logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Om museet
Protektor
Vedtægter
Organisation
Museets mission, vision værdigrundlag og mål
Arbejdsplaner
Fakturering
Årsberetninger
Ledige stillinger
Museets historie
Museets logoer
 
 
 
 

Årsberetning - 2006

Årsberetning - 2007

Årsberetning - 2008

Årsberetning - 2009

ÅRSBERETNING - 2010

 

Årsberetning - 2011

Årsberetning - 2012

Årsberetning - 2013

Årsberetning - 2014

Årsberetning - 2015

 


 

Museumsårbog 2010

Museumsårbog 2010.

 

"Velfærdstider og kulturarv"

 

 
 

Broagerlands Kunstforening 2010

Forårsudstilling på

Cathrinesminde Teglværk.

 
 

Fossil Art

Særudstilling på

Naturhistorie og Palæontologi.

Sporfossiler

 
 

Jens Søndergaard plakat

Særudstilling på

Kunstmuseet i Tønder.

Jens Søndergaard

Pastorale

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

      årsberetninger      

Bookmark and Share


 
 
 

Naturhistorie og palæontologi

Arkæologi

Historie - etnologi

Sønderjysk Kunst

Nordisk Kunst og design

 


 

Døden

Særudstilling på

Arkæologi Haderslev.

Udstilling af DØDEN

 

 

Grønland - Plakat

Særudstilling på

Cathrinesminde Teglværk.

GRØNLAND æ potfabrik

 
 

Kongelige inspirationer

Særudstilling på

Sønderborg Slot.

Kongelige inspirationer

 
 

Guldsmede ved vadehavet

Særudstilling på

Kulturhistorie Tønder.

Guldsmede ved Vadehavet

 
 

Dinosaur-plakat

Særudstilling på

Naturhistorie og Palæontologi.

Dinosaurerne er her!

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

MUSEUM SØNDERJYLLAND
ÅRSBERETNING - 2010

2010 var Museum Sønderjyllands femte driftsår regnet fra godkendelsen, og det fjerde efter museet pr. 1. januar 2007 stod helt på egne ben. Museumsfusionen her i Sønderjylland er ofte blevet fremhævet som yderst vellykket. Baggrundene herfor er mange, men den allervigtigste er nok, at det var en fusion, som de tidligere selvstændige amtslige og kommunale museer selv ønskede. Museum Sønderjylland er således en naturlig udvikling af den tidligere sønderjyske museumsstruktur.

Museumsstrukturen har fyldt meget i debatten i Danmark i 2010. I efteråret 2009 nedsatte kulturminister Carina Christensen et firemands embedsmandsudvalg, som skulle give et bud på fremtidens museumsvæsen. Til dette udvalg blev der knyttet en referencegruppe, som omfattede ca. 30 personer med forskellig baggrund og kompetence, bl.a. museets direktør. Desuden er der afholdt en lang række møder, hvor flere medlemmer fra museets ledergruppe har været med. I foråret 2011 fremkommer udvalgets indstilling til en ny struktur for museumsarbejdet i Danmark. Hvad denne indstilling kommer til at betyde for Museum Sønderjylland, er indtil videre uvist.

Parallelt med et meget højt aktivitetsniveau i alle museets afdelinger fortsattes arbejdet med at udvikle det samlede museum. Af større opgaver, som har skullet på plads i 2010 har været en ny drøftelse af museets vision, mission og værdigrundlag og desuden har diskussionen om en ny ledelsesstruktur fyldt en del i MED udvalget, ved ledermøderne og ved bestyrelsesmøderne.

Bestyrelsen

2010 var valgår i regioner og kommuner over hele landet. Det betød også, da Museum Sønderjyllands bestyrelse jo består af otte byrådsmedlemmer fra de fire sønderjyske kommuner, to medlemmer fra regionsrådet for Region Syddanmark og en repræsentant valgt af og blandt personalet, at der var nogle ændringer her. Den nye bestyrelse kan ses på museets hjemmeside, men sammenfattende kan siges, at en stor del af medlemmerne blev genvalgt til de respektive politiske råd, og disse råd valgte også at sende en god del videre til museets bestyrelse. Så nogen udskiftning har der naturligvis været, men der er heldigvis også gengangere fra den tidligere bestyrelse. Formandskabet med Jens Møller fra Regionsrådet som formand og Povl Kylling Petersen fra Aabenraa Kommune som næstformand genvalgtes på det konstituerende møde.

Bestyrelsen har afholdt fire bestyrelsesmøder i 2010. Det tilstræbes her i starten at få gennemgået de fagområder, som museet dækker. De er nemlig langt fra ens og kræver vidt forskellige driftsmæssige forhold. Der er således blevet informeret om arkæologien og kunstområdet i 2010, medens naturhistorie og historie/etnologi vil komme på programmet i 2011. Udover de regulære driftspunkter som budget og regnskabsopfølgning m.v. har bestyrelsen behandlet en lang række af de nedenfor beskrevne sager.

Samarbejde - nationalt og internationalt

Museet indgik i 2010 en samarbejdsaftale med Sydslesvigsk Forening om det danske mindretals museumsarbejde i Sydslesvig. Der er her tale om en parallel til den samarbejdsaftale, der i 2009 blev indgået om det tyske mindretals museumsarbejde i Sønderjylland.

Den i 2009 indgåede samarbejdsaftale med Nationalmuseet blev konkretiseret ved et stort fællesmøde mellem medarbejderne fra de to institutioner.

Som specialmuseum skal Museum Sønderjylland have fokus på internationalt samarbejde. Som et par eksempler på dette kan nævnes, at museets direktør i juni var på Færøerne for at fortælle om Museumsfusioner i Danmark, og i begyndelsen af november deltog han sammen med kolleger fra hele Østersøområdet i det første af en række planlægningsmøder, der skal genoplive den såkaldte Baltiske Arkæologikongres. Dette møde fandt sted i Riga. Ultimo november var direktøren og overinspektøren fra søfartsafdelingen i Aabenraa endvidere i Hong Kong for bl.a. at undersøge mulighederne for en tæt samarbejdsaftale med dels Hong Kong Maritime Museum dels Professor Bert Becker fra University of Hong Kong. Her det den fælles historie med langdistance søfarten til Østen fra Aabenraa, som er det fælles fagområde, og hvor vi kan hjælpe hinanden på en lang række områder.

Hong Kong

Hong Kong Maritime Museum findes i bygningen "Murray House" med søjlerne til højre i billedet.

Museet ligger ved Stanley på sydsiden af Hong Kong øen.

Men det er ikke blot direktøren, der rejser. Flere af museets medarbejdere har deltaget i kongresser ude i den store Verden, og to internationale kongresser blev også afholdt på og af Museum Sønderjylland. Således den årligt tilbagevendende: Das Internationale Sachsensymposion med 93 deltagere fra 10 europæiske lande. Kongressen blev afholdt på Arkæologi Haderslev. På Sønderborg Slot afholdtes næsten samtidig en international kongres om den verdenskendte havearkitekt Jens Jensen. Ved denne kongres var der deltagelse fra mange lande bl.a. USA. Det daglige tætte grænseoverskridende samarbejde bl.a. med EU projektet Projekt Mindretalsliv men også i alle mulige andre sammenhænge opfatter vi måske ikke selv som internationalt samarbejde, men det er det selvfølgelig.

Kulturby 2017

Flere af museets medarbejdere har også været aktivt været involveret i arbejdet for at gøre Sønderborg sammen med hele region Sønderjylland/Schleswig til europæisk kulturhovedstad i 2017. I det år er det Danmarks tur sammen med Cypern, og eneste "konkurrent" er Aarhus. Da temaet for 2017 imidlertid er "kultur over grænser", har grænelandet her nogle klare fordele, hvis man forstår at holde fokus på grænselandets møde mellem kulturer, identiteter, nationer og sprog. Gennem et dygtigt forarbejde er det lykkedes hovedkræfterne bag projektet at få hele regionen, både Sønderjylland og landsdelen Schleswig – samt Region Syddanmark og Schleswig-Holstein aktivt med på idéen. Museum Sønderjylland har i slutningen af 2010 inddraget kulturbyprojektet i sin langtidsplanlægning, og vil i det kommende år konkretisere sine temaer, bl.a. ud fra arbejdet med projekt "Mindretalsliv" og den maritime kultur.

Ledelsesstruktur

Gennem de seneste par år har museets ledergruppe indgående diskuteret, hvordan ledelsesstrukturen skal se ud i fremtiden. Da museet i sin tid blev dannet, kom ledergruppen til at bestå af de tidligere museumsledere samt den nyudnævnte administrationschef og direktør. For at sidestille de fem fagområder (naturhistorie, arkæologi, historie/etnologi, kunsthistorie og administration) indførtes endvidere en søjleledelse, hvor søjlelederne valgtes ved afstemning indenfor hvert fagområde.

Det var en god og enkel struktur i begyndelsen af museets levetid. De fleste medarbejdere var tæt på de ledere, de kendte, og som alle havde været med til at danne museet. I 2008 begyndte vi at diskutere, om denne struktur nu også var den mest hensigtsmæssige for museets videre udvikling. Sønderjylland som kulturområde var med dannelsen af det store museum blevet endnu mere centralt, end det havde været før, hvor også de lokale områder havde spillet en meget stor rolle. Endelig var der uklarhed i forholdet mellem begreberne daglig ledelse og søjleledelse.

Opgaven kan synes enkel, men det er den bestemt ikke. Museet er dels præget af for nogle afdelingers vedkommende en over 100 år lang historie, dels af fem vidt forskellige fagområder, der både skulle have plads til at udvikle deres respektive kendetegn, dels meget gerne skulle til at arbejde mere på tværs, og endelig ligger afdelingerne spredt over hele Sønderjylland. Det sidste stiller specielle krav til den daglige ledelse.

I 2010 kombinerede vi derfor diskussionerne om museets vision, mission og værdigrundlag med spørgsmålet om den rigtige ledelsesstruktur. Hvordan kunne vi ved siden af, at den daglige ledelsesopgave blev varetaget, sætte mere fokus på Sønderjylland (vel vidende at et par af afdelingerne har arbejdsområder, der rækker langt uden for dette område), således at museet blev mere kendt, blev mere fast forankret i landsdelen, og nationalt og internationalt blev anerkendt som én samarbejdende institution. Opgaven var både at opretholde en synlig ledelse i de enkelte afdelinger samtidig med, at vi styrkede den faglige ledelse.

Kendetegnende for Museum Sønderjyllands museumsfilosofi er, at de såkaldte fem hjørnesten (indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling) er det, der samlet set kendetegner og bærer et museum. Det er vores holdning at ingen af disse ben kan stå selv, og dermed heller ikke kan udgøre en selvstændig ledelsesenhed. Alle fem skal være synlige på alle afdelinger, ellers er der stor fare for at vi udvander begreberne og dermed skaber dårligere museer. Samtidig behøvede museet ikke nye ledelsesniveauer.

I sommeren 2010 fremlagdes et forslag, som blev vedtaget i MED udvalget, ledergruppen og bestyrelsen. Vi gjorde op med de gamle ledelsesbegreber - afdelingsledelse og søjleledelse - og indførte i stedet et nyt begreb: Fagområdeledelse. I begrebet tog vi ikke hensyn til, hvor i Sønderjylland afdelingerne ligger, hvordan deres historie er, eller om det er store eller små afdelinger.

Den øverste ledelse er der ikke ændret ved. Det er stadig bestyrelsen og direktøren, der har det overordnede ansvar for hele "butikken". Herunder findes så ledelsen af fagområderne, som i den ny struktur, der kan ses grafisk på hjemmesiden, sidestiller fagområderne, der hver især har en række afdelinger. Den nye struktur trådte i kraft 1. januar 2011.

Vision og mission

Museets vision, mission og værdigrundlag er også blev diskuteret. Udover at få det internationale aspekt med i den hidtidige vision indførtes mindre ændringer flere steder og således fik ordet oplevelse også en plads i museets værdigrundlag. I værdigrundlaget har vi indskrevet en vigtig sætning, som siger næsten alt om det at drive museum, nemlig, at:

Museum Sønderjylland eksisterer for borgernes og brugernes skyld. Derfor indsamler og formidler vi viden om fortiden og samtiden i nutiden og bevarer kulturarv og viden for fremtiden.

Bygninger

Museets bygningskontor har udover vedligeholdelsen i alle afdelinger arbejdet med en række konkrete byggesager for Museum Sønderjylland.

I 2009 købte museet ejendommen Lindedal 9 af Haderslev Kommune. Bygningen skulle indrettes til kontorer, værksteder og velfærdsrum (bad m.v) for museets arkæologiske afdeling. Arbejdet med at indrette huset gik i gang i foråret 2010, efter at den forurenede jord, der fandtes på grunden, var blevet fjernet. Langt hen ad vejen har museets egne håndværkere fra Arkæologi Haderslev, Kulturhistorie Tønder og Cathrinesminde Teglværk stået for ombygning og renovering. Det er bl.a. i sådan et tilfælde, at fordelene ved museumsfusionen er meget synlig.

Indretningen af den øverste etage i Drøhses Hus i Tønder blev også afsluttet i 2010. Takket være en fornem bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Møller Mc-Kinneys Fond til Almene Formaal er der her skabt et meget smukt rum, som nu skal fungere som studierum for museets omfattende samling af kniplinger. Næppe var indretningen til ende, før Ny Carlsberg Fondet bevilgede en stor sum penge til nyanlægning af haven bag huset. Dette arbejde vil blive gennemført i 2011.

Drøhses Hus - Haveplan

Plan over den nyanlagte have bag Drøhses Hus.

Ved museerne i Tønder har medarbejderne i samarbejde med museets arkitekt og arkitektfirmaet Michael Hansen, København udarbejdet forslag til en ny bygning nord for vandtårnet. Bygningen er det sidste skud på det projekt, som påbegyndtes i 1992. Projektet godkendtes af bestyrelsen i december 2010 og nu venter et større arbejde med at skaffe ekstern finansiering til bygningen. Bygningen skal indeholde udstillinger om nordisk design med udgangspunkt i museets arbejde med Hans J. Wegener.

Gennem 2010 arbejdedes der i tæt samarbejde med Aabenraa Kommune med at undersøge mulighederne for at flytte Kulturhistorie Aabenraa fra de nuværende meget små forhold på H.P. Hanssens Gade til en noget større bygning på Haderslevvej 1 i Aabenraa. Her var der mulighed for at lave handicapadgang, for flere parkeringspladser og - i museets øjne - var der også tale om en bygning, som helt klar har nogle arkitekturhistoriske kvaliteter. Bygningen ejes af Aabenraa Kommune, som var parat til at stille den frit til rådighed for museet. Offentliggørelsen af disse planer affødte en masse kritik i avisernes kronikker, hvor velmenende borgeres holdninger i Aabenraa bestemt ikke svarede til museets ideer. En forsigtig "føler" hos en række fonde gav ikke interesse nok for projektet, hvorfor bestyrelsen i december besluttede, at museet skal blive på den nuværende adresse. Bygningen her vil i de kommende år blive istandsat og lettere moderniseret.

På Cathrinesminde Teglværk konkretiseredes planerne for et kommende sønderjysk industrimuseum, som skal indrettes i en af tørrehallerne ved teglværket. De kommende år vil vise, om der kan skabes finansiering til projektet.

Endelig er møllerboligen i Højer, som i 2009 erhvervedes for en fornem donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinneys Fond til Almene Formaal, blevet sat i stand, så hele det fine kompleks nu fremstår virkelig smukt.

2010 var året, hvor Dybbøl Mølle kunne nyde den afsluttede restaurering, mens vi ventede på, om de nye arbejder holdt til det barke vejr. Det gjorde de, og efter forsøg med forskellig overfladebehandling foretages den endelige behandling i foråret 2011.

Ved to vigtige politiske besøg på Dybbøl Banke: Kulturminister Per Stig Møller 25. juni, og Folketingets Kulturudvalg 21. september redegjorde møllens formand, Jens Møller, om problemerne med at skaffe midler til den kontinuerlige vedligeholdelse af Danmarks måske vigtigste nationale symbol. I slutningen af året kom der så tilsagn fra Kulturministeriet om en bevilling på 400.000 kr. over to år fra Tipsmidlerne til dækning af en del vedligeholdelsesudgifterne.

Samtidig har museets arkitekt, Flemming Sørensen, arbejdet videre med planlægningen af den forestående restaurering af møllerboligen for de tidligere bevilgede 5,5 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Endvidere arbejder bestyrelsen for virkeliggørelsen af andre dele af den i 2009 udarbejdede "visionsplan" for Dybbøl-området. Nye formål skal findes for både "Skansegården" og "Bøffelkobbelhuset", der i 2010 gennemgik en nødtørftig renovering. Og endelig har møllens formand, Jens Møller startet overvejelserne om det kommende 150-års jubilæum for 1864 i april-juni 2014.

Personale

Der er i gennemsnit ansat ca. 170 medarbejdere i Museum Sønderjylland. I ledergruppen var der en del udskiftning i 2010, som også for to af stillingernes vedkommende blev omtalt mere indgående i årsberetningen for 2009. Ph.d., mag.scient Mette Stemann kunne således 1. februar sætte sig i chefstolen som overinspektør for fagområdet Naturhistorie og Palæontologi. Mette overtog samtidig ledelsen af museets konserveringsværksted.

1. februar var der også chefskifte på Kulturhistorie Aabenraa hvor mag.art. Stefanie Robl Matzen blev den nye overinspektør. Stefanie har fra 1. januar 2011 fået ansvaret for fagområdet Sønderjyllands Erhvervshistorie.

På Kulturhistorie Tønder var der chefskifte den 1. oktober. Her blev cand.mag. Elsemarie Dam-Jensen den nye overinspektør. Elsemarie afløste museumsinspektør Inger Lauridsen. Elsemarie skal samtidig lede fagområdet Sønderjyllands Kunsthåndværk og Kunstindustri. Elsemarie har de sidste 2½ år fungeret som konstitueret overinspektør på afdelingerne i Tønder, idet Inger og Elsemarie "byttede" job, således at Inger kunne få mere tid til at få afsluttet nogle af de projekter, der ventede og kun kunne afsluttes af hende. Inden konstitueringen har Elsemarie været museumsinspektør ved samme afdeling, så Elsemarie er både godt inde i arbejdet, men hun kender også personalet, ledergruppen og ansvarsområderne særdeles godt. Og endelig har hun gennem snart mange år været en både kendt og værdsat museumsmedarbejder overalt i Sønderjylland.

Inger Lauridsen stopper heldigvis ikke som medarbejder i Museum Sønderjylland. Det lykkedes nemlig i 2009 at skaffe to års løn fra Carlsbergfondet til at få skrevet kniplingernes historie. Det er aldrig gjort, og den bedst rustede til denne opgave er uden tvivl Inger. Inger er derfor fra 1. september 2010 ansat som seniorforsker, hvilket betyder, at hun de næste to år skal bruge hele sin tid på forskningsprojektet. Inger Lauridsen er med projektet rykket ind i den nyindrettede loftsetage i Drøhses Hus. Ingers overgang til seniorforsker blev markeret ved en meget velbesøgt reception den 31. august. Talerne og roserne var helt velfortjent mange, for Inger har siden 1989 været en integreret del af ikke bare af Tønder Museum men hele den historiske arbejdsmark i Sønderjylland. Hun har således i høj grad været med til at præge museumsbilledet i Sønderjylland både lokalt i Tønder med de fine udbygninger bl.a. af vandtårnet, men også afdelingerne i Drøhses Hus, Højer Mølle og Skærbæk er kommet til i Ingers tid som leder. Fra Museum Sønderjylland skal der lyde en stor tak for mange års prima udført museumsarbejde og godt kollegaskab, og vi er glade for, at hun er parat til at snuppe et par forsker år med at skrive tønderkniplingernes historie. Den har vi i høj grad brug for, og Inger er den eneste, der kan gøre det.

Besøg fra Christiansborg

Den 25. juni fik flere af museets afdelinger besøg af kulturminister Per Stig Møller og den 21. september blev næsten det samme besøg gentaget af Folketingets Kulturudvalg. Begge besøg var tilrettelagt af folketingsmedlem Ellen Trane Nørby og havde til formål dels at berette mere generelt om det sønderjyske og grænseoverskridende kulturliv dels mere specifikt om nogle af de problemer, som vi tumler med. Indenfor Museum Sønderjyllands område besøgtes Nydam Mose, Dybbøl Mølle, Historie Center Dybbøl Banke og de to afdelinger på Kongevej i Tønder.

Bikubens Museumspris

Bikubens Danske Museumspris er den fornemste af museumspriserne, man kan få i Danmark. I 2010 var det for første gang nogensinde et af de sønderjyske museer, der blev betænkt med denne fornemme anerkendelse. Prisen blev overrakt ved en festlighed på Statens Museum for Kunst den 31 maj. Det blev museets kunstafdeling i Tønder, som fuldt fortjent løb med prisen. I juryens begrundelse for at tildele os prisen hedder det ordret:

"Kunstmuseet i Tønder tildeles Den Danske Museumspris 2010 for den kvalitative og konsekvente etablering af museets samling af nordisk og nordeuropæisk kunst fra det 20. og 21. århundrede. Igennem de sidste 15 år har museet, med indgående kendskab til nordisk samtidskunst, skabt en både æstetisk frapperende og eksistentiel indsigtsfuld præsentation af de nordiske landes kunstneriske udtryk og natursyn. Museet åbner hermed i grænselandet en port til Norden af stor betydning for regionen."

Med prisen og den anerkendelse, der alene ligger her, fulgte en plakette, som nu er muret ind i museet, samt en check på 500.000 kr.

Besøgstal og økonomi

Museum Sønderjylland er med 2010 gået ud af sit femte driftsår. Der er fortsat tale om en forholdsvis ny institution og 2010 har som de tidligere år været præget af en vis usikkerhed omkring de budgetterede udgifter.

Et af formålene med etableringen af Museum Sønderjylland var så vidt muligt at undgå en omkostningstung administration og i stedet rette fokus og ressourcer mod museets basale funktioner som forsknings- og formidlingsinstitution. Det er vores opfattelse, at dette mål også er fastholdt og udbygget i 2010.

Museets driftsgrundlag tilvejebringes i betydeligt omfang ved indtægter fra blandt andet de lovpligtige arkæologiske nødudgravninger (kap 8 undersøgelserne). Også i 2010 var disse meget omfattende. En meget stor del af museets personale er faktisk ansat til denne opgave - en opgave, som vil variere fra år til år og som kræver meget stram budgetstyring.

Museet har også i 2010 modtaget en række betydelige donationer eller tilsagn om sådanne fra en række fonde, som har gjort det muligt at renovere bygninger, at nyindrette faciliteter for samlingerne i flere af museets afdelinger og at udføre bl.a. forsknings-, formidlings- og publikationsarbejde, som ellers ikke kan rummes indenfor museets normale budget.

Både med hensyn til det arkæologiske arbejde og museets indtægter i øvrigt, er det værd at bemærke, at museet har næsten det samme i eksterne tilskud som statstilskuddet, og at indtægterne udefra er næsten dobbelt så store, som de kommunale tilskud. Da langt hovedparten af midlerne er anvendt på lønninger til medarbejdere, skaber museet således arbejdspladser i Sønderjylland og trækker også nye borgere til landsdelen.

Nogle økonomiske hovedtal

 

Indtægter

2010 (inkl. Historiecentret og Dybbøl Mølle)

2009 (eks. Historiecentret og Dybbøl Mølle)

2008 (inkl. Historiecentret og Dybbøl Mølle)

§15 og 16 tilskud fra staten (m.v.)

34.764.466

32.689.462

30.935.223

Indtægter fra de fire sønderjyske kommuner inkl. anlægstilskud

16.433.708

16.883.464

16.782.138

I alt

51.198.174

49.572,926

47.717.361

Indtægter fra arkæologi, fonde, projekter, salg og entre.

31.654.418

30.610.297

32.944.172

Omsætning Dybbøl Komplekset

6.286.680

I alt

89.139.272

(ex. moms)

80.183.223

(ex. moms)

80.661.533

(ex. moms)

 

 

Afdelinger

Gæster

2010

Gæster

2009

Gæster

2008

Gæster

2007

Gæster

2006

Sønderborg Slot

55.159

56.974

56.705

57.645

56.660

Cathrinesminde Teglværk

20.196

26.285

11.152

29.546

13.879

Augustenborg Slot

570

710

-

-

-

Historiecenter Dybbøl Banke

44.331

46.385

41.176

42.820

38.069

Dybbøl Mølle

17.980

12.835

19.893

18.201

18.504

Kulturhistorie / Kunst Tønder

30.186

30.121

27.665

29.699

29.450

Højer Mølle

7.887

8.559

9.085

7.653

3.653

Drøhses Hus

4.179

2.043

2.872

5.925

6.124

Arkæologi Haderslev

10.055

8.645

8.945

11.950

9.360

Slesvigske Vognsamling

3.739

2.978

4.289

2.877

3.791

Ehlers Lertøjsamling / Bymuseet i Haderslev

5.906

6.311

6.909

5.318

6.080

Kulturhistorie Aabenraa

5.592

5.326

7.428

8.104

10.880

Jacob Michelsens Gård

1.516

2.441

-

-

-

Kunstmuseet Brundlund Slot

17.022

15.026

20.669

16.027

16.098

Naturhistorie og Palæontologi

8.235

7.243

6.467

7.889

7.194

Udstillingen i Hjemsted Oldtidspark

10.400

12.881

12.882

13.856

13.077

Oldemorstoft

4.156

3.857

3.583

-

-

Udstillingen i Skærbæk

947

1.212

721

-

-

I alt

248.056

249.832

240.441

257.510

232.819

Antal gæster ved foredrag og rundvisninger (uden for museets fysiske rammer)

15.215

12.354

14.921

11.278

ej oplyst

 

Igen i 2010 lagde museets medarbejdere en kæmpe indsats i museets tjeneste. Det er samlingerne - både indenfor og udenfor museernes mure - og medarbejderne, der bærer institutionen. Derfor skal der lyde en stor tak for 2010. Rammerne udgøres af økonomien og den arbejdsro, der kan ligge her. Bestyrelsen har som museets øverste ledelse et afgørende ansvar for, at det går godt. Derfor skal der også lyde en varm tak til bestyrelsen for støtte og opbakning på mange forskellige måder i 2010. Sidste med ikke mindst en stor tak til de fonde, virksomheder og private, der har støttet os med rundhåndede pengegaver også i 2010. Uden støtten herfra ville museet ikke kunne eksistere i sin nuværende form. En tak skal også lyde til de gæster og andre brugere, som har besøgt eller på anden måde udnyttet vores tilbud i 2010 og det samme gælder de fire sønderjyske kommuner, til staten og til regionen for økonomisk støtte og i øvrigt på alle områder glimrende samarbejde i 2010. Sidst men ikke mindst skal der også lyde en varm tak til alle medarbejderne og museets mange frivillige for aldrig svigtende engagement.

 


 

Naturhistorie, Palæontologi og konservering

ved METTE STEEMAN

Naturhistorie og Palæontologi

I juni lagde en finhval sig som bekendt til at dø i Vejle fjord. Det var en oplagt mulighed for os for at se hvordan muskler, sener og andet præcist sidder på en nulevende bardehval. Det er meget nyttigt til sammenligning med de uddøde hvaler. Specifikt er de uddøde hvalers fødefangstteknikker en af fokusområderne i afdelingens forskning, og derfor var det en stor mulighed for os at se på finhvalen fra Vejle.

Museets naturhistoriske konservator, Trine Sørensen deltog desuden i skeletteringen af hvalen, dels for at hjælpe med det store arbejde, dels for at udbygge sin erfaring i skelettering af så store dyr. I forbindelse med skeletteringen lavede vi en del foto og video optagelser til dokumentation. En række af disse blev efterfølgende samlet i en fotoudstilling som vi viste over sommeren.

Hvalpartering

Trine Sørensen i gang med skelletering af finhval på Vejle Havn.

Vi havde en travl september måned. I weekend den 25. - 26. september deltog vi sammen med en række andre geologiske institutioner og foreninger i Danmark om at afholde Geologiens dage. Året tema var Naturkanon, og da Gram Formationen er med i denne var det oplagt for os at afholde guidede ture i lergraven. I samme forbindelse afholdt Mette Elstrup Steeman foredrag om hvalernes evolutionshistorie i et samarbejde med Folkeuniversitetet og Foreningen Norden.

Uge 39 afholdes der årligt Naturvidenskabsfestival, hvor årets tema var maskiner. Vi tog tråden op og tog 'tidsmaskinen' tilbage til havbunden for 10 millioner år siden. Vi havde således næsten 300 skolebørn med i Gram Lergrav for at finde fortidens havdyr i løbet af den uge.

Over efteråret viste vi særudstillingen 'Dinosaurerne er her'. Vi udstillede en række nedskalerede dinosaurmodeller sammen med afstøbninger af fossiler af nogle af de kødædende dinosaurer. Alt sammen venligst udlånt af den prisvindende modelbygger Spike Ekins. Herigennem fik vi belyst dels hvordan vi nu om dage mener dinosaur har set ud og levet, og dels den komplicerede proces det er at rekonstruere uddøde dyr ud fra fossilt materiale. Udstillingen var meget besøgt, især i efterårsferien. Mette Elstrup Steeman afholdt et dinosaurforedrag i forbindelse med denne udstilling igen i samarbejde med Folkeuniversitetet og Foreningen Norden.

Vi fik besøg af forfatteren Eigil Holm, der nu har skrevet et dobbeltbind om de organismer og lokaliteter der er kommet med i naturkanonen. Da Gramleret er inkluderet heri ville han gerne besøge lokaliteten og også gerne skrive om fossilerne herfra.

Både afd. for Naturhistorie og Palæontologi og Konserveringen repræsenterede museet på konferencen 58th meeting of the Symposium of VertebratePalaeontology and ComparativeAnatomy and 19th meeting of the Symposium of Palaeontological Preparation and Conservation der blev afholdt i Cambridge. I midten af september. Begge præsentationer blev modtaget vel. Herudover deltog adjungerede lektor Ella Hoch på konferencen European Association of Vertebrate Palaeontologist Annual Meeting i starten af juni i Aix-en-Provence i Frankrig. Dette ansporede bl.a. til et begyndende samarbejde med en spansk forskergruppe om udviklingen af en metode til at bruge radioaktivitet til at finde fossiler i Gram Lergrav. Det skal desuden nævnes at en del af en sælknogle som blev fundet i lergraven af samler Mette Hofstedt blev anerkendt som Danekræ.

I december påbegyndte vi udviklingsarbejdet med et julearrangement henvendt til de mindre skoleklasser under overskriften 'Er naturen død om vinteren'. Vi går på jagt efter dyrespor, og tegn på at dyr og planter er gået i dvale for vinteren.

I årets løb blev der afholdt to svampeture, en vinterskovtur og en Morgenfugletur i samarbejde med Forening Norden, DOF og Museumsforeningen. Museumsforeningen afsluttede i november årets arrangementer med et to-dages adventsmarked med over 500 gæster.

Konserveringen

For konserveringen startede afdelingens nye leder, Ph.D. Mette Elstrup Steeman i starten af året. Vi måtte sige farvel til Susanne Regehr, der er kommet til Brundlund Slot i et nyt flexjob der. Vi har til gengæld ansat Henrik Bennetzen, der også lægger en stor frivillig indsats på konserveringen.

Af større opgaver indenfor nyere tids konservering er der i årets løb arbejdet med ompakning af kniplinger til det nye magasin i Drøhse's Hus, rådgivning i forhold til klima, belysning og klargøring af genstande til udstillinger på afdelingerne i Skærbæk, Bov, Aabenraa og Sønderborg. Desuden har konserveringen indenfor nyere tids området arbejdet med at bekæmpe skadedyrsangreb samt rengøring og indpakning af nyere tids genstande fra Arkæologi Haderslev. Værkstedet for nyere tids konservering byttede placering med den naturhistoriske konservering og ligger nu i et større lokale der oprindeligt er indrettet il tekstilkonservering. Her er der nemlig plads til vaskebordet.

Inden for arkæologien er der bl.a. udgravet mange urner fra motorvejs-udgravningen. Konservator Mikkel Storch-Christiansen har været ansat hele år 2010 for ekstra midler, som er indkommet til arkæologisk konservering og vi glæder os til at han vender tilbage i 2011. Arbejdet med flytning af metalgenstande til specialbygget rum med lav luftfugtighed er påbegyndt og der er arbejdet med opbygning af udstillingen "Døden".

Zina Fihls projektansættelse ophørte i starten af året. Hun har arbejdet med præparation af en fossil bardehval, samt en afstøbning af en læderskildpadde. Det primære fokus indenfor den naturhistoriske konservering har været præparering af en fossil næbhval, samt div. løsfund. Herudover var den naturhistoriske konservering involveret i skeletteringen af finhvalen i Vejle, samt ydet assistance i forbindelse med naturhistoriske udstillinger og arrangementer.

 


 

Arkæologi

ved LENNART S. MADSEN

Museum Sønderjyllands arkæologiske afdeling fortsatte i 2010 det meget høje aktivitetsniveau, der var blevet indledt i 2007, men også i Sønderjylland kunne den økonomiske krise mærkes. Antallet af afsluttede sager, det være sig udgravninger eller prøvegravninger, faldt med omkring 20%, men alligevel kan afdelingen ikke på nogen måde klage over manglende aktivitet. I løbet af året blev både den store udgravning af Bestseller-grunden nord for Haderslev og de mange udgravninger på motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg endelig afsluttet. Begge kampagner kom til at lide under den lange vinter, faktisk både først og sidst på året, men det lykkedes museet at få afsluttet indenfor de aftalte tidsfrister. Nedgangen i feltaktiviteter førte til gengæld med sig, at der var nogle arkæologer, der fik mulighed for at skrive beretninger.

Udgravning

Fra udgravningen af lokalitet med bearbejdet flint i forbindelse med motorvejsudgravningerne mellem Sønderborg og Kliplev.

Afdelingen udfører de arkæologiske undersøgelser i henhold til museumslovens kapitel 8 i de fire sønderjyske kommuner, samt – på vegne af Museet på Koldinghus - i Kolding kommune. For at kunne udføre de mange prøvegravninger og egentlige udgravninger var der som tidligere år et stort antal ansatte i den arkæologiske afdeling. Udgravningerne på motorvejen, afslutningen af Bestsellergravningen samt de større og mindre prøvegravninger og udgravninger, der skulle udføres ved for andre bygherrer bevirkede, at antallet af ansatte nogenlunde kunne fastholdes på et stabilt niveau året igennem. Vi lå således i løbet af året på et gennemsnit på omtrent 60 ansatte. Bemærkelsesværdigt ved året var, at der faktisk ikke var en eneste arkæologistuderende ansat. Det er efterhånden blevet umuligt for de studerende at tage sig et fri semester for at lære at grave, hvilket betyder, at de nu er nødt til at gøre det i en periode, der ligger mellem afsluttet bachelor- og påbegyndt kandidatuddannelse.

I 2010 udførte afdelingen 27 prøvegravninger og 33 udgravninger. Disse tal dækker over undersøgelser, der havde en varighed fra en enkelt dag til flere måneder. Bemærkelsesværdigt er faldet i prøvegravninger. I 2008 udførte afdelingen 85 prøvegravninger. Dette tal faldt til 36 i 2009 og i 2010 var det altså nede på 27. Det er her man kan aflæse den økonomiske krise! Der blev simpelthen ikke gennemført ligeså mange byggemodninger mv. i 2009 og 2010, som der gjorde i 2008. Til tallene skal dog lægges omkring 20 egenfinansierede prøvegravninger, typisk staldbygninger og lignende på under 5000 m², der normalt har en varighed af en dag. Disse prøvegravninger betales af museets egen kasse. Også her kunne de vanskelige tider, hvor det kan være svært at få lån til sit landbrugsbyggeri, mærkes, idet antallet var noget lavere end de foregående år.

Som det har været tilfældet siden 2002, udførte afdelingen også i 2010 de arkæologiske undersøgelser i Kolding kommune på vegne af Museet på Koldinghus.

Udgravninger/indsamling

Årets udgravninger har som sædvanlig givet en lang række spændende resultater, og de vigtigste heraf vil blive omtalt nedenfor. Da året bød på afslutningen af de mange udgravninger på motorvejen (i alt 53 udgravninger, nogle udført over flere omgange, blev det til) vil det være på sin plads at indlede med en kort beskrivelse af de vigtigste resultater af de mange gravninger, sådan som de fremgik af Per Ethelbergs afslutningsbrev til bygherren, Vejdirektoratet:

"Motorvejsprojektet har til dato været Museum Sønderjyllands største projekt. De første forundersøgelser startede i efteråret 2007. Museum Sønderjylland har bestræbt sig på, så at sige, at bane vejen for entreprenøren. Museets ressourcer har som forventet været strakt til det yderste. Der har derfor heller ikke været muligt at udfærdige de mange bygherrerapporter, men den del af arbejdet vil vi nu tage fat på.

Men allerede nu står det klart, at vi har opnået så banebrydende resultater, at det for visse perioder grundlæggende må forandre vores opfattelse af den kulturhistoriske udvikling. Det gælder især perioderne ældre og yngre romersk samt ældre germansk jernalder (50 f.Kr.- 525 e.Kr.). Tidligere troede vi, at området omkring offermosen i Nydam nærmest var folketomt, men nu kan vi se, at det har været meget tæt befolket. Det umiddelbare indtryk, når man betragter husudviklingen, er, at der har været kontinuitet fra omkring midten af 1. årh. til en gang ind i 5. årh. Dette står i kontrast til udviklingen længere mod nord og vest, hvor der er et markant brud i udviklingen mellem ældre og yngre romersk jernalder ca. omkring 200 e.Kr. Omvendt ser man den samme udvikling i Sydslesvig, som de sydøstlige dele af Nordslesvig synes at knytte sig tæt til.

Også for jægerstenalderens vedkommende har vi fået ny viden. Vi har således fundet adskillige specialiserede jagtstationer, hvor jægerne kun har opholdt sig i kort tid. Disse jagtstationer stammer fra Ertebøllekulturen, som skal dateres til 5500-4100 f.Kr. Den slags indlandsjagtstationer for den ellers primært kystbundne kultur, har vi ikke haft kendskab til tidligere i Sønderjylland. Vi kan se, at man på disse stationer overvejende har tilvirket jagtredskaber i form af pile og pilespidser. Desværre har vi ikke fundet pladser med bevaret organisk materiale.

Endelig har vi høstet værdifuld ny viden om landbebyggelsen i tidlig middelalder, ligesom vi har kunnet dokumentere, at man har bygget gårde med jordgravede stolper så langt op i tid som 1600-tallet, selvom det synes at have været forbudt ved lov. Særlig i udkanten af de eksisterende landsbyer har det vist sig, at der i den tidlige middelalder ofte lå gårde, og at der muligvis er foregået en landsbyflytning, mere end hvad man regnede med.

Der har dog også været perioder af forhistorien hvorfra vi næsten ingen fund har gjort over det godt 26 km lange tracee. Det drejer sig især om bondestenalderen, bronzealder samt yngre jernalder og vikingetid. Det er også bemærkelsesværdigt, at ingen gravhøje er blevet berørt af vejtraceet ligesom antallet af gravpladser er meget underrepræsenteret i forhold til bopladserne. Således har vi kun kunnet påvise to gravpladser. Der er i begge tilfælde tale om relativt små urnegravpladser fra ældre romersk jernalder (50 f.Kr.-200 e.Kr.).

Der er blevet indsamlet mange naturvidenskabelige prøver og efterhånden som resultaterne begynder at løbe ind, vil de givet vis yde et væsentligt bidrag til udviklingen af en hustypologi baseret på absolutte dateringer. Nogle af de mange prøver har også indeholdt forkullet korn, som vidner om afgrødevalg og dyrkningsmetoder.

Mange år frem i tiden vil de resultater, vi har gravet frem på motorvejstracéet, utvivlsomt komme til at præge vores forskning her i Sønderjylland. På mange måder har vores undersøgelser sat nye standarder for den arkæologiske virksomhed – ikke blot i Danmark, men også hos vores kolleger syd for grænsen".

Nu er der så tid til at få skrevet udgravningsberetninger, og i de kommende år vil materialet fra udgravningerne langs motorvejen komme til at indgå i publikationer af forskellig slags, ligesom der arbejdes med planer om en større publikation, hvor nogle af de vigtigste udgravninger vil blive præsenteret.

Men her følger traditionen tro en kort gennemgang af nogle af årets vigtigste resultater, nogenlunde fordelt på tidsperioder.

Stenalder: Som omtalt sidste år blev der i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen til motorvejsprojektet udviklet en ny metode til at foretage forundersøgelser efter stenalder, idet de strækninger, hvor risikoen for at støde på bopladser fra stenalderen var størst, blev pløjet og plovfuren afsøgt for fund af bearbejdet flint. De fleste af de fundne bopladser, eller rettere små jagtstationer, blev udgravet i 2009, men en enkelt stor boplads blev undersøgt 2010. Den bærer navnet Kogang II, og er beliggende mellem Kliplev og Søgård.

Flintfundene fra udgravningen viste en vis lighed med den nærliggende Kogang I. Det drejer sig om en fornemt bevaret og totaludgravet jagtboplads fra jægerstenalder/ertebøllekultur med et meget stort antal pilespidser og affald fra produktion af disse samt andre våben og redskabstyper. Sammenhængen med de samtidige fund fra Kogang I vidner om betydningen af dette sted. Her er ældre stenalders jægere vendt tilbage igen og igen, og sammen med fund fra yngre stenalder understreger det, at området omkring Bjerndrup Mølleå har været et centralt område igennem det meste af stenalderen. Ved en udgravning af en jernalderbebyggelse ved Ullerup gjordes et overraskende fund af et NØ/SV-orienteret midtsulehus. Huset har været mindst 11,5 m langt og sat med 4 tagbærende stolper. Bredden kendes ikke. Karakteristisk for de tagbærende stolper var, at de var med støttesten, hvorved de adskiller sig markant fra jernalder-huse. Dateringen er usikker. Fra Nytoft B nær Frøslev kendes et lignende hus, som er dateret til sent i ældre bronzealder (1200-1100 f.Kr.). Ved Tech 21 syd for kraftvarme-værket i den vestlige udkant af Ulkebøl er der fundet 5 lignende huse, som forsøgsvis - ud fra fund af bl.a. lerkarskår - er dateret til mellemneolitikum (3000-2400 f.Kr.). Hvis 14C-dateringerne siger mellemneolitikum, så er der tale om et af Sønderjyllands tidligste stolpebyggede huse. Stammer der derimod fra ældre bronzealder, kan det være med til at nuancere vores opfattelse af byggeskikken i ældre bronzealder. Husene fra denne periode har nemlig fortrinsvis vist sig at være treskibede.

Bronzealderen fylder normalt ikke så meget i en sådan fundgennemgang. De store gravhøje er enten fredede eller stort set helt bortpløjede, og bønderne boede i enkeltgårde, så deres bopladser er betydeligt sværere at finde end jernalderens ofte ganske store landsbyer. I de forskellige udgravninger på motorvejen dukkede der hist og her et hus fra bronzealderen op, men den store bronzealderudgravning i 2010 blev undersøgelsen af Rise Søndervang i nærheden af Rødekro. Her blev der i forbindelse med anlæggelse af en genbrugsplads afdækket et hus med væggrøft uden indre tagbærende stolper. Huset var knap 15 m langt og godt 6 m bredt. Det blev ikke fundet daterende genstande i tilknytning til hustomten, men både ved Egelund Nord og ved Brunde, der ligger ganske tæt på Rise Søndervang, er der fundet lignende hustomter, som kan dateres til mellem 900 og 800 f.Kr, altså yngre bronzealder.

Huse fra yngre bronzealder er relativt sjældne i Sønderjylland. Allerede fra begyndelsen af bronzealderen (1.600-1.500 f.Kr.) synes området omkring Brunde og Rise at være relativt intensivt udnyttet. Herom vidner fund af ganske mange hustomter og gravhøje en samlingsplads undersøgt ved genbrugspladsen.

Denne fremtrådte som et område med tæt liggende jordovne, der er gruber i undergrunden fyldt med skørbrændte sten og trækul. 14C-dateringer af nogle af disse ovne antyder, at pladsen har været i brug fra omkring 1.400 f.Kr. til ind i yngre bronzealder. Samlingspladsen har således været i brug samtidig med de væggrøfthuse, som er dokumenteret i Brundeområdet. Hustomterne viser, at man i yngre bronzealder fortsat boede på spredtliggende enkeltgårde. Der skete dog en voldsom udtynding af husenes antal og dermed også af befolkningens størrelse. Samtidig aftog husene markant i størrelse. Alt i alt er fundet med til at underbygge opfattelsen af yngre bronzealder som en krisetid i Sønderjylland.

Over et areal syd for hus og samlingsplads fandtes en del spredte jordovne. Udbredelsen tyder imidlertid på, at de ikke har haft sammenhæng med samlingspladsen. Flertallet synes at være konstrueret lidt anderledes med en lidt anden fyldsammensætning end på samlingspladsen. Der findes dog også nogle fuldstændig magen til. Som altid er der intet genstandsmateriale, som kan datere gruberne og en datering må afvente 14C-dateringerne. Spørgsmålet er, hvordan de spredtliggende gruber, som synes at være samtidige med samlingspladsen skal forstås? Er de et resultat af individuelle handlinger eller skal de tænkes ind i sammenhæng med samlingspladsen? Det er et spørgsmål højt på museets forskningsplan at få belyst i den kommende firårsperiode, og i løbet af efteråret blev et samarbejde indledt med et stort bronzealderprojekt på Achäologisches Landesmuseum Schloss Gottorf, med henblik på at arbejde fælles med disse spørgsmål. Under alle omstændigheder må undersøgelsen betragtes som en væsentlig brik til forståelsen af bronzealderbebyggelsen omkring Brunde og Rise, det sted i Sønderjylland, hvorfra der er flest fund fra denne periode.

Jernalderen, og specielt perioderne førromersk jernalder, ældre og yngre romersk jernalder, samt ældre germansk jernalder (dvs. hele perioden fra 500 f.Kr. til 500 e.Kr) er, som det er skitseret ovenfor, de perioder, hvorfra de fleste fund på motorvejen stammer. Dette gælder både når man ser udgravningerne samlet over de tre år projektet løb, og når man ser isoleret på udgravningerne i 2010. Disse udgravninger vil blive nøjere omtalt i de kommende år, så de skal blot nævnes i kort form i det følgende:

Avnbølgård I: Udgravning af flere gårdsanlæg til en landsby fra overgangen mellem yngre romersk jernalder og ældre germansk jernalder.

Avnbølgård II: Udgravning af dele af en landsby fra førromersk jernalder, samt gårde fra en landsby fra yngre romersk jernalder.

Blæsbjerg V: Udgravning af et antal jernudvindingsovne fra ældre jernalder samt en enkelt urnebegravelse.

Kobberholm I: Udgravning af tre hele gårdsanlæg i to faser, stammende fra ældre og yngre romersk jernalder.

Møllestedbro IX: Udgravning af dele af en bebyggelse fra ældre romersk jernalder.

Ravnshøjgård XII: Udgravning af dele af en bebyggelse fra ældre romersk jernalder.

Ræveskov II : Udgravning af en urnegravplads med 19 urner fra ældre romersk jernalder. Desuden udgravedes et treskibet langhus samt en jernudvindingsovn, begge fra ældre jernalder.

Solvang: Fortsat udgravning af dele af en bebyggelse fra yngre romersk jernalder.

Tavhave I: Fortsat udgravning af dele af en landsby fra ældre og yngre romersk jernalder.

Tavhave II: Fortsat udgravning af dele af en landsby fra ældre romersk jernalder.

Tinggård Vest: Fortsat udgravning af en stor landsby fra ældre romersk jernalder.

Trunbro I: Udgravning af dele af en landsby fra overgangen mellem yngre romersk jernalder og ældre germansk jernalder.

Trunbro III: Udgravningen af en landsby med gårdsanlæg dækkende perioden fra yngre romersk jernalder til ældre germansk jernalder. Her fandtes også en række gruber fra førromersk jernalder. Som det fremgår, er der i høj grad de første århundreder efter Kristi fødsel, der dominerer – præcis de år, hvor ofringerne i Nydam Mose foregik.

Men museet har i 2010 også udført udgravninger andre steder end på motorvejen, og nogle af disse har bragt ganske bemærkelsesværdige resultater.

Ved en undersøgelse på lokaliteten Christiansminde ved Vonsild fandtes der gårdsanlæg fra yngre romersk eller ældre germansk jernalder. Det bestod af to treskibede langhuse, der havde afløst hinanden som hovedhus i samme gård. De to huse lå "rent", det vil sige uden indblanding fra hverken ældre eller yngre bebyggelser. Heraf kan man slutte, at det trækul, der er fundet i stolpehullerne, virkelig stammer fra de to huse. Dette indebærer, at museet kan opnå en meget præcis naturvidenskabelig datering af de to huse. Da de synes at være samtidige med en landsby, Teglgård, som er delvis udgravet 600 m nord for Christiansminde, vil de på sigt kunne bruges som modeller for udredningen af den noget mere komplicerede anlægsstruktur, der findes på Teglgård. De vil også kunne bruges som kronologiske fikspunkter for dateringen af gårdene i denne landsby. Hvorvidt der er tale om en enkeltliggende satelitgård eller en del af landsbyen, er det for tidligt at sige noget om, men med udgravningen ved Christiansminde blev endnu en vigtig brik føjet til puslespillet.

Ved Kærgård, der ligger nord for Højer, 500 m vest for Trælbanken, et ringformet voldanlæg fra romersk jernalder, undersøgtes dele af en landsby fra ældre romersk jernalder. Indenfor et forholdsvis lille område fandtes 14 treskibede langhuse, som antagelig har tjent som hovedhuse, 3 firstolpeanlæg og seks økonomibygninger. Hertil kommer adskillige kortere eller længere hegnsforløb sat med enkeltstolper eller i grøfter samt et stort antal gruber og jordovne, som repræsenterer forskellige aktivitetsområder. De mange gårde og huse har ikke eksisteret samtidig, bl.a. er et af dem fra yngre bronzealder. Men væsentligst er fire huse som kun i få detaljer adskiller sig fra den slags huse, som anglerne byggede omkring Kristi fødsel og århundrederne derefter. Trælbanken, der som ligger ca. 500 m øst for Kærgård, er 14C-dateret til 1. årh. e.Kr. Den er således samtidig med de fire gårde på Kærgård. Dette indebærer, at Trælbanken må være opført af anglerne. Det var også anglerne som opførte Olgerdiget, som er et forsvarsværk, der stort set forløber mellem Aabenraa Fjord og Vidå-systemet. Trælbanken er anlagt på nordsiden af Vidåen, hvilket antyder, at Trælbanken og Olgerdiget kan være dele af samme forsvarsværk. På øen Sild er en noget lignende, men større ringborg - Archsumburg - anlagt på nøjagtig samme tid. Den stamme, der har haft kontrol over Trælbanken og Archsumburg, har kontrolleret adgangen til Vidå-systemet. Der er tale om et så stort og komplekst anlæg, at det næppe kan være en mindre lokal stammefyrste, som står bag. Det må være en centralmagt eller en tidlig rigsdannelse. Udgravningen ved Kærgård har således frembragt væsentlig ny viden om den tidlige rigsdannelse i Sydskandinavien. Tidligere var det opfattelsen, at rigsdannelsesprocessen først blev indledt adskillige hundrede år senere end det nu ser ud til at være tilfældet.

Fra en lidt senere periode stammer et meget spændende fund fra lokaliteten Rugmarken ved Løgumkloster. Her undersøgtes to bebyggelser, der hver var i flere etaper: Ældst var en større gård, med et stort hovedhus som blev afløst af flere mindre gårde, der hver synes at have eksisteret i mindst tre faser. Hver gård bestod af et hovedhus og en økonomibygning, som var omgivet af et hegn, hvoraf en større eller mindre del var overdækket med et sadeltag. Til denne bebyggelse hører massive spor efter udvinding af jern.

Nord herfor udgravedes en lidt yngre bebyggelse, som har bestået af mindst fire, meget stramt strukturerede gårdsanlæg, hvor hovedhusene nærmest var anlagt på række. Gårdene har målt 30x30 m og bestod af et hovedhus og en lille økonomibygning. Det hele var omgivet af et hegn, som var overdækket med sadeltag mod nord og vest. Spredt fandtes desuden 5 grubehuse, små nedgravede værkstedhytter, der har tilhørt den strukturerede landsby.

Den ældste landsby skal antagelig dateres til 4. årh. det vil sige slutningen af yngre romersk jernalder og begyndelsen af ældre germansk jernalder (325-400 e.Kr.), hvorimod den strukturerede landsby er noget yngre. I et af grubehusene, som tilhørte denne bebyggelse fandtes flere skår af et frankisk spidsbæger af olivengrønt glas. Der er første gang, at den slags glas er fundet i Sønderjylland. Nærmeste paralleller stammer fra Dankirke syd for Ribe og Dejbjerg ved Ringkøbing Fjord. Der er tale om et ekstremt sjældent fund. Den slags bægre bliver gerne dateret til 5.-6. Årh. Her skal de nok dateres til 5. Årh., idet der må antages at være kontinuitet mellem de to bebyggelser.

Disse stramt strukturerede landsbyer fra denne tid er en sjælden anlægstype, og det er første gang, den er påvist i Sønderjylland. Blot yderlige to landsbyer - begge jyske - kendes, nemlig Præstestien nord for Esbjerg og Rindum Skole ved Ringkøbing. Det er interessant, at den indbyrdes afstand mellem disse pladser meget nøje svarer til to dagsrejser til hest. Om der blot er tale om en tilfældighed, må fremtiden vise, men en arbejdshypotese kan være, at sådanne strukturerede, nærmest militære landsbyer er anlagt med en afstand af 1 dagsrejse til hest. Fundene af glasskårene fra det frankiske spidsbæger er med til at understrege pladsens særegenhed.

I Nydam Mose på Sundeved var museet også involveret - dog mere indirekte - i aktiviteter. I vinteren 2009 og igen i sommeren 2010 blev mosen målt op med georadar m.h.p at finde ud, at det med denne teknik er muligt, at "se" oldsager nede i mosen. Projektet, der fortsættes i det kommende år, sker i tæt samarbejde mellem Selskabet for Nydamforskning, Nationalmuseet, Moesgård Museum, Museet på Gottorp Slot, Kulturarvstyrelsen og Museum Sønderjylland.

I de senere år har afdelingen undersøgt rigtigt mange landsbyer fra den ældre del af middelalderen. Udover de spændende resultater fra Bramdrup, der blev omtalt i sidste årsberetning, og de adskillige middelalderlige bebyggelser, både dele af landsbyer og hele enkeltgårde, som afdelingen har undersøgt på motorvejen, dukker middelalderen også op mange andre steder.

På motorvejen er der i 2010 udgravet middelalderlige gårdsanlæg på følgende lokaliteter: Holdam, Solvang, Dybbøl 5B, Højtoft, Kobberholm og Avnbølgård II.

Men herudover skal tre andre lokaliteter, der har givet gode fund fra middelalderen, nævnes her. Afdelingen har ved flere lejligheder foretaget udgravninger i forbindelse med anlægsarbejder (kirkegårdsudvidelse, parkeringsplads, menighedshus mm.) ved Starup Kirke på sydsiden af Haderslev Fjord. Således også i 2010, hvor kirkegården stod for at skulle udvides. Her lykkedes det for første gang på stedet at lokalisere et større antal huse. Hertil kommer forskellige aktivitetsgruber og ovnanlæg, som der tidligere er fundet en del af. Husene er af samme type, som er fundet både ved Schuby og Kosel West i Sydslesvig. Der er tale om relativt små, enskibede huse med rette vægge og gavle. De er op til 15 m lange og godt 5 m brede. Den slags huse er typisk for bebyggelser, som er domineret af handel og håndværk. Det er imidlertid første gang, at den slags huse er dokumenteret i Nordslesvig.

Tre huse skiller sig ud fra de øvrige. Det ene er toskibet, men det var kun østenden, som stak ind i udgravningsfeltet. Bredden var 5,5 m, og gavlen var tydeligt rundet – nærmest halvcirkulær. Ud for, hvor cirkelbuen begyndte, fandtes to tværstillede, aflange stolpehuller, som var sat nærmest som en skillevæg. Bygningen må dateres til den tidlige middelalder, og tanken melder sig, om der kan være tale om en tidlig trækirke med den karakteristiske halvrunde apsis?

Parallelt med kysten lå et mere end 20 m langt enskibet hus med buede langvægge. Den slags huse er typiske for den tidlige middelalder, hvor de har fungeret som hovedhuse på større gårde. Sydvest herfor findes endnu et enskibet hus. Det er 15 m langt og med tydelig buet nordvæg, men ret sydvæg. Måske der er tale om en økonomibygning til det store hus.

I forbindelse med undersøgelsen er der fremkommet en række interessante fund. Her kan nævnes et lille bronzespænde, som forestiller en fugl - måske en tjur, et meget specielt bogomslag, en nøgle, adskillige knive og mange håndsmedede hesteskosøm. Helt speciel er et enestående seletøjssmykke, der hidtil ikke er fundet ved udgravninger i Danmark. Keramikken omfatter nogle få skår af den såkaldte østersø-keramik. Det er en speciel keramik som fortrinsvis findes på Sjælland, Lolland og Falster samt syd for Østersøen. Den slags skår er dog også fundet i Starup ved de tidligere udgravninger. De nye undersøgelser skal nu bearbejdes, men der er ingen tvivl om, at de vil komme til at betyde meget for vores fremtidige forståelse af denne forgænger til Haderslev.

Bronzespænde

Bronzespænde som forestiller en fugl fundet ved Starup.

Et andet kendt middelaldermonument, der blev genstand for udgravning var Løgum Kloster. Ved Refugiet skulle der laves nybyggeri i den lukkede have, og her fik afdelingen lejlighed til at foretage nogle mindre udgravninger. Vigtigste var lokaliseringen af endnu en vandfyldt grav, der har haft forbindelse til munkenes toiletbygninger, der lå placeret i dette område sydøst for klosteret. Af lige så stor betydning var det dog også at kunne konstatere, at der i store dele af området ikke fandtes spor efter klosteret overhovedet. Dette indebærer nemlig, at det var begrænset hvad der blev ødelagt, da man i 1960 opførte bygningerne.

Endelig blev der lejlighed til at udgrave en lille del af kirkegården omkring Domkirken i Haderslev. Her fandtes der en del begravelser, samt dele af de bygninger, der var blevet anlagt her efter at kirkegården på stedet blev nedlagt. Der undersøgtes 16 begravelser, hvoraf hovedparten var børn. Da det kunne fastslås, at kirkegården på dette sted blev nedlagt en gang i 2. halvdel af 1500-tallet, må begravelserne altså være ældre.

Og ved afslutningen af året oplevede afdelingen så for andet år i træk, at frosten ramte landet og fra begyndelsen af december var det ikke længere muligt at udføre fornuftigt arbejde i felten. Og endnu engang skulle det vise sig, at det kom til at vare en rum tid. Dette fik umiddelbar indflydelse på det næste store anlægsprojekt, som afdelingen skulle til at kaste sig over. For at sikre forsyningen af naturgas, når landets egen produktion begynder at falde, skal der anlægges endnu en naturgasledning mellem Egtved og Ellum ved grænsen. Den kommer til at forløbe parallelt med den naturgasledning, der blev gravet ned i 80’erne. Det blev i 2010 aftalt med Vejle Museum, Museet på Sønderskov, samt naturligvis Museet på Koldinghus, at det er Museum Sønderjylland, der udfører prøvegravningen på hele traceet, selv om dele af den løber i de andre museers område. Prøvegravningen af de godt 100 km skulle være startet før jul, men det satte vinteren en effektiv stopper for.

Fredede fortidsminder

I august 2007 underskrev afdelingen en aftale med Kulturarvsstyrelsen om på styrelsens vegne at varetage tilsynet med de fredede fortidsminder i de fire sønderjyske kommuner samt i Kolding og Fredericia kommuner. Ved tilsynet skal afdelingen kontrollere, at beskrivelsen af fortidsmindet stemmer, at der ikke er foretaget indgreb i fortidsmindet eller i den beskyttede 2-m zone rundt om fortidsmindet, ligesom der skal foretages en nøjagtig indmåling af anlægget med moderne GPS-udstyr. Afdelingen skal samtidigt på Kulturarvsstyrelsens vegne foretage genbesigtigelser af fredede fortidsminder i forbindelse med sagsbehandling, og desuden er afdelingen indblandet i styrelsens sagsbehandling af overtrædelser af bestemmelserne om beskyttede diger. Med Fredericia, Kolding, Aabenraa og Tønder kommuner har afdelingen desuden indgået aftale om at kontrollere 100-m zonen, når vi nu er der alligevel, og om at hjælpe kommunerne med at udarbejde plejeplaner og forslag til nye skilte. Haderslev og Sønderborg kommune har ikke ønsket at deltage i denne ordning. I de kommuner afdelingen dækker, findes der i alt 2191 fredede fortidsminder. Heraf er 1115 i privateje, 659 ejes af staten og resten er krigergrave.

I 2010 har tilsynet med de fredede fortidsminder desværre ligget underdrejet over hele Danmark. Det skyldes omfattende tekniske vanskeligheder, og tilsynet har været uden de tekniske hjælpemidler, som Kulturarvsstyrelsen skal stille til rådighed for tilsynet. Ligeledes har den database, som tilsynet anvender til at indrapportere forhold til Kulturarvsstyrelsen, været ude af drift. Museet har derfor ikke kunnet gennemføre de planlagte tilsyn, og der har derfor ophobet sig en pukkel, som forventes afviklet i 2011 og 2012.

I 2010 blev der udelukkende gennemført kontrol med den såkaldte Krydsoverensstemmelse, dvs. at overtrædelse af reglerne om beskyttelse af fredede fortidsminder samt diger og stengærder kan medføre tab af midler fra EU, samt besigtigelser angående anmeldelser af mulige overtrædelser, og kulturhistoriske udtalelser vedrørende de beskyttede diger. Det er afdelingens store håb, at Kulturarvsstyrelsen i 2011 vil leve op til deres del af kontrakten, så tilsynet med alle fortidsminder kan være afsluttet med udgangen af 2012.

Registrering

Afdelingen fortsatte i 2010 ufortrødent med at indtaste data i både REGIN, det statslige program til registrering af museumsgenstande på nettet, og MUD, museernes eget program til registrering af data fra arkæologiske udgravninger. Adskillige privatsamlinger af oldsager, der igennem årene er blevet afleveret til museet, blev registreret og beskrevet i årets løb, herunder afdøde amatørarkæolog fra Høkkelbjerg, Niels Boysens store privatsamling. Den er heldigvis både lødig og fundene er solidt stedfæstede, hvilket gør det forholdsvist let om end langvarigt at registrere samlingen. Ved årets slutning lykkedes det afdelingen i et samarbejde med Horsens Museum, Museet på Sønderskov og Museet på Koldinghus at få støtte fra Kulturarvsstyrelsen til at få konverteret alle digitalt foreliggende genstandslister fra udgravninger mellem midten af 90’erne og indtil 2010 til REGIN. Når dette arbejde er færdigt mangler afdelingen kun at få et meget begrænset antal genstandslister, der kun foreligger i hånd- eller maskinskreven form, konverteret. Afdelingen vil derfor ved udgangen af 2011 være overordentlig tæt på at have opfyldt Rigsrevisionens krav, der omtalt i sidste årsberetning.

I et samarbejde med Museet på Sønderskov og Museet på Koldinghus ansøgte afdelingen også Kulturarvsstyrelsen om midler til at få opdateret Fund og Fortidsminde databasen for de sogne, der ligger indenfor to museers ansvarsområde, men som ikke er ført op på den samme standard som de sønderjyske sogne er. Dette vil give de tre museer et ensartet forvaltningsniveau i fremtiden og dermed i høj grad fremme samarbejdet mellem de tre museer. Det var et synspunkt, der fandt støtte i styrelsen og midlerne til projektet blev bevilliget til gennemførelse i 2011.

Forskning

Igennem året var der en lang række projekter, der var igangsat i tidligere år, der fandt sin afslutning.

Silke Eisenschmidt fik udgivet sit og Ute Arents store værk om gravpladserne ved Hedeby. Arbejdet med at publicere alle de arkæologiske undersøgelser, der er foretaget på den middelalderlige borg Tønderhus blev afsluttet med en bogudgivelse, og da året var næsten omme blev Niels Sterums store to-binds værk om de arkæologiske undersøgelser ved Løgum Kloster og selve Løgumkloster udgivet. Og endelig blev der i årets løb lagt sidste hånd på Anne Birgitte Sørensens værk om vikingetids- og middelalderbebyggelsen på Østergård, så den kunne afleveres til trykker i 2011.

Afdelingens flerårige projekt med fokus på C14-dateringer af hustomter hovedsageligt fra jernalder, vikingetid og middelalder fortsatte igennem året. Hovedsigtet med projektet er at udvikle en statistisk holdbar metode til datering af huse, dvs. hvor mange prøver skal dateres, hvilke former for trækul og eller frø skal man benytte etc. for at være statistisk nogenlunde sikker på at få dateret netop det hus, man ønsker dateret. Samtidigt er håbet, at vi kan nærme os en datering af hustomter, der ikke er afhængig af den traditionelle typologi, der synes at være behæftet med væsentlige mangler og fejlslutninger. Dette arbejde blev suppleret af en række nye dateringer i 2010 og skal afsluttes med en rapport 2011/12.

For midler bevilliget af Kulturarvsstyrelsen blev der i 2010 iværksat en gennemtegning af en lang række lerkarskår fra museets store udgravning af fem storstensgrave ved Benniksgård i Rinkenæs. Tegningerne blev ikke lavet traditionelt, men skårene blev i stedet 3D-scannet fra alle sider og en deraf blev der fremstillet en tegning. Det er en forholdsvis ny teknik, som her bliver afprøvet i et samarbejde med Archäologisches Landesamt i Slesvig, der har det fornødne udstyr. Tegningerne vil blive leveret i 2011 og bogen om udgravningerne udkommer forhåbentlig i 2012.

I 2010 udkom der en international vurdering af den forskning på de danske museer, der udsprang af udgravningsaktiviteten foranlediget af museumslovens kapitel 8. Der blev ikke givet karakter til de enkelte museer, men afdelingen kunne trøste sig med, at vi helt sikkert lå i den øverste fjerdedel hvad antallet af publikationer angår. Men det internationale panel kom med en lang række anbefalinger, som vi på afdelingen klart kan tilslutte os. En lang række af panelets råd er ved at blive implementeret, og i løbet af nogle år er der næppe nogen tvivl om, at den arkæologiske verden kommer til at se anderledes ud.

I 2010 var det også tiden at forny afdelingens 4-års forskningsplan. Der blev afholdt en temadag, hvor mange projekter blev fremlagt og drøftet, hvorefter de på forskellig vis blev indarbejdet i hele Museum Sønderjyllands forskningsplan 2010-2014. Resultatet fremgår af museets hjemmeside:

http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Information/10-Arbejdsplaner.html

Afdelingen havde endvidere den ære at være arrangør af et, tør vi godt selv sige, meget vellykket Sachser-symposium. Dette internationale symposium blev stiftet i 1949 med henblik på at fremme international forskning indenfor yngre jernalder, hovedsageligt perioden 200-800 e.Kr. En gang tidligere, i 1977, havde symposiet været afholdt i Haderslev. Dengang blev det ledet af museumsleder Hans Neumann, og det var forskningen i angler og jyder der dengang var hovedtemaet. Det var det også under dette symposium, hvor en lang række nye resultater blev præsenteret. Der deltag 93 forskere fra ti forskellige lande i symposiet, der strakte sig over fem dage i september.

Formidling

2010 var præget af afdelingens store udstilling om Døden. Udstillingen var tilrettelagt af fire af afdelingens inspektører, Gunvor Christiansen, Tenna R. Kristensen, Lilian Matthes og Mette Nissen, med økonomisk støtte af Kulturarvsstyrelsen. Den havde til formål at konfrontere publikum med forskellige tiders opfattelse af døden, fra Danmarks ældste grav, godt 10.000 år gammel, og frem til nutidens fornægtelse af døden ved nedfrysning af mennesker kort efter døden med henblik på senere genoplivning. Igennem en række tableauer, hovedsageligt af arkæologisk karakter, blev forskellige begravelsesscenarier fremstillet, og på pda’er, der blev udleveret ved indgangen kunne publikum høre mere om hver scene. Der var ingen tekster i udstillingen. Til udstillingen blev der udgivet et hæfte bl.a. med de tekster, der var indtalt på pda’er af både danske og tyske skuespillere. Udstillingen blev en stor succes, bl.a. var der arrangeret temaundervisning for skoleklasser om døden og begravelsen.

Døden

Tableau fra udstillingen "Udstilling af DØDEN".

I februar åbnede en mindre udstilling om resultaterne af museets store udgravning af Bestseller-grunden ved Bramdrup. De fleste af de fine genstande, bl.a. guldbrakteaten og de mange ofrede perler fra en lille offermose, blev vist frem.

I januar og februar viste afdelingen værker af de to Mols-keramikere, Marlene Møller-Hansen og Sverre Tveito Holmen.

Igennem året fortsatte afdelingen den succes, det havde været i 2008 at arrangere en sommerferieaktivitet for børn med titlen: I arkæologens fodspor. Over nogle dage kunne børn i alderen 7–15 år, fordelt på to aldersgrupper, lære at arbejde som arkæolog.

I 2010 deltog afdelingen atter i Forskningens Døgn med åbent hus på flere udgravninger, og afdelingen deltog som året før på Fællesdyrskuet i Aabenraa, hvor der blev fortalt om fredede fortidsminder. Afdelingen deltog vanen tro i Historisk Messe i Haderslev Idrætscenter, der afholdes hver femte år. Endelig holdt afdelingen i efteråret et offentligt arrangement, hvor en række af afdelingens udgravningsledere fortalte om årets fund.

 


 

Historie og etnologi

ved PETER DRAGSBO

For de historisk-etnologisk arbejdende afdelinger i Museum Sønderjylland var 2010 bl.a. præget af de internationale samarbejder. Der blev i forlængelse af den tidligere samarbejdsaftale mellem museet og det tyske mindretals museer i Nordslesvig indgået aftale mellem museet og det danske mindretal om samarbejde mellem museet og Danevirke Museum. Det grænseoverskridende EU-projekt "Mindretalsliv/Minderheitenleben", hvor museet/Sønderborg Slot er leadpartner har afsluttet sin første fase med indsamling, dokumentation og interviews om livet i grænselandet i hverdag.

Endvidere var 2010 året, hvor den første museum-universitet Ph.D. kunne opslås og besættes i form af en Ph.D. mellem SDU-Institut for Grænseregionsforskning og Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot i temaet "Folkeafstemninger i Europa efter Første Verdenskrig".

I forskningen var nogle af de større nyheder, at den hidtidige overinspektør ved Kulturhistorie Tønder, Inger Lauridsen, for en bevilling fra Carlsbergfonden kunne begynde et toårigt forskningsprojekt om den tønderske kniplingsindustris historie, og at museumsinspektør Inge Adriansen efter mange års forskning og registreringsprojekter kunne udgive sit store værk om danske erindringssteder.

Og på udstillingsfronten bør især fremhæves millionbevillingen fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal til tre nye udstillinger som led i fornyelsen af de faste udstillinger på Sønderborg Slot samt det store arbejde med afklaring af Kulturhistorie Aabenraas fremtidige placering og udstillingsforhold.

Første Verdenskrig udstilling

Fra den nye udstilling "Skyttegrav og hjemmefront - sønderjyderne under Første Verdenskrig".

Derudover var de historisk-etnologiske afdelinger i museet i 2010 ikke mindst beskæftiget med at færdiggøre den kommende fireårsplan 2010-14. Det lykkedes den faglige søjle at udarbejde en alsidig og spændende plan med mange små og store forsknings- og undersøgelsesprojekter. En del af projekterne lægger op til nationale og internationale samarbejder, ikke mindst inden for emner omkring grænselandets historie og kulturhistorie samt søfarten og forbindelserne til den store Verden. Nogle projekter fortsætter traditionelle samarbejder hen over den dansk-tyske grænse, men enkelte projekter nåede også at blive et første resultat af de faglige møder i kølvandet på museets samarbejdsaftale med Nationalmuseet. I de kommende år bliver opgaverne for det historisk-etnologiske område for det første at løfte projekter eller klynger af projekter op på et niveau, der kan matche de skærpede krav til museernes forskning, for det andet at etablere flere samarbejder med universiteter og andre forskningsmiljøer i ind- og udland og for det tredje i større omfang at udvikle de tværfaglige dimensioner inden for museet.

Forskning og publicering

Af fællesprojekter inden for historie og etnologi må først og fremmest nævnes det store arbejde med redigering og skrivning af det kommende leksikon over Sønderjyllands historie, Sønderjylland A-Å, som udgives 2011 af Historisk Samfund for Sønderjylland. Museets tre medarbejdere, Inge Adriansen, Lennart Madsen og Elsemarie Dam-Jensen, har lagt et meget stort arbejde i at sikre fælles retningslinjer, skaffe forfattere til de mange små og store artikler og bearbejde de mange indkomne bidrag.

Mindretalsliv

2010 var også året, hvor det dansk-tyske Interreg IV-a-projekt Mindretalsliv/Minderheitenleben (hvor Sønderborg Slot er leadpartner med Peter Dragsbo som projektleder) kunne afslutte sin første fase med indsamling, dokumentation og interviews. Arbejdet er blevet udført af projektets medarbejdere i 2009-10, etnolog Anna Buck, museolog Ruth Clausen (daglig leder af Deutsches Museum Nordschleswig), historiker René Rasmussen (Danevirke Museum) og journalist Flemming Nielsen. I løbet af 2011 vil resultatet blive præsenteret i form af nye udstillinger på Danevirke Museum (åbnede 1. april 2011), Deutsches Museum Nordschleswig samt to bøger og en DVD. I 2010 præsenterede projektet sine foreløbige resultater ved to velbesøgte offentlighedsarrangementer i på hhv. Haus Nordschleswig i Aabenraa/Apenrade og på Sønderborg Slot/ Schloss Sonderburg. Ved det sidste var der en række festlige og tankevækkende kunstneriske indslag i en charmerende blanding af sprog og kultur. Det skal dog ikke skjules, at EU-projekter administrativt er en meget stor udfordring, som afdelingens kontorfuldmægtig, Susanne Sjøholm, dog har klaret i stiv arm. Om projektet er bl.a. publiceret artikel i Danske Museer samt et særnummer af Sønderjysk Månedsskrift. Endvidere har museet gennem projektets indsamlingsprojekt erhvervet en lang genstande fra det danske mindretal i Sydslesvig, som bliver registreret på Sønderborg Slot og indgår i udstillingerne på Danevirke Museum (2011) og Sønderborg Slot (2013).

For afdelingen Sønderborg Slot var en af de vigtigste begivenheder, at museumsinspektør Inge Adriansen satte et foreløbigt punktum for over ti års arbejde med danske erindringssteder med værket Erindringssteder i Danmark - monumenter, mindesmærker og mødesteder. Arbejdet startede i 1999 med en landsdækkende registrering af mindesmærker og monumenter i samarbejde med Det Kulturhistoriske Centralregister, nu Kulturarvsstyrelsen. Bogen blev udgivet af Københavns Universitet/Museum Tusculanums Forlag, blev støttet af en lang række danske fonde og kunne desuden, takket være en særbevilling fra Ny Carlsbergfondet udstyres med over 80 fornemme fotografier af Per Bak Jensen. Med "Erindringssteder i Danmark" har Danmark fået sit grundlæggende værk om historiefortællingernes fysiske ankerpunkter i landskabet på linje med tilsvarende værker i Frankrig, Tyskland og andre nationer. I starten af 2011 blev værket nomineret til "Årets historiske bog" og fik en fin 2. plads. I kølvandet på bogen har Inge Adriansen publiceret artikler om særlige sider af erindringskulturen, bl.a. om modernismens monumentsætning i museets årbog om Velfærdstider og kulturarv 2010, om kampen om mindesmærkerne i grænselandet i den nye antologi om arkitektur i Slesvig og Holsten, Skjulte skatte i grænselandet og i en antologi om Kulturelle processer i Europa, udgivet af Københavns Universitet. Desuden har Inge Adriansen holdt en række foredrag og forelæsninger om temaet, bl.a. ved museets seminar om velfærdsstaten på Sønderborg Slot 10. februar, ved to symposier på Århus Universitet i hhv. april og december, ved et seminar på Askov Højskole 8. september og på Bogforum i København 14. november.

Erindringssteder

Inge Adriansen har holdt foredrag om 1864-krigens eftervirkninger på Schleswig-Holsteinische Landesbibliothek i Kiel, forelæsninger om regional identitet og moderne traditioner på Syddansk Universitet, Alsion, om skolehistorie ved seminar på Landsarkivet i Aabenraa og om hertugerne og Hans den Yngre for Aarhus Universitet, Sandbjerg. Endvidere tog Inge Adriansen temaet Kongehuset og Sønderjylland op i anledning af 90-året for Genforeningen, med foredrag på hhv. Amalienborgmuseet og i Gråsten. Og endelig har Inge Adriansen sammen med Immo Doege udgivet en ny og udvidet udgave af værket om plakater og billeder fra afstemningskampen i 1920, Dansk eller tysk? Agitation ved folkeafstemningerne i Slesvig 1920 / Deutsch oder Dänisch? Agitation bei den Volksabstimmungen in Schleswig 1920. Bogen er et konkret resultat af samarbejdsaftale mellem museet og det tyske mindretals museer.

En vigtig milepæl i museets faglige arbejde var som nævnt, at museet fik sit første universitet-museum-Ph.D.-projekt i et samarbejde mellem Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot og Syddansk Universitet - Institut for Grænseregionsforskning. Ph.D.-projektets titel er Da folket blev spurgt. Folkeafstemninger og afstemningsområder i Europa efter Første Verdenskrig, og peger frem mod en forskning, hvor den slesvigske historie i stigende omfang sættes i europæisk perspektiv. Projektet er finansieret efter en model, hvor udgifterne ligeligt deles mellem Museum Sønderjyllands forskningspulje, Kulturarvsstyrelsen og Syddansk Universitet. Det startede 1. oktober 2010 med ansættelsen af Nina Jebsen, kandidat i europæisk etnologi fra Christian-Albrecht-Universitetet i Kiel. I projektet vil bl.a. indgå kontakter til og feltarbejde i andre folkeafstemningsområder i Europa, og i efteråret 2011 skal Nina Jebsen som praktikant medvirke til opbygningen af udstillingen om Genforeningen 1920 på Sønderborg Slot. I 2010 nåede Nina Jebsen at publicere artikler om sprog og mindretal i grænselandet i Kieler Blätter für Volkskunde og TOP. Berichte f. Gesellschaft für Volkskunde.

Afdelingens overinspektør, Peter Dragsbo har i 2010 fortsat arbejdet med det dansk-tyske kulturmøde i byggeskik og arkitektur og har bl.a. publiceret artikler i Skjulte skatte i grænselandet. Desuden fik afdelingen i 2010 en bevilling fra Kulturarvsstyrelsen til registrering af offentlige og fælles bygninger i Sønderjylland fra perioden 1864-1920. I årets løb er ca. 100 bygninger blevet registreret, dels af afdelingen selv, dels af arkitekt Jørgen Toft Jessen, Haderslev, ligesom en række bygninger er blevet fotograferet. Resultaterne publiceres i bogen En fælles kulturarv i sommeren 2011.

Kredshuset i Aabenraa

"Det gamle kredshus" i Aabenraa.

Fra registreringen af offentlige og fælles bygninger i Sønderjylland 1864-1920.

Desuden har Mathias Christmann, praktikant fra Universitetet i Kiel, for afdelingen udført et feltarbejde på Padborg-egnen om gårde nord og syd for den nuværende grænse, og Peter Dragsbo har holdt indlæg om temaet, bl.a. ved en international middelalderarkæologisk konference om Houses på Aarhus Universitet 8. - 9. december. Derudover har Peter Dragsbos foredragsvirksomhed været præget af interessen for bogen Hvem opfandt det danske parcelhuskvarter?, som udkom i 2008.

Af faglige samarbejder kan endelig nævnes, at Peter Dragsbo i årene 2008-10 har deltaget i Carlsbergfondets projekt "Danmark i Forvandling", hvor 15 af landets bedste fotografer skulle portrættere Danmark i dag. Projektet blev i 2010 afsluttet med både en vandreudstilling og et trebindsværk, udgivet 2. september.

Desuden har Peter Dragsbo været opponent ved forsvaret af Jeppe Norskovs Ph.D.-afhandling om dansk byplanhistorie ved Aarhus Universitet: Dansk Center for Byhistorie.

Museumsinspektør Inge Adriansen har bl.a. deltaget i møder i repræsentantskabet for Syddansk Universitet og i Skandinavisk Museumsforbund - og endelig har Peter Dragsbo og Inge Adriansen deltaget i redaktionen af museets årbog for 2010, Velfærdstider og kulturarv.

Cathrinesminde Teglværk deltog i 2010 i et projekt sammen med Sønderborg Kommune: Planafdelingen om beskrivelse af industrilandskabet omkring Cathrinesminde med henblik på en samlet planlægning af området. Projektet var støttet af Kulturarvsstyrelsen som et led i opfølgningen på udpegningen af Cathrinesminde som et af landets 25 industriminder af national interesse - og i 2011 vil det blive fulgt af et lignende projekt om Danfoss og Danfoss-området. I projektet indgik afdelingen med arkivundersøgelser og landskabsbeskrivelse, hvor GIS-teknikken gav mulighed for at koble historiske kort og forsvundne teglværkers placering med moderne kort.

Konferencen om Flensborgsten i oktober 2009 blev publiceret i foråret 2010 som årbog for Cathrinesminde og Cathrinesmindes Venner: Kirsten H. Clausen & Torben Vestergaard (red.): Flensborgsten – om murstensformater, teglhandel og arkitektur med bidrag fra en række fagfolk fra Museum Sønderjylland, Nationalmuseet, Københavns Bymuseum, Langelands Museum, A.P. Møller-fonden og Syddansk Universitet. I kølvandet på årbogen har afdelingen sammen med Nationalmuseet og Syddansk Universitet, Odense drøftet mulighederne for et fælles naturvidenskabeligt projekt om tegldatering og proveniensbestemmelse.

Endelig har afdelingen forsket i forholdet mellem industri og samfund under velfærdssamfundets fremmarch. Et resultat af dette er bl.a. Torben Vestergaards artikel "Fra industrisamfund til velfærdssamfund" i museets årbog Velfærdstider og kulturarv samt indlæg på konferencer 2010-11 om sønderjysk industri- og erhvervshistorie.

ISL – Institut for sønderjysk Lokalhistorie har museumsinspektør Kim Furdal i 2010 fortsat sit spændende projekt om "Lokalhistorie mellem hjemstavnshistorie og topografisk praksis", og blev ved en bevilling fra Farumgaardfonden frikøbt i to måneder til skrivning af første del af manuskriptet, som forventes færdiggjort i 2011. I tilknytning til projektet arrangerede ISL 4. november seminaret "På sporet af den tabte tid" på Sønderborg Slot med indlæg fra en række forskere i og uden for museet i relation til "stedet" som begreb og realitet.

Endvidere har Kim Furdal været medarbejder på den nye Ribe Bys Historie, hvor han påtog sig at skrive et større afsnit om byens styre og sociale forhold fra 1850'erne til i dag.

En af instituttets store faste opgaver er redigeringen af Sønderjysk Månedsskrift, som udkommer otte gange om året med i alt 328 sider. Til månedsskriftet er redaktøren, Kim Furdal, selv en aktiv bidragyder med 25 artikler om forskellige emner samt en del boganmeldelser.

En ny aktivitet er en række artikler til JydskeVestkysten, hvor Kim Furdal leverer historisk baggrundsstof til aktuelle nyheder. Artiklerne bliver publiceret på museets hjemmeside, som dermed løbende opbygger en vidensbank om Aabenraa bys historie.

Desuden udgav afdelingen i 2010 bogen Postkort og byudvikling – Aabenraa på postkort 1890-1945, en skildring af byens udvikling fra 1890'erne til årene lige efter Anden Verdenskrig.

Postkort og byudvikling

Kulturhistorie Aabenraa – museets søfartsafdeling, har i 2010 fortsat arbejdet med Sønderjyllands søfartshistorie.

Afdelingens medarbejdere har bl.a. skrevet artikler om kaperkrigen under Englandskrigene 1801-07, om Jørgen Bruhns værft på Kalvø og om den såkaldte "Diamant-Pedersen" i Sydafrika.

Også i forbindelse med den igangsatte nyopstilling af søfartssamlingerne (se nedenfor) har afdelingen beskæftiget sig med forskellige temaer i Sønderjyllands søfartshistorie.

Endvidere har etnolog Jørgen Burchardt i en periode været tilknyttet afdelingen og her arbejdet med landtransporten, især ud fra transportmiljøet i Padborg-Kruså, og dette har resulteret i flere foredrag samt manus til en bog, der udgives i 2011.

Oldemorstoft – museets landbrugsafdeling, fik lederen, museumsinspektør Mie Ellekilde af museets forskningsfond bevilget en måneds orlov til at udvikle idéen om et projekt om risici i landbruget gennem tiden. Ved årets slut fik Mie Ellekilde støtte af Kulturarvsstyrelsens generelle sum til 3 måneders arbejde med temaet i 2011.

En af de store ting for Kulturhistorie Tønder var, at afdelingens overinspektør som førnævnt i 2010 fik en tre-årig bevilling fra Carlsbergfondet til som seniorforsker at afslutte mange års arbejde med Tønder-egnens kniplingshandel og kniplingsindustri med et samlet værk, Den tønderske kniplingsindustris historie 1600-1864. Gennem værket skal belyses kniplingsindustriens internationale baggrund, dens økonomiske betydning - både nationalt og regionalt - samt den sociale historie om kniplerskerne, deres liv og arbejdsvilkår, samt industrien og handlens påvirkning af hertugdømmet Slesvig, især Tønderegnen, i den valgte periode. Inger Lauridsen har også i årets løb udgivet publikationen Et liv med knipling - Kathrine Thuesen 1918-2009, som også blev publiceret i Sønderjysk Månedsskrift 4•2010.

Og endelig skrev Inger Lauridsen et kapitel om "Tønder i renæssanceslottets tid" til den af museet udgivne bog, Lennart Madsen (red.): Tønderhus - en købstadsborg i hertugdømmet Slesvig samt en artikel om ”De mange Ballum´er” til Vadehavets Formidlerforum.

Tøndetrhus

Af artikler fra afdelingens medarbejdere kan desuden nævnes Elsemarie Dam-Jensens artikel om "Christian IV og udkantsdanmark" i Folkevirke, samt Anne Marie Overgaards artikel om Højer Mølle og andre møller i publikationen Møller i Vadehavets landskab, udgivet af Vadehavets Formidlerforum.

Samlinger og bevaring

Fælles projekter: Museets historisk-etnologiske afdelinger arbejder tæt om koordinering af og fælles retningslinjer for indsamling og erhvervelser. Et helt særligt registreringsprojekt er startet i 2010, nemlig opbygningen af en fælles billeddatabase for hele museet. Projektet er påbegyndt som et pilotprojekt mellem Sønderborg Slot, ISL- Lokalhistorie og Arkæologi Haderslev, og til databasen er valgt programmet Cumulus. Cumulus er et program, der bl.a. anvendes af Rigsarkivet, Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet og er allerede på den baggrund interessant som rimeligt fremtidssikret. Allerede nu står det samtidig klart, at der er tale om et stærkt registreringsprogram med store muligheder for fremtidig webformidling - men også med store udfordringer. Samtidig vil Cumulus på en smuk måde skabe struktur og orden i museets store, men noget tilfældigt knopskudte billeddatabaser. I projektets udvikling har Kim Furdal, ISL, sammen med cand.mag. Martin Franke og museumspædagog/arkivar Arne Reggelsen, Sønderborg Slot, lagt et meget stort arbejde i at udvikle og implementere det nye program. På Sønderborg Slot er det især det fremragende historiske billedarkiv, der nu er overført til Cumulus, mens man på ISL indtil nu har lagt postkortfabrikant C.C. Biehls topografiske samling ind i databasen sammen med hovedparten af billedmaterialet fra 1940-45. ISL og Sønderborg Slot arbejder på, at de første 10-15.000 billeder kan publiceres på museets hjemmeside i sommeren 2011. Men inden da skal alle billeder være screenet for copyright-problemer. Erfaringer med retssager viser, at der her er et område, der kræver skærpet opmærksomhed og problemerne følges tæt i Landsforeningen til bevaring af Fotografier og Film (LFF), hvor Kim Furdal har siddet i bestyrelsen siden 2000.

På kulturarvsområdet arbejder de historisk-etnologiske afdelinger sammen med museets Kontor for Bygningskultur v/arkitekt Flemming Sørensen, tættere og tættere sammen med de fire sønderjyske kommuner. Kontoret og de fire kulturhistoriske afdelinger udtaler sig i både lokalplansager, nedrivnings- og bevaringssager, kommenterer miljøscreeninger mv.

I Sønderborg deltager muset med to repræsentanter i det nystiftede Bevaringsråd, og et tilsvarende samarbejde mellem museum, forvaltning og lokale bevaringsforeninger er igangsat i Haderslev.

Samtidig samarbejder museet med bl.a. arkitektforeningen, naturfredningsforeningen og andre i den løbende dialog i Kulturmiljørådet for Sønderjylland, som derudover løbende publicerer en række temahæfter om kulturarv i landsdelen (i 2010 udkom Helge Jacobsen: Præstegårde i Sønderjylland og Peter Dragsbo: Jugendstil i Sønderjylland).

9. november afholdt Kontoret for Bygningskultur og Kulturmiljørådet desuden et vellykket seminar for embedsmænd, politikere og bevarings-græsrødder på Sønderborg Slot om kulturmiljø, med særlig vægt på udveksling af erfaringer og best practice.

Afdelingerne er i løbende dialog med Planafdelingerne og de tekniske udvalg og holder her både byvandringer, landskabsture og mini-foredrag.

I kulturarvsarbejdet giver ansvaret for Tøndermarsken, Vadehavsområdet og den nye Nationalpark Vadehavet ikke mindst mange opgaver for Kulturhistorie Tønder. Afdelingens inspektører har været involveret i de mange grupper, der har arbejdet med Vadehavets kulturhistorie og kulturmiljøer, herunder undervisningsportalen www.mitvadehav.dk, websitet "Historisk Atlas", grupperne Vadehavets Formidlerforum, Vadehavsinspektørgruppen og Vadehavssamarbejdet - et kulturmiljøorienteret samarbejde med kommuner og museer langs Vadehavet.

I Sønderborg har en særlig bekymring været rettet mod det enestående jugendpakhus "Ewers Pakhus" på Nordhavnen. I skrivende stund er det ved et mageskifte lykkedes at få pakhuset ind under Havneudvalget, der nu kan igangsætte nødvendige sikringsarbejder og begynde at forberede gennemførelse af en restaurering af den historiske bygning til kulturhusformål.

Mht. indsamling og erhvervelser har Sønderborg Slot især fra Jørgen Bendorff, Tønder, erhvervet en stor samling af genstande og dokumenter vedrørende De Slesvigske Krige, Genforeningen og nationale symboler. Bendorff er en kyndig og engageret privatsamler, der gennem årene har fundet forunderlige og interessante ting og sager til belysning af landsdelens kulturhistorie, samt gennem en årrække udlånt genstande til udstillingen på Dybbøl Mølle.

Desuden blev der på en tysk auktion købt en række historiske tryk, især originale blade fra den slesvig-holstenske bevægelse 1848.

Desuden har afdelingen fået diverse genstande med tilknytning til 1864 og Første Verdenskrig (bl.a. et tysk maskingevær, udlånt til udstillingen af Statens Forsvarshistoriske Museum: Tøjhusmuseet).

Mht. registrering har der generelt været satset mange ressourcer på registrering, bl.a. nyregistrering med samling af alle oplysninger for hver genstand, ikke mindst som forberedelse af de kommende nye faste udstillinger.

Mht. bevaring har et helt specielt projekt for Sønderborg Slot været redningen af originale bygningstegninger ud af kommunens kasserede byggesagsarkiv. I forbindelse med digitalisering af alle bygningsarkivalier i kommunen var det besluttet at kassere alt papirmateriale - men i betragtning af de gamle bygningstegningers store værdi som originalmateriale lykkedes det med to bevillinger fra kommunens planafdeling at ansætte cand.mag. Louise Klinge, der som projektleder skulle gennemføre projektet sammen med kontorassistent Majbritt Westergaard, Sønderborg Slot. Det lykkedes på fire måneder at finde stort set alle relevante opførelsestegninger i tre fulde containeres rodebunker og sortere dem efter gade og by. Efter aftale er materialet fra Sønderborg Kommune før 2006 arkiveret på Sønderborg Slot, mens materialet fra de øvrige tidligere kommuner er sendt til de respektive lokalarkiver.

Cathrinesminde Teglværk er Indsamlingen om teglindustri fortsat med erhvervelse af genstande fra Stoffers Teglværk ved Nybøl Nor.

Til det kommende industrimuseum er erhvervet et antal genstande om elektricitetens historie fra højspændingsværket i Aabenraa samt et forlagstøj fra et gammelt maskinværksted.

I Cathrinesmindes eksisterende samling er maskingruppen kommet langt med restaureringen af Bukh B 260-motoren fra 1937, som i sin tid drev teglværksmaskinerne på Rebelsig Teglværk ved Bramming.

Afdelingens skinnetraktor til tipvognstoget er også sat i stand og vil atter kunne køre, når der på et tidspunkt igen bliver lagt spor i teglgraven.

Det gamle lergravsareal bliver nu igen afgræsset med kvæg, og i vinteren 2010-11 blev bevoksningen ryddet med tilskud fra LAG-midler.

Historiecenter Dybbøl Banke har i 2010 erhverve to tyske bagladekanoner (Krupp) af samme type, som dem, der indgik i det preussiske belejringsartilleri i 1864. Disse kanoner havde en spændende forhistorie, idet de var blevet solgt til den belgiske hær i 1860'erne, men i 1914 erobret af den tyske hær og derefter bl.a. opsat som sejrsmonumenter forskellige steder i Sønderjylland. Efterfølgende var 4 af disse kanoner kommet i privateje og opstilet i en villahave i Klampenborg ved København. Ejerne indvilligede til sidst i at forære to af kanonerne til Historiecenteret og Sønderborg Slot, mod at centeret samtidig med restaureringen af museets to kanoner lader de to andre restaurere til genopstilling på Rosavej.

Ud over arbejdet med Cumulus har ISL-Lokalhistorie gennem 2010 modtaget i alt 37 afleveringer.

Efter at de digitale billeder har vundet indpas i de danske hjem, modtager afdelingen i stigende grad billederne digitalt, hvor giverne ønsker at beholde de originale billeder. Det bliver spændende i de kommende år, om den stigende lokalhistoriske interesse ændrer borgernes forhold til billeder som medie, så det i højere grad bliver et samlerobjekt, man ikke ønsker at skille sig af med.

Et stort bevaringsprojekt er ompakningen og nedfrysningen af Peter og Holger Clausens negativsamlinger. Projektet er ikke afsluttet, da det viste sig, at samlingen rummede en langt større mængde fotografiske glasplader end oprindeligt antaget. Normalt regner man med i fotohistorien, at glasplader blev anvendt til omkring 1955, men i dette tilfælde har man anvendt glasplader til ind i 1960'erne.

Kulturhistorie Aabenraa har i 2010 gennemført en meget tilbageholdende indsamlingspolitik, og kun enkelte genstande med tilknytning til byen, f.eks. fra Marcussens orgelfabrik og Bonnichs bageri (der i øvrigt er overført til Den Gamle By i Aarhus), er hjemtaget sammen med søfartshistoriske genstande, bl.a. fra småskibsfarten.

Til gengæld har afdelingen brugt kræfter på at indhente tidligere års registreringsefterslæb samt fotografere de søfartshistoriske samlinger til brug for nyopstillingen.

Også på Oldemorstoft er der store udfordringer i registreringsarbejdet, da store dele bl.a. endnu ikke er i museernes fælles database, Regin.

I forbindelse med udstillingen om grænsebevogtningen 1920-2010 har afdelingen købt en samling genstande fra grænsegendarm Erling Pedersens (Tønder) ophold i KZ-lejren Neuengamme.

Og i juni fik afdelingen skænket det privilegium, der i 1528 bekræftede Oldemorstofts status som frigård, udstedet af amtmanden i Flensborg på vegne af Frederik 1., og som siden havde tilhørt familien Jessen, der ejede gården i 17- og 1800-tallet.

Kulturhistorie Tønder har i 2010 ikke iværksat større indsamlinger, men søgt at begrænse tilvæksten, så man kun modtager helt relevante genstande inden for afdelingens ansvarsområder.

Afdelingens samling af sølv indtastes fortsat i Regin med støtte fra museets fællesmidler, og desuden har afdelingens registrator brugt megen tid på at assistere med sortering og registrering af kulturhistoriske genstande, som muset har fået fra det associerede museum Holmen i Løgumkloster.

I Skærbæk har vi en stor opgave med at registre eller kassere de overtagne samlinger, men det har ligget ret stille i 2010 pga. barselsorlov og tidnød.

Men først og fremmest blev det nye tekstilmagasin på loftet i Drøhses Hus indviet 27. marts 2010. Udformningen af magasinet er for bygningens vedkommende tegnet af arkitekt MAA Steffen Søndergaard og for inventarets (magasinskabe, møbler mv.) af arkitekt MAA Gorm Lindum.

Den største del af afdelingens kniplinger og andre tekstiler er i løbet af 2010 blevet overført til det nye magasin, og man er langt i ompakningen af samlingerne i samarbejde med museets konserveringsværksted i Gram.

Magasinet er udformet således, at det også rummer undervisningslokale for de skolebørn, som hvert år går til undervisning i knipling i Drøhses Hus som et tilbud, varetaget af Tønder Kommune. Desuden er der i lokalet indrettet to forskerarbejdspladser, som kan anvendes til forskning i afdelingens tekstilsamling, både af eksterne forskere og museets egne medarbejdere.

Udstillinger

For Sønderborg Slot var det vigtigste, at opbygningen af de tre næste afsnit: "Skyttegrav og hjemmefront - Sønderjyderne og Første Verdenskrig", "Folkeafstemninger og Genforening 1920" og ”Sønderjylland under tysk styre 1864-1920”, kunne gå i gang for en generøs bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal . I foråret blev der indgået kontrakter med to eksterne kunstnere/arkitekter, Ingvar Cronhammar og Poul Ingemann, som skulle udforme den synlige ramme om udstillingerne i samarbejde med afdelingens udstillingshold.

Arbejdet med "Skyttegrav og hjemmefront" blev med Cronhammars spændende, men komplicerede design en udfordring for udstillingsholdet. Efter åbningen af udstillingen 28. april 2011, vil arbejdet fortsætte med udstillingen om Genforeningen, der påregnes åbnet først på året 2012.

Ved hjælp af A.P. Møller-bevillingen er der desuden foretaget justeringer af 1848- og 1864-udstillingerne og af hertugudstillingen.

En anden stor begivenhed i 2010 var opfyldelsen af mange års drømme, nemlig genskabelsen af Christian III og Dronning Dorotheas anetavler i Sønderborg Slotskirke, muliggjort ved flot støtte fra Oak Foundation Danmark. Efter over to års intenst kopiarbejde, udført af konservator Tomas Lahoda, kunne det storslåede resultat indvies af H.K.H. Prins Joachim 7. maj.

Anetavler

Malerikonservator Tomas Lahoda foran sit værk.

Til venstre den sidst udførte kopi, Dronning Dorotheas anetavle, til højre originalen, fotograferet på Frederiksborg Slot.

Med ophængningen af anetavlerne på deres oprindelige plads i Slotskirken er forståelsen af kapellet som en lutheransk fyrstekirke genskabt efter 140 år.

Senere på året udkom bogen om anetavlerne med artikler om anetavlerne i Sønderborg og anetavler i almindelighed i kunst- og kulturhistorisk perspektiv, redigeret af Peter Dragsbo. Bogen udkom både som selvstændig monografi og som årbogen for Sønderborg Slot og Historisk Samfund for Als og Sundeved 2010.

Som følge af nedprioriteringen af særudstillinger til fordel for fornyelsen af de faste udstillinger har der kun været få særudstillinger i 2010. 28. marts til 15. maj viste Sønderborg Kunstforening sin årlige udstilling, denne gang med den sønderjyske kunstner Ninne Nielsen, som afdelingen tidligere har erhvervet værker af. I perioden 24. juni til 29. august viste afdelingen desuden udstillingen Kongelig inspiration med 30 unikke dragter, fremstillet af danske kunsthåndværkere efter inspiration fra Dronning Margrethe 2.'s kjoler gennem årene.

Udstillingssæsonen på Cathrinesminde Teglværk blev indledt med Broagerlands Kunstforenings forårsudstilling i april med kunstnerne Sven Rudolph, Menno Fahl, Kirsten Nørmark og Laila Olsen.

I maj viste afdelingen en historisk udstilling med Moto-Guzzi motorcykler, et blandt kendere berømt italiensk mærke. Og fra juni til oktober vistes særudstillingen Grønland – æ potfabrik, som blev vist i 2006, og som har været meget efterspurgt.

Endvidere har afdelingen i 2010 arbejdet på oplægget til et nyt industrimuseum på Cathrinesminde, som i februar 2011 blev godkendt af bestyrelsen for Museum Sønderjylland.

Endelig er Industrimuseum Slesvig søsat i ny GIS-baseret digital udgave og videreudviklet i samarbejde med Kulturstiftung Schleswig-Flensburg og dennes leder, Dr. Matthias Schartl.

Kulturhistorie Aabenraa var året, som nævnt, meget præget af overvejelserne om evt. flytning. Da dette imidlertid ikke viste sig realistisk, ændrede afdelingen sin strategi og har foreløbig satset på at forbedre og nyopstille de eksisterende udstillinger, der efterhånden var blevet meget indskrænkede.

I anledning af Aabenraa bys 650 års jubilæum vise afdelingen desuden en byhistorisk udstilling, Byens historier gennem 650 år, som blev vist hele sommeren - og som forsmag på de kommende udstillinger og et farvel til de gamle udstillinger vistes i november en lille udstilling med titlen Museets glemte skatte med udvalgte genstande fra samlingerne.

Som led i fornyelsen af udstillingerne på Oldemorstoft kunne afdelingen 5. maj åbne en ny fast udstilling om Grænsebevogtningen fra 1920 til 2010 bl.a. med brug af genstande fra de private samlinger, som museet har erhvervet i de senere år.

Desuden vistes i sommerferien en særudstilling om kunstnerdukker og gammelt legetøj ved dukkekunstner Inge Harck.

Kulturhistorie Tønder kunne i årets løb, traditionen tro, vise en vifte af særudstillinger.

Året startede med udstillingen om Tønder Seminariums historie fra 1920 til lukningen i 1989, I lyst og nød, og fra maj til oktober vistes to udstillinger, dels Kniplersken Kathrine Thuesen, dels Den fredelige drage om tekstilkunst i kongeriget Bhutan, et resultat af et samarbejde med det nationale tekstilmuseum i Bhutan.

I december åbnede afdelingen endelig udstillingen Guldsmede langs Vadehavet om guldsmedene i de rige landsbyer Ballum og Skærbæk i 17- og 1800-tallet.

Ballumsølv

Sølvknapper fra udstillingen: "Guldsmede langs Vadehavet".

Derudover vistes i Drøhses Hus i sæsonen april-december tre udstillinger i tilknytning til årets internationale kniplingsfestival, hvor afdelingerne i Tønder altid er vigtige medspillere, nemlig Kniplingsgaver 2009-10, Tønderkniplinger over hals og hoved med kniplinger fra museets samlinger samt Kniplinger fra Sønderborg Slot, en større privatsamling.

I juni åbnedes desuden udstillingen Honiton – et engelsk kniplecenter, udarbejdet i samarbejde med Allhallows Museum i Honiton i det sydvestlige England. Denne udstilling indgik også i kniplingsfestivalen.

Højer Mølle handlede den årlige sommerudstilling om Højer Frivillige Brandværns Historie og på Skærbæk Museum-afdelingen var temaet den seneste strækning af de smalsporede Haderslev Amts Jernbaner, der åbnede fra Gram til Skærbæk 1910 med en række spændende, nu stort set forsvundne stationsbygninger.

Ehlers Lertøjssamling viste i samarbejde med Haderslev Bymuseum udstillingen Renæssancens Klædeskab, med fornemme rekonstruerede renæssancedragter. Disse var udført af firmaet Historicum i Haderslev. I udstillingen kunne man møde Christian IV og Kirstine Munk, samt hertug Hans den Ældre og dronning Dorothea.

Formidling og aktiviteter

I årets løb har de historisk-etnologiske afdelinger været ramme om et næsten utal af spændende både folkelige aktiviteter og faglige formidlinger.

Sønderborg Slot lagde således hus til en række faglige seminarer. I september inviterede afdelingen til internationalt seminar om den amerikanske have- og landskabsarkitekt Jens Jensen i 150-året for hans fødsel på en gård på Dybbøl Banke 1860. Seminaret Hortus in urbe - urbs in horto, der med over 60 interesserede deltagere fra USA, England, Tyskland, Danmark, Norge og Sverige, blev afholdt på engelsk og var støttet fra mange sider - bl.a. Sønderborg Kommune og Kulturarvsstyrelsen. På seminaret blev der fremført indlæg af hhv. forstander Mike Schneider fra den folkehøjskole i USA, som Jens Jensen grundlagde, af professor Robert Grese, Michigan, om Jens Jensen som havearkitekt, af professor Malene Hauxner, KU-Life (Landbohøjskolen) om Jens Jensen i europæisk perspektiv og af landskabsarkitekt Catharina Malmberg-Snodgrass, England, med en analyse af Jens Jensens bevarede anlæg i USA.

Desuden holdt afdelingen 14. september et endags seminar for hele museet med indretningsarkitekt Dorte Andersen, København, om farvesætning og design, og i samarbejde med Kulturmiljørådet holdt museet 9. november det førnævnte seminar om bygningsbevaring og kulturarv.

Af øvrige begivenheder på Slottet i årets løb kan nævnes en lang række koncerter (både klassiske og del af "Folk Baltica"), de fortsatte historiske ringridninger (i samarbejde med Ringridermuseet, Sønderborg), børnekulturfestival i påsken (dansk-tysk samarbejde), "spøgelsesvandringerne" (i samarbejde med Ferieregion Sønderborg / SET), de traditionsrige orgelkoncerter i Slotskirken (arrangeret af Hanne Thrane i samarbejde med slottets "faste" kreds af organister) mv.

Som en nyhed blev der på Luthertag 31. oktober afholdt tysk reformationsgudstjeneste, og 28. januar adventsgudstjeneste.

Endelig fik den årlige kulturnat 20. august et lidt anderledes præg, hvor gruppen "Kulturspiralen" v/Marianne Nielsen og Janne Mattesen, Sønderborg, stod for bl.a. maleridyst, teater i slotsgården, teatersport i Slotskirken og hip-hop-dans i foredragssalen med udgangspunkt i historiske temaer.

Tilbuddene til skoler og børnehaver bliver brugt som aldrig før, og i december mødte en lang række børnehaver og 0.-2. klasser den gamle slotsnisse, Nis Puk, der havde fået fat i en mobiltelefon og sendte alle ud på jagt efter ham.

Samtidig er samarbejdet med Sønderborg Kommunes skoleforvaltning blevet udbygget, bl.a. gennem en kommunal særbevilling, som har udvidet mulighederne for rabat på tilbuddene fra Slottet, Historiecenteret og Cathrinesminde Teglværk.

De mange arrangementer, hvor Cathrinesminde Teglværk fungerer som både museum og kulturhus tegner sig for næsten halvdelen af de o. 20.000 årlige besøgende.

I 2010 var der bl.a. egnsspil 4. - 8. juni med 90-årsfesten - et genforeningsspil i anledning af 90-året for 1920, skrevet af Jacob Clausen og instrueret af Niels Damkjær. Spillet blev set af over 1400 tilskuere.

Desuden var der 19. september den årlige udstilling af værker fra Sundeved Husflid samt det store julemarked i december, ligseom der har der været holdt foredragsaftener, både arrangeret af Cathrinesmindes Venner og i samarbejde med Kulturhistorie Aabenraa og Maritimhistorisk Forening for Egernsund og Omegn.

Dybbøl Mølle har der i årets løb har været en række særlige aktiviteter med den faste "møller" Steen Jørgensen som primus motor.

De gode erfaringer fra 2009 med særlige aktiviteter i sommer- og efterårsferie har ført til, at aktiviteterne er blevet en fast del af møllens program. Samtidig hævedes entréprisen i aktivitetsperioden i stedet for særskilt betaling, og det har bevirket, at langt flere besøgende ville deltage og høre fortællingerne. Selv om besøget endnu ikke er på det gamle niveau, har møllen derfor i 2010 haft rekordstor omsætning.

Traditionen tor sluttede året med Jul på Møllen i første weekend i december med Angelika Nissen og Steen Jørgensen som primus motorer sammen med frivillige. Som noget nyt var et af Historiecenterets marketendertelte sat op foran møllen, og her kunne gæsterne støbe tinfigurer, stege indbagt frugt på snor mv. I december besøgte 37 børnehaver møllens juleudstilling, hvor alle fik en plads i høet og fik rigtige julefortællinger af "mølleren" og "møllersvend" Jørgen Nielsen.

Historiecenter Dybbøl Banke kan det mærkes, at interessen for Dybbøl og 1864 er større end nogensinde, bl.a. på grund af forfatteren Tom Buk-Swientys bøger, historiekanon mv. Samtidig er Historiecenteret nu kendt over hele landet som et sted med en spændende formidling. Besøgstallet i 2010 lå derfor på linje med rekordåret 2009, og skolebesøgene var flere end nogensinde med 354 grupper i aktivitetsbetonede forløb og 356 i de kortere mere fortælletunge forløb.

I årets løb blev der pga. den gode økonomi plads til en renovering af taget på centerbygningen, og endvidere er der igangsat en fornyelse af centerets designprogram med trykning af nye plakater og skilte mv.

I 2010 har centeret med bistand fra fhv. centerleder Hans-Ole Hansen udviklet formidlingen af 1864-begivenhederne i landskabet på Als og Sundeved gennem den såkaldte "Rute 1864". På de udvalgte historiske steder i landskabet vil der blive opsat plancher med rekonstruktioner af situationen i 1864, adgang via mobiltelefon til udvalgte øjenvidneskildringer og til hjemmesiden www.1864.dk.

I selve centeret udvikles tilbud og muligheder til stadighed. Storymaster Katrine Lundstrøm har bl.a. afprøvet undervisningsforløbet "Den ukendte" med anvendelse af centerets mobiltelefonsystem. Til højsæsonen er udviklet et tilbud til mindre børn om en dansk og en preussisk soldat, der fortæller - og for midler fra Rislum Fonden er etableret officersmarketenderen "Axel Zimmermann" med telt og transportabelt komfur. Desuden er mobilsystemet fortsat under udvikling.

Sammen med Cathrinesminde Teglværk, Landschaftsmuseum Unewatt på Angel og Phänomenta, Flensborg, deltager Historiecenteret i Interreg IVa-projektet K-now, et informationssystem, som via bluetooth-bokse sender til mobiltelefoner.

Endelig har centeret arbejdet med et indhold i www.1864.dk, der kan give besøgende mulighed for at gå på opdagelse med mobilen på slagmarken på Dybbøl Banke med billeder og tekster formidlet via GIS-position og QR-tags (koder på stedet).

Den vigtigste særlige begivenhed i årets løb var "Kampen om Als" i weekenden 25. - 27. juni, dvs. i dagene op til årsdagen 29. juni for den preussiske overgang til Als. I de seneste år er der blevet arbejdet på at udvikle denne dag til den store formidlings- og reenactment-dag, både for at skabe afstand til højtidelighederne 18. april og for at udnytte det bedre vejr i juni. I "Kampen om Als" 2010 deltog 35 frivillige sortkrudtskytter, deraf 12 fra Tyskland og 7 fra Norge. Arrangementet indeholdt bl.a. en oplevelse af overgangen i de tidlige morgentimer, hvor soldaterne "kæmpede" i morgentåge og krudtrøg på engene ved Arnkilsøre. I samarbejde med Sønderborg Kaserne var også bygget en soldaterlejr på den militære øvelsesplads på Kær Vestermark, der blev besøgt af o. 500 nysgerrige. "Kampen om Als" skal i de kommende år udvikles mere og mere, bl.a. i forbindelse med 150-året for 1864 i 2014.

Kampen om Als

"Kampen om Als".

2010 på ISL-Lokalhistorie i Aabenraa blev bl.a. præget af afdelingens 25-års jubilæum for oprettelsen som selvejende institution - men samtidig var det 50 år siden, landsarkivar Peter Kr. Iversen startede indsamlingen af lyd, billeder og film og dermed startede de "Historiske Samlinger for Sønderjylland", som i dag er ISL. Jubilæet blev fejret med en reception med foredrag, der tog udgangspunkt i afdelingens samlinger og ansvarsområde. Og samtidig åbnedes en fotoudstilling, Sønderjyske billeder med bidrag fra landsdelens lokalhistoriske arkiver, hvor hvert arkiv skulle levere tre billeder: Et med noget typisk fra arkivets område, et med en morsom historie og et med en trist historie. Udstillingen blev tilrettelagt af mag.art. Kirsten Clausen.

En vigtig del af ISLs virksomhed er den lokalhistoriske konsulentvirksomhed. I 2010 stod ISL for afvikling af to arkivuddannelseskurser, to billedscanningskurser, et kursus i interviewteknik og tre faglige seminarer. Endvidere har afdelingen ydet bistand til enkelte arkivet, bl.a. i forbindelse med en større bogudgivelse og problemer med kassation. Efter en vanskelig periode omkring kommunalreformen, er der nu etableret arkivsamvirker i alle de fire sønderjyske kommuner, som er ved at finde deres arbejdsform.

En mere upåagtet del af formidlingen på ISL er betjeningen af læsesalsgæster og ekspedition af billeder og film, som klares af Jane Nissen på ISL. Her har afdelingen oplevet en kraftig stigning i antallet af online ekspeditioner til både museets øvrige afdelinger og forlag, og til andre kulturinstitutioner og private, bl.a. billeder til Peter Gardes bog om "Redaktører og andre stridsmænd" og TV-Syds program om besættelsen.

ISLs medarbejder, Jørgen Cleemann, yder endelig i samarbejde med grafiker Jørgen Andersen, Arkæologi Haderslev, en stor indsats med at vedligeholde og opdatere museets fælles hjemmeside, ikke mindst, så den altid står med dugfriske nyheder.

Kulturhistorie Aabenraa har på det maritime felt prøvet flere nye ting: Dels maritime byvandringer (i samarbejde med afdelingens rundviserlaug), dels som medarrangør af et nyt maritimt arrangement på Kalvø, hvor forskellige aktører, Nydamselskabet, Schiffahrtsmuseum Flensburg mfl., præsenterede maritime håndværk på Jørgen Bruhns gamle værft. Værtsdagen, der havde over 700 besøgende, blev i de følgende måneder suppleret med en grænseoverskridende maritim foredragsrække, arrangeret af afdelingen, som bl.a. involverede Nissenhaus i Husum, Cathrinesminde Teglværk, Handels- og Søfartsmuseet på kronborg, Højer Mølle mfl.

Et andet nyt projekt var kanonfestivalen Krudt, kugler og kanoner, som i september blev afholdt i Søgårdlejren med ca. 2000 gæster. I den anledning udgav afdelingen en folder om temaet i Aabenraas historie.

For børn har der bl.a. været en lang række fastelavnsaktiviteter på Jacob Michelsens gård, påskeægsjagt i udstillingerne, pirataktiviteter i sommeren og selvfølgelig "Oldemors Juletræ", nu på Jacob Michelsens Gård.

Sammesteds har pottemager Vibeke Erlang Christensen fremstillet kopier af det originale lertøj fra gården, som nu bruges i formidlingen.

Derudover har afdelingen deltaget i "Aktiv ferie", det sønderjyske dyrskue, turismeinitiativet "Oplev Danmark" mv.

Oldemorstoft har stud.mag. Thea Højvang Rasmussen i seks måneder arbejdet med et registrerings- og formidlingsprojekt "Landbrugsmuseet i det 21. århundrede – med smart-phone og vadestøvler" med beskrivelse af en lang række landbrugshistoriske lokaliteter, i første omgang i Aabenraa Kommune, som skal udvikles til en digital landbrugshistorisk tur i landskabet.

Desuden var der på Oldemorstift i årets løb en lang række sommer- og efterårsferieaktiviteter, julestue for børnehaver og vuggestuer i december - samt ikke at forglemme det store sønderjyske kaffebord 1. - 2. april.

Kulturhistorie Tønder fortsattes de populære landskabsvandringer . I 2010 blev der i forbindelse med projektet "Det grænseløse landskab" gennemført fire busture, der fulgte en rute nord og syd for grænsen. På turene blev der på dansk og tysk fortalt om marskens be- og afvanding samt om dige- og slusebyggeri siden slutningen af middelalderen. De fire busture blev gennemført hen over sommeren og efteråret, og alle sluttede på Kulturhistorie Tønder, hvor filmfotograf Carl Christensen viste filmen "I Noldes landskab".

Desuden har afdelingen afholdt kulturhistoriske vandringer i landskabet, bl.a. i samarbejde med markvejsgruppen (under Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Vestslesvig), samt byvandringer i samarbejde med Tønder Kommune, samt guidning på ture i samarbejde med Vadehavets Formidlerforum, Vadehavsfestivalen og Kulturbrücke Sønderjylland/Schleswig.

Anne Marie Overgaard, Højer Mølle, har medvirket i optagelserne til en ny film om møller langs Vadehavet - alt sammen for at skærpe interessen og forståelsen for den interessante bygnings- og landskabskultur i Vestslesvig.

Afdelingen i Tønder markerede sig også i 2010 med en lang række andre formidlingsaktiviteter, bl.a: månedlige strikkecaféer, foredragsaftener, mølledag og stoledag, antikvitetsmessen og julearrangement for Tønder Kommunes 0. klasser i Drøhses Hus.

For fjerde gang afholdt afdelingen også i samarbejde med venneforeningen og de samvirkende danske museumsforeninger en kulturpolitisk konference, i 2010 om Etik og rummelighed.

 


 

Sønderjysk Kunst

ved KATRINE KAMPE

På Kunstmuseet Brundlund Slot blev 2010 et begivenhedsrigt år med fokus på de bedste sønderjyske kunstnere fra kunsthistorien og fra samtiden.

Udstillinger

De første par uger af 2010 var sidste chance for at se særudstillingen City Life ved Rasmus Bjørn (3. oktober 2009 – 17. januar 2010). Her havde den unge kunstner, Rasmus Bjørn, lavet en række skulpturelle og installatoriske værker specifikt til museets rammer, hvor storbyliv, overforbrug og menneskelige stereotyper blev sat i spil. Udstillingen var lavet i samarbejde med Skive Ny Kunstmuseum, hvor udstillingen efterfølgende blev vist.

City Life

Katalogforside fra kataloget til udstillingen "City Life".

Kunstmuseet samling rummer værker fra slutningen af 1700-tallet til i dag, og dette store tidsspænd blev med udstillingen Sådan set sønderjysk sat i spil fra 30. januar til 12. september 2010. Udstillingen skabte tematiske dialoger imellem maleri, skulptur, fotografi og grafik på tværs af tid og tradition. Dette gav spændende ophængninger af f.eks. C.W. Eckersbergs guldaldermalerier side om side med Claus Carstensens neorealisme efter år 2000.

Sommeren bød desuden på to mindre udstillinger med henholdsvis den dansk-tyske fotograf Anne Lass og sønderjyske Jacob Tækker. På udstillingen Anne Lass – Wandeln (8. maj -12. september) præsenteredes 24 store semi-dokumentariske fotografier fra kunstnerens rejser over hele verden. Med alle motiver var dog fælles en undren eller en utilpassethed med virkeligheden, der skabte nysgerrighed hos publikum. Udstillingen var skabt i samarbejde med Stadtmuseum Schleswig (Fotoforum), hvor udstillingen blev vist i foråret.

Jacob Tækker havde med sin udstilling Towers (19. juni – 12. september) skabt en installation særligt til Kunstmuseet Brundlund Slot. Med humor og selviscenesættelse sætter videokunstneren klassiske myter og menneskelighed på spidsen og rejser spørgsmål om vores eget liv. Ud over installationen Towers viste Jacob Tækker et par fotografier og en installation tidligere vist på Galleri Pixel i København.

Endelig sluttedes 2010 af med den store retrospektive udstilling Leif Kath - Uden titel (25. september 2010 - 23. januar 2011), hvor den sønderjyske kunstners godt 40 år på den danske kunstscene præsenteredes igennem mere end 200 kunstværker og en omfattende monografi om vejen fra debuten i 1960’erne til de nyeste værker anno 2010. Både maleri, grafik, tegning, keramik og skulptur var med til at tegne produktionen fra denne unikke kunstners hånd. Udstillingen mødte stor anerkendelse og interesse og blev præmieret af Statens Kunstfond som en af årets væsentligste udstillinger.

Bibliotek og arkiv

Biblioteket på Kunstmuseet Brundlund Slot er under fortsat opstilling. Kunstbøger fra Sønderborg Slot er placeret på Brundlund Slot og er sammen den øvrige bogbestand under registrering og omorganisering. Det er specielt krævende, da der ikke er meget plads. Arbejdet med biblioteket og kunstnerarkivet fortsætter i 2011.

Arbejde for og sammen med andre institutioner

Kunstmuseet Brundlund Slot gennemførte også i 2010 fælles markedsføring med Kunstforeningen BaneGaarden, Kulturhistorie Aabenraa, Deutsche Zentralbücherei Apenrade og Aabenraa Turistbureau.

I løbet af året blev der afholdt planlægningsmøder om Litteratur på Slottet - Aabenraa Litteraturfestival 2010 sammen med personer fra Aabenraa Kommune, Deutsche Zentralbücherei Apenrade, Aabenraa Bibliotekerne, Gymnasieskolerne (det danske, det tyske og IBC), seminariet og folkeskolerne. Planlægningsarbejdet resulterede i Litteratur på Slottet fra den 3. -5. september.

Vi fortsatte også i 2010 det gode samarbejde med Slotsmøllen og Byhistorisk Forening. Det tætte samarbejde med Slotsmøllen, er især frugtbart for besøgende, der kommer med busselskaber og har brug for at holde pause med kaffe og kage.

Katrine Kampe deltog i Kulturfokus' arrangementer med netværksdannelse af de forskellige kulturaktører, som er deltagere i og medspillere for styrkelse af det sønderjyske kulturliv. Arbejdet omkring Kulturfokus er knyttet til den sønderjyske kulturaftale. På Kunstmuseet Brundlund Slot deltager vi med arrangementer vedrørende billedkunstens berøringsflader omkring Brundlund Slot og er således et af de fire fyrtårne i landsdelen.

Lokalrådet for kunstmuseet Brundlund Slot har i 2010 arbejdet videre med kunstmuseets udvidelsesplaner. Der blev i alt holdt 3 møder. Efter at der kom politiks afklaring vedrørende bygningsforholdene på Kulturhistorien i Aabenraa, har kunstmuseets lokalråd arbejdet med at fortsætte strategien for at udvide ved Brundlundområdet, dog uden de øvrige kulturaktører. Dette arbejde vil fortsætte i 2011.

Udlån

Til Vestjyllandsudstillingen udlånte vi 5 skulpturer af Nikolaus Wehding.

Registrering

Til registreringsopgaverne hørte arbejdet med at indtaste samlingen i den centrale database REGIN udviklet af Kultrarvsstyrelsen. Dette arbejde bliver først tilendebragt i 2011.

Konservering

Kunstmuseet Brundlund Slot er andelshaver i Kunstmuseernes Fælleskonservering og får løbende udført konserveringsarbejder. Nogle år overstiger vi kvoten og må vente med at få konserveret til året efter. I 2010 fik vi lavet tilstandsrapporter for hele samlingen og det var muligt at overføre midler til 2011.

I 2009 kom resultaterne af målingerne af temperatur og luftfugtighed på 3 mindre magasiner på Brundlund Slot. Undersøgelsen bygger på målinger gennem hele 2008. Resultatet var nedslående. I juni og juli måned er temperaturen og luftfugtigheden acceptable på to magasiner. I de øvrige måneder er luften i rummene enten for tør, for svingende eller også er luftfugtigheden for høj. Resultatet af for tørre rum er, at farvelaget på malerier løsner sig fra lærredet og der kommer krakeleringer og afskalninger i farvelag. Skadevirkningerne af for høj luftfugtighed er, at der er risiko for at bakterier og mikroorganismer kan sætte sig på kunstgenstandene. Målingerne er sammenlignet med Kulturarvsstyrelsens anbefalinger og magasinerne på slottet lever ikke op til kravene. Det tredje magasin fik en langt værre karakter. Det blev erklæret direkte uegnet til opbevaring af kunstgenstande, da luftfugtigheden konstant er over 70 % og dermed er der fare for korrosion af metallerne i stærk grad og etablering af svampe og bakterier på kunstgenstandene.

I 2010 har vi forsat arbejdet med Master Planen for Brundlund Området som indeholder udvidelsesmuligheder for kunstmuseet, hvor der også er taget højde for bedre magasinforhold. Kun gennem udvidelse kan vi få løst magasinproblemerne.

Foredrag og offentlige omvisninger

28. august: Foredrag ved museumsinspektør, mag.art. Maria Kappel Blegvad, ARoS Aarhus Kunstmuseum. I forbindelse med den aktuelle fotoudstilling Anne Lass - Wandeln fortæller Maria Kappel Blegvad om fotografiet i nutidens billedkunst.

14. november: Foredrag om kunstneren Leif Kath og den aktuelle særudstilling ved museumsinspektør Karen M. Olsen.

3. oktober: Offentlig søndagsomvisning i den aktuelle særudstilling ved formidlingsinspektør Bente Sonne.

7. november: Offentlig søndagsomvisning i den aktuelle særudstilling ved overinspektør Katrine Kampe.

5. december: Offentlig søndagsomvisning i den aktuelle særudstilling ved museumsinspektør Karen M. Olsen.

Desuden gennemførte museets personale 47 rundvisninger i løbet af året.

Koncerter

25. august: Koncert med Kutterkvartetten i Sønderjyllandshallen. Fire unge, forrygende talentfulde musikere fra Vestjysk Musikkonservatorium spiller klassisk og fortæller om musikken undervejs. Kvartetten består af Ly Tran, Sopran, Johan Møller, Orgel, Tor Hess, Violin, Jon Hess, Violin. 2. okt. Ensemble MidtVest spiller på Højskolen Østersøen. Ensemble MidtVest består af en strygekvartet, en blæserkvintet og klaver. Med denne alsidige og mangefarvede besætning er det ensemblets primære formål at formidle et bredt repertoire af klassiske musikværker.

7. november: Duo al Dente spiller klassisk koncert med titlen Out of Italy - den italienske forbindelse på Kunstmuseet Brundlund Slot. Kirsten Lund Jensen - blokfløjte og Per Weile Bak - lut og theorbe. Duo al Dente står for en smilende, glad og intim form for musik fyldt med elegance, kontraster og historisk atmosfære. Med datidens instrumenter og nutidig spilleglæde bliver mødet med Duo al Dente en charmerende oplevelse.

Kunstrejser og andre arrangementer

18. september: Tre gode appetitvækkere. Endagstur til Esbjerg Kunstmuseum og Musikhus, Varde Museum (Otto Frello) og Janus Bygningen i Tistrup.

10. juni: Balletfest i Aabenraa. Ballet er fjerlette piruetter snurret på alverdens fornemme scenegulve. Men nu bevæger dansetrinnene sig til Aabenraa, hvor alle får mulighed for at få indblik i ballettens forunderlige verden. Danske Bank og Den Kongelige Ballet er gået sammen om at invitere til gratis balletoplevelser på Kunstmuseet Brundlund Slot. Danske Sommerballet er muligheden for en hyggelig og spændende oplevelse. Ved tidligere Danske Sommerballet er mange kommet med picnickurv og lune tæpper. Så kan man i festlige rammer opleve ballet i verdensklasse fra første parket her i Aabenraa. Oplev bl.a. uddrag af Tornerose, Svanesøen og Napoli.

2. og 3. juli: Det Sønderjysk Tattoo er den højtidelige begivenhed, som herhjemme kan opleves to sommeraftner, når lysene tændes i parken ved Brundlund slot.

21. august: Pak picnickurven og få en musikalsk oplevelse i det grønne for Den Kongelige Opera besøger Kunstmuseet Brundlund Slot og giver publikum en oplevelse udover det sædvanlige, når operaens toner lyder i det fri, i slottets smukke park. En håndfuld af Den Kongelige Operas talentfulde sangere præsenterer sammen med en pianist højdepunkter fra operalitteraturens mest berømte operaer.

3.. 4. og 5. september: Litteratur på Slottet. Aabenraa Litteraturfestival med masser af arrangementer med udgangspunkt i begreberne Mærkværdig - Merkwürdig. I løbet af de tre dage kan 35 danske og tyske kunstnere opleves. Der er også musikalsk underholdning, mulighed for cafebesøg, Sønderjysk kaffebord og teater. Programmet er tilrettelagt for voksne, unge og børn.

26. november: Gaffelmusik kl. 18.00 - Mad, kunst og musik på slottet.

Publikationer

Leif Kath, Uden titel, red. Katrine Kampe og Karen M. Olsen

Anden formidling

Tirsdage i uge 26-31 (begge inkl.) kl. 14.00 var der gratis sommeromvisning for børn i museets udstillinger. Forældre, bedsteforældre etc. er velkomne til at gå med. Omvisningerne varede ca. ½ time.

Den 23. oktober tegnede vi mønstre til stof og design tøj.

Kunstmusens halstørklæde var inspireret af kunstneren Piet Mondrian.

Stof og tøjdesignere har altid fundet inspiration i kunsten.

Med inspiration i Leif Kaths værker tegnede vi stoffer og lavede nyt tøjdesign.

Målgruppe: Piger og drenge fra 10 år og opefter.

Instruktion: Designeren Cecilie Mossing og Bente Sonne.

Den 24. oktober. Tag med på en tegnetur på Kunstmuseet Brundlund Slot.

Sjov med forvandling af parkens træer.

I Piet Mondrians fodspor. Eller Leif Kaths.

Mange billedkunstnere er gået vejen fra et naturalistisk formsprog til et mere abstrakt.

Målgruppe: Børn fra 10 år, forældre eller bedsteforældre kan rejse med på den spændende tegnetur.

Billedskolen

Billedskolen som en del af museets formidling af samlingen og som et forum for formidling af kunst til børn gennem deres eget arbejde med de kunstneriske virkemidler.

Billedskolens tilrettelæggelse, tilmeldingsarbejde, undervisningsarbejde, udstillingstilrettelæggelse og administrative arbejde er i hele 2010 blevet varetaget af Bente Sonne.

I 2010 havde billedskolen 48 elever fordelt på 4 hold.

I billedskolen tilbydes kunstformidling til børn, hvor børnene i den grad selv får lov til at prøve, og hvor læringsprocessen taler både til sanser, følelser og intellekt, så forståelsen for og kærligheden til kunst har mulighed for at blive dyb og varig. Billedskolen arbejder derfor med formidling af kunst både på den korte og den lange bane. Og i modsætning til de mange opmærksomhedsskabende spotarrangementer for børn med billedkunstneriske indslag prøver eleverne i billedskolen kræfter med den lidt mere forpligtende og tilbagevendende undervisning, hvor de skal gennemarbejde og færdiggøre i det mindste udvalgte produkter.

Billedskolens formidling af kunst er også et tilbud om at møde og opbygge kontakter med andre, der deler interessen for billeder.

Billedskolen viser i år en sommerudstilling i museets butik fra juni til august. Børn og unge har malet billeder inspireret af lande/byer i hele verden på ure, der også viser tiden det pågældende sted.

Verdensure

Fra Billedskolens udstilling "Verdensure".

Billedskolen har til huse i den gamle gartnerbolig overfor slottet.

Fra august til maj undervises 48 børn fra 3. - 10. Klasse på 4 hold.

Skolen har gennem 13 år arbejdet med tegning, grafik, maleri, skulptur, installation, performance, animation på computer, deltaget i formidlingsprojekter rettet mod museets samling mm.

Billedskolens elever undervises af billedkunstneren Bente Sonne.

I uge 28 lægger museets billedskole hus til sommerbilledskole i 4 dage som en del af Aabenraa Kommunes Aktiv Ferie-program.

Sommerferiens billedskole varetages af billedkunstneren Iris Fridriksdottir. 25 børn fra kommunen blev undervist i fire dage af billedkunstneren Iris Fridriksdottir og hendes assistent.

Museumsbussen

I samarbejde med Kulturhistorie Aabenraa.

Ideen var at inspirere skolerne til at benytte midlerne fra Landdistrikpuljen til især landdistriktskolernes museumsbesøg. Her tilrettelagde Stephanie Robl, Petur Petersen Dall, Mie Ellekilde og Bente Sonne i fællesskab en heldagstur med store, sjove og lærerige oplevelser på de to museumsdage, 27. og 28. maj 2010 med besøg på både et kulturhistorisk museum og et kunstmuseum.

Kulturhistorie Aabenraa valgte at tilbyde en tur til Kalvø og dér fortælle spændende historier om flotte sejlskibe, der blev bygget på øens skibsværft. Desuden en tur omkring øen for at opleve dens flotte natur og finde vikingeskibet.

På kunstmuseet Brundlund Slot valgte vi at vise børnene kunstmuseets aktuelle udstilling. Der blev også tid til sjove skulptur lege i parken og sidst et besøg i billedskolen med Bente Sonne.

Museumsbusdage. Efter rundvisningen tegnede eleverne og stod model i billedskolen. Og der blev tegnet menneskekroppe på dyrehoveder. Ca. 200 elever og lærere fra Frøslev Padborg, Ravsted, Hellevad, Rugkobbel og Tinglev Skole kom på dagsudsflugt til museerne og var meget begejstrede for både indhold og bustransport. Langt de fleste var målgruppen for museumsbussen, nemlig landdistriktets skoler. Med destinationen Kalvø var det også helt rimeligt at Rugkobbelskolen fik del i busmidlerne.

Børnenes Kunstklub

Kunstklubben er et initiativ til kunstformidling for de yngste 3-8 årige og deres familier samt til børneinstitutioner i hele landet, men især i Region Syd og lokalområdet i Aabenraa. Det er støttet af KUAS og udgået fra Kunstmuseet Trapholt til i alt 9 kunstmuseer i regionen.

Børnenes Kunstklub blev lanceret på alle 9 museer den 13. november, men det forberedende arbejde blev sat i gang i forsommeren 2010 med udvælgelse og affotografering af 8 værker fra museets samling, som vi kunne regne med var stabilt synlige i museets udstilling. Til de 8 værker blev der udarbejdet 8 opgaver på alle 9 museer, og der blev skabt en fælles hjemmeside for de 9 deltagende museer; www.kunstmus.dk.

 


 

Nordisk Kunst og Design

ved OVE MOGENSEN

Udbygningen af museets kunstsamling har siden 1999 i det væsentlige koncentreret sig om at erhverve kunstværker til belysning af 'det nordiske' aspekt inden for billedkunsten. Det har været og er museets ambition på sigt at opbygge en samling, der belyser væsentlige facetter af den nordiske billedkunst i det 20. og 21. århundrede. Dertil kommer kunstmuseets naturlige forpligtelse til at beskæftige sig med nyere tysk kunst efter Emil Nolde, som følge af museets nærhed til den dansk/tyske grænse.

Den 21. maj 2010 modtog Kunstmuseet i Tønder Den Danske Museumspris. En stor glæde for museet, og den bedst opnåelige anerkendelse af museets virke, ikke mindst da prisen blev givet for museets kerneydelse: Opbygningen og formidlingen af den nordiske kunst.

Museumspris 2010

Kunstmuseet erhvervede i 2010 vigtige værker til supplering af den nordiske samling. Det gælder et stort maleri af den internationalt anerkendte norske billedkunstner Olav Christopher Jenssen med titlen 'Appointment/Frequent' fra 2009, en af den svenske kunstner Håkan Rehnbergs hovedværker skulpturen 'Teater' fra 2003, en skulptur af den unge finske billedhugger Tommi Toija 'Gone with the Wind' og en videofilm af den færøske multikunstner Toroddur Poulsen 'Skriften i hjertet', samt en installation 'Færøerne' af samme kunstner.

Til supplering af museets omfattende Wilhelm Freddie samling indkøbtes 25 blyantstegninger og til supplering af museets danske modernistiske samling erhvervede museet en grafisk mappe af Richard Mortensen 'Der fünfte Gesang' med en tilhørende goache, Ebba Carstensen maleriet 'Køer på mark', en mappe med træsnit af Kehnet Nielsen med titlen 'Ekely-suiten', 20 grafiske arbejder af Jørgen Rømer, et stort maleri 'Graner' af Inge Lise Westmann og en skulptur 'Constant spring' af Emil Westmann Hertz.

Kunstmuseets kunsthåndværk og design samling suppleredes med to fingerringe af guldsmedeægteparret Karen Ihle og Jens Eliasen, en keramisk vase af Herman A. Kähler og to keramiske arbejder af Buller Hermansen.

Yderligere erhvervede museet til sin Hans J. Wegner samling møbelarkitektens kendte 'Cirkelstol' og stolen 'Åget', samt et bakkebord.

Kunstmuseet har i samarbejde med Tønder kommune, Tønder Handelsstansforening og Veksølund skulpturpark påbegyndt opbygningen af en skulpturpark i den såkaldte 'Amtmandens have' i Tønder by.

I 2010 erhvervedes skulpturen 'Bølger' af billedhuggeren Bent Sørensen til opstilling i haven. En række af disse indkøbte kunstværker har opnået store tilskud fra fonde. Uden disse tilskud har museet ingen mulighed for at udbygge sin samling. Kunstmseets egne midler rækker slet ikke til en substantiel udvikling af samlingen. I 2010 var tilskud fra Ny Carlsbergfondet, Lillian & P.T.Nielsens Fond og købmand Carl Andresen og Den Danske Museumspris museets uundværlige støtter.

Ny Carlsbergfondet overdrog som gave til museet i 2010 maleriet 'Maintain' fra 2006 udført af Olav Christopher Jenssen, skulpturen 'Stele' udført af Bent Sørensen, maleriet 'Juni' af Mogens Andersen, Ejler Bille 'Mange figurer, Bali' fra 1978, Ejler Bille 'Fabeldyr' fra 1989, Erland Knudssø Madsen 'Blomst-Aske' fra 2006 og Lisbeth Nielsen 'Emma' en skulptur i bronze fra 2009. En sand gaveregn som har styrket museets samling på afgørende områder.

Udstillinger

13. februar – 1. maj." Tryk på tiden – Danske Grafikeres Jubilæumsudstilling" Med udstillingen "Tryk på tiden" og udgivelsen af en stor kunstbog af Danske Grafikeres medlemmer vil foreningen aktualisere og profilere den nuværende danske grafik for et stort og bredt publikum. Udstillingen "Tryk på tiden" dokumenterede den udvikling, som det grafiske område har gennemgået i løbet af de seneste år og viste frem for alt dansk grafisk kunst, som den står i dag. Udstillingen viste med 117 værker alle former for grafisk arbejde.

Sommerens store særudstilling var "Jais Nielsen. Maleri og Keramik" – en retrospektivt anlagt udstilling, der var blevet til i samarbejde med Bornholms Kunstmuseum og Fuglsang Kunstmuseum. Udstillingen var med sine 120 værker omfattende og bestod foruden museernes egne billeder af mange indlån fra Jais Nielsen familien og andre private ejere. Udstillingen indeholdt mange af de kubistiske hovedværker tillige med elevarbejder fra perioden på Zahrtmanns skole, croquis tegninger fra kunstnerens tid i Paris, sene lyriske værker samt et rigt og repræsentativt udvalg af den keramiske produktion, der i kunstnerens modne år blev hans hovedbeskæftigelse.

Jais Nielsen

Jais Nielsen, "Afgang" - 1918.

Udstillingens centrale omdrejningspunkt var fortællingen om, hvordan modernismen bryder igennem i dansk kunst i 1910'erne. Hvordan den naturalistiske gengivelse af virkeligheden forkastes til fordel for eksperimenterende nye billedrum og en farvebrug, der især er påvirket af franske kunstnere som Gaugain, Matisse og Picasso. Sekundært var udstillingens hensigt at forfølge en dansk modernists kunstnerskæbne op igennem de årtier, der fulgte i kølvandet på modernismen. Ud fra denne udstillings grundstamme kuraterede Kunstmuseet i Tønder desuden udstillingen 'Jais Nielsen. La naissance du modernisme danois' i Det Danske Hus i Paris. Udstillingen her var husets bedst besøgte arrangement i 2010.

7. maj - 3. oktober. "Håndens spor – Jørgen Rømers grafik" Jørgen Rømer er sjælden præsenteret i udstillingsmæssig sammenhæng, men ikke desto mindre en af de betydeligste grafikere i nyere dansk kunst. Med blandt andre Ny Carlsbergfondets midler blev en større samling af Rømers grafiske værker skænket til Kunstmuseet i Tønder på baggrund af Rømers tilknytning til Tønder og hans nordiske tematik. Med udstillingen "Håndens spor" vistes tegninger og akvareller, der tilkendegav Rømers unikke evne til med ekstremt detaljeret udtrykskraft i et ganske lille format at billedliggøre ’det underste land’ med det basalt eksistentielle som omdrejningspunkt.

9. oktober – 9. Januar 2011. "Factura", maleri og grafik af Anja Pletowsky. I samarbejde med Richard Haizmann museet I Niebüll foranstaltede kunstmuseet en udstilling med den unge tyske kunstner Anja Pletowsky, der er bosat I Husum. Hendes ekspressionistiske og intense farverige billeder tager deres udgangspunkt I fremstillinger af den menneskelige krop, hvor iagttagelse og psykisk intuition sammenstilles i et heftigt maleri.

Udgivelser

Wilhelm Freddie: The Graphic Work. Kunstmuseet I Tønder ejer en komplet samling af den danske surrealist Wilhelm Freddies grafiske arbejder. I betragtning af den store inden og udenlandske interesse for dansk surrelismes Grand old Man udgave kunstmseet en komplet værkfortegnelse over disse grafiske arbejder I en englesk bogversion. Publikationen var støttet af en privatmand I USA og P.J. Schmidt fonden.

Wilhelm Freddie

Udlån fra kunstsamlingen

Axel P. Jensen: "Tidligt forår i haven"

Kastrupgårdsamlingen og Vendsyssel Kunstmuseum

Jais Nielsen: "Ladegårdsåen"

Bornholms Kunstmuseum og Kunstmuseet Fuglsang

Jais Nielsen: "Cafeliv"

Bornholm Kunstmuseum og Kunstmuseet Fuglsang

Jens Søndergaard: "Byen"

Kastrupgårdsamlingen og Vejle Kunstmuseum

Jens Søndergaard: "Hav i storm"

Kastrupgårdsamlingen og Vejle Kunstmuseu

Jens Søndergaard: "Mennesker i en stue"

Kastrupgårdsamlingen og Vejle Kunstmuseum

Jens Søndergaard: "Landskab med optrækkende skyer"

Kastrupgårdsamlingen og Vejle Kunstmuseum

Jens Søndergaard: "Husmandsfolk"

Kastrupgårdsamlingen og Vejle Kunstmuseum

Ingalvur av Reyni: "Folket i fjeldet"

Listasavn Føroya, Thorshavn og Kastrupgårdsamlingen

Johan Rohde: "Skibbroen i Ribe"

Ribe Kunstmuseum

N.P. Mols: "Ribe set fra vejen til Sønderjylland"

Ribe Kunstmuseum

Sigvard Hansen: "Interiør fra Weiss vinstue"

Ribe Kunstmuseum

Ludvig Find: "Fra Kastelsgraven"

Vejen Kunstmuseum

Hans Scherfig: "Skaberaktapir med unge"

Kunstmuseet Arken

Konservering

Fælleskonserveringen i Aarhus har med to medarbejdere i 2010 gennemgået kunstmuseets malerisamling i forlængelse af gennemgang af den grafiske samling i 2009 og den kommende gennemgang af skulptursamlingen i 2011. Gennemgangen af samlingen er med henblik på en total opdatering af kunstmuseets samlings konserveringstilstand, som senest fandt sted i 2004.

Til betaling af dette arbejde er anvendt en større del af kunstmuseet konserveringskvote.

Når Fælleskonserveringens gennemgang af samlingen er tilendebragt vil kvoten benyttes til konservering af de værker, der måtte være i kritisk tilstand.

Fælleskonserveringen deltog desuden med to medarbejdere i sikkerhedsind- og udtjek af hele udstillingen om Jais Nielsen.

Foredrag

Ove Mogensen:

3. februar 2010: Foredrag om Dansk Møblekunst for uddannede snedkere fra Københavns Tekniske skole.

22. februar 2010: Foredrag for Rotary Tønder om Nordisk Kunst.

12. april 2010: Foredrag om Matisse på Løgumkloster Højskole.

25. november 2010: Foredrag om Per Kirkeby på Vejen Kunstmuseum,

samt en række omvisninger og introduktioner på kunstmuseet for diverse grupper og foreninger.

Ole Jul:

16. januar 2010: I forbindelse med åbning af udstilling på Vejle Kunstmuseum.

14. marts 2010: Starup Menighedshus.

17. april 2010: Kunsthalle Hamburg.

5. juli 2010: TV2 Plus.

Desuden diverse omvisninger og anden formidling i og uden for Kunstmuseet i Tønder.

Anne Blond:

Udstillingen 'Jais Nielsen' affødte en lang række rundvisninger på kunstmuseet som flere foredrag på Fuglsang Kunstmuseum og for Kunstmuseet i Tønders Venneforening.

Foredrag på seminariet 'På sporet af den tabte tid. Tid, sted og hjemstavn i det moderne samfund' på Sønderborg Slot 4. november 2010 ' Kunstnere hos hvem tiden malede rummet væk'.

Billedskole

Kunstmuseet har gennem mange år samarbejdet med Tønder Billedskole. I 2010 samarbejdede Billedskolens elever med museets Venneforening og Tønder Koret omkring en julekoncert.

Venner af Kunstmuseet i Tønder

Kunstmuseets Venneforening tæller næsten 1000 medlemmer, og der arrangeres i samarbejde med museet året igennem ekskursioner, film- og foredragsaftener, koncerter og rundvisninger.

I samarbejde med kunstmuseet udgiver Venneforeningen et medlemsblad, Medlemsbladet, der i 2010 udkom med 5 numre.

Erhvervspartner

Kunstmuseets erhvervspartner forening talte i 2010 23 medlemmer.

Arrangementer på kunstmuseet

Der har i årets løb været afholdt op mod 100 arrangementer på museet. Dels afholder kunstmuseets Venneforening og det kulturhistoriske museums Venneforening en lang række arrangementer og dels flere andre foreninger og arrangører herunder blandt andet Tønderegnens Musikforening, Sønderjyllands Symfoniorkester, EUC Syd, Tønder Festivalen og Grå Guld Tønder.

I samarbejde med det kulturhistoriske museum arrangeres hvert år sidste weekend i september Stolens Dag med udstillinger, foredrag og stolevurdering. Endvidere vielser i Vandtårnets udsigtslokale og aftenudlejninger af Vandtårnet for lukkede selskaber, hvis indhold er i overensstemmelse med museernes formål.

Hendes Majestæt Dronningen var på officielt besøg den 27. juli 2010 for bl.a. at se 'Jais Nielsen' udstillingen og kunstmuseets skulpturpark 'Amtmandens Have'.

Folketingets kulturudvalg besøgte kunstmuseet den 22. september 2010 for at høre nærmere om kunstmseets 'Nordiske ærinde'.

Bamsestol

Hans J. Wegners "Bamsestol".

Foto: Jens Sørensen.

Den 6. og 7. maj 2010 afholdtes et Wegner seminar på museet, hvor samtlige danske producenter af Wegner møbler gennem foredrag og samvær styrkede samarbejdet omkring museets Wegner samling og Vandtårnets udstilling af Wegner stole.

Orla Madsen

 








pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·