og hans store familie levede på slottet i 1600-tallet.

Torsdag formiddag mødte omkring 25 børn og lige så mange voksne op. Børnene for at klæde sig ud i datidens dragter. De voksne for at være tilskuere til fremvisningen af tøjet og høre fortællingen fra dengang.

Børnene oplevede, hvor meget mere besværligt, beklædning var for 400 år siden, men også, hvor flot tøj kunne være.

De hørte om de store sociale forskelle på den tid, og først og fremmest imponerede de forældre og bedsteforældre med forklædningen som hertug, hertuginde hertugbarn, tjener, staldmester og andre hverv fra dengang.

Fremvisningen af dragter og fortællingen om hertugen og hans familie fandt sted i slottets Riddersal. Salen var faktisk hertugfamiliens dagligstue.

Hertugen fik også 23 børn, så der var brug for plads, selv om ikke alle børn levede længe nok til at blive voksne.

Arrangementet om Hertug Hans og hans børn er også på programmet fredag den 13. februar fra klokken 10.00.

Sønderborg Slot

Hertugfamilien er samlet i dagligstuen (Riddersalen), og museumsformidler Arne Reggelsen fortæller om familiens historie.

 


11. februar 2009

Bombet dukke var med til at fange børn

Kulturhistorie Tønder åbnede Drøhses Hus i vinterferien for at fortælle om dukker. Dukkeudstilling er med i den kommende sæson.

Dukkeudstilling

Museumsinspektør Inger Lauridsen med dukken, der viser sig at have underbukser uden "bund", når hun løfter op i kjolen.

En dukke, der blev slemt medtaget, da et hus i Rørbæk ved Tønder ved en fejl blev bombet af et britisk jagerfly under Anden Verdenskrig, og en gammel dukke, der har underbukser uden "bund".

Det er noget af det, der har fanget børn og voksne i skolernes vinterferie.

Her har museumsinspektør Inger Lauridsen fra Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder budt på komsammen i Drøhses Hus i Storegade med dukker på programmet.

Arrangementet henvendte sig specielt til piger under ti år ledsaget af mødre eller bedstemødre.

Deltagerne fik lejlighed til at høre om og se på nogle af de dukker, som er udstillet i Drøhses Hus, og de deltagende børn havde selv deres yndlingsdukke med, som de skulle fortælle om.

Dukkeudstilling

Børnene - her Emma fra Tønder (bagest) og Anna fra Agerskov - havde selv dukker med, som de fortalte om i Drøhses Hus. Annas dukke Pusle er et arvestykke. Den har engang været hendes mors.

 

Dukkeudstilling

Sammenkomsterne i Drøhses Hus foregik i stueetagen, hvor museet har en særudstilling om dukker. De ældste stammer tilbage fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Ud over dukkerne er der dukkevogne, dukkeservice og dukkehuse med i udstillingen, som åbnede sidst i 2008.

Hvis nogle skulle være blevet interesseret i at vide mere om museets gamle dukker og Drøhses Hus, så genåbner afdelingen til april efter vinterpausen med blandt andet den dukkeudstilling, som børn og voksne har haft fornøjelsen af at se og høre om i vinterferiens nu afsluttede særarrangementer.

 


10. februar 2009

Den store historie i det små

Det første af en række nye halvdagsseminarer om Sønderjyllands historie er på trapperne. Det drejer sig om i alt fire seminarer i 2009, som Lokalhistoriske Arkiver og Samlinger i Sønderjylland, LASS, står bag.

Aabenraa Havn

Søfarten har været en kilde til Aabenraas velstand. Det vil deltagerne i det første halvdagsseminar blandt andet kunne høre om.

2009-seminarerne begynder 19. marts på Landsarkivet/Museum Sønderjylland - ISL i Aabenraa, og det første sætter fokus på "Den store historie i det små. Sønderjyllands historie set lokalt".

Program:

09.30:  Velkomst ved lokalhistorisk konsulent Kim Furdal.

09.40:  Slagsmålene mellem anglere og jyder i det sydøstlige

            Sønderjylland.

            ved Lennart S.Madsen,

            Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev.

10.20:  Aabenraas søfart, en kilde til byens velstand

            ved Kim Furdal,

            Museum Sønderjylland, ISL – Lokalhistorie.

11.00:  Kaffe.

11.20:  Besættelsen i Bjolderup sogn 1940-1945

            ved arkivar Hans. S. Hansen,

            Landsarkivet for Sønderjylland.

12.00:  Afslutning.

Alle kan deltage i seminaret, og det er gratis at være med.

Forhåndstilmeldingen kan ske pr. telefon 74 62 58 60, pr. e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk eller via brev til ISL, Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa.

Sidste tilmeldingsfrist er 5. marts 2009.

12. maj følger næste halvdagsseminar i LASS regi.

Læs om de aktuelle halvdagsseminarer HER!

 


5. februar 2009

Varnæsvig

Hvordan kan digitale billeder som dette fra Varnæsvig sikres for eftertiden? Det skal blandt andre Museum Sønderjylland være med til at finde ud af.

Foto: Ernst Winckelmann.

Museet er med til at udvikle

digitale bevaringsredskaber

Af overinspektør Kim Furdal

ISL-Lokalhistorie

Museum Sønderjylland skal sammen med andre kulturinstitutioner løbende bidrage med praktiske erfaringer fra arbejdet med den digitale kulturarv og test af software.

Der tales i disse år meget om digitalisering af kulturarven og formidling på nettet. Knap så mange taler om bevaring af den digitale kulturarv, selv om det teknisk, økonomisk og kompetencemæssigt er ressourcekrævende. 

I dag indsamles og produceres der hver dag digital kulturarv, men vi har endnu ikke fuldt ud udviklet de nødvendige redskaber og arbejdsgange for at bevare denne helt centrale del af vor tids kulturarv. Hver dag skabes der alene i Sønderjylland således tusinde af billeder med digitale kameraer og mobiltelefoner. 

For at fremme udviklingen af instrumenter til bevaring af den digitale kulturarv startede en række europæiske forskningsinstitutioner, nationale biblioteker, arkiver og IT-virksomheder i 2006 et fælles europæisk projekt kaldet Planets (Preservation and Long-term Access through Networked Services).

14 milioner. euro

Planets projektet ledes af British Library og har et samlet budget på godt 14 millioner euro. Fra dansk side deltager foruden Det Kongelige Bibliotek også Statsbiblioteket i Århus. 

Som en del af dette projekt arbejder Det Kongelige Biblioteks IT-bevaringsafdeling sammen med et universit i Østrig på at udvikle arbejdsredskaber og software, der gør det muligt for mindre kulturinstitutioner selv at bevare deres kulturarv.

Projektdelen er netop startet, og i den forbindelse deltog Museum Sønderjylland den 3. februar i en workshop sammen med tre andre bevarende kulturinstitutioner i Danmark for at afklare omfanget af institutionernes digitale samlinger og institutionernes behov.

Fra Museum Sønderjylland deltog overinspektør Kim Furdal, ISL-Lokalhistorie, samt kort- og landmålingstekniker Egil Søbye, Arkæologi Haderslev. 

Praktiske erfaringer

Det er nu hensigten, at Museum Sønderjylland sammen med de øvrige lokale kulturinstitutioner løbende skal bidrage til projektet med praktiske erfaringer fra arbejdet med den digitale kulturarv og test af software.

Dermed giver Museum Sønderjylland et bidrag til udviklingen af ny viden og software, der kan sikre den digitale kulturarv i Sønderjylland og resten af Europa.

Samtidig er det museets håb, at deltagelsen i arbejdet giver Museum Sønderjylland ny viden og erfaringer vedrørende bevaring af den digitale kulturarv.

Museum Sønderjylland har på nuværende tidspunkt skønsmæssigt ca. 2 Terabyte digital kulturarv hovedsagelig fordelt på billeder, film, lyd, kort og tegninger. Det er især ISL-Lokalhistorie og Arkæologi Haderslev, der ligger inde med de helt store samlinger af digital kulturarv.

 



mellemrum

Tidligere nyheder:


November 2016

Oktober 2016

September 2016

August 2016

Juli 2016

Juni 2016

Maj 2016

April 2016

Marts 2016

Februar 2016

Januar 2016


December 2015

November 2015

Oktober 2015

September 2015

August 2015

Juli 2015

Juni 2015

Maj 2015

April 2015

Marts 2015

Februar 2015

Januar 2015


December 2014

November 2014

Oktober 2014

September 2014

August 2014

Juli 2014

Juni 2014

Maj 2014

April 2014

Marts 2014

Februar 2014

Januar 2014


December 2013

November 2013

Oktober 2013

September 2013

August 2013

Juli 2013

Juni 2013

Maj 2013

April 2013

Marts 2013

Februar 2013

Januar 2013


December 2012

November 2012

Oktober 2012

September 2012

August 2012

Juli 2012

Juni 2012

Maj 2012

April 2012

Marts 2012

Februar 2012

Januar 2012


December 2011

November 2011

Oktober 2011

September 2011

August 2011

Juli 2011

Juni 2011

Maj 2011

April 2011

Marts 2011

Februar 2011

Januar 2011


December 2010

November 2010

Oktober 2010

September 2010

August 2010

Juli 2010

Juni 2010

Maj 2010

April 2010

Marts 2010

Februar 2010

Januar 2010


December 2009

November 2009

Oktober 2009

September 2009

August 2009

Juli 2009

Juni 2009

Maj 2009

April 2009

Marts 2009

Februar 2009

Januar 2009


Oktober kvartal 2008

Tidligere udsendte museet med jævne mellemrum nyhedsbreve.

De sidste udgaver af nyhedsbrevene kan se her:

Nyhedsbrev nr. 7 - 2008

20. november 2008

Nyhedsbrev nr. 6 - 2008

8. oktober 2008

Nyhedsbrev nr. 5 - 2008

28. august 2008

Nyhedsbrev nr. 4 - 2008

1. juli 2008

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
mus sonderjylland
Til top Til top Til top Til top Til toppen af siden Daglig drift Grafisk design Sekretariatet Til top Sekretariatet Daglig drift Grafisk design Til top Kontakt