logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Det sker i Museum Sønderjylland
 
Pressemeddelelser


Tidligere PRESSEmeddelelser:


November 2016

Oktober 2016

September 2016

August 2016

Juli 2016

Juni 2016

Maj 2016

April 2016

Marts 2016

Februar 2016

Januar 2016


December 2015

November 2015

Oktober 2015

September 2015

August 2015

Juli 2015

Juni 2015

Maj 2015

April 2015

Marts 2015

Februar 2015

Januar 2015


December 2014

November 2014

Oktober 2014

September 2014

August 2014

Juli 2014

Juni 2014

Maj 2014

April 2014

Marts 2014

Februar 2014

Januar 2014


December 2013

November 2013

Oktober 2013

September 2013

August 2013

Juli 2013

Juni 2013

Maj 2013

April 2013

Marts 2013

Februar 2013

Januar 2013


December 2012

November 2012

Oktober 2012

September 2012

August 2012

Juli 2012

Juni 2012

Maj 2012

April 2012

Marts 2012

Februar 2012

Januar 2012


December 2011

November 2011

Oktober 2011

September 2011

August 2011

Juli 2011

Juni 2011

Maj 2011

April 2011

Marts 2011

Februar 2011

Januar 2011


December 2010

November 2010

Oktober 2010

September 2010

August 2010

Juli 2010

Juni 2010

Maj 2010

April 2010

Marts 2010

Februar 2010

Januar 2010


December 2009

November 2009

Oktober 2009

September 2009

August 2009

Juli 2009

Juni 2009

Maj 2009

April 2009

Marts 2009

Februar 2009

Januar 2009


Oktober kvartal 2008

Tidligere udsendte museet med jævne mellemrum nyhedsbreve.

De sidste udgaver af nyhedsbrevene kan se her:

Nyhedsbrev nr. 7 - 2008

20. november 2008

Nyhedsbrev nr. 6 - 2008

8. oktober 2008

Nyhedsbrev nr. 5 - 2008

28. august 2008

Nyhedsbrev nr. 4 - 2008

1. juli 2008

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

      pressemeddelelser      

Bookmark and Share

Det sker

rundt i Museum Sønderjylland

Arkæologi Haderslev
Bymuseet i Haderslev
Cathrinesminde Teglværk
Drøhses Hus
Dybbøl Mølle
Ehlers Lertøjssamling
Historiecenter Dybbøl Banke
Højer Mølle
ISL-Lokalhistorie
Jacob Michelsens Gård
Kulturhistorie Tønder
Kulturhistorie Aabenraa
Kunstmuseet
Brundlund Slot

Kunstmuseet i Tønder
Naturhistorie og Palæontologi
Oldemorstoft
Skærbæk
Slesvigske Vognsamling
Sønderborg Slot

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Juni måned 2014

 


19. juni 2014

Sommer på museet!

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk,

Arkæologi Haderslev

Alt udenfor viser lige nu, at det er sommer, og på museums-kalenderen på Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev står fra 1. juli også SOMMER med store bogstaver. I børnenes første sommerferieuge er der aktiviteter om middelalderen. De fire første onsdagsaftner i juli afholder museet de traditionsrige "Sommeraftner på museet" med gøgl, dans og musik foran museet på grønsværen. Og hele sommerferien kan man gå på opdagelse i museets udstillinger og finde sin livstråd!

Det lille Orkester

"Det lille Orkester" der spiller den 2. juli.

Museets første sommeraften den 2. juli er med temaet dans, musik og bevægelse for børn og voksne. Et par håndfulde unge mennesker fra DGI's Rephold i Sønderjylland giver den gas på grønsværen og leverer både salto og skrue. Lidt mindre skrue er der nok over Haderslev Seniordansere, men glæden er på mindst 110%. En sommeraften på museet er naturligvis også med spasmageren "Gøgler Anton" alias Anton Niemann fra Haderslev, mens aftenens musikindslag leveres af "Det lille Orkester" fra Skodborg, der iført høj hat, kjole og hvidt giver den gas for fuld udblæsning.

Sommeraftner - Gøgler Anton

"Gøgler Anton".

Foto: Merete Essenbæk.

Trylleri og dans er i centrum for museets anden sommeraften. Den 9. juli er der besøg af tryllekunstner Ole Beck, der nok skal få publikum til at måbe, når de "snydes" i magiens verden, og Trylle-Nissen, der tryllebinder ikke mindst de mindste med alle sine ballondyr. Samme aften er der igen dans på programmet ved "Haderslev og Omegns Folkedansere" og dansepigerne fra "Randis Dans".

I musikkens verden

Den tredje sommeraften er totalt i musikkens tegn, hvor der er tre meget forskellige indslag på programmet. Det første nummer leveres af "Haderslev Tambourkorps", der med march-, film- og popmusik forhåbentligt kan blæse evt. regnbyger væk! I år har vi været så heldige at få "Marimba Steel Band" fra Flensborg på besøg. Nogle meget dygtige unge mennesker, der bl.a. er prisvindere ved Syddansk Talentkonkurrence 2014 slår stokkene an og spiller bl.a Anders Koppel-kompositioner. Aftenen slutter med evergreens og dejlig sommermusik leveret af "Bror Kalles Trio med sangerinden Lea".

Leger med ilden

Traditionen tro er der også ildshow på programmet. Det sker på årets sidste sommeraften den 23. juli. Cirkus Aroma slutter aftenen af med et spektakulært ildshow.

Sommeraftner - Ildshow

Cirkus Aroma med ildshow.

Foto: Merete Essenbæk.

Men inden gnister og røg fylder sommeraftenen er der trylleri ved Jørgen Fevre og lækker renæssancemusik ved "Bjælderne" fra Haderslev og musikgruppen "Asynje". Bjælderne tager os med på eventyr til steder hvor, drabelige helte og skønne prinsesser bor. "Asynje", der har over 500 koncerter på bagen, vil på bl.a. fiddel, viola , lyre og drejelire hensætte os til musikkens verden, som den måske lød for 500 år siden.

Og så er det gratis….

Sommeraftner på Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev er en gammel tradition, der har mere end 35 år på bagen. Aftnerne er arrangeret i samarbejde med Haderslev Arkiv- og Museumsforening og er støttet økonomisk af Visit Haderslev. Sommeraftnerne begynder kl. 19.00 med åbning af museet og håndværksboderne og kl. 19.30 med underholdningen. Først synger vægterne, at klokken er slagen 19, vi synger alle en fælles sommersang akkompagneret af organist og pianist Mikaela Jakobsen, og så tager sommeraftnernes konferencier Gunnar Asmussen over og byder velkommen.

Der er gratis adgang både til den udendørs underholdning og til museets udstillinger.

Der er mulighed for at købe mad og drikke og få en tur i en gammeldags hestevogn.

 

Det fulde program for alle årets

"Sommeraftener" kan ses HER ...

Sommeraften-plakat

 

Gennem middelalderen med nål og tråd….

Den første uge i skolerne sommerferie fra 1. - 4. juli, hver dag kl. 10.00 - 16.00, kan man prøve kræfter med middelalderen. I museets lille bulhus skal der hver dag over åben ild kokkereres til både bonde og konge. Her serveres byggrød og stegte salte sild med sennep, men også kød i herresovs med alverdens krydderier og til dessert figner, kirsebær og mandler.

Middelaldermad   Spises af egen ske

Sommerferieaktivitet - der koges og steges og snittes... - og spises mad med egen ske.

Foto: Merete Essenbæk.

Udenfor huset har væveren stillet væven op og på små spjældvæve kan man fremstille sit eget bælte i kulørte farver. Er man mere til træ og kniv kan man snitte skeer og spillebrikker og naturligvis både lære at spille dam og Nefatavl inden dagen rundes af med mad fra stjertpotten spist med egen ske!

Livets tråd

I underverdenen sidder de tre norner Urd, Verdande og Skuld og spinder hvert eneste menneskes livstråd. Når livet er slut kapper de tråden, og det er nornerne, der bestemmer hvornår! Det troede vikingerne i hvert tilfælde på.

 

Livets tråd

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der væves.

Foto: Merete Essenbæk.

 

På museet kan man hele sommerferien følge livets tråd og lære mere om dragter, uld og vævning gennem oldtiden og middelalderen. Turen slutter naturligvis med, at man finder ud af, hvor lang ens livstråd bliver, og man bydes på en styrkende eliksir.

Det koster 15 kr. at gå på opdagelse i museets udstillinger efter livets tråd og 25 kr. pr. deltager ved middelalderprogrammet - men så er der også mad oven i!

Har man sommer-FUNcard, er der rabat til begge aktiviteter.

På jagt i udstillingen

 


19. juni 2014

1864-1920 – tiden under tysk styre

Af museumsinspektør René Rasmussen

Sønderborg Slot

App screenshot

iPad Screenshot.

Gratis udstillings-app tilgængelig i App Store.

App’en fungerer som museumskatalog på tre sprog til vores permanente udstilling om tiden under tysk styre 1864-1920.

 

 

App'en - som er gratis - kan hentes HER ...

1864-1920 App

 


18. juli 2014

Nyt initiativ på Sønderborg Slot:

omvisninger i skoleferien

Af overinspektør Carsten Porskrog Rasmussen

Sønderborg Slot

I skolernes sommerferie tilbyder Sønderborg Slot som noget nyt omvisninger også for de gæster, der ikke kommer i grupper. Hver tirsdag og torsdag er der to omvisninger på dansk, og om onsdagen tilbydes de samme på tysk.

Det sker første gang tirsdag 1. juli og sidste gang torsdag 7. august.

 

Den første omvisning kl. 11.00 handler om slottet og dets historie.

Turen går gennem de bedst bevarede af slottets historiske rum: bl.a. drabantsalen, køkkenet, slotskirken og riddersalen, og der bliver fortalt om middelalderborgen, det store hofliv på Slottet i 1500-tallet, og Christian 2.s fangenskab.

               Lucas Cranachs portræt

               af Christian 2.

Christian II

 

Den anden omvisning begynder kl. 13.30 og handler om krigen i 1864. Den omfatter den permanente udstilling om krigen med samtidige våben og den store model af dybbøl banke og Sønderborg, som de så ud i 1864. Omvisningen omfatter også særudstillingen "Mennesker i krigen - 1864", hvor der fortælles om nogle af de enkeltpersoner, udstillingen fokuserer på, og de historiemalerier, der indgår.

Dettmann

Ludwig Dettmann's store maleri fra krigen 1864 der bl.a. kan ses i udstillingen "Mennesker i krigen - 1864".

Man betaler almindelig entré for at komme ind på slottet, men ellers er omvisningerne gratis.

"Vi har ønsket at gøre vores tilbud til turisterne bedre", og "Omvisningerne er en mulighed for at få en ekstra oplevelse ud af at besøge slottet. Vi håber, at publikum tager godt imod det".

 


12. juni 2014

Troens landskab

– religion i Vestslesvig før og nu

Af overinspektør Elsemarie Dam-Jensen

Kulturhistorie Tønder

Hvad har en rekonstruktionstegning af en jernalderkultplads ved Rosinfelt, en gipskopi af Thorvaldsens Kristusfigur og en tropehjelm med hinanden at gøre? Alle tre ting indgår i den nye udstilling som Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder åbner lørdag den 21. juni 2014 - kl. 15.00.

Troens landskab 1

Temaet er "Troens landskab". Titlen skal forstås både konkret – religionen har sat sit aftryk overalt i det vestslesvigske kulturlandskab - og i overført betydning, gennem fortællinger om, hvordan religionen er kommet til udtryk i befolkningens liv i forskellige tidsperioder. Udstillingen er en bred kulturhistorisk fortælling om, hvordan religionen optræder synligt i form af gravhøje, kirker, missionshuse og mange af de genstande, som gennem tiderne er blevet brugt både i hjemmene og i offentlige religiøse sammenhænge til at styrke troen og vise fromhed. Men udstillingen vil også gå bagom genstandene og forsøge at give et billede af, hvad tro har betydet for befolkningen i forskellige perioder i Vestslesvig

TRoens landskab 2

Anledningen til udstillingen er 250-året for salmedigteren og biskoppen H. A. Brorsons død, derfor fylder Brorson, pietismen i Vestslesvig, og de mange institutioner den medførte, meget i udstillingen.

Men den begynder før Adam og Eva. – Nemlig med et par fortællinger fra den førkristne tid om jernalderens offergaver og kultpladser.

Med kristendommens indførelse begyndte det store kirkebyggeri. Alene i Tønder Provsti er der i dag stadig 29 kirker, som alle er opført i middelalderen. De vises som billeder i udstillingen, hvor også enkelte inventarstykker fra kirkerne er med, bl.a. ting, som har været i museets samling siden grundlæggelsen i 1923, men som aldrig har været vist før. Pietismen belyses med musikeksempler, pauker fra Kristkirken, tidens nye opfindelse: salmenummertavler, men også med de mange former for hverdagsting med bibelske  billeder: manglebrætter, jernovnsplader, bislagsbænke, hollandske bibelfliser og navneklude. Der fortælles også om de mange velgørende institutioner, som pietismen medførte, bl.a. de jordlegater, der stadig ligger i Tøndermarsken, og hvor lejeindtægterne helt som på Brorsons tid går til sociale formål i Tønder.

Troens landskab 3

Der fortælles om forskellige skikke ved livets højtider, om Brødremenighedens betydning i Vestslesvig og om 1800-tallets  vækkelser. Fra denne periode fylder de broderede skriftsteder og religiøse olietryk flere vægge, deres udbredelse har været stor, og de er endnu bevaret med veneration.

Også Ydre Mission har spillet en rolle, især i forbindelse med Breklummissionens virksomhed i Indien og Afrika – derfor er tropehjelmen med! 

Troens landskab 4

I forbindelse med udstillingen har der været en feltundersøgelse ved studerende fra Aarhus Universitet om pietismens arvtagere i nutidens Vestslesvig. Resultater fra dette projekt indgår i udstillingen.

Udstillingen er et led i EU-projektet "Musik og religion mellem Ribe og Rendsborg", der blev påbegyndt for et års tid siden (læs HER ...). Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf på tysk side og Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder og Løgumkloster Kirkemusikskole på dansk side.

 


11. juni 2014

1864 – Slaget om Dybbøl

Af museumsinspektør René Rasmussen

Sønderborg Slot

iPad Screenshot.

Gratis 1864-app tilgængelig i App Store.

App’en fungerer som guide til vores store Dybbøl Model, men kan også bruges som en gratis introduktion til 2. slesvigske Krig på tre sprog.

 

 

App'en - som er gratis - kan hentes HER ...

App


 



pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·