logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Om museet
Protektor
Vedtægter
Organisation
Museets mission, vision værdigrundlag og mål
Arbejdsplaner
Fakturering
Årsberetninger
Ledige stillinger
Museets historie
Museets logoer
 
 
 
 

Årsberetning - 2006

Årsberetning - 2007

Årsberetning - 2008

Årsberetning - 2009

ÅRSBERETNING - 2010

 

Årsberetning - 2011

Årsberetning - 2012

Årsberetning - 2013

Årsberetning - 2014

Årsberetning - 2015

 


 

Arkæologisk formidling

Formidling af arkæologiske udgravninger.


 

Museumsbus

Museumsbus.


 

Martin Bigum

Martin Bigums "National Retreat" deponeret på Sønderborg Slot Fra Kunstmuseet Arken.


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

      årsberetninger      

Bookmark and Share


 
 
 
 

Hertugudstilling

Fra årets udstilling på Sønderborg Slot.

"Hertugerne af Slesvig og Holsten"


 

Ørskov

Fra udstilling på Kunstmuseet i Tønder.

"Syntetiske billeder" af Willy Ørskov


 

Gasværk

Fra udstillingen på Cathrinesminde Teglværk.

"Gasværket i Sønderborg 150 år"


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Museum SØnderjylland

Årsberetning - 2008

En af de helt store glædelige begivenheder i 2008 var, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim beredvilligt påtog sig hvervet som protektor for Museum Sønderjylland. Museet glæder sig over, at Prinsen på denne måde vil støtte vores arbejde for den sønderjyske natur-, kultur- og kunstarv.

Året bød på masser af godt arbejde både ude i de enkelte afdelinger, i arbejdsmarken og i museets ledelse. Museets organisering er noget speciel i og med, at afdelingerne og dermed også medarbejderne findes spredt ud over hele landsdelen fra Skærbæk i vest til Sønderborg i øst og fra Gram i nord til Tønder og Bov i syd. Udover denne spredning af museumsbygninger, færdes museets medarbejdere overalt i området. Således har museet en stor medarbejderskare beskæftiget i den arkæologiske arbejdsmark overalt i Sønderjylland, men også udenfor, da museet har indgået aftaler mht. udgravninger og tilsyn med de fredede fortidsminder i flere kommuner nord for Sønderjylland. Så medarbejdernes daglige virke overalt i området sætter specielle krav til både fælles identitet, administration og meget andet.

Sådan er forholdene nu engang. Museum Sønderjylland består af en lang række afdelinger, som hver for sig dækker aspekter af den sønderjyske historie, arkæologi, etnologi, natur og kunst. Afdelingerne er af væsentlig forskellig størrelse gående fra ubemandede informationsstandere til store afdelinger med op til 60 ansatte i den anden. Det er derfor vanskeligt at opfatte Museum Sønderjylland som en enhed – et stort museum. Dette forhold har været drøftet en del gange i 2008. Hvordan definerer vi Museum Sønderjylland som ét museum? Hvordan binder vi museet sammen? Skal der være færre afdelinger – evt. kun en, eller skal vi holde fast i de mange afdelinger og så knytte museet sammen på en anden måde?

Denne diskussion vil helt sikkert fortsætte i årene fremover. Et første meget vigtigt trin i retning af en fælles identitet var den fælles hjemmeside, som "gik i luften" i 2008. Det har været et kæmpe puslespil, at få sammensat hjemmesiden. De mange afdelingers tilbud både i museerne og uden for skal præsenteres logisk og indbydende. Bedøm selv. Resultatet ligger nu på www.museum-sonderjylland.dk. Grafiker Jørgen Andersen har stået for hjemmesidens layout og i det daglige passes siden af to Jørgen’er nemlig ovennævnte Andersen samt Jørgen Cleemann.

Endvidere er der blevet arbejdet på en brochure om Museum Sønderjylland. Brochuren udgives på tre sprog i foråret 2009.

Bestyrelsen

Bestyrelsen har holdt fire møder i 2008, der som tidligere er blevet afholdt på de forskellige afdelinger, således at bestyrelsen har fået indsigt i, hvilke specialer museet arbejder med, og hvilken bygningsmasse museet råder over. Ved møderne i 2007 og 08 blev hvert bestyrelsesmøde indledt med en kort gennemgang af dels de fire specialer: arkæologi, historie/etnolog, kunst og naturhistorie, dels andre fælles aspekter i museumsarbejdet, bl.a. Museumslovens såkaldte kapitel 8 arbejde, hvor især arkæologien både mandskabsmæssigt og økonomisk fylder meget i museets drift.

Udover det gængse arbejde med budget og regnskab har bestyrelsen også behandlet en række byggesager. I 2007 ansøgtes de fire sønderjyske kommuner om et årligt tilskud til en anlægskonto. Tidligere betaltes museernes byggerier af amtet og kommunerne, men med overgangen til et overvejende statslig finansiering af driften forsvandt dette grundlag. De fire kommuner havde stor forståelse for problemet og bevilgede beredvilligt et årligt tilskud, der som driftstilskuddene er fordelt efter folketal. Bestyrelsen afgør, hvilke projekter der skal støttes. Anlægsbudgettet er på ca. 3 millioner kr. pr. år, som primært skal anvendes til nybyggerier eller erhvervelser af bygninger, samt større anlægsarbejder, der ligger ud over den normale bygningsvedligeholdelse. Af bygge- og anlægssager, som blev behandlet af bestyrelsen kan nævnes: Udbygning af museerne i Tønder, udbygning – eller tilkøb af bygning - af/til den arkæologiske afdeling i Haderslev, køb af Møllerboligen ved Højer Mølle, udbygning af museerne i Aabenraa. Ingen af de nævnte sager var afsluttet ved årets udgang.

Bov Museum og Skærbæk Museum blev begge optaget som afdelinger i Museum Sønderjylland, og ved begge afdelinger blev der ansat inspektører, cand.mag. Anne Marie Overgaard for Højer Mølle og Skærbæk og cand.mag. Mie Ellekilde ved Bov Museum, som samtidig fik navnet Oldemorstoft.

Igennem året har museet arbejdet på at lave en formel samarbejdsaftale med det tyske mindretals museer og Museum Sønderjylland. Så vidt vides er en sådan aftale mellem et flertals offentligt museumsvæsen og et mindretals museum ikke lavet noget steds tidligere. Forhandlingerne forventes afsluttet og aftalen underskrevet i 2009.

Endelig er bestyrelsen, som museets ledelse og medarbejdere i øvrigt, gået i gang med at se på hele museets ledelsesstruktur. Denne er i dag meget præget af, at afdelingerne er det bærende element. Sådan vil det sandsynligvis også være tilfældet i fremtiden, men måske ville det for netop at binde museets afdelinger sammen være hensigtsmæssigt at flytte kompetencer fra afdelingerne ind i de mere brede faglige søjler.

En række "politikker" har også været forelagt bestyrelsen til drøftelse. En af disse er museets fremtidige formidlingspolitik. Inden for udstillingsområdet har museerne tidligere satset meget på særudstillinger på bekostning af de permanente udstillinger. Bestyrelsen har nu besluttet, at museet i de kommende år skal arbejde på at skabe gode, tidssvarende permanente udstillinger i alle afdelinger. Det betyder at antallet af særudstillinger til gengæld vil blive reduceret.

Bygningskontoret
Af afsluttede større byggesager kan nævnes tagrenoveringen af en af lagerbygningerne ved Cathrinesminde Teglværk. Endvidere er en renovering af murværk og tag på den lille perle Markmandshuset ved Skærbæk igangsat, og det i 2006 opbyggede klimaanlæg i den arkæologiske afdeling i Haderslev er endelig afleveret. I maj var der fest ved Højer Mølle. Anledningen var, at nu var den omfattende restaurering, som især er finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, endelig afsluttet.

Udover disse sager har bygningskontoret gennemført energimærkning i alle afdelinger og ellers ledet det almindelige vedligeholdelsesarbejde ved alle museets bygninger. Museet afsætter hvert år et vist antal kr. pr m2 bygning til vedligeholdelse – en vedligeholdelse, der så aftales og gennemføres i tæt samarbejde mellem bygningskontoret og afdelingerne. Kontoret har endvidere på sidelinien været involveret i restaureringen af Dybbøl Mølle, samt foretaget besigtigelser og beskrivelser af en række bygninger, dels for at betjene museets ledelse, dels som en del af museumslovens kapitel 8 vedr. bygningskulturen. Her screener kontoret nedrivningssager m.v. fra Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner for bevaringsværdige bygninger.

Nyt magasin
En mindre arbejdsgruppe i museet har de sidste par år arbejdet med at skabe grundlag for at bygge et nyt fælles museumsmagasin – meget gerne i tilknytning til et nyt konserveringsværksted. Gruppen har bl.a. afsluttet en registrering af de nuværende magasiner både mht. til indhold og klima og dermed opbevaringsforholdene i magasinerne. Herved er der opnået overblik over, hvor stort et kommende magasin skal være. Gruppen har endvidere i 2008 foretaget to inspirationsture til henholdsvis et nybygget magasin ved Randers henholdsvis det nybyggede magasin ved det Kongelige Bibliotek, de eksisterende magasiner ved Nationalmuseet i Brede og et forholdsvis nyindrettet magasin i Malmø. Da magasinerne meget gerne skal være energineutrale arbejdes der tæt sammen med kolleger i ind- og udland bl.a. Bevaringscentret i Vejle og Frauenhofer Institut für Bauphysik i München. Arbejdet fortsættes i det kommende år.

Forsknings- og publikationspuljen
I 2007 godkendte bestyrelsen, at der centralt blev afsat midler til at fremme forskning og publikationer i Museum Sønderjylland. Som specialmuseum har Museum Sønderjylland en markant forskningsforpligtigelse. Placeringen her i museernes "superliga" betyder, at vi kontinuerligt skal have mindst lige så meget fokus på forskning som på de øvrige fire ansvarsområder. Vi vil gerne efterhånden udvide denne del af museets virke til også aktivt at indgå i projekter sammen med andre forskningsinstitutioner især museer og universiteter. Vi arbejder således på, at lave samarbejdsaftaler med bl.a. Nationalmuseet og Syddansk Universitet om at indgå i fælles Ph.D. eller post.doc projekter med for Museum Sønderjylland relevante emner.

Forsknings- og publikationspuljen administreres dels af en i 2008 nedsat publikationsgruppe, som består af kyndige medarbejdere fra museets fire fagområder, dels af de fem søjleledere sammen med museets direktør. Ansøgninger indsendes, når der brug for det og i forbindelse med større eksterne ansøgningsrunder til bl.a. Kulturarvsstyrelsens Rådighedssum. Ved sidstnævnte prioriteres ansøgningerne af søjleledere og direktør. I 2008 har fonden støttet en række publikationer fra Museum Sønderjylland og et større projekt om skrivning af en populær bog om Nydam fundene. Desuden er der reserveret midler til fem projekter, der alle gennemføres i 2009. De støttede publikationer er alle omtalt under de enkelte fagområder.

Museet har i 2008 dannet sit eget forlag og – da der ikke i vores optik er forskel på forskning udført f.eks. på universiteterne og den forskning, der udføres på museet - bliver de fleste af museets artikler og monografier fagfællebedømt, inden de bliver trykt. Det er et lidt tungt system, men på sigt er nødvendigt for at bevare museets solide forskningsprofil. Ovennævnte publikationsgruppe styrer fornemt hele denne proces – også en første kvalitativ sortering af, hvilke værker museet vil/kan udgive.

Studietur
I forbindelse med, at Museum Sønderjylland blev godkendt som §16 museum lagde Kulturarvsstyrelsen vægt på, at museet orienterede sig internationalt, og at de studieture, de tidligere museers ledere foretog i fællesskab, blev videreført. Museets ledergruppe var derfor i slutningen af oktober på en uge lang studietur i Japan. Turen havde to formål, dels at få ny inspiration og nye kontakter, dels at ryste ledergruppen sammen. Der blev holdt møder med japanske kolleger, udvekslet erfaringer og set masser af museer. Med den store faglige spredning i Museum Sønderjylland havde hver leder fået til opgave, at sørge for at se de mest inspirerende museer af den kategori, som de hver især stod i spidsen for derhjemme. Internet og e-mail system gjorde planlægningen af rejsen noget lettere end i "gamle dage". Der blev set mange museer. Nogle var gode og inspirerende (helt ned i detaljen), andre knap så gode. Ja i nogle tilfælde kunne vi være stolte over vores museer og vores formidling. I andre tilfælde – en ret stor del – blev vi nærmest blæst af banen. Der spares ikke på formidlingen af kultur-, kunst- og naturarven i ø - riget mod øst, hvor en af de mest kendte og beundrede møbeldesignere såmænd er Tønderdrengen Hans J. Wegener.
På sekretariatet har vi samlet en rapport, som interesserede kan rekvirere ved henvendelse her.

Økonomi
Museet har i 2008 haft en omsætning på godt 85 millioner kr. Disse midler er dels tilskud fra staten næsten 30 millioner, fra de fire sønderjyske kommuner næsten 15 millioner (inkl. ovennævnte anlægspulje). Resten ca. 40 millioner stammer fra betaling for de arkæologiske udgravninger, fondsmidler og entreindtægter.

Besøgstal 2008

Afdelinger

Gæster

2008

Gæster

2007

Gæster

2006

Kulturhistorie Sønderborg 56.705 57.645 56.660
Cathrinesminde Teglværk 11.152 29.546 13.879
Historiecenter Dybbøl Banke 41.176 42.820 38.069
Dybbøl Mølle 19.893 18.201 18.504
Kulturhistorie / Kunst Tønder 27.665 29.699 29.450
Højer Mølle 9.085 7.653 3.653
Drøhses Hus 2.872 5.925 6.124
Arkæologi Haderslev 8.945 11.950 9.360
Slesvigske Vognsamling 4.289 2.877 3.791

Ehlerssamlingen /

Haderslev Bymuseum

6.909 5.318 6.080
Kulturhistorie Aabenraa 7.428 8.104 10.880
Kunstmuseet Brundlund Slot 20.669 16.027 16.098
Naturhistorie Gram 6.467 7.889 7.194
Hjemsted Oldtidspark 12.882 13.856 13.077
Oldemorstoft, Bov 3.583    
Udstillingen i Skærbæk 721    
I alt 240.441 257.510 232.819
Foredrag og rundvisninger foretaget af museets medarbejdere uden for museets fysiske rammer 14.921 11.278  


Der har som det fremgår været en mindre tilbagegang i besøgstallet. Museernes besøgstal varierer lidt fra år til år og ofte med de samme tendenser. I 2008 gik besøgstallene stort set over hele landet lidt tilbage i forhold til året før. I alt var der således 10,6 millioner besøgene på de danske museer mod 10,8 millioner året før. Så på den måde ligner Museum Sønderjyllands besøgsstatistik landets øvrige museer.

Vi har gennem de seneste par år valgt også at tælle de tilhørere museets medarbejdere "underholder", når vi holder foredrag, underviser, formidler osv. udenfor museerne. Tallene indgår dog ikke i den officielle besøgsstatistik, men som det fremgår, drejer det sig om et ret anseeligt antal. Hertil skal så lægges, at de fleste arrangementer finder sted om aftenen. Så denne meget udadvendte del af museets formidling må ikke underkendes – tværtimod – den finder nemlig ofte sted i medarbejdernes fritid.

Fra Museum Sønderjylland skal der lyde en stor tak til de fire sønderjyske kommuner, til staten og til regionen for økonomisk støtte og i øvrigt på alle områder glimrende samarbejde i 2008. En stor tak skal også lyde til de talrige fonde, virksomheder og private som har støttet os med midler i året, der er gået, samt til alle samarbejdspartnere og brugere, som museet i øvrigt har været i kontakt med. Sidst men ikke mindst skal der også lyde en varm tak til alle medarbejderne og museets mange frivillige for aldrig svigtende engagement.


 

Naturhistorie og palæontologi
ved MARTIN ABRAHAMSSON


I foråret 2008 blev der under et skolebesøg i Gram Lergrav fundet et sneglehus, som ikke har været fundet siden 1862. Lægen ved Gram Sygehus, Dr. Martin Reimers, samlede både til danske og til Slesvig-Holstenske museer, hvorfor der i dag ligger et enkelt sneglehus af arten Spinucella reimersi i Göttingen. Sneglehuset var indtil sidste forår det eneste kendte af sin art fra gramleret. Nu ligger der et til af samme slags til bedømmelse som Danekræ på Geologisk Museum i København. Hvis det bliver anerkendt som Danekræ, vil det være det andet fund, som museet har indleveret siden det blev indviet på kanten af Gram Lergrav i maj 2005. Det første stykke, der blev anerkendt, var en lerklump med mange mosdyrkolonier.

Konservering: Afdelingens konservator, Trine Sørensen, som i 2007 var på efteruddannelsesorlov fortsatte sin uddannelse i 2008 og fik samtidig mulighed for at bearbejde en tandhval, som blev fundet i 1986. Arbejdet blev udført ved hjælp af Kulturarvsstyrelsens pulje til konservering af genstande af enestående national betydning (ENB-midlerne), og overraskende nok viste det sig, at der var mere bevaret af kraniet end først antaget. Da tandhvalen i sin tid blev fundet i lergraven, så det ud som om, gravemaskinen havde ødelagt selve kranietaget. Præpareringen viste dog, at store dele at kraniet stadig var til stede, men blot noget deformeret.

Digital registrering: I 2007 påbegyndte Flemming Roth arbejdet med at gennemgå afdelingens naturhistoriske og palæontologiske genstande og registrere dem digitalt i et tilpasset Microsoft Access program. Alle genstande blev samtidigt fotograferet digitalt, og billederne blev vedføjet den almindelige registrering. Registreringen forventes afsluttet i 2009/10.

Formidling: Afdelingen har fortsat sit gode samarbejde med Gram Museumsforening ved afholdelse af en række arrangementer og foredrag. Som et led i bestræbelsen på at levere en så nuanceret formidling omkring klimaproblematikken som muligt, gæstede Henrik Svensmark museet i efteråret og holdt et foredrag om sine forskningsresultater vedrørende den kosmiske strålings indflydelse på klimaudviklingen på Jorden. Denne problematik og formidlingen omkring dette følges op i 2009.

Derudover fortsætter afdelingen det "sædvanlige" formidlingsarbejde med at bringe kendskabet til leret og dets indhold af fossiler ud til en bred kreds af museets brugere. Der findes en vifte af tilbud til skoler og andre interesserede på museets hjemmeside, hvor formidlingen ikke kun begrænses til temaet omkring fossiler og lergrav. I efteråret indledtes et samarbejde med Geocenter Møn, Østsjællands Museum og Fur Museum omkring udarbejdelse af et undervisningsmateriale i form af en skoleavis. Det er planlagt, at avisen skal udkomme i 2009 og leveres som ét klassesæt pr. skole i hele landet. Tanken er at gøre folkeskolens overbygningselever interesserede i geologi, Derfor den lidt provokerende titel: "Har du jord i hovedet?". Samtidig med at avisen udkommer, lanceres en hjemmeside, hvor man kan hente flere oplysninger, quizze og se små film.

Formidleren har holdt en række "ud af huset" foredrag på biblioteker og i foreninger, om fossilerne fra Gram leret og om dinosaurernes uddøen og især om deres efterfølgere - pattedyrene.

Forskning: Adjungeret seniorforsker Ella Hoch har i årets løb fortsat sine studier af især hvalfossilerne fra Gram-leret. Interessen har samlet sig om "næbhvalen fra 1986", et fund, der synes at være den på verdensplan bedst bevarede miocæne næbhval. Præparationen af fossilet, ved konservator Trine Sørensen, nåede en foreløbig afslutning i 2008, og den velbevarede underkæbe samt en repræsentativ samling af tænder af denne uddøde og tilsyneladende ny art af næbhvaler blev udstillet. Et foredrag om kraniets specialiseringer til dybdedykning blev afholdt ved The Society of Vertebrate Palaeontology and Comparative Anatomy Meeting i Dublin, september 2008; og en artikel omhandlende hvalfossilerne fra Gram-leret og specielt nævnte næbhval blev publiceret i Årbog for Museum Sønderjylland 2008. Studierne af næbhval-fossilet er langt fra at være afsluttet og fortsætter i 2009. Under arbejdet foretages morfologiske og anatomiske sammenligninger med skeletter af nulevende hvaler på Zoologisk Museum (en del af Statens Naturhistoriske Museum (SNM). Sådanne komparative studier er nødvendige for den palæontologiske forskning, og SNM’s daglig leder af hvalsamlingen, Mogens Andersen, har støttet vort museum i Gram med stor imødekommenhed gennem 2008. Sten Lennart Jakobsen ved Geologisk Museum (også en del af SNM) har ydet husly til dele af næbhval-fossilet under præparationen og har udført fotografisk arbejde. Meget andet fotografisk arbejde er udført af Martin Abrahamsson. Samarbejde har også fundet sted med The National Museum of Ireland, Dublin, samt andre videnskabelige institutioner. Som bidrag til et arkæologisk symposium ved SAXO-Instituttet, København, ledet af Erik Brinch Petersen, fortaltes om geologen C.J.G. Forchhammer og Runamo, med efterfølgende publikation.

Forskningsprojektet, omkring fossilerne fra gram leret med udgivelsen af efterfølgeren til Palæontos 7', er stadig i gang, men har ligget lidt underdrejet i 2008. Det forventes genoptaget i 2009.

Projektet Natur.dk: Den 18. januar forelagde en delegation fra den projektforberedende gruppe forslaget om oprettelse af "Danmarks natur på nettet" for Kulturarvsstyrelsen. Modtagelsen var god. Danmarks Miljøundersøgelser, der tilsluttede sig hen over årsskiftet, besluttede at lade projektet bruge domænenavnet www.natur.dk. En arbejdsgruppe med repræsentanter for de medvirkende institutioner udfærdigede hen over foråret og sommeren 2008 en 130 sider lang projektbeskrivelse. I oktober blev projektforslaget sendt til kulturminister Carina Christensen, undervisningsminister Bertel Haarder, videnskabsminister Helge Sander, klimaminister Connie Hedegaard og miljøminister Troels Lund Poulsen med opfordring til at ministerierne samarbejdede om oprettelse og finansiering. Kulturministeren svarede 15. december på vegne af de fem ministre, at man ønskede at drøfte udformning, perspektiver og samarbejdsmuligheder nærmere, og at Undervisningsministeriet ville indbyde til en konference herom. (Denne blev afholdt 25. marts 2009 og i skrivende stund er der ingen afklaring på hvilken vej projektet går.)

2008 blev med andre ord det år, hvor projektet fik sin konkrete udformning og drøftelserne med ministerierne om finansieringen blev indledt. Året har dermed også budt på de første meget konkrete erfaringer med samarbejde om det store, rigt facetterede projekt. Entusiasmen og idérigdommen er stor, det samme gælder hjælpsomheden overalt i netværket, hvilket lover godt for projektet.

Udarbejdelsen af projektbeskrivelsen og færdiggørelsen af en række præsentationsmaterialer betød også, at projektforberedelserne gik fra et meget intensivt til et mere afventende/forhandlende stade. Vi måtte derfor tage afsked med Michael Bonefeld Bladt som medarbejder, således at kun projektleder Wilhelm Fabricius er tilknyttet projektet i 2009 og frem til der atter måtte komme fremdrift i projektet. Projektbeskrivelsen kan ses på www.natur.dk under >downloads<.

Publikationer: Hoch, E., 2008. Specialization in the head of a Miocene beaked whale (Odontoceti: Ziphiidae). Abstract in G. Dyke, D. Naish and M. Parkes (Eds), Symposium of Vertebrate Palaeontology and Comparative Anatomy 2008, Programme and Abstracts. National Museum of Ireland, Dublin, side 26-27.
Hoch, E., 2008. Hvaler for 8 millioner år siden. Side 41-56 i I. Adriansen, A. Blond, K. Furdal og A.B. Sørensen (red.), Under fælles hat. Sønderjyske Museer 2008. Årbog for Museum Sønderjylland.
Hoch, E. og Petersen, K.S., 2008. Runamo og Forchhammer. Side 85-91 i H. Lyngstrøm, M.P. Baastrup, O.T. Kastholm, E.B. Petersen & B. Storgaard (red.), Roser fra Betonslummen. 19 arkæologiske essays. SAXO-Instituttet, København.


 

ARKÆOLOGI
ved LENNART S. MADSEN


Museum Sønderjyllands arkæologiske afdeling fortsatte i 2008 det meget hektiske niveau, der var blevet indledt i 2007, ja aktivitetsniveauet blev endda øget. I Sønderjylland blev det først i løbet af året mærkbart, at der var en økonomisk krise på vej, og samtidigt begyndte motorvejsprojektet for alvor at komme i gang. På udgravningssiden kom det generelle fald i bygge- og anlægsaktiviteten, derfor ikke til at spille den store rolle for afdelingen i Haderslev.

Afdelingen udfører de arkæologiske undersøgelser i henhold til museumslovens kapitel 8 i de fire sønderjyske kommuner, samt – på vegne af Museet på Koldinghus – i Kolding kommune. For at kunne udføre de mange prøvegravninger og egentlige udgravninger var der som tidligere år et stort antal ansatte i den arkæologiske afdeling. Der har således gennem hele året været i gennemsnit 60 ansatte, men det samlede antal har naturligvis været en smule højere, idet enkelte studerende kun var ansat i kortere perioder. Det er en tydelig tendens igennem de seneste år, en tendens der forstærkedes i 2008, at antallet af arkæologistuderende, der bliver ansat på udgravningerne er faldende. De stadig stigende krav til de unge om konstant at være studieaktive, og de stadige begrænsninger i mulighederne for at få SU, har betydet, at de arkæologistuderende ofte kun har mulighed for at deltage i udgravninger i ferierne. Og det er simpelthen for kort en periode, til at museerne kan basere udgravningshold på en vis andel studerende. Det vil uden tvivl komme til at blive et problem for den kommende rekruttering til faget! De studerende får kun et meget kortvarigt uddannelsesgravning på studiet, og man risikerer om få år at udklække en helt stribe arkæologer, der kun har prøvet at grave i 14 dage.

I 2008 udførte afdelingen 85 prøvegravninger og et rekordhøjt antal på hele 47 udgravninger. Hertil skal lægges, at der igennem hele året blev udført prøvegravninger på den i alt 28 km lange motorvejsstrækning mellem Kliplev og Sønderborg. Disse tal dækker over undersøgelser, der havde en varighed fra en enkelt dag til flere måneder, ja for enkelte udgravningers vedkommende over ½ år. Det store antal udgravninger betød naturligvis, at omsætningen i afdelingen slog alle rekorder.

Udgravninger/indsamling: Årets udgravninger har som sædvanlig givet en lang række spændende resultater, hvoraf der i det følgende skal præsenteres nogle, som sædvanlig i nogenlunde kronologisk rækkefølge.

Stenalder: I et samarbejde med Kulturarvsstyrelsen har afdelingen udviklet en ny metode til prøvegravning af områder, hvor risikoen for at støde på bopladser fra ældre stenalder (13.000-4200 f.Kr.) er særlig stor. Det drejer sig om lavtliggende moseområder og lignende, typisk områder, som en del af motorvejen kommer til at løbe igennem på den første strækning fra den nuværende motorvej mod øst. Ved den traditionelle metode, hvor man med en gravemaskine graver søgegrøfter ned til undergrunden for hver 20. m, er chancen for at opdage disse ofte oppløjede bopladser meget lille, så i stedet er der på disse arealer foretaget en pløjning for hver 10. m, hvorefter arkæologerne har gået langs pløjesporet og ledt efter oppløjede flinteredskaber. Metoden har vist sig meget effektiv og har resulteret i fundet af flere spændende bopladser fra ældre stenalder, noget vi aldeles ikke er forvænt med i Sønderjylland. Nogle af disse blev udgravet i 2008. Ved Møllested Bro undersøgtes, hvad der må have været en mindre transitstation på jægerfolkets vandringsrute engang i ertebølletid (ca. 5400-4200 f.Kr.). Ved Skovhus udgravedes en lille boplads fra samme periode og ved lokaliteten Årtoft, ganske tæt på den eksisterende motorvej, fandtes en jagtstation, hvor det kunne dokumenteres, at der var blevet fremstillet tværpile. Disse lokaliteter er i sønderjysk sammenhæng ganske betydningsfulde. Vi har ikke mange undersøgte pladser fra ældre stenalder, så hver ny plads er vigtig bl.a. for at forstå sammenhængen mellem jagtstationer, specialiserede bopladser og mere almindelige bopladser. Jæger samfundene var præget af, at man flyttede rundt formodentlig i et fast årstids bestemt mønster for bedst muligt at udnytte de naturgivne ressourcer. De nye pladser er alle indlandspladser beliggende langt fra havet. Selvom det ikke kan dokumenteres her, ved vi fra andre egne af både Danmark og Nordtyskland, at man som regel opholdt sig ved kysten om vinteren og inde i landet ved søer og vandløb om sommeren.

Yngre stenalder (4200-1800 f.Kr.) afgiver, i modsætning til ældre stenalder, ofte fund i Sønderjylland, og 2008 var ingen undtagelse. Ved Vollerup øst for Sønderborg undersøgtes en del af en hustomt med kværnsten, glittesten, keramik og flint. Selve huset var dog forholdsvis dårligt bevaret. Det var en overpløjet gravhøj ved Kestrup i Jegerup sogn derimod ikke. Overpløjede gravhøje findes der mange af overalt i landskabet, og ganske ofte viser en udgravning, at pløjningen igennem århundrederne har været så ødelæggende, at der ikke er meget tilbage af selve højen. I forbindelse med opførelsen af en ny stald måtte den allerede registrerede gravhøj undersøges, og det kom der et ganske fantastisk resultat ud af – en af årets arkæologiske højdepunkter. Gravhøjen viste sig at rumme ikke mindre end syv begravelser. Den ældste stammede fra ca. 2.700 f.Kr. Den døde var begravet i en stammekiste, placeret i en nedgravning i undergrunden og dækket af en lav høj. Den døde havde fået en stridsøkse og en flækkekniv med sig i graven. Omkring 2.400 f.Kr. blev der anlagt to nye grave i højen. De døde er begravet enten samtidigt eller med ganske kort mellemrum. De havde begge fået en stridsøkse, knive samt et lerkar med sig i graven. De to lerkar er af en ganske speciel type, svajede, nærmest med hvepsetalje og med indadbøjet rand. Sådanne kar har indtil for ganske nylig været opfattet som østdanske, men i de senere år er der imellem Bevtoft og Kolding fundet flere eksemplarer, heriblandt disse to. I den efterfølgende periode – dolktid – blev der anlagt endnu en grav i højen, en af de største grave i Sønderjylland overhovedet. Den målte 2,5 x 5,5 m og var gravet ned gennem den ældste høj og ned i undergrunden. Selve nedgravningen var brolagt med sten og af den store plankekiste fandtes en fedtet rødbrun og sort substans, der repræsenterer det bortrådnede træ. I graven fandtes desværre kun et lerkar som gravgave. Den gamle gravhøj blev nu forhøjet og gjort større i diameter og i denne høj blev der i midten af ældre bronzealder – ca. 1500 f.Kr. gravlagt en person, der var blevet brændt sammen med sit personlige udstyr - en dobbeltknap og en dragtnål i bronze. Endelig blev der i højen fundet rester efter gravurner fra førromersk jernalder (500 f.Kr. – Kr.f). Specielt hvad den fundne keramik angår, kommer gravhøjen i Kestrup til at få stor betydning i de kommende år, idet flere karformer her for første gang er fundet i en kontekst, der gør det muligt at datere dem.

Bronzealderen (1800-500 f.Kr.) var som sædvanligt ikke hyppig blandt årets udgravninger, men udgravningen af en række mindre arealer i erhvervsområdet Egelund ved motorvejen mellem Aabenraa og Rødekro gav dog et godt indblik i et landbrugssamfund i yngre bronzealder, perioden mellem 1000 og 500 f.Kr. Her udgravedes flere gårdsanlæg, der typisk for tiden ikke lå samlet i en landsby, men med flere hundrede meters indbyrdes afstand. I nærheden af disse gårde lå der flere større områder med samlinger af de såkaldte kogestensgruber eller jordovne. Det drejer sig om nedgravninger, der er fyldt op med ildskørnede sten. De har formodentlig været brugt til at fremstille mad i, men det er endnu uvist, hvorfor de visse steder ligger samlet i store klynger. Et af områderne ved Egelund bestod således af 82 jordovne, hvoraf de 62 lå indenfor et 30 x 30 m stort område. Igennem de sidste tyve års arkæologiske undersøgelser i området omkring Brunde og Egelund er der langsomt ved at tegne sig et billede af, hvordan samfundet kan have set ud i yngre bronzealder. Et lille indblik i overgangen mellem yngre bronzealder og ældre jernalder fik arkæologerne under en udgravning ved Birkemosevej i Kolding kommune. Her undersøgtes et velbevaret hus fra yngre bronzealder. Området, hvor huset lå placeret, blev, efter at huset var nedrevet, brugt til aktiviteter, bl.a. gravning af ler. Gruberne var fyldt med keramik, der kan dateres til den ældste del af jernalderen, 500 – 350 f.Kr. Området har altså været anvendt også efter, at bronzealdergården blev nedlagt. Sandsynligvis ligger der en mindre jernalderbebyggelse i nærheden.

Som sædvanlig var det udgravninger af anlæg, der kan dateres til jernalder og middelalder, der fyldte mest i årets udgravningsprogram. Forskning i gårdenes og landsbyernes udvikling igennem jernalderen har igennem snart mange år været et af afdelingens hovedområder, og man kan roligt sige, at udgravningerne i 2008 kommer til at lægge alen til vores viden om området. Mange landsbyer, eller dele af landsbyer er det blevet til, og rigtigt mange af disse er dukket op indenfor motorvejstraceet, hvor vi ofte ikke havde noget som helst registreret i forvejen. Dette betyder, at udover at give ny viden til de ovennævnte områder, så ændrer disse udgravninger også på vores opfattelse af, hvor bebyggelsen i jernalderen hovedsageligt koncentrerede sig. Tidligere "bebyggelsestomme områder" viser sig nu at have været forholdsvis tæt bebygget alligevel, i hvert fald i ældre jernalder (500 f.Kr.- 350 e.Kr.).

To udgravninger skal placeres indenfor førromersk jernalder, dvs. perioden mellem 500 f.Kr. og 50 f.Kr. Ved Glansager, øst for Sønderborg, undersøgtes to ikke samtidige gårdsanlæg fra perioden. Til den ene gård hørte et usædvanligt stort anlæg bestående af fire nedgravede stolper. Sandsynligvis drejer det sig om en form for indhegning, men det kan også dreje sig om et anlæg til opbevaring af forråd i sikkerhed for dyrene. Den anden landsby fra førromersk jernalder blev fundet i forbindelse med motorvejen, ved lokaliteten Tinggård Vest lige nord for Dybbøl. Ganske tæt ved stedet var der i 1981 i forbindelse med udgravningerne før naturgasledningen blevet undersøgt en række store gruber med et stort antal genstande fra førromersk jernalder. I den publikation, hvor resultaterne af udgravningerne i forbindelse med naturgasprojektet blev fremlagt, står der, at der på trods af adskillige stolpehuller i udgravningen ikke kunne udskilles huse. Det rådede årets udgravning så afgjort bod på. Tinggård Vest viste sig at være en forholdsvis stor landsby fra førromersk jernalder. Der udgravedes indenfor motorvejstraceet godt 30 huse, der kan tilknyttes 5-6 samtidige gårdsanlæg. Og landsbyen fortsætter udenfor traceet. De to udgravninger fra henholdsvis 1981 og 2008 giver nu tilsammen et meget fint billede af en stor landsby i den ældste del af jernalderen. Spændende at se, om afdelingen om 25 år kommer til at udgrave den resterende del af landsbyen!

Ældre og yngre romersk jernalder, perioden mellem 50 f.Kr. og 375 e.Kr., er repræsenteret ved et stort antal udgravninger i årets løb. Bemærkelsesværdigt er det, at langt de fleste af disse er foretaget i forbindelse med motorvejsprojektet. Ganske tæt syd for offermosen ved Nydam, har det vist sig, at der i den ældste del af jernalderen har ligget et stort antal landsbyer. I området har afdelingen i 2008 således udgravet Ravnshøjgård II, en landsby fra tiden omkring Kristi fødsel, Ravnshøjgård III, en landsby fra overgangen ældre og yngre romersk jernalder, Tavhave I, en landsby fra overgangen mellem ældre og yngre romersk jernalder (ca. 170 e.Kr.), Tavhave II, en landsby fra yngre romersk jernalder. Flere følger efter i 2009 og 2010. Disse landsbyer vil i fremtiden få en afgørende betydning for tolkningen af hele det jernalderlandskab, som Nydam Mose var en central del af. Indtil nu har holdningen overvejende været den, at Nydam sandsynligvis lå i et forholdsvis bebyggelsestomt område, men årets udgravninger har vist, at offermosen nok nærmere lå placeret i et intensivt udnyttet landbrugslandskab med adskillige store landsbyer indenfor få kilometers afstand. Da motorvejsudgravningerne er et projekt, der kræver, at arkæologerne skyndsomt går fra en færdig udgravning videre til den næste, er der i skrivende stund ikke helt overblik over størrelsen af de enkelte landsbyer, der er gravet frem, men et anlæg skal dog fremhæves. En af udgravningerne, Tavhave I, har fremdraget et af de bedst bevarede gårdsanlæg fra overgangen mellem ældre og yngre romertid i Sønderjylland. Gården er nedbrændt, hvilket har givet ekseptionelle gode bevaringsforhold, og det er vores forventning, at gården kan være med til at give indblik i lige præcis den periode, hvor Over Jerstal Kredsens stammesamfund blev overvundet af Anglerne. Ved Lundsgårdsmark er der desuden udgravet et område med en række offergruber fyldt med knogler. Offergruberne lå i nærheden af en ovn, og det er endnu ikke klart, hvilket formål hele anlægget kan have tjent. I den helt modsatte ende af motorvejstraceet, på Søgårdsmark, undersøgtes desuden et gårdsanlæg fra ældre romersk jernalder. Det er dog naturligvis ikke kun i det kommende mortorvejstrace, at der er påtruffet landsbyer og lignende fra ældre jernalder. I forbindelse med en stor byggemodning nær Fårhus lige vest for motorvejen ved Bov fandtes en lille landsby med to gårde fra yngre romersk jernalder. Landsbyen ligger ganske tæt ved landsbyen Hjøhøj Mose, som afdelingen udgravede på den anden side af motorvejen for adskillige år siden. De mange undersøgelser ved Bov begynder nu, som det er tilfældet i egnen omkring Rødekro, at hænge sammen og betyde, at landskabets udnyttelse igennem længere perioder i forhistorien kan beskrives. Det er ikke længere kun sporadiske glimt af fortiden vi får, men det er efterhånden muligt at fortælle et helt landskabs historie igennem større dele af oldtiden på baggrund af både gamle og nye udgravninger.

Ved Fårhus udgravedes også et område med jernudvindingsovne, der må dateres til yngre jernalder. Disse jernudvindingsovne var bemærkelsesværdige ved at der som understøtningsmateriale under ovnen var brugt grene og ikke halm, som det ellers er normalt i Jylland. Grene er til gengæld almindelige i Sydslesvig. Omkring en af ovnene fandtes spor efter en smedehytte eller en overdækket arbejdsplads, hvor det udvundne jern var blevet forarbejdet til f.eks. jernbarrer. Udover jernudvindingspladsen kan fire undersøgte landsbyer dateres til yngre jernalder, perioderne ældre og yngre germansk jernalder (375 - 800 e.Kr.). I en ny boligudstykning ved navn Teglgård syd for Vonsild i Kolding kommune udgravede afdelingen vej- og kloaktraceer, samt enkelte byggegrunde. Her er lokaliseret en landsby fra 5. og 6. århundrede e.Kr. Bygherren har valgt at lade udgravningen foregå løbende i takt med at grundene bliver solgt og skal byggemodnes, så det kan vare nogle år inden vi har fuldt overblik over denne landsbys udseende og størrelse. Det gør der til gengæld ikke for den landsby fra ældre germansk jernalder, som afdelingen udgravede på Hammelev Nørremark i forbindelse med udvidelsen af en vindmøllevingefabrik. Her er afdækket fem gårdsanlæg, hvoraf de fire har været samtidige, mens den sidste repræsenterer en flytning af en gård. Den største gård lå på en indhegnet toft på 50 x 65 m. På toften lå et hovedhus, et par økonomibygninger, samt hvad der må tolkes som gårdens fornemme halhus – den bygning hvor husherren modtog gæster, afholdt drikkelag og forrettede religiøse ceremonier. Omkring gårdene er der i øvrigt undersøgt 34 jernudvindingsovne, antagelig tilstrækkeligt til at forsyne landsbyen med det nødvendige jern. Det er bemærkelsesværdigt, at denne landsby ligger ganske få kilometer fra Ejsbøl Mose. Hermed er den med til at understrege det ovennævnte synspunkt omkring bebyggelserne ved Nydam – heller ikke Ejsbøl lå i et bebyggelsestomt område. Både ved Lundgårdsmark II og Tinggård Vest på motorvejstraceet er der udgravet dele af landsbyer fra yngre jernalder. Også disse beliggende forholdsvis tæt på Nydam Mose.

Vikingetid (800-1050 e.Kr.), jernalderens afsluttende periode, er sjældent påtruffet i Sønderjylland. Store dele af landsdelen synes at have ligget bebyggelsestomt hen, så derfor er det så meget desto mere glædeligt, når det endelig lykkes at finde spor efter vikingetidens bebyggelse. I forbindelse med opførelsen af et stort solfangeranlæg i Vollerup ved Sønderborg udgravedes et meget velbevaret hus fra den ældste del af vikingetid, omkring 800 e.Kr. Det 37 m lange og godt 7 m brede hus havde buede langvægge og rette gavle. Væggene var stavvægge sat i en grøft, og huset havde fire døre, et i østgavlen og tre i langsiderne. Det var inddelt i tre rum. Takket være et fortrinligt samarbejde med bygherren, Sønderborg Fjernvarme, er huset nu delvist rekonstrueret på det sted, hvor det er fundet, og på plancher i en lille udstillingspavillon mellem solfangerne fortæller afdelingens medarbejdere historien om vikingetiden og den tidlige middelalder på Als og Sundeved. Huset selv har været hovedhuset i en gård, der sandsynligvis lå placeret enligt og altså ikke var del af en landsby. Netop området omkring Vollerup øst for Sønderborg er et af de steder i landsdelen, hvor der er mulighed for at dokumentere en form for bebyggelseskontinuitet igennem vikingetid og middelalder. Ved en gravning af flere områder i et byggemodningsområde ved Vollerup blev der netop udgravet en hustomt fra den tidligste middelalder, 1000-tallet. I forbindelse med huset undersøgtes flere brønde, hvilket indikerer, at huset nok er en del af en større landsby med flere gårde. Bemærkelsesværdigt var det, at der i brønde og gruber fandtes lidt keramik af den type, der kaldes Østersøkeramik eller vendisk keramik. Denne keramiktype, der er almindelig i de vendiske områder syd for Østersøen, samt på Sjælland og i Skåne i den tidligste middelalder, findes kun overordentligt sjældent i Sønderjylland og vidner om handelskontakter mod øst. I samme område undersøgtes dele af en bygning fra højmiddelalderen, vel snarest 1200-tallet. Dette hus, samt den ovennævnte bygning med østersøkeramikken, må have været en del af den landsby, hvorfra landsbyen Vollerup er udsprunget. Som så mange andre landsbyer er denne moderlandsby (adelby) blevet nedlagt efter pesten 1348-1350 og kun barnet - Vollerup - overlevede. Desværre kommer vi ikke til at vide mere om denne landsby, idet området, hvor resten har ligget, er både byggemodnet og bebygget uden undersøgelse.

En tilsvarende historie er muligvis blevet afdækket på lokaliteten Solvang på motorvejstraceet mellem Dybbøl Kirke og Ragebøl. Her er udgravet tre store gårdsanlæg fra den tidligste middelalder. Af disse gårde var den ene tydeligvis en stormandsgård med et meget stort hovedhus forsynet med udskud og vognport. Gårdene kan dateres til perioden 1050-1200. Herefter synes de at forsvinde. Vi står her muligvis overfor den moderlandsby, hvorfra både Dybbøl og Ragebøl er udflyttede i den tidlige middelalder. Moderlandsbyen overlevede ikke, hvorimod de to udflytterlandsbyer trives den dag i dag. Ligeledes i motorvejstraceet, ved Ravnshøjgård I, undersøgtes store dele af en hidtil ukendt middelalderlig landsby. Der udgravedes flere gårde og adskillige brønde, hvoraf en er blevet dendrokronologisk dateret til 1296. Landsbyen synes at have bestået af en meget stor gård, og adskillige mindre. Landsbyen ligger umiddelbart nord for landsbyen Stenderup, en af de mest velbevarede fortelandsbyer i Sønderjylland. Muligvis er den landsby, vi har udgravet i motorvejstraceet, ikke en ukendt landsby men den højmiddelalderlige forgænger for Stenderup. Typisk bestod den gamle landsby af gårde i forskellig størrelse. Efter pesten og den krise for landbruget, der ramte landet i 1300-tallet, blev Stenderup som så mange andre landsbyer flyttet en smule og egaliseret, dvs. at alle gårde i landsbyen blev gjort nogenlunde lige store. Det er ganske enestående, at vi her har en mulighed for at dokumentere denne udvikling arkæologisk.

Ganske enestående er også resultaterne af afdelingens udgravninger ved Viuf, nord for Kolding. Store dele af udgravningen fandt sted i 2007, og der er berettet udførligt herom i sidste årsberetning. Udgravningen er nu afsluttet og hovedresultaterne kan opsumeres som følger. En gård etableres på stedet i 780'erne og den ombygges flere gange, således at den endnu findes på stedet i slutningen af 800-tallet. De næste spor af en bebyggelse er dele af en spidsbundet, 110 cm dyb grøft/voldgrav. Graven lå placeret i udkanten af feltet, og den antages at have omkranset en stor gård i den tidlige middelalder. Denne bebyggelse må ses som forgængeren til den middelalderlige storgård, der udgravedes indenfor feltet. Gården havde et 35 x 8 m stort hovedhus, der fandtes i to faser, samt en hel række økonomibygninger. Gården tolkes også som en stormandsgård, og muligvis er det herfra at midlerne til opførelsen af den nærliggende Viuf kirke er kommet. Gården flyttes i slutningen af 1300-tallet, uvist hvorhen, men indenfor feltet fandtes en række bygninger fra renæssancen, altså et par hundrede år yngre. Om det er samme gård, der er tale om, er endnu uvist. Denne renæssancebebyggelse fortsætter ud i byggemodningens etape 2, så ad åre vil det nok lykkes at få fremgravet sammenhængen. Det yngste anlæg, der udgravedes ved Viuf, var en velbevaret teglovn, der må dateres til engang i 1700-tallet. Her er der produceret tegl til nyopførelsen af en eller flere gårde i landsbyen. Udgravningerne ved Viuf har givet et fornemt indblik i en landsbys udvikling fra vikingetid til renæssance, og nu resterer der et større arbejde med at få de arkæologiske og de skriftlige kilder til at hænge sammen.

Lige syd for Haderslev Fjord førte en naturgenopretningsprojekt i vintermånederne til et fornemt fund. Lønt Bæk skulle gensnoes over en længere strækning, og en del af dette arbejde foregik ganske tæt ved det fredede voldsted Husted Banke, et voldsted der traditionelt dateres til 1300-tallet. I traceet udgravedes dele af en trækonstruktion, der muligvis er del af en bro til voldstedet, ligesom der fandtes enkelte løse bygningsdele, der kan stamme fra bygninger på voldstedet. Et af de bedste stykker var en intakt hjørnestolpe fra et bulbygget hus. Stolpen var 20 x 30 cm og havde en længde på 2 m. I umiddelbar nærhed af traceet lokaliseredes i øvrigt med sonde en firsidet bygning på ca. 3 x 7 m. Bygningen kan være resterne af en møllebygning, der har hørt til voldstedet, men da det ikke blev berørt af naturgenopretningsprojektet blev det ikke undersøgt nærmere. På voldstedet, der i middelalderen tilhørte den sønderjyske slægt Lindenov, er der tidligere fundet en glideskinne til en armbrøst.

Slutteligen har to udgravninger givet ny viden om anlæg, der dateringsmæssigt må henføres til nyere tid. Ved voldstedet Grøngrøft ønskede den nuværende ejer både at oprense den eksisterende voldgrav, samt at forlænge den, så graven kom til at strække sig hele vejen rundt om voldstedet. Ved de undersøgelser, der gik forud for anlægsarbejdet kunne det konstateres, at voldgraven for det første aldrig tidligere havde løbet hele vejen rundt om anlægget, idet der havde ligget en bygning opført i 1700-årene, hvor voldgraven skulle gå. For det andet måtte det konkluderes, at voldgraven nok i sig selv også stammer fra 1700-årene, hvor den antagelig har været en del af et større haveanlæg ved herregården. Ikke langt fra Grøngrøft ligger Ladegård, der omkring 1550 oprettedes som en ladegård under Søgård af Frantz Ahlefeldt. Ladegården fik sin jord ved en hel eller delvis nedlæggelse af de otte gårde i landsbyen Vårbjerg. En udgravning i forbindelse med motorvejen ikke langt fra Ladegård har afdækket en gård med flere bygninger, der må dateres til 16- eller 1700-tallet. Om der nu er tale om en del af Vårbjerg, der altså i så fald ikke var nedlagt endnu på dette tidspunkt, eller om det er en gård under Ladegård vides endnu ikke, men helt bemærkelsesværdigt er det, at gårdens huse er opført med jordgravede stolper. Endnu i 16- og 1700-tallet byggede sønderjyske bønder altså gårde, der ikke var rejst på syldsten!

Denne gennemgang af årets udgravninger vil ikke være helt komplet uden at omtale den meget store prøvegravning, som afdelingen iværksatte ved motorvejen lige nord for Haderslev i slutningen af året. Her skulle over 40 ha prøvegraves, idet området var udlagt til distributionscenter for tøjfirmaet Bestseller. Prøvegravning gav til resultat, at dette sted ved motorvejen, det højest beliggende område i Moltrup sogn, rummede spor af en stor landsby fra ældre romersk jernalder, en landsby der er et par hundrede år yngre og ikke mindst en stor middelalderlig bebyggelse. Denne sidste er ekstra interessant, idet det kan være den landsby, hvorfra de tre torp’er, altså udflytterlandsbyer, der i dag udgør sognet – Moltrup, Bramdrup og Rougstrup – kan være flyttet ud, altså moderlandsbyen til de eksisterende. Selve udgravningen af de mange fortidsminder finder først sted i 2009.

Fredede fortidsminder: I august 2007 underskrev afdelingen en aftale med Kulturarvsstyrelsen om på styrelsens vegne at varetage tilsynet med de fredede fortidsminder i de fire sønderjyske kommuner samt i Kolding og Fredericia kommuner. Ved tilsynet skal afdelingen kontrollere, at beskrivelsen af fortidsmindet stemmer, at der ikke er foretaget indgreb i fortidsmindet eller i den beskyttede 2-m zone rundt om fortidsmindet, ligesom der skal foretages en nøjagtig indmåling af anlægget med moderne GPS-udstyr. Afdelingen skal samtidig på Kulturarvsstyrelsens vegne foretage genbesigtigelser af fredede fortidsminder i forbindelse med sagsbehandling, og desuden er afdelingen også indblandet i styrelsens sagsbehandling af overtrædelser af bestemmelserne om beskyttede diger. Med Fredericia, Kolding, Aabenraa og Tønder kommuner har afdelingen desuden indgået aftale om at kontrollere 100-m zonen, når vi nu er der alligevel, og om at hjælpe kommunerne med at udarbejde plejeplaner og forslag til nye skilte. Haderslev og Sønderborg kommune har ikke ønsket at deltage i denne ordning. I løbet af 2008 blev der besøgt 438 fredede fortidsminder, foretaget en del genbesigtigelser samt lavet en del skriftlige vurderinger af sten- og jorddigers kulturhistoriske værdi. Ud af de 438 fortidsminder, var der problemer ved et sted mellem 10 og 20 %, alt fra ganske små ting til større overtrædelser af museumsloven. Desuden måtte det konstateres, at rigtig mange fortidsminder trænger til en kærlig hånd for ikke at blive totalt ødelagt af træer og anden bevoksning. I de kommuner afdelingen dækker, findes der 2191 fredede fortidsminder. Heraf er 1115 i privateje, 659 ejes af staten og resten er krigergrave.

Registrering: I løbet af året 2008 havde Rigsrevisionen taget et kig på, hvordan det gik med museumslovens intentioner om, at alle museumsgenstande på statsanerkendte museer i Danmark skal være offentlig tilgængelige i en elektronisk form. Sidste år stod der i afdelingens årsberetning, at "Den elektroniske registrering af oldsagssamlingen afventer endnu Kulturarvsstyrelsens initiativer på området". De kom så i løbet af 2008, idet Rigsrevisionen beordrede Kulturarvsstyrelsen til at sørge for, at de arkæologiske museers samlinger af oldsager blev registreret indenfor en fem års periode. Kulturarvsstyrelsen beordrede derefter de arkæologiske museer til straks at få det ordnet! Dette er lidt problematisk, idet der ikke rigtigt er udviklet et velegnet registreringssystem for oldsager, men i lyset af Rigsrevisionens klare udmelding må REGIN blive det program, hvor afdelingens samling på flere hundredetusinde arkæologiske genstande indtastes. Derimod må det fællesmuseale MUD-program, et elektronisk program udviklet af de arkæologisk arbejdende museer i Danmark til udarbejdelse af fundberetninger, udgravningsdokumentation, blive det registreringsprogram, der skal benyttes for alle de genstande, der indsamles i fremtiden. I den sidste ende kommer alle museets oldsager til at kunne opsøges på den hjemmeside, der hedder Museernes Samlinger. Afdelingen har overfor Kulturarvsstyrelsen bedyret, at den retrospektive indtastning af alle afdelingens oldsager vil være afsluttet indenfor fem år!

Forskning: Igennem året blev der fortsat arbejdet på de projekter, der var igangsat i tidligere år. Museumsinspektør Anne Birgitte Sørensen nærmer sig nu afslutningen på manuskriptet til en bog om middelalderbebyggelsen ved Østergård nær Hyrup. Grafikeren Nicole Kossmer har udført størstedelen af tegningerne til publikationen og museumsinspektør Jørgen Holm har lavet genstandstegninger/fotos. Museumsinspektør Silke Eisenschmidt har i et samarbejde med Archäologisches Landesmuseum på Gottorp arbejdet med at færdiggøre en publikation af vikingetidsgravene ved Hedeby. Projektet skal føre til en bogudgivelse i 2009. Afdelingens flerårige projekt med fokus på C14-dateringer af hustomter hovedsageligt fra jernalder, vikingetid og middelalder fortsatte igennem året. Hovedsigtet med projektet er at udvikle en statistisk holdbar metode til datering af huse, dvs. hvor mange prøver skal dateres, hvilke former for trækul og eller frø skal man benytte etc. for at være statistisk nogenlunde sikker på at få dateret netop det hus, man ønsker dateret. Samtidigt er håbet at vi kan nærme os en datering af hustomter, der ikke er afhængig af den traditionelle typologi, der synes at være behæftet med væsentlige mangler og fejlslutninger. Projektet startede med et antal analyser i 2007 og 2008 og skal afsluttes med en konference om emnet i 2009.

Formidling: 2008 var præget af en stor udstilling om hulemalerier, som afdelingen havde lånt af Neanderthalmuseet ved Düsseldorf i Tyskland. Udstillingsteksterne blev oversat fra tysk til dansk, og de mange fotografier af hulemalerier blev vist i 1:1 på store plancher, der var ophængt i det totalt mørklagte udstillingslokale. Malerierne skulle, som i virkelighedens huler, opleves med en lommelygte. Udstillingen blev en stor succes, og mange fik en stor oplevelse ud af at færdes i en udstilling med lommelygte. I tilknytning til udstillingen var der opbygget en hule i papmache, hvor børn selv kunne kravle ind og male motiver. Desuden blev der arrangeret foredrag, og ved et par lejligheder blev der demonstreret flintslagning. Som noget nyt forsøgte afdelingen i 2008 at arrangere en sommerferieaktivitet for børn med titlen: I arkæologens fodspor. Over nogle dage kunne børn i alderen 7 – 15, fordelt på to aldersgrupper, lære at arbejde som arkæolog. Det blev en stor succes og arrangementet kommer uden tvivl til at blive gentaget i de kommende år. Under Kulturnatten i Haderslev arrangeredes foredrag om helleristninger, i efterårsferien var der tema om jernalderen for børn, og endelig holdt afdelingen 5. november offentligt foredrag, hvor en række af afdelingens udgravningsledere fortalte om årets fund. Som omtalt under årsberetningen 2007 havde afdelingen af Kulturarvsstyrelsen fået bevilliget 450.000 kr. af til at få fremstillet en digital, tredimensional udgave af Skrydstrupkvinden, således at hun fortsat på en eller anden måde vil kunne indgå i vores permanente udstilling, uden at hun rent fysisk er til stede. Vi havde entreret med et firma, der kunne gøre denne drøm til virkelighed, men firmaet blev opkøbt af et andet og kunne ikke længere levere "varen". I løbet af efteråret havde vi følere ude til andre virksomheder og i slutningen af året lykkedes det at få processen startet op igen. Men først i 2010 vil vi kunne præsentere Skrydstrupkvinden i udstillingen igen!


 

HISTORIE – ETNOLOGI
ved PETER DRAGSBO


På vej mod en søjle:
Historie-etnologi-søjlen i Museum Sønderjylland omfatter fire afdelinger: Kulturhistorie Tønder, Kulturhistorie Aabenraa, ISL – Institut for sønderjysk Lokalhistorie og Kulturhistorie Sønderborg Slot samt en lang række underafdelinger: Højer Mølle, Drøhses Hus, Slesvigske Vognsamling, Haderslev Bymuseum, Ehlers Lertøjssamling, Jacob Michelsens Gård, Cathrinesminde Teglværk og Dybbøl Banke, samt de nye underafdelinger, som vi i år har kunnet sige velkommen til: Oldemorstoft og Skærbæk Museum.

I 2008 har "søjlen" arbejdet hen imod den faglige helhed, som museets bestyrelse og ledelse ønsker skal være grundlaget for den fremtidige struktur i museet. Ikke mindst på forskningens område har søjlen arbejdet målrettet for at skabe et fælles fagligt miljø. Dette er for det første sket ved, at søjlen har revideret definitionen af ansvars- og virkeområder for de enkelte afdelinger, så disse nu er naturligt forankret i museets arbejdsplan – med permanente ansvarsområder defineret ud fra arbejdsplanens statusdel og fireårige ansvarsområder, defineret efter de fireårige handlingsplaner.

For det andet søgte vi i søjlen for første gang at skabe en fælles ramme for formuleringen af forsknings- og undersøgelsesprojekter, der søgte støtte fra Kulturarvsstyrelsens generelle sum. Som ny procedure vedtog "søjlen", at de enkelte projektforslag skulle drøftes på et møde i god tid inden ansøgningsfristen, således at både kvalitet og relevans for de enkelte projekter kunne udvikles i fællesskab. I alt blev indsendt syv projekter, men kun tre af disse nød fremme: Institut for Sønderjysk Lokalhistories projekt om dansk lokalhistorie mellem hjemstavnshistorie og topografisk historie, Kulturhistorie Aabenraas projekt om en faglig søfartshistorisk konference, "Rethinking the Maritime" og Sønderborg Slots projekt om slagmarkers nationalisering, en færdiggørelse af den landsdækkende registrering www.monument.dk med mindesmærkerne for de slesvigske krige i Sønderborg-området .

I de kommende år skal de historisk-etnologiske afdelinger videreudvikle vejen til gode projekter og ansøgninger i en forståelse af, at kvaliteten af de enkelte afdelingers forskning er et fælles ansvar. Men ikke mindst er det afgørende nødvendigt, at vi i fremtiden lever op til museets status som forskningsinstitution ved at respektere, at Kulturministeriets forskningsinstitutioner skal leve op til de samme krav, som der stilles til den universitære forskning. Kravet her er dels, at ethvert forskningsprojekt skal definere originalitet, relevans og klart formuleret teori og metode – dels, at der skal opereres med forskningskategorierne: grundforskning, strategisk forskning, anvendt forskning og reflekteret dataindsamling. Det specielle ved museernes forskning er den nære forbindelse mellem udgangspunktet i samlingerne eller kulturarven i "marken", forskningen og den både faglige og folkelige formidling. Men kvalitetskravene er de samme som i den øvrige forskningsverden.

Med hensyn til resultaterne af museets arbejdsplan 2006-09, som nu udløber, kan vi være tilfredse. Ved en status i begyndelsen af året kunne søjlen konstatere, at en meget stor del af de i arbejdsplanen formulerede forsknings-, undersøgelses- og registreringsprojekter var afsluttet, på vej mod afslutning eller godt i gang; kun et meget lille antal har måttet skrinlægges pga. manglende finansiering eller udskydes til næste arbejdsplan. Det viser, at de høje mål vi satte os i 2007 ikke var urealistiske – og samtidig, at arbejdsplanen er en god rettesnor for prioriteringen af indsatsen.

I den kommende arbejdsplan er det også vigtigt, at der i højere grad udvikles forsknings- og registreringsprojekter, der både involverer flere af søjlens afdelinger, går tværfagligt på tværs af grænserne mellem museets søjler og sidst, men ikke mindst, resulterer i samarbejde med eksterne partnere, fra universiteter til folkelige organisationer og erhvervsliv. I forlængelse af Kulturarvsstyrelsens meldinger om velfærdsstatens kulturarv som et kommende satsningsområde har søjlen derfor drøftet mulighederne for et eller flere fællesprojekter. I skrivende stund arbejdes der dels på et seminar med deltagelse af internationale forskere, dels to projekter, der begge vil fokusere på mødet mellem de to nationalstater, den danske og den tyskes vej til velfærds/socialstaten. Det ene vil især omfatte registrering og formidling af kulturarven i Sønderjylland, det andet vil fokusere på politik og institutioner, muligvis komparativt på begge sider af den nuværende grænse. Velfærdsstatens kulturarv var også emnet for Bygningskulturens dag, hvor museets kontor for bygningskultur koordinerede en række spændende tilbud i de fire sønderjyske byer. Den beskedne tilslutning viste, at der her er et emne, der har fremtiden for sig!

Derudover har søjlen i 2008 drøftet bl.a. bevarings- og digitaliseringsproblemerne for bånd- og videoarkiver, ansvarsområde-fordeling for registreringen af bevaringsværdige gravminder, ligesom der på de enkelte møder har været fremlagt faglige projekter – ideer eller resultater.

Forskning og undersøgelser:Kulturhistorie Sønderborg Slot er det mangeårige landsdækkende projekt med registrering og analyse af danske monumenter og erindringssteder i 2008 nået endnu et skridt videre med gennemførelsen af registreringen af mindesmærker for 1. Verdenskrig i Sønderjylland. Registreringen, der blev gennemført for en bevilling fra Kulturarvsstyrelsen, blev udført i "marken" af to kyndige frivillige fra Historisk Samfund for Als og Sundeved, Verner Meier og Holger Jørgensen, mens bearbejdningen og inddateringen hjemme på slottet blev gennemført af Martin Franke. Som ovennævnt har Kulturarvsstyrelsen også givet bevilling til den sidste del af projektet, registreringen af mindesten og monumenter for de slesvigske krige på Als og Sundeved.

Samtidig har Inge Adriansen i løbet af 2008 arbejdet videre med manuskriptet til det planlagte værk Erindringssteder i Danmark – monumenter, mindesmærker og mødepladser, som forventes udgivet i efteråret 2009. I forbindelse med dette arbejde har Inge Adriansen besøgt endnu en lang række minde- og mødesteder i Danmark. En sammenlignende analyse af Jægerspris Slotspark, Ryvangen ved København og Kongenshus Mindepark er blevet publiceret i artiklen "Kanonisering og historiebrug i tre danske mindeparker" i: Kanon och kulturarv. Historia och samtid i Danmark och Sverige, udgivet af Centrum for Danmarksstudier ved Lunds Universitet. Desuden har Inge Adriansen analyseret de nationalt betingede hærværk mod monumenter på mindestederne Skamlingsbanken, Knivsbjerg og Dybbøl i en artikel til Koldinghusmuseets antologi om Ruiner – fascination og fantasi, udgivet i anledning af 200-året for Koldinghus brand.

Erindringssteder

Illustration fra Inge Adriansens arbejde om erindringssteder i Danmark, det søndersprængte krudtmagasin på Dybbøl Banke.

Endvidere har Dybbøl som dansk og tysk erindringssted tiltrukket sig omfattende interesse i årets løb, bl.a. med udgivelsen af forfatteren Tom Buk-Swientys bog Slagtebænk Dybbøl, hvor krigen 1864, som blev udnævnt til årets historiske bog i starten af 2009. Endvidere er historiebrugen på Dybbøl blevet analyseret kritisk og perspektiverende i en Ph.D.-opgave, udarbejdet af Mads Daugbjerg, Århus Universitet. Og Inge Adriansen har analyseret stedets omskiftende betydningstilskrivninger i en artikel om Dybbøls "12 metamorfoser" i tidsskriftet Nordisk Museologi.

I sommeren 2008 har Peter Dragsbo færdiggjort sine undersøgelser af danske forstadskvarterers byplanlægning, udvikling og kvarterdannelse, som blev publiceret i november (se publikationer). I efteråret har han desuden genoptaget studierne af den danske og tyske arkitektur i Sønderjylland, specielt perioden 1900-1920.

Cathrinesminde Teglværk har i 2008 videreført undersøgelsen om Sønderjyllands Højspændingsværk, støttet af DONG. Undersøgelsen har bl.a. omfattet interviews af 12 tidligere medarbejdere og har især fokuseret på direktør Jes Christiansen og hans tid. Historien om værket er fortællingen om en virksomhed, der var præget af en stærk og innovativ virksomhedskultur – et eksempel på, hvordan en virksomhed kan udvikle en slagkraftig praksis, der løser problemer med både konventionelle og ukonventionelle midler. Endvidere har afdelingen i forbindelse med sommerudstillingen foretaget undersøgelser omkring gasværkerne i Sønderborg, der eksisterede fra 1857 til 1969.

Et interessant projekt på Kulturhistorie Aabenraa har været udforskningen af prostitutionens historie i de østslesvigske havnebyer Aabenraa, Sønderborg og Flensborg i perioden fra ca. 1850 til 1920. Undersøgelsen, der blev muliggjort ved en bevilling fra Kulturarvsstyrelsen, blev udført af museumsinspektør Stefanie Robl i efteråret 2008. Undersøgelsens mål er at efterprøve og nuancere det kendte billede af sømanden på landlov med en øl i hånden, et værtshus i baggrunden og en pige på skødet. Undersøgelsen resulterer bl.a. i en større særudstilling på Kulturhistorie Aabenraa i efteråret 2009.

Institut for Sønderjysk Lokalhistorie har Kim Furdal arbejdet videre med forskningsprojektet om "Lokalhistorie mellem hjemstavnshistorie og topografisk historie". Projektet fik som førnævnt i december støtte fra Kulturarvsstyrelsen og museets forskningspulje til fem måneders forskningsorlov i 2009. Kim Furdal har desuden fortsat sit arbejde med Aabenraa byudvikling med arkivstudier og statistiske undersøgelser af den sociale kvarterdannelse. Projektet har bl.a. udmøntet sig i to artikler i Sønderjysk Månedsskrift om byplanlægningens historie samt en artikel om Aabenraa-arkitekten Jep Fink i museets årbog.

Blandt de mindre projekter har været udarbejdelse af artikler til månedsskriftet om bl.a. digevæsenet på Ejdersted og forstvæsenets historie i Sønderjylland frem til 1864.

Og på Kulturhistorie Tønder har museets forskningsmedarbejdere arbejdet med afdelingens særlige temaer både i forbindelse med udstillinger og publiceringer. Museumsinspektør Inger Lauridsen skrev således i museets årbog en interessant fortælling om den vestslesvigske kniplerske Margaretha Sørensen, der bl.a. rummede historien om, hvordan genstande fra hendes bo nåede til museet ad to forskellige veje. Desuden har både Inger Lauridsen og Elsemarie Dam-Jensen skrevet om sønderjyske kostvaner til et temanummer af Sønderjysk Månedsskrift. Og endelig er der fortsat blevet forsket i kniplingsindustrien og –handelens historie, bl.a. med henblik på udbygning af Drøhses Hus til et centrum for dansk kniplingshistorie.

Samlinger: Generelt søger museets historisk-etnologiske afdelinger at overholde de senere års restriktive indsamlingspolitik, hvor der stort set kun modtages genstande, der belyser centrale temaer i afdelingernes forsknings- og formidlingsområder. Et vigtigt skridt har været færdiggørelsen af projektet om retrospektiv inddatering af forsknings- og undersøgelsesprojekter på sagsniveau. Projektet, der har været udført af Martin Franke på Sønderborg Slot, blev igangsat i 2006 og har været finansieret af Kulturarvsstyrelsen. Samme styrelse har desværre indtil nu nedprioriteret arbejdet med at få publiceret museernes forskningsresultater. Men for museerne er det væsentligt, at ikke blot genstandssamlingerne, men også de mange resultater af små og store forsknings- og undersøgelsesprojekter er synlige både for offentligheden og andre forskere. Museum Sønderjylland har nu udarbejdet en model for, hvordan det kan indgå i "Museernes Samlinger" – så håber vi, at Kulturministeriet og landets øvrige museer følger op på opgaven.

Sønderborg Slot har der i vinteren 2008-09 været arbejdet målbevidst på at nedbringe efterslæbet med registrering af nyindkomne sager og genstande. Samtidig har afdelingen i forbindelse med flytningen af genstande fra det pr. 31.12.2008 opsagte magasin ude i byen til hhv. magasinerne på slottets loftsetage og i Gram revideret de ældre samlinger og deres data. Numre, oplysninger og henvisninger er blevet kontrolleret og genstandene fotograferet.

Borgmesterkæder

Borgmesterkæderne fra fire af de syv kommuner, der blev til den nye Sønderborg Kommune.

I årets løb er samlingerne i forbindelse med kommunalreformen bl.a. blevet forøget med portrætter af de sønderjyske amtmænd og amtsborgmestre 1920-2006 fra Sønderjyllands Amt og fem borgmesterkæder fra de kommuner, der indgik i den nye Sønderborg kommune. Til illustration af temaet nationalt liv har afdelingen købt en større samling plakater, blade, løbesedler m.m., især fra valgene i Sydslesvig efter 1945. En anden samling har forøget afdelingens samling af Dybbøl-souvenirs og nationalt kitsch, deriblandt en række minder om Kong Christian 10.

Fra en slægtsgård på Sydals har afdelingen modtaget en enestående bevaret intakt brudekjole fra 1756, som nu er forenet med en tidligere indkommen brude/festkjole fra 1790. Og som led i afdelingens løbende erhvervelse af nationale historiemalerier er det fra kunstmuseet Arken lykkedes at få deponeret Martin Bigums National Retreat, en tankevækkende og ironisk parafrase over Vilhelm Rosenstands kendte maleri af ottende brigades fremstød ved Dybbøl 1864.

Martin Bigum

Besøgende dybt optaget af Martin Bigums kutteklædte Art, der ofte figurerer i hans billeder i 1990'erne.

Også på Kulturhistorie Aabenraa har der været arbejdet intenst på afdelingens genstandsregistrering, og dette arbejde vil blive yderligere forstærket i 2009, så der bliver basis for eventuelle nye udstillinger – i H.P. Hanssensgade eller andetsteds. Også på Jacob Michelsens Gård er der blevet ryddet op og sorteret, så det gamle stuehus nu fremstår som en bolig og ikke et reservemagasin. Af indkomne genstande kan nævnes et portræt at skibet "Sidon", en reklamekalender fra 1950'erne fra en af de første speditionsvirksomheder i Padborg-området og en indsamling fra foreningen "Alderstrøst", som i 1912 opførte stiftelsen i Callesensgade.

Institut for Sønderjysk lokalhistorie har i årets løb modtaget 39 afleveringer, overvejende i form af billedmateriale fra privatpersoner. Blandt disse kan nævnes dias fra Aabenraa Gasværk, billeder fra Den Nordslesvigske Kvindeforening, farvedias fra folkedanserstævner 1939-59 m.m. – de sidste er formentlig museets ældste farvedias, men står trods alderen utroligt friske. Som følge af arbejdet med sikkerhedsscanninger og bevaringen af den digitale kulturarv (se nedenfor) har der dog ikke været ressourcer til det almindelige registreringsarbejde. Til gengæld har Kim Furdal den 5.- 6. marts deltaget i et seminar i Stockholm om Fotografier i arkiv – et seminar om digitaliseringens effekter med fokus på de nyeste tendenser inden for fotoindsamling, -bevaring og -formidling. Et område, hvor Danmark er bagud for de andre nordiske lande, og hvor der blev fremlagt spændende projekter, der viste de forskningsmæssige muligheder i analoge og digitale fotos.

I marts 2008 blev det daværende Bov Museum optaget i museet som en underafdeling af Kulturhistorie Aabenraa under navnet Oldemorstoft. Ud over en stor gendarmerihistorisk samling, som tidligere er erhvervet i samarbejde med Sønderborg Slot rummer museet store lokal- og landbohistoriske samlinger. Da det er usikkert, hvor store dele af disse samlinger, der findes relevant at inddrage i Museum Sønderjyllands permanente samlinger, har samlingen indtil videre fået status af en indkomstsag, som nu skal bearbejdes og sorteres. Dette arbejde vil dog blive lettet ved, at registreringerne er på tilfredsstillende niveau.

Det samme er tilfældet med Skærbæk Museum, som også i løbet af året blev en afdeling af museet som underafdeling under Kulturhistorie Tønder. Også her skal de overtagne samlinger gennemgås med henblik på hhv. forbliven på stedet, fordeling til museets øvrige afdelinger og deaccession/kassation. På Kulturhistorie Tønder er afdelingens samling af ca. 7.000 "blå" registreringskort blevet indscannet gennem Koncat for en særbevilling fra Kulturarvsstyrelsen, mens indtastningen af ældre håndskrevne kort fortsætter som et fællesprojekt i museet. Samtidig er de nye magasinrum i kælderen under afdelingens bygning fra 1923, som blev nyindrettet i 2007, blevet færdigindrettet i 2008.

Slesvigske Vognsamling er der igennem året blevet arbejdet på at indrette det savværk, som afdelingen modtog som gave for nogle år siden. Arbejdet vil blive færdiggjort i 2009, og så vil der være mulighed for at følge hele arbejdet med fremstilling og reparation af vogne, begyndende med udsavningen af det nødvendige træ.

Bevaring: På bevaringsområdet har de historisk-etnologiske afdelinger nydt godt af, at det inden for museet er lykkedes at tilknytte en fuldtids nyere tids konservator, Anette Adomat, ved Konserveringsværkstedet i Gram. Herved reddes ikke blot en række udvalgte truede genstande for eftertiden, men der foregår også et løbende forebyggende rådgivnings- og tilsynsarbejde. Imidlertid er det fortsat nødvendigt at sende større opgaver inden for maleri-, tekstil- og trækonservering "ud af landsdelen". I 2008 er arbejdet med restaurering af Sønderborg Slots "Cumberlandske Samling" af slesvig-holstensk kunsthåndværk fra 15-1700-tallet fortsat på konserveringscentret i Aalborg, finansieret af Kulturarvsstyrelsens ENB-midler (til konservering af genstande af Enestående National Bevaringsværdi). For de samme ENB-midler er også i 2008 blevet restaureret fem fine og spændende kniplinger fra Kulturhistorie Tønder.

Arbejdet med samlingerne i Institut for Sønderjysk Lokalhistorie har i 2008 været præget af to store bevaringsopgaver. Den ene er arbejdet med at sikre Aabenraa-fotograferne Peter og Holger Clausens store negativsamling, der var truet af fremadskridende nedbrydning. I første omgang blev negativer nedfrosset eller sikkerhedsscannet, men takket være en bevilling fra Aabenraa Kommune på 150.000 kr. er det fortsatte bevaringsarbejde sikret, så samlingen ikke skal køres til kommunekemi!

Et endnu større projekt er bevaringen af den digitale kulturarv. I de kommende år skal store ressourcer investeres i området, hvis samlingerne skal være tilgængelige i fremtiden. Instituttet har derfor indledt et samarbejde med Det Kongelige Bibliotek om udvikling af programmel til brug ved bevaring af digital kulturarv. Projektet er en del af et internationalt projekt "Planet" med deltagelse af en række europæiske nationalbiblioteker, forskningsinstitutioner og it-virksomheder.

Bit-fejl og datatab på nogle af instituttets lagrede CD'er har understreget, at det haster med en bevaringsindsats. Konkret har instituttet derfor iværksat et arbejde med at konvertere billeder, film og lyd på ca. 3.000 CD'er og ca. 150 DVD'er til internationalt anerkendte bevaringsformater. Sammen med Sønderborg Slot er der desuden igangsat planlægningen af en fælles og fremtidssikret billeddatabase for Museum Sønderjylland.

Udstillinger: For Sønderborg Slot var 2008 først og fremmest "hertug-året". I anledning af 100-års jubilæet for grundlæggelsen af museet i Sønderborg vistes hele sommeren særudstillingen Hertugerne af Slesvig og Holsten. Udstillingen, der åbnedes 13. juni af kulturminister Brian Mikkelsen, var en af de største og mest arbejdskrævende udstillinger på slottet nogensinde og var udarbejdet i samarbejde med Schleswig-Holsteinische Landesbibliothek i Kiel, hvor udstillingen vistes i foråret 2008. Udstillingen viste den farverige, spændende og dejligt indviklede historie om Sønderjylland/Slesvig og Holsten som hertugdømmer i det danske rige fra middelalderen til 1864 og om de mange hertugslægter og –linjer, hvoraf én, den yngre glücksborgske, i dag sidder på både Amalienborg og Glücksborg.

Jubilæum

Museet fejrede 100-års jubilæet den 15. juni 2008. Her underholder en gruppe middelalderkrigere.

Udstillingen var baseret på en lang række lån fra danske og tyske slotte og herregårde, fra Rigsarkivet, Tøjhusmuseet og Frederiksborgmuseet samt sidst, men ikke mindst fra landsbiblioteket i Kiel, der rummer omfattende samlinger af stik, malerier, mønter og medaljer fra Slesvig-Holstens historie. Blandt udstillingens "highlights" kan nævnes en lang række originaldokumenter fra 1200-tallet og frem i tid, en række hidtil ukendte hertugportrætter fra fynske herregårde, pragtgenstandene fra det gottorpske rustkammer og genstandene fra Glücksborg Slot. Udstillingen måtte desværre lukkes i september – men heldigvis lykkedes det i løbet af efteråret 2008 at skaffe 430.000 kr. fra forskellige fonde til opbygningen af en permanent hertugudstilling på Sønderborg Slot. Dette arbejde bliver påbegyndt omkring påsken 2009.

En anden interessant udstilling var samlingen af den slesvig-holstenske maler Heinrich Bluncks (1891-1963) værker. Heinrich Blunck fandt især sine farverige, impressionistiske motiver i Holsten og Nordfrisland, men opholdt sig også i årene omkring 1. Verdenskrig på Als, hvor han blev personlig bekendt med museets leder, Jens Raben. Blunck var på den måde læremesteren for Raben, der hele sit liv udførte akvareller af alsiske landskaber, bygninger og fortidsminder.

I efteråret vistes endvidere udstillingen De polske Tropper på Als i anledning af 350-års jubilæet for de forenede polsk-brandenborgske lejetroppers erobring af Als fra de svenske besættelsesstyrker. Udstillingen var produceret af det polske militærmuseum i samarbejde med et polsk filmselskab og viste ikke mindst en lang række flotte rekonstruerede dragter fra 1600-tallet, udført til en historisk film om hærføreren Stefan Czarniecki.

Cathrinesminde Teglværk har bl.a. været vist udstillinger med Broagerlands Kunstforening, Kulturarvsstyrelsens vandreudstilling om Danmarks 25 nationale industriminder (Cathrinesminde er et af dem) og en udstilling med billeder og lydfortællinger om Århus Flydedok, En forsvunden verden, produceret af arbejderkulturforskeren Kirsten Harrits. Cathrinesmindes egen sommerudstilling handlede som førnævnt om Gasværket i Sønderborg i 150 år. Udstillingen er fulgt op af en internetversion, som kan åbnes direkte på http://cathrinesminde.netmuseum.dk/gas_2008/. Også af de to tidligere udstillinger om "æ potfabrik" Grønland og Sønderjyske motorfabrikanter er udgivet som netversioner (se www.museum-sonderjylland.dk - HER!).

For Kulturhistorie Aabenraa har den store indsats i 2008 som tidligere nævnt handlet om at prøve at finde nye lokaliteter til museet. I mange år har afdelingens bygning været dårligt egnet til museumsbrug, og i 2008 blev den på grund af bygge- og nedrivningsarbejder i nabolaget direkte risikabel for både samlinger og ansatte. Dele af de permanente udstillinger blev derfor nedpakket, mens afdelingen i stedet satsede på nogle højdepunkter.

I foråret vistes en udstilling om småskibe i Danmark, udarbejdet af Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg og suppleret af afdelingen om småskibsfarten fra Egernsund og Gråsten, der tidligere hørte til landets vigtige småskibscentre. Sommerudstillingens kerne var fire store skibsmodeller, udført af skibsingeniør Karl Lildholdt, Stollig. De fire skibe belyste hver på deres måde den regionale søfartshistorie med agent Jørgen Bruhns skibe, skibsbyggeriet i Aabenraa og den store Verden. På grund af byggerodet omkring museumsbygningen svigtede publikum desværre den flotte udstilling.

Oldemorstoft nåede den nyansatte leder, Mie Ellekilde, også at lave en lille, men fin udstilling, hvor lokale børn fik lov til at finde ting i afdelingens samling, som de derefter tegnede et gæt på, hvad det var. Derefter fortalte museumsinspektøren om, hvad tingen egentlig var – og dermed opstod en dialog mellem børnenes intuition og den faglige ekspertise.

Jul på Oldemorstoft

Lørdag den 29. november hjalp omkring 500 børn og voksne til med at vække Julemanden, der det meste af året sover godt og trygt på Oldemorstofts høloft. Som tak uddelte Julemanden slikposer til alle børnene.

Kulturhistorie Tønders forårsudstilling handlede om Tønderkniplingerne som det enestående kunsthåndværk, de er. Udstillingen, der hed Spindelvæv og drømme, omfattede dels afdelingens egne kniplinger, dels en samling af fine udenlandske kniplinger, som en kvinde fra Sønderborg samlede efter sin emigration til London efter 1864. Endvidere viste Kulturhistorie Tønder fra juni 2008 særudstillingen Drivvejen – folk og fæ langs den vestlige oksevej i Sønderjylland. Udstillingen fortalte om drivvejens naturgivne forudsætninger, om de mennesker der har boet langs vejen siden oldtiden, om den tidlige handel langs ruten, om udskibningen af stude fra Vestkysten til Holland i 15-1600-tallet, om kvæget og studedrivernes arbejde samt om de familiære og kulturelle forbindelser, som studehandlen skabte. Udstillingen var afslutningen på et arbejde om drivvejen, som med støtte fra EU foregik langs hele den jyske vestkyst i årene 2003-06. Et af målene med projektet var at udvikle kulturhistoriske ruter og vandrestier i "Drivvejens" spor.

Tekstilafdelingen i Drøhses Hus viste udstillingen Dåbstøj – kristenklæder med dåbstøj fra 13 danske museer samt mange private, opbygget i samarbejde med brodøse og håndarbejdslærer Anni Bloch, som i 2007 udgav den første danske bog om dåbsdragter. Tidsmæssigt spændte udstillingen over fem århundreder, stilmæssigt fra renæssance over barok, rokoko, empire, historicisme til jugendstil. I forbindelse med udstillingen tilbød afdelingen specialrundvisninger for sprogskoler og konfirmandhold for her at formidle danske dåbstraditioner. Desuden vistes på Drøhses Hus en særudstilling om Vifter – fra mandligt magtsymbol til kvindeligt flirtemiddel, baseret på arkitekt dr.phil. Kirsten Lindbergs store privatsamling af vifter, udstillingen Danse, danse, dukke min med dukker og dukketilbehør fra samlingen samt Mit juletræ 2008, hvor syv kunsthåndværkere pyntede egne juletræer.

Højer Mølle vistes særudstillingen Kålgård og prydhave – Haver i Sønderjylland – en alsidig udstilling med seks hovedtemaer: generel havehistorie, bondehaver, byhaver, slotshaver, præstegårdshaver og møllerhaven i Højer. Tidsmæssigt omhandlede udstillingen perioden fra 1700-tallet til i dag. Der vistes her genstande, haveplaner, malerier og fotografier fra haver – især i Vestslesvig, men med udblik til resten af Sønderjylland. I forbindelse med bondehaverne vistes en række af de sjove, ofte lidt naive gårdmalerier, hvor prydhaven indtager en fremtrædende plads i billedet. Byhaverne var bl.a. repræsenteret med billeder af borgerskabet ved kaffebordet i haven, men også med fortællingen om kolonihaverne og de mere eller mindre offentlige haver som byparker eller skolehaver.

Skærbæk Museum, der er indrettet i en af den danske "hjemstavnsarkitekturs" første og mest spændende værker, Kai Gottlobs købmandsgård fra 1909, vistes særudstillingen Bedre Byggeskik, der var udarbejdet af Lene Floris, Holbæk Museum. Desuden vistes et udvalg af de berømte "Skærbæktæpper", som i 2009 får en fremtrædende plads i afdelingens udstillinger.

Med hensyn til de permanente udstillinger på de historisk-etnologiske afdelinger står museet over for store udfordringer. De permanente historiske udstillinger på Sønderborg Slot er, trods fornem udførelse, stort set ikke ændret siden 1970'erne og modsvarer derfor slet ikke afdelingens nuværende viden og samlinger. I 2008 udarbejdede afdelingen et projektmateriale for en gennemgribende nyopstilling, "Sønderjyllandsbilleder". Hovedelementer heri er en bedre dækning af tiden efter 1864 (ikke mindst tiden efter 1945, som helt mangler) og en bedre afspejling af grænselandets flerkulturelle og -nationale historie.

For Kulturhistorie Tønder vil udfordringen ligge dels i en udbygning af afdelingens traditionelt stærke områder: sølv, tekstiler, kunsthåndværk, møbler m.m., fra det vestslesvigske til det regionale perspektiv, dels i fortællingen om Vadehavsområdet i forbindelse med den kommende nationalpark.

For de to nye afdelinger, Skærbæk Museum og Oldemorstoft består udfordringen tilsvarende i at omdanne afdelingerne fra præget af "hjemstavnsmuseer" til fortællesteder med klar faglig profil.

I 2007-08 brugte medarbejderne på Kulturhistorie Aabenraa og Kunstmuseet Brundlund Slot sammen med museets ledelse og andre parter fra kulturlivet i Aabenraa meget tid på at formulere et ambitiøst forslag til en kulturpark omkring Brundlund Slot med bl.a. nybygninger til et søfarts- og transportmuseum. De kommende år vil vise, om afdelingen skal blive på den nuværende adresse, eller den skal flyttes.

Slesvigske Vognsamling viste to udstillinger i løbet af året. I foråret sås en udstilling om børn og voksnes skulpturelle håndarbejde, som en del af en landsdækkende udstilling om emnet, og om efteråret arrangerede afdelingen en udstilling om Haderslev og Omegns Smedemesterforening i anledning af foreningens 475 års jubilæum.

Publikationer: I 2008 medvirkede Sønderborg Slot til udgivelsen af tre publikationer. Den første, som udkom i maj, var "Haus und Hof in Schleswig und Nordeuropa", som blev redigeret af Peter Dragsbo og udgivet på Boyens Verlag, Heide. Bogen, som er resultatet af et internationalt fagligt seminar på Sønderborg Slot i 2005, er en antologi om byggeskik og bygningskultur mellem oldtid og nyere tid med udgangspunkt i problematikken om den særlige "slesvigske gård". Til antologien har forskere i Danmark, Tyskland og Holland leveret bidrag, fra Museum Sønderjylland dels Peter Dragsbo (indledende artikel om "den slesvigske gård" og artikel om gårdene på Als og Sundeved), dels Anne Birgitte Sørensen, Arkæologi Haderslev (om resultaterne fra Østergaard-udgravningerne) og Per Ethelberg, sst. (betragtninger om kontinuitet og brud mellem oldtid og nyere tid). Bogen, som blev udgivet i samarbejde med Landbohistorisk Selskab, er skrevet på tysk med danske resuméer, fordi udgiverne skønnede, at der uden for forskningsverdenen i Danmark og Tyskland var et bredere publikum blandt "Hausforscher" syd for grænsen.

I efteråret fik Peter Dragsbo desuden udgivet "Hvem opfandt parcelhuskvarteret? – Forstaden har en historie". Udgivelsen skete i et samarbejde mellem Museum Sønderjylland og Dansk Center for Byhistorie, Århus. Bogen, der er resultatet af forfatterens forskningsorlov i 2007, skildrer de danske forstadskvarterers udvikling i perioden 1900-1960 med særligt henblik på byplanudviklingen, sociale og kommunale byggerier, "havebyer", villa- og parcelhuskvarterer samt kvarterdannelse og bebyggelsesformer generelt. Udgivelsen blev flot omtalt i de landsdækkende medier.

Afdelingens årbog 2008 sammen med Historisk Samfund for Als og Sundeved blev udgivelsen af fhv. minister Frode Sørensens gennemgang af arbejderbevægelsen i Sønderborg fra starten i 1870'erne til årene efter genforeningen, "Revolutionen og magten", som samtidig markerede 90-årsdagen for oprettelsen af arbejder- og soldaterrådet i Sønderborg 1918. Bogen skildrer arbejderbevægelsens vanskelige start under det repressive tyske kejserrige, de bevægede måneder under og efter revolutionen 1918 og den svære proces før og efter 1920, hvor en tysk domineret arbejderklasse skulle finde sin rolle som loyal del af det danske socialdemokrati – en proces, der lykkedes, både fordi den lokale arbejderklasse satte det sociale spørgsmål over det nationale og fordi det danske socialdemokrati dengang forstod kunsten at tage imod nye kampfæller.

I tilknytning til åbningen af hertugudstillingen udgav afdelingen sammen med landsbiblioteket i Kiel et dansk-tysk udstillingskatalog "Hertugerne af Slesvig og Holsten / Die Herzöge von Schleswig und Holstein", redigeret og skrevet af Inge Adriansen sammen med Jens Ahlers og Dieter Lohmeier. Samtidig blev bogen Hertugerne af Slesvig, hvortil også medarbejdere ved Museum Sønderjylland havde leveret artikler, i 2008 genudgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland – og ydermere blev en udgave, udvidet med hertugerne af Holsten, Lauenburg og Lübeck udgivet som "Die Fürsten des Landes" i anledning af 175-årsdagen for stiftelsen af Historische Gesellschaft für Schleswig-Holstein.

Krigere

Krigerne og nogle af deres kvinder samlet før den endelige kamp på trappen til Dorotheas kapel.

Årbogen for Cathrinesminde Teglværk 2008 handlede om Sønderjyske motorfabrikanter i forlængelse af udstillingen 2007. Årbogen var forfattet af Kaj Woelke, Kegnæs Motorsamling, der også er frivillig medhjælp på Cathrinesminde, og redigeret af Torben Vestergaard.

I årets løb har Kim Furdal, Institut for Sønderjysk Lokalhistorie skrevet en lang række artikler og anmeldelser, især i Sønderjysk Månedsskrift, hvor han også er ansvarshavende redaktør. Månedsskriftet udkom i 2008 med otte numre med i alt 328 sider. Artiklerne i årets løb har handlet om mange emner, skrevet af både fagfolk og lægfolk, f.eks. "En oase i Alslevkro", etableringen af et friluftsbassin 1938, børnehavernes historie i Sundeved Kommune og Aabenraa-skibet "Værings" forlis i Ålandshavet 1941. Kim Furdal er desuden fra 2008 blevet redaktør for den lokalhistoriske årbog for Aabenraa, "Historier fra bybakken", hvortil han også har leveret artikler. Og endelig fik Kim Furdal udgivet to byvandring-guider for Aabenraa, henholdsvis om "800 år gennem Aabenraa" og "Det offentlige Aabenraa".

I december udgav Kulturhistorie Tønder den dansk-tyske bog "Det grænseløse landskab / Grenzenlose Landschaft". Bogen var resultatet af et grænseoverskridende projekt i samarbejde mellem afdelingen og kulturhistorikere nord og syd for grænsen. Projektet bestod af fire busture, der fulgte en rute nord og syd for grænsen. På turene blev der på dansk og tysk fortalt om marsklandets udvikling, om be- og afvanding og om dige- og slusebyggeri fra middelalderen til vore dage. Turene, der blev en stor succes med fire udsolgte ture, afsluttedes på Kulturhistorie Tønder, hvor filmfotografen Carl Christensen viste filmen "I Noldes landskab". For dette projekt modtog initiativtagerne Region Sønderjylland / Schleswigs Kulturpris 2008!

Ud over busturene skulle der skrives en bog, der i relativt kort form skulle beskrive den historie, der var blevet formidlet på busturene, og som havde til formål at skærpe interessen for marskens helt specielle kulturhistorie, således at mange mennesker selv kunne få lyst til at gå på opdagelse blandt koge og diger. Bogen blev, i samarbejde med en redaktionsgruppe, redigeret af Elsemarie Dam-Jensen og Inger Lauridsen, der også selv leverede en del af teksten. Bogen vakte interesse på begge sider af grænsen og blev en stor succes i julehandelen.

Derudover har der i årets løb været bud efter afdelingens ekspertise i Vadehavslandskabet i forbindelse med den kommende nationalpark og andre registrerings- og formidlingsprojekter. Alle inspektører har leveret artikler til Vadehavets Formidlerforums geocaching-projekt, og især Anne Marie Overgaard har været involveret i de mange arbejdsgrupper med Vadehavets kulturhistorie som tema, herunder undervisningsportalen www.mitvadehav.dk.

Endelig fik Anne-Marie Jacobsen, Arkæologi Haderslev, sammen med Birgit Weitling i 2008 udgivet resultatet af mange års studier af det sønderjyske fattigvæsen i form af bogen "Fattiggårde på landet i Sønderjylland. Menneskeliv i udkanten". Værket skildrer baggrund og udvikling for de næsten 70 fattiggårde, som blev oprettet i løbet af 1800-tallet og eksisterede til godt ind i det 20. århundrede. Herunder kommer bogen ind på lovgivning, bygninger og økonomi, arbejde og forplejning på fattiggårdene, hvor der specielt fokuseres på fem fattiggårde, der har efterladt sig særligt gode arkivalier. Bogen vakte stor interesse, fik fuldt fortjent rosende omtale og har siden været en af de bedst sælgende bøger i museets butikker.

I årets løb har Inge Adriansen, Elsemarie Dam-Jensen og Lennart Madsen haft et stort arbejde med billedredaktionen af bind 1 af den nye Sønderjyllands Historie 1-2 (udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland). Bind 1, hvortil Orla Madsen skrev afsnittet og forhistorien, udkom i november 2008. De samme tre medarbejdere har desuden i årets løb arbejdet intensivt med forberedelserne til det planlagte leksikon "Sønderjylland A - Å", som udgives i 2010.

Anden formidling: Sammen med museerne og arkiverne på Fyn og i det sydlige Jylland deltager Museum Sønderjylland i projektet "Historisk Atlas" for Syddanmark. Atlasset og museets deltagelse heri affødte nogen diskussion, men da det efterhånden viste sig, at der formidlingsmæssigt var nogle klare fordele ved atlasset som en glimrende formidlingsportal til alle mulige topografiske oplysninger, besluttede museet at deltage. Atlasset omfatter også forhistorie og flere andre aspekter af kulturhistorien. Anne Marie Overgaard og Mie Ellekilde udpegedes som tovholdere for Museum Sønderjylland.

Sønderborg Slot blev der også i 2008 afholdt en lang række arrangementer, spændende fra børnekulturfestival i påsken, sommerens orgelkoncerter i Dronning Dorotheas Kapel, ugentlige historiske ringridninger på Hertug Hans den Yngres genskabte ringrendingsbane, foredragsrækker om "kvindeliv" omkring 8. marts, byvandringer med Peter Dragsbo, udstillinger og koncerter i slotsgården og på slotspladsen, skolernes religionsformidling i form af "Jesus på Slottet", kulturnat, julefortælling for skoler og børnehaver og meget andet. En stor publikumssucces var fem foredrag om Sønderjyllands historie, arrangeret i samarbejde med Historisk Samfund for Sønderjylland, kulminerende med præsentationen af første bind af "Sønderjyllands Historie" i riddersalen 25. november.

Rollespil

Børn udklædt som Hertug Hans' børn parate til at deltage i rollespillet Hertugbørn.

En nyskabelse i forbindelse med "Historiens Dag" 1. juni var rollespillet "Hertugbørn", hvor børn og voksne i historiske dragter får lejlighed til at leve sig ind i hverdagen i slutningen af 1500-tallet både for nogle af Hertug Hans den Yngres mange børn og for børn af slottets tjenestefolk. "Hertugbørn" er udviklet af museumspædagog Arne Reggelsen og har i skrivende stund fået tilskud fra både I.P. Nielsens Fond og Region Syddanmarks Kulturfond, således at afdelingen kan lade producere egne historiske dragter til aktiviteten. En anden nyskabelse var markeringen af årsdagen for Christian 2.s ankomst og tilfangetagelse på Sønderborg Slot Skt. Laurentii aften den 9. august 1532; det skete med optræden af middelaldergruppen "Authentia", foredrag om Christian 2., orgelkoncert og traktement.

En helt særlig dag var museets 100-års jubilæumsdag 15. juni, hvor der ud over reception med taler og gaver var åbent hus med en lang række tilbud til publikum: middelalderspil i slotsgården, historisk ringridning, omvisninger og fortællinger og til sidst swingende big band-jazzkoncert i Riddersalen med Ib Glindemanns legendariske orkester.

Dybbøl Banke har formidlingen udnyttet de styrkede muligheder, der er opnået med færdiggørelsen af den genbyggede danske 1864-skanse. Et nytilkommet element er bl.a. den nye "byggeskanse" for børn. Et særligt spændende projekt er formidlingen på stedet med det nye mobiltelefonsystem, hvor der bl.a. udvikles opgaveforløb, der skal integreres i undervisningen. Til dette projekt ansattes dramaturg Katrine Palsgård i samarbejde med ferieregion Sønderborg. Endvidere har Historiecenteret i 2008 indledt et samarbejde med syv forskellige museer og institutioner i Danmark og Slesvig-Holsten om et Interreg IVa-projekt om living history. Og endelig har fhv. centerleder Hans-Ole Hansen til udgangen af 2008 fungeret som "story-master" med udvikling af den levende fortælling i og uden for centeret.

I 2008 lykkedes det endelig at gennemføre den tiltrængte digitalisering af centerets hovedfilm, Stormdagen, der siden 1992 havde kørt med dias-karruseller. I forbindelse med digitaliseringen fik filmen et løft, hvor den nationale "balance" blev forbedret ved inddragelse også af preussiske øjenvidneskildringer, samt med brug af nyt billedmateriale fra Glücksborg Slot, Frederiksborgmuseet og Christiansborg Slot. Desuden er de preussiske fotografier fra skanserne efter stormen blevet udviklet i 3 D-teknik, som giver de enestående optagelser helt nyt liv i filmen. Digitaliseringen kunne gennemføres ved rundhåndede tilskud fra Gad Andreasen-Fonden og Arbejdsmarkedets Feriefond.

Landskabsvejledningen på Dybbøl Banke har i 2008 søgt at udvikle nye tilbud. Et forsøg på at etablere brugerdrevne "landskabsbaser" for skolerne ude i landskabet lykkedes pga. skolernes begrænsede ressourcer kun i begrænset omfang. Kræfterne er derfor derefter blevet brugt på at udvikle tilbud på "Skansegården", på Dybbøl Mølle, omkring Nydam Mose (i samarbejde med Nydamselskabet) samt undervisningstilbud om landskabets geologi. Tilbudet på Dybbøl Mølle med rollespil og møllehistorie blev støttet af Fabrikant Mads Clausens Fond og Rislum-Fonden.

I efteråret satsede Kulturhistorie Aabenraa på en stor piratuge for børn fra hele Sønderjylland. Med "Jolly Roger" fra flagstangen blev skattejagter, fægtning, oplæsninger, historiefortællinger, tegnekonkurrence og skibsbygning vævet sammen til afdelingens hidtil største succes med næsten 3.000 besøgende på en uge.

En af de væsentlige opgaver for Institut for Sønderjysk Lokalhistorie er funktionen som sekretariat og konsulent for LASS, sammenslutningen af sønderjyske lokalarkiver. Her har afdelingen bl.a. arbejdet med arkivlederkurser. For 2009 er udviklet et kursusprogram, der vil gøre Sønderjylland til den første region, hvor der kan tilbydes fire ud af fem moduler af den nyoprettede arkivuddannelse, som fremover vil være et krav til lederne af lokalhistoriske arkiver. Kurset har vakt interesse så langt borte som Grønland! Også følgerne af kommunalreformen for lokalarkiverne har krævet en del opmærksomhed, samtidig med at der har været kontakter med nogle af kommunerne om evt. oprettelse af stadsarkiver. Desuden har afdelingen lagt hus til to faglige seminarer, 28. oktober om slesvigsk byhistorie i samarbejde med Dansk Center for Byhistorie og Statens Arkiver, Aabenraa – og 19. november om det sønderjyske kulturlandskab sammen med LASS.

En af afdelingens nye arbejdsfunktioner er udviklingen og vedligeholdelsen af Museum Sønderjyllands hjemmeside. Efter et langt forarbejde for at sikre et smukt og brugervenligt design er de nye sider nu taget i brug af museet. Afdelingen har desuden gennem en årrække haft en hjemmeside med oplysninger om Aabenraa bys historie og om de lokalhistoriske arkiver i Sønderjylland; en stor del af disse informationer er også lagt over i museets hjemmeside.

Kim Furdal har endvidere gennem året gennemført en række byvandringer i Aabenraa, foredrag m.m. Endelig bør ikke overses de mange hundrede billeder og film, som afdelingen har leveret til en række bog- og filmprojekter, bl.a. Sønderjyllands Historie, Sønderjysk Almanak, den lokale erindringsbog "Le'er du eller græ're do?" m.m. En krævende opgave har været scanningen af hovedparten af kortmaterialet til udgivelsen af Theodor Gliemanns amtskort – mens en af de mere utraditionelle var salget af en filmsekvens til undervisningsmaterialet, som Integrationsministeriet har udarbejdet til brug for indvandrerprøven!

Kulturhistorie Tønder markerede sig også i 2008 med en lang række formidlingsarrangementer, såsom månedlige kulturhistoriske strikkecaféer, stoledag og antikvitetsmesse, æbledag og julearrangementer, foredragsaftener mv. For andet år i træk afholdt afdelingen i samarbejde med venneforeningen og De Samvirkende Danske Museumsforeninger en kulturpolitisk konference, denne gang med titlen "Kulturel velfærd .. noget, der var?", der samlede deltagere blandt kulturens beslutningstagere og medarbejdere fra hele landet.

Ud over de ovenfor omtalte busture har afdelingen afholdt en række kulturhistoriske vandringer i det åbne landskab, bl.a. i samarbejde med markvejsgruppen under Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Vestslesvig, byvandringer i Højer og Løgumkloster i samarbejde med Tønder Kommune samt byvandringer i Møgeltønder som led i turistforeningens projekt om "den gode historie", og afdelingen har medvirket til indslag i TV Syd om Trøjborg og Kogsbøl.

Ehlers-samlingen i Haderslev, kunne i 2008 fejre sit 25-års jubilæum. Dette fejredes med en reception på selve dagen og ikke mindst med en stor samler-messe på Harmonien. Afdelingens stifter, Louis Ehlers var en energisk og dygtig samler, så intet var mere nærliggende end at fejre hans samling med en messe, der kunne vise mangfoldigheden. Messen blev en stor succes med mange besøgende, og med mange opfordringer til at gentage arrangementet. Desuden afviklede samlingen en række teateraftener i gården, hvor teatergruppe Contra Ventum Mingit spillede Erasmus Montanus.

Slesvigske Vognsamling arrangerede Dansk Knivforening deres årlige knivtræf i juni måned. Et stort antal knivsmede deltog og viste deres kunnen frem for et talstærkt publikum.

Kulturarv og kulturmiljø: Pr. 1.1.2008 etablerede museet et fælles Kontor for Bygningskultur under ledelse af arkitekt Flemming Sørensen. Formålet med den nye afdeling var at styrke museets arbejde med kulturarven i planlægningen, kulturmiljøer og fredede eller bevaringsværdige bygninger.

I årets løb udvikledes langsomt en naturlig arbejdsdeling mellem bygningskontoret og de enkelte afdelinger. Bygningskontoret sikrer for det første, at alle afdelinger er orienteret om nye lokal- og kommuneplansager, nedrivningssager mv. For det andet går kontoret på eget eller afdelingernes initiativ ind i sager, der kræver arkitektfaglig ekspertise, fra besigtigelser af tilstand og restaureringsbehov til dokumentation af udvalgte bygninger gennem opmåling, fotografi mv. Gennem overinspektør Kim Furdal er samtidig sikret en tæt kontakt mellem bygningskontoret og det af museet nedsatte Kulturmiljøråd for Sønderjylland. De lokale historisk-etnologiske afdelinger i museet fungerer sideløbende som nærmeste samarbejdspartner for kommunerne. Afdelingerne udtaler sig i en række enkeltsager, miljøscreeninger mv. – og ikke mindst står de for den løbende formidling af kulturmiljø og bygningskultur over for kommunerne.

Som ovennævnt har Kulturhistorie Tønder således gennemført byvandringer i samarbejde med Tønder Kommune - et samarbejde, som fortsættes i 2009. Og på Sønderborg Slot har Peter Dragsbo nu i to sæsoner givet en lang række interne "kaffeforedrag" for rådhusets plan- og miljømedarbejdere med temaer om alt fra bygnings- og havekultur til hertug- og stationsbyer.

I de igangværende forhandlinger om en revideret bygningsfredningslov har både Kulturarvsstyrelsen og Sammenslutningen for Bygnings- og Landskabskultur peget på behovet for at oprette bevaringsråd i de enkelte kommuner – i erkendelse af, at kommunerne er hovedsansvarlige for de ikke-fredede bygninger og kulturmiljøer. I efteråret oprettedes det første sønderjyske bevaringsråd i Sønderborg kommune; bygningskontorets leder deltager heri sammen med Peter Dragsbo fra Sønderborg Slot. Der er ingen tvivl om, at der på sigt opstår en arbejdsdeling, hvor Kulturmiljørådet tager de overordnede diskussioner og formidlingsinitiativer i dialogen mellem museet og repræsentanterne for de deltagende organisationer, mens det aktuelle kulturmiljøarbejde i kommunerne vil blive drøftet i bevaringsrådene.

Et eksempel på et samarbejde mellem parterne i kulturmiljøarbejdet har været udviklingen af et projekt for registrering af offentlige og fælles bygninger fra 1864-1920. Baggrunden herfor var, at det ikke er lykkedes hverken Kulturmiljørådet, museet eller Sammenslutningen for Bygnings- og Landskabskultur at vække Kulturarvsstyrelsens forståelse og interesse for den spændende og internationale kulturarv, der gemmer sig i både de tyske offentlige bygninger og den danske bevægelses bygninger fra perioden. Efter en henvendelse direkte til Kulturministeren har styrelsen dog åbnet for medvirken til et registreringsprojekt. Der blev herefter nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for de involverede parter, der i foråret 2009 vil komme med ansøgning om støtte på basis af en foreløbig liste over de ca. 75-80 mest betydningsfulde bygværker fra perioden. På sigt er det tanken at gå videre med perioden 1920-40, bl.a. i samarbejde med Deutsches Schulmuseum og Sønderjysk Skolemuseum, der begge interesserer sig for den skolehistoriske kulturarv i landskabet.


 

Kunst

ved KATRINE KAMPE

Museum Sønderjyllands kunsthistoriske samlinger har basis i den såkaldte Kunstnergave af 1920 omfattende ældre og samtidig dansk kunst. Derved er samlingerne kommet til at rumme et tværsnit af dansk kunst omkring 1. Verdenskrig samt en fin samling af guldalderkunstneres værker, især Eckersberg og C.A. Jensen. Denne samling er frem til 1970'erne suppleret med gaver fra Ny Carlsbergfondet, gaver fra private og skiftende indkøb. I nyere tid er samlingerne betragteligt udvidet, dels med væsentlige værker og samlinger inden for det sene 20. århundredes danske, nordiske og nordeuropæiske kunst, dels med dansk kunst med særlig vægt på modernismen og på værker med relation til Sønderjylland.

Kunstmuseet i Tønders indsamlingsområde er dansk og nordisk (nordeuropæisk kunst) i det 20. og 21. århundrede. Til kunstmuseets indsamlings- og ansvarsområde hører også kunsthåndværk og design, hvorfor museet også i sin indsamling orienterer sig mod moderne guldsmedearbejder, keramik og glasarbejder. Endelig er Tønderdrengen møbeldesigneren Hans J. Wegner i fokus, når det gælder moderne møbelkunst.

Kunstmuseet Brundlund Slot har som indsamlingsområde kunsten fra 1700 tallet og frem til det 21. århundrede. Deri ligger også en særlig forpligtigelse til at indsamle kunst fra Sønderjylland og omegn.

Gennem det kunstfaglige arbejde med hele Museum Sønderjyllands kunstsamling er det i 2008 tilstræbt en ny sammenhæng i indsamling og formidling med sigte på et langt bredere ansvarsområde. En styrket indsats dels inden for dansk, nordisk og nordeuropæisk kunst dels inden for dansk kunst med tilknytning til landsdelen og det nordtyske område.

Kunstsøjlen: Katrine Kampe fungerede igen i 2008 som koordinator for det fælles kunstfaglige arbejde på museet. Det bød på koordination af museumsopgaver vedrørende kunsten, på mødeledervirksomhed og på styring af arbejdsgangen og rutinerne i forbindelse med museumsfusionens udfordringer for det kunstfaglige område. Der blev arbejdet med fællesudstillingen om Svend Wiig Hansen og året bød også på et seminar for det videnskabelige personale i hele Museum Sønderjylland, som handlede om indsamling af kunst, kunstsamlingens opståen, den nordiske vinkel, udstillingspolitik, forskning indenfor kunstmuseet og formidlingsstrategi.

Samlingerne

Erhvervelser: Kunstsamlingen blev i 2008 forøget med en skulptur af Helge Holmskov, Uden titel, 1979, Corten stål, skænket af kunstnerens arvinger Mette og Trine Holmskov. Dertil 5 store arkivmapper med grafik og tegninger af Niels Prip Hansen. Erhvervelsen er endnu ikke registreret, men rummer tegninger fra alle årtier i kunstneren liv. Værkerne vil blive registeret i 2009.

Desuden købtes 24 raderinger af den sønderjyske kunstner Ole Prip Hansen. Alle raderinger fremstiller landskabsmotiver fra Sønderjylland, der nænsomt og med en stilfærdig melankoli gengiver naturområder fra såvel øst som vest i landsdelen. Af den internationalt kendte tyske abstrakte ekspressionist K.R.H. Sonderburg købte museet et litografi med titlen "Komposition", 1978, hvorved museet nu ejer en dækkende samling af den i Sønderborg fødte kunstner. Billedkunstneren Ken Denning, som kunstmuseet 2 gange har foranstaltet særudstillinger med, var igen i 2008 på arbejdsophold i Færøerne. Her udførte han bl.a. en del litografier, og kunstmuseet købte 4 litografier af kunstneren. Litografierne fremstiller stiliserede abstraktioner over det storladne færøske landskab. Kunstmuseet i Tønder arrangerede i 2004 en meget omfangsrig udstilling med Finlands vel nok største billedhugger Kain Tapper. Udstillingen blev en milepæl i kunstmuseets historie. Ikke blot fremstod den umådeligt smukt i kunstmuseets lokaler, men for et stort publikum blev den øjenåbner til begrebet "det nordiske". Om nogen nordisk billedkunstner rører Kain Tappers kunst ved noget helt centralt i nordisk kunst: forbundetheden til naturen. Kunstmuseet ejer den største Kain Tapper samling uden for Finland. Tappers nære ven billedkunstneren Pekka Pitkänen modellerede en buste af Tapper og udførte en lang række tegninger af Kain Tapper kort efter dennes død i 2004. Kunstmuseet i Tønder erhvervede busten og en tegning til samlingen i Tønder.

Kunstmuseet har også til opgave at belyse nordisk design og kunsthåndværk. I det små er der påbegyndt opbygning af en samling, og i 2008 købte museet et par "Jackie Shoes" udført af den finske designer Julia Lundsten for designfirmaet FINSK. Skoene er ved deres markante skulpturelle udtryk helt unikke og er på flere måder at betragte som en ny-orientering inden for skodesign. Den færøske digter Toroddur Poulsen, som 3 gange har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, er ikke blot kendt i Norden for sine digte og romaner, men også hans billedkunst vinder større og større udbredelse. I færøsk sammenhæng er han opsigtsvækkende og en fornyer af den traditionelle billedkunst på de atlantiske øer. Kunstmuseet har i gennem en årrække haft et tæt samarbejde med Poulsen og litografen Jan Andersson på Færøernes Grafiske Værksted. Kunstmuseet har opbygget en større samling af litografier, som Poulsen har udført hos Jan Andersson. I 2008 erhvervede museet 32 grafiske værker.

Den bornholmske billedkunstner Inge Lise Westmann er repræsenteret i kunstmuseets samlinger med et stort maleri med titlen "Bølgen" fra 2003. I 2008 supplerede museet maleriet med hendes stoiske bronzeskulptur "Hare, der vil sidde som en ægyptisk kat" fra 2004. Ny Carlsbergfondet, der gennem årtier har skænket museet nogle af dets allervigtigste kunstværker, forærede museet "10 Tavler" af Danmarks mest betydelige billedkunstner Per Kirkeby. Per Kirkeby må anses for at være Nordens største nulevende billedkunstner og en uomgængelig kunstner i kunstmuseets nordiske anliggende. Glæden var derfor stor, da museet modtog de 10 tavler fra Ny Carlsbergfondet, og ved en ophængning på kunstmuseet vakte de da også straks stor opmærksomhed hos museets publikum. Kort efter, at museets havde modtaget den store gave, var der bud efter tavlerne. Såvel LOUISIANA, Tate Modern og Ordrupgaard ønskede at låne værkerne i forbindelse med særudstillinger.

Udstillinger

Brundlund Slot

2. januar til den 3. februar: Udpluk fra samlingen af sønderjyske kunstnere.

2. januar til december: Oliebilleder af maleren C.W. Eckersberg fra kunstmuseets samling.

8. februar – 30. marts: Kvinder i billedkunsten fra kunstmuseets samling.

5. april – 8. juni: OY-TRR, Oscar Yankey Tango Romeo Romeo præsenterer en række fotografier samt billeddigte af den danske luftfotograf Jan Kofod Winther. I samarbejde med Museet for Samtidskunst i Roskilde.

14. juni – 31. august: Fokus på Sønderjyske kunstnere fra museets samling.

Kunstmuseet i Tønder

Det absolutte højdepunkt i kunstmuseets særudstillingsvirksomhed i 2008 var den store grafik udstilling (1. marts – 1. juni) med Finlands nationalkunstner Akseli Gallen-Kallela (1865-1931). Hans billedkunst har i den grad været med til at rodfæste bevidstheden om en finsk folkesjæl og har stærkt medvirket til en indre og ydre opbyggelse af nationen Finlands selvforståelse. Udstillingen blev arrangeret i samarbejde med Gallen-Kallela Museo i Espoo i Finland og rummede stort set al den grafik Gallen-Kallela har frembragt, samt et rigt udvalg af hans illustrationer til det berømte epos Kalevala. Udstillingen blev et tilløbsstykke og fik en meget rosende omtale i danske medier. Udstillingen var den første store Akseli Gallen-Kallela udstilling i Danmark. En anden finsk kunstner, der blev vist på en særudstilling (2. januar -20. april) i Tønder var, samtidskunstneren fotografen Nanna Hänninen. Hun er uddannet på den legendariske fotoskole Helsinki School, der i slutningen af 1990'ernne markerede sig internationalt med en lang række finske fotograferer, der revolterede det gængse fotografi. Hänninen viste en række helt nye store fotos fra især USA, der med en helt speciel optage- og fremkaldeteknik, fremstod som nye fotografiske landvindninger. Udstillingen blev arrangeret i samarbejde med Galleri Bo Bjerggaard i København. Sommerens store udstilling (21. juni – 31. december) blev med den færøske rebel, digter, musiker og billedkunstner Tóroddur Poulsen. I gennem en årrække er han blevet opfattet som Førøernes "enfant terrible", der med sine kærlige og provokerende billedudsagn om færingerne vedvarende har kritiseret færingernes snæversyn, religiøse fundamentalisme og væren sig selv nok. Ud over en lang række af hans litografier omfattede udstillingen også installationer og film. Kunstmuseet i Tønder ejer en af billedhuggeren Willy Ørskovs vigtigste skulpturer "Skulptur i rød og sort granit" fra 1970. Skulpturen blev indkøbt til museet kort tid efter museets indvielse i 1972. Kunstmuseet arrangerede fra 8. november – 22. februar 2009 i samarbejde med kunstnerens enke Grethe Gratwool en udstilling, der koncentrerede sig om Ørskovs pneumatiske skulpturer og hans billedsuite "Syntetiske billeder". Kunstmuseet nære beliggenhed ved den dansk/tyske grænse gør det naturligt for museet jævnligt også at vise særudstillinger med tyske kunstnere. Fra den 22. november til den 3. marts 2009 viste museet en udstilling med malerier af den i Berlin bosatte billedkunstner Thomas Hornemann. Han var med i opstarten af den ny ekspressionistiske kunstbevægelse, der udfoldede sig i Berlin i midten af 1980'erne. Hornemann er en billedmager i ordets bedste betydning. Tusindvis af tegninger og mindre malerier kommer fra hans hånd. Alt kan i princippet gøres til genstand for billeddannelse i hans univers. På sin helt egen surreelle, humoristiske og parafraserende måde veksler hans billeder mellem alskens motiver og udtryksformer. Udstillingen var en sand billedstorm med malerier i hundredevis hængende tæt over og under hinanden.

Arkæologi Haderslev vistes henover sommeren en udstilling med maleri, skulptur og keramik af den færøske kunstner Majken á Grømma.

Udlån: Ligesom kunstafdelignerne gerne og ofte låner billeder fra andre museer, har en lang række af museets værker været udlånt til udstillinger m.m.:

Vilhelm Hammershøi: Læsende Kvinde (Strandgade 30). The Royal Academy of Arts, London og The National Museum of Western Art, Tokyo. (Billedet blev i London set af 98.159 gæster og 180.556 gæster i Tokyo).

Edvard Sarvig: Vintersol. Kirke-Værløse Furesø Museer.

To værker af Agnete Madsen: Siddende pige og Relief (Personer og dyr). Fuglsang Kunstmuseum, Faaborg Museum og Holstebro Kunstmuseum.

Fire værker af Astrid Noack: Gertrud, Forarbejde til kvindefigur, Dreng og Knælende figur. Ung man der planter et træ. Holstebro Kunstmuseum og Thorvaldsens Museum.

Agnes Slott-Møller: Aage og Else – Den døde brudgom. Sophienholm, Lyngby.

Holger J. Jensen: Selvportræt. Udlånt til Kastrupgårdsamlingen, Amager og Silkeborg Kunstmuseum.

Theodor Philipsen: Mod lyset. Lange skygger. Randers Kunstmuseum.

K.R.H. Sonderburg: Komposition. Esbjerg Kunstmuseum.

Per Kirkeby: Ti Tavler. LOUISIANA, Humlebæk.

Karl Jensen: I en have, Lyngby. Udlånt til Hillerød Bibliotek.

Mogens Bøggild: Nyfødt kalv. Udlånt til Hillerød Bibliotek.

Desuden en del udlån til rådhusene i Aabenraa og Sønderborg samt Statsforvaltning Danmark.

Registrering: Ved begge afdelinger registreres der kontinuerligt i den fælles danske registreringsdatabase: Regin.

Konservering: Ved Fælleskonserveringen i Århus er udført følgende opgaver:


Nr. Efternavn Fornavn Titel
143 Jacobsen Jes Udsigt over landskab
202 Krause Emil Kulturens undergang
296 Philipsen Theodor Bissevejr, Saltholm
72 Eckersberg V.W. Mytologisk scene fra odyseen
204 Krause Emil Parti fra Sønderborg
212 Købke Christian Mytologisk motiv
559 Skovgaard Niels Kristian St. Laurentius 8 rederinger
519 Zahrtmann Kristian Fotogravure efter 6 malerier
415 Skovgaard Niels Kristian 7 tegninger
271 Marstrand Wilhelm Italiener
422 Hansen Hans Nikolaj Højt på en gren en krage
557 Schwarz Frans 9 raderinger
558 Kyhn Vilhelm 3 raderinger
345 Skovgaard Niels Kristian Dalby Bjørn
335 Schwarz Frans Smeden og vædderne
6 Ancher Michael Fisker
541 Frølich Lorenz

Illustrationer til folkevisen

"Aage og Else" (10)

181 Jürgensen Fritz Lystfiskeren
89 Gadegaard Poul Uden titel
217 Larsen Johannes Udsigt over Kerteminde
143 Jacobsen Jes Udsigt over landskab
72 Eckersberg C.W. Mytologisk motiv
  Madsen-Ohlsen Jeppe Begravelse med kaffebord. Maleri
  Brockdorf Victor Portræt af Viggo Kragh Hansen. Maleri
  Swane Sigurd Sol i skoven. Maleri
  Nolde Emil Hamburger Binnehafen. Grafik
  Nolde Emil Junge Mutter. Grafik
  Freddie Wilhelm Elefantia. Maleri


Foredrag og rundvisninger

Kunstmuseet på Brundlund Slot havde i 2008 16 rundvisninger. Tre aftener i februar og marts afholdt Ole Jul fra afd. i Tønder tre foredrag på Brundlund Slot med temaet: Rum i kunsten. Første foredrag var en gennemgang af barokarkitekten Andrea Palladio, den klassicistisk-romantiske tegner William Blake, den romantiske maler C.D: Friedrich den senromantiske og ekspressionistiske Auguste Rodin samt multikunstneren Pablo Picasso.

I andet foredrag fik vi en gennemgang af barokarkitekten Andrea Palladio, den klassicistisk-romantiske tegner William Blake, den romantiske maler C. D: Friedrich den senromantiske og ekspressionistiske Auguste Rodin samt multikunstneren Pablo Picasso.

Og i tredie foredrag gennemgik Ole Jul barokarkitekten Andrea Palladio, den klassicistisk-romantiske tegner William Blake, den romantiske maler C. D: Friedrich den senromantiske og ekspressionistiske Auguste Rodin samt multikunstneren Pablo Picasso.

Samme Ole Jul har afholdt kunsthistoriske kurser for Kunstmuseet i Tønders Venneforening. Anne Blond, Ole Jul og Ove Mogensen har holdt foredrag bl.a. på Tønder Gymnasium, i Kunstforeningen Vandtårnet i Toftlund, i Tønder Museums Venneforening, på Løgumkloster Højskole, Richard Haizmann Museum i Niebüll og Nolde Museet i Seebüll. Dertil kommer en lang række rundvisninger i Tønder afdelingen i de aktuelle særudstillinger og samlingsophængninger.

Publikationer: Katrine Kampe skrev en artikel til Årbogen og arbejdede med bogen om Jeppe Madsen Ohlsen.

Kunstmuseet i Tønder udgav i samarbejde med forlaget kodoji press Nanna Hänninen : recordings med tekst af Urs Stahel og på Museum Sønderjyllands Forlag Akseli Gallen- Kallela Grafik og illustrationer med tekster af Anne Blond, Ove Mogensen, Henrik Wivel, Inge Adriansen, Hilkka Søndergaard, og Heikki Malme. Ligeledes Tóroddur Poulsen Stensætninger med tekster af Ove Mogensen , Kinna Poulsen og Tóroddur Poulsen og Thomas Hornemann Sehtest/Sehstück/Sehwerk med tekster af Ove Mogensen, Lars Morell og Thomas Hornemann.

Anne Blond og Ove Mogensen: Kunstmuseet i Tønder & hullernes mysterium, i Under fælles hat. Sønderjyske museer 2008. Årbog for Museum Sønderjylland.

Anden formidling: I samarbejde med CFU-Aabenraa og UngKunstNu v./Rick Towle har der i 2008 været afholdt 4 kunstformidlingsarrangementer på Kunstmuseet i Tønder.

Eckersberg foredragsturne. Som et led i vores formidling af Museum Sønderjyllands Eckersbergsamling arrangerede Kunstmuseet Brundlund Slot en foredragstourné i samarbejde med Ribe Kunstmuseum og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg. Mag.art. Peter Michael Hornung og mag.art. Kasper Monrad holdt et dialog-foredrag som var meget velbesøgt alle steder, på Kunstmuseet Brundlund slot måtte en del tilhørere lytte fra et andet rum og vi sendte 75 gæster hjem uden foredrag. De 2 forfattere til bogen C.W. Eckersberg – dansk malerkunsts fader, Palle Fogtdal 2005, havde medbragt bøger til signering, som blev solgt blandt tilhørerne til favorabel pris. Forfatterne blev så begejstret for arrangementet, at de på stedet ønskede at gentage succesen.

Formidling til udstillingen OYTRR. Til udstillingen OYTRR med Jan Kofod Winthers luftfotografier udarbejdedes et formidlingsforløb til børnehaver, skoler, gymnasier og andre uddannelsessteder. OY-TRR er navnet på Jan Kofod Winthers fly. Men det var også navnet på udstillingen. Indholdet af formidlingen var dels rundvisninger i udstillingen dels særlige rundvisninger med fokus på mønsterjagt og skyggesjov. Luftfotografen og billedkunstneren Jan Kofod Winther viste sine billeder af Danmark set fra luften. Udstillingen var fotografier af naturens og kulturens spor i naturen set oppefra. Der var dyr, der kastede skygger på jorden, der var plovens spor i jorden, der var spor efter orkanen, der var helikopterspor. Der var boliger, skibe og motorveje. Der var optagelser fra Sønderjylland: Løjt Land set fra luften mm. Det var en rejse hen over Danmark i Jan Kofod Winthers verden set fra oven. Skolerne fik groft sagt tilbudt 2 ting med deres klasser. Det ene var mønsterjagt med blyant på papir. Formålet var at rette elevernes opmærksomhed mod et bestemt aspekt ved Jan Kofod Winthers billeder: Menneskets spor i landskabet. Specielt det gentagne spor, der danner et mønster. Mønsterdannelse er en basal formdannelse i naturen og i menneskets kulturer. Børnene elsker ofte selv at tegne mønstre. Eleverne gik på jagt i udstillingen med museets tegneplader, blyanter og papir og valgte selv det billede, hvor de kunne finde de mest spændende mønstre. Der var en anledning til at snakke om naturens mønstre i f.eks. skyer og vand og menneskets kulturmønstre f. eks. i form af plovspor og bygninger. Om sociale mønstre og de synlige spor i kulturen. (huse, landbrug).

Det andet tilbud eleverne fik, var at tegne skygger og mønstre ved oplevelser i et særligt rum. Vi lavede en rejse i luften over et mini-landskab af landbrugets dyr. Ved hjælp af projektører kastede dyrene skygger på papiret. Flere dyrs skygger var et synligt mønster. Skyggerne forandrede form alt efter lysets stilling. De kunne tegnes på papir. Eller eleverne kunne tage jeres digitalkamera med og lege Jan Kofod Winther i sit cockpit med et kamera. En chance for at lege sig ind i kunstnerens projekt og for at studere skyggernes liv på jorden og de mønstre, de danner, set fra oven.

OYTRR-formidling - Samarbejde med Det Sønderjyske Fællesdyrskue-Aabenraa. I forbindelse med Jan Kofod Winthers udstilling OYTRR, kontaktede vi Det Sønderjyske Fællesdyrskue, som rent fysisk finder sted helt tæt på Kunstmuseet Brundlund Slot. Mange af kunstnerens luftfotografier gengav motiver fra landbruget: Markernes pløjespor og sprøjtespor, køer på marken, levende hegn der omkranser markerne - alt set fra et fugleperspektiv, mente vi kunne interessere gæsterne på dyrskuet. Vi tilrettelagde derfor 2 familierundvisninger 31. maj 2009 og tilbød børnene særlige ting: Skyggeværksted og mønsterjagt med tegneplader og blyant. Der blev reklameret for slottets tilbud via plakater og udråb på dyrskuet.

Billedskolen har huset meget kunstformidling hen over året: 40 børn har modtaget billedkunstundervisning 12 ganger i foråret og 40 børn ligeledes i efteråret. Selvfølgelig og heldigvis er der et sammenfald mellem de 2 grupper af børn. 60 forskellige børn har modtaget undervisning og indføring i maleri, skulptur, grafik, både traditionel og eksperimenterende. Der var i 2008 knyttet 2 billedkunstnere til billedskolen, Mette Stærk og Bente Sonne. Blandt de mange opgaver børnene har været præsenteret for er følgende:

Altertavle til Ældrecenter Lergårdenen Aabenraa. I efteråret 2007 fik Billedskolen en forespørgsel fra lederen af det splinternye Ældrecenter Lergården på Høje Kolstrup. Opgaven lød på at lave en altertavle til plejecentrets multirum, som bl.a. skulle fungere som kirkesal. "Tavlen" skulle både være kirkelig og ikke kirkelig. Billedskolen løste opgaven ved at lade alle 40 børn male en personlig fortolkning af Noldes billede. Den Hellige Nat, 1912. Billedet er på en gang den hellige familie og sindbilledet på forældrelykken ved den førstefødte i enhver familie. Børnene arbejdede således med et billede af en af grænseegnens kendteste malere, kombineret med et personligt udvalg af mønstre fra mellemøstlige tæpper i baggrunden. En dominerende palet af røde farver kølet lidt ned af glasrammens brede sølvkant. Altertavlen med 40 børnemalerier bag glas blev afleveret inden jul som aftalt i 2007, men blev indviet, da alt var klart ved en gudstjeneste med børn fra billedskolen og beboere fra plejecentret i april 2008. Plejecentret Lergården ønskede en varm, imødekommende altertavle og blev meget glade for børnenes værker fulde af liv.

Billedskolen og litteraturfestivalen. Billedskolens elever har i hele foråret/eftersommeren 2008 desuden arbejdet med opgaver, der på den ene eller anden måde forholdt sig til litteraturfestivalen på Kunstmuseet Brundlund Slot 18., 19. og 20. september. Eleverne arbejdede med rumlige visualiseringer af ord, hvor både ordet som skulptur og illustrerende figurer indgik. Polykrome skulpturer, i bemalet og lakeret, ubrændt ler. Desuden blev der arbejdet eksperimenterende med bogformen som kunstnerisk objekt, forbindelser mellem ord og billede: Lange foldede, og bemalede billedbøger, hvor teksten indgik som et visuelt element, bogen vist som et skulpturelt objekt. Skulpturelle bearbejdninger af genbrugs bøger, med stemplede ord og bemalinger. Desuden viste eleverne figurative bogmærker fra eventyrets verden, små ekslibris, polykrome, skåret i og trykt fra en linoleumsplade, en vægudsmykning, som en farvesymfoni af bemalede træplader med tuschtegninger af dyr og dyrets navn trykt på med bogstav-stempler, og kagekasser med collager af samplede fabeldyr, menneske og dyr i et. Udstillingen vistes bl.a. i et af slottets tårne, og det første man mødte på vej op i tårnet var en installation på væggen over trappens trin: Sorte, teateragtige, papkasser med billeder og ord fra en indespærret verden, inspireret af slottets arrest.

Under Aabenraa Litteraturfestival tilbød billedskolen alle 3 dage workshop for alle: Sjov med Ord og Billede - en installation i parken. Alle kunne vælge et kort ord på 3-4 bogstaver. Desuden skulle ordet med visuelle detaljer pege på ordets betydning. Ordet skulle tegnes på hvidt tegnepapir i ca. A5 - A4 størrelse. Endelig blev ordet lamineret og ophængt i træerne umiddelbart foran billedskolen. Ordene blev ophængt i kæder med usynlig nylonsnøre. Ordene var bevidst holdt i hvidt, som slottet og festivalteltene, og de duvede i vinden, en bevægelig ord-installation i slottets park.

UngKunstNu i Billedskolen & Jeppe Madsen Ohlsen på museet. I samarbejde med CFU-Aabenraa og UngKunstNu tilrettelagde vi i første uge af sommerferien et forløb for børn og unge, med så stor interesse for billedkunst, at de havde lyst til at bruge en uge af deres ferie på at arbejde med det. Kunstnerne Rick Towle og Bente Sonne var tilknyttet de to grupper, den ene havde til huse i Nygadehuset, Aabenraa, den anden i Billedskolen, Kunstmuseet Brundlund Slot. Udgangspunktet for arbejdet i begge grupper var den sønderjyske billedkunstner Jeppe Madsen-Ohlsen, som vi i samme anledning arrangerede en ophængning af i et af museets tårnrum. I billedskolen arbejdede børnene blandt andet med Jeppe Madsen-Ohlsens billede: Granskov, udateret. De kopierede omridset af granstammerne over på et kulørt, grundet lærred med tusch og pen, men tilførte billedet elementer af eventyr fra egen fantasi i en palet af primære og sekundære farver.

Billedskolen har også haft besøg af voksne billedkunstelever, der har haft glæde af museets nærhed med inspiration fra den professionelle kunst. Forår og efterår 2008 har tre hold AOF elever fra Aabenraa modtaget undervisning i billedskolen. Og i november 2008 havde billedskolen besøg af Athelier-Reisen fra Kiel. 11 elever fra Sydslesvig modtog undervisning og besøgte museet over en weekend. Gruppen arbejdede blandt andet med C.W. Eckersberg, idet de på forskellig måde bearbejdede billedet: Landskab med Strikkende Malkepige fra ca. 1809.

Kunstmuseet i Tønder arbejder tæt sammen med Tønder Billedskole, der året i gennem benytter kunstmuseets særudstillinger og samlingsophængninger i sin undervisning. I december afholdes en julekoncert, hvor Billedskole, Kunstmuseum og Tønderkoret samarbejder om præsentation af kunst, musik og sang.

Andre arrangementer:Kunstmuseet Brundlund Slot blev der også afviklet mange store fællesprojekter, Det første fællesarrangement blev afholdt, da Den kongelige Ballet gæstede parken den 30. maj. Der havde Den Danske Bank sørget for gratis entré til balletten, og det benyttede mange sig af. Senere på sommeren kom Ringriderforeningens Tattoo og i august var museet vært for Aabenraa Middelaldermarked.

I efteråret løb den første Litteraturfestival i Aabenraa af stablen, som Kunstmuseet arrangerede i samarbejde med Aabenraa Kommune, Aabenraa Bibliotekerne, Statsskolen og Det tyske Bibliotek. Det sidstnævnte arrangement kom i stand efter mange års forberedelse og blev en realitet i forbindelse med det regionale Fyrtårnsprojekt i Aabenraa Kommune, som har til formål at arbejde med billedkunstens berøringsflader omkring Brundlund Slot.

Der har i årets løb været afholdt op mod 100 arrangementer på Kunstmuseet i Tønder. Dels afholder kunstmuseets venneforening og det kulturhistoriske museums venneforening en lang række arrangementer og dels en række andre foreninger og arrangører herunder bl.a. Tønderegnens Musikforening, Sønderjyllands Symfoniorkester, EUC Syd, Tønder Festivalen og Grå Guld Tønder. I samarbejde med det kulturhistoriske museum arrangeres hvert år sidste weekend i september Stolens Dag med udstillinger, foredrag og stolevurderinger. Endvidere vielser i Vandtårnets udsigtslokale og diverse aftenudlejninger af vandtårnet.

Arrangementer på Brundlund Slot:

Fredag den 30. maj: Danske Sommerballet i slotsparken ved Brundlund Slot i samarbejde med Sønderjyllandshallen og Aabenraa Kommune.

Fredag den 4. juli og lørdag den 5. juli begge dage kl. 21.00: Det Sønderjyske Tattoo i slotsparken. Arrangeret af Amtsringriderforeningen Aabenraa.

Den 9. og 10. august: Middelaldermarked arrangeret af middelalderlauget.

Den 18.- 20. september: Litteratur på slottet. Arrangeret i samarbejde med Aabenraa Bibliotekerne, Deutsche Büchereizentrale Apenrade, Aabenraa Statsskole og Aabenraa Kommune.

Søndag den 27. januar kl. 15.00: På Højskolen Østersøen, koncert med Trio Oprea i samarbejde med Højskolen Østersøen og Kunst- og Musikforeningen. Mihaela Oprea på violin, Susanne Cornelius på klarinet og Hanne Hokkerup på klaver.

9. maj: Skyttelaugets arrangement på slottet.

13. og 14. juni: Arrangement med titlen Jesus på Slottet arrangeret af præster fra Sønderjylland.

29. og 30. juni: Reception i forbindelse med Tattooet.

I samarbejde med Kunst- og Musikforeningen:

28. november: Gaffelmusikaften på slottet, med 65 spisende gæster som fik oplæsning, sang foruden en forrygende julebuffet.

Koncerter:

16. marts kl. 20.00: Koncert i Sct. Nikolai Kirke. Fødselsdagskoncert for Bach med Rapheëlis Consort. Martha Marie Knudsen på barokviolin, Svend Melbye på traversfløjte, Helle Sørensen på barkocello og Kristian Olesen på cembalo i samarbejde med Aabenraa Kunst og Musikforening.

Søndag den 5. oktober: Koncert med Trio Tre Træ på Brundlund Slot i samarbejde med Aabenraa Kunst og Musikforening.

9. november: Koncert på Brundlund Slot kl. 14.00. Madame Claude Trio. Pia Kaufmanas, fløjte, Ida Speyer Grøn, bratsch, Tine Rehling, harpe i samarbejde med Aabenraa Kunst og Musikforening.

27. august: Koncert med Duo Takamitsu, (Sted: Sønderjyllandshallen) i samarbejde med Aabenraa Kunst og Musikforening.

Museumsbus: I 2007 ansøgtes Landdistrikt puljen, dengang under Indenrigsministeriet, nu under Velfærdsministeriet, om 100.000 kr. til en museumsbus. Ansøgningen blev støttet af en udtalelse fra kulturkoordinatoren i kommunen, idet Sønderjylland generelt er et landbrugsområde og Aabenraa Kommune en landdistrikt kommune, hvor nogle skoler har dårlige muligheder for at benytte sig af museets tilbud via den offentlige transport. Vi søgte pengene til bussen i samarbejde med Aabenraa Museum, og i 2008 havde vi den glæde at modtage 75.000 kr. til et forsøg med gratis transport for skolerne til museerne i Aabenraa Kommune. Selve afviklingen af forsøgsprojektet vil dog først finde sted foråret 2009.


Bygge og udviklingsprojekter: Der blev også arbejdet med projektet, "Kulturen i Aabenraa" som handlede om at finde fælles fodslag med de kulturelle institutioner i byen og sammen definere udviklingsperspektiver for kulturinstitutionerne. I den forbindelse blev der i 2008 arbejdet med udførelsen af en masterplan. Året 2007 anvendte vi på at nedskrive kulturinstitutionernes fysiske udvidelsesbehov og ønsker for fremtiden, uden skelen til økonomiske begrænsninger. På Kunstmuseet Brundlund Slot er der et stort behov for plads, hvis man skal leve op til publikums forventninger om at kunne se særudstillinger og museets særegne samling af de sønderjyske kunstnere på samme tid. Der er også behov for publikumsfaciliteter i form af en mindre café og en foredragssal. Desuden er der behov for bedre magasinforhold og arkivplads. Sammenlagt vil en udvidelse af de fysiske forhold på Kunstmuseet Brundlund Slot forbedre museets muligheder for at udfolde museumsfusionens intentioner på kunstsiden, og arbejdet med udviklingsperspektiverne i 2008 har derfor været en særdeles frugtbar proces, som har afklaret de fysiske muligheder.


I forbindelse med Masterplanen arbejdede man med at vurdere, om det er realistisk og ønskeligt, at arbejde med området som et kulturelt kraftcenter. Niras konsulenterne fik til opgave at undersøge, om der på området omkring Brundlund Slot er plads nok til at bygge nyt. I 2008 blev masterplanen udarbejdet og godkendt i Aabenraa Byråd og danner nu grundlag for de videre drøftelser for kulturlivets udviklingsperspektiver.

Kunstmuseet i Tønder og Kulturhistorie Tønder har gennem 2008 i samarbejde med arkitekt Niels Frithiof Truelsen arbejdet med en eventuel kommende udvidelse af Museerne i Tønder med en ca. 600 kvm. tilbygning, der skal rumme udstillingsarealer for NORDISK DESIGN & KUNSTHÅNDVÆRK i tilknytning til Hans J. Wegner samlingen i Vandtårnet, samt caféområde, værksted, mødelokale og personale frokostrum. Endvidere vil der ved en tilbygning kunne etableres en skulpturhave for Svend Wiig Hansen.

Orla Madsen

 




pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·