logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Om museet
Protektor
Vedtægter
Organisation
Museets mission, vision værdigrundlag og mål
Arbejdsplaner
Fakturering
Årsberetninger
Ledige stillinger
Museets historie
Museets logoer
 
 
 
 

Årsberetning - 2006

Årsberetning - 2007

Årsberetning - 2008

Årsberetning - 2009

ÅRSBERETNING - 2010

 

Årsberetning - 2011

Årsberetning - 2012

Årsberetning - 2013

Årsberetning - 2014

Årsberetning - 2015

 


 

Museumsårbod 2011

Museumsårbod 2011.

"Indvandring til alle tider"


 

A-ÅLeksikon udgiver i samarbejde med Historisk Samfund for Sønderjylland.

"Sønderjylland A-Å"


 

C.C. Fischers Livserindringer

Skrifter til Aabenraas søfartshistorie Bind 1.

"Af Kaptajn C.C. Fischers Livserindringer"


 

Absolut Avantgarde

Udgivet af Øregaard Museum og Kunstmuseet Brundlund Slot i anledning af udstilling med værker af Franciska Clausen.

"Absolut Avantgarde - Franciska Clausen 1921-1931"


 

Ian McKeever

Udgivet af Kunstmuseet i Tønder i forbindelse med udstilling med værker af Ian McKeever.

"Ian McKeever

Black and Black again ..."


 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

      årsberetninger      

Bookmark and Share


 
 
 

Naturhistorie og palæontologi

Arkæologi

Sønderjyllands Historie

Sønderjyllands

Kunsthåndværk og Kunstindustri

Sønderjyllands Erhvervshistorie

 

Sønderjysk Kunst

Nordisk Kunst og design

 


 

Absolut Avantgarde

Særudstilling på

Kunstmuseet Brundlund Slot.

absolut AVANTGARDE

Franciska Clausen

1921-1931


 

Guldsmede langs Vadehavet

Særudstilling på

Kulturhistorie Tønder.

Guldsmede ved Vadehavet


 

Forhistoriske mennesker

Særudstilling på

Naturhistorie og Palæontologi

Forhistoriske Mennesker


 

Kehnet Nielsen

Særudstilling på

Kunstmuseet i Tønder.

Kehnet Nielsen

Painting out of time

1980-2011


 

Mästermyr

Særudstilling på

Slesvigske Vognsamling.

Mästermyr -

Vikingesmedens værktøj


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Museum Sønderjylland

Årsberetning 2011

2011 blev året, hvor Museum Sønderjylland skulle afprøve den nye ledelsesstruktur. Fra 1. januar 2011 overgik vi efter drøftelser i både bestyrelse, MED udvalg og ledergruppe til fagområdeledelse. Den nye struktur er grundigt beskrevet i sidste årsberetning og kan også ses på hjemmesiden (http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Information/02-Organisation.html), så det skal blot nævnes, at strukturen er indført, og alle har arbejdet målrettet på at få det hele til at fungere. Det ser ud til, at vi har fundet en struktur, der betyder, at fokus både lægges på Sønderjylland (for de fagområder, hvor dette ansvarsområde er vigtigt), og der samtidig er en fornuftig ledelse i de enkelte geografisk ret spredte afdelinger.

Ellers var året igen præget af mange aktiviteter i alle fagområder og indenfor såvel forskning, indsamling, registrering, bevaring og formidling. De respektive overinspektører har indgående beskrevet året for de enkelte fagområder nedenfor. Den store aktivitet vidner bl.a. også omsætningen om. Samlet set er denne igen i 2011 steget markant, og der har heller ikke tidligere været ansat så mange medarbejdere i museet. Da de faste drifts tilskud fra stat og kommuner er faldet i 2011 pga. besparelser på statstilskuddet, betyder det, at museet igen i 2011 har hentet endnu flere eksterne midler fra det arkæologiske arbejde, fra private og offentlige fonde og fra entré - og butikssalg.

Bestyrelsen

Bestyrelsen har, som den skal efter vedtægterne, afholdt fire bestyrelsesmøder i 2011. Desuden er der afholdt et forretningsudvalgsmøde for museets formand, næstformand, administrationschef og direktør.

Vedrørende økonomien har bestyrelsen indgående arbejdet med den besparelse på en lille million kr., der udmeldtes fra Kulturstyrelsen først på året. Det gælder sådan set også i både MED udvalg, ledergruppe og lokalt ude i afdelingerne. Besparelserne udmøntes både i de centrale konti og i de enkelte afdelingernes budgetter.

Den generelle orientering om fagområderne fortsattes og sidst på året godkendte bestyrelsen så også den formidlingspolitik, som museet har arbejdet med de seneste år.  Herudover godkendte bestyrelsen, at Søfartsmuseet i Aaenraa bliver sat i stand for ca. 1,8 millioner kroner, således at museet kan forblive i de nuværende bygninger indtil videre. Renoveringen betales i fællesskab af museet og Aabenraa Kommune, der ejer ¼ del af bygningerne. Renoveringen følges op af nye permanente udstillinger om den sønderjyske søfart.

Herudover godkendte bestyrelsen, at museet ledelse afsøger mulighederne for at indrette et sønderjysk industrimuseum i en af tørreladerne ved Cathrinesminde Teglværk – et projekt som længe har spøgt på museet som en permanent udstilling, der skal supplere det elektroniske Industrimuseum Slesvig, museet har drevet gennem en årrække.

Kunstmuseet Brundlund Slot dukkede "en gammel kending", nemlig kunstneren Franciska Clausen, op. Museet havde i samarbejde med Øregård Museum lavet en stor særudstilling om og med kunstneren og tilhørende katalog. I den forbindelse vedtog den bestyrelse, der administrerer kunstnerens samling af malerier, tegninger osv., at disse for fremtiden skal opbevares på Museum Sønderjylland. Samlingen er efter nytår 2012 flyttet fra Kunstmuseet Trapholt ved Kolding til Brundlund Slot.

Fagområdet den sønderjyske kunst fylder efterhånden så meget, at afdelingen sprænger de nuværende rammer. Bestyrelsen og Aabenraa Kommune besluttede derfor at undersøge mulighederne for at bygge et nyt museum i tilknytning til Brundlund Slot. Bestyrelsen bevilgede 250.000 af de fælles anlægsmidler til at få undersøgt mulighederne for at bygge til slottet og efterfølgende lykkedes det bl.a. ved hjælp af gode kræfter i Aabenraa at skaffe 1,5 million kr. til en kommende arkitektkonkurrence. Midlerne stammer fra Aabenraas erhvervsliv, Aabenraa Kommune og Museum Sønderjyllands anlægsmidler – fordelt med ½ million til hver. En arbejdsgruppe nedsattes i efteråret 2011 til at undersøge mulighederne, og i skrivende stund ligger sagen til udtalelse hos Kulturstyrelsen, da Brundlund Slot jo er en fredet bygning, der oven i købet ligger på et fredet voldsted.

Bestyrelsen har naturligvis været orienteret om en lang række af de aktiviteter, der beskrives nedenfor. Et af Museum Sønderjyllands absolutte kendetegn, som måske på papiret ikke ser ud af så meget, men som alligevel er af stor betydning for hele museets drift og fremtidige virke, er, at de fire kommuner, der driver museet i 2006, besluttede, at driftstilskuddene fra kommunerne skulle fordeles efter folketallene. Således betaler kommunerne lige meget pr. indbygger (ca. 67 kr. om året), hvad enten man bor i Tønder, Haderslev, Aabenra eller Sønderborg kommuner. I sommeren 2011 meddelte to af kommunerne, at de ikke mere ville friholde museet for ejendomsskat. Det betød reelt, at udover at museets ville have 200.000 kr. mindre at gøre godt med – ja så ville disse 200.000 kr. især komme de to af kommunerne til gode, medens de to sidste kun ville få ganske få eller slet ingen skattekroner hjem ingen. Formanden rejste sagen over for borgmestrene og de fire kulturudvalgsformænd, og heldigvis endte det hele med, at museet heller ikke i fremtiden skal betale ejendomsskat af museets bygninger. Samtidig blev det slået fast, at kommunerne fortsat ønskede folketallene som fordelingsnøgle vedr. tilskuddene fra de fire kommuner.

Sønderjyske jubilæer og andre begivenheder

2014 bliver et hektisk år for Museum Sønderjylland, hvor jubilæerne nærmest står i kø. Således er det 150 året for krigen 1864, 100 året for Første Verdenskrig og det er såmænd også 100 år siden møbelarkitekten Hans J. Wegner blev født i Tønder og 250 år siden, at salmedigteren og pietisten Hans Adolf Brorson blev født i Renderup. Men inden da har to af museets afdelinger 125-års jubilæum i 2012. Det gælder Aabenraa Museum og Haderslev Museum, der begge, som de første af de sønderjyske museer, der nu er dele af Museum Sønderjylland – blev grundlagt i 1887. Jubilæerne vil blive markeret på hver sin måde.

For 2014 er følgende allerede i støbeskeen. For det ældste jubilæums vedkommende – 1864 – er der i skrivende stund nedsat tre udvalg , der skal arbejde sammen om at markere jubilæet. For Første Verdenskrigs vedkommende har museet de senere år arbejdet med et projekt som skal sætte fokus og formidle de mange fortidsminder, der ligger rundt om i Sønderjylland. I sommeren 2011 bevilgede region Syddanmark beredvilligt 420.000 kr,. til et kulturturisme projekt om perioden, og senere samme år fulgte en fornem bevilling fra P.J. Schmidt Fonden på 3 x 100.000 i 2012 og i de kommende år. Netop nu er to medarbejdere i gang med at beskrive et projekt, som beskriver både den historisk faglige del – hvilke anlæg mv. skal med – dels tager fat på det turismemæssige og der vækstmæssige potentiale i projektet. Og endelig Hans J. Wegner jubilæet. Her håber vi at kunne tage den planlagte nye bygning i brug i relation til Vandtårnet i Tønder, og der er tætte aftaler med en del andre museer om markeringen af denne vel Danmarks bedst kendte møbelarkitekt.

Kulturby 2017

Igen i 2011 var flere af museets medarbejdere aktivt involverede i arbejdet for at gøre Sønderborg sammen med hele Sønderjylland og Schleswig til europæisk kulturhovedstad i 2017. Der har været en del mødeaktivitet med ide udvikling, sammenskrivning af notater og større præsentationsmøder - bl.a. to gange i Berlin. Museet har i sit oplæg holdt fokus på grænselandets møde mellem kulturer, identiteter, nationer og sprog. Vi krydser fingre for, at det kæmpearbejde, som rigtig mange har lagt i projektet også belønnes med titlen i 2017. Mange af de projekter Museum Sønderjylland har foreslået er skrevet ind i museets langtidsplanlægning, så uanset, hvordan kampen mellem Sønderborg og Århus ender, vil vi under alle omstændigheder arbejde videre med vores forslag til det overordnede tema for ansøgningen - begrebet kulturmøde.

Kulturhovedstads-logo

Kataloget over museets forslag ser således ud:

En vandreudstilling om europæiske grænselande og mindretal i samarbejde med institutioner og museer overalt i Europa, der arbejder med mindretallenes historie, liv og kultur.

Kulturarv og grænselande. Udforskning og debat om både omgangen med "de andres kulturarv" (f.eks. i arkitektur og kulturmiljø) og måder at formidle mindretals- og flertalshistorie – bl.a. i netværk og seminarer.

Anglerne, der forsvandt. En arkæologisk fokus på anglernes rige mellem 300 og 800 e.Kr. i samarbejde med bl.a. Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf.

En fokus på søfarten – både fra øst- og vestkysten af Slesvig – som bindeled til den store verden gennem århundreder og de møder mellem kulturer, som fulgte hermed. Et særligt projekt vil blive de hollandsk-danske forbindelser, i samarbejde med bl.a. Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

Kniplingsfestivalen og udforskningen af kniplingshandlen og kniplingsområder i Europa.

Dansk Vestindien (i anledning af, at 2017 også er 100-året for salget til USA).

Skibet som metafor og historie – bl.a. et kæmpetræf mellem kopier af historiske fartøjer fra hele Europa med vores egne Nydam- og Hjortspringbåde i centrum.

Krigen i 1864 med særlig fokus på bl.a. Røde Kors rolle, hvor slaget på Dybbøl var første gang, der fra Genéve var sendt observatører til en krig. Der planlægges opbygget et internationalt formidlingscenter for civilbefolkningens vilkår, hjælpearbejdet og folkeretten fra 1864 til nutiden i den historiske "Skansegård" ved Dybbøl Mølle og forskellige folkelige aktiviteter på Røde Kors-dagen.

Første Verdenskrig i landskabet med opbygning af museum om "Den store Krig" skal opbygges på Zeppelinbasen ved Tønder og de øvrige spor af krigen – fra "Sikringsstilling Nord" til gravpladser og monumenter – skal formidles bredt. Første faser åbner forhåbentlig i 2014 – det øvrige frem mod 2017.

The Föhr Reef – et spændende projekt i samarbejde med Museum Kunst der Westküste på Føhr, hvor kvinder med udgangspunkt i matematiske modeller opbygger store hæklede koralrev.

Franciska Clausen – kunstneren fra Aabenraa, der i årene omkring Første Verdenskrig var en enlig, men spændende svale i det internationale europæiske kunstmiljø.

Foredrag for tre kulturudvalg

Museets direktør afholdt tre foredrag om Museum Sønderjylland for kulturudvalgene i Haderslev, Tønder og Sønderborg Kommuner. Foredragene handlede om museets opgaver og det hermed forbundne ressourceforburg både mht. økonomi og medarbejdere. Foredragene blev afholdt i tre af museets afdelinger i de respektive byer, og det er indtrykket, at udvalgene satte pris på, at få lidt mere at vide om hele museets grundlag og drift – ikke blot de afdelinger, de "huser" i de respektive kommuner.

Samarbejdsaftalen med Nationalmuseet

Det årlige møde afholdtes på Nationalmuseet i oktober med god deltagelse fra begge museer. Der aftaltes en del fællesprojekter, hvoraf det ene realiseres allerede i 2012, medens de øvrige kræver lidt mere modning og især eksterne midler for at kunne realiseres. Allerede nu er to af museets afdelinger dog stærkt involveret i projektet "Brød i Norden".

Augustenborg Slot

Augustenborg Slot.

Augustenborg Slot

Museet direktør blev i 2009 af Region Syddanmark bedt om at indtræde i den arbejdsgruppe, der skal arbejde med hvad Augustenborg Slots anvendelse efter det lukkes som psykiatrisk hospital i 2017. I 2011 indledtes undersøgelserne med at vurdere mulighederne for at indrette slottet som en afdeling af Eremitage Museet i Skt. Petersborg. Det medførte bl.a. et besøg på dette verdens største museums afdeling i Amsterdam.

Bygninger

Museets bygningskontor har udover vedligeholdelsen i alle afdelinger arbejdet med en række konkrete byggesager for Museum Sønderjylland.

I 2009 købte museet ejendommen Lindedal 9 af Haderslev Kommune. Bygningen skulle indrettes til kontorer, værksteder og velfærdsrum (bad m.v) for museets arkæologiske afdeling. Arbejdet med at indrette huset gik i gang i foråret 2010, efter at den forurenede jord, der fandtes på grunden, var blevet fjernet. Langt hen ad vejen har museets egne håndværkere fra Arkæologi Haderslev, Kulturhistorie Tønder og Cathrinesminde Teglværk stået for ombygning og renovering. Det er bl.a. i sådan et tilfælde, at fordelene ved museumsfusionen er meget synlig.

Ny Carlsberg Fondet bevilgede i 2010 en stor sum penge til nyanlægning af haven bag Drøhses Hus i Tønder. Dette arbejde er næsten blevet gennemført i gennemført i 2011, og haven forventes indviet i sommeren 2012.

På Cathrinesminde Teglværk konkretiseredes planerne for et kommende sønderjysk industrimuseum, som skal indrettes i en af tørrehallerne ved teglværket. De kommende år vil vise, om der kan skabes finansiering til projektet.

Samtidig har museets arkitekt, Flemming Sørensen, arbejdet videre med planlægningen af den forestående restaurering af møllerboligen ved Dybbøl Mølle for de tidligere bevilgede 5,5 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Endvidere arbejder bestyrelsen for virkeliggørelsen af andre dele af den i 2009 udarbejdede "visionsplan" for Dybbøl-området. Nye formål skal findes for både "Skansegården" og "Bøffelkobbelhuset", der i 2010 gennemgik en nødtørftig renovering. Og endelig har møllens formand, Jens Møller startet overvejelserne om det kommende 150-års jubilæum for 1864 i april-juni 2014.

Museets bygningskontor har endvidere arbejdet med at planlægge og beskrive et registrerings- og publiceringsprojekt om bygningskulturen på Løjtland. Projektet ventes gennemført i 2012-2013.

Besøgstal og økonomi

Museum Sønderjylland er med 2011 gået ud af sit sjette driftsår. Der holdes fokus på så vidt muligt at undgå en omkostningstung administration og i stedet rette fokus og ressourcer mod museets basale funktioner som forsknings- og formidlingsinstitution. Det mener vi også lykkedes i 2011, selvom det er lidt vanskeligt, da den administrative del af museets virke ofte er direkte afhængige af omgivelsernes ofte lovbundne krav til forvaltning, arbejdsmiljø, overenskomster osv. osv.

Museets driftsgrundlag tilvejebringes i betydeligt omfang ved indtægter fra blandt andet de lovpligtige arkæologiske nødudgravninger (kap 8 undersøgelserne). Også i 2011 var disse meget omfattende. En stor del af museets personale er ansat til denne opgave – en opgave, som vil variere fra år til år og som kræver meget stram budgetstyring. Museet har også i 2011 modtaget en række betydelige donationer eller tilsagn om sådanne fra en række fonde, som har gjort det muligt at renovere bygninger, at nyindrette faciliteter for samlingerne i flere af museets afdelinger og at udføre bl.a. forsknings-, formidlings- og publikationsarbejde, som ellers ikke kan rummes indenfor museets normale budget. Både med hensyn til det arkæologiske arbejde og museets indtægter i øvrigt, er det værd at bemærke, at museet har mere i eksterne tilskud end statstilskud, og at indtægterne udefra er dobbelt så store, som de samlede kommunale tilskud. Da langt hovedparten af midlerne er anvendt på lønninger til medarbejdere, skaber museet således arbejdspladser i Sønderjylland og trækker også nye borgere til landsdelen.

Nogle økonomiske hovedtal

 

Indtægter

2011 (inkl. Historiecentret og Dybbøl Mølle)

2010 (inkl. Historiecentret og Dybbøl Mølle)

2009 (eks. Historiecentret og Dybbøl Mølle)

§15 og 16 tilskud fra staten (m.v.)

32.929.575

34.764.466

32.689.462

Indtægter fra de fire sønderjyske kommuner inkl. anlægstilskud

16.480.442

16.433.708

16.883.464

Tilskud fra EU og Region Syddanmark 912.270    

I alt

50.322.287

51.198.174

49.572.926

Indtægter fra arkæologi, fonde, projekter, salg og entré.

40.719.200

31.654.418

30.610.297

Omsætning Dybbøl Komplekset

7.908.541

6.286.680

I alt

98.950.028

(ex. moms)

89.139.272

(ex. moms)

80.183.223

(ex. moms)

 

 

Afdelinger

Gæster

2011

Gæster

2010

Gæster

2009

Gæster

2008

Gæster

2007

Sønderborg Slot

52.317

55.159

56.974

56.705

57.645

Cathrinesminde Teglværk

20.283

20.196

26.285

11.152

29.546

Augustenborg Slot

528

570

710

-

-

Historiecenter Dybbøl Banke

50.663

44.331

46.385

41.176

42.820

Dybbøl Mølle

18.858

17.980

12.835

19.893

18.201

Kulturhistorie / Kunst Tønder

27.227

30.186

30.121

27.665

29.699

Højer Mølle

7.399

7.887

8.559

9.085

7.653

Drøhses Hus

3.243

4.179

2.043

2.872

5.925

Arkæologi Haderslev

8.356

10.055

8.645

8.945

11.950

Slesvigske Vognsamling

2.636

3.739

2.978

4.289

2.877

Ehlers Lertøjsamling / Bymuseet i Haderslev

5.855

5.906

6.311

6.909

5.318

Kulturhistorie Aabenraa

5.244

5.592

5.326

7.428

8.104

Jacob Michelsens Gård

2.227

1.516

2.441

-

-

Kunstmuseet Brundlund Slot

15.120

17.022

15.026

20.669

16.027

Naturhistorie og Palæontologi

6.347

8.235

7.243

6.467

7.889

Udstillingen i Hjemsted Oldtidspark

10.948

10.400

12.881

12.882

13.856

Oldemorstoft

4.018

4.156

3.857

3.583

-

Udstillingen i Skærbæk

895

947

1.212

721

-

I alt

242.164

248.056

249.832

240.441

257.510

Antal gæster ved foredrag og rundvisninger (uden for museets fysiske rammer)

16.771

15.215

12.354

14.921

11.278

 

Igen i 2011 lagde museets medarbejdere en kæmpe indsats i museets tjeneste. Det er samlingerne – både indenfor og udenfor museernes mure – og medarbejderne, der bærer institutionen.

Rammerne for museumsdriften udgøres af økonomien og den arbejdsro og de arbejdsforhold, der gives medarbejderne.

Bestyrelsen har som museets øverste ledelse et afgørende ansvar for, at det går godt. Derfor skal der også lyde en varm tak til bestyrelsen for støtte og opbakning på mange forskellige måder i 2011.

Ligeledes skal der lyde en stor tak til de fonde, virksomheder og private, der har støttet os med rundhåndede pengegaver også i 2011. Uden støtten herfra ville museet ikke kunne eksistere i sin nuværende form.

En tak skal også lyde til de gæster og andre brugere, som har besøgt eller på anden måde udnyttet vores tilbud i 2011, og det samme gælder de fire sønderjyske kommuner, staten og regionen for økonomisk støtte og i øvrigt på alle områder glimrende samarbejde i 2011.

Sidst men ikke mindst skal der også lyde en varm tak til alle medarbejderne og museets mange frivillige for aldrig svigtende engagement.

 


 

Naturhistorie, palæontologi og konservering

ved METTE STEEMANN

Naturhistorie og Palæontologi

For Museum Sønderjylland, Naturhistorie og Palæontologi startede året med fokus på mikrofossilerne med et vinterferiearrangement. Vi kiggede i mikroskop på de mindste fossiler, vi har fra lergraven, hvor de besøgende havde lejlighed for at se det væld af organismer der normalt ikke ses af det blotte øje.

Kort før påske åbnede formanden for danekræudvalget Arne Thorshøj fra Geologisk Museum i København og fossil snegleeksperten Ingeman Schnetler vores udstilling af de danekræ, der ind til nu er blevet annerkendt fra Gram Lergrav.

Vi deltog i Forskningens døgn i april med forskellige aktiviteter, der satte fokus på, hvordan nulevende hvaler spiser, og hvordan man kan rekonstruere uddøde arters spisevaner. Der forskes på afdelingen netop i hvordan evolutionen af spisemåden er foregået igennem de seneste 30 millioner år, og fossilerne i Gram er en vigtig brik i forståelsen af, hvordan Blåhvalen og dens slægtninge har udviklet deres særegne fourageringsteknik. Afdelingen præsenterede også forskningsresultater indenfor dette tema ved det treårlige symposium i sekundære tilpasninger til livet i vand i San Diego, USA i juni.  Afdelingens associerede forsker, Ella Hoch bidrog med et videnskabshistorisk foredrag om Ole Worm ved den internationale konference The History of Geology and Medicine i november i London.

Vi var så heldige, at en lokal samler af afstøbninger af forhistoriske menneskefossiler tilbød os at låne hans omfattende samling til en særudstilling. I juni åbnede vi derfor en udstilling om forhistoriske mennesker, der viste menneskets udvikling fra vores udviklingslinje delte sig fra chimpanselinjen og frem til det moderne menneske. Denne udstilling stod sommeren over og var også omdrejningspunkt for vores efterårsferie-arrangementer.

Vi fik i årets løb bevilget midler fra LAG Haderslev, samt I.P. Nielsen Fonden til opførelse af en formidlingspavillon ved kanten af lergraven. Arbejdet med opførslen gik så småt i gang i 2011, og vi forventer pavillonen åbnet i første del af 2012.

Spinucella-reimersi

Spinucella-reimersi.

Der blev i årets løb fundet mange fine fossiler i Lergraven. Særligt skal bemærkes et flot aftryk af den bageste del af skjoldet fra en troldhummers skjoldskifte, det første af sin slags fra Gram leret, samt et sneglehus fra en Spinucellareimersi. Dette sneglehus er kun det tredje af sin slags, der kendes på verdensplan. De to tidligere fund af arten kommer også fra Gram Lergrav, men det nye fund er næsten komplet og bevarer fine detaljer, som ikke ses på de tidligere fund. Både sneglehuset og Troldhummerskjoldet blev anerkendt som Danekræ i årets sidste måned.

Vi udbød et julearrangement henvendt til de mindre skoleklasser under overskriften ’Er naturen død om vinteren’, hvor vi skulle på jagt efter dyrespor og tegn på, at dyr og planter er gået i dvale for vinteren. Desværre mærkes det, at økonomien på skolerne er stram, hvorfor vi havde et skuffende besøgstal.

I årets løb blev der afholdt svampetur, vinterskovtur og morgenfugletur i samarbejde med Foreningen Norden, DOF og Museumsforeningen. Museumsforeningen afsluttede i november årets arrangementer med et to-dages adventsmarked med knap 500 gæster.

Konserveringen

Arbejdet på konserveringen er primært opdelt i fagområderne Nyere Tid, Arkæologi, Naturhistorie og Stenkonservering. Afdelingerne hjælper hinanden med større opgaver, og især skal det nævnes, at der blev udarbejdet og afholdt kursus internt for Museum Sønderjyllands ansatte om håndtering af museumsobjekter.

En del af året er gået med klargørelse af genstande og fremstilling af afstøbninger til Første Verdenskrigsudstillingen på Sønderborg Slot, og vi har desuden bekæmpet et skadedyrsproblem på samme sted. Vi hjalp med vurdering, udstillingsklargørelse og efterfølgende indpakning af Kulturhistorie Aabenraas dragtudstilling "Silke". To gipsbuster fra Sønderborg Slot blev restaureret, og der blev konstateret tinpest på en del udstillingsobjekter samme sted. Der blev rådgivet om udstilling på Oldemorstoft og organisering af opbevaring af glasnegativer på ISL. En voksmoulage fra Arkæologi Haderslev  blev restaureret. En del genstande fra Kulturhistorie Tønder, Cathrinesminde Teglværk, Kulturhistorie Aabenraa, Skærbæk, Højer Mølle, Sønderborg Slot, Hjemsted og Skolemuseet blev frysedesinficeret.

Vores nyere tids konservator udvikler løbende sine kompetencer indenfor tekstilkonservering og har derfor været på et fire ugers praktikophold i tekstilværkstedet ved " Museum für Hamburgische Geschichte" i Hamborg ved Gudrun Hildebrandt. Hun har desuden deltaget i første modul af dragtsyningsteknikker på højskole i Danmark, og hun har også fulgt et internetbaseret kursus om moulager ved Hornemann Institut.

Den arkæologiske konserveringsafdeling har i 2011 beskæftiget sig med fund, primært urner, fra udgravninger i forbindelse med nedlægning af den nye gasledning. Urnerne er i første omgang røntgenfotograferet og udgravet. Herudover er der taget hul på konserveringen af genstande, som har stået i venteposition i gennem længere tid. Vi har deltaget i perleudstilling på Arkæologi Haderslev. Der er fremstillet en manual: " Håndteringsvejledning af arkæologiske genstande under udgravning og på museet". En kopi af Skrydstruppigen udstillet på Arkæologi Haderslev har gennemgået en større restaurering. Vores nyere tids konservator har stået for restaurering af busten. En ny paryk er blevet fremstillet, og en frisør har sat håret op efter H.C. Broholm og Marie Halds udredning af Skrydstruppigens originale håropsætning.

Mikkel Storch-Christiansen har været ansat på rekvirerede midler og fik afsluttet konservering af fund fra 2009-2010, primært fra motorvejsudgravningen.

Lotte Meienburg har igen ydet en kæmpe indsats på konserveringen. Både i forhold til arbejdet med samling af urnerne, men også med rengøring, nummerering og pakning af nyere tids genstande fra Arkæologi Haderslev.

Indenfor palæontologisk konservering, er der arbejdet med præparering af undersiden af næbhvalsfossillet fra 2007, samt diverse præparering/rensning af mindre fossiler, herunder nye fund. Et recent vågehvalskranie blev frysedesinficeret, renset og monteret til forskningens døgn. Der blev udarbejdet en ny slemningsprocedure for mikrofossiller i sedimentet. I forbindelse med et besøg af en forsker fra New Zealand blev kraniet af Uranocetus (MSM P 813) taget ud og ind af udstilling. I samme forbindelse blev højre side af kraniet renset og limet.

Der blev ydet assistance med oprydning og kuratering af Naturhistorie og Palæontologis samling i forbindelse med Flemming Roths arbejde med digital registrering af samlingen.

Naturhistorisk konservering hjalp Statens Naturhistoriske Museum (SNM), Geologisk Museum, Vertebrat Palæontologi efter omfattende oversvømmelser af deres magasiner. Der blev udarbejdet tilstandsvurdering og konserveringsforslag til Vertebrat samlingens hvalfossiler fra Gram, samt ydet råd og vejledning.

Den naturhistoriske konservator var repræsenteret ved to internationale konferencer: Ved SPPC/SVPCA (Symposium of Palaeontological Preparation and Conservation/Symposium of Vertebrate Palaeontology and Comparative Anatomy), Lyme Regis, UK, med Indlægget: “Simplifying extraction and cross sectioning of microfossils in unlithified sediment”. Og ved Taphos 2011 (International Meeting on Taphonomy and Fossilization), Tübingen, Tyskland med posteren “How taphonomy comes to use in conservation and preparation”. Nationalt var museet repræsenteret ved et symposium om konservering 2011: Hvalskeletter på SNM, ved KEP symposiet 2011: Bevaringsplaner, samt ved Netværksmødet for palæontologiske og geologiske konservatorer med indlægget: “Efteruddannelse og networking – udveksling af erfaringer”. Herunder bliver der Udarbejdet et afsnit om opbevaringskriterier for pyritholdige fossiler og mineraler sammen med Zina Fihl (Konservator ved SNM).

Istedløven

Fra indvielsen af genopstillingen af Istedløven på Flensborg Gamle Kirkegård den 10. september 2011.

I sommeren 2009 besluttede den daværende regering, at efterkomme anmodningen bl.a. fra bystyret i Flensborg om at genopstille Istedløven på Flensborg Gl. kirkegård. Inden genopstillingen blev den store bronzeløve restaureret på Nationalmuseet. Soklen blev rekonstrueret med grundlag i arkivalsk materiale. Inge Adriansen kunne oplyse, at der ved den første opstilling i 1862 har været anvendt en skandinavisk granit, nemlig en granit fra bruddet "Kuhlgrens Enke" på Malmöen nær Uddevalla i Sverige.

Stenkonservatoren fik til opgave i samarbejde med bystyret i Flensborg og Kulturstyrelsen, at sikre en genskabelse af form og materiale. Granitstøtten på Skamlingsbanken er blevet brugt som referencesten og efterfølgende er der indkøbt en granit fra bruddet Tossene nær Uddevalla. Monteringen i Flensborg af den tilhuggede 50 tons tunge sokkel fandt sted fra august til september. Istedløven blev genindviet som et venskabsmonument den 10. september 2011.

 


 

Arkæologi

Ved LENNART S. MADSEN

Museum Sønderjyllands arkæologiske afdeling måtte i løbet af 2011 konstatere, at det atter ville blive et år med et meget stort antal udgravninger. Dette skyldtes ikke det almindelige aktivitetsniveau i samfundet, der som bekendt faldt drastisk i løbet af dette år, men derimod en aftale med Energinet.dk om, at alle arkæologiske undersøgelser i forbindelse med det nye naturgastracé så vidt muligt skulle være afsluttet i løbet af året. Det betød, at både prøvegravningerne og de deraf afstedkomne udgravninger så vidt muligt skulle være afsluttet inden 31. december 2011. Da naturgastracéet var små 100 km langt (fra Egtved til Ellund) bevirkede det naturligvis et aktivitetsniveau udover, hvad vi tidligere havde prøvet, selv da udgravningerne på motorvejen kørte på sit højeste. En yderligere vanskelighed var, at EU’s komplicerede regler betød, at intet jordstykke måtte ligge åbent i mere end 8 dage eller fire uger (henholdsvis indenfor og udenfor dyrkningssæsonen), hvis det ikke skulle gå ud over landmandens hektarstøtte. Der lå altså en ganske væsentlig logistisk indsats i at få gravet en lang prøvegrøft på 3 m’s bredde i 100 km’s længde, at få pløjet omtrent 25% af samme tracé med henblik på at søge efter bopladser fra stenalderen, samt at få afviklet 42 udgravninger indenfor tracéet i løbet af et år, uden at landmændene blev "straffet". Og så blev året endda forkortet væsentligt på grund af den lange vinter, der betød, at hele projektet først kom ordentlig i gang i marts.

Naturgastrace

Tracéet besigtiges af folk fra museet og naturgasledningens bygherre energinet.dk.

Foto: Hans Chr. H. Andersen.

Yderligere et par større udgravninger, der ikke havde tilknytning til naturgastraceet skal lægges til ovenstående billede, og det bliver let at forstå, at der ikke var mange arkæologer, der fik skrevet beretninger i 2011.

Afdelingen udfører de arkæologiske undersøgelser i henhold til museumslovens kapitel 8 i de fire sønderjyske kommuner, samt – på vegne af Museet på Koldinghus – i Kolding kommune. For at kunne udføre de mange prøvegravninger og egentlige udgravninger var der som tidligere år et stort antal ansatte i den arkæologiske afdeling. Udgravningerne på naturgastracéet samt de større og mindre prøvegravninger og udgravninger, der skulle udføres for andre bygherrer bevirkede, at antallet af ansatte nogenlunde kunne fastholdes på et stabilt niveau året igennem. Vi havde således i løbet af året i gennemsnit ca. 60 ansatte. Som tidligere noteret i årsberetningerne er det i dag ikke let at få studerende til udgravningerne, så igennem hele året bestod et udgravningshold af en færdiguddannet arkæolog (cand. mag. eller cand. phil.) som udgravningsleder, en bachelor som videnskabelig medarbejder samt to udgravningsassistenter.

I 2011 udførte afdelingen 45 prøvegravninger og 59 udgravninger. Disse tal dækker over undersøgelser, der havde en varighed fra en enkelt dag til flere måneder. Det skal bemærkes at prøvegravningerne på naturgasnettet kun er talt med som 2 prøvegravninger, nemlig den 100 km lange grøft og pløjningerne. Til tallet skal som sædvanlig lægges omtrent 20 egenfinansierede prøvegravninger, typisk staldbygninger og lignende på under 5000 m², der normalt har en varighed af en dag. Disse prøvegravninger betales af museets egen kasse. Kigger man tallene nærmere efter, og renser dem for alt, hvad der havde med naturgasledningen at gøre, så foretog afdelingen 43 prøvegravninger og kun 15 arkæologiske undersøgelser, der ikke var afledt naturgas eller motorvej. Det er her man kan aflæse den økonomiske krise! Der blev simpelthen ikke gennemført ligeså mange byggemodninger mv. i 2011 som i 2008, da der ikke var nogen økonomisk krise.

Som det har været tilfældet siden 2002, udførte afdelingen også i 2011 de arkæologiske undersøgelser i Kolding kommune på vegne af Museet på Koldinghus. De to museer kan således fejre 10-års jubilæum for ordningen og det gode samarbejde mellem de to institutioner. Man kan håbe, at samarbejdet kan få lov at fortsætte i årene fremover.

Lindedal 9, Haderslev

Lindedal 9, Haderslev.

Erhvervet af Museum Sønderjylland til brug for Arkæologi Haderslev.

Inden en gennemgang af årets resultater skal årets vigtigste begivenhed nævnes. Igennem snart mange år har det været et stort ønske, at afdelingen kunne udvide sine kvadratmeter. Bad- og toiletforhold for et udearbejdende personale som arkæologerne har igennem mange år ikke været i orden, og med det ekstra personale, der efterhånden blev ansat for at klare de mange udgravninger, var det umuligt at presse flere personer, skriveborde og computere ind i de gamle lokaler fra henholdsvis 1915 og 1978. Løsningen dukkede op, da en kommunalt arbejdstilbud på Lindedal, et par hundrede meter syd for hovedbygningen på Dalgade, blev lukket, og lokalerne kom til at stå tomme. Museum Sønderjyllands bestyrelse bevilligede de nødvendige midler, både til at købe ejendommen og til at iværksætte den nødvendige ombygning. I foråret 2011 blev det gradvist muligt at flytte ind i de nye lokaler. Hele afdelingens daglige udgravningsaktivitet flyttede i løbet af året til Lindedal. Det bliver herfra man starter om morgenen og kommer tilbage om aftenen, det er herfra kontakterne med bygherre, kommuner og Kulturstyrelsen varetages, og det er her fundene i fremtiden bliver vasket og nummereret. Desuden blev der kontorpladser til 10 arkæologer samt naturligvis helt nyindrettede toilet- og badeforhold for arkæologerne. Også museets værksted flyttede fra den gamle hovedbygning på Aastrupvej herned. Med erhvervelsen og indretningen af Lindedal har afdelingen helt moderne faciliteter til at imødekomme fremtidens krav både som arkæologisk museum og som en almindelig arbejdsplads. Det skal dog indrømmes, at med arkæologernes flytning fra Dalgade er der blevet noget mere stille i hovedbygningen!

Udgravninger/indsamling

Årets udgravninger har som sædvanlig givet en lang række spændende resultater, og enkelte af disse vil blive omtalt nedenfor. Men først et par ord om naturgasudgravningerne. Der var nemlig det helt specielle forhold, at det nye tracé ligger placeret langs det gamle tracé, altså den naturgasledning, der blev gravet ned 1980-83. dengang var det et af de første store anlægsarbejder, som afdelingen udførte, men i kraft af de ændrede lovgivningsmæssige forhold mellem 1980 og 2011, så var betingelserne kraftigt ændrede. Dengang blev hele tracéet rekognosceret, og kun de steder, hvor der fandtes genstande eller lignende på overfladen, eller hvor topografien entydigt pegede i retning af, at der lå et fortidsminde, blev der prøvegravet. Blev der så fundet noget blev det udgravet.

I 2011 blev der slet ikke rekognosceret, men i stedet blev der udført to forskellige typer prøvegravninger. En knap 100 km lang, 3 m bred grøft blev trukket i midten af det godt 20 m brede tracé fra Egtved til Ellund, og på udvalgte steder blev der desuden gennemført pløjninger, idet man lettere finder stenalderlokaliteter med ploven end ved at grave overjorden væk. Energinet.dk ønskede kun at have én samarbejdspartner i forbindelse med de arkæologiske undersøgelser, så det var Museum Sønderjylland, der udførte hele prøvegravningen, mens de egentlige arkæologiske udgravninger blev fordelt sådan, at Museet på Sønderskov udførte gravningerne indenfor Vejen kommune, mens Arkæologi Haderslev udførte gravningerne i Aabenraa, Haderslev og Kolding kommuner, samt den ene udgravning, der lå indenfor Vejle Museums område.

Det endelige resultat af de mange gravninger er endnu ikke helt på plads, men en meget væsentlig konklusion af undersøgelserne er, at den gamle metode med at rekognoscere og derefter kun prøvegrave der, hvor man fandt noget, ikke er optimal – for at sige det mildt. Da de to ledninger løber parallelt med hinanden er en umiddelbar sammenligning mulig, og vi må erkende, at man i begyndelsen af 80’erne kun fandt omkring 20% af de fortidsminder, som vi fandt i 2011 med den nye metode. Vi har derfor måttet indse, at der er store dele af væsentlige fortidsminder, der blev bortgravet af naturgassen 80’erne. I disse tilfælde har vi i 2011 udgravet dele af bopladser og lignende, hvor væsentlige dele i dag er væk, fordi de ikke blev erkendt og udgravet dengang.  Et bedre argument for at foretage systematiske prøvegravninger, også på steder hvor man måske ikke forventer fortidsminder, kan man næppe få.

Omvendt har det nye gastracé betydet, at vi nu har fået udvidet vores viden om fortidsminder, der blev undersøgt i 80’erne, væsentligt, idet det dobbelte areal nu er undersøgt. Det har naturligvis betydet meget for nogle af de store undersøgelser, der blev gennemført dengang, og lokaliteter som Syvsig, Galsted m.fl.  har på visse områder ændret karakter i forbindelse med at de gamle og de nye udgravninger er lagt sammen. Halve huse er blevet hele, enkeltgårde er blevet til landsbyer osv.

Nu er der så tid til at få skrevet udgravningsberetninger, og i de kommende år vil materialet fra udgravningerne på naturgastracéet komme til at indgå i publikationer af forskellig slags. Det starter faktisk allerede i 2012, idet artikler om en del af lokaliteterne er planlagt til at skulle indgå, sammen med artikler om nogle af udgravningerne på motorvejen fra Kliplev til Sønderborg i afdelingens jubilæumsbog i anledning af museets 125-års jubilæum.

Men her følger traditionen tro en kort gennemgang af nogle af årets vigtigste resultater, nogenlunde fordelt på tidsperioder.

Stenalder: Der blev undersøgt flere små bopladser eller jagtstationer på naturgastracéet. Men for en sjælden gangs skyld er også den ældste tid repræsenteret. Der er fundet en flintblok fra Hamborgkulturen (12.600-12.100 f.kr.) ved Blå Å samt et antal såkaldte Wehlen-skrabere fra Federmesser-kulturen (12.000-10.800 f.Kr.) på lokaliteten Slevad I. Ved de samme to lokaliteter blev der desuden fundet henholdsvis to jagtstationer fra Kongemosekultur (6.400-5.400 f.Kr.), samt en specialiseret jagtplads fra den ældste del af bondestenalderen. Her var fundsammensætningen af en karakter der afslører, at det er en jagtstation, hvor man både har fremstillet pile til jagten samt har renset skindet fra de nedlagte dyr.

Balk

En aktivitetsgrube under udgravning ved Stamplund.

Men også fra den afsluttende del af stenalderen gjordes fund. På lokaliteten Stamplund ved Hjordkær udgravedes et område på 725 m2, hvor der blev fundet en boplads fra senneolitikum (2400 f.Kr. – 1800 f.Kr.). På bopladsen fandtes et hus med delvist neddybet gulv i den østlige halvdel. Den neddybede del af huset bestod af en ca. 5 m lang og 5 m bred grube. Desuden blev der fundet et antal bopladsgruber og stolpehuller, hvori der i et af stolpehullerne blev fundet en fragmenteret stridsøkse fra enkeltgravskulturen (2800 f.Kr. – 2400 f.Kr.). Analysen af bopladsen vil vise, om der kan udledes nogen struktur af stolpehullerne.

Fra samme periode stammer en spændende grav, undersøgt på lokaliteten Kamp Syd nordøst for Hellevad. I en lille gravhøj fra omkring 2400 f.Kr. fandtes en såkaldt "bueskyttegrav". Det var en mandsgrav, hvor gravgaverne bestod af en stridsøkse samt af tre pilespidser, der lå tæt ved hinanden. Man må forestille sig, at de har været skæftede og har siddet i et pilekogger, da de blev lagt i graven sammen med den afdødes bue. Bueskyttegrave er forholdsvis sjældne i Danmark på denne tid, mens der kendes masser af denne type grave i den samtidige, europæiske klokkebægerkultur.

Bronzealderen fylder normalt ikke så meget i en sådan fundgennemgang. De store gravhøje er enten fredede eller stort set helt bortpløjede, og bønderne boede i enkeltgårde, så deres bopladser er betydeligt sværere at finde end jernalderens ofte ganske store landsbyer.  Der er dog hist og her dukket områder med bronzealder op også i 2011.

Det mest spændende anlæg fra bronzealderen fandtes ved udgravningen af lokaliteten Bastrup nær Vamdrup. Her blev der undersøgt seks hovedbygninger, der repræsenterer en gård, der har vandret rundt indenfor et område over et par hundrede år fra 1000 f.Kr. og frem. I kort afstand fra denne gård lå tre parallelle rækker af kogestensgruber, også kaldet jordovne, nedgravede gruber normalt fyldt med trækul og ildskørnede sten. De i alt 77 gruber fordelte sig over 85 m. De er øjensynligt anlagt samtidigt, idet de er placeret ud for hinanden og med en ensartet afstand mellem de enkelte gruber.  Eksperimenter har vist, at der kan tilberedes mad til ti personer i en grube, så det har været en stor fest, der har været afholdt ved Bastrup kort efter 1000 f.Kr. Helt specielt for Bastrup er desuden to lange rækker stolper, der øjensynlig respekteres af kogestensgruberne selvom de må være blevet fjernet samtidigt med at disse blev anlagt. Deres funktion er endnu ukendt. Ved Bastrup fandtes desuden i prøvegrøfterne en lille urnegravplads fra den seneste del af bronzealderen, ca. 500 f.Kr. Den mangler endnu at blive udgravet.

Fra yngre bronzealder stammer desuden en gård udgravet ved Bækskov samt et område med mange gruber, Dalbygård I, hvor i der udover meget keramik og flint fandtes en del skår fra mindst tre forskellige smeltedigler, anvendt til smeltning af bronze.

Jernalderen, og specielt perioderne førromersk jernalder, ældre og yngre romersk jernalder, samt ældre germansk jernalder (dvs. perioden fra ca. 500 f.Kr. til 500 e.Kr.) er de perioder, hvorfra de fleste fund stammer - også i 2011. En del af disse udgravninger vil blive nøjere omtalt i de kommende år, og nogle enkelte skal kort fremhæves i det følgende:

Det er ikke ofte vi i Sønderjylland undersøger gravpladser fra ældre jernalder, men der er da heldigvis undtagelser. På lokaliteten Røddingvej blev der udgravet en mindre gravplads med 14 urner fra den ældste del af ældre romersk jernalder. Blandt disse urner skilte to sig ud ved at være krigergrave med et indhold af skjoldbule, skjoldbulehåndtag, spydspids mm.  Den ovenfor omtalte enkeltgravshøj Kamp Syd havde omkring 150 e.Kr. dannet udgangspunkt for en lille familiegravplads med mindst 13 urner. Heri fandtes dragt- og bæltespænder, knive og synåle som gravgaver, og i en enkelt urne fandtes desuden en lille hvid glasperle, et relativt sjældent fund for denne periode. Omkring en af gravene var opført en kvadratisk 6x6 m stor indhegning, der må opfattes som et dødehus, en stolpekonstruktion knyttet til dødekulten. Der kan dog også være tale om en indhegnet gravhave, som kendes flere steder fra, bl.a. fra Galsted ved Bevtoft. Kamp Syd gravpladsen afslørede desuden som yngste anlæg en barnegrav fra omkring 300 e.Kr. med to lerkar som gravgaver. Denne grav er samtidig med en landsby, Kamp, hvoraf dele blev undersøgt ca. 100 m nord for gravpladsen.

Men det er uden sammenligning landsbyer fra jernalderens forskellige perioder, der undersøges flest af, og som derfor på mange måder bidrager mest til vores forståelse af jernalderens samfund og dets udvikling både på et regionalt og et nationalt plan. Mange af disse landsbyer ligger rent, der har været en landsby en periode, hvorefter den rykker et andet sted hen eller nedlægges. Andre ligger derimod så godt placeret i landskabet, at de igennem mange perioder af forhistorien har tiltrukket mennesker.

Et sådant sted er lokaliteten Dyrgård i Vamdrup sogn. Her blev der undersøgt et stort antal konstruktioner fra flere perioder af jernalderen. Nævnes skal 18 hovedbygninger fra en landsby fra ældre romersk jernalder med to samtidige jordfæstegrave, fem hovedbygninger fra en landsby fra yngre germansk jernalder samt en enkelt gård fra den ældre vikingetid.

Udvidelsen af naturgastracéet har også visse steder givet god indsigt i, hvordan en landsby kunne flytte rundt indenfor sit ressourceområde igennem den ældre jernalder. Et godt eksempel herpå er lokaliteten Adelvej. Det er en landsby fra de første to århundreder efter Kristi fødsel. Husene afløser hinanden igennem denne lange periode, og de er også af to forskellige typer, Over Jerstal og Osterrönfeld-typen, så at anglernes overtagelse af Over Jerstal Kredsens område også kan følges her. Indenfor få hundrede meter fra Adelvej udgravedes de to landsbyer Lundsbæk og Dragehøj. Disse er en anelse yngre og angiver, hvor landsbyen fra Adelvej flyttede hen i 2. århundrede e.Kr. Endnu et stykke mod nord ligger lokaliteten Syvsig, med en stor landsby fra yngre romersk jernalder (200-350 e.Kr.), og endelig er der nogle få hundrede m mod øst i 1981 undersøgt en landsby, Lille Kleinbjerg, fra ældre germansk jernalder (350-525 e.Kr.). Alt i alt repræsenterer disse fem landsbyer højst sandsynligt den samme landsbys vandring indenfor et begrænset område langs Syvsig Bæk nord for Vojens igennem 500 år.

Også andre steder fandtes bebyggelser fra den ældre del af jernalderen. Et stykke sydøst for Galsted undersøgtes lokaliteten Strandelhjørnvej med en landsby fra 1-2 århundrede e.Kr. Der blev udgravet flere gårdsanlæg fra en landsby med gårdene liggende på en række. Denne landsby knytter sig tæt til den samtidige landsby ved Galsted og markerer både ligheder og forskelle til denne landsby, hvis ældste del er at opfatte som en typelandsby for den såkaldte Over Jerstal Kreds, stammesamfundet i Nordslesvig omkring Kristi Fødsel. I forbindelse med naturgasledningen undersøgtes ganske tæt herved også lokaliteten Galsted By, en jernalderlandsby af en lidt yngre dato. Her blev der undersøgt adskillige jernudvindingsovne. Lige netop landsbyerne ved Galsted har længe været centrale landsbyer i museets undersøgelser af bebyggelsen i Sønderjylland i ældre jernalder, og med de to undersøgelser af landsbyer i 2011 er området blevet endnu mere centralt for museet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at hele Galsted komplekset kun ligger ganske få kilometer fra museets store undersøgelse af lokaliteten Østergård ved Hyrup, hvor endnu en samtidig jernalderlandsby blev undersøgt.

Fra en lidt yngre periode stammer udgravningen af en landsby i flere faser ved Rehdersborg vest for Rødekro. Her blev 2011 udgravet store dele af en landsby fra slutningen af ældre og begyndelsen af yngre romersk jernalder. Gårdene fra ældre romertid ligger grupperet omkring en lille lavning, mens de yngre gårde befinder sig nord, syd og vest herfor. Til den yngste landsby er der i 2011 udgravet 65 jernudvindingsovne, 5 trækulsmiler samt en lille ovn til ristning af malm, og der er ingen tvivl om at vi her står med en landsby, hvor indbyggerne havde specialiseret sig i fremstilling af jern. Denne udgravning vil fortsætte i 2012.

Nydam Mose

Prøvegravning i Nydam Mose.

I juni måned deltog to af museets arkæologer i en lille prøvegravning, som museet i samarbejde med Nationalmuseet, Kulturarvsstyrelsen, Museet på Gottorp Slot, Moesgård Museum og Selskabet for Nydam Forskning foretog i Nydam Mose. Her gravedes fire søgegrøfter for at afklare, om de geofysiske undersøgelser, der blev foretaget i mosen i 2010 kunne bruges til at påvise fund. Det viste sig, at det kunne de ikke, men der blev dog fundet oldsager – bl.a. et spant og en planke formodentlig fra den sønderhuggede egebåd. En af forudsætningerne for undersøgelserne var at evt. fund blev liggende i mosen, hvis deres bevaringstilstand ellers var i orden. Bortset fra at disse oldsager flere steder var gennemborede af padderokrødder, var bevaringstilstanden fin, så oldsagerne blev indmålt, fotograferet og tildækket igen.

Nydam Mose

Fund i Nydam Mose.

Ser man på årets jernalderudgravninger i almindelighed, så falder det i øjnene, at ældre og yngre germansk jernalder er forholdsvis stærkt repræsenteret. Ved Syvsig blev der som omtalt undersøgt en stor landsby fra 4. og 5. århundrede.  Allerede i 1980 var udgravningen af Syvsig en af de største på naturgastracéet, og med den nye udgravning i 2011 er denne landsby blevet væsentligt forøget. Der er dog meget tilbage, idet fortidsmindeområdet anses at dække et areal på op til 10 ha. I 2011 blev der undersøgt 28 hovedbygninger, hvoraf langt størstedelen tilhører landsbyen fra 4.-5. århundrede. En konsekvent brug af metaldetektor under udgravningen gav også et godt udbytte bl.a. i form af adskillige fibler fra perioden.

Lokaliteterne Dyrgård Nord, Vamdrup Mølle, Kamp, Lundsgårdsmark VI og endelig Jellinghave var udgravninger af dele af landsbyer fra samme periode.

Karakteristisk for flere af disse bebyggelser var det, at de forsvandt, men at det område, hvor de havde ligget, atter blev bebygget flere århundreder senere, nemlig i løbet af vikingetiden. Både Syvsig og Jellinghave rummede således en landsby fra germansk jernalder og en landsby fra vikingetid. Karakteristisk for disse to vikingetidige landsbyer var, at de begge rummede grubehuse. Ved Jellinghave blev der indenfor tracéet kun udgravet et enkelt grubehus, men til gengæld rummede fyldet heri lidt af en sensation, idet der på gulvet lå lerkarskår af Pingsdorf-keramik importeret fra Rhinegnene. Denne importkeramik findes meget sjældent i landlige miljøer som Jellinghave og karet må være kommet til egnen enten via hærvejen eller fra Ribe. At der i det samme grubehus fandtes keramik af en type tydeligt inspireret fra øst gør kun fundet endnu mere interessant.

Vikingelandsbyen ved Syvsig bestod efter det oprindelige fund i 1980 udelukkende af grubehuse, hvorfor man dengang vurderede, at det drejede sig om en markedsplads af sæsonkarakter. Denne opfattelse ændrede de nye udgravninger på, idet der nu blev fundet langhuse fra regulære gårdsanlæg, og der blev udgravet grubehuse, der tydeligvis var blevet repareret flere gange og derfor må have været i brug længe. Der er indtil nu undersøgt 34 grubehuse i Syvsig, og også her er der gjort specielle fund. Særligt skal fremhæves en sjælden engelsk sølvmønt slået for kong Burgred af Mercia (852-874). Mønten var rullet sammen og har sandsynligvis været båret som amulet, da den blev tabt i grubehuset mere end 100 år efter den blev slået. Der findes kun seks eksemplarer af denne mønt, alle fundet i England. Men både udgravninger og flittig brug af detektor under udgravningerne har givet fine fund, naturligvis hovedsageligt af forskellige smykker.

To andre bebyggelser fra vikingetiden fortjener at blive fremhævet. Uldal Nord blev udgravet i 1980 og igen i 2011. Denne gang blev bebyggelsen suppleret med yderligere tre hovedhuse, det ene næsten 40 m langt. Uldal Nord ligger ikke langt fra Syvsig og Jellinghave og understreger dermed betydningen af dette område vest for Vojens, hvor hærvejsstrækningen skærer vejen mellem Ribe og Haderslev Fjord, i vikingetiden. Den anden landsby er Stagebjerggård ved Kolding, hvor der blev undersøgt fem langhuse fra vikingetid med tilhørende økonomibygninger og otte grubehuse. Netop denne bebyggelse fører os over i årets fund fra middelalderen, idet vikingelandsbyen Stagebjerggård direkte blev afløst af en landsby fra middelalderen.

På baggrund af keramikken kan middelalderbebyggelsen dateres til tiden 1000-1300. Der blev undersøgt 25 bygninger samt tre smedjer. I et af husene fandtes en kælder med et ildsted og ved en af vægstolperne blev der fundet en samling bronzeafklip. Sandsynligvis har kælderen været en slags arbejdskælder, og hele bebyggelsen må have været specialiseret på metalhåndværk. Ved lokaliteten Kragelund, ligeledes på Koldingegnen, blev der undersøgt en bebyggelse fra middelalder med en meget velbevaret smedje, som de foreløbige analyser tyder på har været specialiseret til rensning af jern. Mere almindelige middelalderlige landsbyer er undersøgt på lokaliteterne Brønshøjgård I, Ballekær II samt Dalbygård II. Den sidste afslørede en gård i tre etaper, der uden tvivl er en del af det middelalderlige Dalby. Interessant ved denne gård var fundet af fire store karformede gruber fyldt med varmepåvirkede sten, men uden spor efter ild. Muligvis er disse gruber brugt til opvarmning af vand, måske i forbindelse med tekstilfremstilling eller bøjning af træ.

Og endelig et par fund fra nyere tid. Ved Gråsten Slot blev der foretaget ledningsarbejde og her lykkedes det at påvise et N-S orienteret kampestensfundament fra en ukendt bygning til slottet fra 1600-årene. Endelig blev der i forbindelse med naturgasledningen stødt på et mindre teglværk fra begyndelsen af 1800-tallet ved Hessellod i Kolding kommune. Der blev undersøgt fem ovne, hvoraf de fire afløser hinanden, idet der var en klar strategi imellem dem. Ovnene var nedgravede i den lerede undergrund og de havde mellem to og tre indføringskanaler. De fire af ovnene var gravet ind i en lille skrænt, så de kunne betjenes fra siden, mens der ved den sidste var gravet en sliske ned til ovnens bundniveau, så at ovnen kunne tilses og brænde tilføres. I flere ovne stod noget af den sidste brænding endnu tilbage i ovnkammeret. Fra skriftlige kilder kendes der ti teglværker i dette sogn, men det der nu er undersøgt var ikke nævnt i disse kilder.

Mange af de arkæologiske undersøgelser, der er foretaget på naturgastracéet i 2011 vil som nævnt blive omtalt i afdelingens jubilæumsbog – 'Med graveske gennem Sønderjylland' – der planlagt til at udkomme kort før jul 2012.

Fredede fortidsminder

I august 2007 underskrev museet en aftale med Kulturarvsstyrelsen om på styrelsens vegne at varetage tilsynet med de fredede fortidsminder i de fire sønderjyske kommuner samt i Kolding og Fredericia kommuner. Ved tilsynet skal museet kontrollere, at beskrivelsen af fortidsmindet stemmer, at der ikke er foretaget indgreb i fortidsmindet eller i den beskyttede 2-m zone rundt om fortidsmindet, ligesom der skal foretages en nøjagtig indmåling af anlægget med moderne GPS-udstyr. Afdelingen skal samtidigt på Kulturarvsstyrelsens vegne foretage genbesigtigelser af fredede fortidsminder i forbindelse med sagsbehandling, og desuden er afdelingen indblandet i styrelsens sagsbehandling af overtrædelser af bestemmelserne om beskyttede diger. Med Fredericia, Kolding, Aabenraa og Tønder kommuner har afdelingen desuden indgået aftale om at kontrollere 100-m zonen, når vi nu er der alligevel, og om at hjælpe kommunerne med at udarbejde plejeplaner og forslag til nye skilte. Haderslev og Sønderborg kommune har ikke ønsket at deltage i denne ordning. I de kommuner afdelingen dækker findes der i alt 2191 fredede fortidsminder. Heraf er 1115 i privateje, 659 ejes af staten og resten er krigergrave.

I 2011 har tilsynet med de fredede fortidsminder kørt på fuld kraft efter at have ligget stille i næsten 1½ år på grund af problemer med de tekniske hjælpemidler, som Kulturarvsstyrelsen skal stille til rådighed for tilsynet, samt med den database, som tilsynet anvender til at indrapportere forhold til Kulturarvsstyrelsen. Museet havde derfor ophobet en pukkel af tilsyn, hvoraf en halvdel blev afviklet i 2011 og den anden halvdel forventes afviklet i 2012.

I 2011 blev der også gennemført kontrol med den såkaldte Krydsoverensstemmelse, dvs. at overtrædelse af reglerne om beskyttelse af fredede fortidsminder samt diger og stengærder kan medføre tab af midler fra EU, samt besigtigelser angående anmeldelser af mulige overtrædelser, og kulturhistoriske udtalelser vedrørende de beskyttede diger. Det i 2007 aftalte tilsyn ophører med udgangen af 2012, hvor alle fredede fortidsminder i Sønderjylland, Kolding og Fredericia er blevet besigtiget. Det forventes dog, at tilsynet i en eller anden form vil fortsætte efter 2012.

Registrering

Afdelingen fortsatte i 2011 ufortrødent med at indtaste data i både REGIN, det statslige program til registrering af museumsgenstande på nettet, og MUD, museernes eget program til registrering af data fra arkæologiske udgravninger. De midler der i 2010 var givet fra Kulturstyrelsen til at konvertere gamle digitale lister til REGIN blev brugt, og det betød, at rigtig mange sager blev oprettet og lister registreret i REGIN. Noget af museets efterslæb blev på den måde reduceret. 250 sager og 74.500 genstande er nu i databasen. Desuden påbegyndte afdelingen i 2011 den elektroniske registrering af opstilling og opbevaring i REGIN. Dette har tidligere været noteret i en opstillingsprotokol samt på kartotekskort, men den elektroniske registrering vil gøre det mere overskueligt for alle, der arbejder med genstandene.

I takt med, at flere og flere af museets genstande bliver offentligt tilgængelige via de internetbaserede databaser, stiger antallet af forespørgsler, og desuden var der 2011 rigtig mange forespørgsler omkring udlån. F.eks. ønskede Tekstilcentret i Brede at låne skind og tekstiler fra bronzealderen til en stor undersøgelse. Dette resulterede i at der på magasinerne blev fundet flere endnu ukendte fund fra bronzealdergrave, der nu for første gang fotograferes og publiceres.

I 2011 flyttede dele af den arkæologiske virksomhed til nyindrettede lokaler Lindedal 19C. Det indebar, at der måtte udarbejdes en ny flowbeskrivelse for fund- og prøvehåndtering fra de arkæologiske udgravninger, så alle genstande kan "trackes" i forbindelse med vask, nummerering, pakning, transport, konservering og genstandsbeskrivelse.

I et samarbejde med Museet på Sønderskov og Museet på Koldinghus fik afdelingen i løbet af året sat gang i opdateringen af Fund og Fortidsminde databasen for de sogne, der ligger indenfor to museers ansvarsområde, men som ikke er ført op på den samme standard som de sønderjyske sogne er. Dette vil give de tre museer et ensartet forvaltningsniveau i fremtiden og dermed i høj grad fremme samarbejdet mellem de tre museer. En stor del af projektet blev gennemført i 2011. Det finansieres delvist af Kulturstyrelsen.

Forskning

Igennem året var der flere projekter, der var igangsat i tidligere år, der fandt sin afslutning. Først og fremmest drejer det sig om Anne Birgitte Sørensens store værk om vikingetids- og middelalderbebyggelsen på Østergård. Anne Birgitte Sørensen har arbejdet med Østergård igennem flere år, og har nået fornemme resultater med sin forskning. Middelalderlandsbyen Hyrup, der er kendt under sit arkæologiske lokalitetsnavn Østergård, kommer uden tvivl til at spille en stor rolle i middelalderforskningen i de kommende år.

Østergaard-bogforside

Ikke andre steder har det været muligt på samme måde at undersøge og dokumentere en landsbys udvikling fra en enkelt gård i sen vikingetid til en landsby med syv gårde i midten af 1200-tallet – og resultatet har været overraskende for mange!

Afdelingens flerårige projekt med fokus på C14-dateringer af hustomter hovedsageligt fra jernalder, vikingetid og middelalder fortsatte igennem året. Hovedsigtet med projektet er at udvikle en statistisk holdbar metode til datering af huse, dvs. hvor mange prøver skal dateres, hvilke former for trækul og eller frø skal man benytte etc. for at være statistisk nogenlunde sikker på at få dateret netop det hus, man ønsker dateret. Samtidigt er håbet, at vi kan nærme os en datering af hustomter, der ikke er afhængig af den traditionelle typologi, der synes at være behæftet med væsentlige mangler og fejlslutninger. Dette arbejde blev suppleret af en række nye dateringer i 2011 og skal afsluttes med en rapport 2013. Som optakt til dette store projekt begyndte afdelingen i 2011 at samle de fosfatanalyser, som afdelingen har fået udført igennem årene. I 2012 er det meningen at alle disse analyser skal beskrives af de arkæologer, der har fået dem udført, med henblik på at publicere dem alle i 2013.

Endelig var museet medarrangør af en stor konference på i København under titlen: Naturvidenskabelige metoder indenfor arkæologi: Nye Metoder & Nye Resultater. Konferencen var arrangeret i samarbejde med foreningen NatArk, der er en sammenslutning af virksomheder, institutter m.m. der arbejder med at udføre naturvidenskabelige undersøgelser for museer. Hensigten med konferencen var at præsentere de nye metoder, samt at lægge op til, at udarbejde en hjemmeside, hvor alle de relevante metoder præsenteres på en sådan måde, at de ikke er længere end et klik væk for den arkæolog, der skal bruge en metode for at komme videre med sin forskning eller sin udgravning.

Hjemmesiden vil blive præsenteret i 2012.

Man kan linke til den her: http://www.natark.dk/manual

Formidling

I 2011 var den store udstilling fremvisningen Konservator Torben Sodes utrolige udstilling af glasperler fra alle tider og fra hele verden. Det var i alt væsentligt samleren selv, der havde arrangeret udstillingen, men afdelingen benyttede lejligheden til at vise nogle af de fine forhistoriske glasperler, der igennem tiden er blevet fundet i Sønderjylland.

I løbet af året åbnede en mindre udstilling om resultaterne af museets udgravninger ved Starup Kirke. De fleste af de fine genstande, der er fundet i området gennem flere år blev vist frem.

Igennem året fortsatte afdelingen den succes, det havde været i 2008 at arrangere en sommerferieaktivitet for børn med titlen: I arkæologens fodspor. Over nogle dage kunne børn i alderen 7 – 15, fordelt på to aldersgrupper, lære at arbejde som arkæolog.

I arkæologens fodspor

Fra aktiviteten "I arkæologens fodspor".

I 2011 deltog afdelingen atter i Forskningens Døgn med åbent hus på flere udgravninger, og afdelingen deltog som året før på Fællesdyrskuet i Aabenraa, hvor der blev fortalt om fredede fortidsminder.

Noget nyt er deltagelse i Naturvidenskabsfestivalen, hvor der var mulighed for at se konservatorerne arbejde.

De efterhånden traditionsrige "Renæssancevandringer" i Haderslev havde også deltagelse af afdelingen og endelig holdt afdelingen i efteråret et offentligt arrangement, hvor en række af afdelingens udgravningsledere fortalte om årets fund.

I den permanente udstilling var den store nyhed, at afdelingen endelig kunne åbne for den "Skrydstrup-kvinde installation", som der var blevet arbejdet på i flere år. Hele den gamle indledning til den permanente udstilling var blevet bygget om, så at man nu træder ind i en udgravning af en gravhøj, når man komme op på 1. sal. Her kan man i en stor "sandkasse" udgrave forskellige dele af Skrydstrupkvindens grav, få historien bag de enkelte genstandedigitalt på en skærm og derefter printe ens egen udgravning ud. Det har taget lidt tid i løbet af året at få det til at køre gnidningsfrit, men efterhånden var det kun publikums utålmodighed, der var et problem.

Skrydstrupkvinden

"Skrydstrup-kvinde installation".

Kunst

I samarbejde med Haderslev Kunstforening viste afdelingen fra 12. februar til 25. april 2011 udstillingen ”Øjeblik” med skulpturer og relieffer af de to kunstnere Lis Andersen og Ole Videbæk fra Ribe. I udstillingen kunne man se mere end 70 værker af de to kunstnere. De første var fra 1995 og de sidste værker fra 2011.

 


 

Sønderjyllands Historie

ved PETER DRAGSBO

Fra 1. januar 2011 er "Sønderjyllands Historie" et af Museum Sønderjyllands nye fagområder. Området består nu af: Sønderborg Slot, ISL-Lokalhistorie, Historiecenter Dybbøl Banke, Dybbøl Mølle, Udstillingerne på Augustenborg Slot samt Første Verdenskrig i landskabet. Nogle af de vigtigste milepæle i 2011 var: Åbningen af udstillingen om Den Store Krig på Sønderborg Slot - et brag af en udstilling, designet af Ingvar Cronhammar, Udgivelsen af bogen om de fem fyrsteslotte og andre bøger fra Sønderborg Slot, Projekt Mindretals resultater med åbning af nye udstillinger på Danevirke Museum og Deutsches Museum Nordschleswig samt bogen "Stemmer fra mindretallene", at Historiecenter Dybbøl Banke for første gang siden starten af 1990'erne nåede over 50.000 gæster på et år, starten på restaureringen af Dybbøl Mølles stuehus og landsindsamlingen til Dybbøl Mølle samt starten på projektet om "Første Verdenskrig i landskabet".

Sønderborg Slot

Forskning og publicering

I 2011 har Inge Adriansen fortsat sit arbejde med erindringssteder og nationale symboler. I foråret udkom hendes bog om den gensidige ”Monumentensturz” i grænselandet siden 1848, bogen ”Denkmal und Dynamit. Denkmälerstreit im deutsch-dänischen Grenzland”, udgivet af Wachholtz forlag i Neumünster med støtte fra EU-programmet Kulturbro/Kulturbrücke. Bogen, der var en udløber af det store arbejde med erindringssteder i Danmark, viser hvorledes den danske side, i modsætning til manges traditionelle opfattelse, har været førende med ødelæggelse af "de andres kulturarv", især i 1945. I det hele taget er temaet kulturarv og konflikt meget aktuelt i vore dages Europa, og Inge Adriansen har derfor også deltaget i det internationale netværk, CRIC, om omgangen med "besværlig kulturarv" og her bl.a. deltaget i en international konference i Paris-Verdun januar 2012.

Et andet kulturarvstema i 2011 var opsætningen af Istedløven på Flensborg gamle kirkegård, hvor den oprindeligt stod 1862-64. Her har Inge Adriansen med interesse fulgt både diskussionen om "genrejsningen" og omtolkningen af det historiske sejrsmonument til et vidnesbyrd og fred og forståelse i grænselandet. Om dette har Inge Adriansen bl.a. holdt forelæsninger på universiteterne i Dresden (12.2.) og Kiel (28.1.) og flere andre steder. Endvidere har Inge Adriansen i årets løb holdt en lang række foredrag og forelæsninger både om erindringssteder (bl.a. for danske gymnasielærere, på Rødding Højskole, på Aarhus Universitet (29.8.), på SDU: Alsion i Sønderborg 4.10. og 25.10. og Danmarks pædagogiske Universitet, København (8.11.), om Sønderjyllands historie (specielt tre foredrag om sønderjyderne og Første Verdenskrig og syv foredrag om de slesvigske hertuger og deres slotte), tre foredrag om stærke sønderjyske kvinder og syv foredrag om sønderjyske kosttraditioner (bl.a. i forbindelse med JydskeVestkystens kampagne for "Smagen af Sønderjylland"og slow food-temaet ved Vadehavet).

I 2011 er også det fælles ph.d.-projekt Da folket blev spurgt mellem Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot og Syddansk Universitet: Institut for Grænseregionsforskning fortsat. Først og fremmest har Nina Jebsen i september-oktober været på to studierejser til de andre europæiske afstemningsområder: Østpreussen, Øvreschlesien, Burgenland og Kärnten og efter forudgående kontakt besøgt en lang række arkiver, museer og forskningsinstitutioner. Derefter har hun frem til 1. februar 2012 arbejdet i praktik på Sønderborg Slot, hvor hun har forberedt det europæiske afsnit af den kommende faste udstilling om ”Folkeafstemninger og Genforening 1918-20”. Hertil har hun kunnet bruge en del af det materiale, hun har fået gennem sine studierejser, og samtidig udgives i marts 2012 en bog på dansk og tysk, ”Bleibe treu / Vær tro. Agitation ved folkeafstemninger i Europa 1920-21” med præsentation af en række af de spændende afstemningsplakater, som findes i de andre områder. Da folket blev spurgt er et projekt, der med sit europæiske komparative perspektiv og sin kulturhistoriske vinkel efter vores mening viser nye veje ind i fremtiden for den regionalhistoriske forskning i grænselandet.

I juni 2011 udkom resultatet af registreringen af tysk og dansk arkitektur fra perioden 1864-1920 i form af Peter Dragsbo: ”Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920”. Den lille, rigt illustrerede bog, der er udgivet med stor støtte fra Kulturarvsstyrelsen, blev bagefter udsendt til alle kommuner, museer og bevaringsforeninger samt en lang række arkiver og private arkitekter i Sønderjylland, men har også solgt så godt, så den inden jul måtte trykkes i et nyt oplag. Også denne bog er et bidrag til revurderingen af den ”besværlige” flernationale kulturarv i grænselandet.

I årets løb har Peter Dragsbo desuden holdt en række foredrag, især om forstadshistorie rundt om i landet samt om grænselandets arkitektur før og efter 1920 (bl.a. Aarhus Universitets seminar på Sandbjerg 27.4.).

Fem fyrsteslotte

Den vigtigste udgivelse fra Sønderborg Slot blev dog: Inge Adriansen & Peter Dragsbo: ”Fem fyrsteslotte. Sønderborg, Nordborg, Augustenborg, Gråsten og Glücksborg”, årbogen for Slottet og Historisk Samfund for Als og Sundeved 2011. Bogen sætter fokus på, at vi i det østlige Slesvig har den største koncentration af kongelige og hertugelige slotte uden for København-Nordsjælland, og udfylder samtidig et længe næret savn, efter at tidligere monografier om Sønderborg og Augustenborg slotte for længst er udsolgt. Bogen gennemgår de fem slottes ejer- og bygningshistorie gennem storhed og fald, med behandler også i to sammenlignende afsnit slotshaverne og slotsbyerne, hvor vi jo ikke mindst har en perle i Augustenborg. Forud for udgivelsen afholdt de to forfattere foredrag på Sønderborg Slot i samarbejde med historisk Samfund for Als og Sundeved 1. og 15. november.

2011 var også året, hvor Historisk Samfund for Sønderjylland sammen med Museum Sønderjylland udgav tredje bind af "Sønderjyllands historie" i form af leksikonet ”Sønderjylland A-Å”, som blev præsenteret ved en festlig begivenhed på museerne i Tønder 3. november. Museets tre medarbejdere, Lennart Madsen, Elsemarie Dam-Jensen og Inge Adriansen har som redaktører af leksikonet udført et kæmpe arbejde med både at indhente, redigere, skrive eller omskrive de mange små og store artikler. Fra "Sønderjyllands Historie" har også Kim Furdal, Peter Dragsbo, Bjørn Østergaard og Louise Klinge bidraget med mange eller få bidrag.

 

Præsentation

De tre redaktører af "Sønderjylland A-Å", fra venstre museumsinspektør Inge Adriansen, Sønderborg Slot, overinspektør Elsemarie Dam-Jensen, Kulturhistorie Tønder, og overinspektør Lennart S. Madsen, Arkæologi Haderslev fotograferet i forbindelse med bogpræsentationen på Museum Sønderjlland - Kulturhistorie Tønder.

Foto: Kim Holm.

2011 var også året, hvor det grænseoverskridende EU-Interreg-støttede projekt ”Mindretalsliv/Minderheitenleben” – et samarbejde mellem Museum Sønderjylland (med Sønderborg Slot som leadpartner og Peter Dragsbo som projektleder), de to nationale mindretal med deres museer og arkiver samt Kulturstiftung Schleswig-Flensburg − kunne præsentere en række af sine resultater. Bl.a. som resultat af indsamlingsprojektet i 2009-10 kunne Danevirke Museum 1. april åbne dørene for en helt ny, permanent udstilling om danskhedens historie i Sydslesvig fra 1864 til i dag med særlig vægt på tiden efter 1920. Den righoldige og visuelle udstilling blev færdiggjort af projektets medarbejder, René Rasmussen i samarbejde med museets leder Nis Hardt og frivillige. 16. juni var der derefter åbning af de reviderede og udvidede udstillingsrum om det tyske mindretals historie på Deutsches Museum Nordschleswig, udarbejdet af den daglige leder af museet, der i 2009-10 også havde været medarbejder ved projektet, Ruth Clausen.

Endvidere kunne de to arkiver bag interviewprojektet i 2009-10, Studieafdelingen ved Det danske Centralbibliotek, Flensburg/ Flensborg og Archiv & Historische Forschungsstelle der deutschen Volksgruppe, Aabenraa/Apenrade, 8. december præsentere bogen ”Stemmer fra grænselandet / Stimmen aus dem Grenzland”, hvor 29 interviews, udført af journalist ved DR-Syd, Flemming Nielsen, er gengivet efter bearbejdning af de to arkivledere, Lars Henningsen og Frank Lubowitz.

Samtidig er den anden projektpublikation, ”På sporet af mindretalslivet / Auf den Spuren des Minderheitenlebens” af René Rasmussen, Anna Buck, Ruth Clausen og Lena Bohnhoff med Peter Dragsbo som redaktør på vej mod udgivelse i marts 2012. Bogen er et resultat af projektets dokumentations- og indsamlingsprojekter, og til bogen vedlægges en DVD med 25 sekvenser fra filmoptagelserne i 2009-10. Dette vil gøre bogen særligt velegnet som undervisningsmateriale til illustration af det faktiske liv i grænselandet i dag, set med fire kulturhistorikeres jordnære briller.

Udstillinger

Den store begivenhed på udstillingsfronten i 2011 var åbningen 28. april af den nye faste udstilling om "Sønderjyderne i Første Verdenskrig 1914-18". Udstillingen er den første af tre, der som led i den igangværende fornyelse af slottets faste udstillinger opbygges med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Sønderborg Kommune. I disse udstillinger afprøves et nyt koncept, hvor en kunstner udefra udarbejder den overordnede design-idé, mens slottets "udstillingshold" selv udarbejder det faglige indhold og det konkrete resultat. Til udstillingen om "Den store Krig" havde vi valgt den internationalt kendte kunstner, Ingvar Cronhammar, Herning. Det blev en udfordring for det vante udstillingsarbejde, men endte også med et resultat, der oversteg alle forventninger. Cronhammar har med rummet skabt en lukket, feltgrå verden med mørke kiler overalt, der viser en "parentes" i historien, hvor  et verdensbillede blev sprængt og al civilisation ophørte. De mange ens montrer og maskingeværet i midten fortæller om krigens massemyrderier, og fra en mægtig forsænket roset i loftet kigger hundreder af sønderjyder, der har gennemlevet krigen (in casu: folkemængden, der foran Folkehjem 17. november 1918 lytter til H.P. Hanssens store tale, hvor han udmalede vejen til Nordslesvigs forening med Danmark) ned på den besøgende. I udstillingen kører tre løbende billedserier på skærme, men ellers er AV-virkemidlerne i udstillingen i respekt for temaets alvor blevet begrænset til ti fortællinger, der med jævne mellemrum lyder ned fra loftet.

Første Verdenskrig-udstilling

Udstillingen "Den store Krig" om sønderjyderne og Første Verdenskrig på Sønderborg Slot, designet af Ingvar Cronhammar.

Fra maj-juni begyndte så arbejdet på den næste af de tre udstillinger, "Folkeafstemninger og genforening 1918-20" med arkitekten Poul Ingemann som designer. Denne udstilling, som åbner 22. marts 2012, bliver næsten diametralt modsat: lys, åben, venlig og med siddebænke som et gennemgående motiv som symbol på den demokratiske proces' sejr over grænselandsparternes tabte krige.

Selv om slottet i disse år har nedprioriteret særudstillingerne, blev der alligevel plads til flere mindre udstillinger:

  •  1.5: Claus Carstensen: Identitet og nationalfølelse.

  •  28.2. – 3.4.: "Mit værelse – drøm og virkelighed". Børns

      forestillinger om eget værelse (i samarbejde med

      Sønderborg Bibliotek).

  •  17.4.-8.5: Sønderborg Kunstforenings påskeudstilling.

  •  13.5. – 25.9: Torkil Funder: "Billeder af en by" med smukke

      Ribe-billeder ledsaget af poetiske tekster.

  •  29.9. – 20.11: "Landmalerne" – en præsentation af

      landskabsmalere i nutiden med to sønderjyske gæster:

      Ole Prip og Dan Thuesen.

  •  1.12.-31.12: "Godt brølt løve / Gut gebrüllt, Löwe" om

      Istedløven i billeder og karikaturer fra 1862 til vore dage.

      Udstillingen var produceret af vores nære kolleger på

      Museumsberg Flensburg med udstrakt brug af genstande og

      materiale fra Sønderborg Slots samlinger.

Det skal ikke skjules, at satsningen på fornyelsen af de faste udstillinger frem for store særudstillinger går lidt ud over besøgstallet, men det meste af nedgangen i forhold til 2010 skyldes dog, at vi på grund af mandskabsmangel ikke mere afholde de populære "Spøgelsesvandringer" i samarbejde med Turistkontoret. Men det er efter vores mening vigtigt at få slået fast, at Sønderborg Slot er under forandring og at alle de, der kender museet med udstillingerne fra 1970'erne, roligt kan besøge det mange gange igen: Der har siden 2006-07 været nyheder hvert år! I 2011 havde vi da også den fornøjelse, at Sønderborg Slot var nomineret til Bikubens danske museumspris for langt, godt arbejde. Vi "tabte" til to kunstmuseer – men måske er vi stadigvæk i kikkerten?

Arrangementer og formidling

Sønderborg Slot er fortsat rammen om en lang række arrangementer, både egne og udefra kommende. Gennem året har der været en lang række koncerter, arrangeret af Sønderborg Musikforening, Folk Baltica og den tyske musikforening, ligesom Slottet selv har gennemført sin traditionelle række af dejlige orgelkoncerter i Slotskirken. En god nyhed var, at præster fra Als og Sundeved gennem sommeren for første gang gennemførte en række gudstjenester i Slotskirken, ligesom den tyske menighed har holdt Reformationsgudstjeneste. Det er dejligt, at den enestående slotskirke nu også bliver brugt til sit egentlige formål: Lobet den Herren!

Særligt glædeligt er det, at den dansk-tyske børnekulturfestival hvert år afholdes i slottets Riddersal i påsken (21.-25.4.). Af andre begivenheder kan nævnes præsentationen af musikerne Lars Lilholts 1864-sang den 17. marts, konferencen om Kulturhovedstad 2017, arrangeret på initiativ af Ellen Trane Nørby, MF (V) 23. maj, "1864-løbet" gennem slot og by 29. maj, "Askepot" med Øresundsoperaen (arr: Sønderborg Kommune) 28. maj, landsrådsmødet for De danske Soldaterforeninger på Slottet 10. september, temadag for sammenslutningen af Museumsforeninger i Danmark 30. september m.m. Endvidere gik Slottet ind i aktiviteterne omkring Sønderborgs enestående havne- og kystpromenade, den såkaldte "Rambla". Rambla-aftenerne blev indledt med en Christian 2.-aften v/Inge Adriansen 23. juni og fortsatte med "Fortællinger på synnejysk" v/Lorenz Christensen 30. juni, "Mit sted" og "Grænselandserfaringer" v/Slottets nye cafévært Margret Heeren 28. juli og 4. august, "Kulturnatten" 19. august, hvor Slottet som sædvanligt havde åbent hus og summede af liv med bl.a. en række kor og musikgrupper, omvisninger mv. samt fortællingen om Christian 2.s fangenskab v/Inge Adriansen 11. august.

Og endvidere har Slottets historiske ringrendebane igen i 2011 været ramme om en række stadig mere velbesøgte historiske ringridninger, arrangeret af Ringridermuseet og Sønderborg Ringriderkomité. En bragende succes! - Endelig har slottets lokaler været udlejet eller udlånt til en række konferencer og festlige begivenheder, bl.a. reception for borgmester Aase Nyegaard 60 år den 26. august og afskedsreception for kommunaldirektør Alfred Holm-Petersen 15. december.

M.h.t. formidlingen til skolerne har den holdt det høje niveau fra de foregående år med i alt 188 rundvisninger og introduktioner til emner til skoleklasser og andre undervisningsgrupper. De fleste grupper er fra Als og Sundeved, men en del kommer også fra Sjælland, Midt- og Sydjylland. Gennem en årrække har Slottet især hat et godt og tæt samarbejde med Sønderborg Kommunes skoleforvaltning omkring mulighederne for, at skoleklasser i højere grad kan bruge museet og dets mange undervisningstilbud – og det har øget antallet af lokale skolebesøg.

Også Center for Undervisning, Aabenraa, har været en god samarbejdspartner i året der gik. I dette regi har der været afholdt lærerkurser og er indgået aftaler omkring forskellige undervisningsprojekter for såvel Folkeskolen som ungdomsuddannelserne. Med MUSKO, Museumsundervisning Syd, er der også indgået aftale om et samarbejde med de to gymnasier i Sønderborg om forskellige undervisningsforløb. Og efter åbningen af den nye udstilling om Første Verdenskrig har der været afholdt lærerkursus for gymnasiernes historielærere.

Både i vinterferien og efterårsferien har der været særlige aktiviteter for børn i form af forskellige gætte- og findelege, og i efterårsferien desuden muligheden for at kunne klæde sig ud som hertug, hertuginde, prins eller prinsesse – et tilbud, som mange benyttede sig af. I sensommeren lagde Slottet også rum til Sønderborg Provstis store arrangement "Jesus på slottet", hvor alle 3.-klasser fra provstiet oplever bibelhistorien levendegjort i slotsgård og sale.

Årets juletilbud var fortællingen om Slottets bageri i hertugtiden; heri deltog 56 børnehaver, børnehaveklasser og 1.-2,-klasser. Slottets gamle nisse, Nis Puk, blandede sig selvfølgelig i arbejdet. Det gjorde nu ikke så meget, for han havde pebernødder med!

Samlinger og registrering

Den største erhvervelse i 2011 var modtagelsen af alle de genstande, der blev indsamlet i Sydslesvig i 2009-10 i forbindelse med projekt Mindretalsliv/Minderheitenleben, både de udstillede og de ikke-udstillede. Ifølge aftalen mellem Museum Sønderjylland og SSF samarbejder vi om indsamling med Danevirke-museet, hvis samlinger for fremtiden registreres som en del af Museum Sønderjyllands samlinger. M.h.t. sikringen af de nødvendige oplysninger, faldt det så heldigt, at den projektmedarbejder, der stod for indsamlingen, nemlig cand.mag. René Rasmussen, fra 1. januar 2012 blev ansat som ny museumsinspektør på Sønderborg Slot. Hans første opgave blev derfor at arbejde med velkendt materiale!

Hans Krügers blækhus

Hans Andersen Krügers blækhus.

Slottet har også i årets løb fået andre værdifulde ting fra Sønderjyllands historie. En meget fin genstand var et blækhus af messing, som havde tilhørt den navnkundige danske rigsdagsmand Hans Andersen Krüger fra Bevtoft (1816-1881). Den vigtigste del af dekorationen er et bånd, hvor der let skjult ses ordene "Artiklen/Paragraf 5". Indskriften hentyder til § 5 i Pragerfreden 1866, hvor der på fransk initiativ var indføjet, at den nordlige del af Slesvig kunne få lov til at stemme om tilhørsforholdet. Krüger var den stærkeste forkæmper for paragraffen, der imidlertid blev slettet af Preussen og Østrig i 1878.

Endvidere fik Slottet lejlighed til af Dr. Gerd Stolz, Kiel, at købe en række sjældne litografier fra borgerkrigen 1848-50. Litografierne bestod af seks Ansichten der Düppeler Schanzen, tegnet af landskabsmaleren August Fricke (1829-1894), der havde deltaget i slaget på Dybbøl 1848, og derefter fik dem trykt i Braunschweig. Vi havde mange stik og billeder af Treårskrigen set fra dansk side, men denne tyske serie var indtil nu ikke nået til Sønderjylland!

Endvidere har vi fra 1864-krigen fået et sent vidnesbyrd, nemlig en serie af tegninger til personers rette forbinding, udført af kirurgen professor Esmarch, som i 1943 blev fundet under taget til skolen i Nybøl, der i 1864 havde været lazaret for preussiske soldater.

Fra Genforeningen har vi bl.a. erhvervet en tegning med teksten "Vi er danske og vil vedblive med at være danske", udført i 1919-20 af tegneren Max Petersen, der i afstemningskampen leverede motiver til både dansk- og tysksindede.

Fra Første Verdenskrigs tid har Slottet i forbindelse med åbningen af udstillingen om "Den store Krig!" fået en hel del materiale, bl.a. soldaterbreve og dagbøger, som har været gemt i de sønderjyske familier gennem 3-4 generationer. Sammen med fotografier og dokumenter fik vi i den forbindelse også et topersoners kaffestel, som en soldat fra Notmark havde med hjem til familien fra tjeneste i Kiel, hvor han var oppasser for en officer. Kopperne har malede motiver fra byen, dels Stadttheater, dels søbadeanstalten.

Og endelig har vi fra 1949 fået fat i en smuk plakat, udført af tegneren Aage Sikker Hansen, med teksten "DYBBØL-DAGEN. Grænseforeningens indsamling til fordel for Dybbøl Mølle”. Som det ses nedenfor, var det ikke sidste gang Grænseforeningen samlede ind til det danske nationalsymbol.

Fra den ældre historie lykkedes det os også i slutningen af året på en Bruun-Rasmussen-auktion at erhverve en Christian 2.-mønt. Det specielle ved den var, at den var slået efter hans fængsling i 1532, formentlig i Malmø forbindelse med oprøret i 1534. Rundt om kanten stod nemlig en interessant indskrift på latin: "Til minde om kongens uretmæssige fængsling i Holsten" – dvs. på Sønderborg Slot (man kaldte tidligere ofte begge hertugdømmerne for "Holsten").

Museers samlinger er dog ikke blot et spørgsmål om indsamling af allerede producerede genstande. Undertiden kan et museum også, som led i udviklingen af fortællingerne, bestille et værk. Det lykkedes i 2011, da det efter ihærdig indsats lykkedes Sønderborg Slot at samle 800.000 kr. fra Ny Carlsbergfondet, Fabrikant Mads Clausens Fond, P.J. Schmidts Fond, BHJ-Fonden og Sportsgood-fonden til bestilling af et nyt historiemaleri med Dybbøl 1864 som tema af kunstneren Thomas Kluge. Thomas Kluge er især kendt som en fremragende portrætmaler, men har også udført et historiemaleri til Frederiksborgmuseet med det danske militær i Irak/Afghanistan som tema – og ideen er, at et moderne Dybbøl-maleri skal indgå i museets udstillinger om de slesvigske krige som et nyt og tankevækkende moment. I forvejen har museet i de foregående år både bestræbt sig på at erhverve historiemalerier fra "den anden side", dvs. tyske billeder, dels at tilføje nye skildringer som Martin Bigums National Retreat – en tvetydig kommentar til Rosenstands bekendte maleri af 8. brigades modangreb 18. april 1864 (deponeret af Kunstmuseet Arken).

Bevaring

Bevaring er to ting: Både bevaring af kulturarven i landskabet, land eller by, og i samlingerne, i udstillinger eller på magasiner. Hvad angår det første er Sønderborg Slot fortsat aktivt med varetagelsen af nyere tids bevaringsinteresser i forhold til Sønderborg Kommune, hvor der er et løbende og godt samarbejde. Et særligt spændende projekt har været arbejdet med at udarbejde en rapport om Danfoss-landskabets historie og kulturarv, hvor Peter Dragsbo har været involveret sammen med Torben Vestergaard, Cathrinesminde Teglværk og medarbejdere ved Sønderborg Kommunes planafdeling. Projektet, der er støttet af Kultur(arvs)styrelsen, er et led i opfølgningen af de 25 nationale industriminder, hvor Danfoss og Cathrinesminde er udpeget i Sønderjylland. Rapporten afleveres i marts 2012.

Samarbejder

Sønderborg Slot samarbejder løbende med de to mindretalsmuseer, Danevirke Museum og Deutsches Museum Nordschleswig, ikke kun via projekt "Mindretalsliv", men også gennem de samarbejdsaftaler, som i 2009-10 blev indgået mellem museet og de to mindretal på museumsområdet.  Desuden har Sønderjyllands Historie genne året været særdeles aktivt i udviklingen af projekter og idéer til arbejdet for at Sønderborg sammen med hele Slesvig skal være europæisk kulturhovedstad i 2017. I efteråret 2011 fik de to konkurrenter, Sønderborg og Aarhus, begge det blå stempel af EU-bedømmelsesudvalget til at gå videre med arbejdet – og i starten af 2012 er museet med i en ny runde for videre udvikling af konceptet.

Af øvrige samarbejder kan nævnes, at Inge Adriansen er adjungeret professor ved Syddansk Universitet: Institut for Grænseregionsforskning, medlem af repræsentantskabet for Syddansk Universitet og har siddet i bedømmelsesudvalg vedr. et adjungeret professorat i historie ved SDU. Og Peter Dragsbo er bl.a. i bestyrelsen for Ny Carlsbergfondets projekt "Danmark under Forvandling", et fotoprojekt, der i 2011 bl.a. har været udstillet på Heart, kunstmuseet i Herning og i Skt. Peterburg, Rusland, samt er blevet udpeget til en arbejdsgruppe for udvikling af museernes nyere tids kulturarvsarbejde i Kultur(arvs)styrelsen.

ISL – Institut for sønderjysk Lokalhistorie

Forskning og publicering

I starten af året var Kirsten Clausen ansat i fire måneder til at gennemføre en kulturhistorisk undersøgelse af de frivillige brandværn i Aabenraa og Sønderborg kommuner. Baggrunden er de ændringer, der er i gang i beredskabsstrukturen, som medfører lukninger eller sammenlægninger af de frivillige værn. I projektet blev der ud over indsamling af billeder gennemført 19 interviews, og resultatet er blevet formidlet i en artikel i Sønderjysk Månedsskrift: Bidt af en gal brandmand. De frivillige brandværn i Sønderjylland (2011, side 256-62). Projektet var støttet af museets Forskningsfond samt af Aabenraa og Sønderborg kommuner.

Fra 1. november havde Kim Furdal atter forskningsorlov til at færdiggøre projektet om "Lokalhistorie mellem hjemstavnshistorie og topografisk historie" – en kulturhistorisk undersøgelse både af lokal- og hjemstavnshistoriens historie – både i Sønderjylland og i Danmark-Tyskland – og et forsøg på at rehabilitere lokalhistorien, som den udføres af mange "almindelige" mennesker, som en særlig erindringskultur og ikke bare nederste trin af historieskrivningen.

Som et led i projektet udgav ISL 9. januar 2012 antologien "På sporet af den tabte tid – tid, sted og hjemstavn i det moderne samfund", redigeret af Kim Furdal. I bogen kaster ni fagfolk lys på forholdet mellem menneskene og stedet før og nu; fra museet har Inge Adriansen, Peter Dragsbo, Anne Blond og Kim Furdal bidraget med artikler. I tilknytning til bogen har Kim Furdal afholdt to foredrag i Tønder og Aabenraa om "kærlighed til hjemstavnen".

Endnu et forskningsprojekt har været en indsamling af erindringer fra flygtninge og indvandrere i Aabenraa og Sønderborg sammen med Inge Adriansen, Sønderborg Slot. Resultatet blev artiklen "Sønderjylland – en kulturel smeltedigel" i Museum Sønderjyllands årbog 2011.

Desuden har Kim Furdal foretaget en økonomisk-historisk undersøgelse af Aabenraa Havn i perioden 1920-2010 som led i arbejdet med infrastrukturens historie. Undersøgelsen blev præsenteret ved et foredrag på Kulturhistorie Aabenraa 29. april som led i "Forskningens Dag" og vil i 2012 blive udgivet som artikel.

Kim Furdal udgav også sammen med Ulla Lunn, A.P. Møller-fonden, et hæfte om Flensburger Dimensionen/Flensborg dimensioner i forbindelse med åbningen af Ulla Lunns Vestindien-udstilling i søfartsmuseet i Flensborg.

Endelig har Kim Furdal videreført sit arbejde med sønderjyske kulturmiljøer og her i 2011 udgivet et hæfte om de danske skoler i Sydslesvig fra 1920 til i dag, Danske skoler i medvind og modvind i i serien "Sønderjyllands kulturmiljøer" (nr. 16:2011).

Danske skoler i modvind og medvind

Arrangementer og formidling

Udgivelsen af Sønderjysk Månedsskrift er ISLs mest omfattende aktivitet. Danmarks eneste historiske månedsskrift, der har ca. 2.500 faste abonnenter, er i 2011 udkommet otte gange med 28 artikler plus de faste rubrikker "Grænselandskronikken", "Det sker på Museum Sønderjylland" og "Bagsiden om forsiden". Til månedsskriftet har Kim Furdal skrevet fie artikler og otte boganmeldelser.

Ved siden af månedsskriftet står ISL også for redigeringen af Museum Sønderjyllands hjemmeside. Arbejdet, der varetages af Jørgen Cleemann, er en af afdelingens største formidlingsopgaver.

Endelig deltager afdelingens frivillige medarbejder Hans-Ole Mørk både i redaktionen af Historisk Samfund for Sønderjyllands Sønderjyske Årbøger.

Sammen med Inge Adriansen, Anne Blond og Anne Birgitte Sørensen har Kim Furdal i 2011 redigeret Museum Sønderjyllands årbog med titlen ”Indvandring til alle tider”, som blev præsenteret i den sønderjyske "indvandrerby" Christiansfeld 9. november. Som grænseland har indvandring siden de første mennesker kom til landsdelen for 14-15.000 år siden spillet en vigtig rolle, og årbogen spændte vidt fra invasive Stillehavsøsters i Vadehavet over de første stenalderjægere til flygtninge og indvandrere siden 1980.

Endvidere har Kim Furdal fortsat samarbejdet med JydskeVestkysten om at skrive lokalhistoriske artikler. I 2011 blev det til 12 artikler, især om ældre og nyere bygninger og kvarterer i Aabenraa, men også om skoler, købmandsgårde og industrier.

Som lokalhistorisk konsulent har Kim Furdal stået for en stribe kurser og arrangementer. Et af de centrale kursustilbud er Sammenslutningen af Lokalarkiver, SLA's arkivuddannelse, hvor ISL 8. og 15. marts stod for modulkurset i "Modtagelse, registrering og håndtering af billeder" og 24. og 31. oktober om "Synliggørelse og formidling". Desuden har ISL gennem flere år undervist i billedscanning og her udviklet et scanningskursus for SLA. – Den nye teknologi har dog ikke blot givet en række fordele ved formidling af digitale billeder, men også en række nye udfordringer med at bevare de digitale billeder for eftertiden. Foreløbig har Kim Furdal afholdt et SLA-kursus om bevaringsproblemer for digitalt materiale 26. oktober, og det er tanken, at kurset skal afvikles 6-8 gange om året i de kommende år med forskellige lærere.

En fast tradition er endvidere de såkaldte halvdagsseminarer, som LASS, (Lokalhistoriske Arkiver og Samlinger i Sønderjylland), afholder i samarbejde med ISL. 22. marts var temaet "Infrastrukturen i Sønderjylland", 12. april "Beredskabet i Sønderjylland" og 27. oktober "Forandringer i landskabet i det 20. århundrede". Ved alle tre seminarer leverede fagfolk fra museet bidrag.

Samlinger og registrering

ISL modtager løbende afleveringer fra private, foreninger, institutioner og virksomheder. Den største aflevering i 2011 var fra Enstedværket, der i forbindelse med lukningen afleverede en flyttekasse med film og 29 ringbind med billeder, der belyser værkets historie efter udflytningen fra Aabenraa Havn i midten af 1950'erne. Her forestår et større registreringsarbejde og ikke mindst en digitalisering af filmene, så de bliver tilgængelige for offentligheden.

En af de værdifulde afleveringer kom fra Helge Krempin, der for et beskedent beløb solgte sine affotograferinger af billedsamlingen på Folkehjem i Aabenraa. Dermed kan ISL imødekomme de mange ønsker om gengivelser af det historiske portrætgalleri. Endvidere afleverede Anne Hagemann i efteråret 77 spolebånd, optaget af giverens far, journalist Bjørn Svensson. Båndene vil ikke kunne bevares og formidles, og derfor skal der skaffes midler til en digitalisering og registrering af samlingen.

2011 blev også året, hvor Museum Sønderjylland med ISL som projektleder kunne holde premiére på billedregistrerings-databasen Cumulus, der i 2011 blev lagt på museets hjemmeside under navnet "Sønderjyske Billeder". Pionererne i publiceringen har været ISL og Sønderborg Slot, hvor cand.mag. Martin Franke har sikret projektets gennemførelse på fornem vis. ISL har p.t. registreret over 10.000 billeder i databasen, bl.a. postkortfabrikant Biehls samling fra 1920'ernes Sønderjylland og Aabenraa-fotograferne Peter og Holger Clausens fotosamlinger (1904-1960'erne). Fra Sønderborg Slot er store dele af samlingen af historiske fotos fra Sønderborg, Als og Sundeved registreret og lagt ud i Cumulus sammen med registreringer af mindesmærker og krigergrave m.m. Cumulus er valgt som database, da det også bruges af de store statsinstitutioner som Det kongelige Bibliotek, Rigsarkivet og Nationalmuseet og derfor kan forventes at være langtidsfunktionelt.

På nuværende tidspunkt foregår der forhandlinger i Kulturministeriet mellem Dansk Journalistforbund, Copy-Dan, ODM, ODA og SLA om betaling for ophavsrettigheder. Spørgsmålet om ophavsretten til de "forældreløse" billeder, dvs. ældre billeder uden fotografangivelse, blive afgørende for den fremtidige tilgængelighed til museers og arkivers historiske samlinger. Det må håbes, at hensynet til fri adgang til den ældre historie vinder over rettighedstænkningen! I denne sammenhæng er det vigtigt, at Kim Furdal er i bestyrelsen for Landsforeningen til Bevaring af Foto og Film. Foreningen arbejder ikke alene med bevaring af fotografisk materiale, men også med formidling og i disse år ikke mindst med ophavsretsloven.

Bevaring

ISL vil i de kommende år påbegynde en systematisk scanning og nedfrysning af afdelingens negativsamling, efter at hjemstavnshistorikeren Theodor Möllers enestående samling af 110 glasnegativer fra Løgumkloster i 1920'erne er blevet scannet og nedfrosset efter "sølvspejl"-angreb.

Også den digitale kulturarv indebærer som nævnt bevaringsmæssige udfordringer. Her har de store statsinstitutioner Statens Arkiver, Det kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket etableret et såkaldt "bitmagasin" til bevaring af den digitale kulturarv i Danmark. Aftalen om magasinet med Kulturministeriet rummer også mulighed for adgang for andre kulturinstitutioner, og Museum Sønderjylland har derfor gennem ISL indgået en aftale om bevaring af museets digitale kulturarv i det nye digitale magasin. På nuværende tidspunkt drejer det sig om ca. 3 TB, primært fra ISL og Arkæologi Haderslev. Outsourcingen er ikke alene billigere for museet, men tilbyder også de bedste forhold for digital langtidsbevaring. Overførslen af det digitale kulturarkiv til bitmagasinet vil ske i løbet af marts-april 2012.

Også for ISL handler bevaring også om kulturarven i landskabet. Kim Furdal fungerer her som formand for museets Kulturmiljøråd og Hans-Ole Mørk som sekretær. Rådet har i 2011 holdt seks møder og udgivet hæfterne Kim Furdal: Danske skoler i modvind og medvind og Helge Jacobsen: Præstegårde i Sønderjylland. Kim Furdal deltager også som repræsentant for Rådet i Aabenraa Kommunes bygningsforbedringsudvalg og bygningspræmieringer samt har i samarbejde med museets Kontor for Bygningskultur arrangeret bygningsbevaringsdagen i november.

Historiecenter Dybbøl Banke

Årets store nyhed var, at Historiecenteret for første gang siden åbningsåret i 1992 nåede et besøgstal på over 50.000 besøgende – præcist 50.600, hvilket var 14% mere end 2011, og samtidig steg omsætningen i butikken med over 26%. Stigningen skyldes både den stadigt stigende interesse for 1864 – i kølvandet på den fornyede historieinteresse, Tom Buk-Swientys bøger, filmplaner mv. – og den stadigt fornyede og mere og mere alsidige formidling i den genbyggede skanse, som efterhånden giver de fleste andre videnscentre i landet "baghjul".

2011-sæsonen blev indledt 18. april med en stor mediebegivenhed: Slaget, "genopført" i radioens P4 med udsendte reportere, der fra kl. 10.00 fulgte slagets gang, suppleret med beretninger fra København og Berlin, alt sammen sendt fra et studie oprettet til lejligheden på Dybbøl Mølle. Her havde Anette Johnsen, DR, bl.a. besøg af Tom Buk-Swienty, Inge Adriansen og Uffe Østergaard, der var indkaldt for at sætte 1864 ind i et større perspektiv. Det var fremragende radio, der nåede bredt ud i befolkningen og som siden er blevet genudsendt adskillige gange og har fået flere europæiske priser. Udsendelsen har også i høj grad bidraget til den gode sæson!

I 2011 fik Historiecenteret også en tiltrængt ansigtsløftning, hvor den uensartede design i skilte, plakater, plancher mv. blev afløst af en fælles designmanual med nyt logo, farver og skrifttyper.

Også i den øvrige formidling er der sket ændringer, bl.a. i de ord, vi bruger i f.eks. undervisningstilbuddene. Et nyt forløb til ungdomsuddannelserne hedder f.eks. "Skyd en landsmand", og der arbejdes med begrebet "national identitet" – begge dele for at understrege de slesvigske kriges karakter af også at være borgerkrige. Endelig er Historiecenteret i 2011 gået ind i de sociale medier med en Facebook-side.

Kampen om Als

Scene fra arrangementet "Kampen om Als."

Det store arrangement i dagene omkring 29. juni var "Kampen om Als", som arrangeres af Historiecenteret i samarbejde med Sønderborg Kaserne. I 2011 valgte man at afholde arrangementet på den militære øvelsesplads ved Kær, lige ved Alssund, og takket være flere års erfaringer og en helt enestående hjælp fra Kasernens personale og elever forløb det hele langt bedre end i 2010. Ca. 300 morgenfriske mødte op kl. 3 om morgenen for at opleve de preussiske soldaters landgang og de efterfølgende kampe. Resten af dagen var der lejr på pladsen, bemandet af reenactors fra flere lande, som også var godt besøgt. I de kommende to år skal "Kampen om Als" udvikles, så vi kan præsentere det helt store brag i 2014, 150-året for 1864.

I årets løb har Centeret også lagt hus til flere særlige begivenheder. I foråret fik centeret således besøg af undervisningsminister Christine Antorini, formidlet af det lokale folketingsmedlem Benny Engelbrecht, og i september kom kulturminister Uffe Elbæk på besøg i forbindelse med Sønderborgs kandidatur til Kulturhovedstad 2017. Også i september var der forpremiere på sangeren Lars Lilholts nye 1864-sang, hvortil der også er blevet indspillet en DVD-video på Dybbøl Banke.

Fra en giver i København har centeret og Sønderborg Slot fået foræret to tyske bagladekanoner af den type, som brugtes i 1864. De var i sin tid blevet solgt af Krupp til Belgien, og var efter erobringen i 1914 blevet opsat som sejrstrofæer på torvet i sønderjyske byer – for til sidst at havne i en privat have nord for København. Foræringen skete på betingelse af, at centeret lod to andre kanoner restaurere, hvilket er sket med hjælp fra værkstedet på Slesvigske Vognsamling.

Vognsamlingens værkstedshold har også i 2011 lavet en flot forstilling til centerets 12-punds feltkanon, og er nu gået i gang med at rekonstruere en preussisk belejringskanon af den type, der fra Gammelmark på Broagerland kunne skyde de danske skanser og Sønderborg by i grus.

Dybbøl Mølle

2011 var året, hvor man kunne nyde, at den langvarige restaurering, bortset fra en sidste kalkning, er afsluttet – og møllens besøgstal er da også på vej tilbage til det gamle niveau. For at sikre midler til den løbende vedligeholdelse, der ikke kan dækkes af den spinkle driftsøkonomi og tilskuddet fra Sønderborg Kommune, iværksatte Grænseforeningen i efteråret en landsdækkende kampagne for at rejse midler til Dybbøl Mølle. I mellemtiden kunne Dybbøl Mølle imidlertid iværksætte restaureringen af møllens stuehus for en bevilling fra A.P. Møller-fonden på 5,5 mio. kr. Restaureringen, der i skrivende stund går planmæssigt, forventes afsluttet i juni 2012, hvorefter de ansatte ved Dybbøl Banke i efteråret kan rykke ind på nye og bedre arbejdspladser, ligesom der bliver publikumsrum og gæsteforskerrum.

Af den vision for udviklingen på Dybbøl Banke, som møllen og historiecenterets formand, Jens Møller, lancerede i 2008, mangler nu kun det tredje og sidste trin, restaureringen af den historiske "Skansegård" til et formidlingscenter for civilbefolkningens vilkår i 1864 og frem til i dag sammen med beretningen om Røde Kors indsats i 1864 og udviklingen af hjælpearbejde og humanitær folkeret frem til nutiden. I efteråret 2011 gik Dansk Røde Kors ind i sagen og har, med godkendelse af regeringen, sat en åbning af et sådant formidlingscenter i 150-året for 1864, 2014 på Røde Kors internationale program. Lige før jul bevilgede Røde Kors 100.000 kr. til en forundersøgelse af de pædagogiske muligheder i et sådant center, som blev sat i værk 1. februar 2012.

Når talen er om 2014, er der i det hele taget mange initiativer undervejs. For at sikre en koordinering af aktiviteterne samt for at udvikle de historiske aktiviteter i jubilæumsåret, blev der ligeledes på Jens Møllers initiativ i 2011 nedsat et sønderjysk udvalg med deltagelse af mange relevante parter. Samtidig er Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot med Inge Adriansen som repræsentant gået med i et nationalt netværk af museer og arkiver – herunder bl.a. Det kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Tøjhusmuseet og Frederiksborgmuseet – der skal udvikle et fælles foredrags- og udstillingsprogram. Og endelig har region Syddanmark dannet et "Dybbøl-Forum" for udvikling af 2014 som krumtap til markedsføring af grænselandet, og heri deltager både møllen og museet.

Jul i Dybbøl Mølle

Jul på Dybbøl Mølle.

I løbet af året har møllen nærmet sig besøgstallet fra de gode gamle dage før den langvarige restaurering. Butikken er blevet flot nyindrettet, og i december var der "Jul i den gamle mølle" med hjælp af mange frivillige. Desuden fik Dybbøl Mølle 100.000 kr. fra en privat fond til at istandsætte møllens kværne, så der atter kan males mel i 2012.

Under møllen hører også siden 2009 det lille historiske Bøffelkobbelhus med "graven ved alfar vej". I 2011 flyttede den sidste lejer ud – og det viste sig, at huset var i ret dårlig stand bag tapet og tæpper. To mand fra Historiecenteret har gennem året knoklet for at få renoveret huset indvendig med bl.a. nye gulve og nyt køkken. I slutningen af året kom der så 175.000 kr. fra P.J. Schmidts fond til at få huset renoveret udvendig med døre, vinduer og facade. Derefter vil huset igen kunne lejes ud – og samtidig arbejdes der for at få oprettet et lav af frivillige, der kan passe forhaven med den historiske soldatergrav og flagningen.

Bygningskultur

I 2011 har museets Kontor for Bygningskultur fortsat arbejdet med at koordinere hele museets nyere tids bevaringsarbejde – det såkaldte kapitel 8-arbejde – især med hensyn til nedrivningstruede og bevaringsværdige bygninger. "Bygningskultur" v/arkitekt MAA Flemming Sørensen koordinerer her arbejdet i hele museets område, hvor inspektører på afdelingerne i Aabenraa, Sønderborg og Tønder varetager den egentlige sagsbehandling i hvert deres område, mens Bygningskultur varetager arbejdet i Haderslev Kommune. Der er foretaget en række registreringer og skitseopmålinger af nedrivningstruede bygninger og gjort indsigelser i diverse nedrivningssager, ligesom kommuneplanarbejde er gennemgået og kommenteret.

Endvidere deltager Flemming Sørensen i både Kulturmiljørådets arbejde og arbejdet i bevaringsråd eller samarbejdsgrupper i de enkelte kommuner. Endelig har " Bygningskultur" i samarbejde med museets Kulturmiljøråd for Sønderjylland 10. januar i Tønder afholdt den årlige konference for interesserede fra museet, kommunerne, Kulturmiljørådet og private arkitekttegnestuer. I 2011 var der særlig fokus på "Bygningskultur 2015" og Kultur(arvs)styrelsens kommende gennemgang af alle fredede bygninger i Sønderjylland. Men der var også orientering om A.P. Møller-fondens arbejde i Ballum og byfornyelse i Højer mm.

 


 

Sønderjyllands Kunsthåndværk og Kunstindustri

ved ELSEMARIE DAM-JENSEN

Fra 1. januar 2011 er ”Sønderjyllands Kunsthåndværk og Kunstindustri” et af Museum Sønderjyllands nye fagområder. Området består af følgende afdelinger: Kulturhistorie Tønder, Drøhses Hus, Højer Mølle, Skærbæk og Ehlers Lertøjssamling.

Kulturhistorie Tønder

Forskning og publicering

Inger Lauridsen fortsatte i 2011 sit forskningsprojekt med titlen ”Den tønderske kniplingsindustris historie 1600 – 1864, dens internationale baggrund, økonomiske betydning, nationalt og regionalt samt den sociale historie vedrørende kniplerskernes liv og arbejdsvilkår og disses forholds indvirkning på Hertugdømmet Slesvig og især på Tønderegnen”. Projektet finansieres af Carlsbergfondet.

Iben Eslykke Kristensen arbejdede med Tønderkniplingernes historie som forberedelse til en kommende basisudstilling og til Kniplingsfestival 2013.

3. november 2011 udkom Sønderjylland A-Å, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland. Elsemarie Dam-Jensen har sammen med Inge Adriansen og Lennart Madsen brugt meget tid i 2011 på færdiggørelsen af dette værk.

Inger Lauridsen skrev følgende artikler i årets løb:

”De mange Ballum’er”, i Landsbymiljøer i Vadehavsregionen, kulturhistorisk introduktion til det danske Vadehav, 2011 side 10- 18.

”Hun døde heel uformodentlig med Kniplingsskrinet på Skødet”, i Sønderjysk Månedsskrift, nr. 8, 2011, side 286 – 295.

(Sammen med Anne Blond): ”Hernhutternes Christiansfeld – En sansevandring”, i Indvandring til alle tider, Årbog for Museum Sønderjylland 2011, side 97-113.

”Danish Lace When Best”, udstillingskatalog til udstilling om Tønderkniplingernes historie på State Pushkin Museum, Moskva, december 2011 - januar 2012, på engelsk og russisk, 2011, 32 sider.

Desuden har Inger Lauridsen skrevet 15-20 opslagsord til leksikonet Sønderjylland A-Å, 2011, især om tekstil, knipling, arkitekter, landsbyer, Vestsønderjylland.

Iben Eslykke Kristensen skrev følgende artikler:

"Kniplinger, kniplingshandlere og kniplersker - Om Tønders storhedstid som kniplingsby i 1700-1800-tallet", trykt i Museumsundervisning i Region Syddanmark "Guldgruppe nr. 3".

"Om huelin med Tønderknipling" er skrevet i 2011 og vil blive trykt i Michael Giusianas bog om huelin, som udkommer i løbet af 2012.

Anne Marie Overgaard skrev:

To opslagsord til Sønderjylland A-Å om børneforsorg og sundhedsvæsen.

Elsemarie Dam-Jensen skrev:

”Mimsefest og madspande…Livet på Tønder Statsseminarium fra 1940'erne og frem”. Artikel i Sønderjysk Skolemuseums Årsskrift 2011.

83 opslagsord til, samt var en del af redaktionen af Sønderjylland A-Å på 439 sider.

Indsamling og registrering

Museet har i 2011 ikke iværksat større indsamlinger, men har forsøgt at begrænse tilvæksten af genstande, så man kun tager imod de helt relevante genstande i forhold til ansvarsområderne. De indsamlede genstande har især været resultater af passiv indsamling. Museet har fra kniplersken Inge Skovgaard modtaget et stort materiale bestående af prikkebreve, bøger, kniplinger osv.

Museet har fortsat sin registrering på Regin, og registreringen foregår som en daglig del af museets arbejde. Desuden afsluttede museets registrator sorteringen og registreringen af kulturhistoriske genstande, som er tilgået Museum Sønderjylland fra det associerede museum Museet Holmen Løgumkloster.

Formidling

Udstillinger

Fra 4. december 2010 – 26. april 2011 vistes særudstillingen "Guldsmede ved Vadehavet – en udstilling om guldsmede i Ballum og Skærbæk i 17- og 1800-tallet".

Ballumsølv

Fra udstillingen "Guldsmede ved Vadehavet".

Fra 2. juli 2011 – 9. april 2012 vistes særudstillingen "Bore, Pi og Hüüw. Hovedtøjs- og dragttradition fra Vadehavsøerne". Her blev der sat fokus på en sammenligning af dragttraditionen fra de fem Vadehavsøer; Fanø, Mandø, Rømø, Sild og Föhr, og udstillingen blev til i samarbejde med private og museer både nord og syd for grænsen.

Udstillingen ”Knuder og knaster”, udarbejdet af håndarbejdslærere og –elever fra skoler i Tønder blev vist fra maj til juni 2011.

Andre formidlingstiltag

Kulturhistorie Tønder markerede sig også i 2011 ved at arrangere en lang række andre formidlings-arrangementer, fordelt hen over året: Månedlige kulturhistoriske strikkecaféer og månedlige foredragsaftner om vinteren, årligt tilbagevendende begivenheder såsom mølledag, stoledag, antikvitetsmesse og julearrangement for indskolingen fra hele Tønder Kommune i Højer Mølle. For femte år i træk afholdt museet i samarbejde med Kunstmuseet i Tønder, begge museers venneforeninger og de samvirkende danske museumsvenneforeninger en kulturpolitisk konference, "Demokratiet i krise?".

Desuden holdt museets inspektører en lang række foredrag i regionen og andre steder i landet i løbet af året. Museets fire akademiske medarbejdere holdt foruden foredrag og omvisninger i museets egne afdelinger tilsammen 35 foredrag, kulturhistoriske vandringer i det åbne landskab, bl.a. i samarbejde med markvejsgruppen under Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Vestslesvig, samt kulturhistoriske byvandringer, bl.a. i samarbejde med Tønder Kommune for derigennem at skærpe lokalbefolkningens interesse for den interessante bygningskultur, som findes overalt i byer og landsbyer i Tønder Kommune. Desuden har der på museet i Tønder været foredrag i samarbejde med museets vennekreds, sangaftener i samarbejde med lokale kor, og koncerter, bl.a. i samarbejde med Tønderegnens Musikforening.

I foråret var museet deltager i et stort formidlingsarrangement om 1700-tallet for 5. kl. skoleelever fra Tønders skoler i samarbejde med Kristkirken.

Kulturmiljø- og kapitel 8-arbejde

Museets beliggenhed ved Tøndermarsken, Vadehavsområdet og den nye Nationalpark Vadehavet giver mange opgaver. Museets inspektører har været involveret i mange arbejdsgrupper med Vadehavets kulturhistorie og kulturmiljøer langs Vadehavet som tema, herunder undervisningsportalen "www.mitvadehav.dk", sitet "Historisk Atlas", grupperne "Vadehavets Formidlerforum", "Vadehavsinspektørgruppen" og "Vadehavssamarbejdet" (et kulturmiljø-orienteret samarbejde med kommuner og museer langs Vadehavet).

Museet har som vanligt brugt meget energi på arbejdet med kap. 8-sager i samarbejde med Tønder Kommune og museets bygningskulturelle kontor. I forbindelse med bygningsbevaring arbejder museet også sammen med Tønder Kommune i facaderådet for Tønder Midtby.

Drøhses Hus

I 2011 var Drøhses Hus rammen om udstillingen "Smukke Sting 50 års korssting fra Haandarbejdets Fremme".

I 2010 havde foreningen Haandarbejdets Fremmes populære korsstingskalender haft 50 år jubilæum, og foreningen havde i den forbindelse fundet korsstingsbroderier frem fra de 50 år. Derudover var også nye broderier blevet syet efter de gamle forlæg bl.a. for at kunne vise de mange muligheder, der er for at anvende korsstingsbroderi.

Haandarbejdets Fremme

Fra udstillingen "Smukke Sting 50 års korssting fra Haandarbejdets Fremme".

I Drøhses Hus vistes også udstillingen ”Kniplinger fra Sønderborg Slots samling” og ”Kniplingsgaver til museet 2009-2010”.

Et nyt tiltag var ”Sommerknipling”, fire eftermiddage henover sommeren, hvor besøgende kunne få et førstehåndsindtryk af kniplingshåndværket i praksis, desuden blev der i efteråret afholdt to korsstingscafeer inspireret af udstillingen "Smukke Sting".

Desuden blev en del af museets kniplinger vist på en udstilling om "Tønderkniplingerne og kniplingshandelens historie" på State Pushkin Museum i Moskva i perioden fra den 7. december 2011 til den 31. januar 2012. Udstillingen blev realiseret gennem en stor donation fra Toosbuy’s Fond. Samarbejdet omkring udstillingen er foregået mellem Den danske Ambassade i Moskva, Pushkin Museet, Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder og Dagmarskolen i Moskva, en danskstøttet knipleskole for russiske piger.

Som sidste etape på renoveringen af Drøhses Hus er et nyt haveanlæg i gården bag Drøhses Hus blevet etableret. Haven er projekteret som en forstørret stiliseret Tønderknipling, hvor "tylsbunden" i haven udgøres af sekskantede teglklinker, og bedene udgør kniplingsmønsteret. Planterne er stauder, løgplanter, buske og træer. Projektet er tegnet af havearkitekt Niels Junggreen Have og finansieret af midler fra Ny Carlsbergfondet og med tilskud fra Fa. Petersen Tegl.

Kniplingshaven

Kniplingshaven bag Drøhses hus.

Anlægget blev færdigt i efteråret 2011 og indvies juni 2012. 

Højer Mølle

Forskning og undersøgelser

I forbindelse med projektet ”Brød i Norden”, hvor afdelingen deltog sammen med Sønderborg Slot, gennemførtes en række interviews med brødfabrikken Kohberg A/S og gårdmølleriet Skærtoft Mølle, blandt andet med henblik på at undersøge virksomhedernes visioner og missioner på brødets vegne, samt hvorledes "den nordiske madbølge" har haft indflydelse herpå.

I den forbindelse har Anne Marie Overgaard arbejdet med det sønderjyske rugbrød og gennemgået ældre kogebøger for opskrifter på traditionelt rugbrød – dvs. ikke formbagt. Der er i den forbindelse også gennemført en del bageforsøg, som har resulteret i opskrift på hjemmebagt sønderjysk rugbrød. 

Formidling og udstillinger

1. april 2011 åbnede Højer Mølle for sæsonen med særudstillingen "Fra malaria til Margarethenspende – Sygdom og sundhed på Vesteregnen", der bl.a. fokuserede på marskens udfordringer med rent drikkevand i begyndelsen af det 20. århundrede.

I maj 2011 lancerede museet sammen med Vadehavets Formidlerforum samt Mandø Mølle og Sønderho Mølle filmen ”Møller langs Vadehavet”. Filmen er lavet af instruktøren Hans Wessing og er blevet til med støtte fra Kulturregion Vadehavet.

I forbindelse med Dansk Mølledag 2011 blev den nyrenoverede møllerbolig officielt indviet. En bevilling på kr. 700.000 fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal i 2009 betød, at Museum Sønderjylland kunne købe og renovere Møllerboligen, således at museet nu råder over et samlet kulturmiljø i Højer, som i årene fremover skal være rammen om flere nye tiltag, især i forbindelse med temaet omkring brød og bagning.

Skærbæk

Forskning og undersøgelser

I forbindelse med udstillingen om Rømø-dæmningen har museet iværksat en undersøgelse af baggrunden for byggeriet af dæmningen som landvindings- og beskæftigelsesprojekt. Desuden har museet påbegyndt en interviewrunde af personer, der på forskellig vis har været knyttet til dæmningens opførelse eller vedligehold. Museet tager gerne imod henvendelser vedr. personer, der kunne bidrage til dokumentationen af Rømø-dæmningen.

Formidling og udstillinger

Årets særudstilling blev ”Store drømme og jord under neglene – planer og realiseringen af en dæmning til Rømø”. Udstillingen vil også kunne ses i 2012.

I december lavede museet en lille udstilling om jul og juletraditioner i museets butiksvinduer ud mod hovedgaden, hvilket blev modtaget meget positivt.

Indsamling og registrering

Man er kommet godt i gang med at gennemgå museets samling fra før optagelsen i Museum Sønderjylland. Billeder fra egnen er fordelt på de lokalhistoriske arkiver, der har taget begejstret imod og i mange tilfælde har kunnet bidrage med ny information. Langt størstedelen af billederne går til Skærbæk Lokalhistoriske arkiv.

Der er også kommet gang i REGIN-registreringen af museets genstande.

Udstillingen om Rømø-dæmningen har bidraget til, at museet har modtaget en række genstande vedr. dæmningen samt en lang række interessante fotos og dias.

Ehlers Lertøjssamling

I forbindelse med implementeringen af Museum Sønderjyllands fagområder blev Ehlers Lertøjssamling fra 2011 en del af Kulturhistorie Tønders fagområde.

På Ehlers Lertøjssamling havde man i 2011 igen mange spændende formidlingstiltag i samarbejde med lokale musikere og teaterfolk.

I juni var der ”Jeppe på bjerget”- forestillinger og i september soprankoncert.

Også samarbejdet med keramikere blev fortsat, så publikum foruden den store samling af lertøj også kunne se "levende" lertøjsproduktion.

 


 

Sønderjyllands Erhvervshistorie

Ved STEFANIE ROBL MATZEN

Fra 1. januar 2011 er ”Sønderjyllands Erhvervshistorie” et af Museum Sønderjyllands nye fagområder. Området består af følgende afdelinger: Kulturhistorie Aabenraa, Cathrinesminde Teglværk, Oldemorstoft, Jacob Michelsens Gård og Slesvigske Vognsamling.

Forskning og publicering

Cathrinesminde Teglværk undersøgte Torben Vestergaard indvandring til teglværkerne, bl.a. fra Lippe-Detmold. Det resulterede bl.a. i artiklen ”Indvandrere og udsving i teglindustrien” til Museum Sønderjyllands Årbog 2011.

Derudover registreredes industrilandskabet omkring Danfoss; projektet gennemførtes i samarbejde med kommunen og betaltes af KUAS.

Årsskriftet for Museum Sønderjylland – Cathrinesminde Teglværk Susanne Rudloff: "Kobbermølle. Kobber- og messingværket ved Kruså: Fra hammerværk til industrivirksomhed". Red. Torben A. Vestergaard. Årsskrift XXIV 2011. blev udgivet i samarbejde med Cathrinesmindes Venner og Museerne i Kobbermølle.

Kobbermølle-bog

Derudover blev der lavet et visionshæfte til et sønderjysk industrimuseum ”Jomfru Petersens tørrelade. Et sønderjysk industrimuseum på Cathrinesminde Teglværk”.

Museumsinspektøren på Oldemorstoft, Mie Ellekilde, arbejdede i fire måneder med en bevilling fra bl.a. KUAS med projektet: ”Der er så farligt ude på landet. Risici og arbejdsforhold i landbruget 1850-2000 – et spørgsmål om holdning?” og afsluttede projektet med en rapport.

På Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Aabenraa etableredes den nye skriftrække "Skrifter til Aabenraas søfartshistorie" med bind 1:"Af Kaptajn C.C. Fischers Erindringer" red. Mikkel Leth Jespersen og bind 2: Mikkel Leth Jespersen: ”Diamant-Pedersen Kaptajn og diamanthandler i 1870'ernes Sydafrika”.

I anledning af forskningens døgn afholdtes den 29. april et seminar om Aabenraas søfartshistorie.

Medlemmerne af støttegruppen omkring Jacob Michelsens Gård udgav i 2011 bogen ”De glemte kager. En kulturhistorisk bagebog fra Museum Sønderjylland – Jacob Michelsens Gård”, som blev redigeret af Birthe Merete Jessen, Lene Bilde Freisig og Karen M. Michelsen. På grund af den store interesse fori bogen udkom der allerede i starten af 2012 et 2. oplag.

På Jacob Michelsens Gård gennemgik Stephanie Holløse Würth Erlenbach, Ella og Jacob Michelsens brevkorrespondance under Første Verdenskrig, som afleveres i 2012 som speciale.

Både Mie Ellekilde og Stefanie Robl Matzen deltog i 2011 på andet år i ODMs diplomuddannelse i Museumsledelse og Leisure Management. Begge afsluttede deres uddannelse med bestået eksamen i starten af 2012.

Samlinger og bevaring

Cathrinesminde Teglværk har maskingruppen fortsat istandsættelsen af Bukh motoren fra Rebelsig Teglværk og forsynet den med en starttrykflaske. Paxman motoren har gennemgået et omfattende arbejde med rensning af dyser og brændstofsystem og kører igen.

Teglværksarkivet gennemgår en omfattende nyordning, hvorunder det registreres i Regin. Der fortsættes siden med Industriarkivet. Genstandsregistreringsefterslæb er under registrering i Regin, men det vil tage tid, og processen hæmmes af manglende magasinplads til genstande, der kræver indendørsklima.

Slesvigske Vognsamlings vogne og kaner står overvejende i gode magasiner med klimastyring. Ca. 30 af dem står dog på en gård under kummerlige forhold. Her skal man på sigt finde en bedre og permanent løsning.

Derudover har man ud over konservering af en af samlingens egne vogne, en ponyvogn fra vognfabrikant Jensen i Højer, nyfremstillet et gelænder til Drøhses hus’ kældertrappe, Tønder. Restaureret en tohjulet og en firehjulet trækvogn til DSB Museet i Odense, og arbejdet videre på kanonlavetten med forstilling, System Fibiger 1834, til Danevirke.

Oldemorstoft har i 2011 hjemtaget ganske få, landbrugs- og gendarmerirelaterede genstande. Der registreres sideløbende og år 2012 vil stå i registreringens tegn.

Luftfugtigheden på museets magasin er højt, men en affugter har hjulpet lidt på dette problem.

Kulturhistorie Aabenraa har som i de sidste år haft en meget tilbageholdende indsamlingspolitik.

En stor del af 2011 blev brugt til at rydde op i afdelingens magasiner, opsætning af nye reolsystemer, ompakning af genstande etc.

I forbindelse med nedtagning af den tidligere permanente udstilling sørgede registratoren Simon Rosenskov for, at de genstande, som ikke længere indgik i den fornyede udstilling blev gennemgået, ompakket, fotograferet og sat på plads i de nye reoler.

Udstillinger

Cathrinesminde Teglværk viste i sommeren en særudstilling om ”Det elektriske Sønderjylland” om Sønderjyllands elforsyning, højspændingsværket og dets første direktør Jes P. Christiansen, dertil kom Broagerlands Kunstforening kunstudstilling (3. april - 1. maj 2011) og Sundeved Husflid (25. september) med ca. 216  besøgende).

Oldemorstoft åbnedes den 1. april i stuehuset, små permanente udstillinger om Karsten Thomsen, Oldemorstofts historie, Hærvejen, vildtbanepæl og Padborg som baneby.

Samtidig indviedes det nye publikumsområde: Ta’ selv cafe i stuehuset, som har udviklet sig til et tilløbsstykke.

Slesvigsk Vognsamling vistes i 2011 særudstillingen ”Håndværk i nye dimensioner - Knuder og knaster”, som åbnedes 1. marts, arrangeret i samarbejde med Danmarks Håndarbejdslærerforening og Danmarks Sløjdlærerforening. Udstillingen bestod af eksempler på skolebørns frembringelser i fagene sløjd og håndarbejde med udgangspunkt i ovennævnte titel.

Fra 3. maj til 31. juli var Vognsamlingen vært for særudstillingen ”Mästermyr – vikingesmedens værktøj”. En udstilling bestående af rekonstruktioner af smedeværktøjet fra Mästermyr – udført af Ribe vikingesmedelauget Regin.  Et Gotlandsk fund der dateres til ca. 950 – 1000, og regnes af mange som den bedste kilde til viden om værktøj fra vikingetiden.

Kulturhistorie Aabenraa kunne i marts efter en flere måneders lukketid i forbindelse med husets renovering åbne sin nye permanente udstilling om Aabenraa og Sønderjyllands søfart.

I sommer 2011 vistes i anledning af landsstævnet for De Danske Folkedansere og De Danske Folkedanseres Spillemænd stævne i Aabenraa særudstillingen ”Silke til Sønderjyske Brude og Bønder 1750-1870”. Silke blev valgt som emne, da det kombinerede områdets landbrugs- og søfartstraditioner. Der blev udgivet en udstillingskatalog til særudstillingen.

Senere på året viste kunstnere fra MAP – Maritime Art Project fra Danmark, Tyskland og Norge forskellige installationer, video, musik og malerier – alle med udgangspunkt i museets fornyede søfartsudstilling. Dette projekt gennemførtes i samarbejde med Schiffahrtsmuseum Flensborg og blev præsenteret under ICMMs (International Congress of Maritime Museums) møde i Washington, som Stefanie Robl Matzen deltog i.

Art Projekt

MAP - Maritime Art Projekt.

Årets sidste særudstilling var en maleriudstilling med værker fra Nikolaus Störtenbecker, som viste havnebilleder fra byerne Aabenraa, Sønderborg og Flensborg.

Formidling og aktiviteter

Cathrinesminde Teglværk afholdtes i 2011 traditionen tro kulturmåned med Tre tenorer og en sopran, Lone Kühlmann, Sven-Bertil Traube og Tom Buk Swienty (i alt ca. 1.500 gæster).

Skoleaktivitetet ”Historisk Værksted” var booket fuld hele sæsonen.

Som digitale formidlingsformer etableredes der Imslesvig.dk/de og en mobiltelefonguide til Industrimuseum Slesvig. Derudover udvikledes en bluetooth guide til teglværksstien ved Illerstrand.

Antallet af omvisninger på Cathrinesminde gik i 2011 tilbage fra 108 i 2010 til 59, dog havde den forhøjede pris åbenbart ingen indflydelse på det.

Oldemorstoft holdt Mie Ellekilde en række foredrag om bl.a. landbohistorien, projektet ”landbrugsmuseet i det 21. århundrede” og gendarmeriets historie.

Den 21. og 22. april gennemførtes igen det meget populære ”Sønderjysk Kaffebord” på Oldemorstoft, og både i sommerferie og efterårsferie gennemførtes en række aktiviteter for børn.

Derudover blev der afholdt en række såkaldte "sysselaftener", som løntilskudsmedarbejderen Melanie Christensen stod for.

Til Jul blev i år 2011 for første gang sat belysning op i det store kastanietræ – dette lykkedes med hjælp fra en lang række firmaer, banke og butikker i Padborg.

I december var der igen julestue for områdets børnehaver og vuggestuer.

Oldemorstoft er kommet på facebook, og i juli åbnedes landbrugsmuseets digitale formidlingssatsning ”Landbrugsmuseet i det 21. århundrede”, en digital platform med informationer om det historiske landbrugslandskab.

Mie Ellekilde er derudover Museum Sønderjyllands repræsentant i samarbejdsprojektet Historisk Atlas.

Slesvigske Vognsamling holdtes en række sensommerkoncerter, med Modal Nodes Duo, Trio Mio og Ullner-Sivebæk løb igen af stabelen 3 fredage i august og en i september.

Årets sidste arrangement var julemarkedet 2. søndag i advent.

Kulturhistorie Aabenraa var igen medarrangør i en række maritime arrangementer, som foregik udenfor museets mure: Blandt dem kan nævnes Værftsdagen på Kalvø, hvor der formidles historien om Jørgen Bruhns sejlskibsværft fra ca. 1850 (ca. 1.200 besøgende), kanonfestivalen i Søgårdlejren og Kunstskibet om bord på Gesine, hvor børn beskæftigede sig kreativ med områdets maritime sider. Flere af disse projekter indgår i Sønderborg 2017.


Derudover kan nævnes som aktiviteter, som primært har børn som målgruppe: Udstilling og workshop med kartonmodelbygning, påskeægsjagten med spørgsmål om søfarten, efterårsferies piratuge (over 2.000 gæster) og julearrangementet ”Oldemors Juletræ”. Sidstnævnte arrangement fandt igen sted på Jacob Michelsens Gård og blev, takket være det gode samarbejde mellem gårdens frivillige arbejdsgruppe og museets ansatte, til et forløb, hvor børnene både kunne høre, opleve, smage og deltage i datidens juleskikke.

I løbet af året blev der holdt en del foredrag både på museet (bl.a. om Aabenraa Værft og Englandskrigene), og museumsinspektør Mikkel Leth Jesperen og overinspektør Stefanie Robl Matzen holdt foredrag om forskellige emner.

Jacob Michelsens Gård gennemførtes der udover de traditionsrige og velbesøgte bage weekender også et fastelavnsarrangement, og som del af kommunens ”Aktiv Ferie” sammen med pottemageren Vibeke Erlang Christensen arrangementet Leg med Ler for børn, som på grund af den store interesse blev udvidet.

I forbindelse med landsstævnet for De Danske Folkedansere vistes der forskellige arbejdende håndarbejdsværksteder på gården.

 


 

Sønderjysk Kunst

Ved KATRINE KAMPE

2011 var en usædvanligt år, hvor det lykkedes at finde velvilje og økonomisk bidrag fra adskillige fonde til arbejdet med de sønderjyske kunstnere. Det betød, at vi blandt andet kunne realisere et meget værdifuldt kunstkøb, tilrettelægge en særdeles bekostelig udstilling og tilbyde en lang række formidlingsprojekter til børn og unge. Året bød på kunsthistoriske udstillinger såvel som udstillinger med samtidens kunstnere således at museets gæster kunne se skiftende fokus på sønderjysk kunst.

Sommerens udstilling med Franciska Clausens kunst fra hendes udenlands år mellem 1921 - 1931 blev en stor publikumssucces, som betød, at vi satte besøgsrekord i udstillingsperioden. Det havde stor betydning for synligheden af slottets tilbud, at JydskeVestkysten omtalte og formidlede udstillingen så intensivt, så avisens læsere blev informeret om, at man på Brundlund Slot kunne opleve, hvordan Franciska Clausen havde været banebrydende for kunstens udvikling. Vores samarbejde med JydskeVestkysten var særdeles frugtbart og givende for formidlingen af denne sønderjyske kunstner.

Franciska Clausen

Konstruktivistisk Studie.

Franciska Clausen, 1922.

Gennem en længere periode har vi haft kontakt til bestyrelsen for Fonden Franciska Clausens Samlinger, der ejer Franciska Clausens efterladte samling. Bestyrelsen er blevet informeret om det kunstfaglige ansvarsområde som vi arbejder med på Kunstmuseet Brundlund Slot, og vores store interesse i at formidle Franciska Clausens kunst. De blev også gjort bekendt med vores ønske om at få deponeret deres samling på slottet, og i vores nuværende fine samling af nogle af kunstnerens hovedværker. Ligeledes er de blevet informeret om fremtidsplanerne for Kunstmuseet Brundlund Slot, hvortil der både er tale om udvidelsesplaner og ideer til fornyet fokus på Franciska Clausens kunst.

I september måned besluttede bestyrelsen, at samlingen skal deponeres på Kunstmuseet Brundlund Slot og således flyttes fra Trapholt i Kolding til Brundlund Slot i Aabenraa. Bestyrelsen for Fonden Franciska Clausens Samlinger har således sørget for, at Franciska Clausens kunst er kommet hjem til Aabenraa. Det er en beslutning som Museum Sønderjylland bifalder og som også betyder meget for byens borgere og politikere. Med deponering af Franciska Clausens samlinger på Kunstmuseet Brundlund Slot kan vi for alvor dykke ned i hendes kunst og også arbejde med hendes kunst set med internationale perspektiver.

Vi havde også fokus på udvidelsesplanerne for Kunstmuseet Brundlund Slot i 2011 og Aabenraa Kommunes Byråd traf en principbeslutning om at satse på kunstmuseets nye bygning og afsatte 500.000 kr. til en arkitektkonkurrence. Sideløbende med de politiske forhandlinger fandt en gruppe erhvervsfolk 500.000 kr. blandt gavmilde erhvervs-virksomheder i byen, som også skal anvendes til arkitektkonkurrencen. Museum Sønderjyllands bestyrelse afsatte 250.000 kr. til en forundersøgelse, hvis resultater skal danne grundlag for arkitektkonkurrencen. Arbejdet med udvidelsessagen blev derfor for alvor sat i gang i 2011, og dette arbejde vil i de kommende år præge arbejdsplanerne for museets medarbejdere. Forundersøgelsen forventes afsluttet i efteråret 2012 og først derefter kan arkitektkonkurrencen sættes i gang.

I de kommende år vil der være fokus på forskningsprojekter omhandlende sønderjyske kunstnere og fællesprojekter med andre kunstmuseer nord og syd fra grænsen vil også komme til at spille en stor rolle for det faglige arbejde.

Samarbejde med andre institutioner

I 2010 indgik vi et samarbejde med Øregaard Museum i Hellerup om tilrettelæggelse af udstillingen Absolut Avantgarde - Franciska Clausen 1921-1931 og i forbindelse med udstillingen Disappearing into the Past - Astrid Kruse Jensen samarbejdede vi med Stadtmuseum Schleswig i Slesvig, Rønnebæksholm i Næstved og Museet for Fotokunst i Odense.

Kunstmuseet Brundlund Slot gennemførte også i 2011 fælles markedsføring med Kunstforeningen BaneGaarden, Kulturhistorie Aabenraa, Deutsche Zentralbücherei Apenrade og Aabenraa Turistbureau. Vi fortsatte også det gode samarbejde med Slotsmøllen og Byhistorisk Forening. Det tætte samarbejde med Slotsmøllen, knytter sig især til besøgende, der kommer med busselskaber og har brug for kaffe og kage.

Også i 2011 samarbejdede vi med Lokalrådet om udvidelsesplanerne. Dette arbejdet har været undervejs i en årrække.

I forbindelse med tilrettelæggelse af det kommende kunstprojekt i 2012, som vi kalder Litteratur i Aabenraa, samarbejder vi med Aabenraa Bibliotekerne, Det Tyske Bibliotek, Aabenraa Kommune, grundskolerne, 10. Aabenraa, Center for undervisning, projektet Udkant på forkant, Det Tyske Gymnasium, Statsskolen, IBC, UC Syddanmark og Højskolen Østersøen, Aabenraa.

Udlån

I 2011 blev vi enige med vores kollegaer på Kunstmuseet I Tønder om en ny procedure for udlån af kunstværker. Proceduren handler om, at vi i fremtiden skal behandle forespørgsler om udlån af kunstværker i forhold til afdelingernes faglige ansvarsområder, og ikke som tidligere, i forhold til hvor værkerne tidligere har været tilknyttet. Kunstmuseet Brundlund Slot tager sig derfor af udlån af sønderjysk kunst.

I 2011 havde vi udlån til følgende afdelinger i Museum Sønderjylland: ISL, Sønderborg Slot, Kulturhistorie Aabenraa, Sekretariatet samt Statsforvaltning i Aabenraa.

Nyerhvervelser

Læsende dreng

Ludvig Find, Læsende dreng, 1912, olie på lærred.

Franciska Clausens, Baren, 1927, olie på lærred.

Udstillinger

Leif Kath – Uden titel.

25. september 2010 – 23. januar 2011

Retrospektiv udstilling om den sønderjyske kunstner Leif Kaths 40 års virke som kunstner. Der blev vist tegninger, grafik, keramik og malerier. Udstillingen blev i 2010 præmieret af Statens Kunstfond. Til udstillingen blev der udgivet en bog om kunstnerens arbejde gennem hele hans karriere. Bogen indeholder artikler af Vibeke Petersen, Karen M. Olsen, Eva Pohl og Katrine Kampe og er på 136 sider.

Dansk Guldalder 1800–1850 – malerier og tegninger af kunstnere fra Sønderjylland

5. februar – 19. juni 2011.

Udstillingen præsenterede kunstmuseets Guldaldersamling med malerier og tegninger af kunstnere, som alle stammer fra Sønderjylland. Der var præsentationer af blandt andre: C.W. Eckersberg, C.A. Jensen, C.A. Lorentzen og C.A. Gebauer. På udstillingen kunne man se portrætter, landskabsbilleder, studier fra Rom, marinebilleder, historiemalerier og genremalerier.

Absolut Avantgarde – Franciska Clausen 1921 – 1931

25. juni – 23. oktober 2011.

Udstillingen viste værker fra kunstnerens udenlandsperiode, hvor hun spillede en central rolle i 1920'ernes europæiske avantgarde og i speciel grad bidrog til fornyelse af billedkunsten. Udstillingen var tilrettelagt i samarbejde med Øregaard Museum og viste ca. 100 arbejder fra kunstnerens hånd lånt fra danske, svenske og norske kunstmuseer og private samlere.

Udstillingen blev ledsaget af en bog om kunstnerens tidlige periode med tekst af direktør Sidsel Maria Søndergaard og med bidrag af overinspektør Katrine Kampe. Bogen er på dansk og rummer 287 sider.

Astrid Kruse Jensen – Disappearing into the past

5. november 2011 – 29. januar 2012.

En soloudstilling med den sønderjyske billedkunstner, der arbejder med fotografi og installationer. Temaet i denne udstilling handlede om erindringsglimt fra en barndom i Aabenraa og alle værkerne var skabt til udstillingen.

Udstillingen blev ledsaget af et katalog om de omhandlende værker med dansk og tysk tekst af mag. art. Astrid la Cour.

Astrid Kruse Jensen

Disappering into the past 37.

Astrid Kruse Jensen.

Sønderjysk kunst fra samlingen – nyerhvervelser

5. november 2011 – 29. januar 2012.

I vintermånederne blev der vist en mindre udstilling af værker i museets samling skabt af betydningsfulde sønderjyske kunstnere.

Foredrag

Vi planlægger foredragene i samarbejde med Kunstmuseets Venneforening, og i 2011 blev det til følgende program:

I forbindelse med Leif Kaths udstilling tilrettelagde vi en dialog mellem kunstneren og Katrine Kampe – ”Artist Talk” søndag den 16. januar 2011.

Den 30. april foredrag ved Heike Jacobsen om Nye strømninger i tysk kunst.

Den 8. maj Artists Talk ved kunster duoen Tall Blond Ladies.

Foredrag ved Janus Kodal: den 28. august: Franciska Clausen levede og malede i det 20. århundredes store brydningsperiode mellem Første og Anden Verdenskrig. I den tid udviklede litteraturen sig parallelt med billedkunsten, og surrealismen tilbød en forståelsesramme for begge kunstarter. Den åbenråfødte digter Janus Kodal har samlet en buket digte til Franciska. Det er digte, der er blevet til i selvsamme periode som Franciska Clausen var aktiv; digte, der på tværs af kunstarterne reflekterer over de samme strømninger, som optog hende.    

Foredrag ved Katrine Kampe om Franciska Clausens liv og kunst den 8. september.

Musikforedrag om 1920'ernes musik i Franciska Clausens Berlin og Paris ved forfatter Morten Leth Jacobsen den 1. oktober.

Publikationer

Leif Kath – Uden titel

Bogen indeholder artikler danske af Vibeke Petersen, Karen M. Olsen, Eva Pohl og Katrine Kampe og er på 136 sider.

Absolut Avantgarde – Franciska Clausen 1921 – 1931

Tekst af Sidsel Maria Søndergaard med bidrag af Katrine Kampe. Bogen er på dansk og rummer 287 sider.

Astrid Kruse Jensen – Disappering into the past

Tekst af mag. art. Astrid la Cour.

Anden formidling

Kunstmuseet Brundlund Slot har gennem året tilbudt formidling af museets samling og årets særudstillinger. Vi tilrettelægger altid formidlingen på flere forskellige måder, men primært som undervisningsaktiviteter, hvor vi tilbyder lærerkurser og undervisning for skolebørn og unge fra ungdomsuddannelserne. Undervisningen er planlagt til at skulle supplere skolens faglige arbejde indenfor kunst, historie, dansk og billedkunst.

Undervisning foregår både i Billedskolens lokaler og i slottes udstillingssale og har altid udgangspunkt i kunstgenstande, som er aktuelle i udstillingerne.

En del af formidlingen er tilrettelagt som en teoretisk-praktisk formidling bl.a. inspireret af John Dewey - Learning by Doing, og samlet, er vores målsætning at udbrede viden og bevidsthed om kunst i Sønderjylland til alle målgrupper. Vi finder det væsentligt, at formidlingen er relevant også for de små museumsbesøgende. Vores hensigt er, at få kunst til at blive en integreret del af børns hverdag.

Gennem alle årene har vi arbejdet intensivt med at få etableret et velfungerende lærernetværk, og det udbygges løbende med interesserede lærere fra Aabenraa Kommune.

Billedskolen

På Billedskolen tilbydes kunstformidling til børn, hvor børnene får lov til at arbejde praktisk, og hvor læringsprocessen taler både til sanser, følelser og intellekt, så forståelsen for og kærligheden til kunst har mulighed for at blive dyb og varig.

På Billedskolen arbejder personalet med formidling af kunst, og i modsætning til de mange opmærksomheds skabende spotarrangementer for børn med billedkunstneriske indslag, prøver eleverne i Billedskolen kræfter med den lidt mere forpligtende og tilbagevendende undervisning, hvor de skal gennemarbejde og færdiggøre udvalgte produkter.

Billedskolens formidling af kunst er også et tilbud om at møde og opbygge kontakter med andre, der deler interessen for billeder.

Den tætte kontakt til kunstmuseet har den fordel, at eleverne nemt kan møde den professionelle kunst på en direkte og personligt sanset måde.

Billedskolen fungerer som et formidlingstiltag og er en væsentlig del af museets formidling af den sønderjyske kunst.

Der var i 2011 tilmeldt 50 børn, der gik på Billedskolen ugentligt, og de bliver trænet i at analysere og reflektere over kunst fra samtiden og fra tidligere perioder.

Iagttagelse og abstraktion

I januar måned viste museet udstillingen Leif Kath - Uden titel. Til denne udstilling tilrettelagde vi formidlingsprojektet ”Alle tiders Abstraktioner”, som tog udgangspunkt i den hollandske maler Piet Mondrian (1872-1944) og den sønderjyske samtidskunstner Leif Kaths billedkunstneriske rejse mod et stadig mere abstrakt formsprog. Eleverne fik til opgave at iagttage parkens træer og de blev rundvist i Leif Kaths udstilling og deltog bagefter i en workshop i Billedskolens lokaler, hvor de gennemførte øvelser, der gav dem indsigt i det abstrakte billedsprogs historie og oprindelse. Samtidig udstillede 48 elever fra billedskolen små billeder af æbler malet med akryl på trækasser. Eleverne havde plukket æbler i slotsparken, iagttaget dem med øjet og en blyant, og endelig malet en stiliseret abstrakt udgave af æblerne på trækassen. Billedskolens 48 elever udstillede endvidere i et af tårn rummene i stueetagen, hvor 48 blyantstegninger af træer var klemt ind i lodret stående plexiglasrammer sammen med abstraktionerne over mellemrummene. Udstillingen rummede en del tomme rammer til besøgende børn, der inspireret af billedskolens udstilling kunne vælge at udstille deres værker sammen med billedskolens elever.

Børnenes Guldalder

Til udstillingen Dansk Guldalder 1800-1850 - malerier og tegninger af kunstnere fra Sønderjylland blev der tilrettelagt et formidlingsforløb, hvor eleverne arbejdede med tusch, modeltegning og design af hårmode efter inspiration fra C.W Eckersberg. Formidlingen rettede sig til billedskolens elever til kunstskolerne i Sønderjylland, fagskolens elever fra frisørfaget og andre voksne interesserede. 50 Billedskoleelever arbejdede med et af C.W. Eckersbergs værker: Landskab med Strikkende Malkepige. Alle valgte at zoome ind på et sted i værket, som blev forstørret op til et billede: Et træ, en hest, en stråhat, en nederdel, en vogn, malkespande etc. Hver elev valgte et stykke papir malet i en gul tone, og de kunne vælge mellem den varmeste gul over mod citrus og grøngul. Den valgte detalje fra C.W. Eckersbergs billede, Landskab med Strikkende Malkepige, blev tegnet over og tegnet op med en klassisk teknik, pen og sort kinesisk tusch. Til sidst blev børnenes værker indrammet i guldrammer og hængt op i museets butik.

I tårnene udstillede billedskolens elever malerier inspireret af den store Guldalderdigter H.C. Andersen. Historien om Snedronningen blev udgangspunktet for 50 malerier.  Med udgangspunkt i guldalderlitteraturen lærte eleverne at arbejde med en gråtoneskala samt den moderne billedkunsts lag-på-lag-teknik. Det blev til 50 stærke fremstillinger af snedronningen i krydsfeltet mellem guldalder og nutid.

I forbindelse med Guldalderudstillingen gennemførte vi ”Modeltegning på kunstmuseet”, søndag 3. april 12-14 og 14-16. C.W. Eckersberg var optaget af modelstudiet efter levende model og indførte, som den første, studier af kvindelige nøgenmodeller på Kunstakademiet i København. Med modeltegningen ville vi knytte an til C.W. Eckersbergs fokusering på iagttagelsen af den levende model. Workshoppen blev velbesøgt af nuværende og forhenværende elever fra Musik- og Teaterhøjskolen i Toftlund, elever fra BGK, Kunstskolen i Sønderborg, elever fra Aabenraa Statsskole, og folk fra Aabenraa og omegn med interesse for tegning.

Krøller fra Eckersbergs Tid

Fra arrangementet "Krøller på Eckersbergs Tid".

Fredag 13. maj 14-17 lancerede vi for anden gang ”Krøller fra Eckersbergs Tid.” Frisørskolen Hair Academy satte hår på deres modeller inspireret af Guldalderens malerier. Billedskolens elever tegnede de 3 modeller, mens deres hår blev sat. Det var formidling, som rettede sig til eleverne på en fagskole/ungdomsuddannelse, billedskolens elever og til de besøgende på museet. Og der var tale om et formidlingsprojekt, som rettede sig til en hel ny målgruppe.

Cirkler og firkant

I forbindelse med udstillingen Absolut avantgarde - Franciska Clausen 1921-1931 tilrettelagde vi et formidlingsprojekt til Billedskolens elever. Eleverne arbejdede sig ind på Franciska Clausens billedverden med udgangspunkt i hendes værker med cirkler og firkanter. Samtidig fik eleverne oplæst H.C. Andersens eventyr Fyrtøjet, som også gav anledning til at arbejde med cirklen og firkanten. I fortællingen Fyrtøjet er hundenes øjne cirkelformede og kisten de sidder på er firkantet. Resultatet af børnenes eksperimenter blev 50 malerier af hunde i en palet fra Franciska Clausens værk, Grammofonpladen. Malerierne blev udført på genbrugspap og ophængt i museets butik.

Grammofonpladens farveskala med bl.a. blå, orange, sort, hvid og gråtoner inspirerede også arbejdet med et nyt formidlingstiltag til de yngste museumsgæster og deres forældre. Foran museet placerede vi to ens kvadrater af hvidmalet, kraftigt tømmer. Den ene kasse blev en regulær sandkasse med klodser i Grammofonpladens farver, hvori de mindste gæster kunne føle, sanse og smage former og farver. Den anden kasse blev til en kæmpe billedramme med firkanter og cirkler i træ også efter Grammofonpladens farveholdning. I kassen kunne børn og voksne skubbe formerne rundt i billedrammen med en svaber og eksperimentere med komposition af abstrakte billede former.  Kasserne er et udendørs laboratorium for børn og voksne, der kan lege sig til en indsigt i Franciska Clausens form og farveverden.

Barndommens foto

I forbindelse med udstillingen Astrid Kruse Jensen - Disappearing into the Past gennemførte vi et formidlingsprojekt til børn med foto som materiale og erindring som tema. Projektet blev målrettet til børnehavebørn i Aabenraa Kommune. Dette projekt rettede sig til de mindste museumsgæster.

Kunstmuseet Brundlund Slot samarbejdede i 2011 med Aabenraa Museum om projektet Megasjov Museums tur, som var rettet til skoler i Aabenraa Kommune og med arrangørerne bag Den Børnekulturelle rygsæk og Aabenraa Kommune om ovennævnte kunst-formidlingstiltag.

 


 

Nordisk Kunst & Design

Ved OVE MOGENSEN

Kunstmuseet i Tønder fortsatte i 2011 sine bestræbelser på at udbygge sin kunstsamling med værker, der belyser væsentlige strømninger og aspekter af Nordisk Kunst fra det 20. og 21. århundrede.

To absolutte nøglepersoner i denne sammenhæng er billedkunstnerne Per Kirkeby og Svend Wiig Hansen. Begge kunstnere er hovedpersoner i dansk kunst, og begge har et format, der placerer dem som internationale markante eksponenter for centrale sider af Nordisk Kunst.

Museet har gennem en årrække ejet 10 såkaldte tavler, som Per Kirkeby udførte med tanke på placering på Kunstmuseet i Tønder. Ny Carlsbergfondet erhvervede disse tavler og skænkede dem til kunstmuseet i 2002. Tavlerne, der hver måler 122 x 122 cm, kan ses som skitseblade for Kirkeby originale naturmaleri. I forlængelse af disse tavler har det været kunstmuseets store ønske at erhverve et stort Kirkeby maleri, der så at sige omsætter kunstnerens skitser og maleriske anslag i tavlerne til et stort fuldgyldigt maleri. Ny Carlsbergfondet donerede et meget stort beløb i 2011, så Per Kirkeby kunne bestilles til at udføre et særligt maleri til kunstmuseet. Resultatet blev et enestående maleri ’Ludvigsbakke’, der måler 300 x 455 cm. Maleriet er et hovedværk i museet samling, og sammen med de 10 tavler er Per Kirkeby på unik vis repræsenteret på kunstmuseet.

Ligeledes med Ny Carlsbergfondets generøse støtte blev skulpturen ’Mennesket-det ensomme dyr’ fra 1995 udført af Svend Wiig Hansen støbt i bronze i 2011 og skænket til kunstmuseet. Wiig Hansens kunstneriske univers stærkt forankret i menneskets eksistentielle situation er en væsentlig nøgle til forståelse af det særlige ved Nordisk kunst.

Wiig Hansen var i mange år tilknyttet nordens måske væsentligste skulpturgalleri Veksølund. Lederen af Veksølund Jørgen Hansen opbyggede i gennem årene en stor samling af Wiig Hansen værker baseret på gaver fra Wiig Hansen. Jørgen Hansen døde i 2010, forinden havde han testamenteret hele sin Wiig Hansen samling til Kunstmuseet i Tønder. Samlingen befinder sig nu på museet og omfatter et halvt hundrede værker indenfor maleri, skulptur, tegning, akvarel og grafik. Med denne gave kan kunstmuseet nu belyse alle sider af en af nordens vigtigste billedkunstnere. Som et væsentligt supplement til denne Wiig Hansen samling deponerede Ny Carlsberg Glyptotek 15 mindre bronzeskulpturer og et stort antal tegninger af Wiig Hansen på museet i 2011.

På Veksølund havde Jørgen Hansen indrettet et lokale, hvor en lang række af Danmarks førende billedhuggere udstillede små skulpturskitser udført i ler, papir, træ m.m. Disse skitser var alle forlæg for storskulpturer, hvoraf mange er blevet realiseret og opstillet i det offentlige rum. Hele denne Veksølundsamling omfattende flere hundrede skitser og modeller skænkede Jørgen Hansen ligeledes til kunstmuseet. Samlingen tæller bl.a. billedhuggere som Jørgen Haugen Sørensen, Ole Christensen, Bjørn Nørgaard, Ejler Bille, Bent Sørensen og Erik Heide.

Fremhæves skal endvidere en række papirarbejder af den danske installationskunstner Thorbjørn Lausten, som kunstmuseet erhvervede i 2011. Fra tidligere ejer museet to installationer af Lausten, dels ’Interval’ fra 1980 og dels ’Drivhus’ fra 1994/95. Erhvervelsen af papirarbejderne bidrager til forståelsen og uddybelsen af det særlige teknisk/videnskabeligt funderede kunstneriske univers Laustens installationer formidler.

Bore, Pi og Hüüw

"Strude".

Trine Søndergaard.

Den danske fotograf Trine Søndergaard vakte opsigt på en udstilling på Glyptoteket i København med sin udstilling ’Strude’. Udstillingen bestod af følsomme næroptagelser af unge kvinder iført folkedragter fra Fanø. Fotografierne fokuserede især på kvindernes hovedbeklædning, den såkaldte strude. Udover at fotografierne dokumenterede de mangeartede hovedbeklædninger rummede fotografierne en forunderlig ophævelse tid og stedbundenhed, således at fotografierne fra at være en kulturhistorisk dokumentation blev til en kunstnerisk manifestation. Kunstmuseet erhvervede to af disse fotos til sin fotosamling.

Udstillinger

Kunstmuseet i Tønder arrangerede i 2011 fire udstillinger, der alle lå indenfor museets nordiske ansvarsområde.

I perioden 29. januar til 22. maj vistes udstillingen ’Black and Black again’, der omfattede malerier fra perioden 1987-2010 af den engelske billedkunstner Ian McKeever. Farven sort var gennemgående i udstillingens værker. Om end kunstneren for størsteparten af sit maleris vedkommende beskæftiger sig med lyset i maleriet, er de sorte malerier en uomgængelig del af hans maleriske værk. Værkerne er undersøgelser af maleriets formelle og metafysiske kvaliteter og er en afgørende drivkraft i Ian McKeevers kunst. Farven sort er for ham en grundlæggende farve, der samtidigt kan ses som oprindelsen til hans maleri. McKeever er repræsenteret i Danmark på Louisiana og Kunstmuseet i Tønder. Hans internationale position har selvsagt afstedkommet en lang række udstillinger på kunstmuseer verden over. McKeevers maleri er trods hans britiske ophav nært beslægtet med en nordisk malertradition.

I tiden 11. juni til 2. oktober viste kunstmuseet sin hidtil største udstilling ’Painting out of Time’, en retrospektiv udstilling med maleri af Kehnet Nielsen. Kunstmuseet betragter Kehnet Nielsen som en ubestridt del af grundstammen i museets nordisk orienterede ansvarsområde. Kehnet Nielsen var en af de akademielever, der i 1982 fik en udstilling på Tranegården i København og med inspiration fra tyske og italienske samtidskunstnere indførte det vilde og frie figurmaleri i Danmark. Kehnet Nielsen forlod dog hurtigt denne postmoderne ekspressivitet til fordel for et eftertænksomt og tyst maleri, der søger at forene tiden med rummet i en poetisk dimension. I perioder fremstår hans maleri abstrakt, andre gange er det figurationer eller malede ord, der er toneangivende elementer. Fremkomsten af dette sanselige og taktile maleri er sådan de fleste kender Nielsens maleri, og udstillingen dokumenterede dette fyldigt gennem omkring 80 værker, hvor af mange var i gigantiske formater. Udstillingen fik meget stor mediebevågenhed og samlede et stort interesseret publikum. 

Kehnet Nielsen

Selvportræt.

Kehnet Nielsen, 2007.

Fra 2. juli til 11. september viste museet en fotoudstilling ’Strude’ med fotografier af Trine Søndergaard. I en lang række fotos koncentrerede kunstneren sig om portrættering af Fanø-kvinder i deres egnsdragter, herunder struden, der er egnsdragtens hovedbeklædning, som var en vigtig beskyttelse mod vejr og vind, eksempelvis under arbejdet i høsten. Fotografierne balancerede mellem nutid og fortid, drøm og virkelighed og åbnede op for et forunderligt univers.

2011 sluttede fra den 29. oktober med en skulpturudstilling af den finske billedhugger Tommi Toija. Han var i flere år assistent for Finlands mest betydelige billedhugger Kain Tapper, af hvem kunstmuseet ejer flere hovedværker. Toija har en fremtrædende plads i finsk samtidskunst og er bl.a. repræsenteret på KIASMA, Museum of Contemporary Art i Helsinki. Hans skulpturelle univers tager sit udgangspunkt i skulpturen ’Lille kujon’ fra 2003. Skulpturen er en 32 cm høj menneskefigur i bemalet ler. Dette lille væsen har han modelleret i talrige varianter og gjort til centrum for sin kunst. De fremstilles som glade, sure, angste, eftertænksomme, sovende, drømmende, drillende, anarkistiske etc. hele det menneskelige følelsesregister. De er alle udtrykt iblandet en vis komik og påkalder sig beskuerens medfølelse og identifikation.

Tommi Toia

Allene imod alle.

Tommi Toija, 2007.

Udstillingen var en stor succes især blandt børn og unge og var ekstraordinært præsenteret. Alle figurerne stod direkte placeret på gulvet i kustmuseets højloftede Hal I. Hver figur var belyst med spotlys, så de små skabninger så at sige fik et scenegulv at udfolde deres tragi-komiske skæbne på. 

Udstillinger udland

Museumsinspektør Anne Blond arrangerede en udstilling med dansk kunst fra kunstmuseets egne samlinger. Udstillingen vistes på kunstmuseet i Rauma i Finland i sommeren 2011. 

Udgivelser

Jul, Ole: Naturens og arkitekturens symbiose. Ledemotiver i Alvar Aaltos arkitektur, Kunstmuseet i Tønder 2011.

Mogensen, Ove (red): Ian McKeever Black and Black again… Malerier 1987-2010, Kunstmuseet I Tønder 2011.

Mogensen, Ove (red.): Painting out of Time Kehnet Nielsen 1980-2011, Kunstmuseet i Tønder 2011.

Artikler

Blond, Anne & Inger Lauridsen: Herrnhutternes Christiansfeld-en sansevandring. I: Indvandring til alle tider. Årbog for Museum Sønderjylland 2011, side 96-111.

Blond, Anne: Istedløven tur-retur. I: Sønderjysk Månedsskrift 6•2011, side 203-209.

Blond, Anne: Den poetiske dimension – udviklingen i Kehnet Nielsens maleri. I: Painting out of Time, Kunstmuseet i Tønder 2011, side 25-38.

Blond, Anne: Sansning og varighed i kunsten – tid, sted og erindring hos maleren Kehnet Nielsen. I: På sporet af den tabte tid – tid, sted og hjemstavn i det moderne samfund, ISL Lokalhistorie 2011.

Udlån fra kunstsamlingen

Kunstmuseet har udlånt til en række kunstmuseer i ind- og udland:

Øregaard Museum

Franciska Clausen: "Fisken"

21.01.2011 - 20.05.2011

J.F.Willumsen Museet

Viera Collaro: "The Wheel"

27.05.2011 - 04.09.2011

Museum der Westküste

Vilhelm Hammershøi: "Læsende kvinde i stue"

29.05.2011 - 20.01.2012

Museum der Westküste

Emil Nolde: "Figurer og blomster"

29.05.2011 - 20.01.2012

Faaborg Kunstmuseum

Ulrik Møller: "Havstykke med bundgarnspæle"

18.06.2011 - 18.09.2011

Kastrupgårdsamlingen

Svend Wiig Hansen: "Sort sol i december"

30.06.2011 - 25.09.2011

Nordatlantens Brygge

Bodil Kaalund: "Kulturmøde i Grønland"

15.08.2011 - 01.11.2011

HNOSS, Göteborg

Karen Ihle & Jens Eliasen: "Lamelring"

09.09.2011 - 01.08.2012

HNOSS, Göteborg

Karen Ihle & Jens Eliasen: "Båndring"

09.09.2011 - 01.08.2012

Kunstmuseet Fuglsang

Oluf Høst: "Vinternat i en have"

26.09.2011 - 04.03.2012

Esbjerg Kunstmuseum

Lauritz Tuxen: "Skagens Gren"

01.10.2011 - 08.01.2012

Uddannelse

Museumsinspektør Anne Blond blev i juni 2011 Master (MD) i design, Center for Dansk Designforskning, Kunstakademiets Arkitektskole, København med opgaven "Designnation Finland – design som nation brand".

Orla Madsen        



pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·