Åbningssiden skred
Information Det sker Museerne Udstillinger Undervisning Kontakt Museumsbutik Oversigt
Nyt fra Museum Sønderjylland Det sker Nyt fra Museum Sønderjylland
pause

Nyt fra Museum Sønderjylland

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

mellemrum

Marts måned 2009


28. marts 2009

Vældig interesse flytter foredrag

Den store interesse for foredrag om Sønderjyllands historie har fået arrangører til at flytte fra Landsarkivet til Folkehjem.

Sønderjyllands Historie

Selv om Historisk Samfund for Sønderjylland var forberedt på mange interesserede til foredragsrækken i Aabenraa om Sønderjyllands historie, har tilstrømningen til de to første foredrag på Landsarkivet været så overvældende, at det netop er besluttet at flytte de fire næste foredrag til Folkehjem i Aabenraa.

- Vi har ikke kun haft fuldt hus på Landsarkivet, men blev i onsdags nødt til at afvise folk. Det er dejligt med en sådan interesse, men naturligvis også ærgerligt, når ikke alle kan få en siddeplads eller endog må afvises, fordi vi ikke kunne forsvare at lukke flere ind, siger formanden for Historisk Samfund for Sønderjylland, forskningschef Hans Schultz Hansen.

Sønderjyllands Historie

Frygten for igen at skulle skuffe besøgende førte til en hurtig beslutning om at flytte de fire næste foredrag til Folkehjem. Og for at kunne garantere plads til alle holdes de næste foredrag derfor i den store Kongesal.

- Vi får ved Folkehjems medvirken løst et positivt problem på en rigtig god måde. Kongesalen er, også i historisk henseende, en optimal ramme om de kommende fire fortælleaftener om Sønderjyllands nyere historie, påpeger Hans Schultz Hansen.

Anledningen til foredragsrækken, der også har samlet i hundredvis af tilhørere i både Sønderborg, Haderslev, Tønder og Toftlund, er Historisk Samfunds udgivelse af storværket "Sønderjyllands historie" i to bind. Foredragsholderne er værkets forfattere.

Sønderjyllands Historie

Ved næste foredrag, der foregår onsdag den 1. april, fortæller den fremragende historieformidler Carsten Porskrog Rasmussen, Aabenraa, lektor i historie ved Aarhus Universitet, om "Hertugernes tid – Sønderjylland 1544-1720".

Der er gratis adgang for alle til foredraget kl. 19.00 på Folkehjem i Aabenraa.

De tre sidste foredrag holdes onsdag den 15. april, onsdag den 22. og onsdag den 29. april.

Se ogå mere på www.hssdj.dk

 


26. marts 2009

Når klokken er slagen…

Bymuseet i Haderslev viser fra 5. april - 31. maj 2009 en udstilling om nattevægterne. Udstillingen på Bymuseet vises i anledningen af, at Haderslev Kjøbstads Vægterlaug er vært for det 24. Europæiske Natte- og tårnvægtertræf den 21. - 24. maj 2009 i Haderslev.

Vægtere

Vægterne fra Haderslev. Hver sommer deltager byens vægterlaug i museets sommeraftener. Her fra en sommereaften i 2007.

Foto: Merete Essenbæk.

Loven skal overholdes og forbryderne skal og bliver straffet. Men først skal lovovertræderne indfanges. I middelalderen var det almindeligt, at man selv måtte indfange forbryderen. Men fra slutningen af 1200-tallet er det almindeligt, at købstæderne får vægtere til at patruljere i gaderne om natten. De skal også holde øje med om der opstår ildebrand og forhindre mord, tyveri og slagsmål. Derudover skal vægterne tænde og slukke byens lygter, samt natten igennem ved sang bekendtgøre, hvad klokken er slagen.

Vægterlygte            Morgenstjerne

Vægterlygte og morgenstjerne.

Morgenstjernen var sammen med fløjten og bæltet en del af vægternes faste udstyr. Venligst udlånt af Sydvestjyske Museer.

Foto: Annali Bork.

Byens lys gjorde vægterne arbejdsløse

Vægterne var organiseret under politiet, og mange steder var de om dagen bybetjente eller trommeslagere, der bekendtgjorde meddelelser og nattevægtere om natten. Antallet af nattevægtere var naturligvis afhængig af byens størrelse, og ikke altid var det lige let at få fat i kvalificeret arbejdskraft. Lønnen var lav, arbejdstiden lang, og som i dag er det heller ikke altid at lovens hjælpere er vellidte!

I Haderslev var der i 1835, ifølge borgmester Schrader, der også var politimester, brug for 12 vægtere, men i realiteten var der kun fire og de havde dobbeltarbejde. I løbet af 1800-tallet blev mange af vægternes opgaver overtaget af politiet. Men lygtetændingen var stadigvæk vægternes hverv, indtil de allerfleste købstæder i slutningen af 1800-tallet fik gasbelysning. Det betød samtidig, at byens borgere så heller ikke længere fik forstyrret deres nattesøvn af vægternes sang.

Vægtere           Morgenstjertner

Genopstandelsen

I løbet af de sidste 50 år er mange af de gamle vægterlaug genopstået som turistattraktioner. Haderslev Kjøbstads Vægterlaug genopstod i 2004. Dragter og udstyr er tro kopier af 1700-tallets vægtere, som de så ud i Haderslev og Hertugdømmerne. Hver sommer fra uge 26-35 kan man gå med vægterne på vægtergang gennem byens gader, høre deres sang og fortællinger om byen og vægterhvervet.

Jomfruens storetå

Der findes et hav af historier om vægterne og deres gerninger. Mange af historierne er vandrehistorier, som går igen fra købstad til købstad i forskellige variationer. En af historierne skulle efter sigende have ophav i Haderslev. En bagerjomfru skulle tidlig op, hvilket hun havde ret svært ved. Hun boede over butikken der lå mellem Præstegade og Jomfrugangen. Jomfruen aftaler med vægteren, at han skulle vække hende til den aftalte tid. Hun bandt en snor i sin storetå, hængte snoren ud af vinduet og begav sig trygt til drømmeland. Vægteren kom til aftalt tid og sådan fortsatte det ugen igen. Men med et glimt i øjet er vi nu flere, der er sikre på, at da vinteren bankede på, kom vægteren en time tidligere, fik en pause fra vagten og en lille veninde. Og det er ganske vist…

 


25. marts 2009

Fondsstøtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til Drøhses Hus

Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder har modtaget den meget glædelige meddelelse fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, at fonden har besluttet sig til at skænke godt kr. 2.5 mio. kr. til museets tekstil- og kniplingsafdeling, Drøhses Hus, et fredet barokhus midt i købstaden Tønder.

Drøhses Hus

Gennem flere år har Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder haft et ønske om at kunne inddrage det store loft over museets tekstil- og kniplingsafdeling i museumsoplevelsen og samtidig få mulighed for at indrette loftet til magasin samt til undervisning og til forskning. At inddrage loftet bliver for det første en stor oplevelse for museets besøgende, idet man her får et meget klart indtryk gavlhuset, Drøhses Hus’ dimensioner og dybde, samtidig med, at loftet i højden strækker sig over to etager. For det andet vil en indretning af loftet betyde, at museet får passende rammer til den kniplingsundervisning, der gennem de seneste 7-8 år er blevet varetaget som et kommunalt fritidstilbud, der retter sig mod kommunens børn i alderen 8 år til ca. 16 år.

Desuden ønsker museet at skabe forskningsfaciliteter til de forskere, der hvert år ønsker at arbejde en tid på museet med især museets kniplingssamling som emne. Endelig bliver det et gode, at museets kniplingsmagasin får plads i huset, hvor samlingerne kan være i nærheden af udstillingsrummene og faciliteterne til forskerne.


Knipling


Arkitekt Steffen Søndergaard kommer til at stå for udformningen af projektet til loftet og dets trappeføring, og arkitekt Gorm Lindum tegner inventaret til det nye store rum samt står for projektering af lys og klimastyring af rummet.

Inger Lauridsen fra Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder, der i mange år har arbejdet med den enestående kniplingstradition på Tønderegnen udtaler: "Vi er dybt taknemmelige for den store gave fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Med denne donation er det blevet muligt for museet at realisere en mangeårig dybtfølt drøm til glæde for museet, dets forskning og undervisning og ikke mindst til glæde for gæsterne i Drøhses Hus".

 


23. marts 2009

Unge talenter tegner på museet

I weekenden den 28. og 29. marts 2009 arbejder unge kreative talenter fra Haderslev på Museum Sønderjylland -  Arkæologi Haderslev, Dalgade 7. Det er projektet "Ung.Kunst.Nu", i samarbejde med museet, der står for arrangementet under ledelse af kunstneren Rick Towle. De unge, der alle er mellem 10 og 20 år, er blevet udvalgt til at deltage, og de kommer til at arbejde med nordiske ornamenter og genstande fra oldtiden. De unges tegninger bliver udstillet i museets café indtil 2. Påskedag.

Projektet "Ung.Kunst.Nu" er et talentudviklingsprojekt for Sønderjylland og Slesvig, som er støttet af Kulturministeriet. Det henvender sig til børn og unge mellem 6 og 25 år, der har interesse og talent for billedkunst. Disse børn og unge får tilbudt at deltage i forskellige ekskursioner og workshops bl.a. på museer. Det overordnede mål er at støtte og udvikle unge talenter fra Sønderjylland, så det på længere sigt evt. kan føre til optagelse på et af landets kunstakademier eller designskoler.

Denne gang er turen kommet til Haderslev, hvor der i weekenden den 28. og 29. marts mellem kl. 11 og 15 bliver tegnet på livet løs. Som inspiration får de unge forskellige genstande fra museets samling at se og mærke. Det bliver både redskaber fra stenalderen og genstande med ornamenter fra bronzealderen. De nordiske ornamenter, som ses på krukker og redskaber fra bronzealderen, kommer til at stå i centrum, når de unge får lov til at eksperimentere med forskellige teknikker og materialer. De gamle ornamenter bliver på den måde omsat til nye udtryk og oldtiden igen vakt til live i de unges hænder! Under arbejdet får de unge talenter vejledning af billedhuggeren Johannes Caspersen og billedkunsteren Rick Towle.

Arkæologi Haderslev danner således rammen for et kunstprojekt, der hjælper med at udvikle og støtte unge talenter i Haderslev.

Besøgende i museet er velkomne til at kast et blik på de kreative unge mennesker, men arrangementet er ikke åbent for deltagelse.

For yderligere information kontakt venligst Carol Hancock.

Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev

Dalgade 7, 6100  Haderslev.

Tlf.: 73 52 34 82

 


21. marts 2009

Det sorte guld

"De higer og søger i gamle bøger…"  Men hvad finder de og hvor gammelt er det? Det er et vigtigt spørgsmål, som arkæologerne ofte får stillet, når de udgraver vores kulturarv. En af de metoder, som videnskaben bruger til at datere arkæologiske fund efter er Kulstof 14-metoden. På mandag den 23. marts mellem kl. 9 og 17 mødes 109 arkæologer og naturvidenskabsfolk fra Danmark, Norge, Sverige og Tyskland til seminar på Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev for at diskutere denne metodes anvendelse og udviklingen indenfor fremtidens forskning.

Alle levende organismer indeholder kulstof.  Mens organismerne, dvs. dyr, mennesker, planter osv. lever, optager de også det radioaktive kulstof 14C. Når organismen dør, stopper optagelsen og indholdet af kulstof-14 begynder at nedbrydes. Efter 5730 år er kun halvdelen af den oprindelige mængde af 14C tilbage i organismen, efter 11.460 år en fjerdedel osv.  Derfor kan man ved at måle mængden af 14C i en prøve f.eks. trækul, forkullet korn eller træ regne ud, hvornår organismen døde og dermed hvor gammelt fundet er. Metoden er temmelig kompliceret og i Danmark er der kun et sted, man foretager analyserne.  

Der er inviteret 11 foredragsholdere til mødet. I vedhæftede program for seminaret kan man læse mere om de 11 foredrag og finde yderligere information om mødet.

Program C14-seminar Arkæologi-Haderslev.

 


9. marts 2009

Pressearrangement

Lokalbrugsen, Nybøl

Lokalbrugsen, Nybøl.

Præsentation af ny udstilling om motorvejsprojektet

Vejdirektoratet og Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev præsenterer en ny udstilling om motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg for pressen.

Det sker

onsdag den 11. marts 2009 - kl. 14.00

på rastepladsen ved Søgårdsvej og Klosterbjergvej, Aabenraa Kommune, ca. 1 km øst for Kliplev.

Udstillingen består af en række plancher, der både giver spændende oplysninger om vejprojektet - vejens forløb og historie, undergrundens sammensætning, tiltag for at beskytte naturen mv. - og om de arkæologiske fund, der er gjort på strækningen.

Informationsstander      Informationsstander

Rasteplads Søgårdsvej/Klosterbjergvej ved Kliplev.

Projektleder Mike Boesen fra Vejdirektoratet og Museumsinspektør Per Ethelberg fra Museum Sønderjylland vil vise udstillingen frem for pressen og fortælle om projektet og de mange spændende fund. Der vil også blive rig lejlighed til at stille spørgsmål og få en snak med de to.

"For Museum Sønderjylland er der tale om en helt ny og hurtig måde at fortælle om de mange nye, spændende opdagelser, vi løbende gør – endnu inden undersøgelserne er færdige", udtaler Museumsinspektør Per Ethelberg.

Informationsplanche

Planche ved Kliplev Brugs.

Udstillingen kan ses fire steder i området. Udover den nævnte rasteplads drejer det sig om Baså Rasteplads, Lokal Brugsen i Nybøl og Alsion. Plancherne bliver jævnligt udskiftet, så borgerne i området løbende kan orientere sig om projektet. Derudover kan besøgende i området får et indblik i projektet, hvis de holder ind på en af de to rastepladser.

Projektleder Mike Boesen, Vejdirektoratet, udtaler: "Jeg er rigtig glad for, at vi får mulighed for at lave denne udstilling. Jeg håber, mange borgere vil kaste et blik på plancherne og løbende følge med i udviklingen af dette spændende vejprojekt".

                          Informationsplancher

                        Alsion, Sønderborg

Udstillingen er udarbejdet i samarbejde mellem Vejdirektoratet og Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev.

Yderligere oplysninger

Kommunikationsmedarbejder Jane Birch Larsen, Vejdirektoratet,

tlf.: 72 44 23 18

e-mail: jbi@vd.dk

Museumsformidler Merete Essenbæk, Museum Sønderjylland,

tlf.: 73 52 34 51

e-mail: mees@museum-sonderjylland.dk

 


7. marts 2009

Stenalderkeramik fra vinterferieaktiviteterne

Færdigbrændt

Brændt keramik

Brændt stenalderkeramik.

Stenalderkeramikken, der blev fremstillet af flittige børn og voksne i vinterferien, er nu blevet bålbrændt og kan hentes på Arkæologi Haderslev fra:

Søndag den 8. marts og frem til fredag den 1. maj 2009.  

Brændingen

Stenalderbål  Opvarmning

Opvarmning  Brændt stenalderkeramik

Stenalderbål med keramikbrændingens stadier.

Keramikken er brændt i et åbent bål og er derfor blevet  rød-sort- flammet. Kopperne og lerpladerne er langsomt blevet varmet op ved kanten af bålet i ca. 1 time. Herefter er de forsigtigt langt i gløderne. Dækket af småbrænde og dermed helt omsluttet af flammerne. Alle tingene er brændt i bålet i  2,5 timer og derefter afkølet i bålet. Alt keramikken har været rødglødende og  skulle derfor gerne være gennembrændt og kunne bruges til at drikke af eller lignende.

Sorte perler

Perlerne lægges i kagedåse.       Brændte perler.

Perler lagt i kagedåse med tørrede blade og efterfølgende brændt.

Perlerne  blev lagt i en gammel kagedåse med tørre blade. Der blev sat låg på og dåsen blev  sat ind i ilden. Det giver en reduceret brænding og sorte perler. Gnid dem med en tot uld, så bliver de mere blanke.

Sådan efterbehandler man bålbrændt keramik

Hvis man vil bruge sin keramik til væske eller andet mad, skal man gøre følgende. Dette glæder ikke lerpladerne, der kan bruges som de er.

1) Læg keramikken i vand i et døgn.

2) Læg den derefter i 1/2 vand og 1/2 skummetmælk i et døgn. 3) Vask den, men ALDRIG i sæbevand, kun varmt vand.

Så har man en tæt og fin kop eller skål ala stenalder.

Jo mere man bruger sine ting, jo mindre smager de af ler og jo bedre bliver de.

God fornøjelse.  

 


6. marts 2009

I de lange huses land

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk

De sidste to uger i februar har Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev haft travlt syd for Vojens ved Over Jernhyt. En moderne stald skal opføres og spor efter to sjældne bronzealderhuse er dukket frem af mulden. Det ene af husene er over 30 m langt og dermed et af de længste huse, der er fundet i området. Husene er med til at bekræfte arkæologernes antagelser om, at området ved Vojens i den ældre bronzealder var et rigt og særligt sted. Kun 1, 5 km vest for Over Jernhyt er nemlig Danmarks længste bronzealderhuse på over 50 m udgravet. Her blev Skrydstrupkvinden fundet i 1935 og området er spækket med gravhøje.

Det ene hus er 34 m langt og 8 m bredt og fra ældre bronzealder dvs. 1500-1000 f. Kr. Huset er langt sammenlignet med andre huse fra samme periode. I området omkring huset er der lokaliseret en del gravhøje fra samme periode af bronzealderen. Populært kaldes de mennesker, der levede dengang, for højfolket, fordi de begravede deres døde slægtninge i store gravhøje. Så nu ved vi både, hvor højfolket ved Over Jernhyt begravede de døde og hvor de boede. 

Over Jernhyt

Arkæologerne i felten under udgravningen af et af Sønderjyllands indtil videre længste bronzealderhuse.

Foto: Erling Madsen.

Bronzealderens køleskab

Det fundne hus giver mange informationer om datidens beboelse. Huset har været sat af store stolper, der nu kun ses i jorden som mørke plamager. Huset er inddelt i tre rum. Et til beboelse i vest, hvor der befinder sig mange ildsteder. I midten af huset er der et opbevaringsrum med en eller to små kældergruber, dvs. nedgravninger til opbevaring af mad, som skal holdes køligt, altså datidens køleskab. Østenden af huset kan have været benyttet som stald, som det kendes fra mange andre fund. Men fundet af en vævevægt, dele af en kværnsten og potteskår tyder på at denne ende af huset ligeledes har været benyttet til beboelse. Måske har der boet flere familier i samme hus? 

Vævevægt

Vævevægten fra det længste bronzealderhus.

Foto: Erling M Madsen 

Endnu et hus

Det andet hus er mindre og smallere end det første hus og som det første også en sjældenhed, idet der indtil videre kun kendes to huse af samme type. De er fundet ved Brunde mellem Aabenraa og Rødekro. Det lille hus ved Over Jernhyt er fra yngre bronzealder. Rundt om huset er der en karakteristisk grøft, der viser, hvor væggen har stået. 

Udgravningen er afsluttet og bygherre kan nu påbegynde sit byggeri. Tilbage ligger ud over tegninger, fotos og genstande nye brikker til den interessante historie om Sønderjyllands bronzealder.

Flere oplysninger!

 


3. marts 2009

Asser Amdisen

Overinspektør Asser Amdisen, der forlader Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Aabenraa efter knap fire år.

Asser Amdisen bliver højskoleforstander

Overinspektør Asser Amdisen forlader Aabenraa efter knap fire år. Han og familien rykker ind i den store forstanderbolig ved Ryslinge Høj- og Efterskole.

Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Aabenraa mister sin overinspektør. Asser Amdisen har sagt ja til at blive højskoleforstander for Ryslinge Høj- og Efterskole fra den 1. april 2009.

Asser Amdisen har været leder af museumsafdelingen i Aabenraa siden august 2005. Han er 36 år og har fastholdt bopælen i Bellinge på Fyn, hvor han har boet med hustru og to børn. Det har betydet mange km på vejene de seneste år.

Med det nye job samles arbejdsliv og privatliv. Han og familien rykker fra den hidtidige bolig på cirka 100 kvadratmeter ind i de cirka 350 kvadratmeter i forstanderboligen ved høj- og efterskolen.

Historiefortæller

Som historiker og museumsinspektør har Asser Amdisen holdt allermest af at fortælle historie.

Han har sideløbende med museumsarbejdet været en aktiv foredragsholder og skribent. Publikationslisten omfatter blandt andet en bog om Struensee og en lang række artikler. Han har lavet udstillinger om kongerækken, skibsportrætter, herregårdsjagt, kirkeskibe og meget mere. Foredragene er historiske, men sigter mod både at underholde og oplyse.

- Jeg er sikker på, at jeg kan overføre interessen for at fortælle historie til mit nye job, siger Asser Amdisen.

 


3. marts 2009

 

Dybbøl Mølle

Dybbøl Mølle har stået og set grå og trist ud længe. Til efteråret er det slut. Da bliver møllen hvid igen.

Dybbøl Mølle er hvid igen fra efteråret

I april måned pakkes Dybbøl Mølle ind i stilladser. Møllen skal renses og have nyt puds, før den kan nykalkes eller males hvid i det tidlige efterår.

Alle gode gange tre. Denne gang lykkes det.

Det fastslår arkitekt Søren Vadstrup fra Rådvad Center for Bygningsbevaring.

Han er projektleder på den renovering af Dybbøl Mølle, der skal sikre, at møllen efter adskillige år i grå toner igen kommer til at stå flot hvid.

Som bekendt har der været store problemer med først og fremmest pudset på møllen efter mislykkede istandsættelser.

- Møllen står også meget udsat, siger Søren Vadstrup.

Optimale tidspunkter

Arkitekten har netop lagt sidste hånd på det, han er sikker på bliver sidste renoveringsprojekt for møllen i en årrække.

- Vi tager ingen chancer. Arbejdet med møllen gennemføres på de mest optimale tidspunkter, og det skal tage den tid, det skal. Vi vil ikke forcere noget. Grovpudset skal eksempelvis have lov at hærde den tid, det skal, lyder det.

Tidsplanen siger, at stilladset kommer op i april. I maj bliver møllen banket ren for gammelt puds, og der skal ny grovpuds op. Det skal være på plads senest 1. juli, så det kan stå og hærde i sommer.

Grovpuds kastes på

Det nye grovpuds skal på gammeldags maner "kastes" på og ikke trækkes på. Det giver den bedste vedhæftning, og håndværkerne vil blive testet, så der er sikkerhed for, at de kan teknikken, fortæller Søren Vadstrup.

I august skal møllen finpudses, og i september begynder arbejdet med den afsluttende finish: Kalk eller silikatmaling.

Der skal vælges

Det er ikke afgjort, om det bliver kalk eller silikatmaling, der skal slutte arbejdet. Begge dele er med i udbudsmaterialet til licitationen, og der bliver først truffet valg undervejs i projektet, siger arkitekten, der er en stor ynder af kalk, men kan se fordele ved silikatmaling, der også er et naturbaseret produkt.

- Det vil holde længere, og man kan ikke se forskel på kalk og silikatmaling, når det drejer sig om den hvide farve.

Bliver der valgt kalk, skal møllen have en tre-fire gange, og det vil kunne holde 5-8 år, måske kun fem, når møllen står så udsat som den gør. Silikatmaling ventes at kunne holde møllen hvid i en ti års periode.

Renoveringsprojektet sendes i indbudt licitation blandt en række håndværksfirmaer.




mellemrum

Tidligere nyheder:


November 2016

Oktober 2016

September 2016

August 2016

Juli 2016

Juni 2016

Maj 2016

April 2016

Marts 2016

Februar 2016

Januar 2016


December 2015

November 2015

Oktober 2015

September 2015

August 2015

Juli 2015

Juni 2015

Maj 2015

April 2015

Marts 2015

Februar 2015

Januar 2015


December 2014

November 2014

Oktober 2014

September 2014

August 2014

Juli 2014

Juni 2014

Maj 2014

April 2014

Marts 2014

Februar 2014

Januar 2014


December 2013

November 2013

Oktober 2013

September 2013

August 2013

Juli 2013

Juni 2013

Maj 2013

April 2013

Marts 2013

Februar 2013

Januar 2013


December 2012

November 2012

Oktober 2012

September 2012

August 2012

Juli 2012

Juni 2012

Maj 2012

April 2012

Marts 2012

Februar 2012

Januar 2012


December 2011

November 2011

Oktober 2011

September 2011

August 2011

Juli 2011

Juni 2011

Maj 2011

April 2011

Marts 2011

Februar 2011

Januar 2011


December 2010

November 2010

Oktober 2010

September 2010

August 2010

Juli 2010

Juni 2010

Maj 2010

April 2010

Marts 2010

Februar 2010

Januar 2010


December 2009

November 2009

Oktober 2009

September 2009

August 2009

Juli 2009

Juni 2009

Maj 2009

April 2009

Marts 2009

Februar 2009

Januar 2009


Oktober kvartal 2008

Tidligere udsendte museet med jævne mellemrum nyhedsbreve.

De sidste udgaver af nyhedsbrevene kan se her:

Nyhedsbrev nr. 7 - 2008

20. november 2008

Nyhedsbrev nr. 6 - 2008

8. oktober 2008

Nyhedsbrev nr. 5 - 2008

28. august 2008

Nyhedsbrev nr. 4 - 2008

1. juli 2008

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
mus sonderjylland
Til top Til top Til top Til top Til toppen af siden Daglig drift Grafisk design Sekretariatet Til top Sekretariatet Daglig drift Grafisk design Til top Kontakt