Åbningssiden skred
Information Det sker Museerne Udstillinger Undervisning Kontakt Museumsbutik Oversigt
Nyt fra Museum Sønderjylland Det sker Nyt fra Museum Sønderjylland
pause

Nyt fra Museum Sønderjylland

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

mellemrum

december Måned 2009


11. december 2009

Årets Historiske Bog 2009 - Afstemning

Museum Sønderjylland er med i opløbet med Peter Dragsbos bog "Hvem opfandt parcelhuskvarteret?"

Parcelhuskvarteret

Se omtale af bogen HER!

Fra Historie-online - der drives af Dansk Historisk Fællesråd:

Så er de fem kandidater fundet og afstemningen om prisen på 25.000 kr. kan begynde.

Gå ind på siden:

http://www.historie-online.dk/nyt/boger/aaretsbog/bogstem.htm

og stem på enten "Hvem opfandt parcelhuskvarteret", "Når det regner på præsten", "I søvnens favn", "Store Forandringer og Vældige Ting" eller "Danskere på Vestfronten 1914-1918".

Man kan stemme indtil 31. januar 2010 - men kun én gang pr. person.

Prisen uddeles med støtte fra tidsskriftet Skalk, magasinet Alt om Historie og Kulturministeriet.

Prisen uddeles af kulturministeren i februar.

 


9. december 2009

 

Enestående tegning af hertugens arbejdsværelse 1848 dukket op!

26. marts 1848 måtte hertugen af Augustenborg, Christian August, med hele sin familie flygte over hals og hoved. Borgerkrigen mellem Danmark og slesvig-holstenerne var brudt ud, og de fleste danskere anså hertugen og hans bror, Prinsen af Nør, for at være bagmændene bag "oprøret".  Vrede dansksindede borgere og bønder fra Als truede derfor med at storme slottet. Hertugen fik aldrig mere sit Augustenborg at se – selv efter 1864 fik hertugfamilien forbud af den preussiske regering mod at opholde sig på deres gamle slotte, selv om de fik dem tilbage.

Hertugens arbejdsværelse

I tidens løb er en del af hertugfamiliens ting vendt tilbage til Danmark. I 1930 købte Frederiksborg Slot en lang række kostbarheder fra hertugfamiliens nye hjemsted, slottet Primkenau i Schlesien. Og i årenes løb har Sønderborg Slot kunnet købe en række andre genstande fra Augustenborg Slot, ikke mindst inventar, som blev spredt på egnen ved den store auktion på Augustenborg i 1853. På det grundlag rekonstruerede museet i 1996 "Hertugens arbejdsværelse" på Augustenborg Slot, som stadig kan besøges efter aftale med Ferieregion Sønderborg.

Indtil nu har vi ikke anet, hvordan der så ud i hertugens arbejdsværelse!

Det ved vi nu! For nylig dukkede nemlig en ukendt tegning op i privateje i København. Hvor det stammede fra, vidste ingen – kun at det vist var givet som betaling til en værtshusholder i København i 1930'erne. Tegningen var udført af guldaldermaleren Andreas Juuel (1816-1868), der på den tid var kendt som interiørmaler, dvs. skildrer af private hjem. Juuel var i Treårskrigen i tjeneste i den danske hær, og muligvis med blandt de første, der rykkede ind på Augustenborg Slot, efter at hertugen var flygtet. Under opholdet på slottet tog han sig i hvert fald tid til omhyggeligt at tegne hertugens arbejdsværelse, som det stod – urørt efter flugten. På tegningen har han anført forskellige farver på vægge og møbler; måske har han planlagt at udføre det som et maleri, der kunne sælges – enten til hertugfamilien, hvis den kom tilbage, eller til interesserede i København. Men intet tyder på, at det skete.

En arbejdsplads fra 1848

Tegningen viser et værelse fuldt af møbler fra tiden 1800-1848, de fleste fra årene lige før 1848. Som det var skik i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet står stole og sofaer langs væggene, og der er ingen tæppe på gulvet. Men selve "arbejdspladsen" er tydeligvis en "ø" i rummet, med både skrivebord og skrivepult (så hertugen kunne skrive både stående og siddende, som ved vore dages hæve-sænke-borde) omkring et aflukke med reoler og arkivskabe. På væggene ses en række billeder, og derimellem finder vi flere billeder, som museet faktisk har fået anbragt i "hertugens arbejdsværelse", bl.a. Grögers portræt af hertugens søster, prinsesse Caroline Amalie, Christian 8's dronning, og den galopgale hertugs mange hestebilleder! På den måde viser tegningen, at museet ikke ramte helt forkert, da man rekonstruerede "arbejdsværelset" – men på den anden side viser tegningen, at det rigtige arbejdsværelse var et meget større rum, en af salene på 1. Salen af slottet.

Det er nærmest et mirakel, at billedet er dukket op

Vi har ingen andre så detaillerede og præcise skildringer af interiørerne på Augustenborg Slot før 1848. Carl Hartmanns små tegninger af dagliglivet på slottet i 1840'erne, som nu findes på både Sønderborg Slot og Frederiksborg Slot, viser kun små udsnit fra dagligstuer og spisesale. Tegningen vil i det nye år – i original, hvis den kan tåle det – indgå i den nye hertugudstilling på slottet, men samtidig naturligvis blive gengivet i "hertugens arbejdsværelse" på Augustenborg Slot, så man kan sammenligne fantasi og virkelighed.

 


7. december 2009

"Stormflod på papir" - et kulturbro-projekt

Den 29. oktober og den 2. november 2009 blev Museum Sønderjylland, Naturhistorie og Palæontologi invaderet af henholdsvis 54 danske og 62 tyske elever fra fire forskellige skoler i grænseegnen. I forvejen var museet blevet gjort klar til modtagelse af alle de arbejdsivrige elever, som i de næste 4 timer, skulle beskæftige sig med den komplekse problemstilling, som klimaforandring udgør. 

Publikumslaboratorium

Der arbejdes med akvarelfarver. Inspirationen kommer fra museets samlinger og fra rundvisning.

Museets lille publikumslaboratorium var blevet ryddet, så der var bordplads til at 15 - 20 elever kunne udfolde sig med papir, blyanter, farveblyanter, pensler og akvarelfarver. Desuden var der tre andre steder i museets udstilling, hvor der var bredt letvægtspresenninger ud på gulvene, hvor lignende aktiviteter kunne foregå.

De to kunstnere Rick Towle og Johannes Caspersen, der er de kunstneriske instruktører på kulturbro projektet, "Stormflod på Papir", stod klar til at instruere de mange glade børn.

Arbejdskoncentration

Der arbejdes koncentreret. Kan man se hvem der er dansk og hvem der er tysk?

Ved ankomsten stod museumsformidler Martin Abrahamsson og kunstnerne Rick Towle, Sønderborg, og Johannes Caspersen fra Flensborg klar til at tage imod. Eleverne blev modtaget på tysk og på dansk og blev herefter inddelt i 4 mindre grupper med lige mange danske og tyske børn. Derefter blev der præsenteret og givet hånd, som det hører sig til, når man møder nogen man ikke kender.

Alle hold skiftede plads imellem de 4 arbejdsstationer og en rundvisning i museets samling af fossiler fra Gram Lergrav. Samtidig var der på museet en særudstilling med sporfossiler fra mange forskellige geologiske perioder fra alle egne af Verden.

Rundvisningen fokuserede på de skiftende tider og de skiftende livsbetingelser, som livet på Jorden er undergivet, med vægt på de klimamæssige forhold.

Der blev gået til opgaven med stor lyst og kreativitet. Mens børnene arbejdede under Rick Towles og Johannes Caspersens kyndige vejledning gik snakken. I begyndelsen tydeligvis genert og tilbageholdende, men siden meget livligt. Når man havde fundet ud af, at "de andre" ikke var så forskellige og faktisk godt kunne forstå noget, af det man sagde, så veg forbeholdene til side.

Opslugt

Man kan godt blive opslugt!

De to dage med kulturbro-arrangementerne fløj af sted! Man fornemmede tydeligt på børnene, at de til sidst var fyldt med indtryk, dels fra emnet, dels fra mødet med hinanden.

Det var to dage, der efterlod et positivt indtryk og en respekt for børnene og deres tilgang til udfordringen mht. klimaproblematikken og deres kreative behandling af emnet. Samtidig med det skulle de også forholde sig til ukendte kammerater, der oveni taler et andet sprog.

Samlet set giver det en tiltro til, at grænseoverskridende spørgsmål har en god chance for at blive løst, hvis man kender dem, der bor på den anden side af grænsen. Det kreative møde, hvor man inspireres og forsøger at løse den samme opgave, trænger de sprogmæssige og eventuelle kulturmæssige skel i baggrunden. De bliver uvæsentlige. Dermed opnås formålet med kulturbro arrangementerne. 

Skitseblokke

Børnenes skitseblokke med forstudier.

Kulturbro arrangementerne "Stormflod på Papir" afvikles over 5 arrangementer: 2 i den Naturhistoriske og Palæontologiske afdeling ved Gram Lergrav, 1 i Naturzentrum Mittleres Nordfriesland i Bredstedt og 2 i Kunstmuseet i Tønder.

De deltagende skoler er: Dybbøl Skole, Grund-und Hauptschule Handewitt, Broager Skole og Grundschule Langballig.

Når de 5 arrangementer er afsluttet har ca. 234 elever fra 4. til 6. Klasse mødt hinanden og har beskæftiget sig med klimaproblematik hen over tidsmæssige, kulturmæssige og geografiske skel.

Kulturbro arrangementerne, Kultur og Klima – "Stormflod på Papir" – "Sturmflut auf Papier" støttes af Kulturpris 2009 gennem midler fra INTERREG 4A og fra Region Sønderjylland – Schleswig.

          Interreg A4    Regions Sønderjylland - Schleswig

 


4. december 2009

Lokal-, regional- og rigshistorie 

gennem 100 år

Aarbog

I 1908 blev der grundlagt en tosproget forening Altertumsverein / Oldsagsforening  for Sønderborg, Als og Sundeved. Den blev straks inddraget i den nationale kamp, men kunne alligevel på måneder indsamle genstande og åbne dørene til et nyt museum. Efter Første Verdenskrig, folkeafstemninger og Genforening flyttede denne samling ind på Sønderborg Slot, hvor det har været siden.

Her gennemførte museet et hamskifte fra tysk til dansk. Det samme gjorde oldsagsforeningen, der i 1922 fik navnet Historisk Samfund for Als og Sundeved. Begge institutioner blev vigtige aktører på den historiske arbejdsmark både i Sønderjylland og det øvrige Danmark og er fortsat livskraftige.

Virkefeltet med både lokal-, regional- og rigshistorie er unikt og afspejler grænselandets brogede historie. I anledningen af 100-års-jubilæet udgiver museet og foreningen i fællesskab en underholdende og prægtigt illustreret og bog. Forfattere er overinspektør Peter Dragsbo og museumsinspektør Inge Adriansen. De har fundet det både spændende og tankevækkende at få lejlighed til at dykke ned i historien bag foreningen og museet og har skildret udviklingen nøgternt uden at fortie de vanskeligheder, der har været undervejs.

Aarbog

Inge Adriansen & Peter Dragsbo:

Lokal-  regional- og rigshistorie gennem 100 år.

192 sider og rigt illustreret.

Pris: 198 kr.

 


3. december 2009

Spir og stjerne

Juletræer

Juletræer med mindretallenes juletraditioner på Sønderborg Slot

Hvordan fremtræder et rigtigt mindretalsjuletræ? Hænger der danske flag på juletræerne i de danske familier? Og hvordan ser så et tysk grantræ ud? I forbindelse med projektet Mindretalsliv giver Museet på Sønderborg Slot et indblik i mindretallenes typiske juletraditioner i det danske-tyske grænseland. Kvinder fra Sozialdienst Nordschleswig og fra foreningen Aktive Kvinder i Sydslesvig har pyntet hver deres juletræ. Det ene af de fire meter høje træer bærer en stjerne på toppen, det andet et spir.

De kan ses i Gobelinsalen på Sønderborg Slot frem til 22. december, og der vil være underlægmingsmusik med danske og tyske julesalmer og julesange.

Men hvad er overhovedet typisk? Hvor gammelt skal noget være for at være typisk? Mange af de traditioner, som vi betegner for typisk, er faktisk ikke ældre end 100 år: Nye kulturelle indflydelser forandrer stadig vores traditioner – især i grænselandet, hvor naboer og venner ofte har forskellige skikke. Først i 1800-tallet kom juletræet og enkelt julepynt fra Tyskland til danske familier. Farvede juletræskugler fandt deres vej til Danmark først i slutningen af det 19. århundrede og blander sig nu med de flettede hjerter og stråstjernerne fra Norden. Lamettastriber pynter stadigvæk på de fleste tyske juletræer i det dansk-tyske grænseland.

Hverdagen, men også mange familiers fester i grænselandet er præget både dansk og tysk. Især familiefester som jul er kendetegnet ved elementer fra begge kulturer. Og familiernes juletræer er ofte ligeså mangfoldige som menneskernes identiteter i grænselandet. Kom og se selv.

Til julefesten på Museet på Sønderborg Slot den 6. december 2009 kl. 13.00 - 16.00 er alle hjertelig velkomne.

Dansk juletræ

Juletræ pyntet af Aktive Kvinder i Sydslesvig.

Stern und Spitze

Weihnachtstraditionen der Minderheiten im Schloss Sonderburg

Was macht einen richtigen Weihnachtsbaum aus? Hängen dänische Flaggen an dem Tannenbaum der dänischen Familien? Und wie sieht dann ein deutscher Christbaum aus? Im Rahmen des Projektes Minderheitenleben stellt das Museum Schloss Sonderburg typische Weihnachtstraditionen der Minderheiten im deutsch-dänischen Grenzland dar. Frauen des Sozialdienstes Nordschleswig und des Vereins Aktive Kvinder i Sydslesvig  haben ihren jeweils eigenen Weihnachtsbaum geschmückt. Der eine der vier Meter hohen Bäume trägt einen Stern, der andere eine Tannenbaumspitze.

Die beide Weihnachtsbäume sind im Gobelinsaal im Sonderburger Schloss bis 22. Dezember ausgestellt.

Aber was ist eigentlich typisch? Wie alt muss etwas sein, damit es typisch ist? Viele Traditionen, die wir als typisch bezeichnen, sind nicht älter als 100 Jahre. Neue kulturelle Einflüsse verändern fortwährend unsere Traditionen – vor allem im Grenzland, wo Nachbarn und Freunde unterschiedliche Bräuche leben. Erst im 19. Jahrhundert kamen der Weihnachtsbaum sowie vereinzelter Christbaumschmuck über Deutschland in die dänischen Familien. Weihnachtskugeln fanden Ende des 19. Jahrhunderts ihren Weg nach Dänemark und vermischen sich heute mit geflochtenen Herzen und Strohsternen aus dem Norden. Lamettastreifen zieren dagegen eher deutsche Tannenbäume im deutsch-dänischen Grenzland.

Der Alltag, aber auch die Feste vieler Familien im Grenzland sind sowohl dänisch als auch deutsch geprägt. Vor allem Familienfeiern wie Weihnachten weisen oft Züge beider Kulturen auf. Und der Tannenbaumschmuck dieser Familien ist häufig genauso vielfältig wie die Identitäten der Menschen im Grenzland.

Zum Weihnachtsfest im Museum Schloss Sonderburg am 6. Dezember 2009 sind ebenfalls alle herzlich eingeladen.

 

Tysk juletræ

Juletræ pyntet af Sozialdienst Nordschleswig.

 


2. december 2009

Sønderborg Kommune nedsætter bygningsbevaringsråd

Kulturarven er på dagsordenen i de danske kommuner.

Med strukturreformen har kommunerne fået en stor del af ansvaret for, kulturlandskaber kulturmiljøer og bevaringsværdige ikke-fredede bygninger. Samtidig har undersøgelser vist, at kulturarven er en vigtig faktor i brandingen af byer og egne som bolig- og arbejdssteder. Bevidstheden om en rig kulturarv giver simpelthen livskvalitet.

For at styrke arbejdet med kulturarven i Sønderborg Kommune har kommunen nedsat et bygningsbevaringsråd med repræsentanter for kommunens bevaringsforeninger og lokalarkiver, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot og kommunens afdelinger på rådhuset (Plan, Byg og Kommunale ejendomme).

Rådet skal bl.a.

  •  Styrke dialogen mellem eksperter og "græsrødder" med

      interesse i kulturarven.

  •  Bidrage med idéer og synspunkter til kommunens

      kulturarvspolitik, f.eks. kommune- og lokalplanlægning,

      byfornyelse og landsbyudvikling, registrering og undersøgelser,

      formidling mv.

  •  Drøfte konkrete sager, der berører bevaringsværdige bygninger

      og helheder og evt. afgive vejledende udtalelser om spørgsmål

      og enkeltsager.

Fra Museum Sønderjylland deltager følgende i rådet:

Overinspektør Peter Dragsbo - Sønderborg Slot.

Arkitekt Flemming Sørensen - Kontoret for Bygningskultur.

 



mellemrum

Tidligere nyheder:


November 2016

Oktober 2016

September 2016

August 2016

Juli 2016

Juni 2016

Maj 2016

April 2016

Marts 2016

Februar 2016

Januar 2016


December 2015

November 2015

Oktober 2015

September 2015

August 2015

Juli 2015

Juni 2015

Maj 2015

April 2015

Marts 2015

Februar 2015

Januar 2015


December 2014

November 2014

Oktober 2014

September 2014

August 2014

Juli 2014

Juni 2014

Maj 2014

April 2014

Marts 2014

Februar 2014

Januar 2014


December 2013

November 2013

Oktober 2013

September 2013

August 2013

Juli 2013

Juni 2013

Maj 2013

April 2013

Marts 2013

Februar 2013

Januar 2013


December 2012

November 2012

Oktober 2012

September 2012

August 2012

Juli 2012

Juni 2012

Maj 2012

April 2012

Marts 2012

Februar 2012

Januar 2012


December 2011

November 2011

Oktober 2011

September 2011

August 2011

Juli 2011

Juni 2011

Maj 2011

April 2011

Marts 2011

Februar 2011

Januar 2011


December 2010

November 2010

Oktober 2010

September 2010

August 2010

Juli 2010

Juni 2010

Maj 2010

April 2010

Marts 2010

Februar 2010

Januar 2010


December 2009

November 2009

Oktober 2009

September 2009

August 2009

Juli 2009

Juni 2009

Maj 2009

April 2009

Marts 2009

Februar 2009

Januar 2009


Oktober kvartal 2008

Tidligere udsendte museet med jævne mellemrum nyhedsbreve.

De sidste udgaver af nyhedsbrevene kan se her:

Nyhedsbrev nr. 7 - 2008

20. november 2008

Nyhedsbrev nr. 6 - 2008

8. oktober 2008

Nyhedsbrev nr. 5 - 2008

28. august 2008

Nyhedsbrev nr. 4 - 2008

1. juli 2008

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
mus sonderjylland
Til top Til top Til top Til top Til toppen af siden Daglig drift Grafisk design Sekretariatet Til top Sekretariatet Daglig drift Grafisk design Til top Kontakt