Åbningssiden skred
Information Det sker Museerne Udstillinger Undervisning Kontakt Museumsbutik Oversigt
Nyt fra Museum Sønderjylland Det sker Nyt fra Museum Sønderjylland
pause

Nyt fra Museum Sønderjylland

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

mellemrum

Januar måned 2011


26. januar 2011

Den digitale gravhøj

Af museumsinspektør Merete Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Lørdag den 29. januar 2011 åbner Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev en ny interaktiv udstilling kaldet "Den digitale gravhøj". Med projektet "Den digitale gravhøj" forenes hele tre ting; arkæologien, som er museets fagområde, genstanden, som er Skrydstrupkvinden og nye interaktive og digitale formidlingsmetoder. Med museets nye udstilling om Skrydstrupkvinden forventer museet også at imødekomme nye brugergrupper, som er vant til at færdes i og med digitale medier.

Den digitale gravhøj

Skoleklasser fra Sct. Severin, Skrydstrup, Realskolen og Hertug Hans skole fra Haderslev Kommune har været "prøvekaniner" på testversionen af "Den digitale gravhøj". Det har givet en del små ændringer.

Foto: Egil Søeby. 

Skrydstrupkvinden levede og døde i bronzealderen. Hun blev begravet i en 2 m høj gravhøj vest for Vojens en sommerdag for mere end 3200 år siden og siden fundet og udgravet under stor bevågenhed i sommeren 1935. Efter 10 dages gravning nåede man den stenomkransede kiste.  Museumsleder Christian M. Lund, der stod for udgravningen, indså at der var tale om et enestående fund og han stoppede fornuftigt nok udgravningen. Kisten blev taget op i en stor jordblok, forsigtigt pakket i gips og silkepapir, og kvinden fra Skrydstrup fik så garanteret sit "livs" første togtur til videre udgravning og konservering i København.

En sønderjysk skønhed

I København blev kisten pakket ud og endelig skulle det afsløres, hvad Lund og hans folk havde fundet på marken i Skrydstrup.

Den døde viste sig at være en ung kvinde, 18-20 år gammel, 170 cm høj, med en meget speciel håropsætning og en utrolig velbevaret dragt. Den bestod af et rundvævet, langt skørt og en figursyet busseronne. Fastbundet til det vævede bælte, som hun havde om livet, var en hornkam med indridsede zigzaglinjer. På begge hendes ører hang to spiralringe i 24 karat guld. Under hendes ene kind lå en ulden kyse lavet i teknikken sprang. På fødderne havde hun lædersko, som var foret med skind, tøjstumper og totter af tørt græs.

Skrydstrupkvinden

Skrydstrupkvinden under udgravning i 1935.

Ud fra dragt, frisure, guldringe og ikke mindst gravhøjen størrelse var hun ikke en frøken hvem som helst. Skrydstrupkvinden har tilhørt en af områdets velhavende og magtfulde familier.

Et tilløbsstykke

Et år senere var hun så godt konserveret, at et større publikumkunne se hende. Det skete i vinteren 1936. Det fortælles, at ca. 27.000 mennesker så hende i Nationalmuseets forhal i løbet af de to dage, hun var udstillet.

Endelig i 1938 var hun færdigkonserveret. Dragten var rekonstrueret og frisuren var analyseret af både parykmager og konservator. Julen 1938 kunne Nationalmuseet slå dørene op til en særudstilling om Skrydstruppigen, som hun blev kaldt dengang. Mod en betaling for 25 øre for voksne og 10 øre for børn valfartede over 2.000 mennesker den første dag til Nationalmuseet for at den sønderjyske skønhed.

Skrydstrupkvinden

Skrydstrupkvinden som hun ser ud i dag på Nationalmuseet i sin "nye" gamle kiste.

Foto: Eigil Søbye.

Aldrig mere hjem

Skrydstrupkvinden markerer en betydningsfuld milepæl i den sønderjyske kultur- og identitetshistorie. Hun er dog også et nationalt klenodie, som derfor er hjemmehørende på Nationalmuseet.  Kun én gang siden har hun været uden for Nationalmuseet. Det var i 2006-2007, hvor Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev fik lov at tage hende "hjem til Sønderjylland"  i forbindelse med en særudstilling.

Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev ville gerne have beholdt hende. Men da dette ikke er muligt har museet nu fået muligheden for at formidle historien om hende ved hjælp af avanceret digital teknologi.

Projektet er udvikles i samarbejde med Alexandra Instituttet A/S- CAVI  (Center for Avanceret  visualisering og Interaktion) og økonomisk støttet af Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje med  knap ½ million kroner.

 


25. januar 2011

Tipspenge til Dybbøl Mølle

Af Jens Møller

Formand, Den selvejende Institutuion Dybbøl Mølle

Forleden fik jeg som formand for Dybbøl Mølle et dejligt brev fra kulturminister Per Stig Møller. Brevet indeholdt nemlig lovning på i alt 400.000 kr., fordelt over to år, fra Tipsmidlerne til både stabilisering af driften og møllens vedligehold.

Som Kulturministeren skrev: "Dybbøl Mølle står for mig som et stærkt kulturhistorisk symbol på grænselandets omtumlede historie. Og det er naturligvis centralt, at møllen også vedligeholdes, så den fremover kan stå som det stærke symbol, den udgør".

Dybbøæ Mølle

Som formand er jeg meget glad: "Vi har i bestyrelsen spændt økonomien til det yderste gennem de sidste to års restaurering. Men Danmarks mest kendte nationale symbol skulle simpelthen stå smuk og værdig". Tilskuddet fra Kulturministeren gør det muligt at afdrage det meste af gælden og gennemføre de sidste dele af restaureringen. "Pengene giver os nu mulighed for igen at kunne se fremad. Vi har mange opgaver foran: Vi har bl.a. et stort jubilæum foran os, nemlig 150-året for 1864 i 2014. Og vi skal sikre den fremtidige årlige vedligeholdelse, så vi ikke igen skal gennem forfald og genopbygning".

Til sidst vil jeg gerne sige: "Efter at det blev klart, at Dybbøl Mølle ikke kom på finansloven i denne omgang, er jeg af mange i befolkningen blevet opfordret til at åbne en konto, hvor møllen i de kommende år kan modtage tilskud fra personer, virksomheder og fonde, der gerne vil støtte den gode sag. Det har vi gjort nu med en konto i Sydbank – og så vil bestyrelsen ellers gøre alt for at sikre Dybbøl Mølle på langt sigt!".

Kontoen, hvor bidrag til Dybbøl Mølle kan modtages, har:

Reg. nr. 7915 - Konto nr. 1144015.

 


24. januar 2011

Dybbøl Møllerboligs restaurering og nyindretning

Totalrådgivning – Annoncering - Genopslag

Af arkitekt Flemming Sørensen

Bygningskontoret

Den Selvejende Institution Dybbøl Mølle anmoder i medfør af Lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (Tilbudsloven) §15a-15d, om tilbud på teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning iht. ABR 89, ved restaurering af Møllerboligen, Dybbøl Banke 7, 6400 Sønderborg.

Genopslaget skyldes rettelser i materialet, der ikke lod sig kommunikere til de bydende

Håndværkerudgiften har en samlet ramme på maksimalt kr.5.637.000. inkl. moms.

Under forudsætning af myndighedernes godkendelse af projektet forventes byggestart 1. september 2011 og aflevering 30. maj 2012.

Dybbøl Mølle

Beskrivelse af opgaven:

Udførelse af totalrådgivning, arkitekt- og ingeniørydelser,

herunder:

-  På baggrund af byggeprogram og foreliggende skitseforslag,

   sammen med brugergruppen at   færdiggøre skitseforslaget og

   stå for:

-  Projektering.

-  Myndigheds kontakt.

-  Gennemførelse af indbudt licitation.

-  Fører tilsyn og byggeledelse.

-  Koordinere arbejderne og sikkerhedsarbejdet.

-  Udføre 1års gennemgang.

                                              *****

Læs og hent den fulde udbudsskrivelse her HER som PDF-fil.

Du kan også læse om projektet HER ...

 


20. januar 2011

"Den digitale gravhøj"

Ny udstillingsaktivitet på Arkæologi Haderslev

Af museumsinspektør Merete Essenbæk

Arkæologi Haderslev

 

Plakat Digital Gravhøj

Museets nye udstillingsaktivitet" Den digitale gravhøj" forener arkæologien, som er museets fagområde, genstanden som er Skrydstrupkvinden og nye formidlingsmetoder.

Den nye udstilling vil være åben fra den 29. januar 2011.

Med aktiviteten om Skrydstrupkvinden og arkæologi imødekommes nye brugergrupper, som er vant til at færdes i, og med, de digitale medier.

Skrydstrupkvinden, der levede og døde i bronzealderen, blev begravet i en høj vest for Vojens en sommerdag for mere end 3200 år siden og siden fundet og udgravet under stor bevågenhed i 1935. Skrydstrupkvinden markerer en betydningsfuld milepæl i den sønderjyske kultur- og identitetshistorie. Hun er dog også et nationalt klenodie, som derfor er hjemmehørende på Nationalmuseet.

Digital Gravhøj

Børn graver i den digitale gravhøj.

Foto: Merete Essenbæk.

Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev ville gerne have beholdt hende. Men da dette ikke er muligt har museet nu fået muligheden for at formidle historien om hende ved hjælp af avanceret digitalt teknologi.

Læs også pressemeddelelsen HER ...

 

Og se filmklip på YouTube

 


18. januar 2011

"Mit eget værelse: Drøm og virkelighed"

Invitation til at deltage i konkurrence og udstilling på Sønderborg Slot og på børnebibliotekerne i Sønderborg Kommune.

Sønderborg Slot, lokalarkiverne og bibliotekerne vil sætte fokus på "Mit eget værelse. Drøm og virkelighed" i vinterferien.

I den forbindelse vil vi gerne invitere SFO’børn og jer til at deltage i en konkurrence, hvor børnene beskriver deres eget værelse.

Børneværelse

Bidragene kan være skriftlige, fysiske, virtuelle, tredimensionelle, billeder, lyd eller andet.

Der vil være 3 præmier i hver alderskategori:

0. - 4. klasse /   6 - 10 år

5. - 8. klasse / 11 - 15 år

Afleveringsfrist: 1. februar 2011 til Biblioteket Sønderborg.

Bidragene vil blive udstillet på Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot og på bibliotekerne.

Museet vil derefter tilbyde børnene, at deres bidrag kan blive gemt på Sønderborg Slot for eftertiden.

Vi håber, at I har lyst at deltage!

                Logo Sønderborg Slot      Logo Sønderborg Bibliotek

                                                      
Sønderborg  Kommune - Bibliotekerne

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot

 


17. januar 2011

Økonomisk støtte fra Skærbæk Sparekasse og Sydbank i Skærbæk til et nyt turismeinitiativ i Skærbæk

Af seniorforsker Inger Lauridsen

Kulturhistorie Tønder

Gennem efteråret 2010 har en gruppe mennesker, der arbejder som professionelle og frivillige på fem besøgssteder i Skærbæk, arbejdet for, at vi sammen kan gøre noget for, at flere kulturturister finder vej til Skærbæk.

De fem deltagende besøgssteder er Skærbæk Museum, Kunstnerhuset, Hjemsted Oldtidspark, Havervadgård og Skærbæk Uldspinderi.

Som det fælles samlende tema, der berører alle fem parter valgte vi, at sætte fokus på tekstilkunst i Skærbæk gennem 2000 år.

Skærbæk Museum

H.F. Hansen's Købmandsgaard i Skærbæk.

Nu hjemsted for Museum Sønderjylland - Skærbæk.

Ideen er, gennem en fælles folder og informationsbreve til udbydere af udflugter i Danmark og Nordtyskland at invitere til forskellige typer af pakkede ture, der bringer gæster rundt til 2 eller 3 af de deltagende museer og besøgssteder, besøg, der alle tager udgangspunkt i dele af den samlede tekstile historie, som Skærbæk kan fortælle. Det kan f. eks. være Hjemsted Oldtidspark og Kunstnerhuset, hvor temaet er tekstilkunst i jernalderen overfor moderne design og tekstilkunst eller f.eks. Skærbæk Uldspinderi, Havervadgård og Skærbæk Museum, hvor besøgene kan vise, hvorledes marskens får og uld i dag varetages, hvordan man har forarbejdet ulden på spinderiet for 50-100 år siden, og hvilket fantastisk tekstilkunst, der blev frembragt på Skærbæk Væveskole omkring år 1900.

Alle udflugter vil have inkluderet mulighed for et måltid undervejs.

De fem deltagende museer og besøgssteder har derefter kontaktet de lokale pengeinstitutter, og Skærbæk Sparekasse og Sydbank i Skærbæk har syntes, at ideen om et fælles turismetema er så spændende, at de gerne har villet støtte med midler til hjælp til det nødvendige brochuremateriale. Det er de femdeltagende parter meget taknemmelige og glade for, og vi ser frem til, at det nye tiltag kan tage sin begyndelse til dette års turistsæson.

 


17. januar 2011

Aflysning

Restaurering af Møllerboligen Dybbøl Banke

Af arkitekt Flemming Sørensen

Bygningskontoret

Annonceringen efter tilbud på totalrådgivningen med aflevering den 24. januar 2011 aflyses, grundet manglende mulighed for udsendelse af rettelser.

Fornyet annoncering offentliggøres i løbet af en uge.

Museum Sønderjylland – Bygningskontoret

Aastrupvej 48a

6100 Haderslev

Tlf.: 73 52 33 66

E-mail: flsr@museum-sonderjylland.dk                                               

 


3. januar 2011

Nytårsbrev 2011

Af direktør Orla Madsen

Så blev det nytår igen. Havens fugle er lige fodret, og der er købt nye forsyninger af fuglefrø og mejseboller. Til gengæld er det umuligt at skaffe strøsalt til det isglatte fortov. Det hjælper nu heller ikke ret meget, for frost og sne har lagt en kold dyne over det hele. Det er smukt, det er meget lyst, og min kones bror klager over, at der ikke er faldet sne på Grønland, hvor han bor. Så her er det mørkt i mange måneder endnu. Ja den sydlige del af Kongeriget har for en periode i hvert fald skiftet vejr med de nordlige egne af riget. Så meget, at de ellers aldrig forfrosne arkæologer har måttet sendes hjem på museet. Og det er både godt og skidt. Godt for alt det arbejde, der ligger og skal gøres, fordi de ikke har haft tid til at komme ind i meget lang tid – skidt for de aftaler, der allerede er indgået med bygherrerne rundt om i det sydlige Jylland. De arkæologiske chefer bliver lidt fjerne i blikket, når samtalen kommer ind på 2011’s arbejdsopgaver. Hvornår slipper frosten sit tag, og kan vi nu nå det indenfor de aftalte terminer?

Ved nytår kigger vi både tilbage og frem. Jeg har måned for måned "bladret" på museets hjemmeside og knap så systematisk i min egen hukommelse for at få et hurtigt indtryk af museets virke i 2010. Heldigvis kommer der i løbet af 2011 en årsberetning, der går mere i dybden, for skulle det hele i nytårsbrevet, ville det blive en bog og ikke et brev. Og det er ikke meningen, for vi skal også kigge lidt fremad.

Men først lidt status, og selvom de redskaber, vi normalt bruger hertil – bl.a. regnskabet - ikke er færdige endnu, kan vi alligevel godt sige lidt om 2010. Når vi måler i antal medarbejdere og omsætning er Museum Sønderjylland et af Danmarks største museer. Det er vist nok kun de tre hovedmuseer i København: Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og Statens Naturhistoriske Museum, der er større. Selvom det ikke siger så meget, og det måske ikke lige er det, vi tænker mest over i det daglige, forpligter det naturligvis. Museum Sønderjylland skal have en anseelig aktivitetsliste af både stort og småt, og herudover er der så alle de opgaver, vi normalt ikke "skilter" med, men som jo også er medarbejdernes hverdag. De fylder mindst ligeså meget i arbejdet i museet. Og det meste af dette arbejde er forudsætningen for det mere udadvendte – det borgerne har direkte glæde af.

Som statsanerkendt specialmuseum er der en række forhold, der skal være i orden. Udover, at de grundlæggende forhold omkring administration, registrering, indsamling, bevaring osv. skal fungere, skal museet have en markant forskningsprofil svarende til universiteternes, og så skal vi arbejde internationalt. At dette bliver taget seriøst, vidner både bogproduktionen og aktivitetslisterne om. Udover at vores medarbejdere har skrevet en række forskningstunge publikationer, der vil være hovedværker også i fremtiden, har flere af afdelingerne afholdt symposier og udstillinger med markant international deltagelse. Dette er i høj grad med til at sætte museet og vores landsdel på kortet, og begge dele er med til, at vi vil kunne opfylde de krav, som kulturministeren stiller til museets forskningsprofil og internationale orientering. I løbet af 2010 lykkedes det også at få besat den første Ph.D. stilling sammen med Syddansk Universitet og Kulturarvsstyrelsen, og vi fik på en lang række punkter yderligere konkretiseret vores samarbejdsaftale med Nationalmuseet. Indenfor både forskningen og det internationale samarbejde er der nye projekter og aftaler på vej i de kommende år. Det tegner godt.

Selvom jeg ikke plejer at fremhæve enkelte afdelinger i nytårsbrevet, er jeg i år nødt til at gøre en undtagelse. Kunstmuseet i Tønder fik nemlig i 2010 Den Danske Museumspris fra Bikubenfonden. Baggrunden for tildelingen var bl.a. museets/afdelingens mangeårige fokus på den nordiske kunst. Bikubens Museumspris er den fornemste danske anerkendelse, man kan få, så et stort tillykke til afdelingen. Prisen luner naturligvis også rigtig godt i museets CV.

I 2010 fik museet ny bestyrelse. Bestyrelsen, der er museets øverste organ, er politisk valgt fra de fire sønderjyske byråd og fra Region Syddanmark, og endelig vælger medarbejderne en repræsentant. Bestyrelsens valgperiode følger byrådenes, så derfor vil der næsten altid være skift på nogle af posterne. Således også denne gang, men i alt fem af de 11 er genvalgte medlemmer, der tager en fireårig tørn mere. Ved konstitueringen i marts måned genvalgtes også det tidligere formandskab med Jens Møller som formand og Povl Kylling Petersen som næstformand. Da Museum Sønderjylland stadig er en ung organisation, er denne kontinuitet utrolig vigtig for museets videre udvikling. Næsten halvdelen af bestyrelsen har således været med i de første meget vigtige driftsår, de år, hvor hele den bærende administration blev "kørt ind" og vi – bestyrelsen og medarbejderne – fik museet til at fungere.

Selvom et nytårsbrev ikke skal være alt for selvrosende, så må vi med meget stor tilfredshed konstatere, at Museum Sønderjylland fungerer og – det kan vi vist også godt tillade os at sige – det fungerer godt. Det skyldes dels en visionær og altid støttende bestyrelse og dels mindst lige så meget en "bande" dygtige og dybt engagerede medarbejdere, der, uanset hvor de befinder sig geografisk og/eller organisatorisk i museet, arbejder hårdt for sagen og trækker på samme hammel. En medarbejder sagde meget rammende for et par år siden: "Der er ingen grund til at piske på en hest, der trækker".  Det har ikke været nødvendigt at hente pisken frem en eneste gang i de snart fem år, vi har været Museum Sønderjylland!

Det tegner godt for fremtiden. Men vi må desværre også indrømme, at en af de andre forudsætninger for, at det hele fungerer – økonomien – er blevet strammere de senere år. I 2011 skal vi igen spare, og på et eller andet tidspunkt vil det blive endnu mere mærkbart, end det er allerede nu. Baggrunden for at vi kan holde det høje aktivitetsniveau ligger i, at alle er virkelig gode til at skaffe eksterne midler enten fra fonde eller i forbindelse med det lovpligtige arbejde, som museet også udfører. Museum Sønderjylland kan ikke eksistere på nuværende niveau, hvis disse midler ikke hele tiden tilflød institutionen. Det betyder naturligvis, at museets økonomiske drift både er sårbar overfor de beslutninger, der træffes i både de politiske kommunale og statslige sammenhænge, men også i relation til de kriser, der ellers rammer i samfundet. Vi må forvente, at bestyrelsen og ledelsen i 2011 skal følge økonomien tæt og formodentlig også vil være nødt til at "skrue" lidt på de knapper, der kan give mere luft i nogle trængte budgetter.

2010 er også gået med at skrive ny fireårsplan for alle museets virkeområder. Det har været et stort, men bestemt også spændende tværgående arbejde, som har vist, hvad vi egentlig kan som en stor organisation. Planen kan allerede nu i meget forkortet udgave findes på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside, men en uforkortet plan vil i nær fremtid blive lagt på vores egen hjemmeside, så både vi selv, men også kollegamuseer og universiteter og ikke mindst borgerne kan se, hvad vi især vil arbejde med i de kommende år.

Museets vision, mission og værdigrundlag er også i 2010 drøftet indgående i bestyrelsen, ledergruppen og MED–udvalget. Vi har nu en ny, som naturligt nok ligner den gamle meget, men samtidig er strammet op på en række væsentlige punkter. Arbejdet med museets vision, mission og værdigrundlag blev igangsat fordi det er vigtigt, at disse dele hele tiden følges tæt og tilpasses omgivelserne og deres krav, men også fordi vi i 2010 indgående har arbejdet med museets organisation. Sidstnævnte er vanskelig og vil altid være vanskelig. Dels dækker museet samtlige fagområder, der på mange områder er vidt forskellige, dels findes museet spredt i afdelinger over hele Sønderjylland. Der er på den ene side brug for stærke faglige miljøer, der med Sønderjylland som arbejdsområde, går på tværs af geografien, dels er der brug for den helt basale ledelse i de enkelte afdelinger. Dette komplekse forhold forsøger vi nu at løse med en ny struktur, der gør op med den hidtidige ledelsesstruktur, hvor vi dels var organiseret i hovedafdelinger og underafdelinger, dels arbejdede i faglige søjler. Den nye struktur er godkendt i bestyrelsen, i ledergruppen og i MED-udvalget, og vi vil stille og roligt gå i gang med at indføre den fra 2011. Hovedideen i strukturen er, at vi går fra afdelingsledelse til fagområdeledelse, hvor hvert medlem af ledergruppen – overinspektørerne og administrationschefen - hver får ansvar for et eller flere fagområder og de afdelinger, der efter fagligt indhold, hører hjemme her. Afdelingsledelse og søjleledelse bliver således slået sammen. Den ny struktur kræver mindst lige så meget samarbejde på tværs af de tidligere afdelinger som tidligere, ja måske mere, men dette skridt er vi også ret sikre på, at medarbejderne er parate til at tage. Samtidig sidestilles store og små afdelinger i og med, at det ikke som tidligere er de tidligere statsanerkendte museer, der er de bærende elementer.

2010 har også stået i Museumsudredningens tegn. Kulturministeriet nedsatte kort før årsskiftet 2009/2010 en lille firemands arbejdsgruppe bestående af direktørerne for Kulturarvstyrelsen, Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og en afdelingsleder fra Kulturministeriet. Gruppen skal i løbet af 2010 give anvisninger for, hvordan fremtidens museumslandskab skal se ud i Danmark. Som så ofte før i dette første årti af 2000-årene er processen præget af et i manges øjne fuldstændig unødvendigt tidspres. Over 200 års museumshistorie skal ændres – måske – og de rigtige anvisninger, for hvordan "Museum Danmark" så skal se ud, skal skrives på kun ét år. Museerne har gennem mange år ønsket denne udredning. Derfor har der også været fuld tilslutning til møderne, både i den 33 personer store referencegruppe, som er nedsat til at sparre med arbejdsgruppen, men også ved de mere åbne orienteringsmøder, der har været afholdt forskellige steder i landet. Jeg synes ikke, at man her på falderebet af 2010 kan sige, at der er nogle helt entydige pejlemærker af arbejdet indtil nu. Der er dog næppe tvivl om, at de museumsfusioner, der har præget de sidste fem år, på en eller anden måde vil fortsætte. Spørgsmålet er så, om det bliver frivilligt, som det mere eller mindre er nu, eller der kommer nye statslige krav til museerne. For Museum Sønderjylland er det dog særlig vigtigt, at man fra statens side tager hensyn til de historiske forudsætninger, der er for museets økonomiske drift. Baggrunden for, at vi har det højeste statstilskud i Danmark ligger entydigt i, at de sønderjyske museer, som de eneste i landet, var primært amts finansierede, og det høje statstilskud svarer ganske nøje til det gamle amts tilskud (og naturligvis de tidligere statstilskud) – altså midler, der dengang betaltes af amtsskatterne fra de sønderjyske borgere. Vores statstilskud er således ikke taget fra museer andre steder i Danmark.

Et nytårsbrev vil altid være pluk fra året, der gik, og året der kommer. Det har været et svært valg. Hvad skal med, hvad skal ikke med?  Mange af Jer ville sikkert have valgt andre ting fra 2010 og Jeres fokus for 2011 er måske også andre steder, end dem jeg har valgt ovenfor. Fælles for os alle er dog, at vi arbejder for Museum Sønderjylland, og vi her udfører en lang række opgaver til glæde og gavn for samfundet og dets borgere. Det fokus skal vi altid have.

Jeg vil slutte af med at ønske alle, museets protektor, museets bestyrelse, museets dygtige og flittige medarbejdere, museets mange aldrig svigtende frivillige, alle vore samarbejdspartnere i kommunerne, regionen, statens ministerier og styrelser, på kollegamuseerne, i det private erhvervsliv, i de mange fonde, der støtter museet, og alle dem, vi ellers har berøring med et godt nytår samt takke alle for prima samarbejde i 2010.




mellemrum

Tidligere nyheder:


November 2016

Oktober 2016

September 2016

August 2016

Juli 2016

Juni 2016

Maj 2016

April 2016

Marts 2016

Februar 2016

Januar 2016


December 2015

November 2015

Oktober 2015

September 2015

August 2015

Juli 2015

Juni 2015

Maj 2015

April 2015

Marts 2015

Februar 2015

Januar 2015


December 2014

November 2014

Oktober 2014

September 2014

August 2014

Juli 2014

Juni 2014

Maj 2014

April 2014

Marts 2014

Februar 2014

Januar 2014


December 2013

November 2013

Oktober 2013

September 2013

August 2013

Juli 2013

Juni 2013

Maj 2013

April 2013

Marts 2013

Februar 2013

Januar 2013


December 2012

November 2012

Oktober 2012

September 2012

August 2012

Juli 2012

Juni 2012

Maj 2012

April 2012

Marts 2012

Februar 2012

Januar 2012


December 2011

November 2011

Oktober 2011

September 2011

Augsut 2011

Juli 2011

Juni 2011

Maj 2011

April 2011

Marts 2011

Februar 2011

Januar 2011


December 2010

November 2010

Oktober 2010

September 2010

August 2010

Juli 2010

Juni 2010

Maj 2010

April 2010

Marts 2010

Februar 2010

Januar 2010


December 2009

November 2009

Oktober 2009

September 2009

August 2009

Juli 2009

Juni 2009

Maj 2009

April 2009

Marts 2009

Februar 2009

Januar 2009


Oktober kvartal 2008

Tidligere udsendte museet med jævne mellemrum nyhedsbreve.

De sidste udgaver af nyhedsbrevene kan se her:

Nyhedsbrev nr. 7 - 2008

20. november 2008

Nyhedsbrev nr. 6 - 2008

8. oktober 2008

Nyhedsbrev nr. 5 - 2008

28. august 2008

Nyhedsbrev nr. 4 - 2008

1. juli 2008

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
mus sonderjylland
Til top Til top Til top Til top Til toppen af siden Daglig drift Grafisk design Sekretariatet Til top Sekretariatet Daglig drift Grafisk design Til top Kontakt