Åbningssiden skred
Information Det sker Museerne Udstillinger Undervisning Kontakt Museumsbutik Oversigt
Nyt fra Museum Sønderjylland Det sker Nyt fra Museum Sønderjylland
pause

Nyt fra Museum Sønderjylland

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

mellemrum

Juni måned 2009


26. juni 2009

Så kom de på vingerne …

Sønderborg Slot

Så længe mand mindes har Sønderborg Slot været rugested for tårnfalkepar.  I skydeskår, vinduesnicher og skoldehuller er der blevet udklækket hundredvis af tårnfalke.  Det er spændende at se, hvor mange unger der overlever og kommer på vingerne.

I 2009, sidst i juni, har vi set fire øve sig i at flyve mellem skorstene og tårne.

Tårnfalk

Her har en af dem slået sig ned på solbænken udenfor et tårnvindue, hvorfra den holder skarpt øje med folk på trappen.

 


24. juni 2009

Sommer med musik, gøgl og dans

På Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev i Dalgade 7, Haderslev begynder sommeren først for alvor på onsdag den 1. juli. Da går startskuddet nemlig til årets første sommeraften. I år er der fem sommeraftner, alle onsdage i juli, hvoraf den sidste, den 29. juli, står i renæssancens tegn. Alle sommeraftner begynder kl. 19.30 og opvisningerne foregår udenfor i museets frilandsafdeling. Konceptet er for hele familien med musik, gøgl og dans.

Cantus Frimus

Cantus Frimus.

Foto: Merete Essenbæk.

Scenen er sat og pyntet med blomster, kunstnerne er booket, og de grå bænke er båret frem fra magasinet. Nu mangler kun publikum til årets sommeraftner.

Sommeraftner er en mere end 30 år gammel tradition, som i sin tid blev opfundet af Haderslev Turistbureau. De første sommeraftner var med Haderslev Folkedansere og foregik i Ridehuset i Haderslev. Siden udvidedes programmet med flere kunstnere og efterhånden mødte publikum så talstærkt op, at scenen måtte flyttes til et større sted. Det blev museet i Dalgade, der siden 1980'erne har dannet ramme om den sommerlige og folkelige tradition.

Ballondyr og hornmusik

Årets første sommeraften den 1. juli indledes af Haderslev Folkedansere. Når fiolen er lagt og den sidste hopsa er i hus, skal forundringen og lattermusklerne røres. Tryllenissen er på scenen med ballondyr og små forunderlige tricks. Efter en kort pause, hvor der kan købes lidt vådt og tørt til ganen, og hvor man kan se museets udstillinger, slutter aftenen med Vojens Brandværnsorkester, der blæser os indtil flere stykker – musik!

Foruden underholdning på og foran scenen er der mulighed for få en køretur i hestevogn, besøge smeden i smedjen og se en række håndværkere og hobbyfolk arbejde. I år vil mere end 30 håndværkere og hobbyfolk vise deres kunnen og sælge deres produkter. Den 1. juli kan man bl.a. møde spindekonen, glasperlemageren, knivmageren og keramikeren. Man kan smage på nyslynget honning, se hvordan man laver papirflet, selv brænde lerperler på bål eller udfordre hinanden i forskellige lege, som ringspil, kegler og kartoffelhug!

Spindekonen

Spindekonen Else Jensen.

Foto: Merete Essenbæk.

Traditionen tro

Sommeraftner på museet er en fast tradition, der på mange måder kører efter et fast skema. På programmet er hver aften musik for ørene, gøgl for lattermusklerne og dans for øjnene. Hver aften indleder Haderslev Kjøbstads Vægterlaug med at proklamere at klokken er slagen, og festen kan begynde. Konferencier Gunnar Asmussen styrer os herefter sikkert gennem aftenens program sammen med harmonikaduoen Jørgen Iversen og Martin Frilund.

Martin og Jørgen

Harmonikaduoen Jørgen Iversen og Martin Frilund.

Foto: Merete Essenbæk.

I løbet af de fem onsdagsaftner kan man opleve 15 forskellige kunstneriske indslag. Traditionen tro byder Seniordanserne, der tæller mere end 50 danseglade ældre op til dans. Gøgleriet leveres af Gøgler Anton og gøglertruppen Fabel inferno. Musikken står Det lille Orkester, André C. Jensen og Haderslev Musikskole for, og der er både jazz, march og rockmusik på programmet.

Gøgler Anton

Gøgler Anton.

Foto: Merete Essenbæk.

Hertugens indtog

Den sidste sommeraften - 29. juli - er helliget gøgl, musik, dans og håndværk som for 500 år siden. Hertug Hans den Ældre med følge af både adelige og almindeligt godtfolk - alias Hertug Hans Lauget - danner ramme om aftnen. Musikken står renæssancemusikgruppen Cantus Firimus for. Aftenen sluttes af med et fyrigt og festligt ildshow leveret af gøglergruppen Ildfolket.

Ildfolket

Ildfolket.

Foto: Merete Essenbæk.

Sommeraftnerne er arrangeret i samarbejde med Haderslev Arkiv- og Museumsforening, og er støttet økonomisk af Haderslev Turistbureau.

Sommeraftnerne begynder kl. 19.30.

Der er gratis adgang både til den udendørs underholdning og til museets udstillinger, der åbner kl. 19.00.

Programmet for sommeraftnerne og listen over alle håndværkere kan ser her:

Sommeraftenprogram 2009

Håndværkere sommeraftner 2009

 


19. juni 2009

Arkæolog for en dag eller tre

Sommerferien lurer lige om hjørnet. Hvad skal der ske?  Feriekatalogerne bugner af tilbud til fjerne eksotiske rejsemål og lygtepælene lokker med cirkus- og tivolioplevelser, der kildrer helt ned i storetæerne. Er tiden knap og pengene få kan Museum Sønderjylland -  Arkæologi Haderslev byde ind med en både eksotisk og hårrejsende oplevelse. For en flad 50'er kan man, hvis man er mellem 8-15 år,  i 2-3 dage komme på arkæologikursus og mærke suset fra fortiden og få jord under neglene.

I skolebørnenes sommerferie er der tradition for, at forskellige kulturinstitutioner byder ind med aktiviteter til skolebørn. Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev har igen i år tilbudt et kursus i arkæologi for børn. Kurset er på to eller tre dage alt efter alder.

Arkæologi for en dag

Sidste år var arkæolog-spirene på udgravning i Lønt  5 km øst for Haderslev. Her var det stenalderen, der blev undersøgt.

Foto: Merete Essenbæk.

Den første dag foregår på museet, hvor børnene vil få næsten alt at vide om arkæologi og udgravninger. De vil blive introduceret til arkæologiens historie og begreber. De vil få at vide, hvad der gemmer sig bag ordene ældre romersk jernalder, Mapinfo og sognebeskrivelser. De vil se, hvad der sker med de genstande, som arkæologerne finder. De vil komme til at søge i databaser og manualer. Lege med tegnemaskiner og GPS'er  og finde ud af, hvad der er fundet på deres hjemegn, og ikke mindst skal de forberede sig til næste dags arkæologiske udgravning. Forberedelsen består bl.a. i at kunne se forskel på keramik og jordklumper, se på flint om det er skabt af mennesker eller blot en sten!

Med på en kigger

Den arkæologiske udgravning foregår på den store udgravning ude ved Motorvejen, ca. 5 km fra Haderslev, hvor museet i øjeblikket udgraver og undersøger tøjfirmaet Bestsellers byggegrund for fortidsminder. Museet skal udgrave godt 10 hektar og har været i gang i snart 2 måneder. Ved udgravningen har arkæologerne fundet en jernalderbebyggelse fra århundrede omkring Kristi fødsel, godt 45 huse, fire smedjer fra jernalderen og huse fra middelalderen. Børnene vil få lov at grave i fortidens skraldespande, såkaldte gruber. En grube er et hul i jorden, hvorfra der er taget ler og som siden er genanvendt som affaldshul. I gruberne kan man med garanti finde både potteskår, trækul og knogler, der er mere end 2000 år gammle.

Har man lyst til at få jord under neglene, kigge arkæologerne over skuldrene, se arkiverne og få mere at vide om arkæologi er der stadigvæk ledige pladser. Man skal tilmelde sig til kurset i arkæologi på museet, og det løber af stablen i uge 27. Kurset er for de 8-10-årige mandag og tirsdag og de 11-15-årige onsdag-fredag.

Arkæologi - Dagens høst

Dagens høst.

 


17. juni 2009

Der er noget råddent i Hollywood

Surrealismen og det surreelle er på plakaten i den danske museumsverden i indeværende år. Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslev holder sig ikke tilbage og åbner en udstilling under titlen "Der er noget råddent i Hollywood" den 28. juni 2009. På udstillingen kan ses værker af fem danske surrealister.

Den klassiske surrealismes storhedstid er i 1920'erne og 30'erne. Surrealismen, som udøvende kunstart, bruger Freuds teorier om det ubevidste.  I følge surrealisterne skal kunst altid indeholde elementer af drøm, fantasi og irrationalitet. Den styrende fornuft skal sættes ud af kraft og "meddelelser" fra det ubevidste skal så ucensureret som muligt overføres til værket. I gennem den surrealistiske kunst skal private drømme, fantasier, ubeviste seksuelle drifter, men også storbyens, kapitalismens og krigens vanvid og absurditet udtrykkes. Surrealisterne er en af samfundets kritiske stemmer. Deres kunst er vendt imod den industrielle kapitalisme. Dens mål er at vise det virkeligt virkelige. Kunsten er et opgør mod borgerligheden og et fremme for den frie seksualitet og menneskets ucensurerede dyriske drifter.

Udstillingen, på museet i Haderslev, om det surreelle og surrealisme er bygget op omkring knap 30 værker fra bevægelsens glansperiode mellem Første  og Anden Verdenskrig.  Værkerne i form af grafik, skulpturer og malerier er af de danske surrealister Harry Carlsson, Wilhelm Bjerke Petersen, Rita Kerrn-Larsen, Franciska Clausen samt Wilhelm Freddie.

Harry Carlsson

En af dansk surrealismes billedkunstneriske hovedskikkelser er maleren Harry Carlsson. Han maler i 1937 maleriet "Der er noget råddent i Hollywood", et billede, der er umiskendeligt surrealistisk. Her viser Carlsson drømmen i Hollywood og virkeligheden set på film.

Foto: Kunstmuseet i Tønder.

De fem surrealister repræsenterer på hver deres vis den klassiske surrealisme. Harry Carlssons billedverden er underfundig og grum. Franciska Clausen der er født og opvokset i Aabenraa , er kendt for sine geometriske former og indlevende portrætter. Wilhelm Bjerke-Petersen, der både var maler og forfatter, bevæger sig fra de abstrakte former med enkelte genkendelige symboler over den figurative surrealistiske stil til en mere konkret abstrakt form, som han kaldte "originisme". Rita Kerrn-Larsens værker er i dekorativ stil. Hun maler landskaber og gadebilleder, men også en række kompositioner, der bevæger sig længere ud i abstraktionen og det eksperimenterede med rum og perspektiv. Wilhelm Freddie er en af de førende indenfor den danske surrealisme. Hans billeder er anstødene, kritiske og moraliserende og i sin samtid var han udskældt og først sent i livet blev hans kunst anerkendt.

Et utugtigt kunstværk

Af de fem kunstnere er den autodidakte kunstner Wilhelm Freddie den både mest kendte og kontroversielle. På udstillingen kan man se værker af Freddie og et eksemplar af den originale og berømte buste,  som måtte lægge hoved til Wilhelm Freddies endnu mere berømte og "utugtige" kunstværk " Sex-paralysappeal" fra 1936. En kvindebuste med påmalet penis og itubrudte drikkeglas hængende om halsen.

Den originale buste var en populær pyntegenstand i mange finere borgerlige hjem i 1930'erne. En af dem er havnet på Museum Sønderjylland – Ehlers Lertøjssamling.

Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Haderslev Kunstforening og Museum Sønderjylland - Kunstmuseet i Tønder.

Den kan ses på museet i Haderslev, Dalgade 7 frem til 4. oktober 2009.

Fernisering den 27. juni kl. 14.00.

 


15. juni 2009

Flint i lange baner

Det sidste års tid har Museum Sønderjylland -  Arkæologi Haderslev arbejdet intenst på den kommende motorvejsstrækning mellem Sønderborg og Kliplev.  Prøvegravningerne er ved at være færdige og nu venter så ca. 40 regulære udgravninger. Museet forventer at være færdig med alle arkæologiske udgravninger ved udgangen af 2010. En af de mange udgravninger foregår ved lokaliteten Kogang tæt på Kliplev. Her lå for mere end 10.000 år siden en boplads for en lille gruppe stenaldermennesker.

Registrering

Arkæologisk udgravning foregår også med computer, som foruden gravemaskine, skovl og trillebør er arkæologens vigtigste redskab. Foto: Arne Hertz.

Umiddelbart øst for Kliplev på en lille østvendt skråning og tæt på et sideløb til en større å fandt Museum Sønderjyllands arkæologer sidste år, ved rekognoscering, meget store mængder af flint. Flinten er stenaldermenneskers efterladenskaber og er spor efter beboelse på området fra ca. 8000 - 3300 f. Kr. Fundene viser, at pladsen har været i brug i flere perioder. Der e fundet tværpile, skrabere og stikler fra jægerstenalderen (Maglemosekulturen - 8000 f.Kr. og Ertebøllekulturen ca. 5000- 3900 f.Kr.) og der er fund af pilespidser og slebne økser fra bondestenalderen (Tragtbægerkulturen 3900- 3300 f.Kr.).

De hyppigste redskaber fra pladsen er pilespidser og skrabere, der er blevet brugt til jagt og til bearbejdning af de nedlagte dyrs skind og knogler. Derudover er der fundet en del økser og skæreknive fremstillet af flinteflækker. Flækker er lange smalle flintestykker, som flintesmeden har hugget ud af en flinteblok.

Slagtepladsen

En del af pilespidserne har brud, som tyder på  at de har været afskudt og siddet inde i et dyr. Dyret eller jagtbyttet er blevet taget med til bopladsens slagteplads, hvor det er blevet parteret. Her er de små pilespidser blevet fjernet og efterladt på pladsen sammen med andet affald. Alt på dyret kunne bruges; Knogler, skind, sener, kødet, hjernen, klove osv.  Skrabere og stikler har flittigt været i brug. Stikler bruges til at skære riller i tak og ben, mens skraberne bruges til at skrabe skindene rene for kød, sener og fedt, inden de skal garves.

De ofte meget små genstande udgraves meget systematisk. Hver eneste kvartkvadratmeter jord vandsoldes, så selv bittesmå pilespidser i form af de såkaldte tværpile også findes. Dem ville selv det mest trænede arkæolog-øje nemt kunne overse i en brun-sort klistret lerjord!

Vandsoldning

Vandsolding er en af metoderne ved udgravning af stenalderbopladser Foto: Erling Madsen.

Som en stor parcelhusgrund

Udgravningen begyndte i maj og forventes at fortsætte 1-2 måneder endnu. Der skal ca. udgraves 1200 kvadratmeter - en kvadratmeter ad gangen!  Alle fund i form af redskaber og flinteaffald registreres løbende under selv udgravningen. På den måde kan man få en ide om, hvor stor en aktivitet, der har været på stenalderbopladsen.

Yderligere oplysninger: kontakt udgravningsleder Erling Madsen tlf. 30 58 12 78

Tværpil

Stenaldermandens vigtigste våben: den lille tværpil.

Foto: Erling Madsen.

 


11. juni 2009

Museumsbus-projekt

Onsdag den 27. og torsdag den 28. maj 2009

besøgte 200 skolebørn fra 0. - 8. klasse Museum Sønderjylland - Kunstmuseet Brundlund Slot og Kalvø i forbindelse med Museum Sønderjyllands Museumsbus-projekt.

Med støtte fra Landdistrikt-puljen blev det muligt for børnene at komme på tur en hel dag i museets tegn.

Museumsbusprojekt

På Kunstmuseet Brundlund Slot var der både tid til omvisninger i skulpturer, hvor børnene fik lov til at modellere hinanden som kunstner og model, en tur i fangekælderen, skulpturlege i slottets park og tegneaktiviteter i Billedskolen.

Museumsabusprojekt

På Kalvø fortalte medarbejdere fra Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Aabenraa spændende historier om Jørgen Bruhns skibsværft og skibenes skæbner, og der var fremvisning af de originale skuepladser fra dengang og datidens landbrugsværktøjer fra Museum Sønderjyllands landbrugsmuseum Oldemorstoft.

Børnene blev også sendt på tur rundt på Kalvø, hvor de skulle finde og besvare 12 spørgsmål om det, de havde fået fortalt tidligere.

I dejlig tørt og solrigt vejr deltog klasser fra hele Aabenraa kommune i projektet.

Både børn og lærere meldte positivt tilbage om en god oplevelse med museumsbesøget, og Museumsbussen gav skolerne i yderområderne mulighed for endelig at komme ud og se relevante museer som supplement til den traditionelle klasseundervisning.

Projektet viste, at der er behov for bedre transportmuligheder for skolerne, for at de kan udnytte de lokale kulturelle tilbud som en del af undervisningen.

Museum Sønderjylland siger tak for besøget og på gensyn!

Tak for i dag

Tak for en god dag!

 


8. juni 2009

Udstilling på Højer Mølle

Arkitektskolen Aarhus besøger Højer


Sommeren 2009


Udstillingen åbner den 11. juni 2009 - kl. 14.00.

Herefter er den åben i museets åbningstid frem til den 30. august 2009.


Åbningen markeres med en lille sammenkomst, hvor museet er vært.


Alle er velkomne.

I studieåret 2008 – 09 havde Institut for Arkitektonisk Kulturarv, Arkitektskolen Aarhus fokus på kystkulturen, og i efteråret var studierne henlagt til marsken omkring Højer.

I samarbejde med Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder og Højer Mølle blev der peget på en række opgaver. I første omgang registrerede og opmålte de studerende områder i byen og udvalgte bygninger. Herefter udarbejdede de forslag til opgaver, som strækker sig fra forslag til den fremtidige anvendelse af Bonevoksfabrikken og vandtårnet til planer for udvalgte bydele. Enkelte studerende valgte at koncentrere sig om en dyberegående registrering og opmåling af typiske bygninger i Højer, eksempelvis Møllegade 9.

For nogle studerende er det deres første opgave på Institut for Arkitektonisk Kulturarv andre valgte at afslutte deres studium med et projekt i den sønderjyske marsk.

Projekter
Plan for et gadeforløb. Anders Dam.
Bonevoksfabrikken. Agnete Berger Øvrebekk.
Bonevoksfabrikken. Mette Dahl Christiansen.
Strandvejen 2 - Et atelier. Annichen Zibell.
Strandvejen 2 - Et atelier. Joacim Allerth.


Det tyske hus - et refugium. Lars Therkelsen.
Møllegade 9. Et dokumentationsprojekt. Thea Bech-Petersen, Mette Fuglkjær Hansen. Henriette Baden Lander og Martin Larsen Nielsen.
Formidling af et kulturmiljø i marsken. Signe Marie Rohde.

 


8. juni 2009

Lergraven er afrenset og klar til sommerens besøg

Naturhistorie og palæontologi, Gram

Som sædvanligt er profilet i Gram Lergrav blevet renset af en maskine fra Otto Chrestensen i Arnum.

Lergrav

Christian Petersen fra firmaet Otto Chrestensen i Arnum er i gang med at skrabe profilet rent i Gram Lergrav.

Ca. 500 kubikmeter ler er blevet skrabet af skråningen i lergraven ved hjælp af en bulldozer.

Den friske overflade der dukkede frem er ler som ligger på det sted hvor det blev aflejret for 10 millioner år siden. Ingen har rørt det i så lang tid, og fossilerne der findes her ligger på det sted hvor de sank til bunds i havet for så længe siden.

Det er et par uger siden at afrensningen er blevet foretaget, og "nyheden" om det kommer først nu ud til offentligheden, fordi museet har gjort et mindre fund, som vi har udgravet, inden det annonceres, at der nu er et frisk profil i lergraven.

Afrensningen foretages én gang om året.

Selv om man skulle tro at der kun er fundmuligheder et kort stykke tid, inden alt er efterset, så er det ikke rigtigt. Efter hvert regnskyl dukker der hele tiden nye ting frem af leret, så der er ofte gode ting at finde f.eks. efter en tordenbyge.

Gravemaskine

 


8. juni 2009

Mølledag på Højer Mølle

Søndag den 21. juni 2009 er der mølledag på Højer Mølle fra kl. 10.00 til 17.00.

Mølledagen er en tilbagevendende national festdag, hvor der er mulighed for at se og opleve de gamle, bevarede vind- og vandmøller i Danmark.

Højer Mølle

Også i Højer kan man i år besøge møllen, som blev bygget af Emil Roll i 1857, og som med sine 22 meter er en af de højeste hollændermøller i Nordeuropa. Møllen er fredet. Møllens ejere malede mel og havde kornhandel frem til 1972, hvorefter møllen forfaldt.

I 1974 dannede en kreds af Højerborgere "Fonden til Højer Mølles bevarelse" og i årene 1975-76 gennemførtes den første restaurering, hvorefter møllen samt kornmagasinerne omdannedes til "Højer Mølle- og Marskmuseum".

I 1992 blev museet en filial af Tønder Museum.

2005-2007 gennemførtes den anden store restaurering af Højer Mølle med støtte fra bl.a. Kulturarvsstyrelsen samt atter A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal.

Der vil i løbet af dagen være forskellige aktiviteter, bl.a. fiskedam for børnene fra kl. 10.00, hestevognskørsel fra kl. 12.00, mulighed for at se brandbilerne fra Højer Frivillige Brandværn fra kl. 10.00 og opvisning af folkedans fra kl. 16.00. Fra kl. 13.00 vil der også være kniplingsdemonstration opførte af den lokale knipleklub.

Alle er velkomne, og det er gratis at være med hele dagen.

Kaffe og kage kan købes.

Møllehaven

På møllen glæder man sig til at vise både selve møllen og den nye udstilling om Menneske og landskab i marsken frem. Der vil også være lejlighed til at komme en tur i møllehaven, som viser sig fra sin smukkeste side lige nu.

 


4. juni 2009

Fernisering

Lørdag den 6. juni 2009 - kl. 15.00

Invitation

Kunstmuseet Brundlund Slot

40 børn har arbejdet i løbet af eftersommer, vinter og forår.

Det har summet af positiv energi fra børn, der var godt optaget af noget spændende. Når man spørger børnene om, hvad de kan lide ved at gå i billedskole, svarer de ofte, at de godt kan lide at tegne, male og modellere, men at også er dejligt at møde andre på sin alder, der er vilde med det og deler interessen. At kunne hygge sig sammen, mens man arbejder,og at man kan lære hinanden godt at kende på et hold, der mødes over en hel sæson.

Der er i dag mange spot-tilbud til børn i billedkunst, som også har deres værdi, men det er vigtigt at fremhæve de ekstra kvaliteter, billedskolen har for børn, der måske ikke lige er til fodbold eller rapelling. Det er ekstra vigtigt at fremhæve det, fordi spot-begivenhederne ofte har en større bevågenhed, og fordi de økonomiske tilskud lettere gives til øjebliksorienterede tiltag med umiddelbare branding-kvaliterer end til stabile uge-for-uge-arbejde for børn med interesse for at arbejde med billeder. Men hvis man en dag på billedskolen har oplevet den dejlige summen af skabende energi, set børnenes glade smil, når de synes, det er sjovt, og noget lykkes for dem, og hørt dem dele vitser og historier undervejs, er man ikke i tvivl om, at der er branding-stof i Billedskolen. For det er den tilstand, vi alle gerne vil være i, når detkommer til stykket.

Billedskolen

Børnene har i løbet af året arbejdet med billeder fra museets samling.

Ninne Nielsens maleri fra udstillingen HjemkæreHjem har inspireret til nogle farvestrålende malerier fra det indre af børnenes klædeskab og de har modelleret menneskefigurer efter at have set og hørt om Gottfred Eickhoffs og Nikolaus Wehdings skulpturer på museet.

Billedskolen har nogle særlige fordele ved at have et kunstmuseum i "baghaven", hvor de har mulighed for direkte at se og sansevoksne kunstneres værker.

Også Kunstmuseets park har som vanligt været en inspiration, lige uden for billedskolens dør, da magnolietræet blomstrede, og et par børn tilbragte herlige timer med at male små fine akvareller af dets blomstergrene. 

Billedskolen

Eleverne har også arbejdet mere frit eksperimenterende med tændstikker og lim, og sat fantasien fri til at bygge eventyrlige. konstruktioner. Og de har leget med tusch og sugerør og med den enkle teknik skabt eventyrlige billedrammer og spændende billedkonstruktioner.

Billedskolens børn er blevet undervist gennem året af billedkunstnerne Mette Stærk og Bente Sonne. 

 


3. juni 2009

Jord i hovedet –

en skoleavis om Danmarks geologi

Jord i hovedet

Afdelingen Naturhistorie og Palæontologi har siden efteråret sidste år deltaget i et samarbejde omkring udfærdigelsen af et undervisningstilbud til Folkeskolens ældste klasser i form af en skoleavis, som omdeles den 3. juni i klassesæt til samtlige skoler i hele landet.

Udgivelsen indeholder opdateret viden og fakta om Danmarks undergrund, fortid og fødsel, grydefærdige undervisningsforløb, konkrete undervisnings ideer, feltguider til lokaliteter, opgaver og lejrskolemateriale. Alt sammen tilpasset Undervisningsministeriets Fælles Mål.

Samtidigt med avisens udsendelse åbnes der for adgang til hjemmesiden www.jordihovedet.dk, hvor lærere og elever bl. a. kan downloade undervisningsmateriale, deltage i en quiz, læse fakta artikler eller se små film fra de fire deltagende steder.

Skoleavisen er udarbejdet af Museum Sønderjylland Naturhistorie og Palæontologi, Geocenter Møn, Østsjællands Museum og Fur Museum, fagkonsulent cand. pæd. i geografi Henrik Nørregaard,  ph.d. Marianne Foss mortensen, Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet . Avisen og hjemmesiden er produceret i samarbejde med Skoleavisen dot com, MetroXpress og Turbineforlaget.

Det er tanken at gøre eleverne interesseret i geologi og at inspirere lærere og elever til at tage ud og få jord i hovedet og viden under neglede - nåeh nej! - jord under neglene og viden i hovedet!

Ekstra klassesæt kan bestilles på de deltagende museer.

Materialet er udgivet med støtte fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og fra Undervisningsministeriets Tips- og lottomidler. 

 



mellemrum

Tidligere nyheder:


November 2016

Oktober 2016

September 2016

August 2016

Juli 2016

Juni 2016

Maj 2016

April 2016

Marts 2016

Februar 2016

Januar 2016


December 2015

November 2015

Oktober 2015

September 2015

August 2015

Juli 2015

Juni 2015

Maj 2015

April 2015

Marts 2015

Februar 2015

Januar 2015


December 2014

November 2014

Oktober 2014

September 2014

August 2014

Juli 2014

Juni 2014

Maj 2014

April 2014

Marts 2014

Februar 2014

Januar 2014


December 2013

November 2013

Oktober 2013

September 2013

August 2013

Juli 2013

Juni 2013

Maj 2013

April 2013

Marts 2013

Februar 2013

Januar 2013


December 2012

November 2012

Oktober 2012

September 2012

August 2012

Juli 2012

Juni 2012

Maj 2012

April 2012

Marts 2012

Februar 2012

Januar 2012


December 2011

November 2011

Oktober 2011

September 2011

August 2011

Juli 2011

Juni 2011

Maj 2011

April 2011

Marts 2011

Februar 2011

Januar 2011


December 2010

November 2010

Oktober 2010

September 2010

August 2010

Juli 2010

Juni 2010

Maj 2010

April 2010

Marts 2010

Februar 2010

Januar 2010


December 2009

November 2009

Oktober 2009

September 2009

August 2009

Juli 2009

Juni 2009

Maj 2009

April 2009

Marts 2009

Februar 2009

Januar 2009


Oktober kvartal 2008

Tidligere udsendte museet med jævne mellemrum nyhedsbreve.

De sidste udgaver af nyhedsbrevene kan se her:

Nyhedsbrev nr. 7 - 2008

20. november 2008

Nyhedsbrev nr. 6 - 2008

8. oktober 2008

Nyhedsbrev nr. 5 - 2008

28. august 2008

Nyhedsbrev nr. 4 - 2008

1. juli 2008

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
mus sonderjylland
Til top Til top Til top Til top Til toppen af siden Daglig drift Grafisk design Sekretariatet Til top Sekretariatet Daglig drift Grafisk design Til top Kontakt