logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Om museet
Protektor
Vedtægter
Organisation
Museets mission, vision værdigrundlag og mål
Arbejdsplaner
Fakturering
Årsberetninger
Ledige stillinger
Museets historie
Museets logoer
 
 
 
 

Årsberetning - 2006

Årsberetning - 2007

Årsberetning - 2008

Årsberetning - 2009

ÅRSBERETNING - 2010

 

Årsberetning - 2011

Årsberetning - 2012

Årsberetning - 2013

Årsberetning - 2014

Årsberetning - 2015

 


 

Charlotte von Krogh

Fra udstillingen i Haderslev.

Juni 2007.

"Fra Husum til Haderslev - Malerinder Charlotte von Krogh" (1827-1913).

 
 
 
 
 
 
 
 
 

      årsberetninger      

Bookmark and Share


 
 

Fyrretyve fortællinger

Fra udstillingen i Aabenraa.

Juni 2007.

"Fyrretyve fortællinger fra Sønderjyllands Søfartshistorie".

 

Handel med kniplinger

Fra udstillingen i Tønder.

April 2007.

"Mellem de danske provinser Slesvig og Telemark - Handel med kniplinger fra Tønder og glas samt jern fra den noske provins".

 

Mammutter, istid og klima

Fra udstillingen i Gram.

April 2007.

"En lille udstilling om store emner: MAMMUTTER, ISTID OG KLIMA".

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Museum SØnderjylland

Årsberetning - 2007

Museum Sønderjylland blev på papiret etableret allerede fra 2006, men 2006 var et overgangsår, hvor museets afdelinger blev administreret som hidtil af de daværende driftsmyndigheder; Sønderjyllands Amt, Aabenraa Kommune, Gram Kommune og af Institut for Sønderjysk Lokalhistorie, der var en selvejende institution.

Trods flerårige forberedelser af museumsfusionen var der mange uafklarede driftsforhold ved indgangen til 2007, hvor de tidligere driftsmyndigheder ophørte med at eksistere. Museets afdelinger havde i stor udstrækning trukket på og nydt godt af de tidligere myndighedernes store administrationer. Dette ophørte fra 2007, hvor museet for første gang skulle til "at stå på egne ben".

Ved Museum Sønderjyllands etablering var det ved beregning af de offentlige tilskud et bærende princip, at museet skulle have uændrede økonomiske vilkår efter museumsfusionens gennemførelse. Amtets hidtidige museumsudgifter blev overtaget af staten, og der blev ført forhandlinger med staten om opgørelsen af disse. For de kommunale tilskuds vedkommende blev summen af de hidtidige tilskud refordelt mellem kommunerne med indbyggerantallet som fordelingsnøgle. Trods princippet om neutralitet på tilskudsområdet var - og er - det ikke til at afgøre, om "alt kom med", da tilskudsbeløbene blev opgjort og forhandlet.

Begrundet heri, og den manglende erfaring for hvilke udgifter etableringen som selvejende institution ville komme til at indebære, besluttede museets ledelse, at ansvarlig "første-års-drift" måtte medføre, at der kun afholdtes de mest nødvendige udgifter i 2007, og at større og mere udgiftskrævende aktiviteter blev skubbet, til der var et mere sikkert kendskab til museets økonomiske vilkår. I dette lys skal museets første reelle driftsår, og regnskabet for 2007 vurderes.

Arbejde i bestyrelse og udvalg

ved Finn Degn

Museets bestyrelse holdt i 2007 fire bestyrelsesmøder. Det første blev afholdt den 28. marts 2007, hvor den nyvalgte bestyrelse konstituerede sig med Jens Møller fra Tønder byråd som formand og Poul Kylling Petersen fra Aabenraa byråd som næstformand.

Ved alle bestyrelsesmøder er der givet en række generelle orienteringer om det faglige arbejde i museet, ligesom bestyrelsen har taget stilling til en række principielle sager, hvoraf især kan fremhæves:

Protektor for Museum Sønderjylland

Efter beslutning herom i museets bestyrelse blev Hans Kongelige Højhed Prins Joachim søgt om at påtage sig hvervet som protektor for Museum Sønderjylland. Museets henvendelse blev venligt imødekommet, og med officiel virkning fra 18. januar 2008 er Hans Kongelige Højhed Prins Joachim museets protektor.

Optagelse af nye afdelinger

Bestyrelserne for henholdsvis Bov Museum og Skærbæk Museum rettede kort tid efter Museum Sønderjyllands etablering henvendelse til museets bestyrelse om muligheden for at blive optaget i museet. Forhandlingerne med de to museers bestyrelser og tilskudskommunerne Aabenraa og Tønder blev med succes ført i løbet af 2007, således at Museum Sønderjylland kunne optage de to tidligere associerede museer som afdelinger i Museum Sønderjylland fra 2008.

Anlægspulje

For at sikre en stadig udbygning af museets afdelinger blev de fire sønderjyske kommuner søgt om et årligt anlægstilskud på 3 mio. kr. fra 2008. De fire kommuner har bevilget midlerne. Tilskuddet, der finansieres af kommunerne med folketallet som fordelingsnøgle, administreres af museets bestyrelse.

Etablering af en forsknings- og publikationspulje

Et bærende argument bag statens godkendelse af Museum Sønderjylland, som berettiget til at modtage statsrefusion efter museumslovens § 16 (populært betegnet som "fyrtårnsparagraffen"), var den forsknings- og publikationsvirksomhed, som havde fundet sted i museets afdelinger i årene op til museets etablering.
For såvel at fastholde som udbygge dette niveau, godkendte museets bestyrelse i 2007 etablering af en øremærket pulje til forsknings- og publikationsvirksomhed. Grundkapitalen i denne pulje stammer fra den overførte egenkapital på godt en mio. kr. fra det tidligere amtsmuseumsråd samt en årlig hensættelse af museets ordinære drift øremærket til dette formål.

Samarbejdsaftale med Haderslev Kommune

Museet indgik i 2007 en driftsaftale med Haderslev Kommune som indebærer,

  • at museets regnskab optages i kommunens samlede regnskab,
  • at kommunen varetager den tekniske lønudbetaling til museets ansatte,
  • at kommunen varetager alle museets forsikringsopgaver.

Øvrige større og mere principielle sager

Museets organisationsplan blev i 2007 suppleret med oprettelsen af et Kontor for Bygningskulturarven. Der blev udarbejdet en samlet regnskabsinstruks for museet, åbningstider og entréforhold blev koordineret, og der blev vedtaget overordnede formidlingsprincipper. Endelig blev der med VUC Sønderjylland truffet aftale om at VUC passer museets IT.

Anlæg

Museets afdelinger og arkitektkontor har arbejdet videre med en række udvidelser af museets bygningsmasse. De fleste af disse sager var opstået ved de tidligere respektive museer. Det gælder bl.a. en udvidelse af Arkæologi – Haderslev for at skabe tidssvarende velfærdsforhold for personalet, en udvidelse af arkiverne, samt flere kontorpladser. Ved museerne i Tønder er en i 1992 planlagt bygning aldrig blevet bygget. Ved Palæonotologi og naturhistorie i Gram Lergrav er der ikke i det ellers nye byggeri plads til særudstillinger om den sønderjyske natur, og i Aabenraa arbejder kommunen i fællesskab med museet med et stort anlagt fællesprojekt ved Brundlund Slot – et projekt som skaber tidssvarende forhold for det tidligere Aabenraa Museum og Kunstmuseet på Brundlund Slot. På Cathrinesminde teglværk er der projekteret og igangsat nyt tag til en af hallerne – den såkaldte Jomfru Petersen og i Drøhses Hus i Tønder arbejdes der med evt. at indrette magasiner i noget af bygningen. Endelig arbejdes der med at kortlægge behovet for et nyt fællesmagasin gerne med tilhørende konservering i lighed med de magasiner, der i disse år bygges mange steder i Danmark. Herudover har museets arkitekt deltaget enten som pennefører eller som vejleder i en række sager, bl.a. Dybbøl Mølle og Historiecenter Dybbøl Banke.

Udover nye kvadratmeter er der ved flere afdelinger planer om at lave helt nye permanente udstillinger. Det gælder på Sønderborg Slot, Arkæologi Haderslev og Kulturhistorie Tønder.

Såvel arbejdet i bestyrelsen som diverse interne udvalg har i hele 2007 været kendetegnet ved en positiv og konstruktiv samarbejdsånd. Museets MED-udvalg (kombineret samarbejds- og sikkerhedsudvalg) har som en af sine væsentligste sager i 2007 fået udformet en samlet personalepolitik for museet.

Museet i tal

Regnskab 2007

Museets regnskab for 2007 endte på i alt 68.520.034 (inkl. moms). Statens tilskud udgjorde 30.428.594 kr. og de kommunale tilskud i alt 11.780.201 kr. De kommunale tilskud er fordelt med folketallet som nøgle. Det betyder, at tilskuddet fra hver af de fire kommuner var: Tønder: 1.946.001 kr., Haderslev: 2.715.000 kr., Aabenraa: 2.897.001 kr. og Sønderborg 4.222.199 kr. Herudover havde museet indtægter på i alt 26.311.239, der hovedsalig stammer fra den arkæologiske virksomhed, fondstilskud og entreindtægter.

Besøgstal i 2007

Afdelinger

Gæster i 2007

Gæster i 2006

Kulturhistorie Sønderborg

57.645

56.660

Cathrinesminde Teglværk

29.546

13.879

Historiecentret Dybbøl Banke

42.820

38.069

Dybbøl Mølle

18.201

18.504

Kulturhistorie/Kunst Tønder

29.699

29.450

Højer Mølle

  7.653

  3.653

Drøhses Hus

  5.925

  6.124

Arkæologi Haderslev

11.950

  9.360

Slesvigske Vognsamling

2.877

3.791

Ehlerssamlingen

5.318

6.080

Kulturhistorie Aabenraa

  8.104

10.880

Kunst Brundlund Slot

16.027

16.098

Naturhistorie Gram

7.889

  7.194

Hjemsted Oltidspark

13.856

13.077

I alt

257.510

232.819

     

Foredrag og rundvisninger fortaget af museets medarbejdere uden for museets fysiske rammer

11.278

 

 

Der har, som det fremgår af skemaet, været ca. 258.000 gæster i museets afdelinger i 2007. Dette svarer til en stigning i forhold til 2006 på ca. 25.000 eller ca. 10 %.  Det er desuden i 2007 registreret, at museets ansatte har formidlet overfor ca. 11.000 mennesker ved foredrag, rundvisninger o.l. uden for museernes fysiske rammer. Disse tal opgøres normalt ikke i museernes besøgsstatistik, men det er museets holdning, at disse aktiviteter er så væsentlige for museets arbejdsopgaver, at de bør medtages. Antallet af tilhørere indregnes dog ikke i besøgsstatistikken, da langt hovedparten af disse aktiviteter foregår udenfor museernes bygninger.

Museet takker alle samarbejdspartnere i såvel den offentlige forvaltning som de private organisationer og personer, som museet på forskellig måde har samarbejdet med i 2007 for prima samarbejde og støtte til museet. Fra ledelsen skal der endvidere lyde en stor tak til museets medarbejdere for masser af veludført arbejde i 2007.

Naturhistorie og palæontologi

ved Flemming Roth

Indsamling: Denne er, når man ser bort fra indsamling af billeder til det virtuelle museum, i hovedsagen foregået i Gram Lergrav. Det vigtigste fund omfatter en 1 meter lang underkæbe af en hidtil ukendt tandhval. Foruden underkæben omfatter fundet flere tænder - blandt andet en stor fortand - samt begge øreknogler, der er særdeles vigtige for en artsbestemmelse. En lang række snegle, muslinger og hajtænder er desuden tilgået samlingerne.

Bevaring: Museets faste konserveringstekniker var i 2007 på uddannelsesorlov på Konservatorskolen i København, men en del af konserveringsarbejdet blev varetaget af en afløser, der sidst på året ligeledes gik på uddannelsesorlov. Da det p.t. er næsten umuligt at skaffe palæontologiske konservatorer afventes, at den faste tekniker vender tilbage og påbegynder konserveringen af skelettet af en lille 8 millioner år gammel bardehval.

Registrering: Da der endnu ikke findes et fælles digitalt registreringsprogram for de naturhistoriske museer er museets registrering af samlingerne hidtil foregået analogt. Sidst på året blev et midlertidigt program udviklet, og den digitale registrering indledt. De digitale data i dette program kan overføres til et kommende fælles program.

Forskning: Museets internationale forskningsprojekt omkring fossilerne fra Gram Lergrav fortsætter, og det forventes at behandlingen af bryozoerne, foraminifererne, benfiskene, hajerne og hvalerne kan publiceres i 2009.

Formidling: Der er gennemført en lang række rundvisninger, ekskursioner og foredrag ud ad huset i 2007. Museet har desuden indledt et tæt samarbejde med den nye ejer af Gram Slot med hvilken der er udarbejdet en fælles folder, der vil blive udsendt til skolerne i landet. Museet har afholdt tre Lokalrådsmøder med repræsentanter fra naturinteresserede foreninger og råd, og har været repræsenteret i Haderslev Kommunes Grønne Råd.

I 2007 blev der afholdt en særudstilling om mammutter og klima. En afstøbning af et mammutskelet fra Schweiz blev opstillet i museets atriumgård, og de mange mammuttænder, der er blevet fundet i Sønderjylland, blev udstillet. Desuden forklaredes det i udstillingen, hvordan Jordens klima har skiftet drastisk gennem de geologiske perioder inden menneskets påvirkning af klimaet.

Sidst på året afholdtes et velbesøgt adventsmarked.

En nekrolog over afdelingsleder Svend Erik Bendix-Almgreen fra Geologisk Museum i København, der  i sin tid var med til at oprette Midtsønderjyllands Museum på Gram Slot, blev færdiggjort og publiceret.

Pilotprojektet virtuelt naturhistorisk museum (virnatmus.dk), blev så godt modtaget af de øvrige naturhistoriske museer i Danmark, at man i 2007 blev enige om, at prøve at få hele Danmarks natur med i projektet.

 I 2008 vil arbejdet blive videreført. Der skal indgås en aftale mellem samtlige statslige og  statsanerkendte naturhistoriske museer i Danmark samt en række forskningsinstitutioner inden for naturhistorie og formidling. Det drejer sig bl.a.  Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), University Collage Syd, DANbif  (Danish Biodiversity Information Facility) og Syddansk Universitet i Kolding.

Domænenavnet natur.dk var tidligere reserveret af DMU. DMU har beredvilligt stillet dette navn til rådighed for projektet. Dermed kan den kommende hjemmeside få et nemt og samtidig meget dækkende domænenavn, idet siden – ganske enkelt vil omhandle al natur i Danmark.

Fra årsskiftet 2006/07 har Haderslev Kommune "udlånt" Wilhelm Lorenzen Fabricius i stillingen som projektleder. I september 2007 meddelte man at stillingen nedlægges som led i kommunens generelle besparelser med virkning fra 31.07.2008. 01.08.2007 ansatte Museum Sønderjylland Michael Bonefeld Bladt som Webdesigner i en tidsbegrænset stilling frem til 31.07.2008. Michael finansieres af nogle af de midler afdelingen har sparet på vikarkontoen på konserveringsområdet, hvor det  ikke var muligt at finde afløsere.

Samarbejdet med Syddansk Universitet i Kolding er fortsat gennem hele 2007, hvor man har videreudviklet på konceptet.

Før årsskiftet blev der udfærdiget et "salgsmateriale" bestående af en 12 siders A4-folder ilagt en cd-rom med en kort præsentationsfilm. Med den i hånden tog direktører fra de naturhistoriske museer til møde i Kulturarvsstyrelsen (KUAS) i januar 2008. Projektmaterialet blev foreløbigt positivt modtaget, og der blev specielt lagt vægt på samarbejdet mellem alle de naturhistoriske museer i Danmark. Det er efterfølgende nedsat en projektbeskrivelsesgruppe under ledelse af Bladt og Fabricius.

 

Arkæologi

ved Lennart S. Madsen

Museum Sønderjyllands arkæologiske afdeling oplevede i 2007 et meget hektisk år, der i hvert fald på udgravningssiden var præget af den hektiske bygge- og anlægsaktivitet, der prægede samfundet som helhed dette år. Afdelingen udfører de arkæologiske undersøgelser i henhold til museumslovens kapitel 8 i de fire sønderjyske kommuner, samt – på vegne af Museet på Koldinghus – i Kolding kommune. Ved siden af den store byggeaktivitet, som både de nye kommuner og mange private virksomheder lagde for dagen, gik Vejdirektoratet for alvor i gang med den nye motorvej mellem Kliplev og Sønderborg. Der blev således udført prøvegravninger langs motorvejen igennem andet halvår af 2007.

For at kunne udføre de mange prøvegravninger og egentlige udgravninger var der som tidligere år et stort antal ansatte i den arkæologiske afdeling. Der har således gennem hele året været i gennemsnit 50 ansatte, men det samlede antal har naturligvis været en del højere, idet en del studerende kun var ansat i kortere perioder.

I 2007 udførte afdelingen 77 prøvegravninger og 17 udgravninger. Hertil skal lægges, at der fra september og frem til årsskiftet var tre hold i gang med at udføre prøvegravninger på den i alt 28 km lange motorvejsstrækning. Disse tal dækker over undersøgelser, der havde en varighed fra en enkelt dag til flere måneder, ja for et par udgravningers vedkommende langt over ½ år. Omsætningen i hele afdelingen holdt sig på et højt niveau. Som det har været tilfældet siden 2002 udførte afdelingen også i 2007 de arkæologiske undersøgelser i Kolding kommune på vegne af Museet på Koldinghus.

Udgravninger/indsamling: Årets udgravninger har som sædvanlig givet en lang række spændende resultater, hvoraf nogle i det følgende skal præsenteres, som sædvanlig i nogenlunde kronologisk rækkefølge.

I december 2006 havde afdelingen taget hul på udgravningen af et af de endnu forholdsvis sjældne kultiske anlæg fra stenalderen, der efter en sådan plads på Fyn kaldes "Sarup-anlæg". Prøvegravningen af et byggemodningsområde, Langelandsvej, ved Starup på sydsiden af Haderslev Fjord havde afsløret et sådant anlæg, der stammer fra en periode af bondestenalderen, ca. 3400 f.Kr. Anlægget, der antages at have fungeret i forbindelse med datidens dødekult, bestod af et stort område omgivet af en plankeværksindhegning, der var forsynet med ganske få indgange. Plankeværket var sat i en grøft. Udenfor palisadegrøften fandtes en række næsten firkantede indhegninger i form af grøfter, som var sluttet til ydersiden af palisaden. Disse indhegninger var ledsaget af de såkaldte "systemgrave". Disse består af store aflange gruber, som ligger udenfor indhegningerne og enten følger disse eller ligger parallelt med palisaden. De svinger fra 1-4 m i bredden og 4-38 m i længden. Det drejer sig om fire mindre og seks større grave, selv om man kan formode, at de længste af gravene oprindeligt har været adskilte og er blevet bragt til at hænge sammen ved genopgravning, dvs. en form for genbrug af gruben. Gravene var op til 1 m dybe og fyldt op med forskellige lag. Især i systemgravene fandtes fund af keramik og flint. Mange skår er ornamenterede og kan derfor godt dateres. De fleste skår hører til den såkaldte "Fuchsberg-fase" i yngre stenalder, hvilket daterer anlægget til ca. 3.600-3.200 år f.Kr. I en af systemgravene fandtes dog også yngre keramikskår af typen "Troldebakken", som er nogle hundrede år yngre end pladsens datering. Det tyder på, at de blev smidt ud i graven efter at opfyldslagene havde sat sig. Indenfor det af palisadehegn afgrænsede område fandtes der udover enkelte gruber og ildsteder ingen menneskeskabte anlæg. Dette betyder at pladsen ligger rent, og det gør Langelandsvej speciel i forhold til andre Sarup-anlæg, som alle er forstyrret af senere bopladsspor. Desuden ser det ud til, at pladsen ikke blev brugt i særlig lang tid. Mængden af fund er forholdsvis ringe, og systemgravene viser ingen tegn på genopgravninger, som de ellers gør, når de er blevet brugt flere gange. Samlingspladsen ved Lønt, der ligger nogle få hundrede meter borte, må være afløseren for denne plads. Pladsens enestående karakter blev også understreget af, at Kulturarvsstyrelsen i slutningen af 2007 bevilligede et større beløb til at få foretaget en analyse af de fosfatprøver, der var blevet udtaget af hele området indenfor palisaden. Måske kan vi derigennem få en bedre forståelse af, hvad der kan være foregået i et "Sarup-anlæg".

Ellers bød året, noget ukarakteristisk, ikke på udgravninger, hvor der anlæg fra sten- eller bronzealder var hovedanlægget. Dette må vel antages at kunne begrundes i en statistisk tilfældighed, men er trods alt påfaldende. Men i forbindelse med udgravningen af anlæg fra andre perioder dukkede der dog også fortidsminder fra sten- og bronzealder op. Det drejer sig eksempelvis om en lille, men meget sjælden boplads fra Ahrensburg-kulturen (ca. 9.000 f. Kr), der fandtes i forbindelse med udgravningen af en vikingetidslandsby ved Bov, og et mindre antal bygninger fra yngre bronzealder, tiden mellem 1000 og 500 f. Kr, der blev udgravet i forbindelse med en undersøgelse af en jernalderlandsby på erhvervsområdet Elholm ved Sønderborg. Husene, treskibede langhuse, repræsenterer forskellige faser af en gård fra perioden.

Ellers beskæftigede museets arkæologer sig i løbet af året høj grad med anlæg fra jernalder og middelalder. Ved Steensbjerg lige øst for Christiansfeld undersøgtes en lille landsby fra midten af førromersk jernalder, 300 – 200 f.Kr. Landsbyen har bestået af tre gårde, der alle var omgivet af et fælles palisadehegn med en indgang ud for hver gård. Interessant var det desuden, at hegnet åbenbart omgav et område, der var meget større end de tre gårde fyldte. Muligvis har indhegningen været forberedt til at flere kunne etablere sig indenfor hegnet.  Det er den hidtil ældste indhegnede landsby i Sønderjylland. Langs hegnet undersøgtes desuden en række lertagningsgruber, der efterfølgende var brugt til at deponere affald i. Dette gav et stort keramikmateriale, der kan datere landsbyen ganske præcis. En samtidig landsby på mindst tre gårdsanlæg udgravedes i nærheden af Grydehøj ved Bov. Denne landsby lå fuldstændigt rent, dvs. var ikke forstyrret af tidligere eller senere aktivitet, hvorfor der er taget en del naturvidenskabelige prøver, der er ved at blive analyseret. Disse prøver udgøres hovedsageligt af prøver til fosfatanalyse. Det har vist sig, at jordens fosfatindhold holder sig nogenlunde uforandret efter at fosfaten er blevet tilføjet. Dvs. at områder, hvor der eksempelvis har ligget gødning (mødding eller stald), er foregået slagtning, blevet opbevaret foder og lignende afsløres af jordens fosfatindhold. Afdelingen er på landsplan førende i brugen af fosfat i analysen af arkæologiske anlæg, idet vi i mange år har samarbejdet med et analyseinstitut i Oldenburg om analyserne.

I et igangværende industriområde ved Elholm i Sønderborg undersøgtes fire store treskibede langhuse fra årtierne lige omkring Kristi fødsel.  De repræsenterer den nordlige del af en landsby, og karakteristisk for husene var, at der var stald indrettet i vestenden af huset, og at stolperne i denne del af husene stod meget tæt. Disse tætstillede stolper er et træk, der har vist sig at være karakteristisk for langhuse fra denne tid på Als, og det peger i retning af udviklingen af en speciel kultur i ældre romersk jernalder på øen.

Ved Skovly, syd for Rødekro, undersøgtes i forbindelse med råstofindvinding et område, hvor der både fandtes en gård fra århundredet før Kr. og en landsby fra det efterfølgende århundrede. Landsbyen, der sandsynligvis bestod af fem gårde, synes at være brændt ned ved en stor brand, der ramte alle gårde. De fem undersøgte langhuse var i hvert fald alle brændt. Om denne brand skal ses som en katastrofal ulykke, der har ramt beboerne, eller som et udtryk for de stridigheder, der allerede på dette tidspunkt fandt sted i området, vides ikke. Landsbyen ligger dog midt mellem anglernes to forsvarsanlæg, Olgerdiget og Æ Vold, hvoraf førstnævnte må dateres til denne periode. Det ene af husene var forsynet med en grebning i den østlige ende og i en anden af bygningerne fandtes resterne af en ovn, der havde haft en luftkanal gravet fra ovnen ud under nordvæggen.

Ved Havnsøgård i Strandelhjørn undersøgtes i forbindelse med staldbyggeri to gårdsanlæg fra de første to århundreder efter Kr. Disse gårde er samtidige med den landsby, der i 90’erne blev udgravet ved Galsted, små tre km vest for Strandelhjørn og samtidige med den landsby, der også i 90’erne undersøgtes ved Hyrup lidt længere mod vest. Til sammen er disse undersøgelser med til at give et usædvanligt godt billede af midtlandets samfund i ældre romersk jernalder, i netop den periode hvor den lokale stamme, som vi kalder ”Over Jerstal Kredsen” kommer under et stadigt stigende pres fra Anglerne mod syd og Jyderne mod nord.

De næste store arkæologiske fund stammer overraskende nok fra vikingetiden, en periode vi i Sønderjylland ikke finder særlig ofte. Karakteristisk nok er to af fundene da også gjort i den nordlige del af Kolding kommune. Men ved Gammeltoft nordvest for Bov undersøgtes over en længere periode en af de sjældne vikingetidige bebyggelser i landsdelen. Der blev på en 7000 m² store flade udgravet i alt 17 treskibede langhuse og 20 grubehuse, samt talrige mere eller mindre velbevarede hegn. Disse lader formode, at der i alt er tale om fire gårde, der har befundet sig på stedet over en længere periode, således at husene er blevet udskiftet eller fornyede flere gange. Adskillige af husene lapper ind over hinanden, og fundene antyder ligeledes en betydelig brugstid. Ældst er en lille pladefibel fra 700-tallet og yngst er forskellige fund fra første halvdel af 900-tallet, tiden kort før Gorm den Gamle bliver konge. Landsbyen er afgrænset imod nord, syd og vest, hvorimod den uden tvivl fortsætter mod øst, ind imod Bov. Alene markens gamle navn, Gammeltoft, antyder da også, at det var her den middelalderlige landsby Bovs forgænger lå. Det viste bønderne i Bov godt, så derfor navnet. Det betydelige antal grubehuse viser, at nok har landsbyen haft den agrare produktion som det primære, men der er også foregået en vis håndværksmæssig produktion og handel. Alene stedets placering ved hærvejen på den smalle tange mellem Flensborg Fjord og de store uvejsomme hedestrækninger ved Frøslev Plantage og moserne ved Kragelund, Frøslev og Tinglev viser, at der her har været et nok ikke ubetydeligt antal rejsende, der kunne danne grundlaget for en vis lokal handel. I mange af grubehusene fandtes der således spor efter smedeaktivitet, ligesom et større antal væve- og tenvægte dokumenterer stedets tekstilproduktion. Der blev ligeledes fundet en arabisk sølvmønt, skår af frankiske glasbægre og adskillige glasperler.

Ved Stagebjerggård sydvest for Almind kirke (nord for Kolding) udgravedes et stort nord-syd orienteret langhus med buede vægge fra lige omkring 800 e.Kr. Til gården hørte desuden to mindre økonomibygninger. Selve gårdsanlægget er sandsynligvis den yderste gård i den landsby, der er forgængeren for den nuværende Almind, der ligger placeret omkring kirken. Samme situation kan siges at forefindes i Viuf, lidt længere mod nord. Her foregik en af afdelingens største arkæologiske undersøgelser i 2007, idet et stort område til parcelhuse skulle udgraves inden byggemodningen. Området er placeret umiddelbart vest for Viuf kirke, og udgravningen har bidraget med ganske væsentlig ny viden om landsbyernes udvikling fra vikingetid til middelalder. Da udgravningen fortsatte et godt stykke ind i 2008, vil de endelige resultater først foreligge næste år, men pt. kan følgende siges om resultaterne. Omkring 785/86 anlægges en gård med hovedhus, stald samt nogle grubehuse. Husene i denne gård udskiftes løbende, og den findes endnu i slutningen af 890’erne. De præcise årstal skyldes, at der var bevaret træ i de brønde, der hørte til gården, og de dendrokronologiske dateringer af træet giver den meget præcise datering. Hvor gården flytter hen i de efterfølgende århundreder er endnu uvist, men i begyndelsen af 1200-tallet ligger der en meget stor gård på arealet. Der er udgravet et imponerende langt hovedhus på 33 x 8 m. Husets stolper var gravet mere en 1 m ned under den nuværende overflade, hvilket antyder, at det kan have været en bygning i to etager. Til hovedbygningen hører adskillige økonomibygninger. Placeringen af det store hus umiddelbart vest for kirken, vis opførelse må sættes til at være samtidigt med gården, kunne antyde, at det måske er her vi skal finde den herremand, der betalte for opførelsen af Viuf kirke. Den meget velbevarede romanske kirke udmærker sig netop ved oprindeligt at have haft et romansk tårn, et træk der peger mod en lokal herremands indflydelse på byggeriet.  Udover bebyggelsen fra vikingetid og middelalder undersøgtes en del bygninger fra en gård der må stamme fra 1500-tallet og et lille teglværk fra 1700-tallet. Som sagt fortsatte udgravningen ind i 2008, og de endelige resultater vil først fremkomme senere.

Udover Viuf blev der også adskillige steder undersøgt bebyggelser fra middelalderen. Vest for Skodsbøl ved Broager udgravedes således to gårdsanlæg til en lille landsby fra 1200-årene, en landsby der øjensynlig var en af de mange små landsbyer der blev nedlagt efter den sorte død ramte landet i midten af 1300-tallet. Der synes i hvert fald ikke at kunne knyttets et stednavn til bebyggelsen, der altså må være nedlagt så tidligt, at den end ikke har sat sig spor i skatteregnskaberne. Ved Margrethegård øst for Løjt Kirkeby, hvor afdelingen tidligere har udgravet dele af den tidligmiddelalderlige forgænger for det nuværende landsby, undersøgtes et gårdsanlæg fra nyere tid og op i 1800-tallet. Der var her tale om selve gården Margrethegård, der altså viste sig at have aner tilbage til 1600-tallet. Som den sidste undersøgelse indenfor historisk tid skal nævnes en af de små undersøgelser, der fra tid til anden finder sted i fredede fortidsminder. På Tørning Voldsted havde blæsten væltet et af de gamle valnøddetræer, og afdelingen fik derfor anledning til at foretage en mindre undersøgelse i det område, hvor rødderne havde taget kulturlagene med op.  Det viste sig, at træet havde stået i umiddelbar nærhed af hvad der må tolkes som en murstensbygning med tegltag fra senmiddelalderen. Samtidigt kunne det konstateres, at kulturlaget på toppen af borgbanken er op mod en meter tykt.

Men på mange måder kom den kommende motorvej mellem Kliplev og Sønderborg til at sætte sit afgørende præg på året. I august indgik afdelingen en aftale med Vejdirektoratet om udførelsen af de arkæologiske forundersøgelser indenfor traceet af de omtrent 26 km motorvej, hvortil skal lægges tilslutningsanlæg, regnvandsbassiner, erstatningsvandhuller mm.  Forundersøgelserne skal udføres således, at Vejdirektoratet efterfølgende kan have en sikkerhed for, at man ikke under anlægget vil støde på fortidsminder, der vil udsætte anlægsarbejdet. For at sikre dette bliver det gravet søgegrøfter med 20 m’s mellemrum langs hele strækningen, naturligvis bortset fra de områder, hvor råstofindvinding eller lignende har fjernet eventuelle fortidsminder. I de områder, hvor sandsynligheden for at finde bopladser fra stenalderen, bliver der endvidere pløjet med en dybdeplov for hver 10. m for derigennem at give arkæologerne mulighed for at finde disse bopladser, der jo som oftest kun giver sig til kende i pløjelaget.

Som nævnt startede forundersøgelserne i september, og var naturligvis endnu ikke tilendebragt ved årets slutning. Men det tyder på, at der vil skulle udføres mellem 40 og 50 egentlige arkæologiske udgravninger indenfor traceet, inden afdelingen er færdig med motorvejen. Et så stort antal udgravninger er vanskeligt at gennemføre ved siden af den almindelige virksomhed og det vil næppe kunne lade sig gøre at være færdig med de arkæologiske undersøgelser før slutningen af 2010.

Som i tidligere år har afdelingen i løbet af året ”udlånt” nogle af arkæologerne til nabomuseer. Museumsisnpektør Lisbeth Christensen var således udlånt til Museet på Sønderskov igennem det meste af året, først for at udgrave en meget fornem gravhøj ved Klelund og dernæst for at undersøge en stor bebyggelse fra vikingetiden på Holsted Overmark. Museumsinspektør Frauke Witte deltog i løbet af sommeren i en dykningskampagne i Tybrind Vig under ledelse af Langelands Museum for at lokalisere og færdigundersøge en dobbeltgrav fra stenalderen.

Fredede fortidsminder: I august 2007 underskrev afdelingen en aftale med Kulturarvsstyrelsen om på styrelsens vegne at varetage tilsynet med de fredede fortidsminder i de fire sønderjyske kommuner samt i Kolding og Fredericia kommuner.  Styrelsen uddelte tilsynet til 10 museer over hele landet, og afdelingen i Haderslev skal i følge kontrakten igennem de næste fem år besøge samtlige fredede fortidsminder i de seks kommuner, i alt omkring 2500 fortidsminder. Ved disse besøg skal afdelingen kontrollere, at beskrivelsen af fortidsmindet stemmer, at der ikke er foretaget indgreb i fortidsmindet eller i den beskyttede 2-m zone rundt om fortidsmindet, ligesom der skal foretages en nøjagtig indmåling af anlægget med moderne GPS-udstyr. Afdelingen skal samtidigt på Kulturarvsstyrelsens vegne foretage genbesigtigelser af fredede fortidsminder i forbindelse med sagsbehandling, og desuden er afdelingen også indblandet i styrelsens sagsbehandling af overtrædelser af bestemmelserne om beskyttede diger. Med Fredericia, Kolding, Aabenraa og Tønder kommuner har afdelingen desuden indgået aftale om at kontrollere 100-m zonen, når vi nu er der alligevel, og om at hjælpe kommunerne med at udarbejde plejeplaner og forslag til nye skilte. Haderslev og Sønderborg kommune har ikke ønsket at deltage i denne ordning. Afdelingen ønskede straks at iværksætte tilsynet, men der var en del problemer med det tekniske udstyr, således at det praktiske arbejde i felten først kom i gang kort før årsskiftet.

Registrering: Afdelingen har fortsat sin registrering af genstande fra nyere tid, således at stort set hele samlingen ved årets slutning var registreret. Den elektroniske registrering af oldsagssamlingen afventer endnu Kulturarvsstyrelsens initiativer på området, men er dog indledt idet REGIN benyttes, skønt det ikke er ideelt. Derimod har afdelingen købt andel i det fællesmuseale MUD-program. Det er et elektronisk program udviklet af de arkæologisk arbejdende museer i Danmark til udarbejdelse af fundberetninger, udgravningsdokumentation mm. Arbejdet forventes at resultere i et brugbart program, som vi kan tage i anvendelse fra 2008. Museumsinspektør Hans Chr. H. Andersen deltog desuden i en gruppe nedsat af Kulturarvsstyrelsen som backing-gruppe for de personer, der arbejder med udarbejdelsen af et nyt program til registrering af jordfaste fortidsminder og fredede fortidsminder, det såkaldte 4F.

Forskning: Igennem året blev der fortsat arbejdet på de projekter, der var igangsat i tidligere år. Museumsinspektør Anne Birgitte Sørensen fortsatte arbejdet med at udarbejde manuskript til en bog om middelalderbebyggelsen ved Østergård nær Hyrup. I løbet af året blev grafikeren Nicole Kossmer fra Hamborg ansat til at udføre størstedelen af tegningerne til publikationen. Museumsinspektør Silke Eisenschmidt holdt en pause i sit arbejde med at publicere offerkeramikken fra storstengravene ved Rinkenæs, idet afdelingen i samarbejde med Archäologisches Landesmuseum på Gottorp ansatte hende til at færdiggøre en publikation af vikingetidsgravene ved Hedeby. Projektet skal føre til en bogudgivelse i slutningen af 2008. Afdelingens nestor, museumsinspektør Erik Jørgensen, arbejdede endvidere med at samle fundene fra enkeltgravskultur i Nordslesvig med henblik på at udgive en bog om enkeltgravskulturen i Sønderjylland i løbet af 2008/09. I slutningen af 2006 havde Kulturarvsstyrelsen givet midler til et to-årigt projekt med fokus på C14-dateringer af hustomter hovedsageligt fra jernalder, vikingetid og middelalder. Hovedsigtet med projektet var at udvikle en statistisk holdbar metode til datering af hustomter, dvs. hvor mange prøver skal dateres, hvilke former for trækul skal man benytte etc. For at være statistisk nogenlunde sikker på at få dateret netop det hus man ønsker dateret. Samtidigt ønskede man at nærme sig en anden form for datering af hustomter end den traditionelle typologi, der synes at være behæftet med væsentlige mangler og fejlslutninger. Projektet startede med et antal analyser i 2007 og skal afsluttes med en konference om emnet i 2008.

Formidling: 2007 var året, hvor krydstrupkvinden for alvor kom til at indgå i afdelingens formidling. Hun var udstillet i den permanente udstilling, hvor sølvtøjssamlingen var fjernet for at give plads til Skrydstrupkvinden, Nybølmanden samt en stor særudstilling om livet og troen i ældre bronzealder. Udstillingen trak mange besøgende, og rigtigt mange skoleklasser og børnehaver stiftede bekendtskab med bronzealderens samfund gennem udstillingen og de særarrangementer der blev arrangeret for specielt børnene. Da Skrydstrupkvinden skulle rejse tilbage til Nationalmuseet for at indgå i deres nye oldtidsudstilling fik afdelingen bevilliget 450.000 kr. af Kulturarvsstyrelsen til at få fremstillet en digital, tredimensional udgave af hende, således at hun fortsat på en eller anden måde vil kunne indgå i vores permanente udstilling uden at hun rent fysisk er til stede. Arbejdet med dette bliver hovedsageligt udført i 2008. Ellers arbejdede afdelingens nye formidlingsinspektør, Merete Essenbæk, der tiltrådte 1. februar, igennem året med at få etableret en skoletjeneste, der i så høj grad som muligt inddrager børnene aktivt i formidlingen af forhistorien og middelalderen. Det er et langt træk, ikke mindst da skoler og børnehaver ikke længere har midler til at rejse langt, men igennem året blev det til en hel række arrangementer hovedsageligt rettet mod børn. Derudover deltog afdelingen i markeringen af Skalks 50-års fødselsdag med 5 foredrag rundt omkring i landsdelen på steder, hvor der havde foregået udgravninger, der havde været omtalt i tidsskriftet.

Personalia: Pr. 1. januar 2007 blev Lennart S. Madsen ansat som overinspektør på afdelingen, idet Orla Madsen i 2006 var blevet direktør for Museum Sønderjylland. Den 1. april ansattes derfor Hans Chr. H. Andersen som museumsinspektør med ansvar for arbejdet med museumslovens kapitel 8. I løbet af efteråret ansattes Tenna Kristensen til at varetage arbejdet med besigtigelsen af de fredede fortidsminder og Lilian Matthes til at varetage arbejdet med museets indføring af genstande i REGIN.

Historie og etnologi

ved Peter Dragsbo

En af de vigtigste opgaver for Museum Sønderjyllands historiske og etnologiske afdelinger i 2007 var at få virkeliggjort de mange projektidéer, der i begyndelsen af 2006 var indskrevet i museets arbejdsplan for 2007-10. En opgørelse pr. 1.1.2008 viste da også, at forsknings- og undersøgelsesarbejdet var i god gænge. Af lidt over 60 forskellige tidsbegrænsede eller løbende projekter var nær ved 50 blevet igangsat, og mange af disse endda afsluttet med udstilling, publikation eller artikler. Kun omkring 10 projekter ser i skrivende stund ud til enten at måtte opgives eller udsættes til næste arbejdsplanperiode.

I 2008 og de kommende år bliver det opgaven for det, vi i daglig tale kalder ”søjlen”, at skabe stadig større helhed i museets historiske og etnologiske arbejde. En af opgaverne bliver at sikre koordination og kvalitet i forskningen gennem faglige diskussioner og fælles bedømmelse af ansøgninger til Kulturarvsstyrelsen og andre forskningsmidler. Gennem udvikling af specialisering og ansvarsområder skal der også findes nye veje til på én gang at skærpe de enkelte afdelingers faglige og formidlende profil – og samtidig sikre den folkelige forankring gennem afdelingernes funktion som "nærmeste museum". Enhver videreudvikling af ansvars- og virkeområder må tage sit udgangspunkt i arbejdsplanlægningen, både den langsigtede udtrykt i museets statusplan – hvor museets permanente hovedområder er opregnet – og de fireårige arbejdsplaner, der åbner muligheden for varierende underområder.

Nye museumsperspektiver

En af de store projektopgaver har været forberedelserne til en flytning af Kulturhistorie Aabenraa til et nyt kultur- og museumsområde. Det gamle søfartsmuseum er nedslidt, og den store samling trænger til et nyt hjem. Samtidig er det blevet besluttet at skifte fokus fra søfarten alene til hele området transport af varer, personer og ideer. Denne vinkel er unik i dansk sammenhæng og Museum Sønderjyllands meget store samlinger kan sagtens bære en udvidelse af temaet. I den forbindelse har to af museets afdelinger i Aabenraa (Kulturhistorie Aabenraa og Kunstmuseet Brundlund Slot) samarbejdet om en idé til et kulturcentrum i området omkring Brundlund Slot, som omfatter både de to museer, bibliotek, kulturhus, turistbureau og en stor særudstillingssal, der skal betjene hele regionen. Projektet blev i 2007 fremsat som en første idéskitse med navnet: Kulturen i Aabenraa. Oplægget fik en rosende modtagelse blandt erhvervsliv, borgere og politikere. I 2008 er det Museum Sønderjyllands håb, at hele det storstilede projekt kan virkeliggøres. Foreløbig bevilgede museets bestyrelse midler til sammen med Aabenraa Kommune at få udarbejdet en masterplan for området. Dette projekt er naturligvis omdrejningspunktet for al formidling og aktivitet i afdelingen i de kommende år.

Også for afdelingerne Kulturhistorie Sønderborg Slot og Kulturhistorie Tønder byder fremtiden på nye udfordringer som følge af den stadig skærpede profilering inden for Museum Sønderjylland. På Sønderborg Slot (som i alle museets afdelinger i øvrigt) har både bestyrelse og lokalråd godkendt en nedprioritering af særudstillingsaktiviteten til fordel for en rullende fornyelse af de permanente historiske og kulturhistoriske udstillinger. De første skridt frem mod nye udstillinger blev taget med Christian II-udstillingen 2006 og "Fejder om fortiden" 2007. I de næste otte år skal dele af de historiske udstillinger fornyes, og ikke mindst skal perioden fra 1. Verdenskrig til i dag – som i dag kun er sparsomt eller ikke repræsenteret – dækkes. Også i Tønder skal der på udstillings- og bygningsområdet tages højde for afdelingens udbyggede ansvar for den sønderjyske materielle kultur. Og endelig skal de kulturhistoriske afdelinger i de fire kommuner løse opgaven med, trods specialiseringen, at sikre introduktion til by og egn gennem særlige lokalafdelinger, jfr. Bymuseet i Haderslev, Vadehavsudstillingen på Højer Mølle eller Sønderborg-udstillingen på Kulturhistorie Sønderborg Slot.

En anden milepæl var færdiggørelsen og indvielsen af den genbyggede danske skanse på Historiecenter Dybbøl Banke. Rekonstruktionen af en dansk skanse på Dybbøl 1863-64 skete på grundlag af grundige studier af både hærens arkivalier, gamle fotografier og beretninger samt udgravninger på stedet. Rekonstruktionen omfattede dels en udvidet skanse med voldgrave og rullebro, dels bygning af to krudtmagasiner og et stort blokhus. Den genbyggede skanse har givet Historiecenteret et vældigt spænd af nye muligheder for formidling og aktiviteter. Bl.a. er i 2007 påbegyndt et forsøgsprojekt med formidling via mobiltelefon i det nye anlæg. Samtidig danner det nye anlæg udgangspunkt for en forståelse af skanserester og kulturspor ude i Dybbøl-landskabet, og Landskabsformidlingen ved Historiecenteret vil i de kommende år bl.a. fokusere på en bedre forbindelse mellem center og landskab.

Et museum engageret i kulturarven

De etnologiske og historiske afdelinger i Museum Sønderjylland har i 2007 fortsat været aktive inden for bygnings- og landskabsbevaringen som følge af det lovpligtige arbejde med museumslovens kapitel 8. Meddelelserne om nedrivninger og ombygninger fra de fire kommuner er af vekslende kvalitet, og kun, hvor der som følge af bygningers status som bevaringsværdig i kommuneplanen, gives en offentlighedsfrist for nedrivning, når afdelingerne at få foretaget en dokumentation. Det væsentlige arbejde ligger derfor i udtalelser i forbindelse med tilsendte lokalplanforslag og miljøscreeninger. Især de sidstnævnte giver afdelingerne lejlighed til at fremkomme med synspunkter, der kan medtages inden offentliggørelse af lokalplanforslag.

Lige så vigtigt er det imidlertid, at afdelingerne på forskellig måde aktivt samarbejder med de kommunale planmyndigheder om kulturarven. Arkæologi Haderslev er således blevet inddraget i arbejdet med at udvikle kulturarven som led i Haderslevs status som "kulturarvskommune" siden 2006. Også i Sønderborg Kommune har Kulturhistorie Sønderborg Slot samarbejdet med Plan & Udvikling omkring prioritering af kulturarvsindsatsen, forslag til kulturarvspolitik og samarbejde om formidling af kulturhistorisk viden til kommunens embedsmænd gennem eftermiddagskurser og byvandringer. Kulturhistorie Tønder har haft et stort arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af Kulturarvsstyrelsens Vadehavsatlas og arbejdet med en evt. etablering af en nationalpark i Vadehavsområdet. Endelig har Kim Furdal, Peter Dragsbo og Inger Lauridsen gennem deltagelse i Kulturmiljørådets arbejde været engageret i en række bevaringssager i Sønderjylland, bl.a. truede byhuse, offentlige bygninger, præstegårde, landbrugsejendomme og industribygninger mv.

Til styrkelse af Museum Sønderjyllands arbejde med kulturarven besluttede museet i 2007 at etablere et Kontor for Bygningskultur fra 1. januar 2008. Kontoret, der har overinspektør Kim Furdal som faglig ansvarlig og arkitekt Flemming Sørensen som daglig leder, skal først og fremmest styrke museets indsats omkring den byggede kulturarv. Kontoret skal for det første påtage sig særlige opgaver inden for projekter, registreringer, dokumentationer og undersøgelser, som Museum Sønderjylland bør eller skal løse som samlet museum – herunder evt. nye opgaver inden for bygningsfredning og kulturarv, som i de kommende år forhåbentlig vil blive decentraliseret fra den statslige styrelse. For det andet skal kontoret i samarbejde med de enkelte kulturhistoriske afdelinger sikre varetagelsen af museumslovens kap. 8 vedr. bygningskulturarven, hvor afdelingerne fungerer som de lokale ”antenner”, mens Bygningskontoret kan gå ind i tunge bevaringssager eller bygnings- og bebyggelseshistoriske dokumentationer og undersøgelser, som ikke kan løses af den enkelte afdeling. I samarbejde med Arkæologi Haderslev skal Bygningskontoret sikre, at alle lokalplaner, miljøvurderinger, relevante nedrivnings- og byggesager mv. kommer til museets og de enkelte afdelingers kendskab.

Forskning og undersøgelser

Kulturhistorie Sønderborg Slot har forskningsindsatsen i 2007 været koncentreret om projektet med de danske byers byplan- og bebyggelsesudvikling i 1900-tallet og det fortsatte arbejde med dels danske erindringssteder og mindesmærker, dels regional og national identitet samt industriundersøgelserne på Cathrinesminde Teglværk.

Til projektet om de danske byer blev overinspektør Peter Dragsbo frikøbt i 6½ måned ved en bevilling fra Farumgaardfonden. Baggrunden for projektet var et ønske om, efter mange års studier af enkelte byers nyere udvikling at skaffe et landsdækkende overblik over hovedlinjerne i de danske byers nyere byplan og bebyggelse. Fokus lå her især på forstæderne, som endnu i høj grad mangler at få skrevet deres historie. Blandt de temaer, der blev taget op i undersøgelser, var for det første byplanidealer og virkelighed i den mere ubeskrevne periode fra o. 1900 til 1940´erne, hvor det især var ingeniører og private udstykkere, der stod for byplanlægningen. Det næste tema var det kollektive byggeris opståen og udvikling, dvs. både de såkaldte ”havebyer”, arbejderbyggeforeningerne efter 1898-loven, det almennyttige byggeri (1912 ff.) og det kommunale byggeri, der fik sit gennembrud under 1. Verdenskrig. Det tredje store tema var de danske villa- og parcelhuskvarterers opståen og udvikling. En overraskelse var det her at konstatere, at hvor "parcelhuskvarter" almindeligvis forbindes med typehusbyggeriet efter 1950, viste det sig, at der var tale om en særlig dansk bebyggelsesform i krydsfeltet mellem kolonihave og villakvarter, som opstod allerede o. 1900 og fik sin første storhedstid i årene efter 1. Verdenskrig.

Formålet med undersøgelsen var både at skaffe overblik og at få belyst de mange variationer i udviklingen, som kan konstateres mellem bytyper og landsdele. Efter en intensiv litteratursøgning og kontakt med relevante forskningsmiljøer og -resultater, gennemførtes i april-maj et feltarbejde i ca. 25 byer fra Nykøbing F. og Helsingør til Viborg og Hjørring. En lang række kvarterer blev besøgt og gennemfotograferet, og på museer og lokalarkiver blev lokal litteratur og arkivalier studeret. Resultatet blev to manuskripter. Det ene, Forstaden har en historie udgives i efteråret 2008 af Museum Sønderjylland med støtte fra en række fonde. Det andet, Den moderne byplanlægnings fødsel 1900 – 1960 udgives i starten af 2009 af dansk Byplanlaboratorium i Byplanhistorisk Selskabs skriftrække.

Museumsinspektør Inge Adriansens undersøgelser af danske erindringssteder omfatter monumenter, mindesmærker og mødesteder over hele landet. I 2007 er der især blevet arbejdet i Sønderjylland, da Inge Adriansen var konstitueret overinspektør under Peter Dragsbos orlov. I fortsættelse af den tidligere gennemførte landsdækkende registrering af monumenter og mindesteder i Danmark (et samarbejde med Kulturarvsstyrelsen, se: www.monument.dk) blev der i 2007 gennemført en særlig registrering af mindesmærker for 1. Verdenskrig i Sønderjylland for en særbevilling fra Kulturarvsstyrelsen. For den faglige tilrettelæggelse stod Inge Adriansen sammen med cand.mag. Martin Franke, mens den omfattende registrering i ”marken” blev gennemført af Verner Meier og Holger Jørgensen. En første sammenlignende analyse af de ca. 110 krigsmindesmærker fra 1. verdenskrig, som findes spredt over hele landsdelen, er blevet publiceret i en svensk bog: Minnesmärken. At tolka det förflutna og besvärja framtiden.

Arbejdet med national identitet og nationalkarakterer er foreløbigt blevet afrundet med to publikationer, dels et afsnit om national identitet til en ny lærebog i historie til gymnasiet, dels et bidrag om danskerne til en international publikation Imagology. The cultural construction  and literary representation of national characters. A critical survey. Ligeledes er der lavet status og sat et foreløbigt punktum for undersøgelsen over regional identitet med museets årbog: Sønderjyllandsbilleder eller selvportrætter?, som Inge Adriansen har redigeret sammen med Karen Margrethe Pedersen, Institut for Grænseregionsforskning. Endelig er en analyse af de skiftende værditilskrivelser af Dybbøl er blevet afsluttet med en længere artikel i Kieler Blätter für Volkskunde: ”Die 12 Metamorph1osen von Düppel – eine Kulturlandschaft im Dienst der Erinnerungspolitik”.

2007 var også året, hvor første fase af projektet Mindretalsliv/ Minderheitenleben blev lanceret. Projektet, der er et samarbejde mellem Museum Sønderjylland, det danske mindretal syd for grænsen (Sydslesvigsk Forening), det tyske mindretal nord for grænsen (Bund deutscher Nordschleswíger) samt Danevirke Museet, Deutsche Museen Nordschleswig, Det Danske centralbibliotek: Arkiv- og Studieafdelingen, Archiv- und Forschungsstelle der deutschen Volksgruppe samt Kulturstiftung Schleswig-Flensburg var på en måde en milepæl i det grænseoverskridende samarbejde, idet der ikke før har været etableret et sådant fællesprojekt mellem mindretal og flertal. Projektets mål er tredelt: For det første skal der gennem intensiv indsamling etableres samlinger og udstillinger om grænselandets historie fra 1945 til i dag på de to mindretalsmuseer og Sønderborg Slot. For det andet skal mindretallenes arkiver gennemføre en indsamling af erindringer om livet i grænselandet siden 1945, og for det tredje skal der gennemføres et fælles dokumentationsprojekt om hverdag og fællesliv i mindretallene (men med reference til flertalsbefolkningen). Arbejdet skal ske i tæt dialog med grænselandets befolkning, bl.a. gennem erindringsværksteder og studiekredse, ligesom der skal formidles resultater til medier og undervisning. I 2007 bevilgede Kulturarvsstyrelsen 150.000 kr. til igangsætning af projektet. Disse penge er dels brugt til start på en permanent mindretalsudstilling på Danevirke Museum og til bearbejdning af erindringer på Archiv- und Forschungsstelle, dels til køb af EU-konsulent med henblik på ansøgning om millionbevilling fra Interreg IVa-programmet i 2008.

Cathrinesminde Teglværk har projektmedarbejder Kirsten H. Clausen fortsat arbejdet med belysning af den nyeste industrihistorie i Sønderjylland; et projekt, der var støttet af Kulturarvsstyrelsen. 12 forskellige virksomheder er blevet besøgt, og ud over interviews er der også identificeret genstande, der på den kommende industrihistoriske udstilling på Cathrinesminde kan repræsentere centrale aspekter af virksomhedernes liv, produktion eller produkter. Endvidere er der for en særbevilling fra DONG påbegyndt en undersøgelse af Sønderjyllands Højspændingsværk i Aabenraa med fokus på virksomhedens særlige karakter og kultur i perioden efter 1945.

Kulturhistorie Aabenraa har i 2006-07 arbejdet med temaet Den ny søfartshistorie. Titlen henviser til en tendens i nyere humanistisk forskning, hvor traditionel økonomisk/materiel historietænkning gennem påvirkning fra sprogvidenskaberne omdannes til nye interessante videnskabelige vinkler. Den maritime historie har indtil nu i stor udstrækning – og især i Danmark – undgået påvirkning af denne udvikling. Projektets målsætning var at se søfarts- og transporthistorien i Sønderjylland på en ny måde og dermed skabe et rum til den idéudvikling, som er forudsætningen for en nyopstilling af søfartssamlingerne.

Den maritime historie har ofte været historien om stærke mænd. I sommeren 2007 indledtes et projekt om havneprostitutionen i de sønderjyske havnebyer, hvor afdelingen prøver at behandle bagsiden af medaljen. Projektet forsøger at undersøge om den postulerede sammenhæng mellem søfartserhvervene og prostitution er rigtig. Dette gøres ved at undersøge omfanget af erhvervet i de tre sønderjyske havnebyer og ved at undersøge den litterære og folkelige trope om sømanden og luderen. Projektet forventes afsluttet i løbet af 2009.

I 2007 færdiggjorde Kulturhistorie Tønder en undersøgelse om kvægslagtning på Tønderegnen, støttet af Kulturarvsstyrelsen med 155.000,- kr. To historikere blev ansat i en periode til dette arbejdes udførelse. Det er tanken senere at søge midler til at få undersøgelsen publiceret. Derudover har forskningen været koncentreret om afdelingens samlinger og særlige genstandsgrupper: kniplinger, fliser, sølv mv.


ISL – Lokalhistorie har forskningsindsatsen i 2007 især været koncentreret om projektet omkring lokalhistoriens rolle og historie i Sønderjylland. Som et led i dette projekt har Kim Furdal arbejdet videre med den internationale forskning om begreber som "sted", "identitet", "hjemstavn" og "hjemstavnshistorie". Om emnet har Kim Furdal bl.a. skrevet i museets årbog 2007, Sønderjyllandsbilleder, med artiklen "Et kærligt blik på hjemstavnen". Desuden har han skrevet artikler om temaet i Sønderjyske Årbøger, samt artikler om lokalhistorie nord og syd for Kongeåen (bl.a. en artikel om Askov Højskoles centrale rolle i denne sammenhæng) i Sønderjysk Månedsskrift 2007. Desuden har Kim Furdal arbejdet videre med Aabenraas byplan- og bebyggelsesudvikling efter 1920 (et projekt, der udførtes i samarbejde med Peter Dragsbos generelle forstadsprojekt). Her har Kim Furdal bl.a. foretaget arkivundersøgelser af statslånshusene 1921-1960 og befolkningssammenlægningen i byens kvarterer gennem perioden. Kim Furdal deltager desuden i det sønderjyske forskningsnetværk inden for Statens Arkiver, som i 2009 udgiver en bog om centrale aspekter af Sønderjyllands historie 1945-1973. Til denne udgivelse har der været arbejdet på en større artikel om befolknings- og erhvervsudviklingen i perioden.

Samlingerne

Den absolut største gave til Kulturhistorie Sønderborg Slot i 2007 var overdragelsen af Den Cumberlandske Samling fra Det Danske Kunstindustrimuseum, hvis direktør Bodil Busk Laursen gav den glædelige meddelelse. Den enestående samling af slesvig-holstensk kunsthåndværk fra 15-1600-tallet, som i sin tid var samlet af kunstmaleren C.C. Magnussen, men siden købt til det danske kongehus og overgivet til Kunstindustrimuseet, blev i sin helhed vist på Sønderborg Slot i renæssanceåret 2006. Med overdragelsen er denne unikke samling med sin spændende nationalhistoriske fortælling nu igen hjemme i grænselandet, og er nu en del af de permanente udstillinger.

I 2007 igangsattes desuden det store projekt med kopieringen af Christian 3. og Dronning Dorotheas anetavler under udførelse af konservator Tomas Lahoda. Kopieringen sker i en af udstillingssalene på Frederiksborgmuseet, hvor de originale anetavler befinder sig, og den første tavle forventes opsat i Slotskirken i sommeren 2008; den næste i sommeren 2009. Projektets gennemførelse skyldes en storstilet bevilling fra OAK Foundation Danmark.

Kulturhistorie Aabenraa erhvervede i 2007 en del nye genstande. Heraf var over halvdelen knyttet til afdelingens forskningsprojekt i 1980erne om søens kvinder, hvor man tidligere har oparbejdet en stor viden og dokumentation i museets arkiver. Derudover erhvervedes genstande fra familierne Bendixen og Styding, der spillede en stor rolle i Ole Mørkegårds forskning i søfartsslægterne på Løjt Land.  Endelige modtog afdelingen fem helt særlige genstande, som stammede fra en sønderjyde, der omkring år 1900 gjorde tjeneste i Namibia som jægersoldat i de kejserlige tyske tropper. Med sig hjem fra turen medbragte han sin tropehjelm og en række etnografika, som nu er optaget i museet samling. Det gamle Aabenraa Museum har en usædvanligt stor etnografisk samling, men her kan vi faktisk formidle ikke bare genstandene, men også en fortælling om, hvordan de kom til landsdelen og hvilket historie de var en del af.

Kulturhistorie Tønder har i 2007 forsøgt at begrænse tilkomsten af genstande til museet i forbindelse med, at det regionale aspekt omkring museets indsamlingsfelter fastlægges. De indsamlede genstande i 2007 består derfor mest i enkeltgenstande, som udbygger museets viden om de afdelingens traditionelle ansvarsområder. En af disse er et maleri, forestillende kniplingshandler Jens Wulff (1784-1858) fra Brede sogn. Maleriet viser Jens Wulff som gammel og lægger sig smukt i fortsættelse af et maleri af Wulff i sine velmagtdage, som museet har haft i sine samlinger i mange år. Et andet eksempel er to unikasmykker, kniplet i sølv og guldtråd, skabt af guldsmeden Hanne Behrens, som museet afholdt en større retrospektiv udstilling med i forbindelse med kniplingsfestivalen i 2007. Værkerne blev skænket af kunstnerens selv og Ny Carlsbergfondet.

Arbejdet med samlingerne i ISL - Lokalhistorie har især været præget af problemet med voldsomme eddikesyreproblemer i Holger og Peter Clausens negativsamling. For at løse problemerne har der været ansat en ekstra medarbejder i syv måneder til at udskille og kassere de nedbrudte negativer og emballere de, som stadig kan reddes. På trods af dette lykkedes det kun at komme igennem godt 10 % af samlingen. Sidst på året blev der anskaffet to frysere, der i begyndelsen af 2008 er blevet suppleret med yderligere to, så negativerne kan nedfryses efter vakuumpakning. Udviklingen af eddikesyre smitter som AIDS og nedbryder negativer i løbet af 3-5 år. Det er derfor en hastesag at få løst problemet, som også er begyndt at dukke op i andre kulturbevarende institutioner som Det kongelige Bibliotek, Vejle byhistoriske Arkiver og Horsens byhistoriske Arkiv. Sidstnævnte arkiv har netop modtaget et millionbeløb som en hastesag for at redde arkivets negativsamlinger. ISL Lokalhistorie vil nu arbejde på at skaffe ekstern finansiering til at sikre hovedparten af den fotografiske kulturarv fra Aabenraa købstad.

Til afdelingen er der i årets løb indkommet 95 afleveringer. Blandt de større afleveringer kan nævnes syv flyttekasser med billeder fra Aabenraa Ugeavis og tre arkivskabe med billeder fra Flensborg Avis. Det er dog ikke mængden, som er afgørende for, hvorvidt der er tale om en god og spændende aflevering. Fra Jesper Bo Bojesen modtog afdelingen således to meget smukke digitale billeder af tre stole, der har stået på C.F. Hansens nyopførte rådhus i Aabenraa umiddelbart efter opførelsen af rådhuset i 1830, og fra den tidligere leder af Anne Gydebæks Fritidshjem i Aabenraa, Ove Schaadt, er der modtaget en større samling fotos fra institutionens dagligdag fra midt i 1950’erne og frem til i dag. En del af lysbillederne fra sidste halvdel af 1950’erne er formentlig de ældste farvedias i afdelingens samlinger.

Registrering og bevaring

Museets projekt med inddatering i "Museernes Samlinger" af Museum Sønderjyllands forsknings- og undersøgelsesprojekter på sagsniveau fortsat i 2007. Projektet udføres på Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot af cand. mag. Martin Franke. Arbejdet er desværre blevet forsinket pga. sygdom, men afsluttes i sommeren 2008. Museets projekt med inddatering af samlingerne i afdelingerne i Aabenraa og Tønder fra registreringskort til Regin er fortsat i 2007. I 2007 lykkedes det Museum Sønderjylland at skaffe penge til en indscanning af blå kort fra Kulturhistorie Tønder Regin. Det vil således blive muligt i begyndelsen af 2008 at få alle afdelingens genstande på Regin, hvis scanningsprojektet forløber uden problemer. Samtidig har Kulturhistorie Aabenraa siden 2005 været i gang med en massiv indsats for at modernisere museets registreringer. 2007 var første år, hvor museet praktiserede 100 % sagsstyring i Regin. Dette har været en massiv succes og på trods af systemets problemer har inspektørernes daglige arbejde i Regin som en faglig platform givet en kvalitativt bedre og mere ordentlig sagsbehandling. Sideløbende med dette har afdelingen med stor iver forsøgt, at bringe de gamle registreringer ind i Regin og løftet dem op på det niveau (med billeder, elektronisk lagerstyring mm.), som må kunne forventes af et moderne museum. Dette arbejde skrider fremad, men kan på grund af den store genstandsmængde næppe forventes afsluttet hurtigt.

Den største konserveringsopgave på Kulturhistorie Sønderborg Slot i 2007 var påbegyndelsen af konservering af dele af den Cumberlandske Samling for en bevilling fra Kulturarvsstyrelsens midler til sikring af ENB-kulturarv (Enestående National Betydning) på over 1 million kroner. Dette arbejde er nu under udførelse på Nordjyllands Konserveringsværksted, der er eksperter i møbelrestaurering. Også Kulturhistorie Tønder  fik i 2007 støtte fra Kulturarvsstyrelsens ENB-midler til restaurering af fem stykker kniplinger, som gennemføres i første halvdel af 2008.

For ISL Lokalhistorie spiller den digitale kulturarv en stadig større rolle i afdelingens arbejde. Der er ikke foretaget nogen optælling af afdelingens samlinger af digitale billeder, film og lyd, men formentlig drejer det sig om godt 1 TB på nuværende tidspunkt, der løbende bliver forøget ved såvel afleveringer som afdelingens egen produktion. ISL’s egne erfaringer har, som også forskningen har påvist, dokumenteret, at optiske lagringsmedier som CD’er og DVD’er er ekstremt dårlige medier til langtidslagring af digital information. Det er derfor glædeligt, at der i 2007 blev taget det første afgørende skridt til etablering af et fælles IT-system med plads til bl.a. denne del af den sønderjyske kulturarv.

På baggrund af et seminar om bevaring af digitale billeder i begyndelsen af 2008 står det imidlertid klart, at der er behov for en betydelig opstramning af kvalitetskontollen med de mange tusinde af billeder, film og lyd. Backup er kun et lille skridt til sikring af de digitale samlinger. Det er derfor nødvendigt med digitale værktøjer, der foruden checksum-analyser af filerne kan identificere, karakterisere og validere filerne, så man undgår at vigtige lydoptagelser, etnologiske interviews, film samt billeder fra udgravninger og forskningsprojekter m.m. bliver utilgængelige som følge af bl.a. "usynlige" bit-fejl i filerne. Der er iværksat et arbejde for at finde og installere det nødvendige software, hvilket sker efter drøftelse med KB’s bevaringseksperter på IT-området.

Internationalt tales der i disse år om "best practice" og etablering af "work-flow" fra produktion til formidling af digitale billeder. På denne baggrund vil afdelingen nu overveje, hvorledes der kan etableres effektive og rationelle work-flow i Museum Sønderjylland fra billedet modtages eller skabes af museets medarbejdere til det lagres, kvalitetskontrolleres, registreres og i sidste ende formidles.

Efter en årrække at have anvendt afdelingens eget udviklede billeddataprogram Picard, hvor der nu ligger godt 22.000 billedregistreringer, gik afdelingen i 2008 over til at registrere sine billeder i Arkibas. Efter et kursus ved Per Thomsen, Gråsten lokalhistoriske arkiv, er der i løbet af året foretaget knap 1.500 registreringer helt overvejende af nye digitale pressebilleder. Da hovedparten dækker over seriebilledregistreringer, er der tale om langt flere billeder. Endnu mangler der at ske en overførelse af billedregistreringerne fra Picard til Arkibas. Spørgsmålet har været drøftet på et møde med programmøren af Picard og SLA, der har udviklet Arkibas, hvor der er sket en afklaring af de tekniske problemer. På baggrund af dette møde, er der i øjeblikket ved at ske en afklaringen af, hvilken vej der skal betrædes for at overføre de mange registreringer lettest og billigst. Allerede nu står det dog klart, at det er nødvendigt med ekstern finansiering for at sikre registreringerne for eftertiden.

Formidling: Udstillingsvirksomhed

Det største udstillingsprojekt Kulturhistorie Sønderborg Slot i 2007 var åbningen af den nye permanente udstilling Fejder om fortiden i tre rum på 1. sal. Tankerne om en udstilling om oldtidsfund og fortidsminder i den nationale historie havde rumlet lige siden Stine Wiells arbejde med Flensborgsamlingen og den sønderjyske arkæologis historie. I 2006 lykkedes det at skaffe rundhåndet støtte fra bl.a. Fabrikant Mads Clausens Fond og Augustinus Fonden. Derefter gik arbejdet i gang under faglig ledelse af cand.mag. Anne Katrine Gjerløff, København, indtil udstillingen 1. september 2007 kunne åbnes af HKH Prins Joachim. Udstillingen viser på én gang oldtidsmindernes betydning for den sønderjyske museumshistorie og de sønderjyske oldtidsfund og fortidsminders efterliv, dels som kastebold mellem danske og tyske historietolkninger, dels som uopslidelige symboler for politik, kunst og turistindustri. I udstillingen er der derfor bl.a. afsnit om Guldhornene (hvilket fik særlig aktualitet ved tyveriet af et sæt guldhornskopier fra Jelling-museet i dagene omkring åbningen!), Nydambåden og Danevirke. ”Fejder om fortiden” er samtidig endnu et skridt frem mod den rullende fornyelse af afdelingens permanente historiske udstillinger. Af andre udstillinger i årets løb kan nævnes Maskin Kraft i forbindelse med den maritime festival i Sønderborg, samt udstillingen med kunstneren Ken Denning  i et samarbejde mellem Sønderborg Kunstforening.

Cathrinesminde Teglværk handlede sommerens udstilling om Sønderjyske Motorfabrikanter, hvor sønderjysk producerede motorer og fabrikanter præsenteredes i samarbejde med motorsamleren Kaj Woelke og Aabenraa Motorfabrik. Udstillingen blev ledsaget af en webudstilling, som stadig kan ses på museets hjemmeside http://cathrinesminde.netmuseum.dk/motorfabrikanter. I forbindelse med udstillingen afholdtes 15.-16.9. en motorfestival i lighed med 2005, hvor danske og tyske samlere præsenterede og kørte med gamle stationære og marinemotorer. Endvidere viste teglværksmuseet i foråret fotografen Janne Klerks fotografier af dansk teglarkitektur til Hans Edvard Nørregaard-Nielsens bog ”Magt og dragt”, ligesom der traditionen tro var påskeudstilling med Broagerlands Kunstforening.

Kulturhistorie Aabenraa viste i foråret en udstilling om folkelige forestillinger om døden i det 19. århundrede. Udstillingen, der illustrerede fortællinger indsamlet af folkemindeforskere gennem tiderne, var lavet af folkloristerne Nina M. Wittendorff, Lone Rée Milkær og Sarah Kjær. Udstillingen var dels interessant i egen ret, men var også en symbolsk afslutning på Birgitte Kraghs mangeårige arbejde med dødens kulturhistorie på museet i Aabenraa.

Normalt bygger man jo udstillinger på museerne, men da udstillingsbygningen i Aabenraa pga. byggearbejder på nabogrundene ikke er i topform, gik afdelingen i 2007 på gaden. Både i forbindelse med Træskibssammenslutningens pinsestævne i Aabenraa og Fyn Rundt for gamle Træskibe, der gæstede Haderslev, havde afdelingen en mobiludstilling om Sønderjyllands søfartshistorie på plads på kajen. Udstillingerne blev godt modtaget af et stort publikum, men især på kajen i Aabenraa fik vi erfaringer med problemerne med at kombinere mobilmuseer og regnvejr.

Sommerudstillingen Fyrretyve fortællinger om Sønderjyllands Søfartshistorie var en udstilling, hvor afdelingen havde hentet maritime genstande fra de andre afdelinger, for at vise søfartshistoriens betydning for hele Sønderjylland: skibsnagler fra Ejsbøl Mose fra Arkæologi Haderslev, et læderskildpaddespiserør fra Natur Gram, porcelænshunde fra Kulturhistorie Tønder, et Eckersberg-maleri fra Kunstmuseet Brundlund Slot, en stammebåd fra Kulturhistorie Sønderborg Slot samt naturligvis en masse genstande fra afdelingens egen søfartssamling. I oktober udstillede en af Danmarks få internationale marinemalere, den tidligere havnefoged i Sønderborg, Lass Andersen, som viste et bredt udvalg af de billeder, som han gennem en menneskealder har malet. Den malende havnefoged er en institution i den maritime verden og i forbindelse med udstillingen skænkede maleren et billede af Dannebrog ved kaj ud for Sønderborg Slot til museet.

Julen er noget specielt på "Sønderjyllands Julemuseum" i Aabenraa. I år kastede museet sig ud i et samarbejde med Aabenraa Shopping. Grundideen var at lade historien om de steder, som søfartsbyen tidligere havde været i kontakt med, være basis for byens markedsføring, som dermed fik et autentisk tema, samtidig med, at afdelingen fik sine fortællinger ud i byen. På gågaden kunne man spadsere fra USA til Italien, Kina og Rio de Janeiro – lande og steder, som har spillet en rolle i Aabenraas søfartshistorie. Samtidig satte småkagekonkurrence, Luciaoptog, konfektbagning og mere end tusind børn til "Oldemors juletræ" sit præg på afdelingen. En festlig (men overhovedet ikke smagfuld) julebelysning af museet satte prikken over i’et og gav en del omtale.

Over det sidste år har en gruppe frivillige også gjort en kæmpe indsats med at gøre Jacob Michelsens Gård i Kolstrup klar til gæster. Der er blevet ryddet op, rengjort og de interessanteste ting er trukket frem, så de er tilgængelige for alle, der kommer forbi. Huset er åbent til arrangementer et par gange om året og efter aftale. I forbindelse med de traditionelle bagedage vistes særligt interessante dele af gården samling frem for offentligheden.

Kulturhistorie Tønders udstillingsvirksomhed var i 2007 præget af kniplingsfestivalen, der afholdes hvert tredje år. Tekstilafdelingen Drøhses Hus bød derfor året igennem på ældre og nye kniplinger. Af de klassiske Tønderkniplinger valgte afdelingen at vise og kommentere den samling, som en kvinde fra Kolding, Emma Kyster, i 1930’erne donerede til Museet på Koldinghus, og som danner rygraden i dette museums ret omfattende kniplingssamling. Udstillingen gav, som ovenfor nævnt, stof til en artikel i Koldingbogen, der udgives af Kolding Stadsarkiv. Desuden viste museet en retrospektiv udstilling om guldsmed Hanne Behrens, der er udlært i Tønder, og som i dag er internationalt kendt på grund af sine meget fine arbejder i ædle metaller. Endelig bød Drøhses Hus på en udstilling med værker i moderne knipling, udført af den svenske kunsthåndværker Birgitta Hulterström.

I hovedbygningen blev der vist to nye udstillinger. Den ene viste Tønderkniplingerne som de ret enestående kunsthåndværksfrembringelser, de er. Den bestod udelukkende af kniplinger fra museets egne samlinger og fik titlen "Spindelvæv og drømme". Den anden præsenterede en samling af meget fine udenlandske kniplinger, som en kvinde fra Sønderborg, der emigrerede til London efter 1864, samlede, måske under sit 30 år lange ophold i verdensbyen.

Højer Mølle har der i de sidste 12 år været tradition for sommerudstilling i forbindelse med kniplingsfestival. Temaet i 2007 var en præsentation af den handel, der i 17- og 1800-tallet har været mellem to af det danske kongeriges provinser, Slesvig og Norge. Denne handel var repræsenteret ved genstande fra afdelingens samlinger af, nemlig de norske glas fra glasværket Nøstetangen, der fra 1700-tallets midte til tabet af Norge havde monopol på glasfremstilling i det danske kongerige, samt vind- og bilæggerovne fra norske jernværker. Den modsatte vej blev der ud over brødkorn solgt kniplinger, og udstillingen viste tønderkniplinger, som museet havde lånt fra norske museer.

Slesvigske Vognsamling i Haderslev blev der i anledning af Haderslev Håndværkerforenings 150 jubilæum arrangeret en særudstilling om foreningens virke og ikke mindst om de mange forskellige, nu ikke længere eksisterende håndværk, der tidligere udgjorde medlemmerne i foreningen. Desuden arrangerede afdelingen en mindre udstilling med titlen Karetmager i fortid og nutid, i anledning af at den første karetmagerlærling i nyere tid, bl.a. i et samarbejde mellem Slesvigske Vognsamling og Museet på Hjerl Hede havde færdiggjort sin uddannelse med veludført svendeprøve.

Ehlerssamlingen i Haderslev forsøgte man som noget nyt at indrette et moderne pottemagerværksted, der har åbnet på en lang række tidspunkter i løbet af højsæsonen. Keramiker Christina Friis har stået for fremstillingen af keramik i værkstedet, og det har været en stor succes med blandingen af det gamle lertøj med mere moderne keramik.

Formidling: Publiceringer

Kulturhistorie Sønderborg Slots årbog sammen med Historisk Samfund for Als og Sundeved var Fejder om fortiden – bogen bag udstillingen, skrevet af Anne Katrine Gjerløff. Inge Adriansen har i årets løb publiceret forskellige artikler med temaer fra arbejdet med national symbolik og erindringssteder, som allerede er nævnte under undersøgelser. Desuden har hun skrevet en publikation Holger Danske – en lysende legende, udgivet af Slots- og Ejendomsstyrelsen, og hun har bidraget med artiklen ”Tekstiler med nationale budskaber” til et festskrift til overinspektør Birgitte Kjær, Den Gamle By. Endvidere har hun bidraget med artikler om kosttraditioner til publikationer udgivet af Koldinghus og Herregårdmuseet Gammel Estrup.

Endelig resulterede Peter Dragsbos projekt om de danske byer i 1900-tallet i flere artikler om de danske parcelhuskvarterer, bl.a. i Historien fortsætter (udg. a. Bygningskultur Danmark) og Weekendavisen.

2007 var også året, hvor Cathrinesminde Teglværk af Kulturministeriet blev udpeget som et af Danmarks 25 industrihistoriske monumenter af national interesse. Et fornemt resultat af en redningsaktion og museumsopbygning, som endnu i 1980´erne ikke var sikker på sin fremtid. Eneste andet industrimonument i Sønderjylland blev Danfoss-komplekset med Mads Clausens fødegård og første bygninger, de store udbygninger fra 1960´erne og -70´erne samt den første arbejderby i Langesø. De 25 industrimonumenter blev i 2007 publiceret i det fornemme værk Industri – Industri, udgivet af Gads Forlag i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. Til bogen leveredes bidrag om teglværksegnen og Danfoss af Torben Vestergaard, Inge Adriansen og Peter Dragsbo. I tilknytning til bogen har Kulturarvsstyrelsen også lanceret en særskilt hjemmeside, samt en kort film til TV2, og i begge var Cathrinesminde godt repræsenteret. Årbogen for Cathrinesminde Teglværk og støtteforeningen Cathrinesmindes Venner var i 2007 udgivelsen af Torben Vestergaard (red.): Udsigter fra teglværksbyen Egernsund, en publikation med basis i to billedserier, optaget hhv. 1902-05 af arkitekten R.J. Dethlefsen og 1962 af R. Møller.

Arbejdet på Kulturhistorie Aabenraa var i 2007 præget af de langsigtede planer, men afdelingens inspektører har dog skrevet mindre artikler, bl.a. om sønderjyske kirkeskibe, mundtlig historieformidling og Aabenraa Værft.

Kulturhistorie Tønders to inspektører publicerede i 2007 nogle af deres forskningsemner gennem artikler til periodika. Elsemarie Dam-Jensen skrev således i løbet af året tre artikler om musiktraditioner og musikudøvelse på Tønderegnen. Desuden udgav hun en artikel om sønderjysk identitet til Museum Sønderjyllands årbog 2007, Sønderjyllandsbilleder. Inger Lauridsen skrev i løbet af året to artikler om kniplinger; en artikel om en kniplingshandler i Ballum i 1800-tallet i Sønderjysk Månedsskrift og en artikel om ophavskvinden til kniplingssamlingen på Museet på Koldinghus til Koldingbogen. Desuden skrev hun en artikel om borgmester Carsten Richtsen i en bog om restaureringen af Richtsens Hus i Tønder, udgivet af Realdania. Endelig udgav museet en bog om guldsmeden Hanne Behrens i forbindelse med den ovennævnte særudstilling.

Forskningen og formidlingen på ISL Lokalhistorie har i 2007 været berørt af arbejdet med etableringen af Museum Sønderjylland. Således måtte en planlagt bogudgivelse udskydes til 2008. Sønderjysk Månedsskrift, Danmarks eneste historiske månedsskrift, der udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland, er dog fortsat afdelingens flagskib udadtil. Fra årets start fik bladet en tiltrængt fornyelse af lay-outen uden at bryde grundlæggende med bladets idé og form. Samtidig blev det muligt at bringe dele af bladet og herunder forsiden i farver. Indholdsmæssigt har redaktionen holdt fast ved det vel prøvede koncept med blandede bolcher. Det er blevet til mange vidt forskellige artikler om bl.a. dansk gudstjeneste i Flensborg, folkekunst nord og syd for grænsen, søfart i Aabenraa og Sønderborg, musiklivet i Tønder fra middelalderen og Augustenborg elektricitetsværk. Som tidligere har redaktionen fortsat en gammel tradition, der rækker tilbage til bladets start, med at bringe stof om den aktuelle situation. I alt er det blevet til 34 artikler, et tilsvarende antal anmeldelser af aktuel litteratur om Sønderjylland samt seks korte bagsideartikler om forsiden af bladet. Kim Furdal har selv leveret en række af artiklerne, og har også skrevet en længere række boganmeldelser både til månedsskriftet og til de lokalhistoriske foreningers tidsskrift Journalen.

Aabenraa Byhistoriske Forening har i modsætningen til de fleste andre steder i Sønderjylland ikke tidligere haft en lokalhistorisk årbog. Det blev ændret med udgivelsen af årbogen Historier fra bybakken, der udkom i november i det velkendte og illustrationsegnede kvartformat. Afdelingens overinspektør stod som ansvarshavende redaktør for årbogen, ligesom afdelingen har leveret hovedparten af illustrationer til bogen. For at styrke formidlingen af kulturmiljøet i Aabenraa indgik afdelingen i slutningen af året tillige i et samarbejde med Aabenraa Turistbureau og Aabenraa Kommune om udgivelse af foldere med vandreture i Aabenraa. Der er foreløbig planlagt to foldere om henholdsvis offentlige bygninger i Aabenraa og Aabenraa bys historie til udgivelse i foråret 2008. Herefter er det planen at udgive to hefter hvert år.

Som formand for Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Sønderjylland har Kim Furdal i årets løb redigeret tre hæfter i serien "Kulturmiljøer i Sønderjylland": Peter Dragsbo: Sønderjyske gårde, Inger Lauridsen: Sønderjysk arkitektur gennem 900 år og Peter Dragsbo & Kim Furdal: Fra degneskoler til centralskoler. Alle tre hæfter udkom i begyndelsen af februar ved en præsentation på C.F. Hansens rådhus i Aabenraa, hvor pressens bevågenhed desværre ikke afspejlede den betydelige interesse for hæfterne, der ellers er både lokalt og i resten af landet.

Øvrig formidling

Kulturhistorie Sønderborg Slots faglige medarbejdere holdt i 2007 en lang række foredrag og forelæsninger. Museumsinspektør Inge Adriansen holdt efter sin udnævnelse til adjungeret professor ved Syddansk Universitet tiltrædelsesforelæsning på Alsion i Sønderborg 6.11 om regionale og nationale identiteter i krydsfelt. Desuden har hun holdt forelæsninger på Århus Universitet, Arkitektskolen i Århus og Lunds Universitet samt 15 foredrag i lokalhistoriske foreninger og på andre museer. Torben Vestergaard har bl.a. holdt foredrag om teglværksindustrien på Arkæologi Haderslev 31.1. og på Akademie Sankelmark 11.3. samt om grænselandets industrihistorie på højskolen Østersøen 1.11. Peter Dragsbo holdt oplæg om Region Syddanmark for den dansk-tyske regionskonference i Kolding 27.2., introduktioner til Sønderborgs historie og kulturarv for Dansk byplanlaboratoriums årsmøde 5.10. samt foredrag på hhv. tysk og dansk om grænselandets kulturmøder for højskolen Østersøen, Aabenraa 1.11. og Grænseforeningens lærerkursus på Christianslyst ved Slesvig 4.11.

På Sønderborg Slot afholdtes i samarbejde med Historisk Samfund for Als og Sundeved i november en foredragsrække om oldtiden med bidrag fra direktør Orla Madsen om Sønderjyllands oldtid, Anne Katrine Gjerløff om ”Kampen om oldtiden”, Karl-Heinz Gloy om rekonstruktion af oldtiden og Lennart Madsen, Arkæologi Haderslev, om aktuelle udgravninger og fund. Hen over sommeren gennemførtes som tidligere år en række orgelkoncerter i Dronning Dorotheas Kapel, som formidlerne indledte med en kort fortælling om centrale elementer i kirkerummet.

24. august deltog afdelingen i Kultur- og Idrætsnatten med 11 forskellige tilbud spændende fra omvisninger til koncerter.

I årets løb har ca. 150 skoleklasser, fra børnehaveklasser til gymnasieklasser, modtaget undervisning fra de to museumsformidlere. Emnemæssigt har undervisningen hovedsageligt bevæget sig inden for slottets historie, de slesvigske krige og dagliglivet i ”gamle” dage.

En uge i juli var der mulighed for børn i alderen 7-14 år, , at deltage i forskellige skattejagter på slottet som led i Sønderborg Kommunes ”Aktiv sommerferie”. Afdelingen deltog også i fejringen af Ahlmann-Skolens 100 års fødselsdag i oktober måned, hvor eleverne havde mulighed for at deltage i forskellige aktivitetsprægede undervisningsforløb på slottet. Traditionen tro blev der også tilbudt et særligt decemberarrangement, hvor der fortælles kulturhistorie på en anderledes måde. I 2007 var det Jes Staldkarl og Maren Malkepige, som fortalte om arbejdet på landet i gamle dage. I arrangementerne deltog 78 grupper med i alt 1500 børn.

I efteråret indledtes desuden et tættere samarbejde med skoleforvaltningen i Sønderborg Kommune med særlig henblik på at få endnu flere lokale skoler til at benytte sig af afdelingens undervisningstilbud. Dette arbejde fortsættes og intensiveres i det kommende år. Endelig har afdelingens formidlere afholdt 25 foredrag for større voksengrupper i løbet af året og har været involveret i flere lærerkurser med deltagere fra gymnasieskoler og universiteter fra såvel nord som syd for grænsen.

Også i 2007 besøgte en lang række skoler Kulturhistorie Aabenraa. Især på Kalvø har vi i året mærket en fremgang i skolernes interesse. Museet har på grund af pladsmangel ikke satset på store foredrag på selve museet, men museets inspektører har i løbet af året afholdt 36 foredrag for tilhørere i både Danmark og Nordtyskland.

Inden for de senere år har man flere steder forsøgt at lave erindringssteder rettet mod ældre demente, som ved at komme i fysisk kontakt med genstande, som de husker fra deres ungdom kan gives en positiv oplevelse. På Jacob Michelsens Gård i Kolstrup har vi et dynamisk rum, der har været rammen om det liv, som de to søstre Michelsen og deres slægt har haft i huset siden 1847. Det giver en varieret og rig genstandsmængde, som befinder sig i rum, hvis udseende ikke har forandret sig væsentligt gennem mange år. Afdelingen arbejder derfor bl.a. i samarbejde med Ove Dahl, Nørrebro Reminicenscenter, med at skaffe den faglighed og viden, der skal til konstruktivt at bruge denne ressource i museets arbejde med svage ældre.

Kulturhistorie Tønder markerede sig også i 2007 ved at arrangere en lang række formidlings-arrangementer, fordelt på året: Månedlige kulturhistoriske strikkecaféer og månedlige foredragsaftner om vinteren, årligt tilbagevendende begivenheder såsom stoledag, antikvitetsmesse, æbledag. Som nyt initiativ afholdt afdelingen i samarbejde med Venneforeningen og de samvirkende danske museumsforeninger en kulturpolitisk konference, der samlede deltagere blandt beslutningstagere og kulturarbejdere fra hele landet. Det blev efter konferencen besluttet også at afholde lignende konference i 2008. Desuden holdt museets inspektører en lange række foredrag i regionen i løbet af året, ligesom de arrangerer kulturhistoriske vandringer i det åbne landskab.

Kursusaktiviteten er en central del af ISL Lokalhistories arbejde. Som følge af museumsfusionen var der på forhånd planlagt lidt færre kursustilbud end normalt. Alligevel lykkedes det ikke at gennemføre alle planlagte kurser. I forbindelse med vedtagelsen af de nye vedtægter for SLA (Sammenslutningen af lokalhistoriske arkiver i Danmark) blev der også indføjet en bestemmelse, hvorefter medlemsarkiverne skal have en leder, der har gennemført SLA’s arkivlederkursus. Dette sker med en overgangsbestemmelse, så bestemmelsen først træder i kraft ved lederskift efter 1. januar 2007. For at imødekomme behovet for lederkurser blev der i efteråret etableret de første tre af fem obligatoriske lederkurser, der afvikles i løbet af 2008 – i første omgang som etdagskurser, men det står allerede nu klart, at det fra og med 2009 bliver nødvendigt at tilpasse sig SLA’s struktur for lederkursus, hvorefter der bliver tale om todagskurser. Dette give nye udfordringer – og muligheder – for arkiverne, men også for ISL, der må forventes at skulle afsætte dobbelt så mange ressourcer til kursusvirksomheden. Hvorledes dette skal lade sig gøre på et tidspunkt, hvor stadig flere af ISL’s ressourcer anvendes til fælles museumsopgaver, er endnu uafklaret.

Generelt har der været voldsomt opbrud inden for den lokalhistoriske verden i Sønderjylland som i resten af landet på flere fronter. På denne baggrund har styrelsen for LASS (Sammenslutningen af lokalhistoriske arkiver i Sønderjylland) sammen med den lokalhistoriske konsulent arbejdet på nye vedtægter for LASS, der dels skal imødekomme de nye rammer for det lokalhistoriske arbejde, dels den kendsgerning, at SLA ikke længere er den eneste organisation for de lokalhistoriske arkiver, idet den nye Organisationen af Danske Arkiver sætter det nuværende arkivlandskab af store og små lokalhistoriske arkiver under debat og pres.

Ud over indlæg på kurserne for LASS har Kim Furdal i årets løb holdt en række foredrag og byvandringer i Aabenraa og det øvrige Sønderjylland, snart om arkiver og slægtshistorie, snart om Aabenraas byudvikling, lokalhistorie og kulturmiljøer.

Personalia

Cathrinesminde Teglværk fik i 2006 ny leder, mag.art. Torben Vestergaard, tidligere Dansk Fiskerimuseum, Grenå, Århus Universitet og Moesgård. Fra 1. januar 2008 er det lykkedes at få Torben Vestergaard ansat på fuld tid.

Kulturhistorie Aabenraa fik i 2006 en ny museumsinspektør. Historikeren MA Stefanie Robl, som blandt andet har en fortid på Schiffahrtsmuseum i Flensborg og på Universitetet i Kiel, har siden 1. maj været ansat på museet.

I 2007 startede Hans-Ole Mørk som frivillig medarbejder ved ISL Lokalhistorie, hvor han arbejder to dage om ugen med registrering af billeder og aktuelt med klargøring af afdelingens samling af lydoptagelser, så disse kan lægges over på den nye server.

konserveringsværkstedet er konservator Leif Vognsen blevet ansat som landsdækkende konsulent indenfor stenkonservering.

Mindeord

Onsdag 4. juli 2007 døde tidligere museumsleder, mag.art. Birgitte Kragh efter længere tids sygdom. Da Birgitte kom til Aabenraa Museum som helt ung etnolog i 1979, var hun den første professionelle leder af museet. Museet var langt fra moderne, men Birgittes energi og viden flyttede museet store skridt fremad.

Ud over Birgittes store indsats for at bringe museet i Aabenraa op på et fagligt niveau vil hun fagligt først og fremmest blive husket for sine studier i dødens kulturhistorie. Hendes store arbejde kronedes i 2003 med udgivelsen af bogen Til jord skal du blive – Dødens og begravelsens kulturhistorie i Danmark 1780-1990, men også på mange andre faglige områder var hun en kapacitet ikke bare i Aabenraa, men på nationalt niveau.

Birgittes arbejde på museet var præget af fagligt overskud, men desværre også af problemer med at overbevise omgivelserne om nødvendigheden af at forøge museets plads og ressourcer. For os der er på museet i dag, er det dog tydeligt, at hendes ånd og evner er nedlagt i mange af museets strukturer og genstande. Hendes arbejde vil for evig tid sætte sine spor i områdets kulturarv. Hendes sidste år på museet var præget af alvorlig sygdom, men det har været os en glæde, at hun også efter sin tilbagetræden i 2004 er fortsat med at komme på museet. Ære være hendes minde.

Kunst

ved Katrine kampe

Kunstmuseet Brundlund Slot  samlinger har sin basis i Kunstnergaven 1920 – en samling af ældre og samtidig dansk kunst, som blev givet til de sønderjyske byer. I nyere tid er museets kunsthistoriske ansvarsområde blevet udvidet til at omfatte dels nyere nordeuropæisk kunst, dels dansk kunst efter 1920 med særlig fokus på kunst med relation til Sønderjylland. Det kunsthistoriske ansvarsområde omfatter dermed både en del med basis i landsdelens særlige kunst- og nationalhistorie, og en del udviklet som led i danske kunstmuseers nationale arbejdsdeling.

De kunsthistoriske samlinger rummer for det første den såkaldte Kunstnergave fra 1920 omfattende ældre og samtidig dansk kunst. Derved er samlingerne kommet til at rumme et tværsnit af dansk kunst omkring 1. Verdenskrig samt en fin samling af guldalderkunstneres værker, især Eckersberg og C.A. Jensen. Denne samling er frem til 1970´erne suppleret med gaver fra Ny Carlsbergfondet, gaver fra private og skiftende indkøb. I nyere tid er samlingerne betragteligt udvidet, dels med væsentlige værker og samlinger inden for det sene 20. århundredes danske, nordiske og nordeuropæiske kunst, dels med dansk kunst med særlig vægt på modernismen og på værker med relation til Sønderjylland. Kunstmuseet Brundlund Slot har som indsamlingsområde kunsten fra 1800 tallet og frem til det 21. århundrede. Deri ligger også en særlig forpligtigelse til at indsamle kunst fra Sønderjylland og omegn.

Kunstmuseet i Tønders indsamlingsområde er dansk og nordisk (nordeuropæisk kunst) i det 20. og 21. århundrede.  Til kunstmuseets indsamlings- og ansvarsområde hører også kunsthåndværk og design, hvorfor museet også i sin indsamling orienterer sig mod moderne guldsmedearbejder, keramik og glasarbejder. Disse områder er foreløbig valgt som en naturlig forlængelse af Tønder Museums samlinger. Endelig har kunstmuseet møbeldesigneren Hans J. Wegner i fokus, når det gælder moderne møbelkunst, som følge af kunstmuseets og Tønder Museums permanente udstilling af Wegner møbler i vandtårnet.

Formidling: Udstillinger

Kunstmuseet Brundlund Slot

Udstilling af museets værker af maleren C. W. Eckersberg.

Maleren C. W. Eckersberg har en særstatus på udstillingen, idet der blev vist 18 oliebilleder fra hans hånd. Et af værkerne har aldrig været vist på slottet før og havde dermed også nyhedens interesse. Samlingen af C. W. Eckersbergs billeder har tidligere været på afdelingerne i Tønder, Sønderborg og Aabenraa og kan nu ses samlet på Kunstmuseet Brundlund Slot.

15 + 15 Nu også med farver - Grænselandsudstillingen skaber værker efter kunstmuseets samling  Til denne udstilling blev der også produceret en net-udstilling til hjemmesiden.

15 kunstnere fra sammenslutningen Grænselandsudstillingen har i løbet af sommeren 2006 arbejdet med at skabe et nyt værk, som går i dialog med et kunstværk fra kunstmuseets samling. På udstillingen, som fyldte hele slottet, blev de nye og de ældre kunstværker vist. Nogle kunstnere er gået langt tilbage i kunsthistorien og arbejdet med 1800-tallets kunst, andre med kunst fra det 20. århundrede mens andre igen har forholdt sig til samtidens kunstnere. Alle kunstnerne har arbejdet med de udvalgte værker med forskellige indfaldsvinkler og tilstræbt at vise nye sider af deres udtryksform. Det er der kommet overraskende møder ud af, som sætter nogle af kunstmuseets værker i et nyt lys og samtidig forbløffende nye kunstneriske sammenhænge.

Eksperimenter med Eckersberg - Børn fra Ny Aabenraa Kommune eksperimenterer med malerier af C. W. Eckersberg  Udstillingen er et resultat af et formidlingsprojekt med titlen "Eksperimenter med Eckersberg" som har budt på: Lærerkursus, rundvisninger på slottet, valg af billede, arbejde på skolerne og udstillingstilrettelæggelse. Eleverne har arbejdet med mobiler, collager, skulpturer, tegninger og maleri. Udstillingen bød på svævende sko, portrætter, trapper, frugter, slanger, skibe, nymfer, svævende dukkehuse, kærlighedsbreve, fodspor og værtshuse for blot at nævne nogle eksempler.

315 børn var i gang og nogle har lavet flere ting hver, så det myldrede med eksperimenter. Udstillingen var derfor et levende eksempel på børns fantasi og på stærk kunst fra Guldalderen, som er vedkommende, igangsættende og fantastisk. Klasserne kommer fra Aabenraa Kommune undtagen en klasse som kommer fra Sønderborg Kommune. Børnenes alder spredte sig 6 til 14 år indenfor 1. til 8. klassetrin.

Billedskolens udstilling 2007 Længe leve Eckersberg. Billedskolen har også haft fokus på Eckersberg. Eleverne har bl.a. lært nye teknikker inspireret af Eckersbergs arbejde. De har f.eks. prøvet at arbejde med pennetegninger, tusch-laveringer og lazurmalings teknikker. De har også arbejdet med romantikkens temaer som idyl og harmoni i landskabet og med græske myter. Der er også arbejdet med katastrofen /ulykken inspireret af Eckersbergs værker om Københavns Bombardement. Og mere overordnet har de arbejdet med iagttagelsen af verden, som Eckersberg hele sit liv fastholdt som et meget betydningsfyldt grundlag for hans virke. Billedskolens børn har bl.a. arbejdet med små blyantsportrætter og fine små iagttagelser med pen.

Sønderjyllandsbilleder.  Udstillingen er sammensat af værker fra museets samling lavet af kunstnere som har relationer til Sønderjylland. Enten er kuns

tnerne født i området eller også har de virket det meste af deres voksenliv i landsdelen. Værkerne på udstillingen kan opleves isoleret fra hinanden og man kan finde eksempler på erindringsbilleder fra 2. Verdenskrig, indre landskaber fra egnen og familielykke i Sønderjylland. Der er også eksempler på hjemstavnsbilleder med motiver fra Christiansfeld og Aabenraa og på nye billeddannelser med udgangspunkt i gamle billeder fra området.

Udpluk fra samlingen – godbidder af sønderjyske kunstnere. Udstillingen er skabt af følgende kunstnere: Jes Jacobsen, Jes Schrøder, H. W. Lauesen, Claus Carstensen, Kristian Dalgård Larsen, Franciska Clausen, Svend Wiig Hansen, Emil Nolde, Jeppe Madsen-Ohlsen, Maria Lüders Hansen, Torben Ebbesen, Jes Mogensen, Nikolaus Wehding, Dyke Johannesen og Jørgen Rømer. Der vises således både grafiske blade, skulpturer og malerier. Udplukket er specielt, fordi værkerne er hentet fra Museum Sønderjyllands store fælles kunstsamling og er derved et eksempel på, hvilken bredde og tyngde, den sønderjyske kunstsamling har.

Kunstmuseet i Tønder

Udstilling af egen samling

Kunstmuseet i Tønders egen samling er ikke permanente opsætninger, men kortvarige tematiske opsætninger, hvor der i 2007 vistes tre. En udstilling med om landskabsmaleriet i et nordisk perspektiv; en udstilling med fokus på danske modernister og en kunstdebatudstilling med konfrontation mellem kunstværk og genstand fra hverdagslivet.

"Stedløs" med malerier af Vibeke Tøjner. Udstillingen omfattede ni store oliemalerier og en række papirværker med akvarel-, gouache- og touschfarver. Tematisk lå Vibeke Tøjners udstilling i forlængelse af hendes to tidligere museumsudstillinger: "Landskabets hud" og "Landskabets rum". Alle tre udstillinger tager deres afsæt i landskabet.

"Untitled Room for Zoe" med værker af Claus Carstensen. Med afsæt i sin sønderjyske barndom behandler Claus Carstensen grænsepositioner i mere end geografisk forstand. Udstillingen samler værker af Claus Carstensen retrospektivt med genstande og værker af både privat og offentlig betydning. Til udstillingen skaber Claus Carstensen ti store malerier med baggrund i Muhammed-krisen.

"Island Life" med værker af Christina Hamre, Annesofie Sandal, Charlotte B. Johansen og Nanna Starck. Udstillingen var formet som én installation, der udfyldte hele Hal 1. Alle fire kunstnere udførte individuelle værker, som blev samlet til en enhed, der fokuserede på underholdningsindustriens indflydelse på billedassociation.

"SUP", Søren Ulrik Petersen møbler og design, 29. september 2007 – 1. februar 2008

I forbindelse med Museum Sønderjylland Tønders årlige Stolens Dag i Vandtårnet arrangeres en udstilling med en af samtidens unge møbelarkitekter, der former i et nutidigt, men til Hans J. Wegner associerbart sprog. I 2007 valgtes Søren Ulrik Petersen, som præsenterede sine prisbelønnede arbejder.

"Unødvendige billeder", Ken Denning.  Ken Dennings udstilling tog udgangspunkt i skitser, fragmenter og andre dele af en kunstners forberedende arbejde til et kunstværk. Udstillingen lagde vægt på processen i et kunstværks tilblivelse og knyttede an til den samtidige udstilling "Island Life".

"Blodrummet", Ingvar Cronhammar,  I anledning af Ingvar Cronhammars 60-års fødselsdag samledes danske kunstmuseer om at fejre ham samtidig mange steder, da hans monumentale værker ikke lod sig vise på et sted. I Tønder vistes museets eget værk "Blodrummet" i Pumpehusets Fliserummet, der til lejligheden var istandsat.

Arkæologi – Haderslev

Charlotte von Krogh (1827-1913) levede størstedelen af sit liv i Haderslev og afdelingen der ejer den største samling af hendes malerier. I et tæt samarbejde med museet i Husum og Schleswig-holsteinisches Landesbibliotek i Kiel arrangeredes en stor retrospektiv udstilling af hendes værker. Godt 50 malerier fra hendes tidligste arbejder udført i 1850’erne og frem til de seneste fra 1913 var det lykkedes at fremskaffe til udstillingen, der blev vist både i Husum, Haderslev og Kiel. Til udstillingen udgav afdelingen i Haderslev en tosproget bog om malerinden, skrevet af kunsthistorikeren Dörte Nicolaisen fra Holland og med bidrag af Bärbel Manitz og Hans Schultz Hansen.

I et samarbejde med Haderslev Kunstforening og Danske Kirkedage 2007 arrangeredes desuden en stor udstilling med værker af kunstneren Maja Lisa Engelhardt, en udstilling hvor kunstneren selv havde udvalgt værkerne. Udstillingen hang i små to måneder og blev meget velbesøgt, ikke mindst under de danske kirkedage, der fandt sted i Haderslev. Til udstillingen udgav afdelingen et katalog med titlen ”Tilstedeværelse”, skrevet af Nils Ohrt.

Indsamling

I 2007 er der foretaget følgende erhvervelser

Dan Thuesen, 2 blyantstegninger

Toroddur Poulsen, 12 litografier

Vibeke Tøjner, 10 gouacher

Hanne Knudsdatter, 2 litografier

Povl Schrøder, 1 pastel

Anders Zorn, faksimiletryk

Karen Ihle / Jens Eliasen, 2 ringe

Jes Mogensen: En maler kom forbi, olie på lærred, 2001. Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet.

Bevaring

Magasinforholdene på Brundlund Slot er helt utilstrækkelige. De mangelfulde pladsforhold udgør en stor risiko for kunstværkerne ikke mindst fordi de tages ned og hænges op flere gange i løbet af et år. Det kræver væsentlige bedre pladsforhold for at kunne fortsætte arbejdet på de vilkår. I samarbejde med Fælleskonserveringen har museumsinspektør Ole Jul tilrettelagt en opdatering af "sundhedstilstanden" i Kunstmuseet i Tønders samling.  På baggrund heraf vil konservatorer i 2008 gennemgå kunstmuseets grafiske samling, malerisamlingen og skulptursamlingen med henblik på prioritering af de kommende års konserveringer. I 2003 fandt en tilsvarende opdatering sted.

Forskning

Kunstmuseet Brundlund Slot havde Katrine Kampe skrive orlov i maj 2007 og sad på San Cataldo i Amalfi, da fonden havde bevilliget et stipendium til arbejdet med den sønderjyske kunster Jeppe Madsen Ohlsen. Arbejdet blev ikke tilendebragt, men en måneds intens fokus på bogen om maleren, fik arbejdet til at skride fremad. I forbindelse med Kunstmuseet i Tønders udstilling af den finske kunstner Akseli-Gallén-Kallela i 2008, har museumsinspektør Anne Blond i 2007 afsluttet redigering af udstillingens katalog, samt besøgt Finland i forbindelse med forskningsarbejde til udstilling i 2010. Museumsinspektør Ole Jul har i 2007 afsluttet research til et forskningsprojekt, der skal munde ud i en særudstilling i 2009 om maleren Jens Søndergaard, hvis arbejde sættes ind i en hidtil ikke belyst nordisk vinkel.

Registrering

Kunstmuseet Brundlund Slot er arbejdet med at overføre registrerings-oplysningerne til Regin systemet påbegyndt i slutningen af året. Fra Kunstmuseet i Tønder har Museumsinspektør Anne Blond deltaget i KUAS kurser vedrørende overførsel af registrant til system REGIN. Forarbejdet blev færdiggjort med udgangen af 2007, og selve overførslen vil være tilendebragt ved udgangen af 2008. Museumsassistent John Solager har foretaget en komplet digitalfotografering af afdelingens samling. Fotograferingen er tænkt dels som en visuel registrant, dels med henblik på etablering af katalog på kunstmuseets hjemmeside for publikums mulighed for søgning i samlingen, samt undervisningsbrug.

Udvikling og perspektiver

Katrine Kampe har i tæt samarbejde med bl.a. Asser Amdisen arbejdet med at samle materiale sammen til folderen om museernes behov i Aabenraa. Folderen skulle rumme en visionsplan for udvidelse af området ved Brundlund Slot til kulturelle formål. Det resulterede i publikationen Kulturen i Aabenraa som også rummer oplysninger om udviklingsperspektiver for andre kulturinstitutioner i byen og som i efteråret 2007 blev godkendt at Aabenraa Byråd. Denne folder er udgangspunkt for museernes udvidelsesplaner, og arbejdet har optaget en del tid overinspektørerne i 2007.

Publikationer

Henrik Wivel m.fl.: Vibeke Tøjner "Stedløs", Tønder 2007.

Peter Laugesen m.fl.: "Cronhammar på danske kunstmuseer" i samarbejde med ARoS, Bornholms Kunstmuseum, Herning Kunstmuseum, Trapholt, Køge Skitsesamling, Fyns Kunstmuseum og Statens Museum for Kunst, København 2007.

Camilla Jalving og Martin Zerlang: "Island Life", Tønder 2007.

Ken Denning: "Unødvendige billeder" Aprostrof, København / Kunstmuseet i Tønder, 2007.

Claus Carstensen m.fl.: "Untitled Room for Zoe", Tønder 2007.

 


 

 

 

 



pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·