logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Det sker i Museum Sønderjylland
 
Pressemeddelelser


Tidligere PRESSEmeddelelser:


November 2016

Oktober 2016

September 2016

August 2016

Juli 2016

Juni 2016

Maj 2016

April 2016

Marts 2016

Februar 2016

Januar 2016


December 2015

November 2015

Oktober 2015

September 2015

August 2015

Juli 2015

Juni 2015

Maj 2015

April 2015

Marts 2015

Februar 2015

Januar 2015


December 2014

November 2014

Oktober 2014

September 2014

August 2014

Juli 2014

Juni 2014

Maj 2014

April 2014

Marts 2014

Februar 2014

Januar 2014


December 2013

November 2013

Oktober 2013

September 2013

August 2013

Juli 2013

Juni 2013

Maj 2013

April 2013

Marts 2013

Februar 2013

Januar 2013


December 2012

November 2012

Oktober 2012

September 2012

August 2012

Juli 2012

Juni 2012

Maj 2012

April 2012

Marts 2012

Februar 2012

Januar 2012


December 2011

November 2011

Oktober 2011

September 2011

August 2011

Juli 2011

Juni 2011

Maj 2011

April 2011

Marts 2011

Februar 2011

Januar 2011


December 2010

November 2010

Oktober 2010

September 2010

August 2010

Juli 2010

Juni 2010

Maj 2010

April 2010

Marts 2010

Februar 2010

Januar 2010


December 2009

November 2009

Oktober 2009

September 2009

August 2009

Juli 2009

Juni 2009

Maj 2009

April 2009

Marts 2009

Februar 2009

Januar 2009


Oktober kvartal 2008

Tidligere udsendte museet med jævne mellemrum nyhedsbreve.

De sidste udgaver af nyhedsbrevene kan se her:

Nyhedsbrev nr. 7 - 2008

20. november 2008

Nyhedsbrev nr. 6 - 2008

8. oktober 2008

Nyhedsbrev nr. 5 - 2008

28. august 2008

Nyhedsbrev nr. 4 - 2008

1. juli 2008

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

      pressemeddelelser      

Bookmark and Share

Det sker

rundt i Museum Sønderjylland

Arkæologi Haderslev
Bymuseet i Haderslev
Cathrinesminde Teglværk
Drøhses Hus
Dybbøl Mølle
Ehlers Lertøjssamling
Historiecenter Dybbøl Banke
Højer Mølle
ISL-Lokalhistorie
Jacob Michelsens Gård
Kulturhistorie Tønder
Kulturhistorie Aabenraa
Kunstmuseet
Brundlund Slot

Kunstmuseet i Tønder
Naturhistorie og Palæontologi
Oldemorstoft
Skærbæk
Slesvigske Vognsamling
Sønderborg Slot

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

December måned 2015

 


17. december 2015

Børnenes museumsklub nu også for voksne, gratis og med kunst på! 

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Museum Sønderjylland har siden 2012 haft en museumsklub for børn mellem 7-15 år, der er særligt interesseret i Historie, Kultur og Natur. Det har indtil nu kostet 200 kr. om året at være medlem af klubben, den har kun været for børn, og Museum Sønderjyllands kunstmuseer har hidtil ikke været en del af klubben. De tre ting ændres der nu på. Voksne er velkomne, medlemskabet bliver gratis og de 11 arrangementer om året omfatter også kunstoplevelser! 

Tur til Vestkysten

Fra HiKuNa-udflugt til Vestkysten og Vadehavet.

Som voksen museumsinteresseret har man i flere årtier haft mulighed for at blive medlem af en eller flere af de museumsforeninger, som er tilknyttet de enkelte afdelinger i Museum Sønderjylland. For børn er der kun et tilbud; nemlig Museum Sønderjyllands Børneklub HiKuNa, som blev oprettet den 21. januar 2012.

De sidste 4 år har klubben haft omkring 150 børn tilknyttet. Arrangementerne som klubben tilbyder henover året er fordelt over hele Sønderjylland, og ofte kommer der børn helt fra Sønderborg til arrangementer i Haderslev og omvendt. Aktiviteterne har kun været for børn, og mens de er blevet klogere på kultur- og naturhistorie har forældrene pænt og tålmodigt ventet i baggrunden. Det har det sidste års tid betydet et vigende medlemstal og derfor udvides børneklubben nu til "Familie- og børneklubben HiKuNa" med sjove og lærerige oplevelser for hele familien.

HiKuNa-udstilling

HiKuNa-udstilling på Sønderborg Slot.

Hvad er HiKuNa

HiKuNa står for Historie, Kultur, Kunst og Natur og er fra 1. januar 2016 en familie- og børneklub under Museum Sønderjylland. Klubbens arrangementer henvender sig til hele familien, især dem med børn i alderen 7-15 år. Museum Sønderjylland er en samling af 20 forskellige museer indenfor kunst, kultur og natur. Klubben arrangerer 11 kultur-, natur- eller kunstoplevelser om året, som regel den 1. lørdag i måneden. Medlemskabet er gratis, men det koster 30 kr. pr. person at deltage i et arrangement. For de penge får man en super særlig tilrettelagt museumsoplevelse og lidt til ganen hver gang!

På museets hjemmeside museum-sonderjylland.dk kan man læse mere om klubben, hvordan man bliver medlem og hvordan man kan deltage i arrangementerne. Klubben kan også følges på Facebook, hvor nyheder og invitationer slås op løbende.

HiKuNa-kagebagning

HiKuNa-kagebagning som i 1900-tallet på Jacob Michelsens Gård.

Med Hikuna i krig og på billedskole

Klubben arrangerer museumsoplevelser alle årets måneder undtagen juli og august. Arrangementerne foregår på forskellige museer rundt omkring i Sønderjylland.

I 2016 begynder året i krigszonen. Det sker 9. januar, hvor man på Dybbøl Banke kan opleve den kolde vinterkrig 1864. I løbet af foråret byder klubben på en opdagelses-rundtur mellem krukker og hovedvandsæg i Ehlers Lertøjssamling i Haderslev, der er billedskole på Brundlund Slot og der skal graves i 10 millioner år gamle lerlag i Gram. I maj måned kan man komme med på en ægte arkæologisk udgravning og i juni går turen til Kalvø ved Aabenraa. Efteråret i klubben byder på  køretur med hestevogn, smagsoplevelser fra middelalderen, klippe-klister-dag og julebagning.

I maj måned løber klubbens årlige heldagsudflugt af stablen. I år går den til jernalderen og Nydam Mose på Sundeved. Der bliver historiefortælling om de krigeriske hændelser, der skete i Nydam for mellem 1800 og 1500 år siden. Der skal laves jernaldermad på stranden, og ikke mindst bliver der mulighed for at få en tur i en kopi af et jernalderskib.

Flere oplysninger fås ved at henvende sig til:

Merete Boel Essenbæk, Arkæologi Haderslev

Tlf.: 73 52 34 51

E-mail: mees@museum-sonderjylland.dk

eller klubben sekretær

Arne Reggelsen, Sønderborg Slot

Tlf.: 73 12 14 07

E-mail: arre@museum-sonderjylland.dk

HiKuNa på udgravning

Deltagelse i en arkæologisk udgravning med metaldetektor.

 


17. december 2015

Jul og "Guld i Tønder"

Af overinspektør Elsemarie Dam-Jensen

Kulturhistorie Tønder

Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder har som vanligt åbent mellem jul og nytår. Der er bl.a. mulighed for både at se årets særudstilling "Guld i Tønder. Tønders guldsmede i det 20. og 21. århundrede".

Guld i Tønder

Nogle af guldsmedene har haft værksted i byen gennem generationer.

Det gælder Bödewadt-familien, der havde virksomhed i byen i 205 år.

Scheelke-familiens virke i Tønder gennem tre generationer, Willi, Gerhard og Claus Scheelke, er også bredt repræsenteret i udstillingen.

Blandt de tidlige mestre var også Ernst Fischer, der kom fra Tyskland og 1910 blev ansat på Bödewadts værksted. På dette tidspunkt var filigran-smykker meget moderne, og netop disse smykker vises der mange af i udstillingen.

Karen Ihle og Jens Eliasen oprettede værksted i Tønder i 1979. Også deres guldsmedeværksted er repræsenteret med en lang række af de karakteristiske unika-arbejder, som de har udstillet mange steder.

Udstillingen viser, at godt håndværk aldrig går af mode.

På museet er man så småt gået i gang med forberedelserne til tre nye udstillinger i forbindelse med Tønder Kniplingsfestival 2016, som finder sted i dagene 3. - 5. juni 2016.

 

Vologda-knipling

I en af udstillingerne vil der blive vist russiske kniplinger fra kniplingsmuseet i Vologda, en provinsby 500 km nord for Moskva. 

 

 

 

 

 

Vologda-knipling.

 

Denne udstilling er et led i det samarbejde, som Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder har haft med det russiske museum i 2015, hvor museet i Tønder viste en udstilling med både ældre Tønderkniplinger og moderne danske kniplinger i Vologda fra juli til november i år.

De medvirkende museumsinspektører ved udstillingsåbningen i Vologda

den 30. juli 2015.

    

 

Vologda

Kniplingsmuseet i Vologda.

 


16. december 2015

Oehlenschläger flytter til Aabenraa

Af museumsinspektør Morten la Cour

Kunstmuseet Brundlund Slot

Danmarks første store romantiske forfatter, Adam Oehlenschläger (1779-1850), får nu fast hjem på Kunstmuseet Brundlund Slot i Aabenraa. Oehlenschläger, der udover at have skrevet nationalsangen, er bl.a. også kendt for det berømte digt Guldhornene, der handler om fundene og tyveriet af de to guldhorn i Gallehus ved Møgeltønder.

Oehlenschlaeger

Adam Oehlenschläger (1779-1850).

Augustinus Fonden har nemlig støttet erhvervelsen af et portræt af den berømte digter, malet af en af Guldalderens andre store personligheder; den sønderjyskfødte portrætmaler C.A. Jensen (Bredstedt 1792 - København 1870). Portrættet, der er udført i 1839, blev erhvervet på auktion i starten af december af museet hos Bruun Rasmussen i København sammen med et andet portræt af C.A. Jensen forestillende en af tidens berømte videnskabsmænd, arkæologen P.O. Brøndsted (1780-1842).

Kunstneren C.A. Jensen blev allerede i 1820’erne berømt for sine små karakterfulde portrætter og stort set alle, der var noget i datidens Danmark kæmpede om at sidde model for kunstneren. Til sidst lykkedes det ham faktisk at udkonkurrere en anden berømt sønderjysk kunstner, nemlig C.W. Eckersberg, der måtte se alle kunderne valfarte til Jensen i stedet. Af samme årsag har C.A. Jensen stort set portrætteret alle kendte personligheder fra den danske Guldalder lige fra H.C. Andersen til kongen.

Brønsted

P.O. Brønsted (1780-1842).

Kunstmuseet Brundlund Slot har i forvejen en fin samling af den sønderjyske kunstner, men har længe ønsket at udvide samlingen med eksempler på portrætter af samtidens kendte personligheder, og med Augustinus Fondens hjælp er det nu lykkedes at supplere med hele to af slagsen.

Museet havde også fået bevilget penge fra Ny Carlsbergfondet til at byde på et tidligt maleri fra serien En falden Piges Historie af C.W. Eckersberg, men selvom museet kunne følge med et langt stykke hen af vejen, måtte museet se sig slået, da maleriet for langt over vurderingen desværre røg til anden side.

Jensens to nyerhvervede portrætter af Oehlenschläger og Brøndsted kan ses på museets nuværende udstilling, "Nolde, Clausen og Eckersberg – alt du skal vide om sønderjysk kunst" frem til den 27. december 2015.

 


14. december 2015

Sømænd, soldater og sergenter

Af

Sønderborg Slot

Sønderborg Soldater

Ny bog fortæller historien om en af Danmarks mest markante kaserner, nemlig Sergentskolen i Sønderborg. Bogen dækker perioden fra tysk skibsartilleriskole til dansk Sergentskole og har tydeligt fokus på det helt specielle forhold mellem by og garnison, der herskede i Sønderborg frem til lukningen i foråret 2014.

Det er historien om en af Danmarks mest kendte kaserner, der her fortælles. Den begyndte som kejserlig skibsartilleriskole, da Sønderborg var en by i Tyskland, men hurtigt efter genforeningen i 1920 blev de monumentale røde bygninger ramme om en dansk befalingsmandsskole. Efter Anden Verdenskrig blev skolevirksomheden udvidet, og fra 1966 blev alle sergenter i infanteriet uddannet i Sønderborg. Dette fortsatte helt frem til lukningen af kasernen i april 2014.

Et særligt forhold mellem by og garnison

Titusindvis af danske unge mænd og kvinder har taget deres første trin op ad karrierestigen med en lederuddannelse i Sønderborg - de fleste frivilligt. Dertil kom ballerne på Mommark Færgekro, idrætsdagene med Sygeplejeskolen og de løsslupne ture med "æ Spritte". Det gav byen Sønderborg en særlig plads i elevernes hjerter. Men der opstod også et forhold mellem by og kaserne, som ikke kendes andre steder i Danmark. Det fortæller f.eks. Nicolaj Møller fra Gelsted på Fyn om i et af bogens mange erindringsafsnit. Han var sergentelev i Sønderborg i 1963:

"Stemningen i lokalbefolkningen var lige så elskværdig som landskabet. Nogle fortalte os, at det havde med sønderjydernes svære fortid at gøre, at de i deres folkesjæl havde en nedarvet taknemlighed over at være danske. Denne taknemlighed projicerede de åbenbart over på os", fortæller Nicolaj Møller.

Udryddede kadaverdisciplinen i Hæren

Hovedparten af bogen handler om tiden som dansk kaserne og sergentskole fra 1920-2014. Dette kapitel er skrevet af museumsinspektør Jens Ole Christensen fra Tøjhusmuseet, og han giver et overordnet overblik over, hvordan garnisonen i Sønderborg blev tilpasset Hærens forskellige opgaver under skiftende sikkerhedspolitiske vinde. Han fremhæver desuden skolens pionergerning inden for ledelse og pædagogik. Det var på Sergentskolen i Sønderborg, at den møjsommelige proces med at udrydde kadaverdisciplinen i Hæren begyndte.

Global og lokal betydning

Museumsinspektør René Rasmussen ved Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot fortæller i sit kapitel om skolens grundlæggelse og baggrunden for den. Skolen var det håndgribelige udtryk for det kejserlige Tysklands ambitioner om at blive en militær supermagt. Det fik kolossal betydning på et globalt plan, men også lokalt i Sønderborg, hvor kasernen kom til at præge byens sociale, kulturelle og politiske liv.

Det tyske flådeeventyr sluttede brat i efteråret 1918, hvor matroserne i Kiel og Wilhelmshaven gjorde mytteri, væltede kejseren af tronen og sluttede krigen. Som mellemstor flådegarnison var det kun naturligt, at Sønderborg kom med i den revolutionære bevægelse. Det fortæller museumsinspektør Axel Johnsen om i sit kapitel. Også han er ansat ved museet.

Forhenværende overinspektør Peter Dragsbo, der er specialist i grænselandets arkitektur, forklarer tankerne bag bygningens særegne arkitektur - og placerer den solide bygning på tærsklen mellem nationalromantik og modernitet - en pointe, som i øvrigt bekræftes af elever og ansatte: Kasernen i Sønderborg var ikke blot en pompøs kulisse. Den var overordentlig velegnet til sit formål.

Erindringer og erindringskultur

Til sidst i bogen fremhæver fhv. museumsinspektør Inge Adriansen et andet særligt træk ved kasernen i Sønderborg, nemlig det, at den tidligt efter 1920 blev en aktør i den erindringskultur, der udviklede sig på Dybbøl Banke og i Søndeborg-området med optog, taler, kransenedlæggelser og tyske soldater som gæster. I sin artikel konkluderer Inge Adriansen, at garnisonen i Sønderborg også på dette punkt var af stor betydning:

"Der er næppe andre danske kaserner, bortset fra Haderslev og Fredericia, der varetager så mange traditionshistoriske opgaver og med så god tilslutning, som det var været tilfældet i Sønderborg. Hvor længe dette vil fortsætte efter kasernens nedlæggelse, kan der ikke endnu gives kvalificeret bud på", skriver Inge Adriansen.

Bogen er forsynet med en lang række erindringsafsnit, hvor forhenværende elever og fastansatte fortæller om deres tid på kasernen. Den ældste forlod kasernen i 1941 - den sidste i 2003. I forbindelse med researchen er der bragt et stort fotomateriale til veje - det meste har ikke tidligere været trykt.

                                       *****

Sønderborgs Soldater

Kasernen i Sønderborg 1907-2014

Redigeret af Carsten Porskrog Rasmussen, René Rasmussen og Axel Johnsen.

Bogen er på 170 sider, rigt illustreret.

Udgivet af Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot og

Historisk Samfund for Als og Sundeved.

Udsalgspris: 199 kr.

Bogen kan købes i museumsbutikken på Sønderborg Slot.

 


14. december 2015

Arkæolog fra Museum Sønderjylland

får fornem pris

Af overinspektør Lennart S. Madsen

Arkæologi Haderslev

Ved et møde i Det Kongelige Nordiske Oldskriftsselskab på Nationalmuseet den 8. december 2015 fik museumsinspektør Frauke Witte fra Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev overrakt Charles Christensens legat for 2015.

 

Legatoverrækkelse

Frauke Witte får overrakt prisen af Oldskriftsselskabet næstformand, Niels Knud Liebgott, i Nationalmuseets biografsal.

Foto: Museum Sønderjylland.

Charles Christensens Legat uddeles af oldskriftsselskabet som en belønning til arkæologer i Danmark, der har udmærket sig i kraft af særlige forskningsresultater eller gennemførelse af udgravninger af særlig stor betydning. Frauke Witte får årets pris på kr. 25.000 som en påskønnelse af hendes medvirken i den epokegørende udgravning af porten gennem Danevirke i 2013 og 2014, og desuden for at hun dermed er med til at sikre, at Danmark nu igen deltager i udforskningen af dette væsentlige danske fortidsminde.

Frauke Witte (f. 1971) stammer fra Steinhuder Meer ved Hannover. Hun er uddannet som arkæolog ved Institut für Ur- und Frühgeschichte ved Kiels Universitet og har siden 2002 været ansat i Museum Sønderjylland. Hun bor i Haderslev, er gift og har en datter. Hun beskæftiger sig hovedsageligt med middelalderarkæologiske emner og er desuden ekspert indenfor studiet af keramik fra tiden 1500-1850.

Udgravningen

Udgravningen ved Danevirke, Nordeuropas største fortidsminde, blev gennemført i et samarbejde mellem Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev ved museumsinspektør Frauke Witte og Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein ved dr. Astrid Tummuscheit.

FRauke Witte ved kampestenvolden

Frauke Witte forklarer detaljer omkring kampestensmuren, en del af Danevirke, der må dateres til den tidlige vikingetid.

Foto: Museum Sønderjylland.

Udgravningerne har givet fantastisk megen ny viden om mange aspekter af Danevirkes historie. Af størst betydning er det uden tvivl, at det nu er lykkedes at datere det ældste Danevirke så langt tilbage som til anden halvdel af 400-tallet e.Kr. Det indebærer, at vi nu må se etableringen af forsvarsvolden over Jyllands Rod i sammenhæng med afslutningen af våbenofferfundene i Nydam, Thorsbjerg og Ejsbøl moser. Da de mange krige sluttede, byggede jyderne deres forsvarsværk mod syd, det forsvarsværk, der først senere blev hele Danmarks sydgrænse. Nok er Danevirke benyttet og udbygget i vikingetiden, men dens rødder er langt ældre.

Det grænseoverskridende samarbejde

Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev er naturligvis glade for, at museumsinspektør Frauke Witte er blevet tildelt den fine udmærkelse. Særligt glæder det museet, at det er det grænseoverskridende samarbejde med vore kolleger i Slesvig om udforskningen af vores fælles forhistorie, der på denne måde bliver fremhævet og belønnet. Det giver i høj grad mod på at fortsætte arbejdet.

                                        *****

For yderligere oplysninger kontakt

Frauke Witte, telefon 29 44 76 43

Lennart S. Madsen, telefon 23 39 18 04

 


11. december 2015

Wegner vandT som tryksag

Af udstillingsarrangør Janne Høgshøj

Sign & Print-messe, Odense

Wegner Memory

På årets Sign & Print-messe i Odense blev der afholdt en konkurrence blandt 51 meget forskellige tryksager. Helt fra små visitkort til den helt store pakke.

Blandt favoritterne var kogebogen 61 Licks, kogebogen Koks, årsberetningen fra Danish Crown 12/13, (der for øvrigt også har vundet en pris i New York for verdens flotteste årsberetning), bogen Rape Kill Steal Burn om provokunstneren Kristian Hornsleth samt et vendespil om møbelarkitekten Hans J. Wegner.

Vindertryksagen blev sidstnævnte - Wegner Memory - der er udgivet i anledningen af arkitektens 100 års jubilæum i 2014.

Spillet er designet af Mogens Winther, trykt hos Clausen Grafisk og efterbehandlet af Dahl Gruppen / Det Grafiske Hus. Papiret er 200 grams Galerie Art Silk fra Antalis.

Spillet kan købes hos Museum Sønderjylland - Kunstmuseet i Tønder - se HER ...

 


8. december 2015

To julegaver om det sønderjyske kulturmiljø

Af museumsinspektør Kim Furdal

ISL-Lokalhistorie

Der var engang i de første årtier af 1900-tallet, hvor bygnings-kulturen skulle afspejle egnens traditionelle bygningskultur og valg af byggemateriale.

 

 

I det netop udgivne hefte

Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik i Sønderjylland. Sønderjyllands kulturmiljøer nr. 21

fortæller Helge C. Jacobsen om de to nært forbundne byggeskikke i Sønderjylland - Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik.

     Hjemstavnsstil

 

Her trækkes trådene fra en stigende lokalhistorisk interesse i Tyskland fra slutningen af 1880’erne til en arkitektur, som fra ca. 1904 og til begyndelsen af 1930’erne skulle afspejle den lokale bygningskultur.

Blandt de mere markante eksempler, som optræder i heftet, er kredshuset i Tønder, Ballum Slusekro, Løjt Skole, Museum Sønderjyllands hovedkontor i Haderslev og det tidligere domhus i Sønderborg.

Aastrupvej 67, Haderslev

Aastrupvej 67 i Haderslev, opført 1923 i Bedre Byggeskik efter tegning af Peter Gram.

Foto: Helge C. Jacobsen.

                                        *****

Landets kirkegårde er under voldsomme forandringer. Bisættelser vinder frem, hvilket skaber plads på kirkegårdene. Samtidig er der stigende krav om en rationalisering og effektivisering af kirkegårdsdriften. I denne omstillingsproces kommer de mange bevaringsværdige gravminder og gravsteder let i klemme.

 

I heftet

En sønderjysk kirkegård - Aabenraa.

Sønderjyllands kulturmiljøer nr. 20

tager Lars N. Henningsen læseren med på en tur på Aabenraa Kirkegård. Her ridses kirkegårdens historie op, og der præsenteres en række af de mere markante og smukke gravsteder.   

     En sønderjysk kirkegård - Aabenraa

 

                                        *****

De to velillustrerede hefter i farver er hver på 24 sider og kan købes for 40 kr. i Museum Sønderjyllands museumskiosker.

Her kan man også få de øvrige hefter i serien Sønderjyllands Kulturmiljøer. Ved forsendelse af et eller begge hefter skal der tillige beregnes porto.

De to hefter er et godt udgangspunkt på næste tur i det sønderjyske kulturlandskab eller inden et besøg på Aabenraa Kirkegård. Men de to hefter er også en påmindelse om, at vi skal passe på vores fælles kulturarv.

De tyske faldne 1858-64

De tyske faldne 1848-64 fik først et minde i 1866. Det bar slagordet for et selvstændigt Slesvig-Holsten: ”Up ewig ungedelt”.

Foto: Kim Furdal 2015.

Nærmere oplysninger om hefterne kan fås hos Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie på

E-mail: isl@museum-sonderjylland.dk eller

Telefon: 74 62 58 60.

 


2. december 2015

En pikkelhjelm i julegave

Af museumsinspektør René Rasmussen

Sønderborg Slot

Museet har netop, takket være en flot bevilling fra Historisk Samfund for Als og Sundeved, købt to sjældne genstande, der repræsenterer begyndelsen og enden på den slesvig-holstenske bevægelse.

Pikkelhjelm

Overinspektør Carsten Porskrog Rasmussen med den nyerhvervede pikkelhjelm.

Pikkelhjelmen stammer fra Treårskrigen 1848-50, hvor slesvig-holstenerne i hast skaffede sig egne uniformer efter preussisk forbillede. Pikkelhjelmen blev forsynet med det slesvig-holstenske våben og kokarden i venstre side fik de slesvig-holstenske farver. Den var kun i brug i meget kort tid og er derfor meget sjælden.

Under arbejdet med at etablere et rum med uniformer og gode historier fra Treårskrigen konstaterede vi, at vi ikke havde en sådan pikkelhjelm i vore samlinger. Det har vi nu, og det er vi meget glade for!

Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot lægger vægt på at fortælle landsdelens dramatiske historie fra både en dansk og en tysk synsvinkel.

I handelen indgik også et lille litografi fra tidsrummet 1864-66, hvor Preussen kvalte de slesvig-holstenske selvstændigheds-drømme.

Midt i billedet ses en preussisk soldat, der forsøget at omfavne en noget uvillig pige - der symboliserer Slesvig-Holsten. En østriger forsøger at holde preusseren tilbage.

Slesvig-holstens pige

Undertitlen lyder: "Schleswig-Holstein wird immer mehr umschlungen" - en sarkastisk omskrivning af den slesvig-holstenske "nationalsang" Schleswig-Holstein meerumschlungen.

 


 



pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·