Åbningssiden skred
Information Det sker Museerne Udstillinger Undervisning Kontakt Museumsbutik Oversigt
Nyt fra Museum Sønderjylland Det sker Nyt fra Museum Sønderjylland
pause

Nyt fra Museum Sønderjylland

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

mellemrum

August Måned 2010


27. august 2010

Bondesønnen fra Dybbøl Banke, der blev en af USA´s store have- og landskabsarkitekter

INTERNATIONAL KONFERENCE PÅ SØNDERBORG SLOT OM JENS JENSEN

Af overinspektør Peter Dragsbo

Sønderborg Slot

I dagene 16. - 17. september 2010 har museet på Sønderborg Slot inviteret til en international konference om den store amerikanske have- og landskabsarkitekt Jens Jensen. Det sker i anledning af 150-året for hans fødsel på gården Dybbølsned på Dybbøl Banke. I Danmark er Jens Jensen i dag stort set ukendt - men i USA har han betydet meget for udviklingen af en særlig amerikansk landskabsarkitektur. Og så stiftede han både en folkehøjskole efter dansk model i USA og var med til at bane vejen for Genforeningen.

Jens Jensen

Jens Jensen, sønderjyden der skabte den amerikanske park-stil.

Jens Jensen blev ført på gården Dybbølsned på Dybbøl Banke 1860. Efter ophold på danske højskoler rejste han i 1884 til Amerika. I 1886 begyndte han at arbejde som gartner i Chicago og steg hurtigt i graderne. Allerede i 1895 blev han udnævnt til parkdirektør, men blev senere selvstændig og lavede parker og haveanlæg i hele USA, bl.a. store parker i Chicago, Midtvesten og for Ford-familien.

Jens Jensen blev en central figur i skabelsen af en særlig amerikansk landskabsarkitektur. Først og fremmest arbejdede han for at bruge den amerikanske natur som inspiration i stedet for udenlandske forbilleder. Et vigtigt element i hans parker er derfor "prærien" og brugen af amerikanske træer. Men samtidig udviklede han gennem sit arbejde ideer om, at byerne og naturen skulle bindes bedre sammen. Alle mennesker havde ret til natur i nærheden af deres hjem - og byerne skulle bygges mere i overensstemmelse med landskabet. På den måde var Jens Jensen en pioner for vore dages tanker om grønne og bæredygtige byer.

Jens Jensens interesse for mennesket i naturen - og hans baggrund i den danske højskoleverden fik ham i 1935 til at grundlægge en "folkehøjskole" på amerikansk, "The Clearing", som stadig er sprællevende. Desuden var han med sine kontakter til præsident Wilson blandt de danskere, der overbeviste præsidenten om, at folkenes selvbestemmelse skulle råde efter Første Verdenskrig. Det banede vej for Wilsons 17-punkt program, og dermed for folkeafstemningerne i 1918-20.

Til seminaret har museet inviteret en række internationale kendere af Jens Jensen. Der bliver bl.a. foredrag af USA's største Jens Jensen-kender, professor Robert Grese fra universitetet i Michigan og af Michael Schneider fra "The Clearing"-højskolen. Fra europæisk vinkel vil havearkitekt Catharina Malmberg-Snodgrass, London, og professor Malene Hauxner, KU:Life (Landbohøjskolen) fortælle om Jens Jensen i forhold til europæisk have- og landskabskultur. Seminaret vil blive afholdt på engelsk - men torsdag aften er der fortælling og billeder om Jens Jensen og "The Clearing" med dansk oversættelse for alle interesserede.

Seminaret er blevet en stor succes; der har meldt sig over 60 deltagere, så arrangementet har måttet flyttes op i Riddersalen på Sønderborg Slot. Konferencen har fået støtte fra flere sider, bl.a. Sønderborg Kommune, Kulturministeriet, BHJ-fonden og USA's ambassade i Danmark. USA's kulturattache, Melissa Ford, vil også sammen med Sønderborgs borgmester Aase Nyegaard åbne konferencen, der om fredagen slutter med en ekskursion til slotsparkerne i Gråsten og Augustenborg.

 


26. august 2010

Ny forsker

på Sønderborg Slot og Syddansk Universitet, Alsion

skal forske i tre år i de europæiske folkeafstemninger efter Første Verdenskrig

Af overinspektør Peter Dragsbo

Sønderborg Slot

Om kort tid starter et helt nyt museum-universitet-samarbejde i Sønderjylland. Samarbejdet er indgået mellem Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot og Syddansk Universitet – Institut for Grænseregionsforskning. Samarbejdet gælder et treårigt Ph.D.-projekt om folkeafstemningerne i Europa efter Første Verdenskrig, og er finansieret af hhv. Syddansk Universitet, Museum Sønderjyllands Forskningsfond og Kulturarvsstyrelsen. Til opgaven er ansat etnologen Nina Jebsen, Kiel, som begynder arbejdet 1. oktober 2010.

Nina Jebsen

  Nina Jebsen.

Den nuværende dansk-tyske grænse blev fastlagt, efter at der i 1920 havde været to folkeafstemninger i Nord- og Sydslesvig. "1. Zone", Nordslesvig – det nuværende Sønderjylland – stemte med overbevisende dansk flertal, og "2. Zone" i Sydslesvig stemte lige så overbevisende tysk. Grænsen har derfor ligget fast til i dag. Mindre kendt er, at der samtidig blev holdt fem andre folkeafstemninger i Europa: To mellem Tyskland og Polen (i Østpreussen og Øvreschlesien), to ved den østrigske grænse til hhv. Ungarn og Jugoslavien samt til sidst i Saarland ved den fransk-tyske grænse. De polsk-tyske grænser blev slettet i 1945 – men de øvrige grænser lever i bedste velgående. "Vores" sydgrænse er derfor hverken den eneste, der er lagt ved folkeafstemning eller den eneste, der er bevaret fra dengang.

Der er skrevet meget om de enkelte folkeafstemninger, på dansk, tysk, polsk, ungarsk og jugoslavisk. Men netop fordi det har været et så nationalt spørgsmål, har ingen stort set fundet på at sammenligne de seks folkeafstemninger: Hvad var fælles – og hvad var forskelligt?  Svarede sprog og sindelag lige så lidt til hinanden som i Slesvig? Hvordan brugte man historien og de nationale myter i agitationen? Hvilke fjendebilleder og hvilke temaer blev brugt? Hvordan var forholdet mellem nationale, økonomiske, religiøse og sociale argumenter? Og ikke mindst: Var der kun tale om nationale identiteter – eller var der også indblandet stærke regionale og lokale identiteter? - Alt det skal den nye Ph.D´er prøve at svare på.

Prodansk tysksproget plakat

Prodansk tysksproget plakat.

Nina Jebsen er født på Angel og student fra Flensborg. I årene 2002-08 studerede hun europæisk etnologi ved universitetet i Kiel, hvor hendes speciale var en undersøgelse af liv og identitet i det tyske mindretal i Nordslesvig i vore dage. Fra 2008-10 har Nina Jebsen været forskningsmedarbejder ved universitetet i Kiel, men samtidig har hun medieerfaringer fra ansættelser ved Flensburger Tageblatt, NDR 1 og museet for kommunikation i Frankfurt. I løbet af få år har hun også skrevet en lang række artikler og anmeldelser. Det er altså en dygtig forsker, der er blevet ansat, og samtidig en med dybt kendskab til det slesvigske grænseland.

I de kommende tre år skal Nina Jebsen i samarbejde med sine vejledere, Inge Adriansen på Sønderborg Slot og Martin Klatt på Institut for Grænseregionsforskning, ikke alene udforske folkeafstemningerne i Slesvig, men også rejse rundt i de øvrige folkeafstemningsområder, besøge museer, arkiver, forskningscentre og biblioteker. Slutmålet er en international publikation på engelsk, men undervejs vil der også blive lejlighed til at levere artikler, undervisning og foredrag – ligesom Nina Jebsen kommer til at deltage i arbejdet med den kommende permanente udstilling om "folkeafstemninger og Genforening 1920" på Sønderborg Slot.

 


20. august 2010

Når den yderste dag sig nærmer …

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Og det gør den snart på Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev, for nu er det sidste chance for at se "En udstilling af Døden".

Sidste dag er søndag den 29. august 2010.

Døden er et livsvilkår. Døden har vi alle til fælles uanset tid og sted. Døden kan vi altid vide os sikre på. Døden taler vi ikke for højt om; men vi viser den gerne frem, på film, i bøger og ikke mindst på museerne. Bag montrer og i magasiner bugner det af døde kroppe, kister og skeletter, men hvor er mennesket, følelserne, tankerne og livet, der stod bag døden. Det er temaet for den udstilling, der endnu i nogle få dage kan ses på Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev.

Død fra stenalder til fremtid

"En udstilling af DØDEN" er en forestilling i ni tableauer fordelt over mere end 10.000 år. Ni forskellige begravelsesscener fra forskellige perioder af forhistorisk og historisk tid står i centrum. Gravskik og -form har, akkurat som moden, ændret sig gennem tiden. I den ældste stenalder var det på mode at blive brændt, i bronzealderen 7000 år senere blev man kistebegravet, i vikingetiden gjorde man begge dele, og i dag vælger mere end 70% at blive brændt.

Foran dyssen man kan gå ind i

Ved et af udstillingens ni tablauer - dyssen, som man kan gå ind i, flytte rundt på skeletdele og gravgaver  og dermed gøre plads til nye døde!

Foto: Merete Essenbæk.

I udstillingen kan man bl.a. se Danmarks ældste grav, der er næsten 10.000 år gammel. Man kan gå ind i en gravhøj fra bondestenalderen og stå lige ved siden af moderen, der lægger sit døde spædbarn i graven i den mørkeste krog af sit hus. Man kan opleve den fortættede stemningen i mosen tæt ved den døde, der i jernalderen endte sine dage i den fugtige tørv. Et andet sted kan man være med til en ligbrænding, man kan kigge ind i "helvedes gab", man kan komme tæt på vore tipoldeforældres begravelsesskikke, og endelig kan man forundres over en fremtidsbegravelse.

Mere liv til døden

Udstillingen er næsten blottet for tekster i den traditionelle form. Dem må man læse på en lille håndholdt computer, en såkaldt PDA, som man får udleveret før besøget.  På PDA'en kan man dels hente de faktuelle arkæologiske og kulturhistoriske oplysninger, dels få oplysninger om datidens tro og forestillingsverden og dels lytte til en lille historie knyttet til den enkelte scene.

Hule med knogler

Der lyttes på PDA'en.

Museet har selvfølgelig været meget spændt på, om publikum kunne finde ud af at bruge den nye teknologi. Men alle betænkeligheder er gjort til skamme. Teknologien er naturligvis målrettet til de unge, som desværre ikke er så flittige til at besøge eller bruge museet – og det har virket! De kom, men der er også kommet mange andre grupper af besøgende. Der har været præster, menighedsråd, kirkegårdspersonale, sorggrupper, hospitalsansatte, men også mange andre grupper, som vi sjældent ser. Udstillingen har virkeligt vakt bred interesse og den har vist, at døden måske ikke er så fremmed for os endda!! 

"Nå, men det var jo slet ikke uhyggeligt"

Alle, både børn og voksne, der har set udstillingen, har været begejstret for den. Enkelte har dog også udtrykt deres skepsis. En ældre dame synes nok det lød til at være en lidt skræmmende udstilling. Men da hun afleverede PDA'en efter at have været igennem  indrømmede hun "at det jo slet ikke var uhyggeligt"!

Og frem til og med søndag d. 29. august er det så sidste chance, hvis man vil se – eller gense - "En udstilling af DØDEN" – alle dage mellem kl. 10.00 og 16.00!

 


20. august 2010

"With Love from Italy" - for alle sanser

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk

Arkæologi Haderslev

På Bymuseet i Haderslev, Slotsgade 22 kan man fredag den 3., 10. og 17. september 2010 - kl. 19.30 få en italiensk oplevelse for både ørene, øjnene og maven. Sopran, Maria Johannsen synger italienske sange og arier fra barokken, akkompagneret af Mirjam Lumholdt på cembalo. Under koncerten kan man nyde italiensk vin og en tallerken med tilhørende italienske specialiteter.

With love from Italy

Maria Johannsen, Mirjam Lumholdt  Anna og Giuly Johannsen.

Foto: Annali Bork.

Sopran, Maria Johannsen, er privatuddannet hos koncertsangerinde Jytte Carl i København. Maria har mange års erfaring, både med kirkekoncerter og operaer. Hun er oratoriesolist og har en forkærlighed for lieder-sangen, som hun har specialiseret sig i, ikke mindst i tæt samarbejde med pianister i Danmark, Italien og England. Maria er pæredansk, men elsker Italien, som har været hendes hjem gennem 8 år. Hun siger: "Jeg kan godt savne Italiens sprøde artiskokker, friske sværdfisk og når mandeltræerne blomstre dernede, nu hvor jeg er flyttet tilbage til Haderslev - men når jeg så synger på italiensk så kommer jeg hjem….. ".

Følsomme lieder

Det er derfor oplagt, for Maria, at udforme et program med italienske sange, de såkaldte "arie antiche", som er en tidlig form for lieder. I lieder udtrykkes de stærke følelser som der i digtene skrives om. Sangene synges på italiensk, men i programmet forefindes danske oversættelser og undervejs i koncerten kommenteres musikken.

Akkompagneret af…

Maria Johannsen akkompagneres af cembalo og cello. På cembalo er Mirjam Lumholdt, der er korleder for børnekoret ved Haderslev Domsogn. Hun har en baggrund som folkeskolelærer, hvor hun har undervist små og store elever i korsang. Mirjam er organistuddannet, på det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, hos prof. Bine Katrine Bryndorf. Ved siden af konservatorie-studiet, har hun arbejdet med spirekor på Skt. Annæ Sangskole i København og været assistent for dirigent Pia Boysen i DR's børnekor.

Marias datter, Anna Johannsen er elev af cellist Trine Kluver Møller. Anna spiller også barokfløjte, viola og klaver, og hun synger i Haderslev Domkirkes kor. Anna Johannsen og hendes lillesøster Giuly, har mange gange optrådt sammen med Maria og Marias kor "I Passerotti".

En helhedsoplevelse

Koncerten foregår i Bymuseets historiske omgivelser, hvilket nok vil gøre oplevelsen nærmest fuldendtfuldendt som mulig. Maria og hendes musikere er til lejligheden klædt i kopier af barokkens dragter, udført af "Historicum" i Haderslev.

Billetter til koncerten købes ved Bymuseet tlf. 74 53 08 58 og sælges med eller uden italienske specialiteter og vin.

Mad kan nydes fra kl. 19.30, og koncerten begynder kl. 20.00. Vinen er sponsoreret af "Vinspecialisten", Haderslev, og de italienske specialiteter leveres af "Lene's Smørrebrød", Haderslev.

Under koncerten er der indlagt en pause på ca. 15-20 min., hvor gæsterne er velkomne til at se Ehlers Lertøjssamling, inden anden afdeling af programmet går i gang.

Arrangementet ventes afsluttet kl. ca. 21.15.

 


19. august 2010

"På sporet af den tabte tid"

Af museumsinspektør Kim Furdal

ISL-Lokalhistorie

Hvorfor spiller stedet så stor rolle for det moderne menneske?

Hvorfor oplever vi så voldsom interesse for lokalhistorie?

Hvorfor udkommer der i disse år så mange bøger, der kredser om hovedpersonens hjemstavn?

Erling Jepsens bog "Kunsten at græde i kor" og Jens Smerup Sørensen prisbelønnede bog "Mærkedage" er blot enkelte eksempler på en stigende interesse for steder og mennesker inden for dansk litteratur i disse år.  I et historisk perspektiv er interessen for stedet og hjemstavnen et relativt nyt fænomen. For blot 150 år siden var der ikke ret mange som fandt stedet, hvor de boede så interessant, at de ville skrive eller læse om den. Og meget tyder på, at vi med globaliseringen får stadig større interesse for stedet og hjemstavnen.

Torsdag den 4. november 2010 holder Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie et stort tværfagligt seminar "På Sporet af den tabte tid" på Sønderborg Slot.

På seminaret vil en historiker, en litteraturforsker, en folkemindeforsker, en etnologi og en kunsthistoriker tegne et billede af udviklingen inden for hver deres områder og give deres bud på, hvorfor hjemstavnen spiller en stadig større rolle i en global tidsalder.

Claus Eskildsen

Claus Eskildsen ved det 3. danske hjemstavnskursus i Tønder 1925.

 


19. august 2010

Knitrende kanel og fæl fennikel

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Laks med urter, fiskerboller i pebernøddesovs, en duft af kanel og korender hører de kongelige til, og brød, grød og ærtesuppe står på bondens bord. I Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslevs lille bulhus kan man den 21. og 22. august 2010 mellem kl. 11.00 - 15.00 være med til både at lave og smage på bondens mad og de kongeliges spise.

Maden fremstilles i museets lille bulhus, der er en rekonstruktion af et bondehus, som det kunne have set ud på landet omkring 15-1600-tallet. Indretningen er enkel og sparsom. Her er et jordgulv, et åbent ildsted, intet loft og næsten igen møbler.

Madmor

Madmor i køkkenet.

Foto: Merete Essenbæk.

Huset er ikke en kongelig bolig, men den 21. og 22. august er der bogstavelig talt andre boller på suppen, og maden er både en simpel bondetøs og en prinsesse værdig. Fra bulhusets køkken vil der blive stegt og kogt mad fra det finere renæssancekøkken men også brød, grød og oste, som stod på bondens menukort vil blive serveret. Man kan og skal selv være med til at røre, ælte, stege og koge og derefter nyde de frembragte herligheder.

Regnskaber og dyreknogler fortæller historie

For at finde ud af, hvad der stod på middagsbordet for over 500 år siden kan man se på malerier, læse og gennemgå datidens regnskaber og inventarlister fra de kongelige og mere herskabelige residenser. En anden kilde, som også kan give et kig ind i bondens spisestue, er de arkæologiske udgravninger. Ved udgravninger bliver der, hvis man er heldig, fundet husgeråd, potteskår, der kan fortælle om tilberedningen af maden. Makrofossiler, dvs. korn og frø, kan fortælle om, hvilke grøntsager, frugter osv. der er blevet spist og dyrket, og endelig kan bortkastede dyreknogler giver os et indblik i hvilke slags kød, der blev sat på bordet.

Ilsted

Ved ildstedets gløder laves der mad i renæssancekeramik.

Foto: Merete Essenbæk.

Men opskrifterne mangler. Der eksisterer faktisk kun en renæssancekogebog. Bogen er skrevet af den tyske lægefrue Anna Wecker og udgivet første gang i 1597. Den indeholder 400 opskrifter og udkom i sin fulde form på dansk i 1648.

På urtetur

Krydderurter som f.eks. salvie, rosmarin, persille og timian blev dyrket i renæssancen i små haver. Urterne var i første omgang ikke til madlavning men blev dyrket for deres helbredende kræfter f.eks. er timian god mod kolik og tømmermænd, og hjulkrone har haft  ry for at bekæmpe melankoli og give mennesket kraft og mod i livet.

Urtehave

Museets lille have.

Hver dag kl. 14.00 vil Mona fra Plougstrup Gl. Skole vise rundt i museet lille krydderurtehave. Hun vil fortælle om urterne og byde på små smagsprøver.

Menuen

Renæssancens mad er ikke væsentlig forskellig fra, den mad man serverede i 1100-1300-tallet dvs. middelalderens mad. Det er det åbne ildsteds mad dvs. det er pande- og grydemad. Der bliver stegt og kogt og brugt godt med de nye eksotiske og oversøiske krydderier, krydderurter og planter; f.eks. kanel, safran, ingefær, mandler, koriander og korender.

Det nye er, at man steger i fedtstof på en pande og ikke på spid. Man bager sovsen op med mel og fedtstof og ikke som før, hvor den blev jævnet med brødkrummer.

Hver dag vil man kunne smage ostekage, gammeldags byggrød og æbleskiver - naturligvis med æbler. Man vil kunne være med til at kærne smør, lave kærnemælksost og bage tallerkenbrød.

Desuden er der forskellige grønstsags-,  kød-  og  fiskeretter f.eks. laks med urter, fiskeboller i pebernøddesovs og hvidkål med fennikel. 

Ærtebælgning

Der bælges ærter til oksesuppen.

Foto: Merete Essenbæk.

 


18. august 2010

På tur med arkæologen

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Onsdag den 25. august kl. 18.30 inviterer Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev på kultur-tur til middelalderlige kulturminder i området omkring Christiansfeld. Turen begynder ved Aller Kirke og herfra foregår turen i egen bil. Turen ledes af overinspektør Lennart S. Madsen.

Området omkring Christiansfeld var tæt bebygget igennem hele middelalderen. Der er bevaret mange spor efter denne periode både i form af kirker og voldsteder, der stadig kan ses i land-skabet, men også i form af de mange landsbyer, der næsten alle er anlagt i tiden 1000- 1200.

Aller Kirke

Aller Kirke.

Foto: C.C. Biehl, Gråsten.

Aller Kirke

Udflugten tager sit udgangspunkt i Aller kirke, der er en af de typiske romanske kirker i den nordøstlige del af Sønderjylland. Den ældste del af kirken står stort set uforandret fra den dag den blev indviet, og er typisk for egnen ved at være udsmykket med enkelte søjler og små figurer udhugget i granitten. Da befolkningstallet steg i Aller i senmiddelalderen, klarede man det øgede pres på kirken ved at opføre en korsarm mod nord og et lavt tårn. Enkelte middelalderlige genstande er endnu bevaret i kirken, f.eks. en række apostelfigurer fra et gotisk alter.

En af de personer, der deltog i messen i kirken i 1300-tallet har uden tvivl været den herremand, der har bygget det endnu fornemt bevarede voldsted i skoven lige syd for Aller Mølle. Voldstedet er af den klassiske type, med en stor gårdbanke og en lille tårnbanke omgivet af vandfyldte voldgrave.

Aller Voldsted

Tegning over voldstedet ved Aller Mølle som Museumsleder J. Raben så og tegnede det i 1906.

En herremand værdig

Efter Aller køres der til et voldsted af en hel anden type, nemlig det senmiddelalderlige herregårdsanlæg Hejls Vargårde, der i 1400-tallet tilhørte slægten Breide, men i 1500-tallet blev en del af slægten Emmiksens kompleks af herregårde, der bl.a. omfattede Refsø, Tågerup, Brenore og Tyrstrupgård. Et herregårdsanlæg som Hejls Vargårde er ikke bygget til forsvar, men mere for at vise omverdenen, at her boede en herremand!

Turen går herefter forbi Hejls kirke og det lille voldsted Bygebjerg, over den flot bevarede hulvej med stenbroen Fjellebro og videre til den vestlige ende af Hejls Nord, hvor der bliver mulighed for at komme med gode forslag til, hvor den lille handelsplads "Købmandssted", det der i dag hedder Kobbersted, mon kan have ligget?

Sidste stop

Hvis det herefter endnu er muligt at se en hånd for sig, vil turen blive afsluttet ved Tyrstrup Præstegård med den fine bullade, en af de sidste repræsentanter for denne middelalderlige byggeskik, der blev anvendt da der endnu var rigeligt med egetræer i bøndernes skove!

Bullade

Bulladen ved Tyrstrup Præstegård.

Foto: Lennart S. Madsen.

Det er gratis at deltage i aftenturen, men man skal selv sørge for transport i bil og på egne fødder. Turene begynder kl. 18.30 fra P-pladsen ved Aller Kirke. En del af turen foregår til fods, så det må anbefales, at man tage solidt fodtøj på samt lader påklædningen bestemmes af vejret!

 


12. august 2010

På tur med arkæologen

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Onsdag den 18. og onsdag den 25. august, begge dage kl.18.30 inviterer Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev på kultur-tur til kulturminder i området øst  for Christiansfeld. Begge ture begynder ved Aller Kirke, og herfra  foregår turen i egen bil. Turen den 18. august går til områdets oldtidsminder og guides af museumsformidler Merete Boel Essenbæk. Turen den 25. august ledes af overinspektør  Lennart S. Madsen, og her skal områdets kirker og middelalderlige anlæg besøges.

Tvillingedysse

Resterne af randsstenskæden på Tvillingedyssen i Grønningehoved strandskov- som turen også går forbi.

Foto: Merete Essenbæk.

Ved første øjekast synes området øst for Christiansfeld gennem sognene Aller, Fjelstrup, Hejls og Vejstrup at være fattige, ja næsten tomme for oldtidsminder. Men man skal som bekendt ikke skue hunden på hårene. Området byder på et hav af interessante beretninger og  gamle fortællinger. Der er historier om nisser, der danser på højene, beskrivelser af stendysser så store som Stonehenge, og her finder man også stedet for Danmarks største offerfund af flintøkser. Disse fortidsminder og mange flere er i forsvundet gennem de sidste 300 år. Årsagen er ploven og et bygge-boom. Starten på ødelæggelserne sker med landboreformerne fra midten af 1750'erne. Vandhuller skulle fyldes, jorden dyrkes intensivt, veje anlægges og bygninger bygges.

Nordeuropas største offerfund

Området øst for Christiansfeld  er kuperet, tæt på skov og strand. Her er bløde bakker og mageløse udsigter, og her har vore forfædre holdt af at leve, bo og dø.

Turens første stop går til området ved landsbyen Knud. Her fandt man i 1880'erne et stort offerfund og i 1990'erne et mindre . I alt 120 flintredskaber blev den sorte muld fravristet, og dermed er Knud-fundet, der i dag er på Nationalmuseet,  Nordeuropas største offerfund af sin art.

Flintøkser

Nogle af de flotte flintøkser fra Knud fundet i 1990'eren. En af dem er over 36 cm lang.

Foto. Erik Jørgensen.

I sten- og bronzealder blev slægtens afdøde begravet i dysser og høje, som blev anlagt oppe i landskabet ofte med en flot udsigt over vandet og det øvrige landskab. Højene var slægtens markører og hævdsymboler på retten til det opdyrkede areal i landskabet. Landsbyerne lå længere nede, tættere på kysten, hvor der var adgang til både god jord og vand.

Sjølunds vikinger

Efter besøg på et par af området stadig synlige dysser og gravhøje går turen videre til Trappendal ved Hejls. Her udgravede man i 1975 en høj fra ældre bronzealder dvs. 1200 f. Kr. Til arkæologernes store overraskelse var den anlagt over tomten af et langhus også fra ældre bronzealder.

Næste stop på turen går til Sjølund og til en af Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslevs nyeste udgravninger. Tæt på Vejstrup Kirke udgravede arkæologerne i december 2009 huse fra middelalder og vikingetid. Mest interessant er dog fundet af fem grubehuse, dvs. delvist nedgravede småbygninger. Grubehusene har sikkert været en slags vævehytter, idet der i hustomterne blev fundet væve- og tenvægte og en enkelt saks.

De aller-aller første danskere…?

Turens sidst stop går til egnens måske ældste fund. I 1970'erne rekognoscerede brødrene Niels og Aage Boysen i området, og de gjorde store arkæologiske og sensationelle fund. I gruslag i 8-9 m dybe bl.a. ved Vejstrupskov fandt brødrene tildannet flint, som også fagkundskaben mente stammede fra den næstsidste mellemistid, dvs. de er mellem 240.000 og 300.000 år gamle.  Imidlertid er der siden opstået stor tvivl om dateringen af disse fund. Men uanset alder og sensation er stedet, hvor Boysen brødrene skrev historie smukt. Her ligger en skøn lille sø og her ender turen tæt på skov, vand og opdyrket land, der er så karakteristiske for det danske kultur- og naturlandskab.

Gravhøj

En af gravhøjene på turen ved Sandersvig - med blomsterpige.

Foto: Merete Essenbæk.

Fyld benzin på bilen og kaffe på kanden

Det er gratis at deltage i aftenturene, men man skal selv sørge for transport i bil og på egne fødder. Turene begynder kl. 18.30 fra P-pladsen ved Aller Kirke. Undervejs vil der, om vejret og tiden tillader være indlagt en kaffepause. Medbring selv noget at sidde på, kaffe m.v. En del af turen foregår til fods, så det må anbefales, at man tage solidt fodtøj på samt lader påklædningen bestemmes af vejret! 

 



mellemrum

Tidligere nyheder:


November 2016

Oktober 2016

September 2016

August 2016

Juli 2016

Juni 2016

Maj 2016

April 2016

Marts 2016

Februar 2016

Januar 2016


December 2015

November 2015

Oktober 2015

September 2015

August 2015

Juli 2015

Juni 2015

Maj 2015

April 2015

Marts 2015

Februar 2015

Januar 2015


December 2014

November 2014

Oktober 2014

September 2014

August 2014

Juli 2014

Juni 2014

Maj 2014

April 2014

Marts 2014

Februar 2014

Januar 2014


December 2013

November 2013

Oktober 2013

September 2013

August 2013

Juli 2013

Juni 2013

Maj 2013

April 2013

Marts 2013

Februar 2013

Januar 2013


December 2012

November 2012

Oktober 2012

September 2012

August 2012

Juli 2012

Juni 2012

Maj 2012

April 2012

Marts 2012

Februar 2012

Januar 2012


December 2011

November 2011

Oktober 2011

September 2011

August 2011

Juli 2011

Juni 2011

Maj 2011

April 2011

Marts 2011

Februar 2011

Januar 2011


December 2010

November 2010

Oktober 2010

September 2010

August 2010

Juli 2010

Juni 2010

Maj 2010

April 2010

Marts 2010

Februar 2010

Januar 2010


December 2009

November 2009

Oktober 2009

September 2009

August 2009

Juli 2009

Juni 2009

Maj 2009

April 2009

Marts 2009

Februar 2009

Januar 2009


Oktober kvartal 2008

Tidligere udsendte museet med jævne mellemrum nyhedsbreve.

De sidste udgaver af nyhedsbrevene kan se her:

Nyhedsbrev nr. 7 - 2008

20. november 2008

Nyhedsbrev nr. 6 - 2008

8. oktober 2008

Nyhedsbrev nr. 5 - 2008

28. august 2008

Nyhedsbrev nr. 4 - 2008

1. juli 2008

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
mus sonderjylland
Til top Til top Til top Til top Til toppen af siden Daglig drift Grafisk design Sekretariatet Til top Sekretariatet Daglig drift Grafisk design Til top Kontakt