logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Om museet
Protektor
Vedtægter
Organisation
Museets mission, vision værdigrundlag og mål
Arbejdsplaner
Fakturering
Årsberetninger
Ledige stillinger
Museets historie
Museets logoer
 
 
 
 

Årsberetning - 2006

Årsberetning - 2007

Årsberetning - 2008

Årsberetning - 2009

ÅRSBERETNING - 2010

 

Årsberetning - 2011

Årsberetning - 2012

Årsberetning - 2013

Årsberetning - 2014

Årsberetning - 2015

 


 

Efterårsferie 2009

Fællesfolder til efterårsferiens aktiviteter ved museets forskellige afdelinger.

Læs om aktiviteterne HER!

 
 
 
 
 
 
 
 
 

      årsberetninger      

Bookmark and Share


 
 

Sømandens Verden

Særudstilling på

Cathrinesminde Teglværk

"Sømandens verden -

                  Egernsund og Gråsten"


Juleplakat

Julens arrangementer på

Jacob Michelsens Gård

Kulturhistorie Aabenraa


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

MUSEUM SØNDERJYLLAND
ÅRSBERETNING - 2009

Som det fremgår af de følgende sider blev 2009 et meget travlt år for Museum Sønderjylland. Museet ligger spredt med store og små afdelinger rundt om i hele Sønderjylland. Afdelingerne dækker samlet set alle kategorier: arkæologi, historie/etnologi, naturhistorie og kunst – og herunder næsten alle de emner, der kan kommes på indenfor det sønderjyske område. Godt og vel – for nogle afdelinger spreder sig langt videre end til Sønderjylland. Gram lerets hvaler har således nærmeste paralleller i det store udland og kunstafdelingerne er heller ikke begrænset af de sønderjyske kulturgrænser. Arbejdet udføres dels i afdelingerne, dels (mindst lige så meget) ude i landskabet ved registreringer og undersøgelser af både arkæologiske kilder under jorden og endnu stående ofte yngre kulturarv (bl.a. bygninger) rundt om i landsdelen. Desuden foretages hvert år omfattende formidling af Sønderjyllands natur, historie og kunst udenfor museerne – der hvor de interessante emner findes. Denne "on the spot" formidling fylder meget i museets arbejde, og desværre er den en lille smule usynlig. Vi kan selvfølgelig tælle tilhørere ved byrundture, oldtidsmindeture  osv., men vi aner ikke, hvor mange, der læser vores informations- og formidlingstavler rundt om i Sønderjylland.

Bestyrelsen

Museets bestyrelse har i årets løb afholdt fire møder. Udover de nærmest faste punkter som budget og regnskab har bestyrelsen arbejdet med følgende emner:

Efterhånden som det stod klart, at den store plan for en flytning af museets kulturhistoriske afdeling på H.P. Hanssens Gade til et nyt museum ved Brundlund Slot næppe lod sig realisere indenfor en overskuelig årrække, arbejdede bestyrelsen videre med forskellige scenarier. I april afholdtes et møde mellem museets formand og næstformand og Aabenraa Kommunes borgmester og kulturudvalgsformand om sagen. Man enedes ved denne lejlighed om, at museet skulle blive på H.P. Hanssens Gade og mulighederne for at finde egnede administrationslokaler m.m. i Aabenraa skulle undersøges. Bygnignen på H.P. Hanssens Gade skulle herefter sættes i stand og nyindrettes over en årrække. I august dukkede imidlertid en anden mulighed op i og med, at Aabenraa Kommune foreslog af museet flyttedes til de større lokaler mere specifikt i bygningen Haderslevvej 1 - den tidligere CF-gård og det gamle domhus - som ejes af kommunen. Bestyrelsen besigtigede bygningen ved det sidste møde i 2009 og valgte at undersøge mulighederne for en flytning. Afdelingen udarbejdede nu, med hjælp fra museets bygningskontor og arkitekt Flemming Sørensen, en plan over bygningens istandsættelse og indretning. P.t. undersøges nu mulighederne for at skaffe finansiering til flytningen.

I begyndelsen af 2009 blev det via et mageskifte mellem Skov- og Naturstyrelsen og Tønder Kommune muligt at købe Møllerboligen i Højer. Herved ville museet dels kunne sikre bedre forhold for de ansatte og museets besøgende, dels sikre, at den helhed som møllerboligen og møllen med dens magasiner udgør midt i Højer, blev bevaret for eftertiden. Bestyrelsen vedtog, at købe boligen og købet realiseredes ved en fornem donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Boligen vil blive istandsat i 2010 og herefter anvendt til møder, undervisning og kontorer, ligesom lejemålet med Højer Lokalhistoriske Arkiv opretholdes.

Vedr. museets interne organisation diskuteredes forskellige tiltag, bl.a. en ny ledelsesstruktur og antallet af afdelinger i museet. Disse diskussioner vil fortsætte i de kommende år. Konkret godkendte bestyrelsen, at afdelingen Institut for Sønderjysk Lokalhistorie fra 2010 bliver en afdeling under Sønderborg Slot. Der er så meget sammenfald i disse afdelingers arbejdsområde, at en sammenlægning syntes på sin plads. Lokalemæssigt m.v. vil ISL dog stadig befinde sig på den nuværende adresse i Aabenraa, den daglige leder er stadig museumsinspektør Kim Furdal og afdelingen vil stadig stå for opbevaring af den digitale kulturarv i Sønderjylland, men organisatorisk ligger afdelingen og dens personale under afdelingen i Sønderborg. Strukturændringen har betydet, at ledergruppen er blevet en leder mindre.

Siden 1992 har museerne i Tønder været under næsten konstant ombygning. Kulminationen kom i 1999, hvor vandtårnet og det nye kunstmuseum blev indviet. Vi mangler imidlertid stadig en enkelt udbygningsfløj ved museet.  Bestyrelsen har i 2009 afsat midler fra anlægspuljen til at undersøge mulighederne for at realisere projektet.

De senere år har den arkæologiske afdeling i Haderslev lidt af akut pladsmangel. Her er mange ansatte, og faciliteterne lever ikke op til gældende arbejdsmiljøkrav. Siden 2003 har museet arbejdet med at få en tilbygning, der kan løse nogle af problemerne. Der var faktisk afsat midler på Sønderjyllands amts anlægsbudgetter, men midlerne blev ikke overført fra staten, da denne overtog forpligtigelserne. I 2009 viste der sig en billig løsning, der kunne løse problemerne. Haderslev Kommune satte Lindedal 11 til salg. Bygningerne ligger ganske tæt på den arkæologiske afdeling, og efter konsultation med en ejendomsmægler bød museet på bygningen. Vi fik den, og bygningen er nu ved at blive bygget om med værksteder, kontorer og medarbejderfaciliteter. Herved spares udbygningen på museet på Dalgade og, hvis der om nogle år er nedgang i aktiviteterne i afdelingen, kan den tilkøbte bygning sælges igen. Købet finansieres af museets anlægspulje.

Finansieringen af de store udstillingsforandringer på museets afdeling på Sønderborg Slot var også emne ved et af møderne. Bestyrelsen behandlede her en stor ansøgning, som museet sendte til A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Ansøgningen blev imødekommet med et stort beløb, som i de kommende år skal bruges på en mere tidssvarende nyindretning af Slottets permanente udstillinger.

Desuden har bestyrelsen godkendt samarbejdsaftaler med det tyske mindretalsmuseer i Sønderjylland og med Nationalmuseet, og den har  taget stilling til eller er blevet orienteret om en lang række andre større og mindre sager. På det sidste møde i november evalueredes bestyrelsesarbejdet de sidste tre år, ligesom der blev afstukket en række retningslinier, som den kommende bestyrelse kunne arbejde videre med. Museet bestyrelse er med udtagelse af en medarbejdervalgt repræsentant ren politisk udpeget af de respektive byråd og regionsrådet. Da der var valg til både byråd og regionsråd i efteråret 2009, ville det også betyde ændringer i bestyrelsen, alt efter fordelingen af poster i de respektive kommuner og regionen. Bestyrelsen fortsatte sit arbejde til den 23. marts 2010, hvor den nye bestyrelse, hvis medlemmer ses andetsteds på denne hjemmeside, tiltrådte.

Fra museets ledelse skal der lyde en varm tak til den afgåede bestyrelse for støtte, opbakning og interesse gennem de tre år, bestyrelsen fungerede. Heldigvis er det allerede nu klart, at flere af medlemmerne får lov til at tage en tørn mere for Museum Sønderjylland.

Samarbejdsaftale med Deutsche Museen Nordschleswig  og Nationalmuseet

Som nævnt i sidste års beretning har vi arbejdet med en samarbejdsaftale med det tyske mindretals museer i Sønderjylland om forskning, indsamling, bevaring osv. Aftalen, som vi mener er den første nogensinde, der er indgået mellem et offentligt museumsvæsen og et nationalt mindretals museum nogensinde, blev underskrevet ved en højtidelighed på Sønderborg Slot i januar 2009.

En anden meget omfattende samarbejdsaftale blev i efteråret indgået med Nationalmuseet i København. Begge aftaler – som er rammeaftaler – vil blive fyldt med indhold i de kommende år.

Bygninger

Udover ovenfor nævnte bygningskøb, planlagte nyopførelser, renoveringsarbejder osv. har museets bygningskontor arbejdet med en lang række sager i 2009.

Et af de større tiltag var indretningen af et helt nyt tekstilmagasin i Drøhses Hus, Tønder. Magasinet, der er etableret i den nyrestaurerede tagetage i det fredede hus, rummer nu de fleste af Kulturhistorie Tønders kniplinger og andre tekstiler i nyt magasininventar, samtidig med, at der er indrettet undervisnings- og møderum samt to forsker-arbejdspladser. Ombygningen og indretningen, der var udført af arkitekterne Steffen Søndergaard og Gorm Lindum, er finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Den omfattende tagrenovering på tørreladen Jomfru Petersen på Cathrinesminde Teglværk blev også færdig i 2009 og tagrenoveringen af Kunstmuseet i Tønder blev påbegyndt.

Endelig deltog afdelingen som bygherrerepræsentant  i den anden og endelige omgang restaurering af Dybbøl Mølle. Restaureringen blev gennemført ved, at parterne bag den fejlslagne restaurering i 2003-04 i 2008 indgik forlig om at bidrage til en "ommer". Desuden har BHJ-Fonden og Sydbanks Fond ydet generøse tilskud. Samtidig besluttedes det at gennemføre en fornyelse af møllens omgang og vinger mm. Næste skridt i "oprustningen" på Dybbøl Banke bliver restaureringen af møllens stuehus – et projekt som er finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Personalia (ledelsen)

I 2009 havde museet en stor udskiftning i ledergruppen. Således meddelte Flemming Roth i sensommeren 2008, at han pr. 1. marts 2009 ønskede at gå på pension og fratræde sin stilling som overinspektør og leder af museets naturhistoriske område og afdelingen i Gram. I Flemming Roth's tid, først som leder af først Midtsønderjyllands Museum (fra 15. april 1979), drevet af Sønderjyllands Amt og Gram Kommune, og fra 1. januar 2006 afdelingen og fagområdet Naturhistorie og Palæontologi under Museum Sønderjylland har området gennemgået en kæmpeudvikling.

Den første tid på Gram Slot var arbejdet for den unge botaniker præget af at opbygge udstillinger, sætte sig ind i administrationsarbejdet, skaffe penge til ansættelser, udgrave hvaler i Gram Lergrav, deltage i samarbejdet med de øvrige amtslige museer samt at være med i det landsdækkende netværk af naturhistoriske museer f.eks. i det daværende Statens Museumsnævn. Den røde tråd i hele Flemmings virke var at skabe et velfungerende museum med et for Skandinavien unikt speciale nemlig indsamling, bevaring, forskning og formidling af de næsten 10 millioner år gamle fossiler, især hvaler, fra Gram Teglværks lergrav. Det lykkedes langt hen ad vejen på Gram Slot, men kronen på værket var da det nye museum åbnede på den nuværende placering på Lergravsvej i 2003. Her skabte Flemming og co. et rendyrket naturhistorisk og palæontologisk museum med en unik placering ude midt i naturen, tæt på den geologiske lokalitet, hvor de verdenskendte hvalfossiler dukker op, samt et fagligt speciale, der rækker langt ud over landegrænserne. En imponerende indsats – intet mindre.

Flemming Roth's sidste arbejdsdag blev festligholdt den 26. februar 2009 med festforelæsning i de gamle lokaler på Gram Slot og reception med over 200 gæster, samt gaver og taler i de nye lokaler på Lergravsvej 2.

I januar 2009 meddelte administrationschef og vicedirektør Finn Degn, at han agtede at gå på efterløn den 1. juni 2009. Finn ville da være tæt på sin 62 års fødselsdag og ønskede mere tid med hustru, børn og børnebørn. Finn havde i 2006 haft 40 års jubilæum i det offentlige - heraf ca. 30 år i Sønderjyllands amt. Fra 1995 og indtil Museum Sønderjyllands dannelse havde de sønderjyske museer haft endda et meget tæt samarbejde med den daværende vicekontorchef i amtet. Han var chef for kultursekretariatet, som bandt museerne (og symfoniorkestret, teatrene og de øvrige amtslige kulturtilbud) sammen. Det blev et fantastisk samarbejde, som var vidt kendt (og misundt) i hele den danske museumsverden. Finn støttede museerne alt det, han kunne, og da det i 2003 blev frivilligt, om man ville opretholde amtsmuseumsrådene – og den sønderjyske museumsordning derved kom i fare – roterede hans meget kreative hjerne endnu hurtigere. "Hvorfor pive, hvis man måske kunne få noget godt ud af det"? Finn blev en af hovedarkitekterne bag fusionen Museum Sønderjylland. Hans fantastiske evne til at se muligheder frem for begrænsninger, til at gennemskue tal og budgetter og til at udnytte de administrative rammer - kort sagt hans kreativitet - kom i høj grad det nydannede museum til gavn. Fra marts 2006 blev Finn udpeget som administrationschef og vicedirektør for museet ved siden af, at han det næste næsten hele år fortsatte sit arbejde i amtet og i den egenskab dygtigt forhandlede det nye museums statstilskud hjem fra kulturministeriet. Sammen med en håndfuld medarbejdere byggede han herefter på rekordtid en slank men effektiv administration op om hele Museum Sønderjyllands mange aktiviteter. Finn skal have en meget stor del af æren for, både at det lykkedes at danne Museum Sønderjylland, og at museet næsten fra første dag fungerede som en god arbejdsplads med en velfungerende administration og ledelse.

Først i marts meddelte overinspektør Asser Amdisen, at han pr. 1. april havde fået nyt job som forstander på Ryslinge Højskole på Fyn. Asser blev i 2005 ansat som leder Aabenraa Museum og senere daglig leder af den afdeling, der her opstod i kølvandet på dannelsen af Museum Sønderjylland. Her var det ikke alderen, der "trykkede", men ønsket om et arbejde tættere på familien i Odense, samt et glødende ønske om at få lov til at formidle endnu mere, end der var mulighed for i Museum Sønderjylland.

Til de tre afgåede ledere skal der lyde en varm tak for alt det arbejde og al den kreativitet, de gennem tiden har lagt i det sønderjyske museumsvæsen. De to første ønsker vi et langt, godt og indholdsrigt otium, og den sidste alt godt på den nye arbejdsplads.

På museet i Gram konstitueredes museumspædagog Martin Abrahamsson som overinspektør og museumsinspektør Stefanie Robl Matzen blev konstitueret som overinspektør i Aabenraa. Begge påtog sig uden tøven opgaven, og begge har løst den på forbilledlig vis. De to stillinger blev opslået i løbet af 2009, således at begge stillinger kunne besættes primo 2010. Selvom stillingsbesættelserne reelt set burde stå i næste års årsberetning, er det i skrivende stund ingen hemmelighed at ny overinspektør indenfor naturhistorie og palæonotologi blev cand.scient og Ph.d. Mette Elstrup Steeman. Mette kommer fra en stilling som forsker på Statens Naturhistoriske Museum har netop intensivt arbejdet med Miocenperiodens fauna udfra fundene i bl.a. Gram Leret. Hun har blandt andet har skrevet sin Ph. D afhandling over lige netop den hval, som Flemming Roth, som nyansat museumsinspektør udgravede, 14 dage efter sin ansættelse i maj 1979. Mette Elstrup Steeman navngav den Uranocetus gramensis, i sin afhandling.

På Kulturhistorie Aabenraa blev det en "gammel" kending, der satte sig i chefstolen, nemlig museinspektør mag.art. Stefanie Robl Matzen, der siden 2006 har fungeret som anden inspektør ved afdelingen. Stefanie, der er uddannet på universiteter i Tyskland og Odense har bl.a. indgående arbejdet med afdelingens speciale – søfartshistorie.

Henrik Schou ansattes den 1. august som ny administrationschef og vicedirektør. Henrik har en lang karriere bag sig indenfor offentlig administration, først indenfor sundhedsvæsenet bl.a. som sygehusdirektør, herefter gennem en del år som vicedirektør i Bov Kommune og det seneste par år som direktør for arbejdsmarkedsområdet i Aabenraa Kommune.

Dette skifte i ledergruppen betød sammen med det forhold, at Kulturarvsstyrelsen udsatte indleveringen af den kommende nye fireårsplan til efteråret 2010, at direktøren udsatte den ændring af ledelsesstrukturen, der ellers var berammet til at finde sted 1. januar 2010. Baggrunden herfor er bl.a., at den ledelsesstruktur, der er bygget op i Museum Sønderjylland, har været virkelig god i hele indkøringsfasen. Museet er stadig en ny foreteelse, hvor det er vigtigt, at alle afdelinger trækker på samme hammel. Ledelsesmæssigt stiller det store krav i og med, at afdelingerne ligger geografisk vidt spredt over hele Sønderjylland. Vi skal således finde en struktur, der både tager hensyn til det bredere arbejdsområde - Sønderjylland overfor det mere lokale købstadsmæssige – men også samtidig sørge for, at der i afdelingerne findes ledere, der sørger for, at de beslutninger, der træffes i bestyrelse og ledelse loyalt føres ud i livet, og at arbejdet i øvrigt foretages på en høj kvalitativ måde.

Museet i tal

Museum Sønderjylland er med 2009 gået ud af sit fjerde driftsår. Der er fortsat tale om en forholdsvis ny institution og 2009 har som de tidligere år været præget af en vis usikkerhed omkring de budgetterede udgifter, hvor vi  i 2009 blandt andet har skullet tage højde for en budgetmæssig reduktion i de kommunale tilskud på godt 600.000 kr., samt usikre men helt sikkert vigende renteindtægter.

Som i museets første driftsår har der været ført en tilbageholdende udgiftspolitik med det formål at sikre et fortsat stabilt driftsgrundlag.

Et af formålene med etableringen af Museum Sønderjylland var så vidt muligt at undgå en omkostningstung administration og i stedet rette fokus og ressourcer mod museets basale funktioner som forsknings- og formidlingsinstitution. Det er vores opfattelse, at dette mål er fastholdt i 2009 med øgede museumsfaglige aktiviteter i afdelingerne til følge – bl.a. honoreret med et let stigende besøgstal.

Museets driftsgrundlag tilvejebringes i betydeligt omfang ved indtægter fra blandt andet de lovpligtige arkæologiske nødudgravninger (kap. 8 undersøgelserne). I 2009 har der været tale om væsentlige stigninger - over 40 % - blandt andet som følge af de meget omfattende udgravninger på "Bestsellergrunden" ved Haderslev og på den kommende motorvej til Als. I denne forbindelse er der sket en betydelig forøgelse af den arkæologiske medarbejderstab med deraf følgende yderligere hensættelser til feriegodtgørelse.

Museet har også i 2009 modtaget en række betydelige donationer eller tilsagn om sådanne fra en række fonde, som har gjort det muligt at renovere bygninger og nyindrette faciliteter for samlingerne i flere af museets afdelinger. Konkret er der modtaget ca. 2,4 millioner kr. i 2009 og givet tilsagn om betydeligt mere i de kommende år.

Regnskabsresultatet for 2009 viser overordnet en samlet udgift på 79 mio. kr. og en indtægt på godt 80  mio. kr. og dermed et samlet overskud på knap 1,2 mio. kr. før afskrivninger. Efter afskrivninger er der tale om et negativt driftsresultat på 54.000, kr. der overføres til 2010. Den tilsyneladende negative udvikling i årsresultatet skal bl.a. ses i lyset af, at der er hensat flere midler til feriepengeforpligtelse med ca. 1,9 mio.kr. ligesom der er forbrugt ca. 1,2 mio. kr. til øremærkede projekter.

I forhold til Dybbøl Mølle og Historiecenter Dybbøl Banke er der i 2009 truffet beslutning om, at der aflægges selvstændige regnskaber i kraft af deres status med egne bestyrelser. Denne disposition får flere steder betydning for museets samlede regnskab, når 2009 sammenlignes med 2008 regnskabet.  Omsætningen synes således mindre end i 2008, hvor disse to institutioners regnskab taltes med i den totale omsætning. Tælles de to institutioners omsætning med fås i 2009 en total omsætning på i alt 86 mio. i forhold til 80,5 mio. i 2008.

Sammenfattende er der tale om, at Museum Sønderjylland går ud af 2009 med en strammere økonomi end i tidligere år, hvilket naturligt giver anledning til, at ledelsen også i 2010 vil følge udviklingen og økonomistyringen nøje.

Nogle økonomiske hovedtal

 

 Indtægter

            2009

(eks. Historiecentret    og Dybbøl Mølle)

            2008

(inkl. Historiecentret

   og Dybbøl Mølle)

 §15 og §16

 tilskud fra staten

       32.689.462

       30.935.223

 Indtægter fra de

 fire sønderjyske

 kommuner inkl.

 anlægstilskud

       16.883.464

       16.782.138

 I alt

       49.572,926

       47.717.361

 Indtæger fra

 arkæologi, fonde,

 projekter, salg og

 entre.

       30.610.297

       32.944.172

 I alt

       80.183.223

       (ex. moms)

       80.661.533

       (ex. moms)

        

Besøgstal 2009

 

 Afdelinger

  Gæster

    2009

  Gæster

    2008

  Gæster

    2007

  Gæster

    2006

 Kulturhistorie 

 Sønderborg

   56.974

   56.705

   57.645

   56.660

 Cathrinesminde

 Teglværk

   26.285

   11.152

   29.546

   13.879

 Augustenborg Slot

        710

            -

            -

            -

 Historiecentret

 Dybbøl Banke

   46.385

   41.176

   42.820

   38.069

 Dybbøl Mølle

   12.835

   19.893

   18.201

   18.504

 Kulturhistorie/

 Kunst Tønder

   30.121

   27.665

   29.699

   29.450

 Højer Mølle

     8.559

     9.085

     7.653

     3.653

 Drøhses Hus

     2.043

     2.872

     5.925

     6.124

 Arkæologi Haderslev

     8.645

     8.945

   11.950

     9.360

 Slesvigske Vognsamling

     2.978

     4.289

     2.877

     3.791

 Ehlerssamlingen/

 Haderslev Bymuseum

     6.311

     6.909

     5.318

     6.080

 Kulturhistorie Aabenraa

     5.326

     7.428

     8.104

   10.880

 Jacob Michelsens Gård

     2.411

            -

            -

            -

 Kunstmuseet

 Brundlund Slot

   15.026

   20.669

   16.027

   16.098

 Naturhistorie Gram

     7.243

     6.467

     7.889

     7.194

 Hjemsted Oltidspark

   12.881

   12.882

   13.856

   13.077

 Oldemorstoft, Bov

     3.857

     3.583

   

 Udstillingen i Skærbæk

     1.212

        721

   

 I alt

 249.832

 240.441

 257.510

 232.819

 Foredrag og

 rundvisninger fortaget

 af museets 

 medarbejdere

 uden for museets

 fysiske rammer

   11.071

   14.921

   11.278

 

 

Fra Museum Sønderjylland skal der lyde en stor tak til de fire sønderjyske kommuner, til staten og til regionen for økonomisk støtte og i øvrigt på alle områder glimrende samarbejde i 2009. Der skal også lyde en stor tak til de talrige fonde, virksomheder og private som har støttet os med midler i året, der er gået, samt til alle samarbejdspartnere og brugere, som museet i øvrigt har været i kontakt med. Sidst men ikke mindst skal der også lyde en varm tak til alle medarbejderne og museets mange frivillige for aldrig svigtende engagement.

 


 

Naturhistorie og palæontologi

ved. MARTIN ABRAHAMSSON

Natur.dk

2009 blev året, hvor natur.dk's foreløbige skæbne blev afgjort. Over vinteren forberedte arbejdsgruppen sig på det stormøde, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet i fællesskab havde indbudt til. Den 25. marts mødtes repræsentanter for samtlige medlemmer af konsortiet bag natur.dk med repræsentanter for naturinitiativer på Internettet, forskere inden for naturfagsdidaktik, naturformidling og mange andre. En spændende dag, hvor natur.dk var det naturlige midtpunkt og hvor vi klart fik indtryk af, at der var stor tilslutning til idéen blandt fagfolk. Mange nye aktører sluttede sig til og tilsagde projektet såvel støtte, som ønsker om at deltage.

Det kom derfor som et chok, da Kulturarvsstyrelsen telefonisk i juni lod os vide, at der ingen bevilling ville komme. Begrundelsen var først og fremmest den økonomiske krise, men også manglende tiltro til værdien af projektet. Det mundtlige afslag fra de fem ministerier er aldrig blevet fulgt op af et skriftligt afslag – trods talrige rykkere.

Som konsekvens heraf er projektet stillet i bero indtil videre. Af konsortiets 13 medlemmer (bl.a. alle de naturhistoriske museer i Danmark, DMU og DMI)  har nogle meddelt, at man naturligt nok ikke p.t. har kræfter at lægge i det videre ansøgningsarbejde, og at man – bestemt forståeligt – vil bruge "krudtet" andetsteds. Det ærgrer os naturligvis og den 1. november 2009 fratrådte projektleder Wilhelm Fabricius projektet som lønnet medarbejder. Der arbejdes dog fortsat med en bevilling fra Friluftsrådet, således at artssektionen kan gøres klar. Dette arbejde udføres af SDU i Kolding og med projektleder og webdesigner som frivillig arbejdskraft.

Vi håber vi på et tidspunkt kan støve ideen af igen. En totalbeskrivelse af den danske natur ét sted, er en mangel for både undervisningssektoren og borgerne i Danmark. Ideen er således ikke død. Men den ligger meget stille for tiden. Det er ærgerligt, når der investeret fire års arbejde og vel næsten lige så mange millioner i form af projektmidler og især lønmidler fra Sønderjyllands amt, Haderslev Kommune, Kulturarvstyrelsen og Museum Sønderjylland.

Museet bistod i juni måned professor Henrik Breuning Madsen og Skov og Naturstyrelsen i arbejdet med at undersøge en "klimpe" i Stensbæk Plantage. Undersøgelsesarbejdet blev dokumenteret på video og, i samarbejde med Arkæologi Haderslev, blev der fremstillet en serie panoramabilleder af det totale profil i den gennemgravede klimpe.

Danekræ
To stk. danekræ blev i 2009 anerkedt fra Gram leret. Efter indstilling fra snegleeksperten Ingeman Schnetler blev en snegleskal af Spinucella reimersi fra Gram leret anerkendt som Danekræ, fundet året før af Erik Muurmaan fra Vojens og indleveret til bedømmelse i afdelingen. To skaller af en isopod (en havbænkebider) fundet af Jesper og Thomas Hansen blev ligeledes anerkendt som Danekræ.


Formidling
Afdelingen deltog i markeringen af 2009, som astronomiår med udstillingen, "Universet - din oplevelse". En lille mindeudstilling i anledning af 200-året for Darwins fødsel og af 150-året for udgivelsen af "Arternes Oprindelse" var opsat på museet

Vores prisvindende projekt "Stormflod på papir", som vandt årets kulturpris på 80.000 kr., udlovet af Region Sønderjylland - Schleswig, kulturbro, blev afviklet i Gram over to dage i efteråret med afdelingens faste udstilling og med særudstillingen "Fossil Art" som baggrund. Et tværfagligt kunst/natur projekt som blev udarbejdet i samarbejde med Naturzentrum Mittleres Nordfriesland i Bredstedt, Ung Kunst Nu ved Rick Towle, Kunstmuseet i Tønder og billedhuggeren Johannes Caspersen fra Flensburg. Projektet strakte sig over fem dage og involverede 234 danske og tyske elever fra 3 danske og 3 tyske skoler.

Afdelingen deltog i de fælles vinterferie- og efterårsferieaktiviteter i Museum Sønderjylland. Der var to TV-optagelser i årets løb og en filmoptagelse i forbindelse med afslutningen af formidlingsprojektet "jordihovedet".

Et mindre kulturbroarrangement sammen med Naturzentrum i Bredstedt blev tilgodeset med penge fra Region Sønderjylland-Schleswig og afvikledes i løbet af to dage på de respektive institutioner.

Der blev afholdt svampetur, vinterskovtur, morgenfugletur og klimaforedrag ved professor Tom Fenschel i samarbejde med Forening Norden, DOF og Museumsforeningen.

Museumsforeningen afsluttede i november årets arrangementer med et to-dages adventsmarked med over 450 gæster.

 


 

Arkæologi

ved LENNART S. MADSEN

Museum Sønderjyllands arkæologiske afdeling i Haderslev fortsatte i 2009 det meget høje aktivitetsniveau, der var blevet indledt i 2007. I Sønderjylland var hele året naturligvis præget af, at der var en økonomisk krise i gang, men motorvejsprojektet lagde beslag på mange kræfter, og samtidig blev året præget af den største samlede arkæologiske udgravning museet i Haderslev nogensinde har gennemført, nemlig undersøgelsen af et over 10 ha stort område ved Bramdrup, nordvest for Haderslev, hvor Bestseller-koncernen har planlagt at indrette sit nordeuropæiske centrallager. På udgravningssiden kom faldet i bygge- og anlægsaktiviteten, der ellers kom til at præge samfundet som helhed i løbet af 2009, derfor ikke til at spille den store rolle for afdelingen i Haderslev.

Afdelingen udfører de arkæologiske undersøgelser i henhold til museumslovens kapitel 8 i de fire sønderjyske kommuner, samt – på vegne af Museet på Koldinghus – i Kolding kommune. For at kunne udføre de mange prøvegravninger og egentlige udgravninger var der som tidligere år et stort antal ansatte i den arkæologiske afdeling. De allerede aftalte udgravninger for motorvejen, den store udgravning ved Bramdrup samt de større og mindre prøvegravninger og udgravninger, der skulle udføres ved for andre bygherrer bevirkede, at antallet af ansatte blev rekordhøjt i løbet af 2009. Vi var således i løbet af året oppe på et gennemsnit på omtrent 70 ansatte, men det samlede antal har naturligvis været en smule højere, idet enkelte studerende kun var ansat i kortere perioder. Det er en tydelig tendens igennem de seneste år, en tendens der forstærkedes i 2009, at antallet af arkæologistuderende, der bliver ansat på udgravningerne er faldende. De stadig stigende krav til de unge om konstant at være studieaktive, og de stadige begrænsninger i mulighederne for at få SU, har betydet, at de arkæologistuderende ofte kun har mulighed for at deltage i udgravninger i ferierne. Og det er simpelthen for kort en periode, til at museerne kan basere udgravningshold på en vis andel studerende. Det vil uden tvivl komme til at blive et problem for den kommende rekruttering til faget! De studerende får kun et meget kortvarigt uddannelsesgravning på studiet, og man risikerer om få år at udklække en helt stribe arkæologer, der kun har prøvet at grave i 14 dage.

I 2009 udførte afdelingen 36 prøvegravninger og 45 udgravninger. Hertil skal lægges, at der igennem hele året blev udført prøvegravninger på sideområderne til den i alt 28 km lange motorvejsstrækning mellem Kliplev og Sønderborg, dvs. de områder der bliver udlagt til tilslutningsveje, rastepladser, vandhuller mm. Disse tal dækker over undersøgelser, der havde en varighed fra en enkelt dag til flere måneder, ja for enkelte udgravningers vedkommende over ¾ år. Bemærkelsesværdigt er dog faldet i prøvegravninger. I 2008 udførte afdelingen 85 prøvegravninger og dette tal faldt til 36 i 2009. Det er her man kan aflæse den økonomiske krise! Der blev simpelthen ikke gennemført ligeså mange byggemodninger mv. i 2009 som der gjorde i 2008. Men dette til trods, så betød det store antal udgravninger, at omsætningen i afdelingen igen slog alle rekorder. Som det har været tilfældet siden 2002, udførte afdelingen også i 2009 de arkæologiske undersøgelser i Kolding kommune på vegne af Museet på Koldinghus.

Undersøgelser/indsamling

Årets udgravninger har som sædvanlig givet en lang række spændende resultater, hvoraf der i det følgende skal præsenteres nogle udvalgte, som sædvanlig i nogenlunde kronologisk rækkefølge.

Stenalder: Som omtalt sidste år blev der i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen til motorvejsprojektet udviklet en ny metode til at foretage forundersøgelser efter stenalder, idet de strækninger, hvor risikoen for at støde på bopladser fra stenalderen var størst, blev pløjet og plovfuren afsøgt for fund af bearbejdet flint. På denne måde blev der lokaliseret nogle interessante bopladser, hvoraf nogle stykker blev udgravet i 2009. Skovhus 1 på 4000 m² blev udgravet hen over vinteren. Her blev der fundet en del gruber fra maglemosekultur (ca. 9000 - 6400 f. Kr.), men også andre perioder var repræsenteret, bl.a. ertebøllekulturen (5400 f. Kr.) og især den efterfølgende tidlige bondestenalders tragtbægerkultur (4100 - 3400 f. Kr.). Nogle gruber fra ertebøllekulturen, samt et større område med et kulturlag indeholdende flintgenstande, heriblandt mange tværpilespidser fra ertebølle- eller tragtbægerkulturen er udgravet. Lokaliteten er opstået ved, at man som et led i datidens jagtcyklus gennem århundreder er vendt tilbage til det samme sted i kortere eller længere perioder.

Ved Kogang blev et område på 1200 m² udgravet. Flintfundene fra udgravningen på Kogang viste sig i overvejende grad at stamme fra den tidlige bondestenalder. Hele jægerstenalderen er dog repræsenteret på pladsen, men det meget mindre antal fund tyder på kortvarige ophold her. Der er fundet over hundrede tværpile, som både blev brugt i ertebølle- og tragtbægerkulturerne. Fundene tyder på, at man her har opholdt sig længere tid ad gangen. Der er således i højere grad tale om en sæsonboplads end om en jagtstation.  Sammen med en tidligere undersøgt lokalitet, Årtoft, viser disse to bopladsfund, at området omkring Bjerndrup Mølleå har været et vigtigt område igennem det meste af stenalderen.

Herudover blev der indleveret et antal gode stenalderfund, som folk havde gjort rundt omkring i den sønderjyske muld. Her skal særligt nævnes en del af en kniv, udført i den meget sjældne røde flint fra Helgoland og fundet i nærheden af Ubjerg, hvor der gravedes ud til snæbel-projektet.

Bronzealderen er ikke helt så hyppigt repræsenteret. De store gravhøje er enten fredede eller stort set helt bortpløjede, og bønderne boede i enkeltgårde, så deres bopladser er betydeligt sværere at finde end den senere jernalders ofte ganske store landsbyer. I de forskellige udgravninger på motorvejen dukkede der hist og her et hus fra bronzealderen op, men den store bronzealderudgravning i 2009 blev undersøgelsen af en byggegrund til et staldkompleks ved Over Jernhyt. Her undersøgtes et meget velbevaret hus, der var 33 m langt og 8 m bredt. Det var ved to skillevægge delt op i tre rum.  Der er tale om et såkaldt "tvilling-hus". I rummene mod såvel øst som vest fandtes der samlinger af jordovne, hvilket viser, at begge rum har tjent til beboelse. Midterrummet har antagelig været brugt både som stald og lade. Huset var treskibet og væggene bulbygget, som det kendes fra bl.a. bulladerne. Vurderet ud fra antallet af stolper i gavlene, hører huset nok hjemme i en yngre del af ældre bronzealder, det vil sige mellem 1300 – 1100 f.Kr. Karakteristisk for bronzealderen er, at man ofte ofrer to økser, to halsringe, to lurer osv., man anlægger dobbelt grave og bygger dobbelthøje. Nu kan vi altså også dokumentere dobbelthuse, beregnet for to familier. Dette er et interessant fænomen og er måske i virkeligheden det første skridt hen mod etableringen af de første landsbyer, som dog først dukker op i begyndelsen af jernalderen ca. 500 f.Kr.

Syd for det store hus lå endnu et hus, men af en ganske anden type. Dette hus var lidt over 20 m langt og 6 m bredt og således betydeligt mindre. Det var også treskibet, men væggene var sat i væggrøft. Der fandtes ingen jordovne. Den slags huse er yderst sjældne, og det er faktisk først det tredje af sin slags i Sønderjylland. De to andre blev fundet i begyndelsen af 90'erne ved Brunde nær Rødekro. Husene stammer fra begyndelsen af yngre bronzealder (900 – 800 f.Kr.). Det er uden tvivl en krisetid i yngre bronzealder med en voldsom tilbagegang i befolkningstallet til følge, der forklarer hvorfor huse fra denne tid er meget sjældne.

I begyndelsen af jernalderen omkring 500 f.Kr. begynder man at organisere sig i landsbyer, og det er derfor heller ikke overraskende, at fundene nu begynder at optræde i større mængde. På tre lokaliteter er der undersøgt anlæg, der hidrører fra den periode af jernalderen, der ligger før Kristi fødsel.

Ved Lundsbjerg lige uden for Aabenraa blev der i forbindelse med en større byggemodning undersøgt adskillige velbevarede langhuse, som kan dateres til perioden omkring overgangen mellem yngre bronzealder og førromersk jernalder (700 – 300 f. Kr.). Spredt mellem husene fandtes en række større og mindre aktivitetsområder. De har fortrinsvis været brugt til at hente ler til huse og keramik og efterfølgende til at deponere affald i. I adskillige af gruberne er fundet overordentligt store mængder potteskår. Det meste stammer fra tidlig førromersk jernalder (500-300 f. Kr.). Et par af gruberne skilte sig ud ved at være meget dybe, med lodrette sider og flad bund. Her var der udover lerkarskår også mange hvidbrændte knogler, som kan bidrage med oplysninger om tidens husdyrhold. Endelig viste en lille gravplads sig at bestå af 6 begravelser (urner). Desværre var urnerne for nedpløjede til at kunne dateres, ligesom der heller ikke blev fundet gravudstyr. Om der oprindeligt har været flere begravelser er usikkert.

Ved Fredsted på nordsiden af Haderslev Dam undersøgtes en lille landsby fra de første par århundreder af jernalderen. Der udgravet 8 treskibede langhuse med delvis bevarede væggrøfter. Det samme hus har været genopført på samme sted op til tre gange. Der har højest været tre samtidige gårde, men det svarer til en lille landsby. Ud fra de fundne skår er bebyggelsen antagelig anlagt i starten af førromersk jernalder (500-350 f.Kr.), men det er først i den mellemste del af førromersk jernalder, at der bliver tale om en landsby. Det er bemærkelsesværdigt, at nogle af de nyudgravede hustomter nærmest var anlagt med den ene halvdel liggende ud i et vådområde. Et af husene udmærkede sig desuden ved, at der var indrettet en stenbygget ovn i vestenden. Fra ovnrummet førte to luftkanaler ud til ydervæggene, hvilket må have gjort ovnen mere effektiv. Den slags anlæg er yderst sjældne og er i Sønderjylland foreløbig kun kendt fra den lidt yngre landsby ved Galsted. Mellem husene er der fundet store systemer af lertagningsgruber, som efterfølgende er fyldt op med affald fra husholdningen. I disse gruber er der fundet store mængder af lerkarskår, kværnsten, knusesten og trækul, men desværre kun skørbrændte dyreknogler. Blandt lerkarskårene skal fremhæves de ganske mange fragmenterede ildbukke.

I 2008 udgravedes store dele af en landsby, Tinggård Vest på Sundeved, fra den sene del af førromersk jernalder, perioden omkring år 0. Den blev fundet første gang i forbindelse med naturgasprojektet i 1980'erne og ved udgravning af motorvejstraceet i 2008 undersøgtes dele af den forholdsvis store landsby. Der udgravedes indenfor motorvejstraceet godt 30 huse, der kan tilknyttes 5-6 samtidige gårdsanlæg. I 2009 fortsatte denne udgravning, idet et større tilslutningsanlæg til motorvejen lå lige ved landsbyen, således at endnu mere af den kunne fremdrages. Landsbyen blev nu næsten dobbelt så stor, idet der nu er lokaliseret godt ti gårdsanlæg. Samtidigt kunne det konstateres, at ingen af de undersøgte huse var af den såkaldte "Oster Rönfeld-type", den slags huse som anglerne byggede. Det er ellers en egn, hvor anglerne ganske få årtier senere er massivt tilstede, så vi får nu en chance for at komme nærmere på en nøjagtig datering af anglernes fremtrængen til Sundeved.

Hele spørgsmålet om anglerne og deres stadig voksende indflydelse på Sundeved i de første århundreder efter Kristi fødsel er et af de områder, som der uden tvivl vil komme megen ny viden om i kraft af de mange udgravninger, som museet i disse år gennemfører i forbindelse med motorvejsprojektet. En meget stor del af de udgravninger, der udføres i motorvejstraceet, berører landsbyer fra de første fire til fem århundreder efter Kr.f.  Da der er stor forskel på, hvordan den oprindelige befolkning og anglerne byggede deres huse og gårde, vil analysen af de mange udgravningsresultater, der skal finde sted i de kommende år, utvivlsomt komme til at gøre os meget klogere på netop dette aspekt af ældre jernalders historie i Sønderjylland. Landsbyerne fra denne periode, der er blevet udgravet i 2009 - det drejer sig om 9 lokaliteter - skal ikke nævnes særskilt her, men på en af dem, Møllested Bro I, lykkedes det også at lokalisere en gravplads til en bebyggelse. Den lille bebyggelse bestod af spredtliggende gårde, og nogen egentlig landsbystruktur kan ikke erkendes, men nogle af de tilhørende gravpladser blev undersøgt. Der udgravedes omkring 40 urner.  De døde var blevet kremeret på store ligbål, hvorefter de hvidbrændte knogler og det personlige udstyr blev lagt i urner af vidt forskellig størrelse. Urnerne fordeler sig på tre gravpladser med henholdsvis 5, 9 og 20 begravelser. Resten lå enkeltvis fordelt over det meste af området. Gravpladserne afspejler antagelige større og mindre familiegrupper og er på den måde et spejlbillede af, hvordan gårdene lå. Nogle urner var fantastisk velbevarede fra rand til bund, mens andre var næsten helt bortpløjede. Ud over det personlige udstyr i form af knive, bæltespænder og dragtnåle indeholdt flere af urnerne våben. De fleste krigere var bevæbnet med skjold, spyd og lanse. En af krigerne skilte sig dog ud ved også have haft et sværd. Om netop dette lille samfund har været orienteret mod Angler-riget mod syd eller den stammeopdelte Over Jersdal-kreds mod nord, kan endnu ikke vurderes.

Længere fremme i yngre jernalder, perioden efter ca. 400 e.Kr., begynder der at blive længere mellem landsbyerne. Det er dog lykkedes at udgrave enkelte lokaliteter også fra denne periode i 2009. Den ene fandt sted som den sidste del af en større undersøgelse i forbindelse med et industriområde på Hammelev Nørremark vest for Haderslev. Her har afdelingen tidligere udgravet flere gårdsanlæg fra ældre germansk jernalder og undersøgelsen i 2009 frembragte to gårde, som er samtidige med de tidligere udgravede gårdsanlæg (4.-5. årh. e.Kr.). De to gårde ligger imidlertid separeret fra den tidligere undersøgte landsby og må betragtes som satelitgårde til den. Denne iagttagelse bekræfter billedet af bebyggelsen på den tid, som en landsbybebyggelse omgivet af spredt liggende enkeltgårde. Dette understreger vigtigheden af udgravningen af store sammenhængende flader. De giver nemlig et meget mere nuanceret billede af jernaldersamfundet, end "frimærke"-udgravningerne, der kan give anledning til alt for forsimplede tolkninger. Det ene gårdsanlæg var noget specielt, idet der blev påvist spor efter såvel hegn som økonomibygninger, men selve hovedhuset var der ingen spor efter. Enten er det bygget på en måde, som ikke har efterladt sig spor i undergrunden, eller også nåede man aldrig at bygge det, hvad grunden så end kan være: sygdom, krig eller andre ulyksaligheder.

Ikke langt fra denne landsby, ved Fredsted, undersøgtes en større gård, som kan følges gennem to faser. Gården bestod af et treskibet langhus, som i den ældste fase var mindst 27 m langt og godt 5 m bredt. Tværspændet mellem de tagbærende stolper var overraskende smalt, og huset er på mange måder typologisk svært at indpasse. Der fandtes intet daterende materiale i stolpehullerne, men gården antages foreløbig at stamme fra perioden omkring 600.

Efter adskillige ombygninger blev huset flyttet mod syd. Det blev forlænget, så det det nu var 31,5 m langt. Bredden forøgedes også en smule. Huset skal antagelig dateres til yngre germansk jernalder – formentlig i slutningen af 600-tallet. Den præcise datering af disse huse må dog afvente resultatet af 14C-dateringerne.

Nordvest for de to hovedhuse fandtes yderligere to treskibede langhuse, som har afløst hinanden. Generelt for de undersøgte huse er, at der kun er fundet ganske få lerkarskår, og de er alle ukarakteristiske. Såvel huse som hegn har været hærget af ild og fra stolpehullerne er udtaget et omfangsrigt, makrofossilt materiale, som bl.a. vil blive brugt til 14C-dateringer.

Disse gårde fra yngre jernalder på nordsiden af Haderslev Dam giver anledning til at gennemgå fundene gjort ved afdelingens store udgravning nordvest for Bramdrup, nogle ganske få kilometer nord for Hammelev og Fredsted. Her kan udviklingen af en landsby fra ældre til yngre jernalder følges.

Længst mod syd på det store areal fandtes en større bebyggelse fra ældre romersk jernalder (0-200 e.Kr.). Den bestod af mindst 6 gårde, som har været anlagt som en rækkelandsby med hver sin indhegning. Gårdene bestod typisk af et hovedhus, som har været indrettet med beboelse mod vest og stald mod øst. Hertil kommer en eller flere økonomibygninger i form af firstolpeanlæg og hegnslader. Sidstnævnte er med til at definere og adskille gårdsanlæggene fra hinanden. Antagelig er der tale om en landsby af nogenlunde samme type, som er udgravet ved Galsted i begyndelsen af 1990'erne. Lignende landsbymiljøer er partielt udgravet rundt omkring i Sønderjylland, men Bramdrup-landsbyen er først den anden, som det har været muligt at udgrave i sin helhed. Der er derfor tale om et vigtigt komparativt materiale, som kan bidrage til at belyse forskelle og ligheder. Desværre blev landsbygravpladsen ikke lokaliseret, men fund fra huse og gruber viser, at det nok var jævne bønder, som boede her ved Bramdrup. Antagelig har der været et par krigere, som har beskyttet landsbyen. Fundene består fortrinsvis lerkarskår. Noget af keramikken har været fint sortglittet, men hovedparten udgøres af den noget grovere husholdningskeramik. Blandt skårene skal nævnes et kar med en speciel form og ornamentik, som antyder, at det måske stammer fra langobardernes område syd for Elben. Det vidner om, at selv jævne bønder kunne have forbindelser, som rakte langt ud over nærområdet.

På overgangen mellem ældre og yngre romersk jernalder (ca. 200 e.Kr.) skifter bebyggelsen fuldstændig karakter. Nu lå gårdene ikke længere samlet i en landsby, men spredt som enkeltgårde. Hvor mange af disse enkeltgårde, som har eksisteret samtidig er vanskeligt at afgøre på nuværende tidspunkt. Det er dog tydeligt, at der er tale om en længerevarende bebyggelse, som nok rækker ind i 4-500-tallet. Om bebyggelsen har været kontinuerlig gennem hele tidsrummet, er dog endnu usikkert. Det er dog sikkert, at husene efterhånden blev længere. Mellem 30 og 40 m er ikke ualmindeligt mod de ældste huses 15 – 20 m. Selv om der fortsat er tale om treskibede huse, så er de tagbærende stolper sat på en ny måde, nemlig i moduler i beboelsesenden og tætstående i staldenden. Flere af gårdene har været afgrænsede af sadeltagshegn, en hegnstype der er karakteristisk for perioden 200-500 e.Kr. Karakteristisk for sadeltagshegn er dels, at de er åbne ind mod gårdspladsen, og dels, at de er tagoverdækkede.

Særlig interessant var et lille vådområde syd for et af gårdsanlæggene, fordi det viste sig at være en lille lokal helligmose eller offerplads. Spredt over flere kvadratmeter af mosen fandtes et stort antal glas- og ravperler, smykkefragmenter af sølv, en enkelt jernkniv og et stort antal lerkarskår af så vel den grove husholdningsvare som den fint sortglittede vare.

Der er her tale om et nyopdaget aspekt af offerskikken i yngre romersk jernalder, som foreløbig kun er dokumenteret på ganske få steder. Der kendes således en enkelt lokalitet fra vadehavsområdet nær Ribe og en fra Sjælland. Ca. 4,5 km sydøst for denne gård ligger Ejsbøl Mose, hvor der på samme tid, som gården eksisterede, blev ofret store mængder af våben. Våbenofferfundene afspejler antagelig nogle af de kampe, som fandt sted i forbindelse med bl.a. den tidlige rigsdannelse. Mens våbenofferfundene må betragtes som samfundets kollektive ofringer, så tilhører den lille offermose syd for gården privatsfæren. Det er vel tænkeligt, at nogle af de bønder, der boede ved Bramdrup sammen med folk fra Hammelev, Hammelev Nørremark og Louisegården lige nord for Haderslev, alle samtidige landsbyer, har deltaget i disse kampe og vel også været aktører i de efterfølgende offerceremonier.

Indtil for ganske få år siden var det opfattelsen, at de store offermoser lå i befolkningstomme områder, men det har den nyeste forskning bl.a. udgravningen i Bramdrup modbevist. Hermed bliver de mange nye bopladsfund en vigtig brik i analysen af, hvem der stod bag de store våbenofringer.

Et andet nyt aspekt, som Bramdrup-udgravningen har afstedkommet, knytter sig til jernudvindingen. På området er der udgravet tre jernudvindingsovne, som har stået under tag. Normalt bliver jernudvindingsovnene fra denne tid betragtet som engangsovne, men det kan næppe være tilfældet med ovnene fra Bramdrup. De har antagelig været brugt flere gange. Det har været en kilde til undren, at når vi har undersøgt jernudvindingsovne i de østlige og centrale Sønderjylland, så har de som regel været opbrudte, mens vi mod vest finder ovne med en sammenhængende stor slaggeklump. Ved Bramdrup er det første gang, vi har fundet tagoverdækkede ovne, og dermed har kunnet sandsynliggøre, at der er tale om en anden ovntype. Jernudvindingen har således foregået på en anden måde i det østlige Sønderjylland end i det vestlige. Spørgsmålet er nu: Hvorfor? Bramdrup-udgravningen har bidraget med væsentlig ny om den tidlige jernudvinding. I de kommende år vil der antagelig blive initieret flere forskningsprojekter omkring den tidlige jernudvinding med afsæt i den viden, vi har indsamlet i Bramdrup.

Brakteat       Brakteat

Bramdrup-brakteaten.

Endelig skal et helt specielt fund fra Bramdrup, som også knytter til yngre jernalder, omtales. Det drejer sig om en såkaldt brakteat. Ordet "brakteat" er latinsk og betyder tyndt guldblik. Guldblikket er prydet med et billede, som er fremkommet ved brug af en matrice. Forsiden fremstår i ophøjet relief.  Guldskiven er omgivet af to, snoede, glatte randtråde. Oprindelig må brakteaten have været forsynet med et ophængningsøsken. Bramdrup-brakteaten er en såkaldt D-brakteat, hvis motiver udelukkende er stærkt stiliserede dyr. Dyrets hoved består af et øje med en takket øjenbrynsbue og et næbformet mundparti. Den båndformede krop slynger sig i S-form. For- og baglemmerne er flettet ind i kroppens mønster. Den er fremstillet inden for tidsrummet 500-540. Brakteaterne har antagelig været båret som værneamuletter af personer med høj status. Brakteater indgik bl.a. i fornemme halssmykker sammen med eksempelvis glasperler, som det kendes fra det fornemme skattefund fra Skodborg nær Rødding. Her er der utvivlsomt tale om et kvindesmykke. De snoede, glatte guldtråde langs randen er særlig typisk for brakteater, som er fremstillet i det syd- og vestlige Jylland samt Nordtyskland. Der kan derfor næppe være tvivl om, at den nye brakteat er fremstillet i en overskuelig nærhed af fundstedet. De sydskandinaviske brakteater er fundet spredt over store dele af Europa. Især i Kent og Sydøstengland er der fundet mange D-brakteater. En forklaring herpå er, at det var hertil jyder, angler og saxer udvandrede netop på tid, brakteaterne blev fremstillet. Der er stor lighed mellem den nyfundne brakteat og brakteater fundet ved Skodborg og Bevtoft. Den eneste stempelidentiske brakteat er dog fundet i Skåne. Det var ikke hvem som helst, som kunne fremstille disse amuletter. Antagelig fremstillede man det antal, man skulle bruge, hvorefter matricen blev destrueret. Den, der fremstillede brakteaterne, kunne nu bruge dem til at værne om sig selv og sine nærmeste eller som en særlig fornem gave. Det er første gang, vi kender det præcise fundsted for en brakteat, og vi har nu mulighed for at undersøge fundkonteksten. I den sammenhæng er det interessant, at fundstedet blot ligger 4 km fra Simmersted, hvor der i 1945 blev fundet en fornem sølvskat, som kan dateres til perioden omkring 450 e.Kr. Med landsbyerne i Hammelev, Haderslev og Bramdrup, samt de fine skattefund fra området er der mere og mere der tyder på, at området nord og vest for Haderslev blev et lokalt rigdomscenter i midten af 200-tallet – et rigdomscenter, der naturligvis må ses i sammenhæng med våbenofringerne i Ejsbøl Mose.

Den anden betydningsfulde del af udgravningerne ved Bramdrup vedrører en bebyggelse fra den tidlige middelalder. Det er en meget omfangsrig bebyggelse, idet den i alt bestod af 48 huse, som fordelte sig på 10 gårde. Middelalderbebyggelsen kan ikke betragtes som totaludgravet, idet prøvegravningen har vist, at der også ligger gårde i den strimmel mellem udgravningsfeltet og motorvejen, som ikke skal udgraves. Det er dog indtrykket, at størstedelen af bebyggelsen er udgravet. Udgravningen bekræfter det generelle billede, at middelalderbebyggelser er uhyre omfangsrige. Kun sjældent bliver der gennemført projekter som berører så store dele af en hel landsby, som det er tilfældet ved Bramdrup. Den eneste middelalderlandsby, som kan anses for totaludgravet ligger ved Hyrup (kaldet Østergård) ca. 25 km sydvest for Bramdrup. Her er landsbyens udseende dog fuldstændig anderledes. Ved Bramdrup er gårdene anlagt på mere eller mindre markante højninger, som er adskilte af vådområder. Ved Østergård at landsbyen opstået som resultatet af gentagne arvedelinger af én storgård. Der er intet, som tyder på, gårdene ved Bramdrup er blevet delt. Dette gør det sandsynligt, at landsbyen – hvis middelalderlige navn vi ikke kender - kun har eksisteret i forholdsvis kort tid, hvorefter den blev nedlagt og i stedet dannedes de tre torper: Bramdrup, Rovstrup og Moltrup.

En af gårdene skiller sig ud ved at være betydeligt større end de øvrige. På denne gård findes et meget specielt hus. Stolpehullerne var særdeles dybt nedgravede og antyder, at huset kan have haft to stokværk. I grundplan har huset været inddelt i 3 rum som det kendes fra nogenlunde samtidige palatier. Mod vest findes et vindfang eller evt. en trappe op til første sal, som i givet fald har været et salsrum beregnet for repræsentation. Indretninger som den her beskrevne kendes dels fra Østergård, dels fra andre samtidige palatier og dels fra det lidt ældre Bayeux-tapet. Fra Valdemars jordebog fra ca. 1241 ved vi, at kongen ejede jord i Bramdrup. Det er derfor fristende at opfatte denne noget specielle gård, som den gård kongen ejede og at det specielle hus som hans repræsentationsbolig, når han var på gennemrejse.

Som det er typisk for den tidlige middelalder, har nogle af hovedhusene haft buede vægge og udskud, men der findes også hovedhuse med mere rette vægge. Øjensynligt har det ikke været nødvendigt med toftehegn for at adskille gårdene. Her har vådområderne været tilstrækkelige. I tilknytning til disse vådområder er der fundet 3 brønde, hvor træforingen var bevaret. Foreløbig er det lykkedes at datere træ fra storgården. Det viser, at gården ikke kan være ældre end 1130'erne. Den foreløbige vurdering er, at landsbyen blev grundlagt i midten af 1100-tallet og var i brug til efter midten af 1200-tallet.

Hele udgravningen ved Bramdrup er nu under bearbejdning, og den vil komme til at spille en meget stor rolle i forskningen både indenfor jernalder og middelalder i de kommende år.

I de senere år har afdelingen undersøgt rigtigt mange landsbyer fra den ældre del af middelalderen. Udover de spændende resultater fra Bramdrup, skal to andre lokaliteter, der har givet gode fund fra middelalderen, nævnes her.

I forbindelse med en planlagt udvidelse af Hvinderupgård ved Christiansfeld, blev der foretaget undersøgelser, der viste, at netop denne gård kan føre sine rødder helt tilbage til vikingetiden. Store dele af en gård fra sen vikingetid (975-1000) blev nemlig udgravet her. Gården bestod af et hovedhus, som har meget tilfælles med de såkaldte Trelleborg-huse, blot mangler det de skrå støttestolper uden for væggen. Huset er treskibet med to sæt indre, tagbærende stolper. Væggene er tydeligt krumme, hvilket viser, at taget har haft "svineryg". Det vil sige, at tagrygningen har været tydeligt opadbuet. Denne konstruktion bruges fortrinsvis på de større gårde og signalerer, at ejeren har høj status. Øst for huset findes en række af nord-syd-orienterede økonomibygninger (stalde, lader mm). Disse huse markerer den østlige afgrænsning af toften. Den sydlige afgrænsning markerede sig ikke, men har utvivlsomt befundet sig indenfor udgravningsfeltet. Gården fortsætter mod nord og mod vest uden for det udgravede område. Gården fra vikingetid fortsætter i tidlig  middelalder (1000-1200), hvor de gamle bygninger afløses af nye. De treskibede huse bliver nu erstattet af tværremshuse, dvs. huse uden indre tagbærende stolper. Vægstolperne står nu parvis over for hinanden i sæt og er forbundet af tværremme eller bindebjælker. Det treskibede konstruktionsprincip, som ellers havde været enerådende i mere end 2500 år, måtte nu vige for bindingsværk-konstruktionen. Mod øst fandtes en vognport, ligesom huset har udskud, små tilbygninger parallelt med væggen. Den slags huse er herremandshuse og er således med til at understrege den status gården må have haft allerede i vikingetiden. Mod øst er gården afgrænset af et hegnshus, og mod nord fandtes et ø/v-orienteret tværremshus, som har så dybe stolpehuller, at man må overveje om det har haft flere stokværk. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at såvel hovedhuse som økonomibygninger ligger omtrent de samme steder i vikingetid og tidligmiddelalder. Det er med til at understrege, at de to gårde beskriver et kontinuerligt udviklingsforløb, som antagelig har fortsat frem til vore dages Hvinderupgård. Undersøgelsen har vist, at Hvinderupgård blev grundlagt som en stormandsgård i den sene vikingetid, og denne status havde gården også ind i middelalderen.

Udgravninger øst for Vejstrup kirke i Sjølund har givet endnu nogle indblik i en meget stor landsby fra vikingetid og ældre middelalder, vel den landsby, der oprindeligt fik navnet Vejstrup. Fra vikingetid fandtes der 4 grubehuse og dele af to treskibede langhus, antagelig hovedhuse i to gårde. Grubehusene repræsenterer værkstedhytter, som har ligget på aktivitetsområder inde på gårdenes tofter. Blandt fundene kan nævnes tenvægte og dele af vævevægte, som tyder på, at de har tjent som vævehytter. Et stort ø/v-orienteret langhus, som muligvis har et lille udskud ved den nordlige langvæg mod vest dateres til tidlig middelalder. Det er gårdens hovedhus og mod vest er der afdækket en økonomibygning. I et kloaktracée mod syd er der påvist spor efter yderligere to økonomibygninger. Antagelig berører anlægsområdet dele af mindst to gårde fra middelalderen. I kloaktracéet fandtes også en større nedgravning med middelalderkeramik, som måske er en kælder i tilknytning til et langhus. Da der imidlertid er tale om et meget smalt tracé uden mulighed for udvidelser, kan dette spørgsmål først afklares i forbindelse med en eventuel senere undersøgelse.

Ved slutningen af året oplevede afdelingen så det, som vi ikke havde oplevet i adskillige år. Frosten ramte landet og 14 dage før jul var det ikke længere muligt at udføre arbejde i felten. Og det skulle vise sig at vare i en rum tid.

Fredede fortidsminder

I august 2007 underskrev museet en aftale med Kulturarvsstyrelsen om på styrelsens vegne at varetage tilsynet med de fredede fortidsminder i de fire sønderjyske kommuner samt i Kolding og Fredericia kommuner. Ved tilsynet skal det kontrolleres, at beskrivelsen af fortidsmindet stemmer, at der ikke er foretaget indgreb i fortidsmindet eller i den beskyttede 2-m zone rundt om fortidsmindet, ligesom der skal foretages en nøjagtig indmåling af anlægget med moderne GPS-udstyr. Afdelingen skal samtidig på Kulturarvsstyrelsens vegne foretage genbesigtigelser af fredede fortidsminder i forbindelse med sagsbehandling, og desuden er afdelingen indblandet i styrelsens sagsbehandling af overtrædelser af bestemmelserne om beskyttede diger. Med Fredericia, Kolding, Aabenraa og Tønder kommuner har afdelingen desuden indgået aftale om at kontrollere 100-m zonen, når vi nu er der alligevel, og om at hjælpe kommunerne med at udarbejde plejeplaner og forslag til nye skilte. Haderslev og Sønderborg kommune har ikke ønsket at deltage i denne ordning. I løbet af 2009 blev der besøgt godt 400 fredede fortidsminder, foretaget en del genbesigtigelser samt lavet en del skriftlige vurderinger af sten- og jorddigers kulturhistoriske værdi. Ud af de 400 fortidsminder, var der problemer ved et sted mellem 10 og 20 %, alt fra ganske små ting til større overtrædelser af museumsloven. Desuden måtte det konstateres, at rigtig mange fortidsminder trænger til en kærlig hånd for ikke at blive totalt ødelagt af træer og anden bevoksning. I de kommuner museet dækker, findes der i alt 2191 fredede fortidsminder. Heraf er 1115 i privateje, 659 ejes af staten og resten er krigergrave. I 2009 var museet desværre udsat for, at der var så store problemer med det elektroniske udstyr Kulturarvsstyrelsen har stillet til rådighed for tilsynet, at det reelt ikke kunne benyttes. Styrelsen inddrog i løbet af sommeren udstyret fra alle de ti museer, der udfører tilsynet, og det blev ikke leveret tilbage i 2009. Alt måtte udføres på papir, og næsten ingen oplysninger kunne videresendes til Styrelsen. Der resterer altså en meget stor pukkel af administrativt arbejde, der nødvendigvis vil komme til at udsætte processen i adskillige måneder!

Registrering

Som nævnt sidste år havde Rigsrevisionen i 2008 beordret Kulturarvsstyrelsen til at sørge for, at de arkæologiske museers samlinger af oldsager blev registreret elektronisk og var tilgængelig for offentligheden indenfor en fem års periode. Kulturarvsstyrelsen beordrede derefter – ikke overraskende – de arkæologiske museer til straks at få det ordnet!!!! Dette er lidt problematisk, idet der ikke rigtigt er udviklet et velegnet registreringssystem for oldsager, men i lyset af Rigsrevisionens klare udmelding må REGIN blive det program, hvor afdelingens samling på flere hundredetusinde arkæologiske genstande indtastes. Derimod må det fællesmuseale MUD-program, et elektronisk program udviklet af de arkæologisk arbejdende museer i Danmark til udarbejdelse af fundberetninger, udgravningsdokumentation, blive det registreringsprogram, der skal benyttes for alle de genstande, der indsamles i fremtiden. I den sidste ende kommer alle museets oldsager til at kunne opsøges på den hjemmeside, der hedder Museernes Samlinger. I 2009 fik afdelingen netop fra Kulturarvsstyrelsen en bevilling, så museets bestand af oldsager indsamlet i perioden 1888 – 1979 (den såkaldte "gamle oldsagsprotokol") kunne registreres elektronisk. Protokollens oplysninger blev indscannet og lagt på nettet af firmaet KONKAT i Århus. Afdelingen har overfor Kulturarvsstyrelsen bedyret, at den retrospektive indtastning af alle afdelingens oldsager vil være afsluttet indenfor fem år og med den gamle protokol indscannet er vi et godt stykke af vejen!!

Forskning

Igennem året blev der fortsat arbejdet på de projekter, der var igangsat i tidligere år. Museumsinspektør Anne Birgitte Sørensen kunne i løbet af året gøre sit arbejde på manuskriptet til bogen om middelalderbebyggelsen ved Østergård nær Hyrup så færdigt, at det kort ind i 2010 blev sendt til fagfællebedømmelse. Museumsinspektør Silke Eisenschmidt har i et samarbejde med Archäologisches Landesmuseum på Gottorp arbejdet med at færdiggøre en publikation af vikingetidsgravene ved Hedeby. Projektet blev færdiggjort i løbet af året og afventer en bogudgivelse i 2010. Afdelingens flerårige projekt med fokus på C14-dateringer af hustomter hovedsageligt fra jernalder, vikingetid og middelalderfortsatte igennem året. Hovedsigtet med projektet er at udvikle en statistisk holdbar metode til datering af huse, dvs. hvor mange prøver skal dateres, hvilke former for trækul og eller frø skal man benytte etc. for at være statistisk nogenlunde sikker på at få dateret netop det hus, man ønsker dateret. Samtidigt er det håbet, at vi kan nærme os en datering af hustomter, der ikke er afhængig af den traditionelle typologi, der synes at være behæftet med væsentlige mangler og fejlslutninger. Projektet startede med et antal analyser i 2007 og 2008 og blev afsluttet med en meget velbesøgt konference om emnet i foråret 2009. Desuden påbegyndte afdelingen i slutningen af 2009 redaktionsarbejdet på en bog om udgravningerne ved Tønderhus, samt på Niels Sterums store værk om Løgum Kloster. Begge disse bøger skal udkomme i 2010. I løbet af året var museumsinspektør Per Ethelberg desuden beskæftiget med at skrive flere artikler til bogen "Wealth and Prestige", en analyse af de rige grave fra sen romersk jernalder på Østsjælland, udgivet af Museet på Kroppedal.

I sensommeren indledte museet et tæt samarbejde med Nationalmuseet, Museet på Gottorp Slot, Moesgård, Kulturarvsstyrelsen og Selskabet for Nydamforskning om problemerne i Nydam Mose. Dele af mosen er dækket af en dug, som skal holde de for træoldsager meget skadelige padderokker i ave, men dels ser det ikke ud til, at dugen effektivt kan holde planterne nede, dels ved man faktisk ikke over hvor stort et område, en evt. dækning skal finde sted. I 2009 planlagde styregruppen for projektet det videre forløb, bl.a. et forsøg med at foretage geomagnetiske målinger, der skal finde sted i 2010. Det er håbet, at disse målinger vil kunne fortælle, hvor der stadig findes oldsager i mosen, således at bevaringen her kan ske på et mere sikkert grundlag end det foreliggende.

Formidling

Igennem året fortsatte afdelingen den succes, det havde været i 2008 at arrangere en sommerferieaktivitet for børn med titlen: I arkæologens fodspor. Over nogle dage kunne børn i alderen 7 – 15 år, fordelt på to aldersgrupper, lære at arbejde som arkæolog. I år blev arrangementet udvidet, så det også blev arbejdet med arkæologiske emner i vinterferien og i efterårsferien. Ved premieren på filmen "Nat på Museet II" i biografen åbnede museet i samarbejde med Kosmorama i Haderslev for museet, så at publikum efter forestillingen kunne komme til rigtig "nat på museet". I 2009 deltog afdelingen i Forskningens Døgn med åbent hus på flere udgravninger, og endelig holdt afdelingen i efteråret et offentligt arrangement, hvor en række af afdelingens udgravningsledere fortalte om årets fund.

Mindeord

Tidligere museumsinspektør, mag.art  Erik Jørgensen døde den 31. marts 2009. Erik blev født  i 1941 i Sdr. Stenderup ved Kolding. Efter studentereksamen læste Erik Forhistorisk Arkæologi ved Københavns Universitet. Han studerede ved den kendte arkæologi professor C.J. Becker og var i studietiden en af Beckers faste udgravningsassistenter. I 1970 kunne Erik skrive magister på visitkortet og fik stilling som museumspædagog på Haderslev Museum. Stillingen manglede dog noget af det Erik brændte allermest for, nemlig udgravningerne, så efterhånden drejedes fokus mere og mere over på denne del af faget. Erik var en af Danmarks dygtigste udgravere. Hans orden på udgravningsfelterne var legendarisk og en stor del af de yngre kolleger, som gennem årene har gravet i Sønderjylland, har bogstavelig talt været i mesterlære hos Erik. Her var tingene i orden, ikke et græsstrå eller en jordknold blev tolereret på de altid perfekte udgravningsfotos. Det blev til utrolig mange store og små udgravninger især i Sønderjylland. Årupgård gravpladsen ved Gram med mere end 1500 grave – alle smukt dokumenteret i mindste detalje - er en af hovedpladserne, men også stenaldergravene og samlingspladsen ved Lønt gjorde Erik kendt og anerkendt – også uden for Danmark.

Selvom Erik gennem årene havde hele oldtidens mange tusinde år som sin arbejdsmark, var det især stenalderens kulturhistorie og døderitualer og ældre jernalders gravskik og kronologi, der interesserede ham. Allerede i 1973 udkom monografien  Hagebrogård - Vroue – Koldkur, hvor Erik beskrev en ikke tidligere erkendt gravtype fra yngre stenalder og i samme bog fik sat styr på en række andre kulturhistoriske problemer i denne periode. Erik mestrede faget i alle detaljer fra udgravning og bearbejdning til den tungere forskning, hvor fundene blev sat ind i en større sammenhæng. Det sidste så vi på fornem vis i stenalderafsnittet i bogen "Det sønderjyske landbrugs historie" . Forskningen blev formidlet både i lærde skrifter og i mere populære tidsskrifter som Skalk og mere lokalt i årbogen: "langs fjord og dam", hvor en artikel om oldtidsminderne i Øsby sogn blev udgivet i 2009. Erik satte meget stor pris på fagets folkelighed, bl.a. gennem amatørarkæologien. Således var Erik gennem mange år museets leder af dette vigtige felt. Han afholdt studiekredse i oldtidens kulturhistorie, foretog rekognosceringer i landskabet og gennemførte talrige udgravninger i spidsen for Sønderjyllands Amatørarkæologer.

 


 

Historie og etnologi

ved PETER DRAGSBO

Planlægning og satsningsområder – Seminarer og samarbejder

Ligesom resten af Museum Sønderjylland arbejder også de historisk-etnologiske afdelinger stille og målbevidst frem mod en stadig større grad af helhed og fællesskab i arbejdet med forskning, indsamling, bevaring, registrering og formidling. Et af de vigtigste arbejdsredskaber i samarbejdet er de fireårige arbejdsplaner, fordi de på en gang tvinger os til at se arbejdet i tidsperspektiv og sammenhæng, samtidig med, at de undervejs forpligter os på at holde linjen.

I 2009 er en del af "søjlens" møder derfor brugt til at formulere ønskerne til den næste fireårsplan 2010-14, først og fremmest gennem beskrivelse af de store og små forsknings- og undersøgelsesprojekter, som afdelingerne vil udføre. På det første søjlemøde 13. januar diskuteredes køreplanen for arbejdet; på det næste møde 16. april var der brainstorming for idéer, og på mødet 6. oktober kunne søjlens medlemmer godkende en foreløbig skitse til fireårsplanen. I dette arbejde har vi også skullet indføje museets nye og kommende samarbejdsrelationer, dels det faste samarbejde med Deutsche Museen Nordschleswig, som blev indgået i slutningen af januar, dels samarbejdsaftalen med Nationalmuseet, som blev indgået i efteråret. Især aftalen med Nationalmuseet forpligter museet til at formulere forskningsprojekter med nationalt og internationalt perspektiv.

I årets løb har søjlen også, i lyset af Kulturarvsstyrelsens kommende satsningsområde om velfærdssamfundets kulturarv, drøftet Museum Sønderjyllands muligheder og ønsker på dette område. I første omgang planlagde søjlen at afholde et fagligt seminar om "Sønderjylland og velfærdssamfundet", som løb af stabelen 10. februar 2010 med både interne og eksterne faglige indlæg. Seminaret skulle bidrage til at afklare vores fagligt-metodiske holdninger til det store temakompleks, hvor Museum Sønderjylland bl.a. har nogle særlige tilgangsvinkler i form af mødet mellem to nationalstater og deres forskellige løsninger og veje til den europæiske velfærdsstat.

I løbet af 2009 har der også inden for museet været afholdt to andre spændende seminarer: Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Aabenraa afholdt 20. - 23. maj en international konference i Aabenraa-Flensborg med titlen Rethinking the Maritime Museum. Developments – Perspectives – Challenges. På konferencen drøftede indlægsholdere fra bl.a. Finland, Tyskland, Belgien og Danmark nye perspektiver for de maritime museer inden for temaer som Artefacts, Stories, Tourism og Heritage. Og Museum Sønderjylland – Cathrinesminde Teglværk afholdt 2. oktober det første danske teglseminar om teglproduktion og teglhandel gennem middelalder, renæssance og nyere tid. Udgangspunktet var bl.a. en erkendelse af, at vi trods mange års indsamling af de enkelte teglværkers historie, ved relativt lidt om selve "flensborgstenens" oprindelse og udbredelse i tid og rum. Ved seminaret pegedes på muligheder for ny viden både fra bygningsarkæologi og fra nye naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder, hvor man bl.a. gennem analyse af teglets magnetiske følsomhed vil kunne bestemme ikke alene alder, men også oprindelsessted.

2009 var også året, hvor det med finansiering fra hhv. Museum Sønderjyllands forskningsfond, Kulturarvsstyrelsen og Syddansk Universitet lykkedes at etablere museets første universitet-museum Ph.D.-stipendium i et samarbejde mellem Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot og SDU – Institut for Grænseregionsforskning. Det treårige stipendium, der blev opslået i maj 2010, skal handle om en komparativ undersøgelse og analyse af folkeafstemningerne efter Første Verdenskrig. Med udgangspunkt i folkeafstemningerne i Slesvig 1920 skal der foretages undersøgelser af de øvrige folkeafstemninger mellem bl.a. Polen - Tyskland, Østrig - Ungarn og Østrig - Jugoslavien, og der skal her ikke blot ses på det politiske forløb, men også på brugen af kultur, religion, myter og national symbolik i den gensidige agitation. Samtidig var det også i 2009, at startskuddet lød til det store Interreg IVa-projekt, "Mindretalsliv/ Minderheitenleben", som med et samlet budget på over 5 mio. kr. blev igangsat i august. Projektet, der er resultatet af et unikt samarbejde mellem de nationale mindretal og flertalsinstitutioner på begge sider af grænsen, skal gøre grænselandets nyeste historie efter 1950 konkret og aktuel gennem indsamling, dokumentation, interviews, der efterfølgende skal formidles i bøger, udstillinger på de to mindretalsmuseer og Sønderborg Slot, medie- og undervisningsmateriale mm.

På udstillingsfronten kan især nævnes, at Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot i september kunne åbne endnu en del af opbygningen af nye permanente udstillinger i form af udstillingerne om Sønderjylland som hertugdømme og de slesvigske og holstenske hertugslægter fra middelalderen til 1800-tallet, støttet af en række fonde, bl.a. Augustinus Fonden. Samtidig har museets afdelinger i høj grad taget hul på formidlingen af landskabet, land eller by. Ikke mindst har Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Tønder gennemført en række vellykkede busture i marsklandskabet nord og syd for grænsen, ligesom afdelingen har fortsat sine populære markvejsvandringer, kulturhistoriske byvandringer mm. Afdelingen er derfor bl.a. blevet bedt om at bidrage til en film om markveje i Vestsønderjylland til brug for Kulturministeriets kulturpolitiske topmøde i september 2009!

Også afdelingerne Museum Sønderjylland – Dybbøl Banke og Cathrinesminde Teglværk har for alvor taget fat i den digitale tidsalders muligheder for at formidle de historiske fortællinger uden for murene med gps-baseret mobilguidning med bevillinger til hhv. en ny "Rute 1864" til 1864-krigens steder på Als og Sundeved og en videreudvikling af "Industrimuseum Slesvig" med formidling af de mange "stationer" nord og syd for grænsen. Udviklingen er i fuld gang og vil blive efterfulgt af lignende guider til landbrugshistorien, bygningskulturen, byvandringer mm., som publiceres på både museets hjemmeside og i "Historisk Atlas Syddanmark".

Også landbrugsmuseet Oldemorstoft er gået i gang med de nye muligheder med forberedelse af projektet "Landbrugsmuseet i det 21. århundrede – med SmartPhone og vandrestøvler", der sigter på at få de besøgende ud i det sønderjyske landbrugslandskab på jagt efter både de historiske kulturspor og mærkerne efter landbruget i naturen. Desuden er afdelingens museumsinspektør Mie Ellekilde sammen med museumsinspektør Anne Marie Overgaard, Højer Mølle, blevet valgt som tovholdere på Museum Sønderjyllands vegne for det regionale projekt "Historisk Atlas Syddanmark", der i de kommende år vil give mange nye muligheder for at formidle punkter, ture og vandringer i landskabet. Og endelig har fagfolk fra alle museets afdelinger været involveret i at levere historier til Kulturarvsstyrelsens nye website "1001 fortællinger" (lanceret april 2010).

Forskning og undersøgelser

På Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Tønder har forskningen i 2009 især været knyttet til udstillingen om Tønder Statsseminariums historie fra 1920 til lukningen i 1989. Seminariet, der var Nordens ældste, oplevede gennem årene en bevæget udvikling, præget af modgang og lukningstrusler, men også kampgejst og vilje til overlevelse. Seminariet gik i 1920 ind i den nye tid med erfaringer og alsidig bagage fra mange forskellige styreformer som først tysk åndsinstitution, derefter dansk, så todelt seminarium og så preussisk, inden det ved Genforeningen blev dansk statslig læreanstalt.

På Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot så vi i 2009 en foreløbig afslutning på museumsinspektør Inge Adriansens mangeårige arbejde med danske mindesteder og monumenter, da manuskriptet til værket "Danske erindringssteder – monumenter, mindesmærker og mødesteder" lå trykklart ved årets slutning. Samtidig afsluttedes mange års inddatering af monumenter og mindesten på den landsdækkende database www.monument.dk med registreringen af mindesmærker for de slesvigske krige på Als og Sundeved.

Derudover har året været præget af igangsætningen af Projekt Mindretalsliv/Minderheitenleben, et samarbejde mellem Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot (der fungerer som leadpartner og projektledelse), de to nationale mindretal, repræsenteret af Sydslesvigsk Forening og Bund Deutscher Nordschleswiger og deres museer og arkiver, Danevirke Museum, Deutsches Museum Nordschleswig, Det danske Centralbibliotek: Studie- og Arkivafdelingen, Archiv- und Forschungsstelle samt Kulturstiftung Schleswig-Flensburg. I 2009 igangsattes projektets første fase med indsamling, dokumentation og interviews. Etnologen Anna Buck har med en videofotograf fulgt en lang række store og små begivenheder og fællesskaber i grænselandet, mens de to indsamlingsmedarbejdere, Ruth Clausen og René Rasmussen, har opstøvet en lang række interessante og symbolske genstande fra mindretalslivet i det 20. århundrede. Desuden har de to arkiver gennemført interviews med typiske mindretalsmedlemmer, udført af fhv. journalist ved DR-Syd, Flemming Nielsen. Siden efteråret har projektet formidlet sine resultater både gennem næsten ugentlige artikler i Flensborg Avis og Der Nordschleswiger, skrevet af projektets medarbejdere, gentagne "offentlighedsmøder" med god tilslutning samt via hjemmeside og Facebook. I løbet af efterår-vinter 2010-11 udkommer  to bøger, og der åbnes nye udstillinger på de to mindretalsmuseer. Samtidig vil hjemmesiden blive opbygget som kildemateriale til bl.a. undervisning. Ud over det gode samarbejde på tværs af nationalitet og grænse er projektet også et fint eksempel på målrettet samtidsindsamling og -dokumentation i dialog med befolkningen.

Indsatsen ved Museum Sønderjylland – ISL var i 2009 præget af overinspektør Kim Furdals to forskningsprojekter. Det første var frikøbet til Ribe Bys Historie, som udgives 2010 i forbindelse med byens 1300-års jubilæum, hvor Kim Furdal skulle bidrage med et større forskningsbaseret afsnit om Ribes bystyre og sociale forhold 1850-2009. Det andet var projektet om "Lokalhistorien mellem hjemstavnshistorie og topografisk historie – lokalhistorie som kulturel praksis" med en forskningsorlov, finansieret af Kulturarvsstyrelsen. Dette projekt undersøger lokalhistorien som et kulturfænomen på lige fod med f.eks. afstemningsfester, idrætsforeninger eller barselsstorke. Projektet tager udgangspunkt i en tese om, at hjemstavnen og stedet med globaliseringen er kommet til at spille en stadig større rolle for mange mennesker, og prøver at give et svar på, hvorfor vi får mere hjemstavn med mere globalisering.

 

Publicering

Museum Sønderjylland nyder godt af to stærke traditioner – hos medarbejderne for at publicere og hos befolkningen for at læse om historien. Også i 2009 er der derfor udgivet et væld af artikler og bøger, snart i lokalt regi, snart i forskningsmiljøerne.

Ved Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Tønder har overinspektør Elsemarie Dam-Jensen bl.a. skrevet artikler om Tøndersølv i Ribe Stift i Ribe Stifts årspublikation 2009 ("Zu Gottes Ehre und Ihrem heylsamen Brauch.."), og om sønderjysk sangbogshistorie og pastor Jacobsens sommerhuskoloni ved Lakolk på Rømø i Sønderjysk Månedsskrift. Mens museumsinspektør Inger Lauridsen i månedsskriftet har skrevet om "Digegrevens Hus" i Tønder, om håndarbejdsundervisningen i folkeskolen til jubilæumsbog om Skals Håndarbejdsskole og en beretning om "Glæden ved Vongshøj" til en fødselsdagsbog for Ny Carlsbergfondets direktør, Hans Edvard Nørregaard-Nielsen samt udgivet "De sønderjyske frimenigheder og deres kirker" i Kulturmiljørådets serie om sønderjyske kulturmiljøer.

Årbogen for Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, som udgives sammen med Historisk Samfund for Als og Sundeved, var i 2009 Inge Adriansen & Peter Dragsbo: Lokal-, regional- og rigshistorie gennem 100 år, og handlede om museets historie. Spændende var ikke mindst afdækningen af, hvordan museet ved starten blev en kastebold i den nationale strid, men hvor det især på grund af museets unge leder, Jens Raben, lykkedes at gøre museet i Sønderborg til en af de få platforme, hvor danske og tyske kunne mødes i gensidig tillid. Også Jens Rabens evne til loyalt at gennemføre ændringen til et museum i Danmark må imponere. Siden har museet, trods lejlighedsvis turbulens, udviklet sig til et vigtigt forskningsmiljø og en uomgængelig samarbejdspartner i regionale, nationale og internationale sammenhænge.

I 2009 har museumsinspektør Inge Adriansen desuden skrevet adskillige artikler om erindringssteder, bl.a. om Skamlingsbanken og Knivsbjerg i "Nordelbingen" 2009 og om Jellingstenen i Grænseforeningens tidsskrift, "Grænsen". Og overinspektør Peter Dragsbo har bl.a. publiceret sine studier af grænselandets kulturmøde i arkitektur og byggeskik i artiklen "Nieder mit Italien, hoch Mögeltondern" i Nordelbingen 2009. Og endelig bidrog Peter Dragsbo med et stykke om Inge Adriansen til bogen "Historiens ildsjæle", hvortil også Inge Adriansen skrev om en anden dansk museumsperson.

Ved Museum Sønderjylland – ISL har Kim Furdal bl.a. skrevet om boligbyggeriet i Aabenraa 1920-60 i "Historier fra Bybakken" og om den sønderjyske infrastruktur i artikler om kommunevejene i Haderslev Amt 1920-53 og den store vejplan 1921 i "Sønderjysk Månedsskrift", hvortil Kim Furdal også har skrevet adskillige anmeldelser, og endelig har Kim Furdal fungeret som redaktør for den sydslesvigske lærer, Horst Hoops erindringer, publiceret i "Sønderjyske Årbøger" 2009.

Den vigtigste publikation fra Museum Sønderjylland – Cathrinesminde Teglværk var årbogen for 2009, Kirsten H. Clausen & Torben Vestergaard: "Ånden på værket. Virksomhedskultur på Jes Christiansens sønderjyske højspændingsværk" – et resultat af det foregående års indsamling og undersøgelser. Forfatterne har desuden skrevet om værket i månedsskriftet, hvor Kirsten Clausen ligeledes har skrevet artikler om "Tordenguden Thor og den tæmmede elektricitet" samt gennemgået de lokalhistoriske årbøger 2008.

Endvidere deltager museets medarbejdere i en del redaktionsarbejde. Kim Furdal fungerer således som redaktør af "Sønderjysk Månedsskrift", og redaktionen af dette, der er et af Danmarks historiske tidsskrifter med et oplag på 2.500 eksemplarer, er i en af Museum Sønderjylland – ISLs største formidlingsopgaver; skriftet udkom i 2009 med otte numre med et samlet sidetal på 336. Endvidere er overinspektør Elsemarie Dam-Jensen, overinspektør Lennart Madsen og museumsinspektør Inge Adriansen redaktører for det kommende Sønderjyllandsleksikon "Sønderjylland A-Å", og samme kreds har fungeret som billedredaktion for 2. Bind af "Sønderjyllands Historie" 1800-2000, som blev udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland 2009.

Ud over en lang række foredrag, såvel lokalt som over det meste af landet, har nogle af museets medarbejdere været inviteret til at afholde indlæg ved konferencer o.lign. Det gælder museumsinspektør Inge Adriansen, som bl.a. holdt forelæsning om "Magten over mindet" ved det danske historikermøde 21. - 22. august og om "Et nederlag i erindringskulturens flakkende skær" ved en konference 8. november om 1864 på Københavns Universitet. Overinspektør Peter Dragsbo, Sønderborg Slot, har holdt foredrag rundt i landet om de danske forstæders historie, og overinspektør Stefanie Robl Matzen, Kulturhistorie Aabenraa, har holdt foredrag om Sønderjyllands søfartshistorie i både Danmark og Tyskland.

Samlinger og bevaring

Museets indsamling har i de senere år været helt præget af beslutningen om at undgå den "passive" indsamling og i stedet erhverve genstande, der med egne fortællinger belyser vigtige temaer inden for  museets valgte arbejdsområder. Eksempler var i 2009 bl.a. Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Aabenraas erhvervelse af genstande fra skibsreder Jørgen Bruhns skibskonstruktør, Søren Schmidt (midten af 1800-tallet) og et portræt af skoleskibet "København", der i 1920'erne forsvandt sporløst. Eller Museum Sønderjylland Cathrinesmindes indsamling af genstande til det kommende industrimuseum som et svejseapparat 1928 fra Sønderjyllands Højspændingsværk og en Frichs-motor fra nødstrømsanlægget på Sønderborg Statshospital.

I årets løb er det lykkedes Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot at erhverve to interessante tegninger. Den ene var en skitse, udført af maleren C.W. Eckersberg af broderens husmandssted på Nybøl Mark, den anden en tegning af hertug Christian Augusts arbejdsværelse på Augustenborg Slot lige efter flugten i 1848, udført af maleren Andreas Juuel (1816-68), der formentlig var indkvarteret på slottet. Tegningen viser for første gang, hvordan hertugens arbejdsværelse i virkeligheden så ud, og nogle af genstandene findes faktisk i museets lille Augustenborg-samling! Og endelig købte afdelingen, som led i bestræbelsen på at vise 1864 også fra tysk side, et lille maleri af preussiske officerer i bivuak på Dybbøl Banke efter stormen 18. april, udført af maleren Friedrich Kaiser (1815-90).

Mht. bevaring og arkiver var den store begivenhed på Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Tønder som nævnt indretningen af det nye tekstilmagasin i Drøhses Hus. På Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot var årets store projekt færdiggørelsen af konserveringen af Den Cumberlandske Samling, som for Kulturministeriets midler til bevaring af kulturarv af "enestående national betydning" er blevet udført af Nordjyllands Konserveringscenter.

På Museum Sønderjylland – ISL har den største opgave været iværksættelsen af en ny billeddatabase i samarbejde med Sønderborg Slot og Arkæologi Haderslev. Med de stadig større krav til indsamling, bevaring og formidling af billeder og digital kulturarv har der længe været behov for et stærkt og langtidsholdbart program, og dette er nu fundet i det tyske program Cumulus, der også anvendes af bl.a. Det kongelige Bibliotek og Nationalmuseet. Alene på ISL ligger ca. 200.000 digitale billeder, film- og lydfiler samt 25.000 registreringer, som skal overføres fra ISLs tidligere baser Picard og Arkibas. Ved siden af dette har ISL fortsat indsamlingen af arkivalier, bl.a. tegninger af godsinspektør H.C. Davidsen, Møgeltønder, fra 1960 og en registrant over sønderjyske kunstnere, udført af Jakob Gormsen, Aabenraa.

Bygningsbevaring og kulturmiljø

Museerne har iflg. Museumslovens kapitel 8 ansvaret for at varetage de kulturhistoriske bevaringsinteresser i forbindelse med den fysiske planlægning og kommunernes forvaltning af den ikke-nationale kulturarv, kulturmiljøerne i by og på land. Det kræver opmærksomhed og engagement – og mod til at råbe vagt i gevær, uanset politiske flertal og stemninger. Men heldigvis er kommunerne i de seneste år blevet mere opmærksomme på kulturarven, bl.a. fordi de har erkendt, at kulturarven er en vigtig faktor i den enkelte kommunes profil og tiltrækningskraft. Haderslev Kommune blev i 2007 "kulturarvskommune" i konkurrence med mange andre kommuner – og både i Sønderborg og Tønder er man i forbindelse med udarbejdelsen af de nye kommuneplaner i høj grad opmærksomme på de store værdier i det sønderjyske landskab.

For at forstærke arbejdet med kulturarven har Museum Sønderjylland bl.a. etableret et Kontor for bygningskultur med arkitekt Flemming Sørensen som daglig leder. Kontoret har to funktioner: Dels varetagelsen af museets egen bygningsmasse og rådgivning af ledelse og bestyrelse om museets bygninger, ombygninger og udvidelser, herunder energistyringen. Og dels som koordinator for hele museets kapitel 8-arbejde, især mht. nedrivningstruede bygninger.

Bygningskontoret har i 2009 fungeret som bygherrerepræsentant ved restaureringen af Dybbøl Mølle, indretningen af Drøhses Hus, ombygningen af nykøbte bygninger til brug for Arkæologi Haderslev, afhjælpning af fugtproblemer ved kunstmuseet i Tønder m.m. Samtidig arbejdes der med udformningen af byggeprogrammer for renoveringen af stuehuset ved Dybbøl Mølle og det kommende industrimuseum på Cathrinesminde Teglværk, ligesom kontoret er involveret i planerne om flytning af Kulturhistorie Aabenraa til Haderslevvej 1. Bygningskontoret har desuden deltaget i arbejdet med nedrivningssager i hele museets område og her bl.a. foretaget en række registreringer og skitseopmålinger af truede bygninger, skrevet indsigelser i nedrivningssager og kommenteret lokal- og kommuneplaner.

Derudover er de enkelte kulturhistoriske afdelinger naturligvis aktive i relation til deres respektive kommuner. I Sønderborg Kommune er der som noget nyt etableret et bevaringsråd med deltagelse af sagsbehandlere fra kommunens tekniske afdelinger, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, Bygningskontoret og de lokale bevaringsforeninger. Her drøftes aktuelle spørgsmål og sager frit og konstruktivt, og derudover praktiserer Sønderborg Slot vidensdeling med kommunen gennem jævnlige eftermiddagsmøder mellem overinspektør Peter Dragsbo og interesserede medarbejdere ved planafdelingerne. På samme måde følger de andre afdelinger kommunernes planarbejde, og ikke mindst Kulturhistorie Tønder deltager både i rådgivning gennem kommunens "facaderåd" og i formidlingen af den lokale bygningskultur sammen med kommunen.

Udstillinger

På Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Tønder har der, traditionen tro, kunnet inviteres til at se en lang række store og små udstillinger. På hovedmuseet vistes frem til midten af april udstillingen "Drivvejen – Folk og fæ langs den vestlige oksevej i Sønderjylland", historien om den gamle transportrute langs vestkysten fra oldtiden til nyere tid med studeeksporten til Holland i 15-1600-tallet, studedrifternes vej mod Holsten og de kulturelle forbindelser langs vejen som hovedtemaer. Udstillingen var en form for afslutning på det arbejde, der med støtte fra EU foregik langs den jyske vestkyst i årene 2003-06 med formålet at gøre opmærksom på de gamle drivveje i landskabet og skabe muligheder for gode vandrestier fra nord til syd. Og 5. december åbnedes udstillingen "I lyst og nød" om Tønder Statsseminariums historie fra 1920 til lukningen i 1970, hvor afdelingen på baggrund af sine undersøgelser viste træk af seminariets bygninger, ledelse og undervisning, de studerendes sociale, faglige og kulturelle liv og betydning for Tønder by samt seminariets kampe og sluttelige nederlag.

Gennem sommeren var afdelingens udstillinger viet tekstilhistorien. På hovedafdelingen vistes særudstillingen "Mange magiske tråde" med tekstilkunstneren Gry Hvidberg, der i tredimensionelle unikakniplinger frit og kreativt tager udgangspunkt i den gamle kniplingstradition. Og i Drøhses Hus vistes i samarbejde med Furesø Museer særudstillingen "Guldbroderi og huekoner", om de sjællandske guldbroderede huenakker og deres ophavskvinder, der ligesom de vestslesvigske kniplersker var dybt professionelle kunsthåndværkere. Samtidig vistes udstillinger om "Tylsbroderi og kobbertryk" med fotogravurearbejder på baggrund af broderier på tyl med kniplingsimitationer fra afdelingen, udført af kobbertrykkeren Merete Hellerøe, samt "Tønderkniplinger til hals og hoved" fra museets egen samling af kniplinger fra de sidste 200 år. Og endelig vistes et udsnit af afdelingens samling af dukker, dukketøj og dukkevogne.

Højer Mølle blev den permanente udstilling om "Mennesker og landskab i marsken" nyopstillet, og der blev desuden vist en udstilling om områdefornyelse i Højer i samarbejde med Tønder Kommune og byfornyelseskonsulent Christel Ebsen med plancher om den kommende fornyelse af området omkring Højer Torv. Og på  afdelingen i Skærbæk præsenteredes nye udstillinger med fokus på tiden o. 1900 med museets samling af Skærbæktæpper, en ny permanent udstilling om Jugendstil i Vestsønderjylland samt om den tidlige turisme og den lokale iværksætter, pastor Johannes Jacobsen.

På grund af det store arbejde med Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Aabenraas fremtidsplaner og byggearbejderne på nabogrunden, der nødvendiggjorde rømning af en del af bygningen, var arbejdet med særudstillinger nedprioriteret i 2009. Dog åbnedes i sommeren en lille udstilling om en af byens kendteste skikkelser, Jomfru Fanny, der bl.a. tjente som udgangspunkt for byvandringer. Og på landbrugsmuseet Oldemorstoft var der, ud over en lang række aktiviteter, bl.a. en lokal udstilling med glaskunst, ligesom afdelingen gik i gang med at forberede museets kommende udstillinger om grænsebevogtningen fra 1920 til i dag.

På Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot er arbejdet med særudstillinger i disse år nedprioriteret til fordel for en rullende og tiltrængt fornyelse af de permanente udstillinger, som for størstedelen stammer tilbage fra 1970'erne. Første skridt var som sagt åbningen i 2009 af udstillingerne om Sønderjyllands hertugtid i vestfløjen, 1. sal – og i december kom der meddelelse fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, om, at den havde bevilget 3 mio. kr. til næste fase af fornyelsen med udstillinger om Sønderjylland under tysk styre 1864-1920, Første Verdenskrig og folkeafstemninger – Genforening 1920. Når disse udstillinger er færdige i vinteren 2011-12, vil afdelingen gå videre på slottets 2. sal med historien om grænselandet i det 20. århundrede. På Cathrinesminde Teglværk har der til gengæld været en række særudstillinger, dels Broagerland Kunstforenings påskeudstilling og en udstilling med Dea Enna, dels sommerudstillingen om "Sømandens verden" om skibsfarten fra Egernsund og Gråsten.

Bymuseet i Haderslev vistes i april-maj udstillingen "Klokken er slagen…", en udstilling om vægtere i anledning af, at det europæiske vægterforbund hold årsmøde i Haderslev.

Slesvigske Vognsamling fortsatte sine temarække af udstillinger om forskellige håndværk ved hen over sommeren  at vise en udstilling om billedskærer-håndværket.

Og endelig vistes på Bymuseet i Haderslev i efteråret en udstilling med titlen: "Æ´ Rummelpot gennem tiderne".

Anden formidling

Museer er forskningsinstitutioner, der formidler deres samlinger og viden. Men formidlingen sker i vore dage mere end nogensinde før over en bred front, der rækker fra den lærde publikation til alle slags levendegørelse og oplevelser med udgangspunkt i historien. I det følgende skal gives et rids af den myldrende aktivitet i museets "kulturhuse", der modbeviser enhver snak om "støvet museum" (og vi er i øvrigt trætte af den kliché – museumsgenstande kan ikke tåle støv).

Kaninudstilling

Kaninudstilling

Kaninudstilling.

Sønderborg Slot.

Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Tønder er bl.a. meget aktivt med formidlingen af det helt særlige vadehavslandskab. I 2008 modtog afdelingen sammen med en gruppe lokalhistorikere fra begge sider af grænsen region Sønderjylland/Schleswigs kulturpris for projektet "det grænseløse landskab", og i 2009 blev der i denne forbindelse gennemført fire (udsolgte) busture, hvor der på dansk og tysk blev fortalt om be- og afvanding, diger og sluser fra middelalderen til vore dage, sluttende med Carl Christensens film "i Noldes landskab" på museet. Også planerne for en nationalpark ved Vadehavet har givet afdelingen mange opgaver. Afdelingens inspektører har været involveret i arbejdsgrupper om Vadehavets kulturhistorie, i arbejdet med undervisningsportalen "www.mitvadehav.dk", lokale bidrag til "Historisk Atlas Syddanmark", "Vadehavets formidlerforum" og samarbejde med kommuner og museer langs Vadehavskysten.

Derudover har afdelingen arrangeret en lang række formidlingsarrangementer gennem året: Foredragsaftener og kulturhistoriske strikkecaféer, stoledag og antikmesse, æbledag og julearrangement i Skærbæk Museums gamle købmandsbutik m.m., og desuden afholdt afdelingen i samarbejde med venneforeningen og de øvrige danske museums-venneforeninger for tredje år i træk en kulturpolitisk konference, i 2009 om "dannelse i en nutidig sammenhæng".

På Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Aabenraa har man bl.a. sammen med Brundlund Slot og Oldemorstoft afholdt "busdage", hvor børn fra kommunen blev kørt gratis til kunstmuseet på Brundlund Slot og Kalvø for at lære om søfarts-, landsbrugs- og kunsthistorie. Både i sommer- og efterårsferien har afdelingen gentaget de succesrige piratdage fra 2008 med masser af historier, piratjagter, sømandsarbejde m.m. for børnene, suppleret af foredrag for de voksne.

På underafdelingen Jacob Michelsens Gård har der i årets løb været afholdt bageweekender, fastelavn og rundvisninger, og afdelingens traditionsrige "oldemors juletræ" var i 2009 med stor succes henlagt til den gamle gård. Og på Oldemorstoft har der været det årlige store sønderjyske kaffebord i påsken med over 700 glade deltagere samt sommeraktiviteter for "ferieramte" børn, legedage m.m. Desuden deltog afdelingen sammen med Kulturhistorie Aabenraa i Flensborgs byjubilæum i august, bl.a. med en mini-rebslagningsmaskine, hvor børn kunne fremstille deres eget sjippetov. Endvidere var der i efterårsferien tre aktive børnedage med alle slags afprøvninger af håndværk, og i december blev julen skudt i gang med den traditionelle vækning af julemanden, julestue m.m.

I årets løb har også Sønderborg Slot lagt hus til et væld af aktiviteter såsom musikforeningens koncerter og musikskolens konkurrencer, arrangementer under "Folk Baltica" (med centrum i Flensburg) og Schleswig-Holstein Musikfestival, orgelkoncerter i Dronning Dorotheas Kapel, den grænseoverskridende børnekulturfestival i påsken (samarbejde med ferieregion Sønderborg og Sønderborg Kommune), spøgelsesvandringer (sammen med ferieregionen), "Jesus på slottet" (sammen med skolerne i Sønderborg by) m.m. Takket være et godt samarbejde med byens Ringridermuseum lykkedes det også i sommerferien at gennemføre ugentlige historiske ringridninger på den genskabte ringrendingsbane med ryttere i historiske dragter og flere hundrede tilskuere pr. gang. Endvidere var slottet åbent på den årlige "Kulturnat", hvor der i 2009 var opvisninger i kampkunst fra middelalderen, og 9. august holdt afdelingen den anden Christian II-aften på årsdagen for kongens tilfangetagelse foran Sønderborg Slot med andagt i slotskirken og bagværk i caféen. Og endelig havde afdelingen i efterårsferien sammen med Sønderborg bibliotek sat fokus på temaet kaniner med udstilling af levende kaniner i slotsgården i tilknytning til den årlige store husflidsweekend. Årets foredragsaftener sammen med Historisk Samfund for Als og Sundeved var viet bygningskultur og bygningsbevaring i Sønderjylland.

Husflidsmesse

Husflidsmesse

Husflidsmesse.

Sønderborg Slot.

Specielt for skolebørn er der udviklet mange nye tilbud. I februar deltog 600 elever fra en af byens skoler således i et spil om Christian IIs tilfangetagelse, og i de samme dage var der teater for børn om krigen 1864. Helt ny er muligheden for at udføre et rollespil om livet på slottet omkring 1600, hvor deltagerne i historiske dragter bl.a. kan spille en af Hertug Hans den Yngres mange børn. Siden 2008 har afdelingen desuden haft et tæt samarbejde med kommunens skoleforvaltning. Kommunen har både sikret gratis buskørsel for skoleklasser og ydet tilskud til, at tre lærere bruger tid på museum-skole-samarbejde. Desuden har kommunen fra 2009 besluttet at yde et årligt tilskud, så et antal skoleklasser fra kommunen kan udnytte forløb på Historiecenter Dybbøl Banke og Cathrinesminde Teglværk med reduceret pris.

På Museum Sønderjylland – ISL er formidlingsarbejdet naturligvis et andet end på "museumsafdelingerne". På ISL består kontakten med publikum især i betjeningen af kunder, der søger billeder og andre oplysninger; i 2009 har afdelingen bl.a. leveret billeder til Bjørn Svenssons erindringer, Sønderjyllands Historie bind 2 og Claus Bundgård Christensens bog om "Danske ved Vestfronten 1914-18". Desuden varetager afdelingens medarbejder, Jørgen Cleemann, dygtigt hele Museum Sønderjyllands hjemmeside i samarbejde med grafiker Jørgen Andersen, Arkæologi Haderslev.

På Museum Sønderjylland – Cathrinesminde Teglværk var året som tidligere præget af de  tilbagevendende store arrangementer, såsom den store Kulturmåned, som afholdes hvert andet år med fhv. borgmester Jørn Lehmann Petersen som primus motor, og i september den store dansk-tyske motorfestival for samlere af historiske motorer. Desuden blev der over tre dage i august afholdt milebrænding af mursten sammen med afdelingens frivillige, og i to weekender i november var der det årlige store julemarked.

Endelig har året på Dybbøl Banke været præget af et markant stigende besøgstal, der for Historiecenter Dybbøl Bankes vedkommende nærmer sig de 50.000 (mens Dybbøl Mølle led under indpakningen i stillads under restaureringen). Historiecenteret oplever nu både effekten af den genbyggede 1864-skanse med dens mange nye formidlingsmuligheder og den stigende interesse for 1864, der er fulgt i kølvandet på Tom Buk-Swientys bog "Slagtebænk Dybbøl" og 1864s placering i den danske "historiekanon". På banken ser man derfor med spænding hen til Buk-Swientys næste bog, "Dommedag Als" i 2010 – og i øvrigt har forfatteren til begge bøger fået stor hjælp fra Sønderborg Slots righoldige arkiver og viden.

I 2009 fortsatte udviklingen af videnpædagogiske tilbud på Historiecenteret, og som noget nyt afprøvede centerets formidler, Steen Jørgensen, et tilbud med et særligt forløb med fortælling og film i vinterferiens hverdage og udvalgte lørdage i vinterhalvåret, hvor der er ellers er lukket på banken (bortset fra "Jul i den gamle mølle"). I de kommende år står Historiecenteret over for nye opgaver med nye udstillinger i centerbygningen, nyt introduktionsrum med film/AV-formidling m.m., ligesom der som led i en helhedsplan for Dybbøl Banke også skal ses på mulighederne for at formidle civilbefolkningens vilkår under krig i ejendommen "Skansegården" – en gård, der blev ødelagt under kampene både i 1848 og 1864.

 


 

Kunst

ved KATRINE KAMPE

Samlingerne

Museets omfattende samlinger har sin basis i Kunstnergaven 1920 – en samling af ældre og samtidig dansk kunst, som ved Genforeningen blev givet til de sønderjyske byer. Siden er museets kunsthistoriske ansvarsområde blevet udvidet til at omfatte dels nyere nordeuropæisk kunst, dels dansk kunst efter 1920 med særlig fokus på kunst med relation til Sønderjylland. Det kunsthistoriske ansvarsområde omfatter dermed både en del med basis i landsdelens særlige kunst- og nationalhistorie, og en del udviklet som led i danske kunstmuseers nationale arbejdsdeling.

De kunsthistoriske samlinger rummer for det første den såkaldte Kunstnergave fra 1920 omfattende ældre og samtidig dansk kunst. Derved er samlingerne naturligt kommet til at rumme et tværsnit af dansk kunst omkring Første Verdenskrig. Samlingen rummer også en fin samling af kunstnere fra guldalderen. I nyere tid er samlingerne betragteligt udvidet med gaver fra Ny Carlsbergfondet, gaver fra private og skiftende indkøb. Det drejer sig dels om væsentlige værker og samlinger inden for det sene 20. århundredes danske, nordiske og nordeuropæiske kunst, dels om dansk kunst med særlig vægt på modernismen og på værker med relation til Sønderjylland.

Selvom der arbejdes tæt sammen har de to kunstmuseer, hver deres profil. Kunstmuseet i Tønders indsamlingsområde er dansk og nordisk (nordeuropæisk kunst) i det 20. og 21. århundrede. Til kunstmuseets indsamlings- og ansvarsområde hører også kunsthåndværk og design, hvorfor museet også i sin indsamling orienterer sig mod moderne guldsmedearbejder, keramik og glasarbejder. Endelig har kunstmuseet møbeldesigneren Hans J. Wegner i fokus, når det gælder moderne møbelkunst, som følge af kunstmuseets og Tønder Museums permanente udstilling af Wegner møbler i Vandtårnet.

Kunstmuseet Brundlund Slot har som indsamlingsområde kunsten fra 1700-tallet og frem til det 21. århundrede. Deri ligger også en særlig forpligtigelse til at indsamle kunst fra Sønderjylland og omegn.

Gennem det kunstfaglige arbejde med hele Museum Sønderjyllands kunstsamling er det i 2009 tilstræbt en ny sammenhæng i indsamling og formidling med sigte på et langt bredere ansvarsområde med en styrket indsats dels inden for dansk, nordisk og nordeuropæisk kunst dels inden for dansk kunst med tilknytning til landsdelen og det nordtyske område.

Udstillinger - Brundlund Slot

I 2009 blev der på mange måder sat fokus på de bedste sønderjyske kunstnere. Året indledtes med en fin udstilling af museets samling af oliebilleder af C.W. Eckersberg og Jes Jessen. Sidstnævnte var i 1700-tallet den mest talentfulde kunstner i landsdelen og efterlod sig kirkeudsmykninger, altermalerier, billedserier til pulpiturer, blomstermalerier, marmoreringer og stafferinger. Dertil en lang række portrætter og enkle men centrale prospekter. Jes Jessen var C.W. Eckersbergs første lærer, og det var spændende at sætte værker af de to kunstnere sammen. C.W. Eckersberg havde stor indflydelse på kunstens udvikling ikke bare i landsdelen men i hele Danmark. På udstillingen så vi fine eksempler på hans kunnen. Udstillingen vistes hele året.

Fra 17. januar til 31. maj vistes udstillingen, Kunst, med værker fra museets samling. Udstillingen indeholdt flere mindre udstillinger, som på forskellig vis blev sat i spil med henblik på formidling af samlingen såvel som formidling af kunst mere generelt. I stueetagen vistes temaudstillingen Hjem kære Hjem. Udstillingen udsprang af fangernes mange tegninger af huse, som de har indridset i cellerne i arrestens trævægge. Kristian Dalgårds skulptur, der tager udgangspunkt i arrestens tegninger, blev vist sammen med kopier af fangernes hus tegninger. Udstillingen var ikke stor, men indholdsmæssigt åbnede den for store eksistentielle spørgsmål om hjem og hjemfølelse, herunder tilknytning, flytning og immigration. Foruden Kristian Dalgårds skulptur kunne man se så forskellige billeder som: Ninne Nielsens billede af det indre af en kvindes klædeskab, Tøjbillede, Jane Muus' billede, Manden der Kigger under Sengen, Ursula Reuther Christiansens billedserie, Jomfru Fannys Kongerige m.fl.

Udstillingen medførte en særlig henvendelse til skoler, der har indvandrergrupper blandt deres elever bl.a. AOFs sprogcenter i Aabenraa. Det førte til en del særlige rundvisninger for indvandrerkvinder, hvilket tilfredsstillede vores målsætning om hele tiden at arbejde med nye besøgsgrupper til museet. Også en gruppe unge udenlandske, nytilflyttede læger fra Aabenraa Sygehus blev rundvist i udstillingen og var glade for en udstilling, der spejlede eller sprogliggjorde deres egen virkelighed.

På 1. sal viste vi en stor del af Gottfred Eickhoff og hans elev Nicholaus Wehdings skulpturer i ler, bronze, gips m.m. I to store rum viste vi et meget stort udvalg af menneskefiguren, sådan som de  to kunstnere havde behandlet den. Derudover var der en lille ophængning af Jes Jacobsens modelstudier fra hans tid på modelskolen under hans studietid på Akademiet for de Skønne Kunstner. Her var menneskefiguren i fokus, som studieobjekt med blyant og papir. Udstillingen med det modellerede og tegnede menneske førte til en del gode rundvisninger for skolerne. Gennem tegning, skulpturlege og lege, hvor børnene formede hinanden indtil de stod, sad eller lå som skulpturerne kom børnene tættere på skabelsesprocssen hos Wehding og Eickhoff.

Fra den 13. juni til 27. september viste vi udstillingen sønderjyske kunstnere med værker fra det 20. århundrede. Det drejede sig blandt andet om værker af følgende kunstnere som er repræsenteret i samlingen: Franziska Clausen, H.W. Lausen, Niels Prip Hansen, Dyke Johannsen, Nikolaus Wehding, Gottfred Eickhoff,  Ninne Nielsen, Tove Kurtzweil og Vilhelm Hammershøi.

Årets sidste udstilling var en særudstilling med den unge haderslevmaler Rasmus Bjørn med titlen City Life. Det er Bjørns første soloudstilling på et kunstmuseum, og den bød på helt nye værker fra kunstnerens hånd. Statens Kunstråds Billedkunstudvalg støttede kunstneren med produktionsstøtte, og kunstmuseet fik støtte til realisering af kataloget, som ledsagende udstillingen. Der kom også økonomisk støtte fra Aabenraa Kommune og Den Sønderjyske Kulturaftale. Udstillingen vistes i perioden 3. oktober til 3. januar 2010.

Udstillinger - Kunstmuseet i Tønder

2009's første særudstilling "Syntetiske Billeder, Pneumatiske og andre Skulpturer" (8. november 2008 – 22. februar 2009) tog udgangspunkt i Willy Ørskovs kunstneriske arbejde med skulptur og maleri. Udstillingen viste de sjældent sete pneumatiske skulpturer, der 'eksisterer'i kraft af daglig tilførsel af trykluft. Dermed fungerer disse skulpturer på en måde, der er sammenlignelig med menneskekroppens fysik. Associationerne til menneskekroppen giver trods skulpturernes meget enkle udformning betragteren en kropsnær forholden sig til skulptur som begreb. Med samme eksistentielle tilgang griber Ørskovs syntetiske billeder fat i, hvad der grundlæggende konstituerer perception af et billedkunstværk. Udstillingen præciserede Willy Ørskovs position som en af vor tids betydeligste billedhuggere, der samtidigt har en social og pædagogisk holdning til dette at være kunstner, hvilket forstærkedes gennem udstillingens opstilling, der organiseredes af kurator, kunstnerens enke Grete Grathwol.

Sommeren 2009's særudstilling var "Pastorale – om maleren Jens Søndergaard" (13. juni – 27. september). Udstillingen koncentrerede sig, som titlen siger, om Jens Søndergaards maleri. Ud over kunstmuseets fem værker fra egen samling bestod udstillingen af 55 lånte værker fra museer og private i hele landet. Udstillingen var opsat i to adskilte sektioner, den første som et retrospektivt billede af Søndergaards værk, den anden tematiserede ud fra Kunstmuseet i Tønders forskningsprofil om det nordiske. Udstillingen medtog værker af Søndergaard som ofte fravælges i et forsøg på 'skønmaleri' af kunstneren, men gennem denne udstillings retrospektive del var der mulighed for, at publikum kunne fornemme brud i Søndergaards oeuvre. Den tematiserede del af udstillingen satte fokus på sidste del af kunstnerens livsværk, hvilket hidtil ikke er vist, og gjorde opmærksom på det specielle nordiske, som Søndergaard udviklede til sidst i sit værk, hvilket fulgtes op med en bog, som kunstmuseet udgave i forbindelse med udstillingen.

Årets to sidste udstillinger tager udgangspunkt i kunstværker skænket til Kunstmuseet i Tønder af Ny Carlsbergfondet. Viera Collaros lysinstallation "From the bottom of my Heart" (10. oktober 2009 – 10. januar 2010) blev vist i Atelier I, og i de to følgende atelierer vistes kunstmuseets øvrige samling af værker af Collaro. Viera Collaro er tjekkisk af fødsel, men er opvokset og uddannet i USA og tilflyttet Danmark af interesse for det nordiske. Gennem sine år i Danmark har Collaro placeret sig som en af de væsentligste nordiske kunstnere, der benytter lyset som bærende kraft i skulptur- og installationskunst og dermed det for nordisk kunst markante islæt.

Jørgen Rømer er sjældent præsenteret i udstillingssammenhæng, men er ikke desto mindre en af de betydeligste grafikere i nyere dansk kunst. Med bl.a. Ny Carlsbergfondets midler blev en større samling af Rømers grafiske værker skænket til Kunstmuseet i Tønder på baggrund af Rømers tilknytning til Tønder og hans nordiske tematik. Med udstillingen "Håndens Spor" (10. oktober 2009 – 10. januar 2010) vistes tegninger og akvareller, der tilkendegav Rømers unikke evne til med ekstremt detaljeret udtrykskraft i et ganske lille format at billedliggøre "det underste land" med det basalt eksistentielle som omdrejningspunkt. 

Udstillinger - Arkæologi Haderslev

På den arkæologiske afdeling i Haderslev vistes i et samarbejde mellem Haderslev Kunstforening og Museum Sønderjylland – Kunstmuseet i Tønder en udstilling med titlen: "Der er noget råddent i Hollywood – om surrealisme og det surreelle". Udstillingen viste værker af fem danske surrealister.

Indsamling/Erhvervelser - Brundlund Slot

Claus Carstensen, Uden titel (Ich bin kein Nazi), 2001.

Munkegårdsskolen vs Carstensen, 2007, Peter Otto Sloth.

Munkegårdsskolen vs Carstensen, 2007, Lasse Laurentius.

Claus Carstensen, Uden titel, 2007.

Claus Carstensen, Flag (rødt/sort).

Jens Astrup, Nga Ngugen fra Vietnam syr Dannebrogsflag på Aalborg Flagfabrik, kl. 10.34, 2005.

Søren Brøggers serie fra ARTweek, akryl på lærred samt foto på papir 2009.

Indsamling/Erhvervelser - Kunstmuseet i Tønder

Udbygningen af museets kunstsamling har siden 1999 i det væsentlige koncentreret sig om at erhverve kunstværker til belysning af "det nordiske" aspekt inden for billedkunsten. Det har været og er museets ambition på sigt at opbygge en samling, der belyser væsentlige facetter af den nordiske billedkunst i det 20. og 21. århundrede. Dertil kommer kunstmuseets naturlige forpligtelse til at beskæftige sig med nyere tysk kunst efter Emil Nolde, som følge af museets nærhed til den dansk/tyske landegrænse og Nolde museet.

Med museets egne begrænsede midler blev der i 2009 købt et litografi af den internationalt kendte tyske abstrakte ekspressionist K.R.H. Sonderburg med titlen "South Archer Monster", 1986, hvorved museet efterhånden ejer en dækkende samling af den i Sønderborg fødte kunstner.

Ladegaardaaen

Jais Nielsen - "Ladegaardsåen", 1910.

Kunstmuseet købte herudover et maleri af kunstneren Jais Nielsen med titlen "Ladegaardsåen" fra 1910. Jais Nielsen er mest kendt for sin produktion under Første Verdenskrig i det neutrale København, hvor han hører til den gruppe af kunstnere, der fører modernismen til sit gennembrud i Danmark. "Ladegaardsåen" er fra hans før-modernistiske periode, hvor han under påvirkning af bl.a. Johan Rohde og Aksel Jørgensen maler gråstemte og indadvendte motiver, der i deres melankolske udtryk glider naturligt ind i Kunstmuseet i Tønders tidlige samling af nordisk kunst.

Til den nutidige del af denne samling hører Kehnet Nielsen. Kunstmuseet erhvervede med betydelig hjælp fra Augustinus Fonden og Erhvervelsespuljen under Kulturarvstyrelsen et af de mest betydningsfulde malerier fra denne maler overhovedet, nemlig "Saudade", 2001. Billedet er et prægnant udtryk for den konstante længsel efter helhed med "nogen" eller "noget", en livsindstilling, der optager adskillige nordiske kunstnere.

Dette gælder også svenske Ola Billgren, der med sit maleri fra de sene 1990'ér, nærmer sig de store næsten monokrome flader, hvor tid og rum opløses i en poetisk tåge af farve. Et sådant maleri er "Pompejansk interiør IV", 1996 som kunstmuseet fik skænket af Statens Kunstfond.

Asger Jorn er en af de betydeligste eksponenter for den nordiske ekspressionisme, der dyrker det subjektive udgangspunkt i form af først og fremmest kaos, angst og potens. Malerierne "Bloomsday", 1962 samt "Uden titel(til Nanna)", 1971 er eksempler herpå og blev givet til kunstmuseets samling som gaver fra Ny Carlsbergfondet.

Et af Egill Jacobsens karakteristiske maskebilleder "Grøn maske", 1945 blev ligeledes skænket til Kunstmuseet i Tønder som gave fra Ny Carlsbergfondet. Maleriet danner en fin overgang fra museets nordiske samling til dets omfangsrige surrealistiske samling.

Ny Carlsbergfondet bevilgede også maleriet "Læsø", 2001 udført af Per Kirkeby, der som en af de største og mest alsidige billedkunstnere i Norden, igennem næsten hele sit kunstneriske virke har beskæftiget sig med naturens dynamiske kræfter og poetiske stemninger. Et andet og karakteristisk motivisk fællestræk ved de nordiske kunstnere.

Sidst men ikke mindst modtog kunstmuseet en meget generøs gave fra Ny Carlsbergfondet i form af to store malerier udført af den internationale sværvægtsmaler Georg Baselitz med titlerne "Scheinwelt", 2004 og "Zero für den Maler", 2004. I malerierne problematiserer Baselitz Tysklands historiske selvforståelse og mulige fremtid efter Murens fald. Malerierne er et meget markant indslag i kunstmuseets samling af nyere tysk billedkunst.

Kunstmuseet har også til opgave at belyse nordisk design og kunsthåndværk. I det små er der påbegyndt opbygning af en samling, og i 2009 købte museet to borde af snedker og designer Søren Ulrik Pedersen, henholdsvis et "Langbord på bukke" i ask og et "Sofabord" med glas bordplade og stel i ask. I de kommende år vil denne indsamlingsvirksomhed blive væsentligt intensiveret.

Udlån

Museets kunstafdelinger har i 2009 haft udlånt værker til følgende museer m.v.: Aabenraa Kommune, Bornholms Kunstmuseum, Esbjerg Kunstmuseum, Faaborg Museum, Holstebro Kunstmuseum, Kastrupgårdsamlingen, Kunstcentret Silkeborg Bad, KUNSTEN, Museum of Modern Art, Aalborg, Kunstmuseet Fuglsang, Listasavn Føroya, Thorshavn, Louisiana, Mjellby Konstmuseum, Sverige, Museumsberg, Flensburg, Ny Carlsberg Glyptotek, Ordrupgaardsamlingen, Ribe Kunstmuseum, Rønnebæksholm, Skovgaardmuseet, Viborg, Statens Museum for Kunst, Statsforvaltningen, Aabenraa, Thorvaldsens Museum, Vejen Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum.

Samarbejde med andre institutioner

Kunstmuseet Brundlund Slot havde også fokus på samarbejdsprojekter omkring kunstformidlingen og resultaterne blev en lang række kammerkoncerter, Opera i Det Fri, minilitteraturfestival, foredragsrækker og kunstrejser. Sammenlagt fik publikum mange oplevelser på Kunstmuseet Brundlund Slot med kunst skabt af professionelle kunstnere, hvis værker er af høj kvalitet.

I løbet af året er der afholdt planlægningsmøder om Litteratur på Slottet - Aabenraa Litteraturfestival 2010 sammen med personer fra Aabenraa Kommune, Deutsche Zentralbücherei Apenrade, Aabenraa Bibliotekerne, Gymnasieskolerne (det danske, det tyske og IBC), seminariet og folkeskolerne. Planlægningsarbejdet resulterede i en minifestival og et besøg af den tyske forfatter Sigfried Lenz den 6. maj.

Karen Olsen var museets kontaktperson for det internationale kunstprojekt ARTweek som er et non-profit initiativ, hvis formål er at bringe samtidskunsten til Aabenraa og bringe Aabenraa på det kunstneriske verdenskort.  ARTweek tilrettelægges som en tilbagevendende begivenhed, hvor kunstnere inviteres til arbejds- og udstillingsvirksomhed i Aabenraa Kommune. Der kom 54 ansøgninger til ARTweek projektet og af dem blev 15 kunstnere inviteret til at deltage i projektet. De 15 kunstnere kom fra Sverige, Danmark, Tyskland, Schweiz, Grækenland, USA og Tjekkiet. ARTweek fandt sted fra den 29. juli til den 9. august og to af kunstnerne (Swaantje Gützel og Jan Philip Scheibe) udstillede deres kunstprojekt i slotsparken på Brundlund.

Katrine Kampe deltog i Kulturfokus' arrangementer med netværksdannelse af de forskellige kulturaktører, som er deltagere i og medspillere for styrkelse af det sønderjyske kulturliv. Arbejdet omkring Kulturfokus er knyttet til den sønderjyske kulturaftale. På Kunstmuseet Brundlund Slot deltager vi med arrangementer vedrørende billedkunstens berøringsflader omkring Brundlund Slot og er således et af de fire fyrtårne i landsdelen.

Konservering og bevaring

I 2009 kom resultaterne af målingerne af temperatur og luftfugtighed på 3 mindre magasiner på Brundlund Slot. Undersøgelsen bygger på målinger gennem hele 2008. Resultatet var nedslående. I juni og juli måned er temperaturen og luftfugtigheden acceptable på to magasiner. I de øvrige måneder er luften i rummene enten for tør, for svingende eller også er luftfugtigheden for høj. Resultatet af for tørre rum er, at farvelaget på malerier løsner sig fra lærredet og der kommer krakeleringer og afskalninger i farvelag. Skadevirkningerne af for høj luftfugtighed er, at der er risiko for at bakterier og mikroorganismer kan sætte sig på kunstgenstandene. Målingerne er sammenlignet med Kulturarvsstyrelsens anbefalinger, og magasinerne på slottet lever ikke op til kravene.

Det tredje magasin fik en langt værre karakter. Det blev erklæret direkte uegnet til opbevaring af kunstgenstande, da luftfugtigheden konstant er over 70%, og dermed er der fare for korrosion af metallerne og etablering af svampe og bakterier på kunstgenstandene.

For at begrænse skaderne mindst muligt blev to flyttelæs med kunstværker kørt til Kunstmuseet i Tønder. Værkerne var valgt ud efter Tønders ansvarsområde, således at de lettere kan arbejde med kunsten fra magasinet hos dem. Der er fortsat et stort antal kunstværker på magasinerne på Brundlund, som ikke kan være andre steder, da vi hele tiden arbejder med dem. De står nu og venter på bedre vilkår.

Ved Fælleskonserveringen i Århus er udført følgende opgaver: Hele Tønder afdelingens grafik samling er blevet gennemgået.

Foredrag og andre aktiviteter

Kunst i kirken var tema for foredraget med lektor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet Hans Jørgen Frederiksen lørdag den 28. februar på Kunstmuseet Brundlund Slot. Det var middelalderens kunst, grundlag og tendenser, der var i fokus.

Og samme fokus var der på den guidet endags tur til Broager, Møgeltønder og Brøns kirker. Tre smukke kirker med hvert sit specielle præg. Turen foregik den 28. marts, og der var foredrag af Katrine Kampe, Kirsten Outzen og Kirsten Bengtson.

Der har i årets løb været afholdt op mod 100 arrangementer på Kunstmuseet i Tønder. Dels afholder kunstmuseets Venneforening og det kulturhistoriske museums Venneforening en lang række arrangementer og dels flere andre foreninger og arrangører herunder bl.a. Tønderegnens Musikforening, Sønderjyllands Symfoniorkester, EUC Syd, Tønder Festivalen og Grå Guld Tønder. I samarbejde med det kulturhistoriske museum arrangeres hvert år sidste weekend i september Stolens Dag med udstillinger, foredrag og stolevurderinger. Endvidere vielser i Vandtårnets udsigtslokale og aftenudlejninger af vandtårnet for lukkede selskaber, hvis indhold er i overensstemmelse med museernes formål.

Begge afdelingers inspektører har holdt en del foredrag.

Publikationer og andre udgivelser - Brundlund Slot

Kataloget som ledsagede udstillingen City Life af Rasmus Bjørn.

City: Life ved billedkunstneren Rasmus Bjørn ved overinspektør Katrine Kampe.

Rules of the Game ved museumsinspektør Anna Krogh.

It's not the destination, it's how you get there ved museumsinspektør Karen M. Olsen.

I Museum Sønderjyllands årbog 2009: Til Kunsten:

Om Jes Jacobsen – en sønderjysk maler fra Museum Sønderjyllands kunstsamling ved overinspektør Katrine Kampe.

Eksperimenter med kunstformidling ved formidlingsinspektør Bente Sonne.

Talrige beskrivelser af forskellige værker ved museuminspektør  Karen M. Olsen.

Publikationer - Kunstmuseet i Tønder

Blond, Anne: Betragtninger omkring det nordiske i: Til Kunsten. Årbog for Museum Sønderjylland, 2009.

Blond, Anne: De lykkelige år i: Jais Nielsen 1885-1961. Maleri, keramik, udsmykning. Bornholms Kunstmuseum, Fuglsang Kunstmuseum, Museum Sønderjylland Kunstmuseet i Tønder, 2009.

Jul, Ole: Der er noget råddent i Hollywood. Udstillingshæfte Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, 2009.

Jul, Ole: Folkeånd og æstetik. Om Kunstnergaven til Sønderjylland i: Til Kunsten. Årbog for Museum Sønderjylland, 2009.

Jul, Ole: Pastorale. Om maleren Jens Søndergaard. Udstillingskatalog Museum Sønderjylland Kunstmuseet i Tønder, 2009.

Mogensen, Ove: Det grafiske værk i: Wilhelm Freddie. Det grafiske værk. Museum Sønderjylland Kunstmuseet i Tønder, 2009.

Mogensen, Ove: Surrealisme på Kunstmuseet i Tønder i: Til Kunsten. Årbog for Museum Sønderjylland, 2009.

Blond, Anne, Ove Mogensen og Anne Højer Petersen: Jais Nielsen 1885-1961. Maleri, keramik, udsmykning. Bornholms Kunstmuseum, Fuglsang Kunstmuseum, Museum Sønderjylland Kunstmuseet i Tønder, 2009.

Jul, Ole: Pastorale. Om maleren Jens Søndergaard. Udstillingskatalog Museum Sønderjylland Kunstmuseet i Tønder, 2009.

Formidling af samlingen og museumsbussen

I samarbejde med Kulturhistorie Aabenraa fik Kunstmuseet Brundlund Slot midler fra Landdistrikpuljen til museumsbesøg. Inspektører og formidlere på de to afdelinger tilrettelagde i fællesskab en heldagstur med store, sjove og lærerige oplevelser på de to museumsdage, 27. og 28. maj 2009 med besøg på både et kulturhistorisk museum og et kunstmuseum.

Kulturhistorie Aabenraa valgte at tilbyde en tur til Kalvø og dér fortælle spændende historier om flotte sejlskibe, der blev bygget på øens skibsværft. Desuden en tur omkring øen for at opleve dens flotte natur og finde vikingeskibet.

På Kunstmuseet Brundlund Slot så børnene udstillingen Kunst med Gottfred Eickhoff og Nikolaus Wehdings skulpturer - både inde og ude. Der blev også tid til skulpturlege i parken og til sidst et besøg i billedskolen med skulpturtegning og tegning af fabeldyr med menneskekrop på ark med fortrykte billeder. Ca. 200 elever og lærere fra Frøslev, Padborg, Ravsted, Hellevad, Rugkobbel og Tinglev Skole kom på dagsudsflugt til museerne.

Billedskolen på Brundlund Slot

Billedskolens tilrettelæggelse, undervisningsarbejde, udstillingstilrettelæggelse og administrative arbejde er i hele 2009 blevet varetaget af Bente Sonne undtaget et gipsforløb på fire hold som Bodil Lundby, tidligere leder af Billedskolen i Tønder, blev inviteret til at varetage.

Første halvår af 2009 havde billedskolen 40 elever fordelt på fire hold, mens vi efter sommerferien gjorde plads til to mere på hvert hold, så vi i alt havde 48 elever på billedskolen.

I foråret var det særligt Nikolaus Wehdings og Gottfred Eickhoffs skulpturer, der var genstand for et undervisningsforløb i billedskolen. Med erfaringerne fra de to billedhuggeres arbejder skabte 40 billedskoleelever skulpturer i hvidler. Menneskefiguren var i centrum og opgaven gik ud på at modellere en person, der var i gang med at arbejde og/eller i bevægelse.

Eleverne arbejdede også direkte i forhold til et af malerierne fra udstillingen Hjem kære Hjem, nemlig med Ninne Nielsens, "Tøjbillede", der viser det indre af et klædeskab. Eleverne fotograferede deres eget klædeskab hjemme. Med fotografiet som grundlag tegnede eleverne deres eget klædeskabs indre op på et lærred og malede en stribe portrætter af tilstanden en enkelt dag i deres skab. Et af billederne blev motivet på årets ferniseringsinvitation.

Derudover arbejdede billedskolen med sampling, med fortællinger inspireret af gamle konvolutter med tegnede historier af, hvad der sker bag slottets dør. (En opgave der senere indgik i materialet til Børnenes Kunstklub), tændstikskulpturer samt mange andre billedkunstneriske opgaver. Endelig skabte to brødre fra fredagsholdet en større udendørs skulptur ved billedskolen af resttræ fra Litteraturfestival 2008.

Efter sommerferien begyndte billedskolen igen i september, og allerede 3. oktober var der ny inspiration at hente på museet. Den unge billedkunstner Rasmus Bjørn præsenterede bl.a. sine pinball-tegninger i udstillingen. Pinball-tegningerne er Rasmus Bjørns egen opfindelse, inspireret af Pinballspillet. Formidlingen af Rasmus Bjørn-udstillingen til såvel Billedskolen som til Folkeskolen tog sit udgangspunkt i Pinballtegningerne. Det var tegning og grafik på en ny måde og med udgangspunkt i et spil, mange kender til fra nettet. Der blev lavet en spilskabelon, som eleverne kunne arbejde videre på med et tema fra deres egen virkelighed, men med stor inspiration fra Rasmus Bjørns tegninger mht. til grafiske skraveringsmåder og -teknikker.

Minilitteraturfestivalen i Aabenraa den 1. oktober blev hos os et samarbejde mellem Lene Pagh fra Pædagogisk Udviklingscenter, Aabenraa og Billedskolen samt Birgitte Boelt, CFU og Børnebiblioteket i Aabenraa v. Susanna Christensen og Bente Sonne. Overskriften på Litteraturdagen var: Det fremmede er spændende, ikke farligt. Tre 7. klasser fra Løjt Kirkeby Skole blev inviteret til at deltage i en stafet, så alle tre klasser på samme dag fik en introduktion af Rasmus Bjørn til hans pinball-tegninger. Senere fik de en introduktion til indhold, skabelon og grafiske finesser i billedskolen. De arbejdede på hver deres tegning, men samtidig tegnede hver klasse en stor skabelon op til en kæmpe pinballtegning om det fremmede ud fra Bent Hallers novelle Dem fra Osser.

Efter en måneds tid blev de færdige tegninger indrammet og der blev arrangeret en udstilling med dem i Børnebiblioteket, hvor alle tre klasser deltog.

Spotprojekter - Krøller på Eckersbergs tid

Bente Sonne kontaktede en af lærerne på frisørskolen Hair Academy, Aabenraa, og inviterede ham til at se Eckersbergsamlingens to rum på Kunstmuseet Brundlund Slot. Ideen var, at udvalgte frisørelever skulle genskabe frisurer fra Eckersbergs tid inspireret af vores samling og af Eckersbergs produktion som sådan. Formålet var at skolens elever og lærere ville opdage og bruge museet og kunsten som en mulig inspirationskilde til deres arbejde ved at skabe nutidige frisurer.

Den  9. oktober ankom Hair Academy med kostumer i empirestil, seks elever et par lærere, og etablerede sig i tårnrummet på 2. sal. De øvede sig, så på malerier og nød opholdet på slottet i slotspark og udstillingsrum, mens de sugede til sig med henblik på arbejdet med at forme hår.

Senere samme dag kom så billedskoleeleverne, som satte sig til at tegne, mens Hair Academy for alvor gik i gang med at skabe frisurerne.

Undervejs blev der skabt en fotoserie, som fremover vil kunne bruges i formidlingen af Eckersberg.

Med Hair Academy har vi tilføjet en ungdomsuddannelse i Aabenraa som en ny brugergruppe. Hair Academy ønsker at lægge billeder fra forløbet på museet ind på deres hjemmeside, og der er planer om at fortsætte formidlingssamarbejdet i fremtiden.

Kjoler på Eckersbergs tid

Ideen med denne workshop var at engagere billedskolens elever og andre interesserede børn i maleren C.W. Eckersberg gennem arbejdet med design ideer til tøj fundet i hans malerier, både i samlingen på Kunstmuset Brundlund Slot samt i hans produktion som sådan. På den måde skulle eleverne både få øje på C.W. Eckersbergs billeder, men også have en mulighed for at omsætte inspirationen og lande i nutiden gennem deres umiddelbare interesse for tøj.

Det var hensigten at få designeren Cecilie Mossing til at dele ud af sin erfaring. Hun har i sin produktion ofte hentet sine ideer i historien og haft succes med at omsætte dem til moderne design. Cecilie underviste de 10 piger, der havde meldt sig. Hun fortalte pigerne, hvordan hun arbejdede med detaljer fra historiske klædedragter, hun syntes var flotte, fornyende og spændende, men også udvalgte detaljerne med henblik på funktion, brugbarhed og salg. Cecilie havde kopieret en masse stofmønstre på papir og en række for-tegnede modeller, så de små deltagere i workshoppen kunne komme hurtigt i gang og nå at designe noget selv, trods den begrænsede tid på tre timer.

Billedkunstrådet i Aabenraa bidrog med finansiering både til denne workshop og ovennævnte om frisurerne.

Børnenes Kunstklub

Børnenes Kunstklub er et initiativ til kunstformidling for de yngste 3-8 årige og deres familier samt til børneinstitutioner i hele landet, men især i Region Syd. Det er støttet af KUAS og udgået fra Kunstmuseet Trapholt til i alt 9 kunstmuseer i regionen.

Børnenes Kunstklub blev lanceret på alle 9 museer den 13. november, men det forberedende arbejde blev sat i gang i forsommeren 2009 med udvælgelse og affotografering af 8 værker fra museets samling, som vi kunne regne med var stabilt synlige i museets udstilling. Til de 8 værker blev der udarbejdet 8 opgaver på alle 9 museer og der blev skabt en fælles hjemmeside for de 9 deltagende museer; www.kunstmus.dk.

Sommerbilledskole under Aktiv Ferie

Kunstmuseet Brundlund Slot tilrettelagde i 2009 en billedskole uge i sommerferien under Aabenraa Kommunes Aktiv Ferie. 25 børn fra kommunen blev undervist i fire dage af billedkunstneren Iris Fridriksdottir og hendes assistent.

Sommerbilledskole i samarbejde med UngKunstNu og CFU

I 2009 tilrettelagde Bente Sonne en sommerbilledskole i samarbejde med Rick Towle, UngKunstNu og Center for Undervisning, Birgitte Boelt. Temaet var skulptur, og i billedskolen på Kunstmuseet arbejdede børnene bl.a. med gipsafstøbninger i ler, papirskulptur, enkle former for lys installationer samt mellemformer mellem todimensionel og tredimensionel kunst.

Børnenes værker blev udstillet på Banegården Kunst og Kultur sammen med billeder skabt af Rick Towles gruppe, der havde arbejdet i Nygadehuset, Aabenraa.

Børnerundvisninger

Gennem sommeren 2009 gennemførte museet børnerundvisninger hver torsdag som et nyt initiativ.

Museet og billedskolen + Athelierreisen

Billedskolen og kunstmuseet Brundlund Slot har i 2009 været rammen om en weekendworkshop for tyske kursister, der for de flestes vedkommende har deres virke inden for det pædagogiske område, men som har meldt sig til en række inspirationsweekends nord og syd for grænsen gennem et forløb på 2 år. Undervisning og rundvisning er varetaget af Bente Sonne, og de tyske kursister har arbejdet med museets samling.

Billedskolen i Tønder

Kunstmuseet i Tønder arbejder tæt sammen med Tønder Billedskole, der året i gennem benytter kunstmuseets særudstillinger og samlingsophængninger i sin undervisning. I december afholdes en julekoncert, hvor Billedskole, Kunstmuseum og Tønder Koret samarbejder om præsentation af kunst, musik og sang.

Arrangementer i parken

Søndag den 7. juni blev den heldige kunstkartoffel udtrukket. Et arrangement tilrettelagt af arrangørerne for Art Week: Anne Lildholdt Jensen, Markus Herschbach og Gabriele Beismann. De havde lavet en konkurrence, hvor man kunne købe kunstige kartofler med kunstnernavne indgraveret og efterfølgende blev en kartoffel udtrukket. Det foregik ved, at daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen udtrak den heldige vinder, som vandt et kunstværk. Pengene, som kom ind fra salg af kunstkartofler, gik til ARTweek projektet.

Lørdag den 22. august fik Kunstmuseet Brundlund Slot besøg af Det Kongelige Teater. De kom med Opera i det Fri. De medvirkende var: Gisela Stille, Tuva Semmingsen, Bo Kristian Jensen og John Lundgren, Leif Greibe, Henrik Engelbrecht. De tryllebandt 3.000 tilhørere, som var kommet tidligt til slotsparken for at spise fra deres medbragte picnickurv. Aftenen var smuk og lun og stemningen fantastisk.

Personale

Ved at sammenlægge to tidligere HK stillinger lykkedes det at finde midler til endnu en museumsinspektør indenfor kunstområdet, idet mag.art i kunsthistorie Karen Olsen ansattes pr. 1. maj 2009 med tjenestested på Brundlund Slot. Karen er nyuddannet fra Aarhus Universitet.

Brundlund Slots Café

I sommeren 2009 blev Café Eckersberg etableret. Med midler fra Aabenraa Kommune kunne vi gå i gang med at indrette en mindre Café, som i sommermånederne er placeret udenfor ved søjlegangen og i vintermånederne indenfor i syd tårnet ved hoveddøren. Hensigten med at etablere en café har været, at imødekomme publikums ønske om at kunne sidde ned, holde pauser og nyde forfriskninger. Da caféen skal passes af frontpersonalet, er der lagt en ekstra udfordring i servicering af kunstmuseets gæster, men erfaringerne for det første halve år har været særdeles positive. Vi har kunnet magte opgaven, og gæsterne er glade for tilbuddet.

Venner af Kunstmuseet i Tønder

Kunstmuseets Venneforening tæller nu over 900 medlemmer, og der arrangeres i samarbejde med museet året i gennem ekskursioner, foredrag, filmaftener, koncerter og rundvisninger. Ligeledes er etableringen af en ERHVERVSPARTNER forening påbegyndt, hvis primære opgave vil være at bidrage til erhvervelse af kunst til museet.

Orla Madsen

 








pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·