logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Det sker i Museum Sønderjylland
 
Pressemeddelelser


Tidligere PRESSEmeddelelser:


November 2016

Oktober 2016

September 2016

August 2016

Juli 2016

Juni 2016

Maj 2016

April 2016

Marts 2016

Februar 2016

Januar 2016


December 2015

November 2015

Oktober 2015

September 2015

August 2015

Juli 2015

Juni 2015

Maj 2015

April 2015

Marts 2015

Februar 2015

Januar 2015


December 2014

November 2014

Oktober 2014

September 2014

August 2014

Juli 2014

Juni 2014

Maj 2014

April 2014

Marts 2014

Februar 2014

Januar 2014


December 2013

November 2013

Oktober 2013

September 2013

August 2013

Juli 2013

Juni 2013

Maj 2013

April 2013

Marts 2013

Februar 2013

Januar 2013


December 2012

November 2012

Oktober 2012

September 2012

August 2012

Juli 2012

Juni 2012

Maj 2012

April 2012

Marts 2012

Februar 2012

Januar 2012


December 2011

November 2011

Oktober 2011

September 2011

August 2011

Juli 2011

Juni 2011

Maj 2011

April 2011

Marts 2011

Februar 2011

Januar 2011


December 2010

November 2010

Oktober 2010

September 2010

August 2010

Juli 2010

Juni 2010

Maj 2010

April 2010

Marts 2010

Februar 2010

Januar 2010


December 2009

November 2009

Oktober 2009

September 2009

August 2009

Juli 2009

Juni 2009

Maj 2009

April 2009

Marts 2009

Februar 2009

Januar 2009


Oktober kvartal 2008

Tidligere udsendte museet med jævne mellemrum nyhedsbreve.

De sidste udgaver af nyhedsbrevene kan se her:

Nyhedsbrev nr. 7 - 2008

20. november 2008

Nyhedsbrev nr. 6 - 2008

8. oktober 2008

Nyhedsbrev nr. 5 - 2008

28. august 2008

Nyhedsbrev nr. 4 - 2008

1. juli 2008

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

      pressemeddelelser      

Bookmark and Share

Det sker

rundt i Museum Sønderjylland

Arkæologi Haderslev
Bymuseet i Haderslev
Cathrinesminde Teglværk
Drøhses Hus
Dybbøl Mølle
Ehlers Lertøjssamling
Historiecenter Dybbøl Banke
Højer Mølle
ISL-Lokalhistorie
Jacob Michelsens Gård
Kulturhistorie Tønder
Kulturhistorie Aabenraa
Kunstmuseet
Brundlund Slot

Kunstmuseet i Tønder
Naturhistorie og Palæontologi
Oldemorstoft
Skærbæk
Slesvigske Vognsamling
Sønderborg Slot

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

September måned 2013

 


26. september 2013

Hjertestarter

Af overinspektør Lennart S. Madsen

Arkæologi Haderslev

MUSEUM SØNDERJYLLAND – ARKÆOLOGI HADERSLEVS HJERTESTARTER ER FLYTTET UDENDØRS

Museet, hvis hovedbygning ligger mellem Aastrupvej og Dalgade i Haderslev, har igennem flere år haft en hjertestarter placeret i museets forhal. 

Der har naturligvis været adgang til hjertestarteren i hele det tidsrum, hvor der var personale på museet, men det har altid naget lidt i vor samvittighed, at den var utilgængelig om natten. Hjerteanfald sker ikke kun i arbejdstiden!

Da en borger, der var gæst til den første sommeraften i juli måned, efterfølgende skrev til museet og spurgte, om vi ikke kunne hænge den udendørs ligesom Haderslev Kommune var begyndt at gøre med sine hjertestartere, gik vi i tænkeboksen.

Det har nu ført til, at museets hjertestarter er blevet placeret udvendigt på museumsbygningen, der har adressen Dalgade 7.

Hjertestarter Haderslev

Den sidder på venstre side af museets indgangsparti i en grøn kasse. Om natten afsender den med jævne mellemrum et blink, så den er til at finde. Da der er etableret handicap-parkeringsplads lige foran museets indgang, vil det i en nødsituation være muligt at køre helt op til indgangen for at hente hjertestarteren. Man kan komme ind både fra Aastrupvej og fra Dalgade.

Derved kan der spares kostbare minutter!

Når man tager den ud af kassen, afgiver den et kraftigt lydsignal. Dette er den indstillet til og det skal man ikke lade sig genere af.

Og man skal ikke være nervøs for at bruge hjertestarteren, selv om man aldrig har været på kursus. Den fortæller selv, hvad man skal gøre, og man kan IKKE komme til at gøre noget forkert!

Det er naturligvis vort håb, at der aldrig bliver brug for hjertestarteren, men skulle det ske, så kan den nu hentes på alle tidspunkter af døgnet på museet i Dalgade.

 


24. september 2013

Musik og kunst - levebrød og kærlighed

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Kulturfestivalen i uge 40 i Haderslev byder på kærlighed i alle afskygninger. Arkæologi Haderslev er hoppet på karrusellen og byder ind med et kærlighedsarrangement om kunst, musik og kærlighed den 1. oktober 2013 - kl. 17.00 - 19.00. Over et par timer vil man dels kunne nyde værkerne i udstillingen "Mück - en kunstmalerfamilie i Haderslev", dels vil Lennart Madsen fra museet fortælle om kunsten i udstillingen og ikke mindst menneskene bag den. Dertil vil den lokale kunstner, Kalle Berkwill, fortælle om sin kærlighed til kunsten og musikken. Det hele rammes ind med lidt godt til ganen samt toner og strofer fra omkring 1900.

Mueck-udstilling

Et kig ind i udstillingen "Mück - en kunstmalerfamilie i Haderslev".

Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev viser frem til 20. oktober en kunstudstilling med værker af tre malere fra Haderslev.

De tre malere er malermester Johannes Mück og hans to sønner Wilhelm Lauritz og Carl Johannes, der arbejdede og levede i Haderslev og Hamborg fra midt i 1800-tallet til 1922. De tre var uddannede håndværksmalere, og ernærede sig som sådan livet igennem.

I forrige århundrede var dekorationsmaling en vigtig del af malerfaget, fordi det også blev anvendt betydelig flere steder end i dag. Man skulle med andre ord også have en kunstnerisk hånd og interesse for kunst for at være en god maler - og så er der ikke langt til malerierne. Sådan var det også for Johannes Mück og sønner. De var alle tre rimeligt gode amatørkunstnere og supplerede indtægten dermed, akkurat som mange andre håndværksmalere gjorde det på den tid.

Mück

Kvinder der vasker tøj på strand ved en landsby med kirke.

Johannes Mück (1831-1919) eller Carl Johannes Mück (1866 - ca. 1922).

Amatørkunst som levebrød den gang og i dag

I dag er der ikke mange håndværksmalere der supplerer indtægten med lidt portrætmaling eller eksotiske landskaber og frugter overført til lærredet. Mange af vor tids amatørkunstnere kommer fra de kreative fag f.eks. musikken, og de kan simpelthen ikke lade være med at male, selv om de ikke kan leve af det. For malerne i familien Mück var kunsten således både levebrød og kærlighed, mens det at være amatørkunstner i dag ofte mere er kærlighed end levebrød.

Med kærlighed til kunst og musik

Over temaet "Musik og kunst - kærlighed og levebrød" vil musiker og maler Kalle Berkwill sammen med sin trio bestående af Mona Thorsager på klaver, Kirstine Kidholm på violin og Kalle selv på trompet samt sangerinden Hanne Jahrns spille og synge musik fra årtierne omkring 1900. Mellem numrene fortæller museets leder Lennart Madsen så om kunsten i udstillingen og slægten Mück og Kalle Berkwill vil berette om sin kærlighed til sin kunst og sin musik.

Der er lagt op til en god cocktail af musik og ord, kærlighed og levebrød. Der vil være noget for alle sanser og for at fuldende oplevelsen byder aften på en palet af små tapas - eller med andre ord spansk smørrebrød - og et glas vin. For som Johan Herman Wessel (1742-1785) sagde om (leve)brød og kærlighed: At smørrebrød det ej er mad og kærlighed det er ej er had, det er for tiden hvad jeg ved om smørrebrød og kærlighed!

Arrangementet gennemføres i samarbejde med Haderslev Kulturfestival 2013, hvor årets tema netop er kærlighed.

Hele herligheden koster 85 kr. pr. person.

Der er tilmelding til arrangement senest

den 30. september 2013 - kl. 12.00 på:

Tlf. 74 52 75 66 eller

E-mail: gijo@museum-sonderjylland.dk

 


24. september 2013

Foredragsrække om landbrugets historie

Af PR-medarbejder Finn Bach

Historisk Samfund for Sønderjylland

 

Finale på stort bogværk markeres med foredragsaftner for alle interesserede

Det sønderjyske landbrugs historie

Historisk Samfund for Sønderjylland har i samarbejde med LandboSyd og Sønderjysk Landboforening indledt en foredragsrække, der markerer færdiggørelsen af bogværket "Det sønderjyske landbrugs historie".

Museumsinspektør Per Ethelberg, Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev, indledte den 23. september 2013 med et foredrag om "Gårde og landsbyer fra stenalder til jernalder".

Overinspektør Lennart S. Madsen, Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev, har emnet "Vækst, stagnation og genopbygning - middelalderens landbrug i Sønderjylland" som emne mandag den 30. september 2013 hos LandboSyd, Peberlyk 2, Aabenraa.

Overinspektør Carsten Porskrog Rasmussen, Museum Søndserjylland - Sønderborg Slot, er foredragsholder samme sted mandag den 7. oktober 2013. Hans emne er "Godser, bondegårde og marsklandbrug - det mangfoldige sønderjyske landbosamfund i 1600- og 1700-tallet".

Landbrugshistorie

De to sidste foredrag holdes hos Sønderjysk Landboforening, Billundvej 3, Vojens.

Mandag den 21. oktober 2013 fortæller arkiv- og forskningsleder Hans Schultz Hansen, Landsarkivet i Aabenraa. Emnet er "Da sønderjysk landbrug blev moderne - landbrugets intensivering fra 1860'erne til 1914".

Mandag den 28. oktober fortæller den tidligere direktør for LandboSyd, Gunnar Fink, om "Udviklingen i sønderjysk landbrug og landbrugets organisationer de seneste tre årtier".

Foredragene begynder kl. 19,30, og alle interesserede er velkomne.

Tilmelding til Historisk Samfund på:

E-mail: hssdj@hssdj.dk eller

Telefon: 74 62 46 83.

Se mere på: www.hssdj.dk

 


23. september 2013

Invitation til pressemøde:

De spændende resultater af den dansk-tyske udgravning ved Danevirkes Port

Mødet finder sted torsdag den 26. september 2013 - kl. 13:00 ved udgravningen, Danevirkemuseet i Dannewerk, Schleswig (Tyskland).

Danevirkeudgravning

Udgravningen set mod syd med kampestensmuren i forgrunden.

Foto: Astrid Tummuscheit.

Museum Sønderjylland har fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal modtaget en stor bevilling på 2,3 millioner kr. til gennemførelse af et fælles dansk-tysk udgravnings- og forskningsprojekt, der skal fortsætte og afslutte de undersøgelser, som Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein gennemførte i 2010 og 2011. Ved disse undersøgelser lykkedes det at påvise den port i Danevirkevolden, der omtales i de Frankiske Rigsannaler i 808. Porten, der er fundet ganske tæt ved Danevirkemuseet, står bl.a. i forbindelse med den såkaldte kampestensmur fra 700-tallet.

Danevirke, den mægtige befæstning tværs over den jyske halvø’s rod, er Nordeuropas største stående fortidsminde, og et bygningsværk, der altid har fyldt meget i vores historie. Lidt populært sagt var Danevirke i vikingetiden og den tidligere middelalder skellet mellem Europa og Skandinavien. Igennem denne vold har der sandsynligvis kun ført en enkelt port. Denne port er derfor et yderst vigtigt element i volden. Det var herigennem Hærvejen gik, den vej der skabte kontakterne mellem eksempelvis kong Godfreds tidlige danske vikingerige og de store riger som Karl d. Stores rige syd for Ejderen. Både før og efter 808 har Danevirke spillet en stor rolle i det danske riges forsvar og dermed også i den europæiske historie.

Danevirkeudgravning

Det dansk-tyske udgravningshold.

Foto: Nis Hardt.

Udgravningerne i og ved Danevirke gennemføres i disse måneder af medarbejdere fra Archaeologisches Landesamt Schleswig-Holstein og Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev. Udgravningen finder sted under ledelse af udgravningslederen for de tidligere gennemførte undersøgelser, Dr. Astrid Tummuscheit. Arkæologerne fra de to lande arbejder tæt sammen under udgravningen, der startede i begyndelsen af maj. Man har lært meget af hinanden, og man har gjort mange spændende nye opdagelser om volden, porten og området omkring Danevirke. Udgravningen nærmer sig sin afslutning, og det er tid at vise nogle af de spektakulære resultater frem. Der bliver lejlighed til at se direkte ind i Danevirke og dets historie på en måde som det ikke er set i årtier.

De to arkæologer Dr. Astrid Tummuscheit og museumsinspektør Frauke Witte vil fortælle om de mange nye resultater, vise rundt i udgravningen og besvare spørgsmål.

Til pressemødet vil desuden den slesvig-holstenske minister for Justits, Kultur og Europa, Anke Spoorendonk, samt den danske generalkonsul Henrik Becker-Christensen være til stede, sammen med lederne af de to gravende institutioner, professor Dr. Claus von Carnap - Bornheim, Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein og museumsdirektør Orla Madsen, Museum Sønderjylland.

Danevirkeudgravning

Profil igennem Danevirkekomplekset. Nord er til højre. I midten det ældste Danevirke.

Foto: Astrid Tummuscheit.

Pressemødet begynder kl. 13:00 og finder sted direkte ved udgravningen, lige udenfor Danevirkemuseet.

Vi glæder os til jeres besøg!

På de to institutioners vegne

Dr. Martin Segschneider og overinspektør Lennart S. Madsen

Archaeologie logo  Arkæologi logo

Yderligere oplysninger:

Professor Dr. Claus von Carnap – Bornheim

Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein

Tlf.: 0049 4621 387-11

E-mail: claus.carnap@alsh.landsh.de

Dr. Martin Segschneider

Archäeologisches Landesamt Schleswig-Holstein

Tlf.: 0049 4621 387-28

E-mail: martin.segschneider@alsh.landsh.de

Direktør Orla Madsen

Museum Sønderjylland

Tlf: 73 52 33 60

E-mail: ormd@museum-sonderjylland.dk

Overinspektør Lennart S. Madsen

Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev

Tlf.: 74 52 75 66

E-mail: lema@museum-sonderjylland.dk

 


20. september 2013

Når magten viser sit ansigt

Spændende resultater af studierejse, der skal sætte den dansk-tyske arkitektur i Sønderjylland i europæisk sammenhæng

Efter sin afgang som overinspektør ved Sønderborg Slot, har Peter Dragsbo kastet sig over sit første projekt, en sammenligning mellem arkitekturens rolle i en række europæiske grænselande – et projekt, der er støttet af Museum Sønderjyllands forskningsfond, Carlsbergfondet og Farumgaardfonden, og som Museum Sønderjylland udfører i samarbejde med Institut for Grænseregionsforskning.

I ca. fire uger har Peter Dragsbo efter arkivstudier i Sønderjylland berejst en række grænselande: Eupen-Malmédy-området i Belgien (tysk område, som blev givet til Belgien 1918), Alsace-Lorraine (som fra 1871 til 1918 var tysk "Reichsland" under navnet Elsass-Lothringen) og Sydtyrol (der i 1919 blev tilkendt Italien, men som nu er autonomt tosproget område). I alle fire grænseområder har Peter Dragsbo fotograferet og beskrevet en lang række byer og bygninger - og har samtidig knyttet kontakter til en række fagkolleger i Tyskland, Frankrig og Østrig. Det viser sig nemlig, at arkitektur over grænser lige nu er "hot stuff" i Europa: I 2013 gennemfører Frankrig og Tyskland således et stort arkitekturprojekt om gensidige påvirkninger og modsætninger, "Interférences/Interferenzen", og i Metz og Strasbourg er udkommet store nye værker om tysk arkitektur og byplanlægning i de to byer!

Kejserpalads Strasbourg

Kejserpaladset, i dag "Palais du Rhin", i Strasbourg, opført 1884-89 af Hermann Eggert.

Alle steder er der tale om "ubekvem" kulturarv, hvor man har måttet se kritisk på egne fordomme og gamle konflikter med "de andre". Mindst konfliktfyldt er situationen i dag i Strasbourg, som jo fra gammel tid er en multikulturel og tosproget by, der i dag satser meget på sin europæiske identitet. Her blev den nye bydel, "Neustadt", påbegyndt kort efter "annektionen" i 1871 og planlagt som en europæisk pragtby med boulevarder, pladser og storslåede offentlige bygninger, inklusive et palads for Kejser Wilhelm 1. Bydelen blev præget af den fælleseuropæiske historicisme, der var fremherskende i 1870'erne og -80'erne, og blev på den måde ikke særlig "tysk", selv kejserpaladset blev bygget i en slags fransk Louvre-stil. Så meget stærkere var reaktionen, da både tysk- og fransksindede arkitekter o. 1905 var enige om at udvikle en regional "Heimat"-stil, parallelt med, at Elsass/Alsace prøvede at finde sin egen plads lige langt fra tysk og fransk.

Hovedbanegard Metz

Hovedbanegården i Metz, opført 1904-06 i rhinsk romansk stil af Jürgen Kröger i samarbejde med arkitekterne Jürgensen & Bachmann (fra Nybøl ved Sønderborg).

Helt anderledes gik det i Metz, der i 1871 var blevet indlemmet i det tyske rige, selv om byen og omegnen var både fransksindet og -sproget. Netop pga. den tvivlsomme ret til ejerskabet, valgte kejser Wilhelm 2. o. 1900 at udbygge Metz til en tysk forpost. En ny bydel blev påbegyndt 1902, og her gik kejseren personligt ind og fik en række bygninger, især banegården, hovedpostkontoret og en stor protestantisk kirke, opført i en ny rigstysk stil – en romansk stil, der skulle antyde kontinuitet mellem middelalderens tyske kejsere og Wilhelms eget Hohenzollernske kejserhus. Parallelt hermed lod kejseren en borgruin i Vogeserne, Hochkönigsburg, restaurere til et tysk symbol i vest. Resultatet blev, at arkitekturen blev stærkt politiseret i Metz, hvor de fransksindede bygherrer og arkitekter til gengæld valgte at bygge i en traditionel pariserstil fra før 1871. Og selv om denne stil var forældet allerede o. 1900, blev den ikke mindst brugt med fuld musik efter genforeningen med Frankrig 1918

Roland

Figuren "Roland" på banegården i Metz blev oprindeligt udført med den tyske guvernør Haeseler om model; i 1918 blev han ændret til en gallisk kriger, men i 1940 atter gjort til tysk ridder - og genfransket i 1944!

Både i Metz og Strasbourg har man imidlertid forsonet sig med den tyske fortid; siden 1980'erne er der blevet forsket og skrevet om disse nye bydele - og i dag går begge byer efter at få deres "Neustadt" anerkendt som UNESCO World Heritage! Forsoning er der derimod ikke meget af i Sydtyrol, hvor de to parter, italienere og tysk-tyrolere, især i byen Bozen/Bolzano står stejlt over for hinanden. Da Sydtyrol blev italiensk i 1919-21, påbegyndte Italien en massiv italienisering, der især tog fart efter af Mussolini havde taget magten i 1922. Bolzano/Bozen blev nu udvalgt til at være italiensk-fascistisk mønsterby; en massiv indvandring sydfra blev iværksat og en helt ny bydel blev opbygget. I denne bydel blev der bl.a. bygget et sejrsmonument i form af en romersk triumfbue, en "sejrsplads" med monumental arkitektur, en plads med prangende bygninger, bl.a. det fascistiske partis hovedkvarter med en 50 m lang Mussolini-frise m.m. Mange af bygningerne var i romersk-fascistisk stil, men bygninger for ungdom og sport blev dog bygget i avanceret modernisme, mens nogle boligkvarterer blev bygget i italiensk byggeskik - og i den indre by blev flere bygninger "italieniseret". Efter Anden Verdenskrig rørte man stort set ikke Mussolini-tidens monumenter, bl.a. fordi de lokale italienere var stærkt nationalistiske. Først for 10-15 år siden er man begyndt at ophøre med officielle fejringer omkring sejrsmonumentet - der til gengæld er overtaget af det italienske nyfascistiske parti. Der har også været folkeafstemning i byen om et evt. nyt navn til "Sejrpladsen", der blev nedstemt af byens italienske flertal. Til gengæld har den sydtyrolske regering ladet alle de østrigske monumenter, der blev fjernet af italienerne i 1930'erne, genopstille på den gamle tyske bydels pladser - og bymuseet har fået sit østrigske tårn tilbage! Historikere fra begge sider taler i dag for bevaring også af de mest ubehagelige historiske minder - men f.eks. Mussolinifrisens fremtid er endnu uvis.

Sejrsmonument

Sejrsmonumentet i Bozen/Bolzano, rejst 1928 som første led i skabelsen af en helt ny italiensk-fascistisk bydel. Restaureret af fredningsmyndighederne i Verona mod den lokale regerings ønske.

Sammenligner man med Sønderjylland/Slesvig, må man sige, at situationen i dag er mere fredelig end i Sydtyrol - men til gengæld er vi noget bagefter franskmændene mht. at fremhæve og værdsætte "de andres" kulturarv, dvs. de tyske offentlige bygninger. Sammenligner man de andre grænseegne med Sønderjylland før og efter Første Verdenskrig, opdager man også nogle interessante forskelle og ligheder. Den tyske arkitektur, ikke mindst marinestationerne i Sønderborg og Mürwik, var ligesom de store bygninger i Metz i høj grad kejser Wilhelm 2.s projekt. Og ligesom i Elsass/Alsace fik vi til gengæld en "hjemstavnsarkitektur", der var meget fælles for begge parter. Der blev derfor heller ikke, som i Metz eller Sydtyrol, noget brud i 1918-20. I Sønderjylland fortsatte de lokale sønderjyske arkitekter med den danske "Bedre Byggeskik", der føltes som 100% dansk, men på mange måder var forankret i den sønderjyske tradition. Lidt svarende til, at man i Strasbourg efter 1918 fortsatte med en regional klassicisme, der var nationalt neutral, men som også dyrkedes i Tyskland og flere andre europæiske lande.

Næste trin i projektet bliver en studierejse til Polen, især Poznán, der som "Posen" blev kejser Wilhelm 2.s tyske forpost i øst med kejserligt slot og offentlige kolossalbygninger. Derefter skulle alt være parat til at skrive bogen "Arkitektur til grænsen", som museet vil søge at få udgivet på både dansk, tysk og fransk.

 


13. september 2013

En kolorist fylder 100 år - også i Haderslev

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk

Arkæologi Haderslev

I Arkæologi Haderslevs forhal hænger et stor stenrelief. Det er udført af Carl-Henning Pedersen. Den 23. september kunne den danske cobra-maler Carl- Henning Pedersen være fyldt hundrede år. Det blev fejret på Arken ved Ishøj med en stor udstilling i foråret, og den kan nu kan ses på "Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum" i Herning, men Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev er også med til fødselsdagen. Den 23. september kl. 14.00 fortæller museumsinspektør og kunsthistoriker Ole Jul fra Tønder Kunstmuseum om Carl Henning Pedersen, hans værker og ikke mindst om stenrelieffet i museets forhal.

Carl-Henning Pedersen

Stenrelieffet fra 1978 udført af Carl- Henning Pedersen og sat op i museets forhal.

I 1976 blev Arkæologi Haderslevs nuværende bygning indviet. Bygningen fremstår i 1970'ernes enkle materialer; beton, tegl, glas og aluminium. Den er firkantet som en skotøjsæske eller mere poetisk som et smykkeskrin på søjler. Nederst i bygningen ligger administration og publikumsfaciliteter, og øverst er alle fortidens herligheder udstillet eller opmagasineret under betryggende forhold.

Masser af farver

Mens museet udefra synes nok så kedeligt, brunt og anonymt, så ændres synet når man træder indenfor. Straks inde i museets forhal ser man det farvestrålende store billede på væggen af Carl-Henning Pedersen. Et stort stenrelief bestående af 12 x 22 keramiske fliser og 3 x 5,5 m stort. Det blev afsløret i 1978, og er en gave i forbindelse med museets udbygning i 1976.

Det sprudler af farver i røde, gule, blå og grønne nuancer. Her er eventyr og fantasi, urhav og mærkelige væsner. Om man kan ane historiens vingesus eller fortiden i værket, er op til beskueren. Men som 23 årige i 1936 kom Carl-Henning Pedersen faktisk på Nationalmuseet efter lukketid for at male.

Relieffet er doneret af Sønderjyllands Amt og Haderslev Kommune efter forslag fra Statens Kunstfond.

Værket på museet i Haderslev er en "typisk" Carl-Henning Pedersen med sine bølger, farver og gemte figurer. Men megen opsigt har det aldrig vakt, hverken da det blev afsløret for 35 år siden eller siden. Det råder museet nu bod på, netop på værkets mesters 100-års dag, den 23. september kl. 14.00 - 15.00, hvor der er foredrag.

Der er på dagen gratis adgang til foredraget og museets øvrige udstillinger.

 


3. august 2013

Vis os hvad du har i gemmerne!

Af museumsinspektør Merete Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev inviterer til arrangementet "Hvad er det?" den 14. september 2013 - kl. 13.00 -16.00. Arrangementet går i al sin enkelthed ud på, at alle den dag og ganske gratis kan komme til museet og få mere at vide om egne fundne flint- eller metalgenstande. Der vil være information om hvad Danefæ er, og hvad man skal gøre, hvis man er så heldig at finde noget ganske specielt, som kunne være danefæ. Man kan prøve en metaldetektor. Har man ikke selv ting med, har museerne til lejligheden fundet genstande frem, som publikum må kigge på, røre ved og gætte hvad er.

Hvad er det?

Der bliver rig lejlighed til selv at gætte med  ved "Hvad det er ?" på Arkæologi Haderslev 14. september.

Foto: Merete Essenbæk.

Ikke alt der glimrer, er guld…

Ved arrangementet "Hvad er det?" er der i år fokus på det at finde genstande ved hjælp af en metaldetektor. Der vil være lejlighed til at se tre små montreudstillinger. I en montre vises, hvad man har fravristet en mark ved Dybbøl af krigsgods. I en anden montre kan man se eksempler på hvilke metaller, man kan finde, når man går med metaldetektor - ikke alt er guld, men alt har en historie. Og som vanligt vil museet også vise en udstilling af flintgenstande. I en tredje montre vises nemlig kampvåben af flint, det drejer sig om dolke, økser og flotte knive.

Der vil også være mulighed for at komme med bag museets kulisser i magasinerne, og ikke mindst vil eksperter i metaller og flint kunne fortælle mere om publikums medbragte genstande. Man vil kunne få mere at vide om flintgenstande, bl.a. hvordan man ser forskel på flint bearbejdet af mennesker og naturligt tildannet flint.

Museet får ofte indleveret samlinger af flintgenstande som skal gennemgås, sorteres og registreres. Har man lyst til at være med til den proces, kan man til arrangementet være med til at finde ud af, hvad der gemmer sig af egentlige redskaber i en samling af flintskærver.

Tingene er dine

Ligger man inde med et flinteredskab, en økse, et lerkarskår eller anden oldsag tilbyder museet altså at fortælle historien. Hvad er det, hvad har det været brugt til og hvor gammelt er det? Medbring foruden genstanden så mange oplysninger om den som muligt, f.eks. hvor den er fundet. Museet tager naturligvis ikke genstanden fra ejeren, den tilhører ham eller hende. Men er der tale om genstande i ædelmetal (bronze-guld-sølv), mønter eller helt specielle ting, er der ofte tale om danefæ, og da gælder der andre regler, og måske vanker der oven i købet en findeløn!

Metaldetektor

Prøv en metaldetektor på museet græsplæne og se hvor let – eller svært det er.

Foto Merete Essenbæk .

Amatørarkæologer leder og finder

"Hvad er det" dagen arrangeres i samarbejde med foreningen Sønderjyllands Amatørarkæologer. Foreningen vil på dagen vise, hvad de har fundet, når de går med metaldetektor ude på museets udgravninger. Der vil være lejlighed til at prøve en metaldetektor af på en til lejligheden opstillet bane. Og ikke mindst vil man kunne få mere at vide om foreningens arbejde, se billeder og høre dem fortælle.

Prøv selv

Naturligvis er der også en lille konkurrence. I år er det metalgenstande man skal gætte hvad er, og i en rodekasse skal man forsøge at finde de metalgenstande der er mere end blot bøjede søm.

 


 



pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·