logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Det sker i Museum Sønderjylland
 
Pressemeddelelser


Tidligere PRESSEmeddelelser:


November 2016

Oktober 2016

September 2016

August 2016

Juli 2016

Juni 2016

Maj 2016

April 2016

Marts 2016

Februar 2016

Januar 2016


December 2015

November 2015

Oktober 2015

September 2015

August 2015

Juli 2015

Juni 2015

Maj 2015

April 2015

Marts 2015

Februar 2015

Januar 2015


December 2014

November 2014

Oktober 2014

September 2014

August 2014

Juli 2014

Juni 2014

Maj 2014

April 2014

Marts 2014

Februar 2014

Januar 2014


December 2013

November 2013

Oktober 2013

September 2013

August 2013

Juli 2013

Juni 2013

Maj 2013

April 2013

Marts 2013

Februar 2013

Januar 2013


December 2012

November 2012

Oktober 2012

September 2012

August 2012

Juli 2012

Juni 2012

Maj 2012

April 2012

Marts 2012

Februar 2012

Januar 2012


December 2011

November 2011

Oktober 2011

September 2011

August 2011

Juli 2011

Juni 2011

Maj 2011

April 2011

Marts 2011

Februar 2011

Januar 2011


December 2010

November 2010

Oktober 2010

September 2010

August 2010

Juli 2010

Juni 2010

Maj 2010

April 2010

Marts 2010

Februar 2010

Januar 2010


December 2009

November 2009

Oktober 2009

September 2009

August 2009

Juli 2009

Juni 2009

Maj 2009

April 2009

Marts 2009

Februar 2009

Januar 2009


Oktober kvartal 2008

Tidligere udsendte museet med jævne mellemrum nyhedsbreve.

De sidste udgaver af nyhedsbrevene kan se her:

Nyhedsbrev nr. 7 - 2008

20. november 2008

Nyhedsbrev nr. 6 - 2008

8. oktober 2008

Nyhedsbrev nr. 5 - 2008

28. august 2008

Nyhedsbrev nr. 4 - 2008

1. juli 2008

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

      pressemeddelelser      

Bookmark and Share

Det sker

rundt i Museum Sønderjylland

Arkæologi Haderslev
Bymuseet i Haderslev
Cathrinesminde Teglværk
Drøhses Hus
Dybbøl Mølle
Ehlers Lertøjssamling
Historiecenter Dybbøl Banke
Højer Mølle
ISL-Lokalhistorie
Jacob Michelsens Gård
Kulturhistorie Tønder
Kulturhistorie Aabenraa
Kunstmuseet
Brundlund Slot

Kunstmuseet i Tønder
Naturhistorie og Palæontologi
Oldemorstoft
Skærbæk
Slesvigske Vognsamling
Sønderborg Slot

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Marts måned 2012


29. marts 2012

Nye bog fra projekt Mindretalsliv

Af overinspektør Peter Dragsbo

Sønderborg Slot

Bogen, som vil være til salg fra fredag den 27. april 2012, skildrer livet i de to mindretal gennem et år i hverdag og fest.

Første konkrete skildring af mindretallene i hverdag og fest

Bogen "På sporet af mindretalslivet", (tysk udgave: "Auf den Spuren des Minderheitenlebens") er den første hverdagsskildring af livet gennem et år i hhv. det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Nordslesvig - et øjebliksbillede af den konkrete virkelighed i det dansk-tyske grænseland.

Påskelgsjagt

Børn fra den tyske børnehave i Padborg/Pattburg leder efter påskeharens æg i skoven – i sig selv også en tysk-sønderjysk skik.

Bogen er resultatet af et fælles dokumentations- og indsamlingsprojekt, hvor de fire forfattere: Etnologerne Anna Buck og Lena Bonhoff samt historikerne René Rasmussen og Ruth Clausen gennem et år fulgte mindretalslivet i hverdag og fest. Vi ser forskelle og ligheder i, hvordan man på dansk og tysk fejrer de fælles fester og højtider: Fastelavn, påske, Sankt Hans, lanternegang, jul, Rummelpot og nytår. Vi er på besøg hos mindretallene på deres egne "dage": Knivsbjergfesten, de danske årsmøder i Sydslesvig, fejringen af den tyske genforening og Deutscher Tag i Nordslesvig, dronningens fødselsdag i Sydslesvig, mindedagene på Dybbøl og ved Isted osv. Og vi kigger inden for i foreninger, skoler og børnehaver og ser her bl.a. hvordan man i de to mindretal fejrer fødselsdage, første skoledag ("Schultüte" eller ej?), studenterfester m.m. – ligesom vi får indblik i forskelle i mad- og drikkevaner.

Studenter ved Neptun-brønden

Siden 1966 har de danske studenter fra Duborg-Skolen danset om Neptun-brønden på Nørretorv i Flensburg/Flensborg.

Også mindretallenes fællesskaber er med i billedet: Først og fremmest var vi så heldige, at der i dokumentationsåret 2009-10 var både dansk kommunalvalg og valg til den slesvig-holstenske valgdag – så bogen følger både Slesvigsk Parti og Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) i valgkampen i huse og på gader. Sprog og identitet spiller en stor rolle for nationale mindretal – så vi læser i bogen om modersmål og sprogblanding, inklusive de særlige grænsesprog som "Petuh" eller "Südsleswisk". Og vi ser, hvordan man diskret men tydeligt viser, hvem man er, i hjem eller påklædning – fra Knivsbjergsouvenirs eller Kongebilleder på væggen til afdøde formand for BDN, Gerhard Schmidts blå-gule seler (nu på det tyske museum i Sønderborg/Sonderburg) eller en dansk sydslesvigers spejderuniform. - Og endelig møder vi de folkelige og kulturelle fællesskaber i f.eks. teateret, kirken, alderdomshjemmene, ældreklubben, roklubben, avisen eller mindretalsmuseerne.

Tina Callesen

Tina Callesen som kandidat for Slesvigsk Parti på Perlegade i Sønderborg/Sonderburg.

Sammen med bogen hører også en DVD med 30 klip fra de over 1000 timers filmdokumentation, som Anna Buck og fotograf Roald Christesen, Flensburg/Flensborg fik taget i 2009-10. Her er glimt fra festdage, valgkampe, skoleliv, sport og juletraditioner – skildret i små, hurtige klip på 1-4 minutters længde.

Hvem er målgruppe for bogen?

"På sporet af mindretalslivet" er en letlæselig bog, hvor historierne er fortalt i korte stykker med tilhørende faktabokse og et væld af billeder. Bogen er på den måde i høj grad rettet mod almindelige mennesker – i modsætning til mange politiske og historiske bøger om grænselandet. Ikke mindst håber vi, at bogen vil nå ud over Nord- og Sydslesvig og blive læst af mennesker i Tyskland og Danmark, som ikke ved så meget om grænseland og mindretal. I bogen kan de se, at "de andre" også er mennesker – med lidt andre skikke og traditioner, men alt i alt næsten lige som "os".

Med sine korte stykker om konkrete historier og begivenheder – og ikke mindst den medfølgende DVD med rappe filmklip – er bøgerne ikke mindst rettet mod børn og unge – især i skoler og undervisning. Bogen er derfor trykt i hele 4.000 eksemplarer – 2.000 i den danske udgave og 2.000 i den tyske. Bøgerne er gratis og kan rekvireres ved henvendelse til Sønderborg Slot mod betaling af forsendelse og administrationsgebyr.

Fastelavn

Dansk fastelavn på den sydligste danske skole i Vestermølle ved Ejderen.

 


28. marts 2012

Kombi-Ticket 2012

Af museumsinspektør Ole Jul

Kunstmuseet i Tønder

Sæsonnen på Nolde Museet i Seebüll - Nolde Stiftung Seebüll - er netop startet.

Kombi-Ticker 2012

Som de tidligere år har man igen, i samarbejde med Museum Sønderjylland - Kunstmuseet i Tønder, lavet en fællesbillet, som giver rabat ved besøg på de to museet.

Med Kombi-Ticket til 80 kr. / 10 € kan du besøge både Kunstmuseet i Tønder og Nolde Museet i Seebüll.

Billetten kan købes på begge museer.

Besøg på de to museer giver en enestående mulighed for at se årets udstilling på Nolde Musseet - læs evt. mere HER - og Kunstmuseet i Tønders store udstilling af nordisk kunst fra det 20. og 21. århundrede.

 


22. marts 2012

Et arkitektonisk udstillingsprogram tager form på Sønderborg Slot

Af overinspektør Peter Dragsbo

Sønderborg Slot

I dag, den 22. marts, åbner endnu et trin i den igangværende fornyelse af de faste udstillinger på Sønderborg Slot – museet for grænselandets historie og kulturhistorie.

Siden 2005-06 har Sønderborg Slot begyndt en stadigt accelererende fornyelse af de faste udstillinger, som ikke var blevet ændret siden den store restaurering og nyindretning af Sønderborg Slot 1968-94. De gamle udstillinger var smukke og tidløse, skabt af arkitekten Jørgen Bo – men vi ville fortælle så meget mere, havde fået ny viden og nye synsvinkler .. og tiden efter 1920 var kun stedmoderligt behandlet.

I årene 2006-09 åbnede nye udstillinger om Christian 2., om oldtidsfund og fortidsminder i Sønderjylland, om slesvig-holstensk kunsthåndværk og sidst – men ikke mindst – om hertugdømmernes historie fra 1200-tallet til 1864. I 2010 fik vi så en millionbevilling fra A.P. Møller-fonden til at opbygge helt nye udstillinger om perioden 1864-1920: Tiden under tysk styre, Første Verdenskrig og Genforeningen. Udstillingen om "Sønderjyderne i Første Verdenskrig" åbnede i maj 2011, "Folkeafstemninger og Genforening 1918-20" åbner i dag – "Sønderjylland under tysk styre" åbner februar 2013.

Et historisk-arkitektonisk program

For de tre "A.P. Møller-udstillinger" har vi stilet højt. Vi ville simpelthen have nogle af landets bedste udstillingsarkitekter til at udforme udstillingerne. Men vel at mærke hverken som "kunstværker", hvor historien skulle finde sin plads, eller som kunst, der på et sent tidspunkt hænges på resten. – Nej, det skulle være kunstnere, der kunne spille med på de historiske fortællinger og forstærke dem. Ikke nogen diskret firkantet glaskassearkitektur og ikke nogen avanceret senmodernisme, der ikke ænsede genius loci. Det skulle være en udstillingsarkitektur, der ikke var bange for de historiske citater, de stærke følelser og de usamtidige formsprog.

Valget faldt på kunstneren Ingvar Cronhammar til udstillingen om Første Verdenskrig og arkitekten Poul Ingemann til de to andre udstillinger. Cronhammar, fordi han er en kunstner, der kan både udtrykke og tøjle dæmonerne, både egne og andres. Og Ingemann som den inkarnerede klassicist, der imidlertid altid også forstår at gå i dialog med det specifikke sted.

Første Verdenskrig

Første Verdenskrig – det mørke univers

Med "Sønderjyderne i Første Verdenskrig" fik Cronhammar skabt et lukket, mørkt univers – et symbol på al civilisations ophør. Alt er feltgråt og neddæmpet. Katastrofen 1914-18 var så ufattelig, at følelserne må administreres – der kunne så let gå "splatter" i det. Men de mange ens montrer minder os om massekrigen med de millioner af døde, samtidig med at sorte kiler overalt antyder en sprængt verden. Alt lys er også indirekte, og alt dagslys er lukket ude. Særlig stærkt er loftet, der har form af en kæmpemæssig lys-oktagon. Herfra kigger en stor menneskemængde ned på os med alvorlige miner. Det er helt konkret den store mængde af sønderjyder, der i november 1918 ved Tysklands sammenbrud på "Folkehjem" i Aabenraa lyttede til den danske fører H.P. Hanssens ord om, at nu var chancen der for, at man kunne stemme sig hjem til Danmark efter 54 år under ufrivilligt tysk styre. Men alle havde de gennemlevet krigen, mistet brødre, sønner, slægtninge og venner. Og endelig står på en kile i midten det maskingevær, som blev symbolet på den industrialiserede død. Det var skabt til at holde de indfødte i Afrika i skak, men blev brugt mod hvide mennesker sammen med giftgas, granater og pigtråd.

Genforening

Genforeningsrummet – det lyse forsamlingshus

Helt anderledes er det næste rum, som nu vil fortælle om folkeafstemningerne og det, vi danskere kalder Genforeningen 1920. Her vælder dagslyset ind gennem de store palævinduer, og næsten alt er lyst og hvidt. Hovedgrebet er, at der langs alle væggene slynger sig en langbænk, der indbyder til at sætte sig ned og tale eller tænke. Bænken er her et symbol på afstemningerne som den fredelige demokratiske løsning på Slesvigs deling, der havde skabt 2-3 krige. Selv om dansk og tysk stod hårdt over for hinanden, var det dog en fredelig løsning, der har vist sin holdbarhed. Grænsen blev aldrig siden flyttet – selv ikke i 1940 eller efter 1945. – Over bænkene ses museets store samling af danske, tyske og andre afstemningsplakater, indsat i rammer udformet som klassicistiske dørindfatninger – mens der i midten af rummet er opbygget en mangekantet oval bygning – også den med klassicistiske gesimser og detaljer. Her er hvert andet felt optaget af tekster og billeder, hvert andet felt en rude, hvorbag man ser genstande, papirer og figurer, alt sammen opsat på pulte, båret af drejede søjler. I det indre er opsat glas på grøn baggrund, der spejler "husets" indhold og på den måde så at sige symboliserer historiens tvetydigheder og mønstre.

I løbet af kort tid begynder Ingemann på designet af den tredje "A.P. Møller-udstilling" om tiden 1864-1920. Der ligger kun vage skitser, men den bliver igen helt anderledes – formentlig anderledes tæt end genforeningsrummet og med tidens farver: det brune og røde fra huse og møbler, evt. blandet med de danske og tyske farver fra tiden. Vi får se!

Under alle omstændigheder er det rullende udstillingsprogram også udtryk for, at Sønderborg Slot har ønsket at bryde med den ensartede design hele slottet igennem. De nye faste udstillinger vil i langt højere grad komme til at virke som særudstillinger, som helheder man kan skelne og huske fra hinanden. Af respekt for designprogrammet fra 1970'erne lader vi samtidig Jørgen Bo's design blive bevaret i udstillingerne om borgerkrigen 1848-50 og 1864-krigen.

 


20. marts 2012

KULTURMØDER I EUROPA

HOVEDTEMA I MUSEUM SØNDERJYLLANDS

forslag til PROGRAM FOR

Sønderborg - Schleswig som europæisk

kulturhovedstad 2017

Af overinspektør Peter Dragsbo

Sønderborg Slot

Museum Sønderjylland går 100% ind for Sønderborg-Slesvig som europæisk kulturhovedstad i 2017. Satsningen passer nemlig som fod i hose til Museum Sønderjyllands visioner for fremtiden. Museets arbejde med historie, kultur, kunst og natur har altid gået over grænser. Vi finder helt naturligt vores samarbejdspartnere både inden for og uden for nationens grænser, og har gennem de senere år iværksat et væld af tvær-nationale, grænseoverskridende og internationale samarbejder i bl.a. søfartshistorien, arkæologien, arbejdet med Slesvigs historie, samarbejdet med de nationale mindretal, den fælles kulturarv og kunsten.

Sønderborg Kaserne

Sammenstødet mellem Sønderborg Kaserne og Sønderborg Sygehus viser bedre end mange udstillinger mødet mellem nationer og kulturer og ”den besværlige kulturarv”: Kasernen er den gamle tyske marinestation fra 1906-08, et produkt af det nationale oprustningsprojekt og af Kejser Wilhelm 2.s nationalromantiske arkitekturpolitik. Og sygehuset viser den civile nordiske velfærdsstat massive investeringer i offentlige goder i 1960'erne og -70'erne – og den industrialiserede modernisme som symbol for velfærdsstatens selvforståelse. Er begge anlæg ikke super-bevaringsværdige?

I museets program for 2017 går vi ud fra det unikke ved Slesvig i forhold til det øvrige Danmark: At landsdelen i over 1000 år har været mødested for kulturer, sprog og identiteter – både i den store historie med dens hertugdømmer, krige og folkeafstemninger og i hverdagskulturen på land og i by. 2017 er en god anledning til at vise både os selv som en del af "det andet Europa": alle de flerkulturelle, flernationale og fleretniske grænselande, som før nationalstaternes storhedstid omfattede store dele af Europa. Vi tror på, at denne erfaring har givet grænselandene en særlig evne til åbenhed over "de andre". I dagens Europa, hvor kulturmøder og kulturblandinger i stigende grad er et vilkår i en globaliseret verden, kan vi fra Museum Sønderjylland tilbyde det lange perspektiv fra fortid over nutid til fremtid og dermed inspirere til, at åbenheden i Europa vinder over ønskerne om at lukke af og bygge mure.

I programmet indgår en lang række mere eller mindre konkrete projekter, bl.a:

  • En vandreudstilling om europæiske grænselande og

     mindretal i samarbejde med institutioner og museer overalt

     i Europa, der arbejder med mindretallenes historie, liv og

     kultur.

  • Kulturarv og grænselande. Udforskning og debat om både

     omgangen med "de andres kulturarv" (f.eks. i arkitektur og

     kulturmiljø) og måder at formidle mindretals- og

     flertalshistorie – bl.a. i netværk og seminarer.

  • Anglerne, der forsvandt. En arkæologisk fokus på anglernes

     rige mellem 300 og 800 e.Kr. i samarbejde med bl.a.

     Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf.

  • En fokus på søfarten – både fra øst- og vestkysten af

     Slesvig – som bindeled til den store verden gennem

     århundreder og de møder mellem kulturer, som fulgte

     hermed. Et særligt projekt vil blive de hollandsk-danske

     forbindelser, i samarbejde med bl.a. Fiskeri- og

     Søfartsmuseet i Esbjerg.

  • Kniplingsfestivalen og udforskningen af kniplingshandlen og

     kniplingsområder i Europa.

  • Dansk Vestindien (i anledning af, at 2017 også er 100-året

     for salget til USA).

  • Skibet som metafor og historie – bl.a. et kæmpetræf mellem

     kopier af historiske fartøjer fra hele Europa med vores egne

     Nydam- og Hjortspringbåde i centrum.

  • Krigen i 1864 med særlig fokus på bl.a. Røde Kors rolle, hvor

     slaget på Dybbøl var første gang, der fra Genéve var sendt

     observatører til en krig. Der planlægges opbygget et

     internationalt formidlingscenter for civilbefolkningens vilkår,

     hjælpearbejdet og folkeretten fra 1864 til nutiden i den

     historiske "Skansegård" ved Dybbøl Mølle og forskellige

     folkelige aktiviteter på Røde Kors-dagen.

  • Første Verdenskrig i landskabet med opbygning af museum

     om "Den store Krig" skal opbygges på Zeppelinbasen ved

     Tønder og de øvrige spor af krigen – fra "Sikringsstilling

     Nord" til gravpladser og monumenter – skal formidles bredt.

     Første faser åbner forhåbentlig i 2014 – det øvrige frem mod

     2017.

  • The Föhr Reef – et spændende projekt i samarbejde med

     Museum Kunst der Westküste på Føhr, hvor kvinder med

     udgangspunkt i matematiske modeller opbygger store

     hæklede koralrev.

  • Franciska Clausen – kunstneren fra Aabenraa, der i årene

     omkring Første Verdenskrig var en enlig, men spændende

     svale i det internationale europæiske kunstmiljø.

Se hele projektbeskrivelsen på et af nedenstående link.

                        DANSK                      ENGLISH

Kulturhovedstad 2017

 


> BOGUDGIVELSER

15. marts 2012

 

Der var andre folkeafstemninger i Europa efter Første Verdenskrig end de sønderjyske!

Af overinspektør Peter Dragsbo

Sønderborg Slot

Ny lille bog sætter Genforeningen 1920 i internationalt perspektiv.

14. marts 2012 udgav Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot en lille bog på dansk og tysk: Nina Jebsen: Vær tro! / Bleib treu! Bogen handler om de andre folkeafstemninger, som efter præsident Wilsons princip om folkenes selvbestemmelse blev gennemført i en række europæiske grænselande.

Mange tror, at Sønderjylland var det eneste sted, der blev gennemført folkeafstemninger om den fremtidige grænse – og endnu flere tror, at vores nuværende dansk-tyske grænse ved Kruså er den eneste af de gamle folkeafstemningsgrænser, der har overlevet til dag. – Begge dele er forkert. Ud over de to afstemninger i Slesvig var der folkeafstemninger i Østpreussen og en lille del af Vestpreussen (valg mellem Tyskland eller Polen), i Øvreschlesien (valg mellem Tyskland og Polen), i Burgenland (valg mellem Østrig eller Ungarn) og i Kärnten (valg mellem Slovenien – senere Jugoslavien – og Østrig). De polsk-tyske grænser blev sløjfet i 1945, da Polen blev rykket langt mod vest – men grænserne mellem Østrig og hhv. Ungarn og Slovenien gælder fortsat uden ændringer siden 1920-21.

Indtil nu har forskningen i de forskellige grænselande været en ren lokal sag. Men i 2010 lancerede Museum Sønderjylland i samarbejde med SDU: Institut for Grænseregionsforskning det første sønderjyske museum-universitet-ph.d.-projekt med titlen "Da folket blev spurgt", støttet af Kulturstyrelsen, museets forskningsfond og Syddansk Universitet. Siden da har ph.d.-studerende Nina Jebsen gennemført sammenlignende undersøgelser og rejst gennem de europæiske afstemningsområder. Her har hun både samlet materiale til bogen og til en europæisk del af den kommende udstilling om Folkeafstemninger og genforening 1918-20 på Sønderborg Slot, som åbner 22. marts.

Polsk afstemningsplakat Østrisk afstemningsplakat

Polsk afstemningsplakat fra            Østrisk afstemningsplakat fra

Oberschlesien 1920-21.                  Burgenland 1921.

Bogen viser først og fremmest en lang række afstemningsplakater fra de andre afstemningsområder. Og her ser man hurtigt, at der var både ligheder og forskelle i temaerne mellem de forskellige områder. Overalt henviste man til historien og jorden. Men i nogle områder, som f.eks. de tysk-polske kom religion, økonomi og klassekamp til at betyde mere end sprog og national identitet. Og andre steder som i Kärnten var befolkningen usikker på den nye slaviske stat og stemte derfor for Østrig, selv om de talte slovensk. Heller ikke i det dansk-tyske grænseland var der helt overensstemmelse mellem sprog og sindelag. Mange plakater for Danmark var på tysk i Flensborg, hvor de dansksindede i høj grad talte tysk – mens "hjemmetyskerne" i Nordslesvig først og fremmest talte sønderjysk.

Bogen er den ene af to bøger med plakater fra de europæiske folkeafstemninger. Den anden, Inge Adriansen & Immo Doege: Tysk eller dansk / Deutsch oder Dänisch, udkom i 2011 – og begge kommer således til at fungere som kataloger for den nye udstilling om Genforeningen, som nu åbnere på Sønderborg Slot.

 

> BOGUDGIVELSER

 


7. marts 2012

Fortællinger om fortiden

Af museumsinspektør Merete Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev fylder 125 år i 2012. Det fejrer museet hele året, ved at afsløre en ny historie om en arkæologisk udgravning et sted i Sønderjylland. 22 af fortællingerne bliver også fortalt af arkæologerne på stedet mellem den 20. marts og den 9. oktober. Historierne rækker fra ældste stenalder til 1800-tallet og dækker fra Als til Rømø, fra grænsen til Kongeåen. Historierne finder man på www.oldtidsglimt.dk og mobil app'en "oldtidsglimt".

Guldskåle

Guldskålene, som blev fundet i 1886 og gav anledningen til museet oprettelse i 1887.

I 2012 kan museet i Haderslev fejre sit 125 års jubilæum, og det skal naturligvis markeres på behørig vis. Det gør museet ved at sætte fokus på fortidsminderne og de arkæologiske udgravninger, der igennem alle årene har udgjort museets vigtigste virkefelt. Fra 1958 har museet haft det arkæologiske ansvar for hele Sønderjylland og i de senere år også ansvaret i Kolding kommune. I dette område, der udgør godt 10% af Danmarks samlede areal, har museet gennem årene undersøgt alle typer fortidsminder fra sidste istid til 1800-tallet og sågar udgravet anlæg fra Anden Verdenskrig.

Foredrag på stedet

Under titlen 'Glimt fra Oldtidsdage - 52 fortællinger fra den sønderjyske muld', bliver museets jubilæum fejret på en hjemmeside, en app til smart-phones, samt i løbet af foråret og efteråret ved en række foredrag på nogle af de steder rundt om i Sønderjylland, hvor udgravningerne er foregået.

Foredragene vil finde sted hver tirsdag kl. 17.00 - 18.00 i perioden 20. marts til 21. juni og igen 20. august til 9. oktober. De varer ca. 1 time, og det er naturligvis gratis at deltage. Ved foredragene vil tilhørerne få fremvist fortidsmindet og den udgravning, der har givet os viden om stedet. Man vil få mere at vide om fortidsmindets placering i landskabet og ikke mindst dets historiske betydning. Der vil blive vist billeder fra udgravningen, og er det muligt, vil foredragsholderen fremvise nogle af de genstande, der blev fundet ved udgravningen.

Programmet for foredragene og hvor de nøjagtig foregår findes på www.oldtidsglimt.dk og på museets flyer for jubilæet, der kan hentes på biblioteker, turistinformationssteder etc . i hele Sønderjylland.

Jubilæumsflyer       QR-Kode

Forside af flyer med museets               QR-koden til APP'en.

første leder J. P. Schmidt og de

to guldskåle, der var anledningen

til museets oprettelse i 1887.

Layout Nicole Kossmer.

Se hele flyeren HER ...

Fra kloster i vest til ritualer ved Nordborg

Det er museets arkæologer, der er ansvarlige for tekst, billeder og foredrag, så i løbet af året vil publikum få lejlighed til at møde en lang række af de ansatte. Fortællingerne foregår i by og på land, dækker hele vores historie og er spredt over hele det sønderjyske område.

Det første foredrag den 20. marts foregår ved Arrild og handler om Sønderjyllands største middelalderborg. Tirsdagen efter går turen til den ældste stenalder og Slotseng tæt på Mølby, hvor der fortælles om rensdyrjægerne. Den første tirsdag i april kan man høre om vikingerne ved hærvejen tæt på Bov. Man kan i maj bl.a. høre om munkene i Løgumkloster. og på Als skal det bl.a. handle om stenalderens ritualer ved Bundsø tæt på Nordborg. På selve grundlovsdagen fortæller arkæologerne om bronzealderens fællesskab ved Egelund tæt på Aabenraa Sygehus. Forårets og forsommerens fortællerunde slutter den 19. juni ved Tinglev, hvor der berettes om jernalderens forsvarsværk - Oldgerdiget. Efter sommerferien fortsætter foredragene frem til den 9. oktober, i alt 22 gange med fortællinger på stedet det skete.

Alle fortællingerne kan naturligvis også læses på museets hjemmeside for jubilæet, hvor også de øvrige fortællinger for resten af året er at finde.

Du kan også se en komplet oversigt over alle foredragene

HER ...

 


 

 



pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·