Åbningssiden skred
Information Det sker Museerne Udstillinger Undervisning Kontakt Museumsbutik Oversigt
Nyt fra Museum Sønderjylland Det sker Nyt fra Museum Sønderjylland
pause

Nyt fra Museum Sønderjylland

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

mellemrum

April Måned 2010


29. april 2010

Hovedrengøring i Gram Lergrav

Gram Lergrav har lige haft besøg af en stor bulldozer, der har fjernet det øverste af lerlagene i den gamle teglværksgrav.

Så nu er der gode muligheder for nemt at komme til at grave i den 10 millioner år gamle havbund.

Bulldozer

Hvert år får Gram Lergrav besøg af en bulldozer, der sørger for at skrabe de øverste forvitrede lerlag væk fra profilet i lergraven. Bulldozerbesøget imødeses altid med spænding af os på museet, fordi der i princippet, kan risikere at dukke et nyt hvalskelet frem af den gamle havbund. Derfor går vi altid bagefter bulldozeren for at se efter om skovlen skulle have snittet en hvalknogle. I så fald vil vi standse maskinen og selv overtage gravearbejdet.

Snegleskal

Snegleskal.

Normalt er det sjældent at der findes hvalknogler og lignende medens bulldozeren arbejder. Det er først senere, når museets gæster begynder at grave i lergraven, at der dukker spændende ting frem. I reglen er det sådan at alt knoglemateriale, der findes i Gram Lergrav, skal afleveres til Naturhistorie og Palæontologi. Andre ting, som søpindsvin, muslingeskaller, hajtænder og mosdyr, må gerne tages med hjem til samlingen.

Er man så "heldig" at finde knoglemateriale, som man afleverer til museet, bliver man meget ofte belønnet og optaget på listen over findere, som i tidens løb har bidraget med specielle fund.

Meget sjældne ting bliver indsendt til bedømmelse af danekræ-udvalget. Hvis genstanden bliver anerkendt som danekræ, tilfalder det staten som ejendom og finderen får udbetalt en kontant præmiesum.

Genstande der eventuelt kan anerkendes som danekræ er "jordfundne, naturhistoriske genstande fra Danmark, af enestående videnskabelig- eller udstillingsmæssig værdi".

Riben

Riben.

Lørdag den 17. april 2010, et par dage efter bulldozerbesøget, fandt  Karoline på 9 år nogle knoglestumper i et hul hende og hendes familie havde gravet i den afrensede overflade. Lige pludselig tittede der nogle stenhårde stumper frem af det mørke ler, som straks blev afleveret på Naturhistorie og Palæontologi. Et par dage senere kunne Mette Steeman konstatere at det var knoglefragmenter og ved en senere gravning kunne museet sikre et 45 cm langt ribben fra noget der i størrelse og udseende ligner bardehval. Der er indtil nu ikke fundet yderligere knogle materiale på fundstedet, men Karoline har fået en præmie tilsendt, som tak fra museet.

 


29. april 2010

Kunstmuseet i Tønder er nomineret til

Bikubefondens Museumspris 2010

Bikubenfonden

Kunstmuseet i Tønder er nomineret til Bikubefondens Museumspris 2010 for sin "..konsekvente og kvalitative etablering af museets samling med fokus på strømninger og tendenser i det 20. og 21. århundredes nordeuropæiske kunst."

Kunstmuseet i Tønder

De tre andre nominerede museer er:  Davids Samling, Kulturhistorisk Museum Randers og Vendsyssel Kunstmuseum.  

Læs BIKUBENFONDEN officielle pressemeddelelse HER!

 


28. april 2010

DANMARK KNÆKKER
- ET DØGN FOR DANMARK

Toppen af dansk politik og erhvervsliv finder sammen i et 24-timers møde fra Museum Sønderjylland Tønder.

Tønder Vandtårn

Horsens borgmester og formand for KL Jan Trøjborg, Danske regioners formand Bent Hansen, Slagteridirektør Kjeld Johannesen, Folketingsmedlem Søren Espersen, Bankdirektør Karen Frøsig, Partiformand for SF Villy Søvndal, Adm. direktør for Visitdenmark Georg Sørensen, Videnskabsministeren Charlotte Sahl Madsen samt Tønders borgmester Laurids Rudebeck diskuterer, hvordan man kan rette op på den skæve udvikling af Danmark.

Der sendes live fra diskussionen i museets vandtårn og pumpehus på dr.dk, i radioavisen, i timenyhederne, i update samt i TV-Avisen lørdag og søndag henholdsvis den. 8. og 9. maj 2010 - kl. 18.30.

Søndag den. 9. maj 2010 afsluttes det hele i 21 SØNDAG med en live debat mellem publikum og politik- og erhvervspanelet på Kunstmuseet i Tønder.

Læs mere på:

Danmarks Radios hjemmeside:

DANMARK KNÆKKER - Et døgn for DANMARK  HER >>>

 


20. april 2010

Prins Joachim indvier

Christian III og Dronning Dorotheas slægtstavler i

Sønderborg Slotskirke

Af overinspektør Peter Dragsbo

Sønderborg Slot

Fredag den 7. maj 2010 - kl. 14.00 indvier Hans Kongelige Højhed Prins Joachim to helt specielle slægtstavler på Sønderborg Slot: Kopierne af Christian III og Dronning Dorotheas "anetavler" fra 1500-tallet, som efter mange års fravær genskabes i slotskirken, "Dronning Dorotheas Kapel".

Sønderborg Slotskirke er helt unik. Den er et af de få bevarede fyrstekapeller i Europa fra reformationstiden – og Danmarks ældste kirkerum fra renæssancen. Men indtil nu har der manglet en væsentlig ting: Anetavlerne, som blev bortsmuglet o. 1870 og som nu hænger på Frederiksborg Slot. Nu er helheden endelig genskabt. Fonden Oak Foundation Danmark har nemlig generøst betalt en fornem kopiering af de to anetavler – et arbejde, som har varet næsten to år.

Anetavler

Malerikonservator Tomas Lahoda foran sit værk: Til venstre den sidst udførte kopi, Dronning Dorotheas anetavle, til højre originalen, fotograferet på Frederiksborg Slot. Bagved ses et glimt af endnu et Sønderborg-billede, nemlig Carl Blochs berømte maleri af Christian II ved det runde bord fra 1871.

Hvorfor kongelige anetavler i en kirke?

Slotskirken, som Christian IIIs enkedronning Dorothea gjorde færdig før sin død 1571, var noget helt specielt. For det første var slotskirken et monument over den nye religion, den lutherske, som kongeparret havde indført i Danmark med Reformationen 1536. Derfor var kirken bl.a. prydet med bibelcitater på tysk, udvalgt af Luther selv. Og for det andet var slotskirken et monument over kongehuset, der nu stod i spidsen for den danske kirke i stedet for paven. Derfor blev kirkens vigtigste dekoration to kæmpestore slægtstavler, såkaldte "anetavler", som blev ophængt på kirkens nordvæg.

Anetavlerne viste kongen og dronningens slægt tilbage i tre led, med portrætter og våbenskjolde for alle forfædre og –mødre. Formålet var først og fremmest at bevise kongefamiliens ret til tronen i kraft af begge parters ædle afstamning fra konger og fyrster. I 1571 var kongen endnu formelt på valg, men vi nærmede os enevælden med den automatiske arvefølge. Men der var sikkert også bagtanker med anetavlerne på Sønderborg Slot: Dels at vise Dronning Dorotheas kongelige magt i det område i Syd- og Sønderjylland, som hun havde fået i "enkepension". Dels at fremhæve Sønderborg Slot, som skulle gå i arv til dronningens yngste søn, den senere hertug Hans den Yngre.

Tavler på lang rejse

Christian III og Dronning Dorotheas anetavler hang i Sønderborg Slotskirke til ca. 1870. På det tidspunkt blev de imidlertid hægtet af krogen og i al diskretion smuglet til et gods i Schlesien, nu en del af Polen. "Smugleren" var den afsatte hertug af Augustenborg, som indtil 1848 havde ejet Sønderborg Slot. På grund af sin deltagelse på den slesvig-holstenske side i borgerkrigen 1848-50 blev han imidlertid jaget i landflygtighed. Meget af hans ejendele blev sat på auktion – men efter at Sønderjylland i 1864 var blevet tysk, fortrød han, at han ikke havde taget de kongelige slægtstavler med sig. - Tavlerne hang på augustenborgernes slot i Schlesien til 1930, hvor det lykkedes for direktør Otto Andrup, at købe dem til Frederiksborgmuseet. Her hænger de stadig som pragtstykker, der ikke kan tåle at flyttes.

Kopier til Sønderborg

I mange, mange år har det været et varmt ønske på Sønderborg Slot at få anetavlerne tilbage til slotskirken. Kunne vi ikke få originalerne, måtte vi ønske os kopier. Og i dette tilfælde er kopier lige så gode som originaler. Det gælder nemlig først og fremmest om at genskabe den oprindelige helhed fra 1571, hvor slotskirken både var et mønster på en luthersk fyrstekirke og et monument over den kongelige familie.

Det er første gang i Danmark i næsten 100 år, der har været udført et så stort arbejde med at kopiere historiske malerier. Heldigvis fik vi fat i en fremragende malerikonservator, Tomas Lahoda, der bl.a. har arbejdet med malerirestaurering for Statens Museum for Kunst. Tomas Lahoda er uddannet i Østeuropa, hvor man ikke mindst efter ødelæggelserne under Anden Verdenskrig har haft en helt anden tradition for at genskabe værdifuld kulturarv.

På baggrund af undersøgelser, udført af Konservatorskolen i København, har Tomas Lahoda kunnet udføre kopierne i en farveholdning, der ligger nærmere den oprindelige. Selve kopieringen, der har taget næsten to år, foregik midt i udstillingerne på Frederiksborg Slot, hvor Tomas Lahoda havde opstillet både original og kopi. Nu er arbejdet slut; Christian III og Dronning Dorotheas anetavler kan efter 140 år atter ses på deres oprindelige plads!

Spørgsmål vedr. kopieringen af anetavlerne kan rettes til:

Tomas Lahoda, Gothersgade 163, 1123 København K.

Tlf.: 32 55 93 21, e-mail: tlahoda@hotmail.com

Spørgsmål vedr. anetavlernes historie kan rettes til:

Overinspektør Peter Dragsbo

E-mail: pedr@museum-sonderjylland.dk

eller

Museumsinspektør Inge Adriansen

E-mail: inad@museum-sonderjylland.dk

på Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, tlf. 74 42 25 39 

 


7. april 2010

Død spændende udstilling

Af museumsinspektør Merete Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev åbnede skærtorsdag særudstillingen "Udstilling af DØDEN".  I forbindelse med udstillingen vil projektgruppens to arkæologer den 14. april kl.19.30 vise rundt i udstillingens ni tableauer, fortælle om udstillingens indhold og tilblivelse og ikke mindst om arkæologernes syn på døden set i en kulturhistorisk sammenhæng. Der er fri entre til foredraget.

Udstilling af døden

Fra udstillingens åbning - i dyb koncentration vælger man sin egen rundvisning.

Foto. Lone Grossbøll.

Udstillingen "Udstilling af DØDEN" handler om dødens riter, begravelsesskikke og forestillinger om døden gennem mere end 10.000 år. Gennem de opstillede ni tableauer oplever den besøgende forskellige begravelsesscener fra forskellige perioder af forhistorisk og historisk tid.  Ved hjælp af forskellige dødsscenarier og moderne teknologi - en PDA'er- som den primære informationskilde sætte udstillingen fokus på og skabe debat om emnet døden set i forhistorisk og historisk perspektiv. PDA'eren kan til hvert scenarie bruges til at indhente informationer om de ting, der kan findes i de enkelt scenarier, og publikum kan på den måde "skabe sin egen rundvisning".

Døden på flere måder

I udstillingen tages der fat om emnerne trosretninger, menneskets forestillinger om sjæl, evigt liv, forfædrekult og dødsangst. Man kan indhente de faktuelle oplysninger om tableauet og som noget særligt er der udarbejdet en fiktiv fortælling til hvert tableau.

I et af tableauerne kan man træde ind i en jættestue og stable knogler til side, så der kan blive plads til en ny begravelse, netop som man gjorde på det tidspunkt i forhistorien. Et andet sted ser man de 10.000 år gamle knogler efter en lokal begravelse fra stenalderen. I mosen er man på gyngende grund, når man får fortællingen om da moseliget fra Windeby blev fundet i 1950'erne. Udstillingens sidste tablaue er et bud på fremtidens død anno 2050. Her står man ansigt til ansigt med isnende kulde,  laboratorie dunst og tanker der flyver….

Døden er også for børn

I forbindelse med udstillingen vil museets skoletjeneste tilbyde et undervisingsforløb om døden og nutidens begravelser særlig tilrettelagt for 4.-7. klasse. Eleveren skal naturligvis rund i udstillingen med PDA'erne, men de skal også have fingrene i sagerne og være med til at tilrettelægge en begravelse!

Tilbudet tilbydes  fra 3. maj.

På museets hjemmeside kan man læse mere HER!

Udstilling af døden

Fremtidstableauet. Skuespiller Ole Sørensen (billedet) fra Teatret Møllen har sammen med sin kollega Connie Tronbjerg indtalt al teksten til udstillingen.

Foto. Lone Grossbøll.

 



mellemrum

Tidligere nyheder:


November 2016

Oktober 2016

September 2016

August 2016

Juli 2016

Juni 2016

Maj 2016

April 2016

Marts 2016

Februar 2016

Januar 2016


December 2015

November 2015

Oktober 2015

September 2015

August 2015

Juli 2015

Juni 2015

Maj 2015

April 2015

Marts 2015

Februar 2015

Januar 2015


December 2014

November 2014

Oktober 2014

September 2014

August 2014

Juli 2014

Juni 2014

Maj 2014

April 2014

Marts 2014

Februar 2014

Januar 2014


December 2013

November 2013

Oktober 2013

September 2013

August 2013

Juli 2013

Juni 2013

Maj 2013

April 2013

Marts 2013

Februar 2013

Januar 2013


December 2012

November 2012

Oktober 2012

September 2012

August 2012

Juli 2012

Juni 2012

Maj 2012

April 2012

Marts 2012

Februar 2012

Januar 2012


December 2011

November 2011

Oktober 2011

September 2011

August 2011

Juli 2011

Juni 2011

Maj 2011

April 2011

Marts 2011

Februar 2011

Januar 2011


December 2010

November 2010

Oktober 2010

September 2010

August 2010

Juli 2010

Juni 2010

Maj 2010

April 2010

Marts 2010

Februar 2010

Januar 2010


December 2009

November 2009

Oktober 2009

September 2009

August 2009

Juli 2009

Juni 2009

Maj 2009

April 2009

Marts 2009

Februar 2009

Januar 2009


Oktober kvartal 2008

Tidligere udsendte museet med jævne mellemrum nyhedsbreve.

De sidste udgaver af nyhedsbrevene kan se her:

Nyhedsbrev nr. 7 - 2008

20. november 2008

Nyhedsbrev nr. 6 - 2008

8. oktober 2008

Nyhedsbrev nr. 5 - 2008

28. august 2008

Nyhedsbrev nr. 4 - 2008

1. juli 2008

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
mus sonderjylland
Til top Til top Til top Til top Til toppen af siden Daglig drift Grafisk design Sekretariatet Til top Sekretariatet Daglig drift Grafisk design Til top Kontakt