logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Det sker i Museum Sønderjylland
 
Pressemeddelelser


Tidligere PRESSEmeddelelser:


Januar 2017


December 2016

November 2016

Oktober 2016

September 2016

August 2016

Juli 2016

Juni 2016

Maj 2016

April 2016

Marts 2016

Februar 2016

Januar 2016


December 2015

November 2015

Oktober 2015

September 2015

August 2015

Juli 2015

Juni 2015

Maj 2015

April 2015

Marts 2015

Februar 2015

Januar 2015


December 2014

November 2014

Oktober 2014

September 2014

August 2014

Juli 2014

Juni 2014

Maj 2014

April 2014

Marts 2014

Februar 2014

Januar 2014


December 2013

November 2013

Oktober 2013

September 2013

August 2013

Juli 2013

Juni 2013

Maj 2013

April 2013

Marts 2013

Februar 2013

Januar 2013


December 2012

November 2012

Oktober 2012

September 2012

August 2012

Juli 2012

Juni 2012

Maj 2012

April 2012

Marts 2012

Februar 2012

Januar 2012


December 2011

November 2011

Oktober 2011

September 2011

August 2011

Juli 2011

Juni 2011

Maj 2011

April 2011

Marts 2011

Februar 2011

Januar 2011


December 2010

November 2010

Oktober 2010

September 2010

August 2010

Juli 2010

Juni 2010

Maj 2010

April 2010

Marts 2010

Februar 2010

Januar 2010


December 2009

November 2009

Oktober 2009

September 2009

August 2009

Juli 2009

Juni 2009

Maj 2009

April 2009

Marts 2009

Februar 2009

Januar 2009


Oktober kvartal 2008

Tidligere udsendte museet med jævne mellemrum nyhedsbreve.

De sidste udgaver af nyhedsbrevene kan se her:

Nyhedsbrev nr. 7 - 2008

20. november 2008

Nyhedsbrev nr. 6 - 2008

8. oktober 2008

Nyhedsbrev nr. 5 - 2008

28. august 2008

Nyhedsbrev nr. 4 - 2008

1. juli 2008

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

      pressemeddelelser      

Bookmark and Share

Det sker

rundt i Museum Sønderjylland

Arkæologi Haderslev
Bymuseet i Haderslev
Cathrinesminde Teglværk
Drøhses Hus
Dybbøl Mølle
Ehlers Lertøjssamling
Historiecenter Dybbøl Banke
Højer Mølle
ISL-Lokalhistorie
Jacob Michelsens Gård
Kulturhistorie Tønder
Kulturhistorie Aabenraa
Kunstmuseet
Brundlund Slot

Kunstmuseet i Tønder
Naturhistorie og Palæontologi
Oldemorstoft
Skærbæk
Slesvigske Vognsamling
Sønderborg Slot

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

april måned 2016

 


27. april 2016

Indskrænkning af åbningstiden og

invitation til teater

Af overinspektør Lennart S. Madsen

Arkæologi Haderslev

Det har af personalemæssige årsager desværre været nødvendigt at foretage en indskrænkning og ændring af åbningstiden på "Ehlers Lertøjssamling", Slotsgade 20 samt naboen "Bymuseet i Haderslev", Slotsgade 22 i Haderslev.

Fra og med onsdag 1. juni og foreløbig frem til udgangen af 2016 vil åbningstiden være

Tirsdag til søndag kl. 12.00 - 16.00. Mandag lukket

Desuden vil det være nødvendigt at holde helt lukket i pinsen, 14. - 16. maj 2016.

Museum Sønderjylland er naturligvis kede af, på denne måde at indskrænke åbningstiden, men det er i den nuværende situation den eneste måde, der kan skaffes ressourcemæssig sikkerhed for, at der er personalemæssig dækning for alle åbningstider, også henover ferietiden.

Det lykkelige skibsbrud

 

Derimod er vi meget glade for - som sædvanlig - at kunne invitere til teater i gården ved Ehlers Lertøjssamling.

Fire onsdage i juni, henholdsvis den 1., 8., 15. og 22. juni 2016, vil Forsøgsscenen Haderslev opføre Ludvig Holbergs komedie:

DET LYKKELIGE SKIBBRUD

Komedien er skrevet i 1731, og handler om den gode og den dårlige poet.

Dørene åbnes kl. 17.30 og forestillingen starter kl. 18.30. Man er velkommen til at nyde sin medbragte mad inden forestillingen, eller man kan bestille en smørrebrødsmenu, leveret af Slagter Vollstedt. Da forestillingen foregår udendørs, skal man huske at medbringe tæpper, hynder mm.

Billetter bestilles ved fremmøde på Ehlers Lertøjssamling i åbningstiden (I maj måned kl. 13.00 - 17.00) eller ved telefonisk henvendelse på lertøjssamlingens telefon 74 53 08 58.

Billetpriser:

Voksne: 100 kr. uden mad / 175 kr. med mad.

Børn:       50 kr. uden mad / 125 kr. med mad.

Det er vort håb at mange vil benytte lejligheden til at opleve eller genopleve Forsøgsscenens "Holberg i gården" i det forhåbentligt gode sommervejr i juni.

 


26. april 2016

Kongeligt teater for hele familien

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk,

Arkæologi Haderslev

Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev inviterer sine brugere til at være vidne til Danmarks største kongedrama når Himmerlands Teater for fuld musik og med stor energi viser forestillingen "Sigurt Skallesmækker". Forestillingen foregår omkring 1150'erne og kongerivalerne Svend, Knud og Valdemar. En indviklet  stykke historie, som forestillingens hovedperson Sigurt og hans medsammensvorne Jacob Brødløs forsøger at finde hoved og hale på. Forestillingen er for voksne og børn fra 8 år, og den spilles søndag den 1. maj 2016 - kl. 14.00 på museet i Dalgade i Haderslev. Billetter købes ved indgangen på museet eller på visitsønderjylland.dk's bookingportal - HER ...

Sigurd Skallesmækker

"Sigurt Skallesmækker" opføres af Ronny Sterlø i stort set alle roller, mens Jacob Skov Søndergård  står for musikken.

Producent: Himmerlands Teater og er iscenesat ved Susanne Sangill.

Den dramatiske og blodige historie tager sin begyndelse i 1146, hvor Kong Erik Lam dør. Tronen og kronen er fri, og hvem skal nu have den? En lang og indviklet fejde mellem de tre slægtninge Svend, Knud og den lidt yngre Valdemar tager sin begyndelse.  Stridighederne varer indtil 1157, hvor landet deles på kryds og tværs og tilbage igen. Efter 11 års kampe enes de tre konger dog om at dele landet mellem sig. Svend får Halland, Skåne og Blekinge, Valdemar får Jylland og Knud får Sjælland.

Det skal fejres, at striden er bilagt, og Knud indbyder til gilde i Roskilde. Det bliver et blodigt gilde. Knud myrdes, Valdemar bliver såret og flygter til Jylland. Svend følger efter, og her dræbes Svend i slaget på Grathe Hede ved Viborg. Valdemar udråbes til konge af Danmark og regerer de næste 25 år.

Kaotisk logik

Historien er indviklet, både dengang og nu! Kilderne til begivenhederne er en broget samling, og der er mange, der blander sig i stridighederne. Dengang, har det vist sig, spillede den tyske konge og senere tysk-romerske kejser, Frederik Barbarossa, en central rolle i det vældigt opgør om den danske trone.

Logikken i hvem, der hersker hvor, hvorfor og hvor længe, er svær at finde. Det er ikke forestillingens, men Barbarossas skyld. I virkeligheden er det Barbarossa, der styrer slagets gang. Han vil have fred og har sendt Sigurd til Danmark for holde øje med, hvad der forgår. Men det har Sigurt og hans ven Jakob Brødløs, selv store problemer med at få overblik over og berette om i god ro og orden.

God og sjov energi

Hvor meget reel ny viden man får, om det der skete for næsten 900 år siden, er måske tvivlsomt. Men det er heller ikke meningen. Hensigten med forestillingen er tydeligvis, at fange publikum ind i den hæsblæsende fortælling, og det kan Ronny Sterlø fra Himmerlands Teater. Han hopper ud og ind af flere roller, mens hans spænder frem og tilbage, skændes med Jakob og samtidig opretholder en kontakt med det måbende publikum.

Forestillingen er stemning fra hårspids til fodrod. De forskellige personer karikeres med krop og hænder, musikken og kostumerne spiller fint op til både middelalder, gøgl og historie. Det er kort sagt komedie og gøgleri, når det er allerbedst, og måske er man alligevel blevet lidt klogere på beretningen fra en af de blodigste tider i Danmarkshistorien, når der er gået 45 min!

 


26. april 2016

Elektronisk Egernsund

Af formidlingsinspektør Bente Sonne

Kunstmuseet Brundlund Slot

Et formidlingsprojekt til 6-8. klasse om Kunstnerkolonien Egernsund.

Elektronisk Egernsund er et dansk-tysk formidlingsprojekt til danske elever på Kongehøjskolen i Aabenraa og tyske skoleelever fra Flensborg, fortrinsvis fra Comeniusschule i Flensborg, fra 6-8. Klasse. Ca. 400 elever er tilmeldt projektet.

Elektronisk Egernsund

Ideen er udgået fra Kunstmuseet Brundlund Slot, ved formidlingsinspektør Bente Sonne, og er senere udviklet og detaljeplanlagt i tæt samarbejde med Museumsberg I Flensborg, ved formidlingsansvarlig Kirsten Piper.

Projektet er efter ansøgning støttet af midler fra Interreg, Kurskultur, der har bevilget knap 150.000 kr. til projektet.

Projektet knytter an til Kunstmuseet Brundlund Slots udstilling: Med Parasol og Pensel. Egernsund, den glemte Kunstnerkoloni.

Det er for hver enkelt klasse et læringsforløb, der strækker sig over en hel dag, hvor undervisningen foregår uden for skolens mure, den åbne skole.

Eleverne besøger klasse for klasse selve Egernsund, hvor de ser 8 af de 9 udstillingsrammer, museet har fået opsat præcist på steder, hvor navngivne egernsundmalere oprindeligt stod og malede bestemte malerier. Mange af disse originale malerier får eleverne senere på dagen at se på udstillingen om egernsundmalerne, når de kommer til  Kunstmuseet Brundlund Slot.

Eleverne går langs havnefronten i Egernsund og besøger også fiskerlejet Lågemade ved Egernsund. Begge steder skal de med kameralinsen i deres iPad indfange deres egne egernsundmotiver f.eks. både, broer og hav.

Turen går derefter til Kunstmuseet Brundlund Slot, hvor klasserne efter en frokost i billedskolen arbejder med de originale egernsundmalerier i museets udstilling. De skal med blyant og skitsepapir gå på opdagelse I Heinrich Petersen Angels maleri fra færgelejet i Egernsund, finde farverne I Otto Engels solnedgangsbillede og kort sagt tilegne sig erfaringer med de originale  malerier ved selv at være aktive, her med papir og blyant.

Så skal eleverne producere deres egne egernsundmalerier, men på iPads. Som nævnt fotograferede eleverne tidligt på dagen med iPads i Egernsund.

De får nu en introduktion til et elektronisk maleprogram, Brushes, der er udviklet til iPad, og som den engelseke maler David Hockney har gjort berømt, da han i en meget moden alder kastede sig over det digitale maleri.

Dernæst arbejder eleverne I museets værksted, der er en del af egernsundudstillingen. De vælger deres bedste foto på iPad fra Egernsund og maler oven på det i Brushes, dels med transparente farver, dels med dækkende farver. Man kan sige de "går i fodsporene" på Wilhelm Dreesen, fotografen og maleren, der havde sit fotoatelier I Flensborg og sluttede sig til kredsen af kunstnere I Egernsund.

Til allersidst sættes elevernes digitale værker i loop og klassen skaber tilsammen "Elektronisk Egernsund", en digital udstilling på en udstillingsvæg i værkstedet.

Her kan museets øvrige gæster fra kl 15.00 - 17.00 opleve Elektronisk Egernsund, hvor inspirationen fra kunstnerkolonien bæres ind i 2016 med de unges forsøg med digitale malerier.

Logo Interreg  Logo Kulturfokus  Logo Museumsberg Flensburg    Logo Region Sønderjylland Schleswig

Formidlingsprojektet føjer sig ind i en lang række af formidlingsprojekter på Kunstmuseet Brundlund Slot, hvor eleverne lærer gennem egen aktivitet og gennem erfaring med de kunstneriske tilgange, arbejdsmetoder og materialer. Projekterne tager næsten altid sit udgangspunkt i den originale kunst, der vises på museet, og vi tror på elevernes møde og arbejde med de originale værker som en vigtig del af deres erfaring med billedkunst. Det er både uddannelse, hvor de lærer bestemte færdigheder og i bredere forstand dannelse til livet.

Comenius Schule deltog I projektet i dagene op til påske, med 7. klasser, hvor de tyske skoler endnu ikke er gået på ferie.

Kongehøjskolens 7. klasser besøgte projektet i uge 14, i uge 15 var det 6. klasserne og i uge 16  8. klasserne.

I dag, tirsdag den 26. april 2016, besøger omkring 30 tyske og danske skoleelever fra 6.-8. klasse formidlingsprojektet.

Projektet, som har kørt siden uge 12, har indtil nu haft besøg af omkring 450 skoleelever fra Aabenraa og Flensborg.

Udstillingen kan ses hver dag til og med søndag den 1. maj 2016 i museets åbningstid mellem kl. 11.00 og 17.00.

 


19. april 2016

Besparelser og lukning af afdelinger

Af administrationschef Henrik Schou

Sekretariatet

Museum Sønderjyllands bestyrelse har den 18. april 2016 behandlet en række tiltag til styrkelse af museets økonomi - blandt andet på grund af besparelser i statstilskuddet i de kommende år.

Centralt i drøftelserne er en rapport udarbejdet af revisionsfirmaet BDO efter ønske fra de fire sønderjyske kommuner omkring museets økonomi fra 2017 og fremefter. Desuden indgår anbefalinger fra en kvalitetsvurdering af Museum Sønderjylland, som Kulturstyrelsen har udarbejdet i efteråret 2015.

Blandt en række af de tiltag bestyrelsen - under hensyntagen til museets faglige profil – besluttede på mødet er:

  •  Nedlæggelse eller overførsel af et antal museumsafdelinger

      til fortsat drift i kommunalt regi.

Konkret besluttede bestyrelsen, at følgende afdelinger søges overført til kommunalt regi alternativt nedlægges eller overtages af foreninger fra 1. januar 2017 svarende til et samlet beløb i størrelsesordenen ca. 2,2 mio. kr. 

  •  Skærbæk Museum.

  •  Oldemorstoft  i Bov.

  •  Slesvigske Vognsamling i Haderslev.

  •  Ehlers Lertøjssamling i Haderslev.

  •  Bymuseet i Haderslev.

  •  Jacob Michelsens Gård i Aabenraa.

  •  Hjemtagelse af museets udstilling i Hjemsted Oldtidspark.

Der vil i tilknytning til bestyrelsens beslutning snarest blive taget kontakt til de respektive kommuner med henblik på konkrete aftaler omkring økonomi og personale.

  •  Ikke konkretiserede besparelser på personale svarende til

      1,0 mio. kr.

  •  Ikke konkretiseret besparelse på lederstillinger i

      størrelsesordenen 0,5 mio. kr.

  •  Nedlæggelse af museets forsknings- og publikationspulje

      svarende til 0,3 mio. kr.

  •  En besparelse på 10 % til bygningsvedligehold svarende til

      ca. 0,25 mio. kr.

  •  Forhøjelse af entréindtægter med 0,2 mio.kr.

  •  At museets egen indtjening skal øges.

Desuden besluttede bestyrelsen, at fremskynde etableringen af nye magasinforhold for museet jf. Kulturstyrelsens anbefalinger med en central placering i forhold til de fire kommuner.

Museets personale er orienteret om disse tiltag på møder her til morgen.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til museets formand Jens Møller på tlf. 30 23 35 90.

 


14. april 2016

En sønderjysk skattekiste

- nu med nye skatte!

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk,

Arkæologi Haderslev

Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev passer på fortiden på og udenfor museet. Udenfor museets fire vægge drejer det sig om de fredede fortidsminder. Et af de nye og temmelig omfattende fredede fortidsminder er "Sikringsstilling Nord" fra 1916. Onsdag den 20. april 2016 vil museumsinspektør Tenna Kristensen fortælle om "Sikringsstilling Nord" og om hvilke udfordringer der er for os alle, hvis vi skal bevare fortiden for fremtiden ude i landskabet, hvor de i sin tid blev opført!

Sikringsstilling Nord - Mandskabsbunker

"Sikringsstilling Nord" - Mandskabsbunker ved Toftlund.

Anlæg som nu er en del af de fredede fortidsminder i Sønderjylland.

Foto: Tenna Kristensen.

Sikring af 50 km fæstningsværk

"Sikringsstilling Nord" eller som den rettelig hedder "Sicherungsstellung Nord", er det nyeste skud på stammen af fredede fortidsminder. Det er i år 100 år siden man påbegyndte byggeriet af en af de største og bedst bevarede forsvarsstillinger fra Første Verdenskrig. Forsvarsværket går over en strækningen på 50 km og går fra Hoptrup og Årøsund i øst til Skærbæk i vest.

Stillingen blev anlagt af det tyske militær i 1916-17 tværs over Sønderjylland og omfattede ca. 900 bunkers, 40 kanonbatterier, flere linjer af skyttegrave, signalstationer, oversvømmelsesanlæg og militære jernbaner. Hvis Danmark, som følge af den tyske intensivering af ubådskrigen, valgte at træde ind i krigen på allieret side, skulle stillingen sikre den tyske nordgrænse. Det var en af Første Verdenskrigs stærkeste stillinger, og der blev bygget på stillingen indtil krigens afslutning.

Stillingen kom som bekendt aldrig i brug. I 1919 lod det tyske krigsministerium det efterladte skyts i "Sicherungsstellung Nord" afhente, først og fremmest de svære kanoner, der havde en rækkevidde på 16-17 km.

Sikringsstilling Nord - Batteri Aarøsund

"Sikringsstilling Nord" - Batteriet i Årøsund.

Anlæg som nu er en del af de fredede fortidsminder i Sønderjylland.

Foto: Tenna Kristensen.

Efter Genforeningen mente det danske militær, at det var en klar sikkerhedsrisiko med en stærk nordvendt befæstning, idet den tyske hær kunne rykke frem og besætte stillingen i tilfælde af en ny krig. Derfor valgte det danske militær at sprænge de fleste bunkers i den nordvendte stilling. Omkring 70 bunkere er dog stadig intakte sammen med andre dele af anlægget.

En sønderjysk skattekiste

Ud over fortællingen om "Sikringsstilling Nord" vil Tenna Kristensen også fortælle generelt om fortidsminder. Foredraget vil handle om, hvad årsagen er til, at man freder fortidsminder, og hvad betyder det egentlig, at et fortidsminde er fredet. Der vil blive vist eksempler på, hvordan fortidsminderne egentlig har det i Sønderjylland. Hvilke udfordringer museet og vi som samfund har, og hvad man selv kan gøre for at sikre fortidsminderne til fælles fornøjelse.

Sønderjylland plus Kolding- og Fredericia-området rummer en stor og særdeles righoldig skat på ca. 2.200 fredede fortidsminder. Det er Arkæologi Haderslev, der fører tilsyn med disse fortidsminder, der ligger i de fire sønderjyske kommuner samt Kolding og Fredericia kommune. Fortidsminderne stammer helt fra stenalderen og frem til vor egen tid. Der er f.eks. fredede gravhøje, voldsteder, mindesten, skanser og krigergrave fra 1864, og for at opnå status som fredet fortidsminde skal anlægget være mindst 100 år.

Fortidsminde i skoven

Fortidsminder i landskabet - smukt og fredet.

Foto: Tenna Kristensen.  

Eksperten er på banen

Foredraget vil være en rejse rundt i Sønderjylland til et stort udvalg af de fredede fortidsminder, som ligger ude i landskabet, og som forhåbentlig vil give tilhørerne lyst til selv at begive sig ud i naturen og opleve fortidsminderne, og holdes af museets ekspert på området, nemlig museumsinspektør Tenna Kristensen, der gennem mange år har været museets ansvarlige for tilsynet med fortidsminderne.

Foredraget holdes på:

Arkæologi Haderslev

Dalgade 7, Haderslev.

Onsdag den 20. april 2016 - Kl. 19.30

Pris:

50 kr. inkl. kaffe og kage.

 


11. april 2016

Arkitektur-tur på mobilen

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk,

Arkæologi Haderslev

Går man gennem Haderslev by, vil man hurtigt opdage, at byen er sammensat af mange forskellige arkitektoniske stilarter. Vil man vide mere om byens arkitektur og de mange forskellige huse, inviterer Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev søndag den 17. april 2016 - kl. 11.00 alle interesserede med rundt i byens gader. Turen tager sit udgangspunkt fra springvandet på Gravene og slutter ved Museum Sønderjylland på Aastrupvej 48a. Turen er gratis og ledes af middelalderarkæolog Anne Eg Larsen.

 

Nørregade 22

Arkitektur-turen den 17. april i Haderslev bykerne er en guidet

og levende introduktion til de tre digitale ture som ligger til fri afbenyttelse på appen "Oldtids-glimt". Rundturene i byen går i dybden med den arkitektur og de huse, man møder i gadebilledet.

 

Undervejs besøges bygningen fra 1760 på Nørregade 22, bygget i Rokokostil. Her ses et udsnit.

Foto: Anne Eg Larsen.

 

Turen til byens ældste bebyggelse er opdelt i to ruter. På de to af ruterne møder man først og fremmest renæssancens bindingsværkshuse fra 1536-1660, som udgør den ældste del af byens bebyggelse, barokkens og rokokoens huse fra ca. 1600-1780 og klassicismens bygninger fra 1780-1860, hvor husene er meget symmetriske og har fine antikke detaljer.

Disse ruter centrerer sig omkring slotsgadekvarteret og Torvet, da det er her, at den største varietet af ældre huse befinder sig.

Den vestlige del af byen, som ligger ned mod dammen, er desværre i flere omgange blevet hærget af brand, og der er derfor stort set ikke nogle huse fra 1600-1700-tallet tilbage.

Aastrupvej 14, Haderslev

Aastrupvej 14 fra 1906 bygget i stilen historicisme.

Foto: Anne Eg Larsen.

Med rod i det lokale og fortiden

Den tredje tur, der er tilgængelig på appen, er viet historicismen, hjemstavnsstilen og bedre byggeskik. Ruten fører ud langs Aastrupvej til Rolighedsvej, da der disse steder ligger mange interessante og tidstypiske villaer fra begyndelsen af 1900-tallet.

Historicismen fra ca. 1850 var i høj grad inspireret af tidligere tiders arkitektur. Det var tilladt at blande forskellige stilarter, hvilket kunne udmunde i nogle fantasifulde og spændende bygninger.

Hjemstavnsstilen fra omkring 1900-1920 var én af flere modbevægelser til historicismen, som man begyndte at få nok af. Hjemstavnsstilen tog udgangspunkt i de lokale byggetraditioner, og i Slesvig kiggede man mod Møgeltønders gamle bondehuse. Man genbrugte således stadig ældre arkitektur, ligesom historicismen, men man understregede, at det skulle være områdetypisk.

Rolighedsvej 9, Haderslev

Rolighedsvej 9, en repræsentant for bedre byggeskik, som også besøges på turen.

Foto: Anne Eg Larsen.

Bedre Byggeskik brød frem i 1915 med dannelsen af Landsforeningen Bedre Byggeskik. Idealet var byggeri af høj kvalitet til en ordentlig pris og med rødder i den danske byggetradition. Man ville skabe et mere æstetisk og praktisk byggeri. Ligesom med hjemstavnsstilen fandt man sine forbilleder i Møgeltønder, hvor de gamle gårde blev opmålt og brugt som eksempler på god dansk håndværkstradition. Det kan i nogle tilfælde være svært at afgøre, om en bygning er opført i hjemstavnsstil eller Bedre Byggeskik, da inspirationen bag er hentet de samme steder.

Netop i Haderslev by finder man gode repræsentanter for de stilarter, som vil blive præsenteret på denne rute. Gaderne, som er valgt som eksempel, har en høj koncentrationen af forskellige typer huse fra starten af 1900-tallet. Men på eksempelvis Bakkevej ligger der flere huse i Bedre Byggeskik, og i området Sdr. Otting ses huse i bl.a. hjemstavnsstil.

 

Dalgade 6, Haderslev

Turen slutter ved Dalgade 6 fra 1913 og Aastrupvej 48 fra 1914, der er fine eksempler på hjemstavnsstil.

Foto: Anne Eg Larsen.

Oldtidsglimt nu med arkitektur

 

Oldtidsglimt.dk

Hjemmesiden "Oldtidsglimt.dk" blev oprettet i 2012 i anledning af Arkæologi Haderslevs 125- årsjubilæum. Oldtidsglimt skulle i første omgang være sted for alle de gode fortællinger, der ligger bag de mange tusinde udgravninger og undersøgelser museet har foretaget gennem årene i Sønderjylland.

 

Men glimtene fra oldtidsdage vokser og omfatter nu også ture rundt i Sønderjylland.

I første omgang kan der hentes tre arkitektur-ture i Haderslev Bykerne på sitet. Meningen er, at der med tiden skal lægges andre tema-ture op, og oplagt er det naturligvis, at der næste år fra siden kan hentes en reformationstur.

Ønsker man at vide mere om byens arkitektur, kan det anbefales, at man læser i Henrik Fangels bøger "Huse i Haderslev", bind 1 og 2 fra 1982 og 1987. Nogle huse er ligeledes beskrevet på Kulturstyrelsens hjemmeside for fredede og bevaringsværdige huse, og på Bymuseet i Haderslevs hjemmeside kan man hente en litteraturliste med mere litteratur om byens huse.

Aastrupvej 48, Haderslev

Aastrupvej 48.

 


4. april 2016

Museets gamle forhal fylder 100 år

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk,

Arkæologi Haderslev

I 2006, da Museum Sønderjylland blev dannet, flyttede museets sekretariat ind i de flotte herskabelige lokaler på Aastrupvej 48. For knap to år siden gennemgik den gamle museumsbygning fra 1914 en større indvendig renovering og ikke mindst fik de flotte malerier i forhallen en ordentlig omgang. Resultatet og en sjælden fremvisning af de flotte vægmalerier er nu mulig. Det sker lørdag den 9. april 2016 - kl. 14.00, hvor overinspektør Lennart S. Madsen og Museum Sønderjyllands bygningsansvarlige arkitekt, Flemming Sørensen, vil fortælle om malerierne og vise bygningen frem.

Vægmalerier Sekretariatet

Forhallens smukt svungne trappe med Wilkens malerier i toppen af billedet.

Foto: Merete Essenbæk.

I 1905 blev museumsdirektør C.M. Lund (1869-1941) leder af Haderslev Museum. Igennem 7-8 år kæmpede han for at få museet givet nogle ordentlige bygningsmæssige rammer. Det lykkedes i 1913, hvor det daværende Haderslev Amt erhvervede en stor grund mellem Aastrupvej og Dalgade og finansierede opførelsen af en moderne museumsbygning samt et frilandsmuseum.

En pragtfuld koloreret hal

En arkitektkonkurrence om bygningen blev vundet af arkitekten Lorenz Heinrich Hartwig (1883-1946), der boede i Berlin, men var opvokset i Haderslev. Han tegnede museumsbygningen og forestod opførelsen i årene 1914 og 1915, altså i Første Verdenskrigs første år. Det er derfor også ham, der har tegnet museumsbygningens pragtfulde forhal.

Det vides ikke, om han også havde noget at gøre med dekoreringen af væggene i forhallen. Derimod ved man, at museumsdirektør Lund var gode venner med kunstneren August Wilckens (1870-1939), der var født i Kabdrup nord for Haderslev og efter sin uddannelse arbejdede i Dresden, både som kunstmaler og som kalkmalerirestaurator. Han boede både i Dresden og på Fanø, men kom ofte i Haderslev.

Det nordiske på væggen

Det er uden tvivl et samarbejde mellem direktør Lund og Wilckens, der står bag motivvalget på de vægge i forhallen, som så vidt vides blev udført i årene 1916-17, kort før eller samtidigt med at han arbejdede i Starup Kirke. Motiverne afspejler datidens opfattelse af bronzealderens mytologi, stærkt blandet med Wilckens fascination at Det gamle Testamentes historier, som det bl.a. kommer til udtryk netop i malerier i Starup Kirke.

Det er Ny Carlsbergfondet samt museet selv, der har betalt restaureringen. Konserveringsarbejdet med kalkmalerierne blev udført af Nordisk Konservering fra Rådvad og elarbejde af Haderslev Elteknik.

Fremvisningen den 9. april begynder kl. 14.00 med et foredrag om Haderslev Museums første bygning, kalkmalerierne i bygningens forhal og de personer, der stod bag. Så bydes der på en lille forfriskning og bagefter skal de nyrestaurerede kalkmalerier og selve bygningen vises frem ved arkitekt Flemming Sørensen og Lennart S. Madsen.

Der er gratis adgang til arrangementet.

 


 



pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·