logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Det sker i Museum Sønderjylland
 
Pressemeddelelser


Tidligere PRESSEmeddelelser:


November 2016

Oktober 2016

September 2016

August 2016

Juli 2016

Juni 2016

Maj 2016

April 2016

Marts 2016

Februar 2016

Januar 2016


December 2015

November 2015

Oktober 2015

September 2015

August 2015

Juli 2015

Juni 2015

Maj 2015

April 2015

Marts 2015

Februar 2015

Januar 2015


December 2014

November 2014

Oktober 2014

September 2014

August 2014

Juli 2014

Juni 2014

Maj 2014

April 2014

Marts 2014

Februar 2014

Januar 2014


December 2013

November 2013

Oktober 2013

September 2013

August 2013

Juli 2013

Juni 2013

Maj 2013

April 2013

Marts 2013

Februar 2013

Januar 2013


December 2012

November 2012

Oktober 2012

September 2012

August 2012

Juli 2012

Juni 2012

Maj 2012

April 2012

Marts 2012

Februar 2012

Januar 2012


December 2011

November 2011

Oktober 2011

September 2011

August 2011

Juli 2011

Juni 2011

Maj 2011

April 2011

Marts 2011

Februar 2011

Januar 2011


December 2010

November 2010

Oktober 2010

September 2010

August 2010

Juli 2010

Juni 2010

Maj 2010

April 2010

Marts 2010

Februar 2010

Januar 2010


December 2009

November 2009

Oktober 2009

September 2009

August 2009

Juli 2009

Juni 2009

Maj 2009

April 2009

Marts 2009

Februar 2009

Januar 2009


Oktober kvartal 2008

Tidligere udsendte museet med jævne mellemrum nyhedsbreve.

De sidste udgaver af nyhedsbrevene kan se her:

Nyhedsbrev nr. 7 - 2008

20. november 2008

Nyhedsbrev nr. 6 - 2008

8. oktober 2008

Nyhedsbrev nr. 5 - 2008

28. august 2008

Nyhedsbrev nr. 4 - 2008

1. juli 2008

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

      pressemeddelelser      

Bookmark and Share

Det sker

rundt i Museum Sønderjylland

Arkæologi Haderslev
Bymuseet i Haderslev
Cathrinesminde Teglværk
Drøhses Hus
Dybbøl Mølle
Ehlers Lertøjssamling
Historiecenter Dybbøl Banke
Højer Mølle
ISL-Lokalhistorie
Jacob Michelsens Gård
Kulturhistorie Tønder
Kulturhistorie Aabenraa
Kunstmuseet
Brundlund Slot

Kunstmuseet i Tønder
Naturhistorie og Palæontologi
Oldemorstoft
Skærbæk
Slesvigske Vognsamling
Sønderborg Slot

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

November måned 2015

 


26. november 2015

Jul på museet  for 700 børn og nisser!

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Selv om græsset stadigvæk er grønt, og det ikke kun er juleroser der blomstre, viser kalenderen ALTSÅ snart december og jul.  Arkæologi Haderslev holder "Jul på museet"  mandag - fredag kl. 10.00 - 16.00 og i weekenden kl. 13.00 - 16.00 frem til 23. december.  Jul på museet i Haderslev betyder nisser, julestue og juletræer. Fra 29. november kan man følge i museumsnissernes fodspor, se hvad de har lavet af narrestreger og ikke mindst få en lille historie om julen og dens traditioner i gamle dage. En oplevelse som mere end 700 forventningsglade børn skal deltage i.

"I nissernes fodspor " - børnene skal hjælpe mor Alma med at lave guirlander som skal pynte op i de gamle huse !

Foto: Merete Essenbæk.

I anledningen af julen flytter Arkæologi Haderslevs lille nissefamilie ind i museets udstillinger. I år begynder juleløjerne med nisserne den 23. november, hvor de første jule- og nisseglade børn skal på jagt efter de jule-hjælpsomme nisser.

Museets nisser har man naturligvis aldrig set, men ud fra fodspor, som er fundet rundt på museet ude og inde, ser det ud til, at en voksen nisse vejer ca. 300 g, før han har spist en stor portion risengrød, bruger str. 10 i sko, men allerhelst går med bare fødder.

50 kg mel, 2000 nelliker og 700 børn!

Nisserne ønsker sig, akkurat som menneskene, i december nye ting og sager. Men de får ikke alt på en gang. Hver dag åbner museets ansatte sammen med tilmeldte børn og voksne en låge i den store julekalender. Når det er gjort, og gaven er sat ind på deres loft, der i julens anledning er flyttet ind på museet, skal alle børn hjælpe nissemor Alma med at bage, men først skal de rundt på museet for finde kanelen, for den har nisserne nemlig taget.

Nissemor Lone tryller

Foran den store julekalender trylles der små nissegaver frem. Her er det nissemor Lone der tryller.

Foto: Merete Essenbæk.

Over 700 børn fra børnehaver og indskoling har meldt sig til arrangementet "I nissernes fodspor", som løber af stablen på museet mandag - fredag formiddage frem til 16. december. Ud over at finde nissefodspor er børnene med til at lave dej til brune kager, de danser om juletræet, leger de gamle julelege og til slut får de historien om, hvordan det alligevel blev en god jul for skomageren og hans nisse i Apotekergade i Haderslev for mere end 100 år siden.

Julestue for hele familien

Første søndag i advent, den 29. november, skydes julen traditionen tro ind på museet.  Mellem kl. 13.00 - 16.00 sælger købmanden friskmalet kaffe og bom fra den gamle butik i museets udstillinger. Tombolaen ruller, og måske kan du vinde en julegave. Julen synges ind af luciapigerne og børstenbinderen, pilefletteren og glasperlemageren er på besøg. For børnene er der æbleskiver, julemand, en lille julekonkurrence og mulighed for at lave sin egen julekalender. Der er gratis adgang til arrangementet.

Det gamle juletræ

Juletræet i Haderslevstuen er pyntet.

Fotos: Merete Essenbæk.

På museet holdes andre juletraditioner også i hævd. Det betyder, at den gamle Haderslevstue er pyntet op til jul a la 1870'erne. Grantræet er pyntet med lys, kræmmerhus og roser og gaverne til børnene er sat frem.

En julet butik

I museets butik bugner det med julerier og julegaver. Der er glaskugler i alverdens farver og faconer til juletræet. Der er bøger om julens mad, om nisser og julens sange og traditioner gennem tiderne, og selvfølgelig er der også nisser til enhver lejlighed. Der er bløde nisser, røde nisser, søde nisser, og så er der kravlenisser.

Skal man finde en lidt anderledes julegave, har butikken et flot varieret udvalg af designer tørklæder og smykker i sølv og horn.

Butikken og museet holder åben mandag - fredag fra kl. 10.00 - 16.00 frem til 23. december 2015 og i weekenden fra kl. 13.00 - 16.00.

 


5. november 2015

Museum Sønderjylland får million bevilling fra A.P. Møller Fonden

Glæden er stor i Museum Sønderjylland - både hos formand Jens Møller, overinspektør Carsten Porskrog Rasmussen og direktør Orla Madsen.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har bevilget 7 millioner til nye permanente udstillinger på Sønderborg Slot. Bevillingen er givet til en udstilling om Sønderjylland 1920-2019. Fonden har tidligere støttet udstillinger om perioden 1864-1920, som åbnede 2011-13.

Genforeningsudstilling

Fra udstillingen om Genforeningen, som åbnede i 2012.

Med den nye bevilling bliver det muligt for museet at føre de historiske udstillinger op til nutiden. Udstillingerne skal især fokusere på Sønderjyllands særlige historie som grænseland - nationale modsætninger, mindretal og i dag åben grænse, men også de særlige sønderjyske træk fra grænsehandel til ringridning.

"Det er en imponerende flot støtte, som betyder, at arbejdet med de nye udstillinger nu kan gøres færdigt - også i god tid inden 100 års jubilæet for Genforeningen i 2020", udtaler Carsten Porskrog Rasmussen.

"Bevillingen ligger fornemt i forlængelse af den tidligere støtte, museet har fået til de nye udstillinger på Sønderborg Slot. Udstillingerne ville slet ikke kunne opbygges uden denne markante økonomiske støtte", siger Orla Madsen.

Bestyrelsesformanden for museet, Jens Møller er også yderst tilfreds :  "A.P. Møller Fondens støtte til det danske og ikke mindst sønderjysk/slesvigske kulturliv er uvurderlig. Vi er på museet meget taknemmelige for den flotte bevilling, men jeg er også som formand for museet rigtig tilfreds. Bevillingen er jo også et skulderklap til det arbejde, der bliver gjort i museet”.

Arbejdet med de nye udstillinger påbegyndes snarest og ventes at strække sig over ca. tre år.

Yderligere oplysninger kan fås hos:

Carsten Porskrog Rasmussen, tlf.: 73 12 14 01

og Orla Madsen, tlf.: 21 78 41 03.

 


4. november 2015

Ny bevilling til projektet om

havebyer i Danmark

Af Helle Ravn & Peter Dragsbo

Efter at Farumgaard-fonden i juni bevilgede 40.000 kr. til Peter Dragsbo og Helle Ravns projekt om havebyer i Danmark, har Dreyers fond til udforskning af arkitektur og arkitekturhistorie netop støttet projektet med 35.000 kr. Derved kan de to forskere gennemføre hele det ønskede program for studierejser til Danmark, England og Tyskland.

Margarathenhöhe

Margarethenhöhe, Essen.

Projektet om havebyer i Danmark, som skal afsluttes med en bog, handler om hvordan den engelske idé om The Garden City, som første gang blev lanceret af Ebenezer Howard i 1898, fik indflydelse på bygningen af byer og forstæder i Danmark - med udblik til Tyskland og andre lande - i perioden 1900-1925. Bogen skal, når den kommer i løbet af 2016, både vække interessen for et indtil nu ret ukendt historisk boligmiljø i Danmark og fungere som indlæg i debatten om vore byer i fremtiden. Her håber de to forskere, at havebyerne kan fungere som en inspiration til at huske den menneskelige og overskuelige skala og behovet for "skønhed" som modvægt mod tidens storskalaprojekter og industrialiserede senmodernisme.

Gennem sommer og efterår har Peter Dragsbo og Helle Ravn gennemført første del af det planlagte rejseprogram. I begyndelsen af august gennemførte de et studieophold i København,  hvor de besøgte, gennemfotograferede og beskrev i alt 10 havebyer og haveby-lignende bebyggelser i Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommuner. I tilknytning hertil blev der taget ca. 10 interviews med beboere i de pågældende havebyer, samt besøgt forskellige arkiver for at se ældre billedmateriale og arkivalier. Desuden besøgte de tre havebyer i Helsingør og  Nakskov samt en række havebyer i Odense.

Letchworth

Letchworth i England.

I august tog Peter Dragsbo og Helle Ravn så til England, hvor de besøgte de fem vigtigste havebyer: Letchworth (den første haveby efter Ebenezer Howards idé, 1904 ff.), Welwyn Garden City (den anden haveby påbegyndt 1918), Bournville (Cadbury-virksomhedens haveby ved Birmingham, påbegyndt 1888), Port Sunlight (Lever-koncernens mønster-haveby ved Liverpool, påbegyndt 1895) samt Hampstead Garden Suburb i London (den første og modelskabende have-forstad, påbegyndt 1906). Desuden har de tidligere besøgt den store tyske haveby Margarethenhöhe i Essen - havebyen, der blev grundlagt af Krupp-familien og som fortsat er unik og som dengang havde stor betydning for udviklingen af haveby-tanken i Europa.

Allerede nu synes de to forskere, at de har fået ændret og nuanceret billedet af både selve begrebet "haveby" og forholdet mellem de berømte engelske havebyer og havebyerne i Danmark og Tyskland. For det første skal haveby-tanken i hvert enkelt land ses i sammenhæng med landenes politiske og sociale dagsorden. I England var Ebenezer Howards tanke om Garden Cities of To-morrow (1898) en videreførelse af mange års arbejde for en reform af samfundet, ikke mindst de vildtvoksende industrialiserede storbyer og deres elendige arbejds- og boligforhold. De havebyer, som blev bygget af filantroper som Lord Lever og familien Cadbury, var derfor "havebyer før havebyen" og kom i virkeligheden til at spille en lige så stor rolle for ideens udbredelse i Europa som Howard og de to Garden Cities. Samtidig blev haveby-bevægelsen i England i høj grad en bevægelse for planlægning af byer, med stor betydning for Europas senere byplanhistorie.

Margarethenhöhe

Margarethenhöhe, Essen.

I Tyskland og Danmark var begrebet byplanlægning allerede før 1900 en del af udviklingen, samtidig med at der ikke som i England var grobund for anlæg af helt nye byer. Havebyen i de to lande blev derfor primært haveby-kvarterer i storbyens udkant. Og hvor haveby-bevægelsen i England i høj grad blev udviklet af filantroper og idealister, blev det i Danmark og Tyskland især arbejderbevægelse, der blev grundlæggere, bl.a. takket være de to landes love om støtte til byggeforeninger i hhv. 1889-91 og 1898. De danske arbejderbyggeforeninger, der blev dannet i årene efter 1898, blev - i modsætning til de tyske foreninger - også en slags havebyer med tæt-lav bebyggelse med arkitektonisk fællespræg, grønne områder og haver samt fællesbygninger og -faciliteter. De er derfor taget med i undersøgelsen, selv om de blev bygget, inden den engelske haveby for alvor slog rod i Danmark i årene 1911-12.

Et andet centralt spørgsmål har været at analysere, hvad der egentlig mentes med "haveby". Her stod det efter rejsen til England klart, at man i de engelske havebyer egentlig ikke havde lagt særlig vægt på de private haver. Haven ved huset skulle her primært være til pryd og rekreation - ja, faktisk ser det ud til, at Howard og andre mente, at slid i en køkkenhave slet ikke hørte hjemme i fritiden. Med Garden City mentes derfor mere "byen, anlagt som en have", dvs. med grønne områder, træer og forhaver - eller måske endda "byen i haven", forstået som, at havebyerne skulle have tæt kontakt til et omgivende bælte med landbrug, natur og kolonihaver. Heroverfor står de danske arbejderbyggeforeninger fra tiden 1898-1910, hvor der ud over pyntelige forhaver også var store nyttehaver til hver bolig - parallelt med koloni- og parcelhaverne, hvis mål også var at gøre arbejderfamilierne delvis selvforsynende. Men i Odense-havebyen Gerthasminde, der i 1912 blev anlagt som privat borgerlig villaby, var haverne meget små og kun til pryd.

Gerthasminde, Odense

Gerthasminde, Odense.

Gennem de mange interviews har vi også taget "temperaturen" på havebyerne i nyere tid og i dag. Ikke mindst i København er de fleste havebyer overgået fra fælleseje til privateje af de enkelte huse, og siden 1970 er der sket en markant udskiftning af beboere fra funktionærer og faglært arbejdere til velhavende borgerskab, især pga. hus- og grundprisernes stigning - men også fordi havebyerne i dag er eftertragtede boligmiljøer. Samtidig er der fortsat en høj grad af fælles identitet i havebykvartererne, både pga. historien og pga. karakteren af enklaver i storbyen. Dermed er der også en del fællesskab i havebykvartererne, og næsten alle steder har man udgivet bøger om kvarteret en eller flere gange. Den samme "gentrificering" er også sket i de engelske havebyer, der ligger i eller tæt ved London, og i Margarethenhöhe. Derimod mangler de to forskere endnu at undersøge havebyernes status i de byer, der som Nakskov er præget af befolkningsnedgang, eller hvor havebyerne - som i Kolding - fortsat er kommunale boliger.

Planen er nu, hvor der er kommet flere penge, at færdiggøre Danmark med en rejse til de jyske byer og at gennemføre en studierejse til Berlin og Dresden, hvor en række havebyer - bl.a. Frohnau og Staaken i Berlin og Hellerau ved Dresden - både er interessante i sig selv og har givet inspiration til flere af de danske havebyer. Desuden skal der indhentes oplysninger om havebyer i Norge og Sverige.

 

Efter nytår skal der tages kontakt til interesserede forlag og indhentes tilbud til grafiker, trykning og udgivelse. Men alt tyder på, at bogen om havebyen i Danmark både bliver mere omfangsrig og mere forskningspræget end først skitseret - samtidig med, at den i kraft af det store billedmateriale vil blive en  smuk og indbydende bog.

 

Letchworth i England.

  Letchworth

 


 

 



pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·