logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Om museet
Protektor
Vedtægter
Organisation
Museets mission, vision værdigrundlag og mål
Arbejdsplaner
Fakturering
Årsberetninger
Ledige stillinger
Museets historie
Museets logoer
 
 
 
 

Årsberetning - 2006

Årsberetning - 2007

Årsberetning - 2008

Årsberetning - 2009

ÅRSBERETNING - 2010

Årsberetning - 2011

Årsberetning - 2012

Årsberetning - 2013

Årsberetning - 2014

Årsberetning - 2015

 


 
 
 
 
 
 

      årsberetninger      

Bookmark and Share


 
 
Cathrinesminde
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Museum SØnderjylland

Årsberetning - 2006

Med kulturminister Brian Mikkelsens underskrift var Museum Sønderjylland pr. 31. december 2005 en realitet. Danmarks hidtil største museumsfusion var efter godt to års forarbejde godkendt på højeste sted. Museet består af de tidligere statsanerkendte sønderjyske museer og Institut for Sønderjysk Lokalhistorie. De syv museer er: Tønder Museum, Sønderjyllands Kunstmuseum, Aabenraa Museum, Kunstmuseet Brundlund Slot, Midtsønderjyllands Museum, Haderslev Museum, Museet på Sønderborg Slot samt de tilhørende filialer og afdelinger. Desuden driver museet et konserveringsværksted, et fælles-magasin og et sekretariat.

Museet er et selvejende statsanerkendt museum godkendt efter museumslovens §16.

Museets første bestyrelse sammensattes af fire medlemmer fra amtets undervisnings- og kulturudvalg, et medlem fra hver af de museumsbærende kommuners byråd, et medlem valgt af kommuneforeningen (vakant) og en personalevalgt repræsentant. Anna Margrethe Ikast fra Sønderjyllands amt valgtes som formand for museet og Hans D. Dirks fra Haderslev Kommune valgtes som næstformand. Efter kommunesammen-lægningen i 2007 får museet en ny bestyrelse bestående af otte medlemmer valgt i byrådene i de fire nye sønderjyske kommuner (to fra hver), to medlemmer valgt af regionsrådet og en personalevalgt medarbejderrepræsentant.

Bestyrelsens første opgave var at opslå stillingen som direktør for museet. Den 20. marts ansattes Orla Madsen i denne stilling, og samme dag udnævntes Finn Degn som museets administrationschef og Lennart S. Madsen konstitueredes som overinspektør i den arkæologiske afdeling i Haderslev – en stilling som Lennart efter opslag fik pr. 1. januar 2007. De tidligere institutionsledere fik ved oprettelsen af Museum Sønderjylland titlen overinspektør. I 2006 fortsattes museets administration, dvs. personaleadministration, bygnings-vedligeholdelse og budget- og regnskabsstyring hos de respektive museumsejere, dvs. Sønderjyllands Amt, Aabenraa Kommune og Gram Kommune. Den 13. december 2006 flyttede Museum Sønderjyllands Sekretariat ind i den tidligere håndværkerbolig i den gamle museumsbygning på Aastrupvej 48 i Haderslev. Sekretariatet har stabsfunktioner, som overordnet skal tage sig af bestyrelsesbetjening, regnskabsføring, personaleadministration, bygningsvedligeholdelse osv.  Til at betjene dette sekretariat overførte amtet fem medarbejdere. Museet har efter bestyrelsens beslutning indgået aftale med Haderslev Kommune om, at denne kommune er regnskabs-førende og sørger for lønudbetaling til de ansatte.

Museum SØnderjylland – en fusionsproces

Mange initiativer til koordinering og samkøring er blevet igangsat i 2006. Et væsentligt bidrag hertil har været nedsættelsen af en række arbejdsgrupper, som principielt omfattede alle medarbejdere i museet. Samtlige grupper er blevet opfordret til at fremkomme med forslag til områder, hvor en koordinering og samkøring af rutiner kunne være hensigts-mæssig. Arbejdsgrupperne betød et stort  ekstraarbejde for de fleste af museets medarbejdere, men arbejdsgrupperne har også medført en lang række gode forslag til konstruktive nye arbejdsrutiner i fællesskabet. Samtidig har arbejdet i grupperne været medvirkende til at give fælles forståelse og medejerskab til Museum Sønderjylland som ny fælles arbejdsplads.

Bestyrelsens formand og næstformand, administrationschefen og direktøren holdt i løbet af foråret 2006 et møde med hver af de nye storkommuners politikere og embedsmænd. Her drøftedes kommunernes ønsker til Museum Sønderjylland, og hvordan kommunernes tilskud til museet skulle fordeles i fremtiden. Alle var enige om, at tilskuddene fra 2007 skulle fordeles efter folketal, således at bidraget til museet er forholdsmæssig det samme, uanset hvilken kommune, man er borger i. I 2006 fortsattes dog de hidtidige tilskud fra amtet, kommunerne og staten, men fra 2007 overtages det amtslige tilskud af staten.

Museets organisation og samarbejdsstruktur

Museet er organiseret i otte museumsfaglige hovedafdelinger med tilhørende underafdelinger (de tidligere statsanerkendte museer og Institut for Sønderjysk Lokalhistorie), et sekretariat, et fælles konserveringsværksted og et fællesmagasin. Lederne i de otte afdelinger, administrationschefen og direktøren – udgør ledergruppen, der i fællesskab varetager museets daglige ledelse. Administrationschefen fungerer endvidere som sted-fortræder for direktøren i alle ikke museumsfaglige spørgsmål.

De faglige afdelinger omfatter alle fire museale fagområder/søjler: Naturhistorie, arkæologi, etnologi/historie og kunst. Inden for hvert af disse fagområder er der valgt en koordinator, der skal sikre, at arbejdet indenfor fagområdet koordineres og videreudvikles. Den samlede koordinering indenfor hele museets ansvars- og virkeområde sker efterfølgende i museets ledergruppe.

Sammen med medarbejderne har museet med udgangspunkt i KTO–aftalen aftalt, at sikkerheds- og samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere i fremtiden organiseres i en enstrenget MED struktur. I efteråret 2006 påbegyndtes arbejdet med at formulere en fælles personalepolitik for museet.

Museet i tal

Regnskabet for 2006 endte på i alt 73.298.414 kr. hvoraf 27.485.577 kr. kom fra amtet, 12.808.108 kr. fra de sønderjyske kommuner, 6.312.838 kr. fra staten, og museet havde her-udover egenindtægter på i alt 26.691.891 kr.  Egenindtægterne stammer fra den arkæologiske virksomhed, fondstilskud og entreindtægter.

I alt 238.237 gæster besøgte museets afdelinger i 2006. Tallene fordeler sig på afdelingerne på følgende måde:

 

Udstillingssted

Antal gæster

 

Arkæologi Haderslev

9.360

 

Slesvigske Vognsamling

3.791

 

Ehlers Lertøjssamling

6.080

 

Haderslev Bymuseum

4.593

 

Udstillingen i Hjemsted Oldtidspark

13.077

 

Naturhistorie og palæontologi

7.194

 

Kunstmuseet Brundlund Slot

16.098

 

Kulturhistorie Aabenraa

10.880

 

Kulturhistorie Tønder/Kunstmuseet i Tønder

29.450

 

Drøhses Hus

6.124

 

Højer Mølle

3.653

 

Kulturhistorie Sønderborg Slot

56.660

 

Cathrinesminde Teglværk

13.879

 

Udstillingen på Augustenborg

825

 

Historiecenter Dybbøl Banke

38.069

 

Dybbøl Mølle

18.504

 

Herudover har museets medarbejdere afholdt guidede ture, foredrag m.m. for et ukendt men meget stort antal mennesker i både Sønderjylland og i resten af landet.

StØrre bygge- og anlÆgsarbejder

Renæssanceåret får varige positive virkninger i Sønderborg i form af festlige ridderdyster i den genskabte ringrendebane fra 1500 tallet. Ringrendebanen er gengivet på det ældste kobberstik af Sønderborg Slot, og den var bl.a. i brug ved en storslået dystridning i 1588 ved hertug Hans den Yngres bryllup. Takket være et generøst tilskud fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal kunne en genskabt ringrendebane tages i brug i efteråret.

Den 19. maj indviedes den nye skulpturpark ved Brundlund Slot.  Parken er finansieret ved betydelige stilskud fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Historiecenteret Dybbøl Bankes store tomme voldanlæg fyldtes i løbet af foråret med de manglende skanseelementer, og Soldaterbyen med de mange forskellige baraktyper voksede frem. Skansebyggeriet udføres af Fonden Dybbøl Banke med støtte fra bl.a. Arbejdsmarkedets Feriefond.

På Højer Mølle har man siden stormen i 1999 arbejdet på at restaurere møllen. Møllens restaurering har kostet ca. 3.3 mio. kroner, et beløb, som er tilvejebragt gennem A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Kulturarvsstyrelsen. I slutningen af 2006 er den meget tidskrævende restaureringsopgave tilendebragt, og i løbet af sommeren 2007 vil Højer Mølle kunne genindvies.

I den arkæologiske afdeling i Haderslev blev det næsten 30 år gamle klimaanlæg udskiftet med et nyt. Anlægget finansieredes af Sønderjyllands Amt og Haderslev Kommune. Arbejdet med anlægget betød, at den permanente udstilling måtte lukkes i maj, juni og juli.

Haderslev afdelingens håndværkerbolig, Aastrupvej 48A, blev i efteråret indrettet som kontor for  sekretariatets medarbejdere og museets direktør.

Nye afdelinger og aftaler

I 2006 blev der indgået en driftsaftale med Skolemuseet i Lerte omkring formidlingen af den sønderjyske skolehistorie. I løbet af året er der indledt forhandlinger med Bov Museum, Kalvø Museum, Skærbæk Museum og Det Tyske Museum. Ingen af disse forhandlinger blev afsluttet i 2006.

Naturhistorie og palÆontologi

v. Flemming Roth

Indsamling: Inden for det palæontologiske område er indsamling i hovedsagen foregået i Gram Lergrav, hvor Øvre Miocæne fossiler er tilført museets samlinger. Fem halshvirvler fra en lille tandhval fundet i lergraven blev i 2007 erklæret for Danekræ. For det virtuelle museums vedkommende er der foretaget en omfattende indsamling i form af digitale fotos overalt i Haderslev Kommune.

Registrering: Registrering af museets palæontologiske samling foretages løbende. En digital registrering er endnu ikke foretaget, men der foreligger nu et program. Programmet har dog visse mangler, der skal udbedres, inden det tages i brug. Fotos til det virtuelle museum registreres løbende digitalt.

Bevaring: En meget stor del af afdelingens budget anvendes, som tidligere, på bevaring af især de 8 millioner år gamle fossiler fra Gram leret. Museets faste konservator havde uddannelsesorlov i den sidste halvdel af året, men hun blev erstattet af en vikar ved årsskiftet.

Forskning: Undersøgelser og forskning foregår i hovedsagen inden for det palæontologiske fagområde. Museets internationale forskningsprojekt omkring fossiler fra Gram lergrav fortsætter. I 2005 blev første del af dette projekt publiceret i det belgiske tidsskrift PALAEONTOS, og det forventes, at anden del af projektet, med beskrivelse af bryozoer, foraminiferer, sæler, benfisk, hajer og hvaler vil foreligge i 2008/2009.

Formidling: I afdelingen lægges der stor vægt på den levende formidling. Således fik 2218 personer fordelt i 73 grupper/skoleklasser rundvisning og undervisning i afdelingen og i lergraven.  Holdenes størrelser varierede fra 10 til 50 og et undervisningsforløb med rundvisning i udstillingen og efterfølgende gravning i lergraven varer typisk 2 til 2½ time, dvs. en ret tidskrævende, men yderst vigtig aktivitet, som afdelingen prioriterer højt.

Pilotprojektet ”det virtuelle naturhistoriske museum” (”virnatmus”) indledtes i 2005, men fra årsskiftet tog det fart. Bevillinger fra Kulturministeriets Provinspulje, Sønderjyllands Amtsråd og Museum Sønderjylland gjorde det muligt at ansætte Michael Bonefeld Bladt som web-designer og Theis Hasselgaard fra Syddansk Universitet som systemudvikler. Lederen af projektet, Wilhelm Lorenzen Fabricius, fik bevilliget forlængelse af sin orlov fra Sønderjyllands Amt, så den i alt kom til at vare 11 måneder. Efter pilotprojektperiodens udløb 1. juli fortsattes året ud med afrapportering, regnskabsaflæggelse, og færdiggørelse af demo-versionen af virnatmus.

Demo-versionen af virnatmus blev – i henhold til projektbeskrivelsen – opbygget således, at den kan skaleres op i fuld størrelse, når projektet virkeliggøres. Indholdet blev koncentreret om de valgte temaer: rovfugle (som repræsen-tanter for arterne), højmose (som repræsentanter for natur-typerne) og Abkær Mose (som repræsentant for lokaliteterne). Hele pilotprojektet er afrapporteret og publikationen kan ses på www.grammus.dk

Demoversionen af virnatmus er blevet præsenteret i den naturhistoriske sektion af Organisationen af Danske Museer på årsmødet på Molslaboratoriet 1. og 2. november. Projektet vakte betydelig interesse fra de andre naturhistoriske museer. På en konference i Sønderborg 6. og 7. december blev projektet præsenteret for en international forsamling af museumsfolk, der alle arbejder med virtuelle præsentationer og xml-baseret teknologi. Også her blev projektet godt modtaget.

Haderslev Kommune har med udlån af projektlederen fra 1. januar 2007 sikret en fremtid for projektet. Museum Sønderjylland vil i 2007 og 2008 genansætte web-designer, og der er indgået aftale med Syddansk Universitet, Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab om fortsættelse af samarbejdet. Friluftsrådet har med en bevilling sikret, at der kan indkøbes det nødvendige software til en fuld-skala udgave. Desuden er der kontinuerlige drøftelser med andre danske naturhistoriske museer, om at gøre virnatmus til et nationalt dækkende projekt, hvor geologien også inddrages.

Naturhistorie i andre afdelinger: Naturvejledningen på Dybbøl tog en ny drejning, da Keld Hauge Nielsen blev ansat som ny naturvejleder. Friluftsrådet støtter stillingen, hvor natur-vejlederen i samarbejde med lokale skoler og andre institutioner skal udvikle selvkørende formidlingsbaser på natur- og kultur-mæssigt interessante steder i Sundeved. I afdelingen i Højer Mølle blev fokus sat på den truede fiskeart, snæbelen, og dens livsbetingelser.

ArkÆologi

v. Lennart S. Madsen

Museum Sønderjyllands arkæologiske søjle udgøres af den arkæologiske afdeling i Haderslev og Museumskælderen i Hjemsted Oldtidspark. Sidstnævnte sted har museet dog ingen ansatte.

Den arkæologiske virksomhed, der igennem flere år har været konstant voksende, fortsatte denne udvikling uden at vise tegn på afmatning. Antallet af lokalplaner og byggesager steg støt igennem hele året. En del af årsagen hertil skal naturligvis søges i den højkonjunktur, som Danmark oplever i disse år, men den kommende kommunalreform har sandsynligvis også spillet en rolle, idet flere kommuner skulle afslutte diverse projekter, inden de indgik i de nye kommuner. Museets medarbejderstyrke lå stort set konstant igennem året på ca. 50, og manglen på arkæologer i Danmark generelt betød, at vi i årets begyndelse ansatte to tyske udgravningsledere for at kunne klare antallet af opgaver.

Afdelingen udførte i løbet af året 72 forundersøgelser og 26 udgravninger. Disse tal dækker over undersøgelser, der havde en varighed fra en enkelt dag til flere måneder, ja for et par udgravningers vedkommende langt over ½ år. Omsætningen i hele afdelingen steg markant til 29 mil. kr.. Som det har været tilfældet siden 2002 udførte afdelingen også dette år de arkæologiske undersøgelser i Kolding, Vamdrup og Lunderskov kommuner på vegne af Museet på Koldinghus.

Udgravninger/indsamling: Årets udgravninger har som sædvanlig budt på en lang række spændende resultater, hvoraf nogle i det følgende skal præsenteres, som sædvanlig i nogenlunde kronologisk rækkefølge.

Årets sidste måned bød på starten af en udgravning af et meget sjældent anlæg fra bondestenalderen, ca. 3400 f.Kr., ved Langelandsvej syd for Haderslev Fjord. Der er tale om et såkaldt ”Sarup-anlæg”, et anlæg, der antages at have fungeret i forbindelse til datidens dødekult. Udgravningen fortsatte ind i 2007.

Året bød desuden på flere gravanlæg fra stenalderen.

Syd for Arrild Svømmehal undersøgtes en grav fra ca. 3500 f.Kr. Godt 1000 år senere blev gravens overflade benyttet af en flintsmed som flinthugningsplads, hvorefter der i ældre bronzealder blev anlagt en større gravhøj med randstenskæde på stedet.

Ved Hammerhus øst for Almind blev der udgravet en gravhøj fra enkeltgravskulturen (2800-2400 f.Kr.) med to grave. Den ældste grav var neddybet i undergrunden, og kisten var bygget af planker. Bunden var først belagt med godt håndstore sten, hvorpå var lagt en tykt lag af knust, let ildskørnet flint. Med sig i graven havde den døde fået to flintøkser og 1-2 flækkeknive – ligeledes af flint. Ligskyggen viste, at den døde var lagt på siden med hovedet mod vest. I den yngste grav var den døde antagelig begravet i en bulkiste. Som gravudstyr fandtes to fine lerkar af østdansk type. Der er tale om et sjældent fund af stor videnskabelig betydning for bedømmelsen af enkeltgravs-kulturens udbredelse i Danmark.

Ligeledes dateret til slutningen af stenalderen er to huse med nedsænkede gulve fundet ved Egelund umiddelbart op ad motorvejen ved Rødekro.

Samme sted udgravedes to treskibede langhuse fra ældre bronzealder, sandsynligvis et af de sjældne tvillingehuse, der kendes fra perioden. I det ene fandtes rester af et bænkarrangement omkring ildstederne i beboelsesenden.

Ved Nytoft lige vest for motorvejen ved Bov fandtes en lille urnegravplads fra yngre bronzealder, og som en af museets egenfinansierede udgravninger undersøgtes desuden dele af et meget sjældent træbygget vadested fra ældre bronzealder. Vadestedet er del af et vejanlæg, der har passeret Nørreå-dalen øst for Mølby, og afdelingen håber i de kommende år at kunne vende tilbage til stedet.

Traditionen tro fylder jernalderen en del blandt årets undersøgelser. En af de helt store foregik vest for Hammelev Kirke, hvor mere end 80 grave tilhørende en stor tuegravplads fra førromersk jernalder (500 – 300 f.Kr) blev undersøgt. Denne gravplads blev respekteret af en flere hundrede år yngre landsby fra yngre romersk jernalder (200 – 300 e.Kr.). Landsbyen repræsenterer en fortsættelse af den landsby museet udgravede i nærheden i 2001. Den aktuelle består af en række indhegnede gårde, hvoraf en udmærker sig ved at være større end de øvrige. En anden gård, der er mindre og dårligere beliggende end de øvrige, har i modsætning hertil muligvis tilhørt en familie af lavere social status end de øvrige. På landsbyens forte lå desuden et muligt indhegnet kultisk anlæg, der kan knyttes sammen med en række offergruber med dyreknogler.

Ved Søgård nær Marstrup undersøgtes en lille, meget velbevaret rækkelandsby på fire gårde fra ældre romersk jernalder (0 – 200 e.Kr.), ved Klosterbakken vest for Rødekro en tilsvarende lille landsby med tre gårde fra omkring 100 e. Kr., ligesom der både ved Legbjergvej i Vester Sottrup og Lykkegård nord for Augustenborg udgravedes gårdsanlæg fra ældre jernalder. Ved en stor prøvegravning vest for Møgeltønder fandtes desuden en stor landsby fra yngre romersk/ældre germansk jernalder (300-500 f.Kr.) samt en mindre landsby fra århundrederne inden. Den store landsby er samtidig med guldhornene, der fandtes ikke langt herfra. Efter forundersøgelsen blev lokalplanområdet ændret, så de arkæologiske fund stadig ligger bevaret under græsset.

En af de mere sjældne fund fra jernalderen blev gjort ved den tidligere omtalte udgravning syd for Arrild Svømmehal. Her undersøgtes en gravhøj med to jordfæstegrave, hvoraf der i den ene fandtes en jernkniv som gravgave. Endnu kan gravhøjen ikke dateres nærmere indenfor jernalderen, men en 14C-datering vil blive forsøgt.

I de senere år er museet stadig oftere stødt på spor efter middelalderlig landbebyggelse. Dette år var ingen undtagelse. Ved Flovt Strand og ved Nybøl er udgravet enkeltgårde fra middelalderen, og ved Margrethegård øst for Løjt Kirkeby og Legbjergvej sydøst for Vester Sottrup er de ældste bebyggelser i disse middelalderlige landsbyer dukket op. Udgravningen ved Legbjergvej er langt den største af disse undersøgelser. Der afdækkedes omkring tredive hustomter fra den tidlige middelalder, adskillige af dem er af en type med udskud, som museet tidligere har undersøgt på Østergård ved Bevtoft. De er dog af en anden konstruktion, og viser muligvis en markant forskel i byggeskik mellem øst og vest i Sønderjylland på dette tidspunkt. Et gårdsanlæg fra renæssancen dukkede også op ved Vester Sottrup.

Middelalderlige bygravninger har i de senere år været sjældne i det sønderjyske, og det var da også kun i Kolding, at museet var i gang i 2006. Her lykkedes det bl.a. at lokalisere en hidtil ukendt ydre voldgrav om Koldinghus i området ved Hyrdestræde.

Men årets mest spektakulære fund dukkede op ved Lykkegård mellem Augustenborg og Ketting. Her undersøgtes et hidtil ukendt voldsted fra 1200-tallet. Hidtil ukendt er dog så meget sagt, idet der længe, på baggrund af en skriftlig kilde, har hersket en teori om, at der skulle befinde sig en hovedgård et sted på Sebbelev Mark. Man vidste blot ikke hvor. Denne hovedgård dukkede nu op i form af et ualmindeligt velbevaret lille voldsted med tilhørende bygninger. Selve voldstedet var omgivet af en cirkulær voldgrav, og på borgbanken havde stået et trætårn, hvoraf der endnu fandtes rester i form af dele af to af de stolper, der havde båret tårnet. Disse kunne dendro-kronologisk dateres til 1200-tallets midte, hvilket betyder, at voldstedet ved Ketting er et af landets ældste. Hovedgården og voldstedet ligger ganske tæt ved Brovold og det romanske kirketårn ved Ketting kirke, og der er næppe nogen tvivl om, at en betydende slægt har haft base i dette område i middel-alderens begyndelse.

I løbet af året har afdelingen desuden hjulpet et par nabomuseer, idet Silke Eisenschmidt ledede en udgravning af en jernalderboplads ved Askov for Museet på Sønderskov, og Frauke Witte deltog i en 14 dages undervandsarkæologisk forundersøgelse i Odense Fjord, samt i en eftersøgning af vraget af bombekanonchalup nr. 19 fra 1864 i Sandvig på Als, begge undersøgelser under ledelse af Langelands Museum.

Museum Sønderjylland har midlertidigt overdraget sit undervandsarkæologiske ansvarsområde til to nabomuseer, nemlig Sønderjyllands østkyst til Langelands Museum og vestkysten til Museet i Thorsminde. Men Museum Sønderjylland råder faktisk over to fuldt uddannede erhvervsdykkere (udover Frauke Witte er det Gunvor Christiansen), hvis uddannelse på denne måde holdes ved lige. De to arrangerede således i løbet af året i samarbejde med Haderslev Dykkerklub og stud. mag. Jeppe Ravn fra Århus en dykning for at kontrollere bevarings-tilstanden og den nøjagtige placering af den middelalderlige del af spærringen Margrethes Bro i mundingen af Haderslev Fjord.

Bevaring – fredede fortidsminder: Den arkæologiske virksomhed består ikke udelukkende af udgravninger af skjulte fortidsminder. Heldigvis er endnu en lang række fortidsminder synlige i terrænet og i de sidste par år har afdelingen på vegne af både Sønderjyllands Amt og Kulturarvsstyrelsen gennemført en besigtigelse og indmåling af samtlige privatejede fredede fortidsminder i amtet. I tilgift er både 100 m og 2 m beskyttelseszonerne omkring disse fortidsminder blevet kontrolleret. I Vejle Amt har afdelingen gennemført noget tilsvarende for Kulturarvsstyrelsen. Besigtigelserne er foretaget af Tenna R. Kristensen og Lillian Matthes. Sønderjyllands Amt blev færdigberejst i løbet af året, hvorimod der endnu resterer en mindre portion i Vejle Amt. Ved disse besigtigelser er der afsløret talrige overtrædelser af bestemmelserne i museums-loven, ligesom mange fortidsminder har vist sig at være fejlplacerede på det gamle kortmateriale. Med museets berejsninger er der skaffet et ordentligt grundlag for myndighedernes kommende administration af bestemmelserne.

Et andet projekt afdelingen var stærkt involveret i, i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen, var udarbejdelsen af et kulturarvsatlas for den danske del af Vadehavet. I samarbejde med den kulturhistoriske afdeling i Tønder udarbejdede Lillian Matthes den digitale kortlægning af den sønderjyske del af Vadehavet.

Lidt samme karakter havde arbejdet med at udarbejde beskrivelser af de arkæologisk interessante besøgspunkter i Sønderjylland langs den del af den EU-støttede vandrerrute omkring Nordsøen – Nave North Sea Trail – hvis forløb ned langs Jyllands vestkyst har fået navnet Drivvejen. Vejen åbnedes formelt i efteråret og i tilknytning hertil udkom en guidebog. Selve arbejdet med ruten i Sønderjylland er foregået i et samarbejde mellem Sønderjyllands Amt, samt Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Tønder og Arkæologi Haderslev.

Konservering: I løbet af året lykkedes det stort set at færdiggøre genkonserveringen af de mange våben fra våbenofferfundet i Ejsbøl Mose. Konserveringen af disse genstande var efterhånden blevet så mange år gammel, at den var ved at være nedbrudt, men i kraft af en særbevilling fra Kulturarvsstyrelsens pulje til konservering af genstande af enestående national betydning (ENB) lykkedes det at redde genstandene fra yderligere forfald.

Forskning: I løbet af året var adskillige ansatte involverede i større og mindre forskningsprojekter.

Anne Birgitte Sørensen fortsatte sit store arbejde med at udarbejde manuskript til en bog om middelalderbebyggelsen ved Østergård nær Bevtoft. Arbejdet er til dels finansieret af VELUX-FONDEN. Silke Eisenschmidt nærmede sig færdiggørelsen af et manuskript om offerkeramikken foran de fem stor-stensgrave fra bondestenalderen ved Rinkenæs, og Frauke Witte gennemførte en analyse af keramik fra 1500 til 1800, opsamlet på markerne omkring landsbyen Holm på Nordals for herigennem at få kendskab til almindelige bønders forbrug af keramik, porcelæn og fajance i perioden. Hans Chr. H. Andersen færdiggjorde sin gennemgang af de nyeste våbenofferfund fra Ejsbøl Mose, i forbindelse med det store danske projekt ”Jernalderen i Nordeuropa – 400 f.Kr. til 600 e.Kr.”, der er finansieret af Carlsbergfondet. Desuden har Jørgen Holm i samarbejde med Nationalmuseet klargjort udgravningen ved Slotseng til publicering, og stud. mag. Mads Leen Jensen, Københavns Universitet har forsket i den såkaldte Kastrup Offerplads.

En af de ting afdelingen satser meget på i forbindelse med de arkæologiske undersøgelser er brugen af naturvidenskabelige metoder. Her er kulstof-14 dateringer af de forskellige hustomter et af de vigtigste satsningsområder, og i løbet af efteråret udarbejdede afdelingen sammen med AMS 14C Daterings Laboratoriet ved Aarhus Universitet samt et par eksperter i vedbestemmelse et projekt til finjustering af de naturvidenskabelige dateringer af hustomter. I slutningen af året bevilligede Kulturarvsstyrelsen midler til projektets gennemførelse.

Formidling:  2006 blev året, hvor afdelingen endelig kunne byde Skrydstrupkvinden velkommen tilbage fra Nationalmuseet, om end kun for en kortere bemærkning. Mens Nationalmuseet opbygger sin nye oldtidsudstilling, har man gjort det muligt for museer overalt i landet at låne nogle af de lokale highlights. I Haderslev var det naturligt at anmode om at låne Skrydstrup-kvinden, der blev udgravet af Haderslev Museums leder C.M. Lund i 1935. Dengang blev hun straks transporteret til København, og siden har det været et stort ønske at få hende hjem igen.

Museets sølvsamling blev ryddet for at skaffe plads, en specialbygget glasmontre indkøbt for at huse hende og en stor del af museets personale kastede sig over at gøre udstillingen så omfattende som muligt, idet det var vort ønske at præsentere så megen ny viden om kvinden, hendes liv og hendes samtid, som pladsen tillod. Bl.a. var det af afgørende betydning at få præsenteret hendes hus, som museet har udgravet ved Brdr. Gram for få år siden. Samtidigt var det muligt ved siden af Skrydstrupkvinden at vise Nybølmanden, som den kulturhistoriske afdeling i Aabenraa beredvilligt stillede til rådighed. Udstillingen åbnede i december og fra starten var der mange børn blandt de besøgende – men også mange, der som børn havde set selve udgravningen! Afdelingen udgav i forbindelse med åbningen en skolestil om udgravningen skrevet i 1935 af C.M. Lunds barnebarn Walter Schuldt.

I slutningen af året tog afdelingen afsked med museums-inspektør Anker Thygesen, der igennem 19 år har haft ansvaret for museets udstillings- og formidlingsside. Anker havde valgt at søge nye udfordringer som leder af Randbøldal-Museet under Vejle Museum. En STOR TAK skal på denne plads rettes til Anker Thygesen for hans mangeårige indsats for museet. I december måned blev Ankers afløser udpeget, idet cand. mag. i forhistorisk arkæologi og kulturformidling Merete Essenbæk blev tilbudt stillingen med start 1. februar 2007.

Historie og etnologi

v. Asser Amdisen

Museum Sønderjyllands fagområde/søjle historie og etnologi (i daglig tale Nyere tid) består af de kulturhistoriske afdelinger i Aabenraa, Tønder, Sønderborg, samt Institut for Sønderjysk Lokalhistorie. Afdelingen i Haderslev fungerer stadig som nærmeste museum for (ny) Haderslev kommune, men dette ansvar og andel af nyere tids arbejdet er aftagende. Alle nyere tids inspektører i Museum Sønderjylland mødes med jævne mellemrum og diskuterer såvel praktiske som principielle sager for derigennem at sikre en ensartet forvaltning i hele Sønderjylland. Gruppens arbejde er i 2006 blevet koordineret og ledet af Peter Dragsbo.

Indsamling: Arbejdet med museets indsamling er et af de steder, hvor de forskelligheder, der fandtes inden fusionen spiller den største rolle. Forskning og formidling har i et eller andet omfang været koordineret også inden Museum Sønderjylland blev dannet, men i forhold til indsamling og især til størrelsen af indsamlingen findes en autonom og forskelligartet kultur på museets forskellige afdelinger. Emnet vil blive genstand for drøftelser inden for kort tid.

I afdelingen i Aabenraa var der i 2006 i alt væsentligt stop for indsamling af genstande. Afdelingen har igennem en årrække kæmpet med et registreringsefterslæb, som har gjort, at en aktiv indsamling ikke har været hensigtsmæssig. Den passive indsamling er holdt til et minimum, hvilket i praksis vil sige, at kun genstande med en helt fantastisk historie, eller genstande, der knyttede sig direkte til ældre indsamlinger, blev optaget i samlingen. Afdelingen indsamlede i 2006 kun 20 genstande. Den fornemste genstand fra 2006 var uden tvivl et sladrekompas, som museet købte på auktion i november 2006. Sladre-kompasset har sejlet med Aabenraa-briggen Industria – det skib, der i dag er afbilledet i Aabenraa Statsskoles logo. Kompasset er nu udstillet i museets kælder  sammen med et skibsportræt af Industria formentligt malet af C.W. Eckersberg, mens han var i malerlære i byen.

På Sønderborg Slot er samlingen vokset med ca. 250 genstande, og blandt disse kan nævnes: Et maleri af Heinrich Rasch af Mjels pumpestation fra omkring 1900, der illustrerer kulturmiljøet fint. En C.F. Lund-tegning af kampen på Dybbøl 1848, en fane for ”Foreningen for Sønderjydske Krigs-beskadigede og Faldnes Efterladte”, tre malerier af Haderslev-maleren J.P. Ebbesen med ekspressionistiske øjenvidne-skildringer fra Flandern 1916-17, Sønderborg bys fornemme æresborgerbevis til ubådskaptajn Max Valentiner fra 1917, et par tunge ski, efterladt af værnemagten og et armbåndsur fra en engelsk pilot skudt ned over Als i 1945. Alt dette er brikker til puslespillet om krigene og Sønderjylland. Kogebøger, skoleting, kinesiske kaffekopper og et jugend-gulvtæppe vidner om et fredeligere dagligliv, mens barselsforkyndende storke og en cementmodel af Dybbøl Mølle er eksempler på lokal folkekunst.

Indsamlingen af genstande i Tønder har især relateret sig til museets tekstile ansvarsområde, hvor der fortsat ret ofte er mulighed for at samle hele produktioner, f.eks. af en enkelt kniplerskes livsværk med den helt nødvendige dokumentation. Også museets samling af vestsønderjysk bord- og dragtsølv er blevet forøget. Tønder Handelsstandsforenings 100 års jubilæum og den udstilling, som museet udarbejdede omkring denne begivenhed i samarbejde med det lokalhistoriske arkiv, øgede museets sparsomme samling af genstande, relateret til Tønders handelsliv i de seneste 100 år.

I forbindelse med et forskningsprojekt vedrørende kvægslagtningens overgang fra Tønders mange små slagtere til etableringen af et kvægslagteri i byen, indsamledes en del væsentlige genstande til belysning af dette emne.

På Lervarefabrikken Grønland har Cathrinesminde Teglværk indsamlet genstande, som er repræsentative for centrale dele af produktionen. Genstandene supplerer fint museets samling af lervareprodukter fra fabrikken. En del af det indsamlede blev anvendt i udstillingen Grønland – æ potfabrik. Hos Fr. Petersens Maskinfabrik i Smøl blev der indsamlet hele det øjeblikkelige udvalg af produktkataloger.

På ISL har indsamlingen været præget af kommunalreformen. Især i de sidste måneder af 2006 modtog ISL flere henvendelser fra kommunale forvaltninger angående mulighederne for aflevering af arkivmateriale. Hovedparten er blevet henvist til Landsarkivet for Sønderjylland. Fra Sønderjyllands Amt har afdelingen modtaget ca. 40.000 analoge billeder og ca. 50.000 digitale billeder. Billederne er foruden mange pressebilleder, der dokumenterer amtets arbejde, overvejende naturbilleder optaget i forbindelse med den fysiske planlægning. Sidst på året er der indkommet ca. 5.000 dias fra Aabenraa Kommunes tekniske forvaltning primært fra slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne. ISL har allerede i forvejen en meget stor samling af billeder fra kommunens tekniske forvaltning fra perioden 1945-1976, som afleveringen smukt føjer sig til. Selv om de store afleveringer har fyldt meget i ISL’s arbejde i 2006, så finder man blandt de 74 afleveringer mange fine små afleveringer. Her kan nævnes en mappe med billeder af Sønderjyllands industri taget af Helle Askgaard i forbindelse med hendes arbejde med Sønderjyllands industris historie 1920-1970. Fra Kjeld Ejdorf er der indkommet en CD med feriebilleder, der giver en god fotografisk skildring af ferielivet i Sønderjylland i 1950’erne. Marius Braune testamenterede sin meget fine samling af jernbanebilleder til ISL. Endvidere er der i forbindelse med udgivelsen af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter indkommet en del billedmateriale, der belyser hallen og dens mange aktiviteter.

På trods af, at afdelingen i Haderslev er Museum Sønderjyllands arkæologiske afdeling, rummer afdelingen en stor og varieret samling af genstande fra nyere tid. Indsamlingen af genstande er i de senere år reduceret og foregår primært som passiv indsamling. I 2006 indkom bl.a. fra Bevtoft en stor samling af legetøj fra første halvdel af 1900-tallet, og en samling damehatte, dametøj, sko, tasker og andet tilbehør fra en selverhvervende kvinde fra sidste halvdel af 1900-tallet i Haderslev. Desuden erhvervede afdelingen malerier af Anton Kieldrup, Charlotte von Krogh og Hans August Lassen.

Registrering: Museum Sønderjylland er på forkant med hensyn til digitaliseringen af museernes nyere tids samlinger, og takket være et digitaliseringsinitiativ, der blev igangsat medio 2006, har de sønderjyske museer nu også gjort deres forsknings- og undersøgelsesresultater i perioden 1970-2005 offentligt tilgængelige. Al nyere tids forskning ved de sønderjyske museer findes derfor nu på museernes samlinger: http://www.kulturarv.dk/mussam/index.jsp. Her er adgang til hen ved 200 forskellige forsknings- og undersøgelsesprojekter fra de institutioner, der i dag er afdelinger i Museum Sønderjylland.

2006 blev det første år, hvor den kulturhistoriske afdeling i Tønder for alvor kom i gang med registrering på REGIN. Afdelingen havde længe forsøgt at blive optaget på et af Museumshøjskolens REGIN-kurser, men først i slutningen af 2005 lykkedes det. I slutningen af 2006 fik museet en deltids registreringsmedarbejder, som sammen med en dygtig frivillig medarbejder udfører et godt og konstruktivt registrerings-arbejde.

På Sønderborg Slot blev så mange kræfter brugt til andre gøremål, at der næsten ikke var tid til registrering af ventende og nye sager. Derfor er der opstået et efterslæb, der vil kræve nogle måneders koncentreret indsats at indhente. Der er dog lagt en del kræfter i at indtaste sager i REGIN og publicere dem i Museernes Samlinger. Nyordningen af afdelingens omfattende historiske og saglige arkiv skrider langsomt, men støt frem og forventes afsluttet i 2007.

I Aabenraa var registreringen hele året under omstrukturering. Afdelingen havde gennem hele sin levetid – siden 1887 – opbygget et signifikant registreringsefterslæb, som ved flere lejligheder – uden held - har været søgt indhentet. Simon Rosenskov blev ansat som registrator og registreringen er nu lagt i faste rammer, således at afdelingen haler langsomt, men sikkert ind på efterslæbet. En del af Aabenraa afdelingens blå kort er blevet indtastet i Regin.

På ISL er indkomstregistreringen og registreringen af billedsamlingen gennem knap 10 år foregået på programmet Picard, hvor der ved udgangen af 2006 ligger ca. 22.000 billedregisteringer, overvejende af de indkomne digitale pressebilleder. ISL’s tidligere bestyrelse besluttede for år tilbage, at registreringen fremover skulle foregå på ARKIBAS 4.0. Som følge af etableringen af Museum Sønderjylland har den endelige beslutning og anskaffelsen af programmet været udskudt, til der kunne ske en koordinering med de øvrige afdelinger. Efter dette er sket, anskaffede ISL i slutningen af året AKIBAS 4.0. ISL vil i 2007 påbegynde arbejdet med overførelse af dataerne.

I Haderslev er langt størstedelen af afdelingens nyere tids genstande registreret digitalt og en proces er løbende i gang med at få disse sager publiceret på internettet.

Bevaring: Det helt afgørende fremskridt på bevaringssiden indenfor nyere tid var ansættelsen af Anette Adomat i august 2006. Museet har dermed fået en erfaren konservator, hvis ansættelse er en af de store gevinster ved dannelsen af Museum Sønderjylland.

I Aabenraa kunne vi i januar glæde os over at få et af afdelingens klenodier – det store skibsportræt af skibet Cimber – tilbage fra en meget tiltrængt konservering. Det er blevet flot og har indtaget sin naturlige plads som en af udstillingens højdepunkter. Ellers har afdelingens bevaringsindsats stået stille, da man afventer en forbedring af registrerings-problematikken, for bedre at kunne prioritere.

På Sønderborg Slot var det en milepæl, da de nye magasin-lokaler på slottets nord- og vestlofter blev færdiggjort. Økonomistyringen i projektet var så god, at der blev råd til anskaffelse af de nødvendige reoler, genstandskasser samt indretningen af et indkomstrum med vask og kummefryser. 

Arbejdet med bevaring er i den kulturhistoriske afdeling i Tønder i væsentlig grad blevet opprioriteret i 2006. Dels har registreringsmedarbejderen været under uddannelse i håndtering af møbler, dels har afdelingen med Anette Adomat som rådgiver kunnet genoptage sit arbejde med jævnligt tilsyn med magasiner, og afdelingen har i tre magasinrum påbegyndt aflæsning af luftfugtighed via dataloggere. Fugtproblemer i et magasin i en lagerbygning 200 meter fra afdelingen, betød at lejemålet måtte opsiges. Herved var det muligt at få vurderet, hvilke problemer, der reelt var vedrørende de magasinerede genstande. Samtidig blev tre rum indrettet under museets hovedbygning fra 1923 til magasinrum for de genstande, der blev flyttet.

I løbet af året restaurerede Slesvigske Vognsamlings Venner en ponyvogn fremstillet af Heinrich Sørensen, Haderslev og en ponyvogn og en postvogn, begge fremstillet af Haugaard, Haderslev. Postvognen er gjort køreklar.

Forskning og undersøgelser: Den 1. januar 2007 blev Sønderjyllands Amt som de øvrige amter nedlagt. I den forbindelse foretog Museum Sønderjylland med støtte fra Kulturarvsstyrelsen en dokumentation af amtet som arbejdsplads i perioden 1970-2006. Projektet løb af stablen i marts og april med Gerda Moth Greve og Kirsten Hessellund Clausen som projektmedarbejdere. Resultaterne af undersøgelsen bliver i 2007 publiceret i Sønderjysk Månedsskrift.

I sommeren 2006 afsluttedes et projekt, der forsøgte at nytolke kirkeskibene på baggrund af en generel idehistorisk og teologihistorisk forskningstradition. Projektet, der blev gennemført af Asser Amdisen blev anvendt i opbygningen af udstillingen De flyvende skibe på afdelingen i Aabenraa og er i populærvidenskabelig form udgivet i PLUK. En fuldstændig version forventes udgivet på tysk.

En meget stor del af Tønder-afdelingens forskning i 2006 har været knyttet til Kulturarvsstyrelsens ønske om at udarbejde et Kulturarvsatlas for hele den danske del af Vadehavsregionen, der strækker sig fra Ho Bugt i nord til Den Helder i syd. Elsemarie Dam-Jensen arbejdede i ca. to måneder med de meget detaljerede beskrivelser af de kulturmiljøer, der var blevet udpeget i Museum Sønderjyllands område. 

Kim Furdal deltager i et forskningsnetværk inden for Statens Arkiver, som i de kommende år vil arbejde med Sønderjyllands historie i perioden 1945-1973. Projektet løber frem til 2008, hvor der udgives en bog med artikler om centrale emner inden for periodens historie. Kim Furdal skal skrive to af artiklerne. I forbindelse med projektet er der foretaget en delundersøgelse af befolkningsforholdene i Sønderborg amt og særligt i Broager kommune. Resultaterne af denne undersøgelse er publiceret i Broagerland IV.

Takket være en bevilling fra Farumgård Fonden har Inge Adriansen været frikøbt det meste af året til at arbejde med et projekt om erindringssteder, dvs. historiske monumenter, mindesmærker og mødepladser. Et første resultat heraf var udgivelsen af guiden Erindringssteder nord og syd for grænsen/Erinnerungsorte nördlich und südlich der Grenze, skrevet sammen med  Matthias Schartl og udgivet i samarbejde med Kulturstiftung Schleswig-Flensburg og støttet af Region Sønderjylland/Schleswig.

Sidst på året 2006 har Kim Furdal indledt et større projekt om dansk og sønderjysk lokalhistorie. Sønderjylland er formentlig den del af landet, hvor interessen for lokalhistorie er størst. En undersøgelse påviste allerede i 1995, at over 13.000 personer i Sønderjylland er medlem af en lokalhistorisk forening. Undersøgelsen vil se nærmere på det lokalhistoriske arbejde og den lokalhistoriske litteratur som et stykke kultur på lige fod med andre kulturelle udtryksformer som f.eks. byggeskik og idrætsaktiviteter. Målet med arbejdet er en større bogudgivelse i 2008. Inden da vil der i museumsårbogen for 2006 blive publiceret en mindre artikel om hjemstavnshistorie og hjemstavnsfølelse.

I forskningsprojektet Folkekunst i det moderne samfund deltog Heinrich Mehl fra Eckernförde, der er ”ehrenamtlicher Mitarbeiter” ved Sønderborg Slot. Undersøgelsen, der blandt andet mundede ud i en udstilling på Sønderborg Slot, er sket i samarbejde med Langelands Museum og støttet af Kulturarvsstyrelsen. Den er dels formidlet i udstilling, dels i bogen: Helle Ravn & Heinrich Mehl: Folkekunst … kun fantasien sætter grænser, som blev udgivet af Langelands Museum.

I forbindelse med den forestående nedrivning af Lervare-fabrikken Grønland på de forhenværende teglværker Islands og Grønlands område blev der foretaget interviews og fotografisk dokumentation til belysning af fabrikkens produktion.  Der er også foretaget interviewdokumentation på Fr. Petersens Maskinfabrik i Smøl, Broager, som har baggrund i syv generationers smedevirksomhed på stedet, og som siden 1920’erne er blevet en førende producent af teglværksmaskiner. Endelig er der foretaget interviewundersøgelser på to nye sønderjyske vækstvirksomheder, Larsen Strings i Vollerup og Danage i Broager, som bidrag til det industrihistoriske projekt. Undersøgelsen kan fortsættes i 2007 takket være en bevilling fra Kulturarvsstyrelsen.

I 2006 blev den nye Haderslev Kommune udpeget som en af fire kulturarvskommuner i Danmark af Kulturarvsstyrelsen og Realdania-Fonden. Tenna Kristensen udarbejdede i den anledning en beskrivelse af de fem kulturhistoriske nedslagspunkter, som kommunen havde udvalgt. Beskrivelserne kan ses på Haderslev Kommunes hjemmeside.

Formidling: Museum Sønderjyllands nyere tids afdelinger producerer hvert år et stort antal udstillinger, som ikke alle kan beskrives her, men et lille udvalg skal nævnes. Udstillingerne er imidlertid ikke hele formidlingsarbejdet. Skoletjeneste, foredragsvirksomhed og andre publikationer er også en del af Museum Sønderjyllands kerneydelser.

Udstillinger: Over hele landet satsede museer og andre kulturinstitutioner på at sætte fokus på renæssancen. Museum Sønderjylland deltog i denne aktivitet med udstillinger i Tønder, Haderslev og på Sønderborg Slot.

I Sønderborg vistes udstillingen ”Renæssancen – igen – igen. Carl Chr. Magnussen og den ”cumberlandske” samling på Sønderborg Slot”, som åbnedes 15. juni, og som i let reduceret skikkelse er omdannet til permanent udstilling. Den Cumberlandske Samling, viste sig under fremdragelsen at have en spændende forhistorie, som i høj grad fortalte om Slesvig-Holsten i brændpunktet mellem dansk og tysk. I Tønder vistes en udstilling, der arbejdede med renæssancen som stilhistorisk fænomen. Udstillingen viste de ægte renæssancetræk i interiører, og derefter de to væsentligste perioder med gendigtninger af renæssancens stiltræk, som Danmark har oplevet senere.  I Haderslev  fokuserede udstillingen på renæssancens keramik. Her vistes hvilke typer keramik, der blev anvendt i de forskellige sociale miljøer i løbet af renæssancen. Genstande var hjemlånt fra en lang række museer i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland.

Årets hovedsatsning i Aabenraa var udstillingen ”På rejse til Gud - Sønderjyske kirkeskibe”. Skibene, der var lånt fra en lang række kirker i Sønderjylland, var ophængt i en højde, så det var muligt at se dem på nær hold. Der var ikke mindre end 14 skibe udstillede, hvor de største var over 2 meter i både højde og længde. De ældste skibe var fra omkring år 1750 og det nyeste var fra 2002. Målet med udstillingen var at vise, hvorledes udviklingen af kirkeskibene afspejlede en generel samfundsmæssig udvikling i såvel den teologiske og politiske idehistorie.

Den væsentligste udstillingsmæssige begivenhed i 2006 for den kulturhistoriske afdeling i Tønder var færdiggørelsen af museets nye permanente udstillingssale for museets flisesamling og for fajancerne. Arbejdet med at søge penge til og at få renoveret salene, inden nye udstillingsmontrer kunne bygges i rummene, havde varet i fem år, så det var en glædelig begivenhed for museet, da salene kunne præsenteres for offentligheden ved en festlig åbning den 17. juni 2006. Skaberen af det nye kunstmuseum på øen Föhr, Frederik Paulsen, åbnede udstillingen.

I Aabenraa var forårsudstillingen ”De sjove konger - kongerækken fra Aabenraa Rådhus”. Udstillingen viste en række kongeportrætter, der normalt hænger i byrådssalen i Aabenraa. Billederne, der viser de danske konger fra Christian I til Frederik VI, er en fantastisk kilde til, hvorledes Aabenraas borgere har forholdt sig til deres konger gennem flere hundrede år. Museet ville gøre kongerne og deres historie tilgængelige for både børn og voksne. Udstillingen var derfor bygget op med tekster skrevet specielt for børn. Samtidig med udstillingen på museet blev gågaden i Aabenraa inddraget som udstillingslokale, idet tredive 6 x 1 meter store bannere blev ophængt som pryd henover gaden.

I Haderslev fik publikum fra slutningen af juni adgang til det nye bymuseum i den fredede bygning Slotsgade 22. Huset blev opført af slottet Hansborgs arkitekt Hercules von Oberberg i 1580, og i den nyrestaurerede bygning er der indrettet en udstilling om husets historie, og om hvad der igennem historien har adskilt en by fra det omgivende land. I bygningens tagetage er der lavet en omfattende gennemgang af Haderslevs arkitekturhistorie i form af plancher og genstande. Plancherne er fremstillet af arkitektfirmaet Jørgen Toft Jessen og skal tjene som udgangspunkt for en vandring rundt blandt Haderslevs mange velbevarede bygninger. Udstillingerne i stueetagen er arrangeret så de ikke tager fokus bort fra det smukke rum og de sjældne kalkmalerier fra 1600-tallet.

Efterårets store særudstilling på Sønderborg Slot var ”Folkekunst – kun fantasien sætter grænser” resultatet af et forskningsprojekt udført af Helle Ravn, Langelands Museum og Heinrich Mehl, Sønderborg Slot. Udstillingen bestod af talrige lån fra danske og slesvig-holstenske folkekunstnere og viste spændvidden i denne upåagtede folkelige kreativitet i det moderne samfund en både morsom, fængende og provokerende udstilling. Udstillingen var suppleret af aktuelle værker fra lokale folkekunstnere.

I juni åbnede Cathrinesminde en særudstilling om lervare-fabrikken Grønland. Museet fik uvurderlig assistance af tidligere elektriker på Grønland, Gunnar Alnor, og tidligere medarbejder på Aabenraa Karosserifabrik, Leif Johannsen, i forberedelsen af udstillingen, som også omfattede produktion af en videofilm. Udstillingen blev åbnet af Anders Fabricius Møller fra den gamle ejerfamilie, hvoraf flere medlemmer var til stede eller kom på besøg siden.

I museets tekstilafdeling i Drøhses Hus i Tønder bød året på fire nye udstillinger: En udstilling om handelslivet i Tønder i anledning af Handelsstandsforeningens 100 års jubilæum blev udarbejdet i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv for Tønder Kommune og Tønder Handelsstandsforening. Desuden vistes en kniplingsudstilling, der gik nærmere ind på en moderne kniplerskes uddannelse og dens elementer samt en udstilling om orkis-håndarbejde i Danmark. Og endelig udarbejdedes en udstilling om en lokal væverske, Ane Kirstine Mylin, og hendes vævestue i Sæd.

Sommerens særudstilling på Slesvigske Vognsamling havde temaet "Smedens arbejde - før og nu", og bl.a. i den anledning var Slesvigske Vognsamling vært for DM i knivmageri i dagene 19. - 20. aug. arrangeret i samarbejde med Dansk Knivforening.

Denne oversigt er slet ikke dækkende for nyere tids store udstillingsaktivitet. I flæng kan yderligere nævnes ”Fødsel, dåb og kristentøj”, ”Deutsche Nordschleschwiger - det tyske mindretal i fortid og nutid”, ”Drømmen i flasken” og ” Oldemors juletræ”.

Foredrag: En meget stor del af Museum Sønderjyllands videnskabelige medarbejdere er aktive foredragsholdere både lokalt og nationalt.

I årets løb har der været talrige foredrag på og ved Sønderborg Slot. Forårets foredragsaftener sammen med Historisk samfund for Als og Sundeved handlede om renæssancen og bestod af Vivi Jensen, Koldinghus og Inge Adriansen: Dorothea – en renæssancedronning og Lennart Madsen: Borge og slotte i Sønderjylland. Efterårets tre aftener fokuserede på Ny Sønderborg Kommune: Anette og Jørgen Clausen, Danfoss, talte om kommunen i den globale økonomi, Inge Adriansen og Peter Dragsbo om kulturarven, og Hanne Risgaard og Bjarne Rasmussen om kulturvisionerne for Nordhavnsområdet.

Endvidere har Historisk Samfund for Sønderjylland holdt to foredragsaftener på slottet i serien om sønderjyske personligheder, der sammenlignedes to og to: Hertug Hans og Mads Clausen samt Frits Clausen og Jens Møller. Desuden har der været afholdt aftenomvisninger i museets særudstillinger.

I Aabenraa har der været afholdt to foredragsrækker. Museet arrangerede i samarbejdet med Kultursamvirket i Aabenraa en række, som indledtes med et foredrag om Struensee ved Asser Amdisen, derefter kom et foredrag ved Jacob Seerup fra Orlogsmuseet, der fortalte om søofficeren Peter Schønning. Sidst i denne række fortalte Søren Mentz fra det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, der om de æreskodeks, der herskede blandt købmænd i 1600- og 1700tallet på de store have. Derudover var der i August måned to eftermiddagsforedrag om kirkeskibe.

Ved siden af disse foredrag der fortsætter i 2007 har afdelingens nystartede rundviserlaug gennemført en række søndagsforedrag om Aabenraas historie.

I Haderslev bestod årets to foredragsrækker, der afholdes i samarbejde med Haderslev Arkiv- og Museumsforening, af en række om Danmarks tropekolonier og i efteråret tre foredrag om renæssancen i Italien, Danmark og Haderslev med indlæg af Jørn Buch, Jakob Ørnbjerg og Lennart S. Madsen.

I den kulturhistoriske afdeling i Tønder afholdtes syv foredrag om renæssancen krydret med tre koncerter med musik fra samme periode.

Undervisning: Langt det meste af den formidling, der foregår i Museum Sønderjyllands regi består af rundvisninger af skolebørn.

I Sønderborg har årets skolepædagogiske virksomhed fortsat haft et svagt stigende antal besøg fra skoler uden for Sønderjylland. I december afvikledes med vanlig stor tilslutning et julearrangement: ”Nis Puk og pilfingrene”. Udgangspunktet var særudstillingen om folkekunst.

Den gamle bygning i Aabenraa har med sine forholdsvis beskedne rammer svært ved at håndtere store mængder skolebørn. Afdelingen har derfor siden januar 2006 tilbudt skoler i hele regionen, at de gratis kan få en museumsinspektør på besøg, som formidler sønderjyllands søfartshistorie eller andre emner, som måtte passe ind i undervisningsforløbet. Tilbuddet er ikke blevet udelt godt modtaget, men vi håber på, at vi over en årrække kan vænne skoler og andre uddannelsesinstitutioner til, at museet er et serviceorgan, der kan bidrage med noget til lokalsamfundet.

Historiecenteret og Dybbøl Mølle tiltrækker fortsat talrige skoler, og 30% af skolebesøget kommer fra Sjælland. Det viser, at begivenhederne på Dybbøl Banke fortsat har interesse ud over det lokale og det regionale område. Historiecentrets nye rammer har betydet et kolossalt løft for historiecenterets skoletjeneste, som derfor i åbningssæsonen er udvidet fra 1 til 2 med-arbejdere. Det betød at 121 skoleklasser gennemgik det lange 3½ timers forløb, hvor eleverne ”oplever historien” på egen krop. Over 500 andre skoleklasser benyttede sig af det kortere 2 timers forløb, hvor der i formidlingen lægges vægt på fortællingen i det autentiske miljø. Da næsten alle skoler kommer i maj og september, kan de mange grupper kun betjenes takket være korpset af timelønnede fortællere, som springer til, når det er nødvendigt.

I april kunne et undervisningsmateriale, der bl.a. består af en kopi af Borringholm-vognen fra 1300-tallet, tages i brug i Slesvigske Vognsamling. Materialet blev finansieret af ”I.P. Nielsen fonden”.

På voksenuddannelsesområdet har ISL i forbindelse med opgaven som lokalhistorisk konsulent udarbejdet et kursusprogram for 2006 med 6 heldagskurser og 4 halvdagsseminarer med forskellige historiske temaer. Blandt emnerne finder man “Praktisk håndtering af digitale billeder”, “Indsamling af samtidsdokumentation”, “Arbejdets historie” og “Kommunehistorie – en genre”.

Særlige arrangementer: Hvor udstillinger, foredrag og undervisning er faste elementer i ethvert museums virke, så gennemføres også en lang række enkeltarrangementer, som enten skyldes, at grupper udefra ønsker vores medvirken, eller at vi selv ønsker at sætte fokus på et emne. Disse arrange-menter er mangeartede og vidt forskellige.

Blandt arrangementerne kan nævnes: I Tønder strikke-cafearrangementer og foredragsaftner en gang månedligt i vinterhalvåret, Stoledag, Antikmesse, Bygningskulturseminar, Historiens dag, Bygningskulturens dag, Podekursus foruden de mange omvisninger både i museet og rundt omkring i det åbne land. På slottet i Sønderborg blev der arrangeret 14 orgelkoncerter på Dorothea-orglet i det smukke renæssance-kirkerum. Det gamle slot og dets omgivelser har også lagt hus til Kagens dag, Turismens dag, en lang række koncerter i riddersalen og i slotsgården og Den kgl. Ballet på plænen i overværelse af den kongelige familie. Desuden afholdtes der dansk-tysk børnekulturfestival, Historiens dag, husflidsweek-end og byvandringer (til fods og på cykel) på dansk, tysk og engelsk. I juni blev der i en af Cathrinesminde Teglværks tidligere lergrave opført egnsspillet ”Skibet skal sejle”. Det handlede om Nydambådens nationale historie. Forestillingen blev overværet af 2000 gæster, og vejret var mere end godt. Egnsspillene foregår i regi af foreningen Cathrinesmindes Venner. Sidst på året lagde Cathrinesminde lokaler til foreningen Sundeved Husflids årlige weekendarrangement og til et julemarked over to weekender. I Aabenraa afholdtes to åbent hus arrangementer og to bagedage på Jacob Michelsens Gaard samt det årlige Oldemors Juletræ. Dertil kommer at Museum Sønderjylland i juni – august holdt åbent hver eneste dag i Hovedhuset på Kalvø.

Udgivelser: Museum Sønderjyllands medarbejdere deltager i udgivelsen af mange forskelligartede skrifter. Blandt flagskibene er Sønderjysk Månedsskrift, der redigeres af ISL og udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland. Bladet udkommer otte gange om året til knap 1.800 abonnenter over hele landet. I løbet af 2006 er det blevet til 32 forskellige artikler plus otte små bagsideartikler og 44 boganmeldelser fordelt på 336 sider. Årets højdepunkter var to farvelagte temanumre om henholdsvis renæssancen i anledningen af renæssanceåret og et nummer om kommunalreformen. I hovedparten af numrene har videnskabelige medarbejdere ved Museum Sønderjylland leveret bidrag.

I lighed med tidligere år har kulturmiljørådet fortsat sin formidling af kulturmiljøet i serien “Sønderjyllands kulturmiljøer”. I 2006 blev der udgivet to hæfter, henholdsvis “Det levende landskab – diger og hegn” skrevet af Hanne Christensen og “Sønderjyske Bondegårde” skrevet af Peter Dragsbo. Også i andre sammenhænge har landskab og bebyggelse været genstand for udgivelser. I juli udkom Martin Beckers: Kulturlandschaft Flensburger Förde /Kulturlandskab Flensborg Fjord, et rigt illustreret værk om egne og lokaliteter på begge sider af fjorden. Til den tosprogede bog, som blev udgivet af Wachholtz Verlag i samarbejde med Museum Sønderjylland og Schleswig-Holsteinischer Heimatverein, leverede Peter Dragsbo dels materiale, dels kapitlet om den dansk-tyske grænse. 

Arbejdet med byhistorien Sønderborg i 750 år, der udkom i 2005 op til byjubilæet i 2006, er blevet fulgt op af udgivelsen af God skik og orden i Sønderborg. Politiforordningen af 1698. Udgivelsen var finansieret af Sønderborg Kommunes jubilæumsudvalg. For redaktionen stod  Inge Adriansen, der også har skrevet om baggrunden for politiforordningen, der er en af rigets tidligste. Professor Ditlev Tamm har leveret et bidrag, der sætter politiforordningen i et bredere jurahistorisk perspektiv, og  Tilo Krause har oversat forordningens 1600-tals tysk til nutids dansk.

Inge Adriansens kapitel i  byhistorien i 2005 er udgivet i udvidet udgave på tysk  på 70 sider med titlen: „Sonderburg – eine Stadt im Grenzland zwischen Dänisch und Deutsch“  i Schriften der Heimatkundliche Arbeitgemeinschaft für Nordschleswig.  

I forbindelse med udstillingen De sjove konger på afdelingen i Aabenraa blev udgivet et katalog med fotografiske reproduktioner af hele kongerækken, som den hænger på Aabenraa’s gamle rådhus. Bogen blev en kombination af det traditionelle katalog, hvor oprindelse og forbilleder til de enkelte værker er beskrevet, og en mere læsevenlig kort beskrivelse af de enkelte konger og dronninger med særligt øje på anekdoter og skæve vinkler. Bogen blev skrevet af  Asser Amdisen.

Sønderborg Slot og Historisk Samfund for Als og Sundeveds fælles årbog I centrum ved grænsen – portræt af Sønderborg Kommune fokuserede på lokalsamfundet. Bogen giver i en række rigt illustrerede kapitler et tværsnit af landskab, bebyggelse, historie, erhverv, fællesliv, traditioner og kulturarv i den nye kommune. Tekst og billeder blev leveret af en række af museets medarbejdere. Som supplement til de kultur- og samtids-historiske vinkler bragte bogen portrætter af 30 kendte og ukendte borgere i den nye kommune, optaget af Søren Petersen, Sønderborg.

Den 3. oktober udkom bogen “Aabenraa Svømme- og Idrætscenter 1948-1986 – Idræt mellem fag, sport, politik og økonomi” skrevet af  Kim Furdal. Selv om kommunerne hvert år anvender milliardbeløb på at stille idrætsfaciliteter til rådighed for idrætsforeningerne, så har der hidtil ikke været meget fokus på denne centrale forudsætning for Danmarks største folkelige bevægelse. Bogen, der beskriver de politiske diskussioner, finansieringen af byggeriet og driften af idrætscenteret, sætter fokus på en række centrale spørgsmål i den idrætshistoriske diskussion i disse år om velfærdsstatens etablering af offentlige idrætsfaciliteter.

Første Verdenskrig er et af de centrale ansvarsområder for Sønderborg Slot, og i oktober udkom antologien Sønderjyderne og Den Store Krig 1914-1918, redigeret af Inge Adriansen og  Hans Schultz Hansen og udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland. Inge Adriansen har skrevet kapitler om hjemmefronten, krigsfanger i Sønderjylland, mindesmærker i Danmark for de faldne sønderjyder og sønderjyske soldatergrave i udlandet.

I marts udgav Cathrinesminde Teglværk og Cathrinesmindes Venner årsskriftet for 2006. Hovedartiklen var Gitte Werner Nielsens ”Schaumanns Klædefabrik i Haderslev 1872-1995”. Hermed blev det markeret, at Cathrinesminde er på vej til også at blive et museum for sønderjysk industri.

Udgivelser er imidlertid ikke kun bøger. Historiecenter Dybbøl vil gerne øge tilgængeligheden af krigens mange dokumenter, der ligger svært tilgængeligt på Rigsarkivet. Centrale dokumenter digitaliseres og gøres via Historiecenterets hjemmeside www.1864.dk tilgængelige for alle. I første omgang er alle de danske rapporter fra slaget den 18. april transskriberet. Det drejer sig om ca. 100 håndskrevne rapporter, der bringer begivenhederne tæt ind på den besøgende på hjemmesiden.

Afslutning: Det ovenfor skrevne var kun et udpluk af de opgaver, som museets søjle for historie og etnologi har løst i 2006. Herudover har museet naturligvis løst de lovpligtige opgaver i forbindelse med museumslovens Kapitel 8.

ISL fungerer som sekretariat for organisationen Lokalhistoriske Arkiver og Samlinger i Sønderjylland (LASS) med afdelingens overinspektør som lokalhistorisk konsulent for de 58 lokalhistoriske arkiver i Sønderjylland. Som sådan har ISL gennem de sidste par år været involveret i arbejdet med etablering af arkivsamvirker, der skal fungere som bindeled mellem kommunerne og de mange lokalhistoriske arkiver.

ISL’s leder har været formand for Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Sønderjyllands Amt siden oprettelsen af rådet i 1998. Arbejdet har i 2006 været præget af den forestående nedlæggelse af rådet med udgangen af året. Samtidig har der været en mærkbar reduktion i sagsmængden som en konsekvens af kommunalreformen. I forbindelse med etableringen af Museum Sønderjylland blev der fra kommunerne bag etableringen af museet henstillet til, at den kommende bestyrelse nedsatte et nyt kulturmiljøråd fra 2007.

15. november døde Inge Skifter Andersen og dermed en trofast frivillig medarbejder på ISL gennem 23 år. Hun bar om nogen en stor kærlighed til Aabenraa og ikke mindst billedmediet, som hun behandlede med stor professionalisme. Det var bestemt heller ikke en pensionist, der skulle have tiden til at gå, men en fagligt engageret og myreflittig medarbejder, som startede i 1984. Ind imellem arbejdet blev det dog også til en snak, hvor hun øste af sin store viden om Aabenraa og byens borgere gennem 90 år. Æret være hendes minde.

Kunst

v. Katrine Kampe

Museets kunstsøjle omfatter kunstafdelingerne på Brundlund Slot i Aabenraa og det tidligere Sønderjyllands Kunstmuseum i Tønder – nu Kunstmuseet i Tønder. Museets samlinger har sin basis i Kunstnergaven 1920 – en samling af ældre og samtidig dansk kunst, som ved Genforeningen blev givet til de sønderjyske købstæder og som i udvalg permanent kan ses på Sønderborg Slot. I nyere tid er museets kunsthistoriske ansvarsområde blevet udvidet til også at omfatte dels nyere nordeuropæisk kunst, dels dansk kunst efter 1920 med særlig fokus på kunst med relation til Sønderjylland. Det kunsthistoriske ansvarsområde omfatter dermed både en del med basis i landsdelens særlige kunst- og nationalhistorie, og en del udviklet som led i danske kunstmuseers nationale arbejdsdeling.

De kunsthistoriske samlinger rummer således Kunstergaven af 1920, som naturligvis er et tværsnit af dansk kunst fra omkring Første Verdenskrig samt en fin samling af guldalderkunst især repræsenteret ved Eckersberg og C.A. Jensen. Denne samling er frem til 1970´erne suppleret med gaver fra Ny Carlsbergfondet, gaver fra private og skiftende indkøb. I nyere tid er samlingerne betragteligt udvidet, dels med væsentlige værker og samlinger inden for det sene 20. århundredes danske, nordiske og nordeuropæiske kunst, dels med dansk kunst med særlig vægt på modernismen og på værker med relation til Sønderjylland.

Kunstmuseet i Tønders indsamlingsområde er og har været dansk og nordisk (nordeuropæisk kunst) i det 20. og 21. århundrede. Til denne afdelings indsamlings- og ansvarsområde hører også kunsthåndværk og design, hvorfor museet også i sin indsamling orienterer sig mod moderne guldsmedearbejder, keramik og glasarbejder. Endelig har afdelingen møbeldesigneren Hans J. Wegner i fokus, når det gælder moderne møbelkunst – i det daglige formidlet i den permanente udstilling af Wegner møbler i vandtårnet.

Kunstmuseet Brundlund Slot har som indsamlingsområde kunsten fra 1800 - tallet og frem til det 21. århundrede. Deri ligger også en særlig forpligtigelse til at indsamle kunst fra Sønderjylland og omegn.

Gennem det kunstfaglige arbejde i Museum Sønderjyllands kunstsøjle er det i 2006 tilstræbt en ny sammenhæng i indsamling og formidling med henblik på et langt bredere ansvarsområde med en styrket indsats, dels inden for dansk, nordisk og nordeuropæisk kunst fra anden halvdel af det 20. århundrede og frem, dels inden for dansk kunst med tilknytning til landsdelen og det nordtyske område, såvel før 1920 som efter 1920.

Udstillingsvirksomheden er tilrettelagt før Museum Sønderjylland blev dannet og bærer derfor præg af den gamle ordning med to selvstændige kunstmuseer. De faktuelle oplysninger vedrørende kunstens område ser ud som følger:

Indsamling: I 2006 er foretaget følgende erhvervelser for hele kunstområdet:

Hans J. Wegner: Langhåret fåreskind til Hans J. Wegners ”Flaglinestol”. Kunsthåndværk: To pegefingerringe i sølv udført af Karen Ihle og Jens Eliasen. Søren Ulrik Pedersen : Tre personers sofa i ask, sort læder. Søren Ulrik Pedersen: Glasbord i ask.

Nordisk kunst: Tuomo Manninen: Fem fotografier fra serien ”Tønder 2006”. (Erhvervet med tilskud fra Ny Carlsbergfondet og Tønder Bank).             Tóroddur Poulsen: Seks litografier. 2006.

Nordeuropæisk kunst: Raffael Rheinsberg: ”Deutsche Zeit” 1996. Blandmaterialer. K.R.H. Sonderborg: ”Dezember Suite”1996. Fem litografier. (Erhvervet med tilskud fra Bjarne Rasmussen Holding).    Winzer Klüglein : Tre fotografier fra serien “In between”, 2006.

Dansk kunst: Thorbjørn Lausten (følgende værker): Skitse til installation.1988, Forarbejder til lysrum. 1989, Skitse til lysarbejde. 1992.                 Christian Lemmerz : Fem stk. monotypier. 2006. Inge Lise Westmann : Maleri fra serien ”Understrøm” ; ”Bølgen” 2006. (Erhvervet med tilskud fra Tønderhus Fond). Gottfred Eickhoff: Ca. 200 tegninger og skitser.

Sønderjyske kunstnere: Peter Nicolaisen: Keramisk gulvvase. Jes Mogensen: Tre tuschmalerier. 2005. Jeppe Madsen-Ohlsen: Påskemorgen på Gudsageren. Påskelitani. (Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet). Nikolaus Wehding: Siddende Mand og Liggende kvinde, bronze.

Registrering: Kunstafdelingernes samlinger er registret, og der er foretaget status på begge afdelinger. Ligeledes er der indledt status på langtidsdeponeringer på diverse offentlige institutioner i Sønderjylland. Registreringens overgang til REGIN afventer udmeldinger fra KUAS.

Bevaring: Kunstmuseet i Tønders magasin er placeret under kunstmuseets udstillingssale i rum bygget af beton, hvilket kræver konstant luftfugtighedsregulering. Reguleringen er acceptabel, men kræver på længere sigt et bedre anlæg med større mulighed for mere præcis kontrolaflæsning.

Magasinforholdene på Brundlund Slot er helt utilstrækkelige. De mangelfulde pladsforhold udgør en stor risiko for kunstværkerne, ikke mindst fordi de tages ned og hænges op flere gange i løbet af et år. Det kræver væsentlige bedre pladsforhold for at kunne fortsætte arbejdet på de vilkår, og derfor har der også i 2006 været arbejdet på en udvidelse af de kunstmuseale forhold i Aabenraa.

De to kunstafdelinger råder i alt over 3 andele i Fælles-konserveringen i Århus og får kontinuerligt konserveret kunstværker her efter behov, men indenfor denne ramme. 

Forskning: Kunstmuseet i Tønder har i 2006 i samarbejde med cand.mag. Birger Raben Skov, Per Hovdenakk og Foreningen Wilhelm Freddies Venner forberedt udgivelsen af bogen ”Wilhelm Freddie – Det komplette grafiske værk”. Bogen udkommer i 2008.

Som led i en serie af særudstillinger i Tønder, hvor fokus sættes på oversete kunstnere i det 20. århundredes danske kunsthistorie, udstilledes i 2006 maleren Axel Bentzen. Som et resultat af forskning i egen samling peger særudstillingen ”Axel Bentzen. I skyggen af det blå” på hidtil oversete styrker i Axel Bentzens produktion, der oftest er beskrevet ud fra Bentzens særlige intuitive begavelse, og en deraf følgende hovedinteresse for billedkomposition, malemåde og koloristisk temperament, men aldrig direkte påpegende den psykologiske og samfundsrelaterede indholdsside, som udstillingens katalogtekst påpeger.

I forbindelse med fokus på sønderjyske kunstnere blev der i Aabenraa arbejdet med følgende:

I tilknytning til udstillingen Hjemstavn Erik Raadal og Jeppe Madsen-Ohlsen, blev der skrevet tekster af Nils Ohrt, Finn Terman Frederiksen og Birgitte von Folsach.

I forbindelse med udstillingen Tekstil funktionalisme – væveren Hanne Vedel blev der skrevet tekster af Katrine Kampe, Charlotte Paludan og Inge Bjørn.

I forbindelse med udstillingen 15 + 15 Grænselandsudstillingen skaber værker efter kunstmuseets samling blev der skrevet tekster af Katrine Kampe.

Der er påbegyndt et katalog om den finske kunstner Akseli Gallen-Kallelas grafiske oeuvre med bidrag fra Hilkka Søndergaard, Henrik Wivel, Inge Adriansen og Anne Blond. Forskningsartiklerne vil belyse såvel historiske som traditionelle kunsthistoriske områder for bl.a. at kunne læse Akseli Gallen-Kallelas værker i lyset af Finlands selvstændighedsproces i anden halvdel af 1800-tallet.

Formidling: Kunstmuseet i Tønder afholdt i 2006 ni udstillinger.

”Peter & Pierre” Grafiske arbejder udført på det litografiske værksted ”Atelier Clot, Bramsen et Georges”, Paris af Pierre Alechinsky. Udstillingen blev arrangeret i samarbejde med Kastrupgårdsamlingen, København og værkstedet i Paris. Til udstilingen er udgivet katalog og plakat.

”Hare Krishnas – Huli Guli”. Fotografier udført af den finske fotograf Tuomo Manninen. Udstillingen blev arrangeret i samarbejde med Stadtgalerie Kiel. Til udstillingen er udgivet katalog og plakat

”Xero – Xeno”: Nye akrylmalerier på aluminiums- og akrylplader udført af Vibeke Jerichau og Karen Ozmec. Til udstillingen er udgivet katalog.

”I skyggen af det blå”. Retrospektiv udstilling med malerier af Axel Bentzen. Til udstillingen er udgivet katalog.

”Stedløs/Lost Places”. Nye malerier og akvareller udført af Vibeke Tøjner. Til udstillingen er udgivet katalog og plakat.

”ID 1900”. Motor- og karrosseridele fra bilen ID 19 sammenstillet med malerier og skulpturer fra det 20. århundredes danske kunst. Til udstillingen er udgivet katalog  

”Konstruktive Malerei und malerische Abstraktion” Malerier, akvareller og collager af Carl Buchheister. Udstillingen arrangeret i samarbejde med Museumsverbund Nordfriesland/Schloss vor Husum. Til udstillingen er udgivet katalog.

”Portræt af et menneske”. Malerier af den belgisk/franske kunstner Jean Rustin. Til udstillingen er udgivet katalog.

”Maleri og Skulptur”. Malerier og skulpturinstallationer af Martin Quist og Ole Præstkær Jørgensen.

På Kunstmuseet på Brundlund Slot blev der i 2006 vist seks udstillinger:

”Hjemstavn” – Erik Raadal og Jeppe Madsen-Ohlsen. Udstillingen er tilrettelagt i samarbejde med Nivaagaardsamlingen. Til udstillingen er udgivet katalog.

”Tekstil Funktionalisme – væveren Hanne Vedel”. Udstillingen er tilrettelagt i samarbejde med Det danske Kunstindustrimuseum. Til udstillingen er udgivet katalog.

”2 x Eckersberg, malkepige og grisegrynt.” Værker fra kunstmuseets samling – guldaldermalerier samt billedskolens udstilling.

”Museum Sønderjyllands Guldaldersamling”.

”15 + 15 nu også i farver”.  Grænselandsudstillingen, Til udstillingen er udgivet katalog.

Malerier af C.W. Eckersberg.

“Mind Traffic - Anders Moseholm”. Udstillingen er tilrettelagt i samarbejde med Skive Kunstmuseum. Til udstillingen er udgivet katalog.

Anden formidling og undervisning: Desuden er der gennemført talrige rundvisninger, foredrag (både ved medarbejderne og ved eksterne foredragsholdere), tematiske ophængninger af egen samling, børnearrangementer, Stolens Dag ligesom kunst-afdelingerne som de øvrige afdelinger deltog i Bogmessen i Forum.

Billedskolen ved Brundlund Slot gennemførte undervisning af 40 børn fordelt på fire hold. Forløbet blev afsluttet med en udstilling af børnenes eksperimenter med titlen Malkepige og grisegrynt. Formidlingsprojektet tog udgangspunkt i værker af C. W. Eckersberg.

Arrangementer: På begge afdelinger har der været afholdt en lang række arrangementer.

Den 6. oktober afholdtes fyraftensmøde på Brundlund Slot for det lokale erhvervsliv med kulturminister Brian Mikkelsen som hovedtaler. Mødet handlede om mulighederne for sponsorering af kunst og blev arrangeret af museet i samarbejde med Erhvervenes Hus, Aabenraa.

Den 1. december afholdtes Gaffelmusikaften i samarbejde med Aabenraa Kunst- og Musikforening.

Orla Madsen



pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·