logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Om museet
Protektor
Vedtægter
Organisation
Museets mission, vision værdigrundlag og mål
Arbejdsplaner
Fakturering
Årsberetninger
Ledige stillinger
Museets historie
Museets logoer
 
 
 
 

Årsberetning - 2006

Årsberetning - 2007

Årsberetning - 2008

Årsberetning - 2009

ÅRSBERETNING - 2010

 

Årsberetning - 2011

Årsberetning - 2012

Årsberetning - 2013

Årsberetning - 2014

Årsberetning - 2015

 


 

Med graveske gennem Sønderjylland

125-års jubilæumsbog for Arkæologi Haderslev og Museumsårbog 2012.

 

"Med graveske gennem Sønderjylland"


 

Flyer Jubilæum

"Flyer" udgivet i forbindelse med Arkæologi Haderslevs 125-års jubilæum og deres 52 fortællinger fra oldtiden.

Fortællingerne plus flere til - under navnet "Oldtidsglimt" - kan ses HER ...


 

Smag på Sønderjylland

Kulturhistorisk kogebog skevet af museumsinspektør Inge Adriansen, Sønderborg Slot.

"Smag på Sønderjylland"


 

Hans, stolen og verden

Børnebog skrevet af Anne Blond og Birgitte Haahr Lund og udgivet af Kunstmuseet i Tønder.

Er oversat til engelsk, tysk og japansk!

"Hans, stolen og verden"


 

Mysteriet på Slottet

Julekalenderkrini af Kim Holm udgivet af Sønderborg Slot.

"Mysteriet på Slottet".


 
 
 
 
 

      årsberetninger      

Bookmark and Share


 
 
 

Naturhistorie og palæontologi

Arkæologi

Sønderjyllands Historie

Sønderjyllands

Kunsthåndværk og Kunstindustri

Sønderjyllands Erhvervshistorie

 

Sønderjysk Kunst

Nordisk Kunst og design

 


 

Dyrene fra Siriuspasset

Særudstilling på Naturhistorie og Palæontologi.

Dyrene fra Sirius Passet


 

DM i kniv

Arrangement på Slesvigske Vognsamling.

Danmarksmesterskab i knivmageri


 

Sønderjyder fortæller søfartshistorier

Særudstilling på Kulturhistorie Aabenraa.

Sønderjyder fortæller søfartshistorier


 

Egnsspil på Cathrinesminde Teglværk

Arrangement på Cathrinesminde Teglværk.

Et egnsspil om Danfoss


 

Keramiker Jim Olsen

Arrangement på Ehlers Lertøjssamling.

Besøg af keramiker Jim Olsen


 

Observatøren

Særudstilling på Kunstmuseet Brundlund Slot.

Observatøren

Nina Maria Klevian


 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Museum Sønderjylland

Årsberetning 2012

 

Indledning

2012 har på det driftsmæssige område fortsat været præget af en stram budgetstyring og på det faglige område planlægning og udarbejdelse af en lang række større og mindre projekter, som nævnes mere indgående nedenfor i  de enkelte fagområdelederes beretninger

En del af projekterne har været så store, at de er blevet behandlet i bestyrelsen, der igen i 2012 afholdt  fire møder. Det gælder bl.a. et omfattende kulturturisme- og  formidlingsprojekt  om Første Verdenskrig i Sønderjylland bl.a. med forslag til restaurering af udbygning den eneste endnu stående tyske flyhangar fra perioden i Soldaterskoven ved Tønder, udbygning af Kunstmuseet på Brundlund Slot, planlægning af det nye Fællesmagasin, som blev midlertidigt sat på stand by i 2008 og flere andre større og mindre projekter. Alle disse tiltag koster både i etablering og drift penge, som vi ikke umiddelbart har i museets kasse. Derfor besluttede bestyrelsen, at der skal udarbejdes en strategi- og udviklingsplan for Museum Sønderjylland for perioden 2014-18. Planen forventes godkendt i bestyrelsen ultimo 2013.

Som en naturlig del af opfølgningen på den nye organisation, der blev godkendt med virkning fra 2011, er der fortsat arbejdet målbevidst på at skabe synlig ledelse, fælles information, fælles identitet og samtidig plads til faglig forskellighed på tværs af fagområdernes geografiske spredning i hele landsdelen - et arbejde der - synes vi -  generelt er lykkedes indenfor rammerne af Museum Sønderjylland.

Museet kan med tilfredshed se tilbage på, at der i 2012 er åbnet nye permanente udstillinger i flere afdelinger - i visse tilfælde efter en forudgående bygningsrenovering, og at der har været en betydelig fremgang i besøgstallene - uagtet,  at billetpriserne er forhøjet. Desuden er der også i 2012 publiceret en lang række forskningsprojekter, bøger og artikler, og der er flere på vej i 2013 i forbindelse med bl.a. flere længerevarende forskningsprojekter og ph.d. projekter.

I forhold til den mere eller mindre lovpligtige del af arbejdet med natur- kultur- og kunstarven i Sønderjylland er indsatsen forstærket, og det gode og tillidsfulde forhold til museets fire tilskudskommuner er udbygget. I forhold til Kolding kommune er det en optimal beslutning for museet, at det arkæologiske ansvarsområde fortsat er forankret i museets arkæologiske afdeling.

De enkelte fagområders aktiviteter, udstillinger m.v. har fået god og positiv modtagelse såvel i pressen som blandt publikum, og samarbejdet med andre museer og universiteter i både ind og udland er fortsat udbygget. Museet deler for de fleste afdelingers vedkommende ansvarsområde med museer i Sydslesvig, og det grænseoverskridende samarbejde er derfor også i 2012 styrket yderligere - både ved konkrete projekter, men også via et godt kollegialt samarbejde.

Endelig var hele Museum Sønderjylland stærkt involveret i udviklingen af Sønderborg som europæisk Kulturhovedstad 2017.  Som alle ved, blev det Aarhus, der løb med titlen, men det rører ikke ved, at projektet affødte mange gode ideer og planer til Museum Sønderjyllands næste arbejdsplan 2014-18, bl.a. Første Verdenskrig, Hertugdømmerne og Dansk Vestindien, og samarbejdet med andre europæiske grænselande og mindretal, på arkæologiske projekter omkring anglerne, Danevirke osv. For museet er 2017 derfor fortsat et "hurraord".

Der var som nævnt indledningsvis også fokus på udvidelsesplanerne for Kunstmuseet Brundlund Slot i 2012, hvor arbejdet med en forundersøgelse af mulige byggefelter omkring slottet blev indledt. Dette arbejde strækker sig ind i det næste år også, da det kræver myndighedsbehandlinger, arkæologiske og geotekniske undersøgelser, såvel som historiske undersøgelser - og mulighederne for at skaffe ekstern finansiering skal selvfølgelig også undersøges.

Nogle økonomiske hovedtal

Omsætningen i museet var knap så høj i 2012 som i 2011. Det skyldes især, at de meget store arkæologiske undersøgelser, der prægede de sidste par år, blev afsluttet, og de fleste af arkæologerne kunne gå i gang med at få skrevet beretningerne for de virkelig mange undersøgelser museet har lavet de senere år.

Aktiviteterne i de enkelte fagområder vil blive berørt af overinspektørerne nedenfor, så de skal ikke gentages her, blot nævnes, at museet fra både private og offentlige fonde, via det arkæologiske arbejde og entreindtægter og salg i butikkerne "tjener" næste lige så meget som statstilskuddet og godt 12 mill. kr. mere end tilskuddene fra de fire sønderjyske kommuner. Museet har ca. 190 ansatte hvoraf en stor del af aflønnes af disse midler, så uden dem, ville museet ikke kunne opretholde det høje aktivitetsniveau.

 

 Indtægter

 2012 (inkl.

 Historiecenter

 og Dybbøl

 Mølle)

 2011 (inkl.

 Historiecenter

 og Dybbøl

 Mølle)

 2010 (inkl.

 Historiecenter

 og Dybbøl

 Mølle)

§15 og 16 tilskud fra staten (m.v.)

    33.554.818

    32.929.575

    34.764.466

Indtægter fra de fire sønderjyske kommuner inkl. anlægstilskud

    18.712.402

    16.480.442

    16.433.708

Tilskud fra EU og Region Syddanmark          499.000         912.270   

 I alt

    52.766.220

    50.322.287

    51.198.174

Indtægter fra arkæologi, fonde, projekter, salg og entré.

    30.394.538

    40.719.200

    31.654.418

Omsætning Dybbøl Komplekset

      6.657.256

      7.908.541

      6.286.680

 I alt

    89.818.014

    98.950.028

    89.139.272

 

Besøgsstatistik

Antallet af besøgende i Museum Sønderjyllands enkelte afdelinger i 2012 fremgår af nedenstående oversigt.

 

 Afdelinger

 Gæster

  2012

 Gæster

  2011

 Gæster

  2010

 Gæster

  2009

 Gæster

  2008

Sønderborg Slot

52.903

  52.317

  55.159

  56.974

  56.705

Cathrinesminde Teglværk

24.101

  20.283

  20.196

  26.285

  11.152

Augustenborg Slot

1.118

       528

       570

       710

           -

Historiecenter Dybbøl Banke

53.348

  50.663

4  4.331

  46.385

  41.176

Dybbøl Mølle

20.261

  18.858

  17.980

  12.835

  19.893

Kulturhistorie / Kunst Tønder

31.853

  27.227

  30.186

  30.121

  27.665

Højer Mølle

8.341

    7.399

    7.887

    8.559

    9.085

Drøhses Hus

3.363

    3.243

    4.179

    2.043

    2.872

Arkæologi Haderslev

8.317

    8.356

  10.055

    8.645

    8.945

Slesvigske Vognsamling

3.410

    2.636

    3.739

    2.978

    4.289

Ehlers Lertøjsamling / Bymuseet i Haderslev

6.205

    5.855

    5.906

    6.311

    6.909

Kulturhistorie Aabenraa

5.304

    5.244

    5.592

    5.326

    7.428

Jacob Michelsens Gård

2.093

    2.227

    1.516

    2.441

           -

Kunstmuseet Brundlund Slot

13.538

  15.120

  17.022

  15.026

  20.669

Naturhistorie og Palæontologi

7.725

    6.347

    8.235

    7.243

    6.467

Udstillingen i Hjemsted Oldtidspark

10.227

  10.948

  10.400

  12.881

  12.882

Oldemorstoft

4.137

    4.018

    4.156

    3.857

    3.583

Udstillingen i Skærbæk

806

       895

       947

    1.212

       721

 I alt

257.050

242.164

248.056

249.832

240.441

Antal gæster ved foredrag og rundvisninger (uden for museets fysiske rammer)

26.420

  16.771

  15.215

  12.354

  14.921

 

Igen i 2012 lagde museets medarbejdere en kæmpe indsats i museets tjeneste. Det er samlingerne - både indenfor og udenfor museernes mure - og medarbejderne, der bærer institutionen.

Rammerne for museumsdriften udgøres af økonomien og de arbejdsforhold og den arbejdsro, der gives medarbejderne. Bestyrelsen har som museets øverste ledelse det afgørende ansvar for disse rammer. Derfor skal der også lyde en varm tak til bestyrelsen for tillid, støtte og opbakning på mange forskellige måder i 2012.

Ligeledes skal der lyde en stor tak til de fonde, virksomheder og private, der har støttet os med rundhåndede pengegaver også i 2012. Uden støtten herfra ville museet ikke kunne eksistere i sin nuværende form.

En tak skal også lyde til de gæster og andre brugere, som har besøgt eller på anden måde udnyttet vores tilbud i 2012, og det samme gælder de fire sønderjyske kommuner, staten og regionen for økonomisk støtte og i øvrigt på alle områder glimrende samarbejde i det år, der er gået.

Sidst men ikke mindst skal der også lyde en varm tak til alle medarbejderne og museets mange frivillige for aldrig svigtende engagement.

 

Naturhistorie, palæontologi og konservering

ved Mette Steeman

Naturhistorie og Palæontologi

Ved årets første særudstilling blev tiden skruet ca. 520 millioner år tilbage. Så gamle er de ældste kendte dyrefossiler. Fossiler og modeller af dyr, som mest minder om fantasidyr blandet med meget basale, men velkendte dyregrupper blev udstillet i særudstillingen "Dyrene fra Siriuspasset".

Halkiera

Halkieria.

Dyrene levede dengang i et subtropisk til tropisk hav, men på grund af kontinenternes drift findes fossilerne i dag langt mod Nord, i Sirius Passet på Grønland. Udstillingen blev åbnet af ph.d. studerende Emma Hammarlund, som var med på ekspedition til Sirius Passet i 2011. Hun fortalte om lokaliteten og om den nyeste forskning i datidens miljø. Særudstillingen var også omdrejningspunktet for de aktiviteter, vi holdt i vinterferien og efterårsferien.

Museum Sønderjyllands Børneklub HiKuNa blev hos os startet op i januar, lidt tættere på nutiden, med et arrangement i Gram Lergrav med jagt på de 10 millioner år gamle havdyr fra Gram Havet.

Umiddelbart før sommerferien havde vi fornøjelsen af at indvie vores udsigts- og formidlingspavillon tæt på kanten af Gram Lergrav.

Udsigts- og informationspavillon

Udsigts- og informationspavillon.

Der er en fantastisk udsigt ud over Lergraven og profilet, hvor fossilerne findes. Her kan besøgende søge læ og skygge og samtidig følge med i aktiviteterne i lergraven.  Der er også mulighed for at læse om leret og Lergravens historie, om fossilerne fundet i leret og om naturen i området. Opførelsen af pavillonen er støttet af LAG-Haderslev og I.P. Nielsen Fonden.

Vi fik i årets løb tilsagn fra Haderslev Kommunes Landdistriktspulje til udvikling af en introduktionsfilm til fossiljagten i Lergraven, som forventes klar i 2013. Der blev desuden bevilget midler fra Kulturstyrelsen, Statens Naturhistoriske Museum og Museum Sønderjyllands forskningspulje til at få oprettet en ph.d.-stilling til beskrivelse af en af næbhvalerne fra Gram Havet. Dette projekt kan ligeledes påbegyndes i 2013.

Årets mest bemærkelsesværdige fund var skallen af en blæksprutte.

Blæksprutte

Skal af 10 millioner år gammel blæksprutte.

Der er ikke tidligere fundet sikre beviser for tilstedeværelsen af denne dyregruppe, selv om vi har formodet, at de var der. Her er nemlig fundet næbhvaler, og nulevende næbhvalers føde består primært af netop blæksprutter.

Vi var repræsenteret ved Forskningens Døgn, Geologiens Dag og ikke mindst Naturvidenskabsfestivalen, hvor ca. 350 elever lagde vejen forbi lergraven. Derudover besøgte 1.100 elever UC syd’s arrangement i Haderslev i forbindelse med festivalen, hvor vi også deltog.

I årets løb blev der afholdt Svampetur, Vinterskovtur og Morgenfugletur i samarbejde med Naturstyrelsen, Foreningen Norden, DOF og Museumsforeningen. Museumsforeningen afsluttede i november årets arrangementer med et to-dages adventsmarked. Det blev også museumsforeningens sidste adventsmarked, og dermed afslutning på en lang tradition, da foreningen påtænker at starte et nyt og anderledes marked op i femtiden.

2012 blev også året hvor afdelingen kom på Facebook. Her kan man løbende følge med i, hvad der sker på afdelingen.

Konserveringen

Indenfor konserveringsområdet har tekstilopgaver været de væsentligste ting indenfor nyere tid. Det drejer sig bl.a. om en messehagel fra Arkæologi Haderslev, en dåbskjole og en gobelin (privatopgaver) og et djunke prøvesegl fra Kulturhistorie Aabenraa. Desuden har der været arbejdet med fliser fra Kulturhistorie Tønder og brødafstøbninger til Højer Mølle til en ny permanent udstilling her. Herudover har der været en del magasintilsynsopgaver og opmålinger, som forberedelse på et nyt fællesmagasin. Desuden er personalet blevet efteruddannet indenfor katastrofeberedskab, glasrestaurering, porcelænsrestaurering og dragtsyningsteknikker.

Lotte Meienburg har fået rengjort og pakket uanede mængder af nyere tids genstande fra Arkæologi Haderslev, så de nu har gode opbevaringsforhold. Indenfor arkæologien er der konserveret genstande fra udgravningerne: Kamp Syd, Røddingvej, Kragelund, Skovsminde, Bramdrup, Adelvej, Ræveskov Starup, Uldal Nord, Bremerhus og  Jellinghave. Der ud over er der konserveret enkeltgenstande fra tidligere prøveudgravninger og oldtidsgenstande fra Ketting som efterfølgende er monteret på Haderslev Museum.

Årets indkomne fund til konservering har hovedsageligt været fra gasudgravningen.

Kopibusten af Skrydstruppigen fra ældre bronzealder har fået ny paryk. I samarbejde med Merete Essenbæk HAM, en parykmager og en lokal frisør blev Skrydstuppigens frisure rekonstrueret, og det lykkedes at få fremskaffet en paryk med langt nok hår og få sat den noget komplicerede håropsætning.

Der er påbegyndt en tilstandsgennemgang og ompakning af alle metalgenstande på Arkæologi Haderslev. Samtidig flyttes genstandene til et klima som har en relativ luftfugtighed, der er passende for metal.

Cand.scient.cons. Anders Henk har været ansat i tre måneder til rekvireret arbejde. Anders har hovedsageligt arbejdet med konservering af genstande fra gasudgravningerne.

Indenfor naturhistorie har der været arbejdet på den fossile næbhval fra 2007, samt en fossil blæksprutte. I forbindelse med særudstillinger er der arbejdet med fossiler fra udstillingen "Fossilerne fra Sirius Passet", samt at få Geologisk Museums dinosaurudstilling med 34 fossiler, afstøbninger og rekonstruktioner klar til særudstilling med åbning i 2013.

Udlånte sælfossiler fra Gram Formationen til Washington skulle hjem med tilhørende papirarbejde, dokumentation, udredning af mangler og begyndende konservering.

Der har været arbejdet med magasinoprydning, magasin i hal og palæontologisk magasin, herunder aflevering af kulturhistoriske tekstil- og sølvgenstande til Kulturhistorie Tønder.

Afdelingen har assisteret Statens Naturhistoriske Museum, Geologisk Museum med at pakke og hente vandskadede fossiler fra Gram Formationen. De opbevares og moniteres i kontrolleret klima for at bremse nedbrydning indtil de skal konserveres.

Vi hjalp Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg med at skelettere kraniet af en vågehval.

Af efteruddannelse kan nævnes KEP-kursus: Conservation of fossils and minerals: Pyrite oxidation (arrangør), KEP symposiet Katastrofeberedskab for museer og museumsgenstande (medkoordinator), NKF-DK generalforsamling, temadag om mikroorganismer og skimmelsvampe i museumssamlinger, samt møder i Samlingsnetværket om samlingsberedskab, KEP bestyrelsesmøder samt Netværk for Geologiske Konservatorer.

 

Sønderjyllands Arkæologi

ved LENNART S. MADSEN

Museum Sønderjyllands arkæologiske afdeling kunne i 2012 fejre sin 125 års fødselsdag. Museet blev stiftet i 1887 som Museum des Kreises Hadersleben. I 1920 skiftede det navn til Haderslev Amts Museum og i 1970 til Haderslev Museum. Det var navnet frem til 31. december 2005, hvor museet indgik som den arkæologiske afdeling af Museum Sønderjylland under det knap så mundrette navn Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev.

Festlighederne i anledningen af jubilæet kom naturligvis til at fylde en del og vil blive omtalt nedenfor. Men der blev naturligvis også arbejdet med den almindelige arkæologiske virksomhed. Det foregik dog på et noget nedsat blus i forhold til tidligere år. Hvor 2011 på grund af udgravningerne på naturgastraceet blev et af de travleste år museet har haft, så var der anderledes stille på udgravningsfronten i 2012. Det betød til gengæld, at der blev bedre tid til at få udarbejdet mange af de beretninger, der ikke havde været tid til i de foregående travle år.

I 2012 udførte afdelingen 55 (2011: 45) prøvegravninger og 26 (2011: 59) udgravninger. Disse tal dækker over undersøgelser, der havde en varighed fra en enkelt dag til flere måneder. Til tallet skal som sædvanlig lægges omtrent 20 egenfinansierede prøvegravninger, typisk staldbygninger og lignende på under 5.000 m², der normalt har en varighed af en dag. Disse prøvegravninger betales af museets egen kasse. Sammenligner man med tidligere år, så er tallet for de egentlige arkæologiske undersøgelser sunket gevaldigt. Der blev, på trods af at antallet af prøvegravninger snarere steg, simpelthen ikke gennemført ligeså mange byggemodninger mv. i 2012 som der gjorde i 2011. Krisen er stadig mærkbar.

Afdelingen udfører de arkæologiske undersøgelser i henhold til museumslovens kapitel 8 i de fire sønderjyske kommuner, samt - på vegne af Museet på Koldinghus - i Kolding kommune. For at kunne udføre de mange prøvegravninger og egentlige udgravninger var der som tidligere år et stort antal ansatte i den arkæologiske afdeling. Men det dalende antal arkæologiske undersøgelser satte naturligvis et vist præg på medarbejderstabens størrelse. I løbet af året var afdelingen således nødsaget til at tage afsked med en række dygtige medarbejdere, som det desværre ikke er mulig at fastholde, når den indtægtsdækkede virksomhed bliver mindre.

Som det har været tilfældet siden 2002, udførte afdelingen også i 2012 de arkæologiske undersøgelser i Kolding kommune på vegne af Museet på Koldinghus. De to museer kan således fejre 10-års jubilæum for ordningen og det gode samarbejde mellem de to institutioner. Det var en situation, der blev udfordret af Kulturstyrelsen i 2012, idet styrelsen på baggrund af en international evaluering af styrker og svagheder ved den arkæologiske virksomhed i Danmark, havde forlangt, at der skulle etableres færre og større arkæologiske enheder over hele landet. Det betød, at alle museer i Danmark, der har et arkæologisk ansvarsområde, skulle melde ind til Kulturstyrelsen, hvilke områder man ønskede at varetage i fremtiden, dvs. efter 1. januar 2014. Museet i Haderslev meddelte, efter et intenst forløb med udarbejdelse af lange redegørelser om egen fortræffelighed m.m., naturligvis styrelsen, at vi ønskede at fortsætte med at udføre den arkæologiske virksomhed i de fire sønderjyske kommuner, som vi havde gjort det i årtier. Desuden erklærede vi os interesserede i og villige til at fortsætte med at udføre samme arbejde i Kolding kommune, naturligvis i samarbejde med Museet på Koldinghus. Museets indstilling skulle være hos Kulturstyrelsen senest 1. oktober, og vort gode samarbejde i de forløbne 10 år betød heldigvis også, at Museet på Koldinghus i deres indstilling pegede på Museum Sønderjylland. Stor var spændingen derfor på de to museer i december, da Kulturstyrelsen ville melde deres indstilling ud til landets museer. Den blev så trukket noget, men det kan godt røbes her, at i foråret 2013 fik vi og Koldinghus besked på, at vort samarbejde var godkendt. Det indebærer, at det fra 2014 skal udvides til også at omfatte forskning og formidling.

Udgravninger/indsamling

Årets udgravninger har som sædvanlig givet en lang række spændende resultater også selv om antallet var markant færre end året før. Men her følger traditionen tro en kort gennemgang af nogle af årets vigtigste resultater, nogenlunde fordelt på tidsperioder.

Stenalder: Museet havde i 2011 det store held at kunne undersøge adskillige spændende stenalderbopladser og en enkelt grav plads. Samme held tilsmilede ikke afdelingen i 2012, hvor det kun blev til ganske få stenalderfund. Et af de væsentligste er nok den lille bebyggelse på fire huse, der dukkede op i forbindelse med gravningen af et af Årets Fund 2012, Møsvrå Høje nord for Kolding. I forbindelse hermed fandtes et af de i Syd- og Sønderjylland meget sjældne klokkebægre fra perioden omkring 2500 f.Kr.

KlokkebægerKlokkebægeret set fra siden. I stolpehullet var bægeret kollapset og keramikskårne lå i en samlet flad klump. Stort set alle skårne har efterfølgende kunne limes sammen. Keramikken er meget skrøbelig og flere mindre skår er smuldret væk.

Foto: Jørgen Andersen.

Der kan læses mere om Møsvrå-udgravningen HER ...

Bronzealderen fylder atter mindst i fundgennemgangen. Kun et område med en række såkaldte rammehuse fra yngre bronzealder ved Vollerup vest for Bolderslev gør sig her bemærkede. Det er ikke mange bygninger fra yngre bronzealder vi endnu kender fra Sønderjylland, så et hvert nyt fundsted er kærkomment.

Men en af de ti udgravninger fra 2012 (de meste foregik dog i 2010 og 11), der kom med på Kulturstyrelsens liste over de ti mest interessante udgravninger i 2012 tog udgangspunkt i fire overpløjede gravhøje fra ældre bronzealder (1800-1000 f. Kr.), der lå i vejen for en grusindvinding ved Møsvrå nord for Kolding. Det var dog ikke gravhøjene, der var meget nedslidte, der var det bemærkelsesværdige, men derimod 55 urnegrave fra førromersk jernalder (ca. 500-1 f. Kr). I denne periode har man rundt om gravhøjene fra bronzealderen nedsat urner, som til dels blev markeret med små gravhøje og ringgrøfter. I alt 12 af urnerne var dækket af små gravhøje. Det er første gang, man finder en tuegravplads på den fede østjyske moræneler. I bunden af den ene urne var et soltegn. Det viser, at man stadig på denne tid dyrkede solen ligesom man gjorde det i bronzealderen.

Jernalderen, og specielt perioderne førromersk jernalder, ældre og yngre romersk jernalder, samt ældre germansk jernalder (dvs. perioden fra 500 f.Kr. til 500 e.Kr.) er de perioder, hvorfra de fleste fund stammer - også i 2012.

Ældst er en bebyggelse fra den ældste del af førromersk jernalder, benævnt Langholtgård III, beliggende i den store Synergipark, som Kolding kommune er i gang med byggemodningen af. Indenfor udgravningsfeltet fandtes 11 bygninger med mange gruber og et fundførende kulturlag. Landsbyen må være forgænger til bebyggelsen Langholtgård I. Her få hundrede meter væk undersøgtes en stor landsby, der i tid strækker sig fra yngre førromersk jernalder til ind i ældre romersk jernalder. Der undersøgtes 69 hustomter, der forsøgsvis kan udskilles i godt 30 gårdsanlæg. Hertil brønde, vådområder og gruber, samt tre urnebegravelser.

Ved Katrinelund nær Sønderborg blev der udgravet et område, der skulle rumme et nyt søbassin. Her undersøgtes en bebyggelse med flere huse fra sen førromersk jernalder, samt to brønde, et stort antal gruber og et kulturlag. Gruber og kulturlag indeholdt store mængder keramik samt brændte og ubrændte dyreknogler, hvilket er en stor sjældenhed fra denne periode.

På naturgastraceet dukkede der også i den sydligste del enkelte bopladser op, selv om de ikke lå lige så tæt, som længere mod nord på traceet. Vest for Bolderslev fandtes der dog nogle stykker. Ved Vollerup Markvej blev der erkendt fire staklader, syv treskibede langhuse, der kunne dateres til ældre jernalder. Disse bygninger fandtes i en prøvegravning, hvor der ikke blev gravet yderligere.

Det gjorde der derimod ved Aggerhus i samme område. Der blev udgravet fire rentliggende gårdsanlæg med hovedhuse, der typologisk kan dateres til 100 - 350 e. Kr. Lidt derfra, ved Aggerhus Syd, undersøgtes en samtidig landsby med otte bygninger og tre hegnsforløb. Og endelig blev der tæt derved, lokaliteten Bremerhus Nord, udgravet dele af en bebyggelse fra yngre romersk jernalder med tilhørende hegn og anlæg. Som noget helt særligt blev der i et velbevaret hus fundet rester af glas fra glasproduktion.

Andre steder i Sønderjylland dukkede der også spændende fund op fra perioden. Særlig opmærksomhed skal der gives lokaliteten Kærgård ved Gammeleng nord for Højer. Her er tidligere undersøgt omfattende dele af en landsby, der er samtidig med Trælbanken, og som må markere Anglernes nordligste udpost på vestkysten. Der blev ved udgravningen 2012 undersøgt yderligere 14 treskibede langhuse med hegnsgrøfter og anlæg fra denne landsby. I et af husene undersøgtes en grube med brændt korn, muligvis rug.

Ved Rehdersborg nær Rødekro afsluttedes en længere udgravningskampagne påbegyndt i 2011.

Slaggegrube
Tværsnit af en slaggegrube fra Rehdesborg med slaggeklumper.

Den samlede udgravning viser, at der på stedet lå en omfattende landsby fra 2. og 3. århundrede e.Kr. med et stort antal huse og gårde. De har til dels levet af at udvinde jern, idet der undersøgtes 65 jernudvindingsovne, flere trækulsmiler og en bygning til ristning af jern. Specielt interessant var fundet af en romersk sølvmønt fra 2. årh e.Kr.

Ved Ndr. Ringvej i Christiansfeld undersøgtes i forbindelse med en udstykning en landsby med to gårde fra romersk jernalder samt en række bygninger og lader fra en landsby fra ældre romersk jernalder. Denne sidste landsby har museet ved flere tidligere lejligheder udgravet dele af, både i 80’erne og 90’erne. Langsomt - over flere årtier - er vi ved at stykke et totalbillede af en komplet landsby sammen.

Jernalderens yngste fund i 2012 blev dele af en landsby ved Agerskov med otte bygninger fra en landsby dateret til yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Udgravningsåret 2011 var på mange måder specielt, bl.a. fordi det lykkedes at undersøge adskillige landsbyer fra vikingetiden, en periode, der ellers er sjældent repræsenteret i Sønderjylland. Her ligner 2012 mere det normale, ikke et eneste fund fra perioden blev det til.

Men til gengæld var der et par meget interessante fund fra middelalderen. Ved Nybøl udgravedes en smukt bevaret enkeltgård fra den tidlige middelalder. Hovedhuset i gården var med udskud, vindfang, vognport og helt ekseptionelt spor efter en bilæggerovn. I samarbejde med Sønderborg kommune planlægges det at rekonstruere husets grundplan som en slags indkørsel til det nye parcelhuskvarter.

Ikke langt herfra fandtes igen dele af det middelalderlige Dybbøl. På matr. 1885 undersøgtes et helt middelalderligt gårdsanlæg i to faser. Til hver fase hørte flere bygninger, til den ældste bl.a. et stort udskudshus. Faserne kan dateres til henholdsvis 12- og 1300-tallet. Desuden undersøgtes en toftegrænse i form af en grøft, der kan dateres til renæssancen.

Mange af de arkæologiske undersøgelser, der blev foretaget på naturgastracéet i 2012 nåede at blive nævnt i afdelingens jubilæumsbog - Med graveske gennem Sønderjylland - der omtales nedenfor.

Fredede fortidsminder

I august 2007 underskrev afdelingen en aftale med Kulturarvsstyrelsen om på styrelsens vegne at varetage tilsynet med de fredede fortidsminder i de fire sønderjyske kommuner samt i Kolding og Fredericia kommuner.

Ved tilsynet skal afdelingen kontrollere, at beskrivelsen af fortidsmindet stemmer, at der ikke er foretaget indgreb i fortidsmindet eller i den beskyttede 2-m zone rundt om fortidsmindet, ligesom der skal foretages en nøjagtig indmåling af anlægget med moderne GPS-udstyr.

Afdelingen skal samtidigt på Kulturarvsstyrelsens vegne foretage genbesigtigelser af fredede fortidsminder i forbindelse med sagsbehandling, og desuden er afdelingen indblandet i styrelsens sagsbehandling af overtrædelser af bestemmelserne om beskyttede diger. I de kommuner afdelingen dækker findes der i alt 2.191 fredede fortidsminder. Heraf er 1.115 i privateje, 659 ejes af staten og resten er krigergrave.

I 2012 blev tilsynet afsluttet således at samtlige 2.191 fredede fortidsminder var blevet besigtiget i perioden 2007-2012. Kulturstyrelsen ønskede at indgå en ny kontrakt for de følgende fem år med de samme ti museer, der havde gennemført tilsynet i de foregående fem. Der blev indledt forhandlinger om en ny kontrakt, idet tilsynet skulle ændres, så der blev sat fokus på de fortidsminder, hvor erfaringer fra de tidligere år viste, at problemerne var de største. Desuden ville der være færre midler til rådighed til det samlede tilsyn. I løbet af efteråret 2012 blev der ført forhandlinger, der blev afsluttet med en ny kontrakt omkring juletid. Museum Sønderjylland fører således også tilsyn med de fredede fortidsminder i de fire sønderjyske kommuner samt Kolding og Fredericia kommuner i perioden 2013-2017 inkl.

Registrering

Afdelingen fortsatte i 2012 ufortrødent med at indtaste data i både REGIN, det statslige program til registrering af museumsgenstande på nettet, og MUD, museernes eget program til registrering af data fra arkæologiske udgravninger.

I løbet af året blev der for alvor sat gang i beskrivelsen af de mange genstande, der er blevet udgravet under de seneste års mange udgravninger bl.a. på motorvej og naturgastracee. Genstandene skal beskrives og disse beskrivelser skal uploades til den nationale database, Museernes Samlinger, således at de bliver tilgængelige for alle – både forskere og almindeligt interesserede.

I slutningen af 2012 tog museet fat på at få styr på og indlede den digitale registrering af den store oldsagssamling, der befandt sig på Sønderborg Slot og stammede tilbage til Rabens mange år som leder i Sønderborg. Det er et stort arbejde, der kommer til at strække sig over mange måneder. I 2012 afsluttedes desuden registreringen af Aabenraa Museums tilsvarende oldsagssamling. Det har taget adskillige år at gennemgå den omfattende samling, der desværre er blevet mindre oplysende af, at en af de to protokoller over genstandene er gået tabt.

I et samarbejde med Museet på Sønderskov og Museet på Koldinghus igangsatte afdelingen i 2011 en opdateringen af Fund og Fortidsminde databasen for de sogne, der ligger indenfor to museers ansvarsområde, men som ikke er ført op på den samme standard som de sønderjyske sogne er. Dette arbejde blev afsluttet i 2012, og har nu givet alle tre museer et ensartet forvaltningsniveau og kan dermed i høj grad fremme både det praktiske og det forskningsmæssige samarbejde mellem de tre museer. Projektet var delvist finansieres af Kulturstyrelsen.

Forskning

Igennem året var der et par projekter, der fandt sin afslutning.

Igennem flere årtier er der blevet indsamlet træprøver fra Olgerdiget. Omtrent 100 prøver af stammer fra forskellige steder på det næsten 15 km lange forsvarsværk. Tidligere har de ikke kunnet dateres absolut via årringsdatering, idet den absolutte kurve i Danmark ikke var nået så langt tilbage i tid, at årringene i Olgerdigets palisadetømmer kunne indpasses. Men i 2012 lykkedes det i et samarbejde mellem museet, Nationalmuseets Dendrokronologiske Laboratorium og det dendrokronologiske laboratorium på Skalk at få alt tømmeret indpasset. Under ledelse af Kjeld Christiansen fra Skalk blev langt de fleste prøver dateret. Stor var overraskelsen, da det viste sig, at Olgerdiget ikke skal dateres til engang i 200-tallet, men at det ældste dige er rejst i året 31 e.Kr. Her kan man virkelig tale om, at historien skal skrives om, for det enorme forsvarsværk var nu pludselig et par århundreder ældre end hidtil antaget, og er altså opstået i en hel anden historisk kontekst en hidtil troet.

I 2011 begyndte vi at forberede en publicering af de fosfatanalyser, som afdelingen har fået udført igennem årene. Museet er et af de museer også internationalt, der har gjort mest brug af metoden, så vi ser det som en forpligtigelse at delagtiggøre vore kolleger i resultater og erfaringer. I 2012 blev dette arbejde fortsat, men en ansøgning om midler til publicering af resultaterne samt afholdelse af en international konference blev kun delvist imødekommet. Vi har dog endnu ikke opgivet at skaffe midler til en publicering.

Afdelingens flerårige projekt med fokus på C14-dateringer af hustomter hovedsageligt fra jernalder, vikingetid og middelalder fortsatte igennem året. Hovedsigtet med projektet er at udvikle en statistisk holdbar metode til datering af huse, dvs. hvor mange prøver skal dateres, hvilke former for trækul og eller frø skal man benytte etc. for at være statistisk nogenlunde sikker på at få dateret netop det hus, man ønsker dateret. Samtidigt er håbet, at vi kan nærme os en datering af hustomter, der ikke er afhængig af den traditionelle typologi, der synes at være behæftet med væsentlige mangler og fejlslutninger.  Dette arbejde blev suppleret af en række nye dateringer i 2012 og skal afsluttes med en rapport 2014.

Formidling

I 2012 var det som nævnt 125 år siden Museum des Kreises Hadersleben blev oprettet som det arkæologiske museum for det nordlige Sønderjylland. Museets hovedfokus har igennem alle årene været studiet af oldtid og middelalder i Sønderjylland, og fra midten af 1950’erne har museet haft ansvaret for stort set alle arkæologiske udgravninger i hele den del af Sønderjylland, der blev dansk i 1920. I dag er museet, nu under navnet Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev, et af landets største arkæologiske museer med et ansvarsområde, der dækker godt 10% af Danmarks areal.

Jubilæet blev fejret på forskellig vis:

Oldtidsglimt

Der blev oprettet en særlig hjemmeside - www.oldtidsglimt.dk – med tilhørende smartphone App, hvor der hver uge igennem året blev præsenteret en særlig interessant arkæologisk udgravning i Sønderjylland fra museets 125 år lange virke. Omtrent halvdelen af disse udgravninger blev også præsenteret ved et foredrag af en af museets arkæologer ude på selve det sted, hvor udgravningen havde fundet sted. Museets ansatte lagde et stort arbejde både i hjemmeside og foredrag, og blev da også belønnet med mange "hits" på hjemmesiden og forholdsvis mange besøgende til foredragene, der altid lå tirsdag mellem kl. 17.00 -18.00. Der dukkede alt fra 7 til over 100 personer op. Hjemmesiden er i øvrigt fortsat i 2013, således at der lægges nye historier op, nu dog med et en betydeligt langsommere kadence end i jubilæumsåret!

Ved en festlighed den 21. september kunne vi åbne en helt ny vikingeudstilling. Åbningen fandt sted på den dag, hvor Kredsrådet i Haderslev Kreds i 1887 endeligt vedtog at oprette et museum i Haderslev. Hovedattraktionen i udstillingen er den fornemme mankestol fra Elstrup, et fornemt alsisk vikingefund, der blev gjort allerede før 1832. Mankestolen fandtes i den berømte Flensborgsamling, der efter 1864 havnede i Kiel og senere på Gottorp Slot. Som en gave i anledning af jubilæet blev den uddeponeret fra vores kollega-museum, og - må vi indrømme - vores storebror i studiet af Sønderjyllands fortid, Gottorp Slot i Sydslesvig, til permanent udstilling. Det var chefen for dette museum, Dr. Claus von Carnap-Bornheim, der holdt tale i anledning af åbningen.

Mankestol

Mankestol fra Elstrup.

Og endelig udkom en jubilæumsbog med titlen "Med graveske gennem Sønderjylland".  Vi havde valgt, i stedet for en traditionel, tilbageskuende jubilæumsbog, at publicere en række helt nye og spændende resultater fra undersøgelser foretaget af museet i perioden 2007 til 2011 på henholdsvis den nye motorvej mellem Kliplev og Sønderborg og det nye naturgastrace mellem Egtved og Ellund. Begrundelsen for dette valg er følgende:

For det første drejede det sig om to af de største anlægsarbejder, museet har været involveret i igennem de 125 år, hvilket betyder at stort set alle perioder og anlægstyper er repræsenteret.  For det andet var det muligt gennem disse gravninger at vise to fine arkæologiske snit igennem vort ansvarsområde - fra nord til syd og fra øst til vest. Desuden kunne vi få mulighed for at vise, hvilke fornemme resultater topmoderne arkæologiske undersøgelser, foretaget under den aktuelle lovgivning, kan frembringe til gavn og glæde for såvel læg som lærd. Og endelig fik størstedelen af de arkæologer, der var ansat på museet, lejlighed til at publicere en eller flere af deres udgravninger. Vi kunne dermed vise museets bredde i dag, 125 år efter at fundet af to sjældne guldskåle fra bronzealderen gav anledning til oprettelsen af museet. Bogen udkom ved juletid og afsluttede et hektisk jubilæumsår.

Men en traditionel gennemgang af museets historie i de 125 år skulle nu ikke mangle. Den blev publiceret i årets udgave af tidsskriftet Langs Fjord og Dam, og vil også i løbet af 2013 blive til at få som et selvstændigt hefte.

Afslutningsvis skal det nævnes, at to af museets mangeårige medarbejdere valgte jubilæumsåret til at afslutte deres ansættelse ved museet. Det drejer sig om magasin- og kontormedarbejder Benthe Rasmussen og museets pedel og leder af håndværkerafdelingen Birke Nielsen. Til begge en stor, stor tak for deres store indsats i de mange år det blev til på museet. Hver især har de sat deres præg museet og den måde det ser ud og fungerer i dag. Endelig skal et stort velkommen lyde til deres afløsere, Laila Hequet og Morten Lund.

 

Sønderjyllands Historie

ved PETER DRAGSBO

I 2012 er arbejdet i hele fagområdet fortsat med mange gode milepæle. På Sønderborg Slot kunne vi åbne A.P. Møller-udstilling nr. 2, "Folkeafstemninger og Genforening 1920" i Poul Ingemanns smukke lyse design, samtidig med, at vi kom godt i gang med den næste, "Sønderjylland under tysk styre". Meget af den øvrige aktivitet har været knyttet til Første Verdenskrig, med udviklingen af planerne for museets store satsning på "Første Verdenskrig i landskabet", deltagelsen i det europæiske indsamlingsprojekt "Europeana" samt det store arbejde med at sætte tal og navn på de faldne fra Nordslesvig, både til det nye mindesmærke i Braine, Frankrig, og hjemmesiden. Blandt andre væsentlige ting kan nævnes forberedelserne til 150-års jubilæet for 1864 og udgivelse af bøger som "Kirkerne på Als og Sundeved" og "Smagen af Sønderjylland".

Sammen med Dybbøl Banke har der været lagt et stort arbejde i forberedelsen af 150-året for 1864 og de dertil knyttede projekter, udstillingsprojektet "Mennesker i 1864" og formidlingsprojektet "Krigen i Jylland". Og sammen med ISL og Bygningskultur arbejdet med registrering af bevaringsværdige bygninger på Løjt Land. For ISL-Lokalhistorie var noget af det største, at afdelingens leder, Kim Furdal, blev tildelt ph.d.-graden for sin afhandling "Kampen om lokalhistorien". Og for Dybbøl Banke, at besøgstallet på Historiecenteret nu ligger flot over de 50.000 samt at arbejdet med restaureringen af Møllerboligen blev færdiggjort, således at alle medarbejderne kunne rykke ind i længe savnede gode arbejdsforhold i starten af 2013.

Sønderborg Slot

Forskning

På forskningsområdet har året været præget af en smuk blanding af forskning og formidling. I starten af året kunne Inge Adriansen udgive en sammenfatning af mange års arbejde med sønderjysk madkultur i form af den flotte kulturhistoriske kogebog Smag på Sønderjylland, som blev udgivet af Gyldendal og straks fik meget stor omtale. Siden gennemførte Inge Adriansen sammen med formanden for Historisk Samfund for Als og Sundeved Lorenz P. Christensen en gennemgang af kirkerne på Als og Sundeved som forberedelse af årbogen for slot og samfund, Kirkerne på Als og Sundeved, der ud over beskrivelserne af de enkelte kirker, ledsaget af en flot billedside skabt af fotograferne Roberto Fortuna og Kim Holm, fik væsentlige bidrag om kalkmalerier, inventar og arkitektur af medarbejdere ved Nationalmuseet. På den måde var bogen også et konkret resultat af den samarbejdsaftale, som i 2010 blev indgået mellem Museum Sønderjylland og Nationalmuseet.

Kirkerne på Als og Sundeved

2012 var også året, hvor det store samarbejdsprojekt hen over grænsen, Mindretalsliv/Minderheitenleben kunne præsentere resultatet af samtidsdokumentation og indsamling siden 2009 i bøgerne På sporet af mindretalslivet/Auf den Spuren des Minderheitenlebens med en DVD med 25 klip fra livet i grænselandet, redigeret af Hjalmar Jess. Før påske deltog Peter Dragsbo i en konference om mindretalsmuseer i Dresden, og det resulterede i, at projektet 31. oktober - 1. november afholdt et seminar om museer for etniske og nationale mindretal på Sønderborg Slot, som publiceres 2013. Gennem seminarerne er der dannet et grundlag for, at museet deltager i et europæisk netværk om og af mindretalsmuseer, som forhåbentlig kan udbygges i de kommende år.

Som nævnt ovenfor var 2012 også året, hvor Sønderborg Slot gennemførte et meget stort projekt med at holde mandtal over de faldne nordslesvigere fra Første Verdenskrig. Anledningen var, at der skulle rejses et nyt mindesmærke over de faldne på "den sønderjyske kirkegård" i Braine, Nordfrankrig. Selv om der var oplysninger om en lang række faldne soldater i museets arkiver, var der ingen samlet oversigt, da det eneste andet overordnede mindesmærke for faldne i Første Verdenskrig ved Marselisborg i Aarhus i sin tid kun medtog de formodet dansksindede sønderjyder. I 2011 begyndte museet derfor ved cand.mag. Louise Klinge systematisk at gennemgå de sønderjyske mindesmærker for faldne. Herefter forelå et kæmpe arbejde med at verificere navnene, få yderligere oplysninger (hvilket skete med stor hjælp fra de lokalhistoriske arkiver) samt finde yderligere navne, så ingen blev glemt. Det blev med utrættelig akkuratesse udført af Slottets nye medarbejder, cand.mag. Hanne Cordes Christensen under Inge Adriansens ledelse. Resultatet blev, at Henrik Pontoppidans vers om "seks tusind unge sønners liv var dine løsepenge" faktisk var rigtigt; der var fra det nuværende Sønderjylland (Nordslesvig) faldet over 6.000. Men når man fratrækker de soldater, som ikke var hjemmehørende i Sønderjylland, kun udstationeret her i et tidsrum, bliver antallet af faldne sønderjyder 5.333. Listen blev afleveret til arkitekten for mindesmærket, Jørgen Overby i Gram, 28. juni og derefter lagt på museets hjemmeside 9.  november.

Braine

"Den Sønderjyske kirkegård" i Barine.

Bogen Skurke og helte i Sønderjyllands historie, redigeret af Inge Adriansen og Mikkel Leth Jespersen, Kulturhistorie Aabenraa, blev udgivet 26. oktober på Augustenborg Slot, der jo bl.a. var fødested for en af bogens skurke, Prins Frederik af Nør. Flere af Museum Sønderjyllands medarbejdere har bidraget til bogen, ud over de to redaktører også Lennart Madsen, Inger Lauridsen og René Rasmussen. Bogen vakte stor interesse, og 1. oplag blev udsolgt før jul.

Slottets nye museumsinspektør, René Rasmussen, satte fra starten sit præg på afdelingens publikationsliste med en lang række artikler på grundlag af sit mangeårige arbejde med Sønderjyllands nyere historie, bl.a. tre bidrag til den ovennævnte antologi Skurke og helte i Sønderjyllands historie, resultatet af en foredragsrække gennemført af Historisk Samfund for Sønderjylland 2011.

Desuden har Peter Dragsbo fortsat sit arbejde med grænselandets arkitekturhistorie, bl.a. med bidrag til en registrering og beskrivelse af kulturmiljøet i Danfoss og Danfoss-byen, som blev gennemført i et samarbejde mellem Sønderborg Kommunes planafdeling, Cathrinesminde Teglværk og Slottet, støttet af Kulturstyrelsen.

Samtidig var det en stor fornøjelse, at det i 2012 lykkedes at få udgivet Slottet og samfundets årbog 2011 på tysk, Inge Adriansen og Peter Dragsbo: Fünf Fürstenschlösser an der Flensburger Förde, udgivet af Boyens forlag i Heide og præsenteret ved en festlig begivenhed på Schloss Glücksburg, med hvilket Sønderborg Slot har et løbende og godt samarbejde, i 2012 bl.a. om en særudstilling om Christian IX – Europas svigerfar.

Endelig fortsatte museets første ph.d.-studerende, Nina Jebsen, sit arbejde med en sammenlignende undersøgelse af de europæiske folkeafstemningsområder efter Første Verdenskrig. Nina Jebsen var i sommeren 2012 på et længere studieophold i Polen (Warszawa) og har desuden deltaget i flere konferencer med indlæg, samtidig med, at hun har undervist på Institut for Grænseregionsforskning på Syddansk Universitet, Sønderborg, hvor hun er indskrevet som studernede. Allervigtigst for slottet var, at hun leverede materiale og tekster til en del af "genforeningsudstillingen" med prøver på valgplakater og propaganda fra de andre europæiske afstemningsområder, samtidigt med, at museets kunne udgive hendes skrift om temaet, Vær tro/ Bleibe treu som ledsagebøger til udstillingen.

 

Formidling

22. marts 2012 kunne Slottet åbne døren for den anden af de tre nye faste udstillinger, støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Sønderborg Kommune, Folkeafstemninger og genforening 1920. Udstillingen var, som den forrige udstilling om Første Verdenskrig, resultatet af mange års forskning i afstemnings- og genforeningsprocessen og ikke mindst med brug af Slottets meget store samling af afstemningsplakater. Og hvor Ingvar Cronhammar med Første Verdenskrig-udstilling skabte et dystert feltgråt univers, en sprængt og dæmonisk verden, fik genforeningsudstillingens designer Poul Ingemann skabt et lyst og venligt rum, der i sine hvide farver og klassicerende former henviste til tidens stil og ånd, samtidig med, at udstillingens hovedmotiv, den lange bænk, der snor sig hele lokalet rundt, skulle symbolisere "samtalen", afstemningerne som en demokratisk løsning efter de mange krige (selv om holdningerne stod hårdt mod hårdt i mange år frem).

Et væsentligt træk i udstillingen var også forsøget på at vise temaet fra begge sider. Dels er danske og tyske plakater sammenstillet i dialog på væggene, dels er der i gengivelse af kort, karikaturer mv. vist, at der var flere holdninger til afstemningens indhold og den nye grænses retfærdighed. Og endelig viser Slottet i midterpavillonen med genstande fra tiden bl.a. scoop som sammenstillingen af Christian X.s uniform med den hvide kjole, som blev båret af den lille Johanne, som kongen tog op på hesten, da han red over den gamle grænse ved Christiansfeld. Historien var ikke bare tryk og slagord; den bestod også af levende mennesker.

Efter nogle måneder med nødvendigt arbejde med andet i "huset", kunne udstillingsholdet så i efteråret fortsætte med arbejdet til udstillingen om "Sønderjylland under tysk styre", og her kom Slottets nye inspektør, René Rasmussen, straks i ilden som faglig projektleder. Med stor viden og sans for, hvad genstande og billeder kan fortælle, har han styret processen, så udstillingen kan åbnes den 24. juni 2013.

2012 var også året, hvor museets direktør, Orla Madsen, tog initiativ til, at museet gennemførte udviklingen af planerne for en storstilet formidling af Første Verdenskrig i landskabet – en sammenbinding af udstillingen på Slottet med de mange spor og minder, fra Zeppelinbasen ved Tønder over det tyske befæstningsanlæg, "Sikringsstilling Nord" tværs over Nordslesvig til krigsfangelejre og mindesmærker over hele landsdelen. Projektet, der var finansieret af midler fra bl.a. Region Syddanmark og P.J. Schmidts Fond, blev med stor entusiasme udført af historiker og Første Verdenskrig-ekspert Bo Nørregård og PR- og turismeekspert Lisbet Hartz, der af Tønder Kommune fik stillet arbejdsplads til rådighed i "Digegrevens Hus". Resultatet, der både bestod i en beskrivelse af alle historiske spor og elementer og i en anbefaling om af bevaring og restaurering, ny basisudstilling i Zeppelinbasens bevarede flyhangar samt formidling på stederne og via apps mm., blev trykt i en fornem form, skabt af Slottets grafiker Lene Brunsgård, og kunne præsenteres for bestyrelsen og de fire kommuner ved årets slutning. I materialet indgår også en spændende film om Zeppelin basen lavet af instruktør Hans Høier fra Freelance Film i Aabenraa. Vi håber alle på fortsat momentum – Sønderjylland står her med en "stor fortælling", en fortælling om europæisk historie, der er unik i Danmark, der ellers var "puslinglandet der hyggede sig i smug".

Et spændende grænseoverskridende projekt har også været GrenzWerte/GrænseVærdier, et projekt i anledning af 100-året for den store byggeri- og arkitekturudstilling i Flensborg 1912. Målet for projektet, der blev gennemført i et samarbejde mellem Baukultur Flensburg e.V. og Slottet, var at sætte fokus på 100 års arkitektur i Syddanmark og Slesvig-Holsten. Gennem foredrag, der blev afholdt skiftevis i Flensborg og på Sønderborg Slot samt flere ekskursioner blev der lagt mange spændende vinkler på temaet, og det hele publiceres i en dansk/tysk publikation i 2013, redigeret af fhv. stadsarkitekt i Flensborg, Bernd Koester sammen med Peter Dragsbo og Baukultur Flensburg.

Gennem året har både Slottet, Dybbøl Mølle og Historiecenteret deltaget med stort arbejde i forberedelsen af 150-året for 1864-krigen i 2014. For det første blev der allerede i efteråret 2011 på initiativ af museets formand, der tillige er formand for Dybbøl Mølle og Fonden Dybbøl Banke, taget initiativ til nedsættelse af et sønderjysk udvalg, der skulle koordinere indsatsen mellem de historiske foreninger og institutioner, mindretal og kommuner mv. om programmet for 2014, så initiativerne ikke spændte ben for hinanden, men indgik i en naturlig helhed. Desuden gjordes de første forberedelser til højtideligholdelsen af 18. april 2014 med bl.a. sikring af Kongehuset og Statsministeriets deltagelse samt første skitser til et program. I efteråret 2012 tog Region Syddanmark denne opgave op og står nu for videreudviklingen af dagen i samarbejde med regeringen, så der sikres både deltagelse fra højeste niveau fra Tyskland og Østrig og et fornemt program for dagen med kulturelle og folkelige begivenheder.

Fra Slottets side har der også været lagt vægt på, at der vises en særudstilling i jubilæumsåret. Idéen er her at fokusere på Mennesker i 1864, dvs. en lang række personer og deres rolle i 1864. Til denne udstilling opnåedes i slutningen af året tilskud på 866.000 kr. fra Region Syddanmarks 1864-midler og 300.000 kr. fra Augustinus Fonden – og det er herefter planen, at udstillingen skal åbne i november 2013 på Schleswig-Holsteinische Landesbibliothek i Kiel, som er tysk samarbejdspartner i projektet. Derefter åbnes den i april 2014 på Sønderborg Slot, udlånes derefter fra oktober til marts 2014-15 til Nationalmuseet og "lander" endelig fra april 2015 som permanent udstilling på Historiecenter Dybbøl Banke. Til 150-året er desuden planlagt en fælles basis-publikation på dansk, tysk og engelsk om 1864-krigen, dens optakt og følger, som udgives af museet og Statens forsvarshistoriske Museum (Tøjhusmuset) i fællesskab i slutningen af 2013. desuden vil Slottets og Historisk Samfund for Als og Sundeveds årbog 2013 handle om monumenter, mindesmærker og krigertrave i Sønderjylland fra borgerkrigen 1848-50 og 1864. Begge dele ligger i Inge Adriansens kyndige hænder.

Desuden vil Slottet komme til at bidrage til og lægge hus til en række historiske seminarer og foredrag i årets løb. Det righoldige program for året kan ses på: www.dybboel2014.dk eller www.dueppel2014.de.

Endelig var hele Museum Sønderjylland – og ikke mindst Sønderborg Slot – stærkt involveret i udviklingen af Sønderborg som europæisk Kulturhovedstad 2017. Den ambitiøse og flotte idé, som var blevet født af kulturudvalgsformand Stephan Kleinschmidt i samarbejde med bogmestrene Aase Nyegaard, Sønderborg, og Simon Faber, Flensborg, blev – ikke mindst takket være ildsjælen i midten, Else Christensen-Redzepovic, til en storstilet organisering af idéer og netværk, der strakte sig over hele Syddanmark og Schleswig-Holstein. At medlemmerne af juryen ikke forstod, at kulturhovedstadsidéen hvilede på en hel grænseoverskridende region og ikke blot en enkelt by, var deres problem – men blev også Sønderborgs. Imidlertid står det klart, at der opstod mange ideer og netværk, som forhåbentlig kan leve videre. Museum Sønderjylland har i hvert fald gennem forarbejdet så at sige fået "foræret" en række planer for den næste arbejdsplan 2014-18, bl.a. satsninger på Dansk Vestindien og andre gamle danske kolonier, på samarbejdet med andre europæiske grænselande og mindretal, på arkæologiske projekter omkring anglerne, Danevirke osv.

Udstillinger og aktiviteter

Ud over den løbende fornyelse af de faste udstillinger, kom året til at rumme en hel del særlige udstillinger. I foråret ønskede de to kunstnere bag de faste udstillinger, Ingvar Cronhammar og Poul Ingemann, nemlig sammen med Thomas Bang at lave den fjerde af en række "møbleringer" af historiske bygninger (tidligere bl.a. Sophienholm ved Lyngby, Kunstindustrimuseet i København og Brænderigården i Viborg). Under fællestitlen Langsomt hen imod udkanterne af det forgangne opbyggede de tre hver deres bidrag, der alle var inspireret af Slottets og Sønderjyllands historie med krige og konfrontationer. Cronhammar bidrog med Det Døve og det Blinde i form af 1 objekter på slotsgårdens mure, der som "lytte-" eller "modtage"-apparater skulle symbolisere budskaber, som vi måske hører og lærer af, måske ikke. Ingemanns bidrag var Slagstole, hjemsendte, 6 møbler, der på en gang med deres krykker og stokke var sårede, men også med deres rovdyr-ben havde sneget eller var på vej til at snige sig ind. Og endelig anvendte Thomas Bang en række museumsgenstande til nogle opstillinger, der udsendte signaler om ubehag og fare. Udstillingen varede fra 30. maj til 16. september, men Cronhammars og Ingemanns bidrag blev efterfølgende på Slottet og er i foråret 2013 blevet købt til Sønderborg Slot for en bevilling fra Ny Carlsbergfondet.

Howalt - Grænsebilleder

Fra udstillingen "Grænsebilleder" af fotografen Nicolai Howalt.

En anden udstilling var fotografen Nicolai Howalts Grænsebilleder, et bidrag til Ny Carlsbergfondets store projekt "Danmark under forvandling", hvor 14 af landets bedste fotografer var bedst om at fange sider af Danmark nu og her. Howalt havde i sit bidrag valgt at fotografere Danmark set fra grænselinjerne til lands og til vands – et tema, som virkede oplagt at vise på et grænselandsmuseum. Desuden har der været to udstillinger, arrangeret af Sønderborg Kunstforening: 1. april -6. juli med tegninger og skulptur af Bodil Arbjerg Lundby, og 18. september - 28. oktober med grafik, maleri og skulptur af Katja Herrik og Pia Græsbøll Ottesen.

Traditionen tro har Sønderborg Slot også i 1864 fungeret som kulturhus for en bred vifte af aktiviteter. Ud over rækken af koncerter med orglet i Dronning Dorotheas Kapel er det også en glæde, at Slotskirken nu for 2. år løbende bruges til danske og tyske gudstjenester. Derudover har der som i de andre år i påsken været dansk-tysk Børnekulturfestival i Riddersalen (5. - 9. april), og både Sønderborg Kommune, foreninger og virksomheder har holdt møder og arrangementer på Slottet – f.eks. indledning til Folk Baltica-festivalen 12. maj, Kommunens møde med EU-ambassadører 19. april, Europabevægelsens konference 9. maj, Den kongelige Ballet i Slotsparken 14. juni, overrækkelsen af I.P. Nielsens Legat 13. juli, dansk-tysk litteraturfestival 18. september mv. Slottet var selv med i bl.a. afholdelsen af en konference om afståelsen af Norge 1814 på Alsion og Sønderborg Slot 29. - 30. januar og i pressemøde og foredrag i anledning af udgivelsen professor em. Knud V. Jespersens værk Vejen hjem, om de sønderjyder, der efter 1920 blev dekoreret med Dannebrogsordenen for indsatsen i 1864 og under det tyske styre. Endelig holdt skolerne i Sønderborg 12. - 13. september det årlige religionshistoriske spil Jesus på slottet.

Som noget helt nyt udgav Slottet en børnebog i form af en jule-krimi, Mysteriet på slottet af fotograf Kim Holm. Kim Holm havde allerede i 2010 lavet en reportage fra Slottet i "Sønderborg Ugeavis", og fik i 2011-12 arbejde på Slottet. Af dyb kærlighed til det gamle slot udviklede han idéen om børnebogen, som udkom 27. september og som inden jul måtte trykkes i et 2. oplag. Handlingen udspilles fra 1. til 24. december, hvor en familie får bolig på Slottet og hvor ikke mindst børnene møder både mystiske begivenheder, spøgelser og sandfærdige historier.

Som noget nyt er Sønderborg Slot i 2012 også gået ind i nye formidlingsformer på nettet. Gennem året har museumsinspektør René Rasmussen nemlig produceret en række på 12 YouTube kortfilm om så forskellige emner som pontonbroen over Alssund, hertugerne i gravkamret, begivenheder i 1914, Christian II-portrættet og kejser Wilhelms flyttedag. Desuden har René Rasmussen produceret syv småfilm til brug på Smartphone via YouTube til genforeningsudstillingen, hvor de besøgende kan hente både tekster og supplerende materiale via QR-koder. YouTube-filmene er nået vidt ud på nettet og er blevet set af mange tusinde PC-kiggere.

Med hensyn til den skolerettede formidling i 2012 kan vi se tilbage på et aktivitetsniveau, som ligger på linje med de foregående år. 180 skoleklasser eller grupper modtog undervisning eller foredrag fra personalet inden for den almindelige åbningstid. Situationen er også, med hensyn til holdenes hjemsted, ligesom tidligere år. De fleste er lokale, men en del kommer længere væk fra, fortrinsvis Sjælland og Midt- eller Sydjylland.

Såvel i vinterferien som efterårsferien var der tilrettelagt aktiviteter for børn. I vinterferien gik det løs med forskellige gætte- og findelege, og i efterårsferien blev der afholdt "snitteskole" hvor børn (og deres forældre) kunne prøve at snitte forskellige ting i træ. Populær blev "brummeren", en lille træpind med snor i som når den blev svunget rundt frembragte en flot lyd. Det blev et tilbud som mange benyttede sig af, en af dagene stod omkring 60 børn i kø for at få plads.

Det gode og tætte samarbejde med Sønderborg Kommunes skoleforvaltning er blevet fortsat i 2012. Gennem samarbejdet gives der mulighed for, at skoleklasser i højere grad kan bruge de tre afdelinger af museet, der er i kommunen og de mange undervisningstilbud. På den måde har vi også i år kunnet glæde os over en lille men pæn øget tilgang af lokale skoler. Også i forhold til ungdomsuddannelserne er der tradition for et nært samarbejde med de to gymnasier i området. Efter åbningen af den nye udstilling om sønderjyderne under Første Verdenskrig og Folkeafstemninger og genforening har der været afholdt lærerkursus bl.a. for gymnasiernes historielærere, og de har været behjælpelige med at udvikle undervisningsmateriale til udstillingerne.

Årets decemberarrangement fik besøg af 53 børnehaver, børnehaveklasser og 1. - 2. klasser med tilsammen 1.268 børn. Det var betydeligt færre end i årene forud, men personalemæssige forhold gjorde, at der i år kun var museumspædagog Arne Reggelsen til at gennemføre arrangementet. Arrangementet tog udgangspunkt i Kim Holms bog "Mysteriet på Slottet", og efter en genfortælling af indholdet blev børnene inddraget, da der kom besked om, at der var forsvundet genstande fra udstillingen. Lysten til at hjælpe var overvældende. En hilsen fra Nis Puk i form af pebernødder blev det selvfølgelig også til.

2012 har selvfølgelig også været præget af de mange årligt tilbagevendende arrangementer. Forud for sommerens små, men altid velbesøgte, orgelkoncerter, er der givet korte introduktioner omkring kirken, dens inventar og andre tilknyttede historier. Som noget nyt er der også en række søndage eftermiddage blevet afholdt gudstjenester i kirken. Under Kultur- og Idrætsnatten 24. august var slottet atter rammen om ikke mindre en ti forskellige arrangementer, heriblandt koncerter, åbent hus, omvisninger og gættekonkurrencer. Det hele medførte, endnu engang, at slottet summede af liv og mange besøgende.

Gennem de seneste par år har slottet desuden lagt lokaler til et stort og veltilrettelagt arrangement fra Sønderborg Provsti, "Jesus på Slottet". Her inviteres alle 3. klasser fra skolerne i provstiet til at overvære Jesu liv i dagene inden korsfæstelsen. I 2012 afvikledes arrangementet 12. og 13. september.

I 2012 modtog afdelingen endelig fem skoleelever i praktik i løbet af foråret og efteråret. Praktikopholdene er af en uges varighed, og herigennem får eleverne et indblik i det daglige museale arbejde.

Indsamling og erhvervelser

I kølvandet på udstillingen og projektet om Første Verdenskrig deltog Sønderborg Slot på Danmarks vegne som ankerpunkt for et europæisk indsamlingsprojekt, Europeana. Projektet, som har været gennemført tidligere i Europa, består i, at "almindelige" mennesker på bestemte dage kan komme med deres beretninger, ting, billeder og breve om et bestemt stykke europæisk historie. De afleverede ting bliver så registreret på stedet, samtidig med, at de fremmødte bliver interviewet af fagfolk, hvorefter alt bliver lagt på en fælleseuropæisk hjemmeside. Indsamlingsdagen var 24. april, og der var godt besøg på Slottet. Og som følge af opmærksomheden omkring denne dag og den nye udstilling har museet i det hele taget gennem året fået en lang række gaver i form af samlinger af soldaterbreve, dagbøger og billeder fra sønderjydernes deltagelse i "Den store Krig".

Som forberedelse til den kommende udstilling om Sønderjylland under tysk styre 1864-1920 er der blevet foretaget en omfattende eftersøgning, både i Museum Sønderjyllands samlinger og gennem samlere i grænselandet. En af de mere spektakulære ankomster var flytningen af den store statue af kejser Wilhelm 1. fra Arkæologi Haderslev til Sønderborg Slot 8. november. Statuen var oprindelig blevet rejst på Haderslev Torv i 1890, to år efter kejserens død, men var i 1920 før Genforeningen blevet nedtaget og gemt i et skur bag Borgerforeningen i Slotsgade. Statuen af kejseren, der er en af de få bevarede, blev i 1960'erne opstillet i Arkæologi Haderslevs baghave, men skal nu være samlingsfigur i den nye udstilling.

Som årets clou lykkedes det i november for Sønderborg Slot at erhverve et hidtil ukendt portræt af Kong Christian II, udført af Lucas Cranach den Ældre – en af Tysklands berømte renæssancekunstnere. I forvejen kendtes to lignende portrætter, som ejes af museer i Leipzig og Nürnberg. Nu kom det tredje frem i den internationale kunsthandel, og det lykkedes at købe værket ved hjælp af generøs støtte fra Ny Carlsbergfondet, Augustinus Fonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Ønsket fra de store fonde om at sikre portrættet for Sønderborg Slot hang naturligvis sammen med Slottets mangeårige undersøgelser og formidling af Christian II og hans fangenskab på Sønderborg Slot. Men samtidig er portrættet i sig selv et unikt vidnesbyrd om en historisk situation i Europa. Det er nemlig udført af Cranach, antageligt i 1523-24, mens kongen boede i Wittenberg (hvor Cranach var borgmester) for at lytte til Martin Luthers ord 1523-24. Her blev han overbevist lutheraner, hvad der ikke var særligt klogt af kongen, da han samtidig søgte støtte fra alle sider efter sin flugt fra Danmark i 1523, bl.a. fra sin svoger, den katolske kejser Karl V. af Habsburg. Præsentationen af billedet skete 13. marts 2013, efter at der var blevet fremstillet en særlig sikkerhedsmontre, støttet af Kulturstyrelsen. Samtidig blev udgivet et følgeskrift om Christian II, Cranach og Luther, skrevet af Peter Dragsbo.

Bygningskultur og bevaring

En af opgaverne for museets Kontor for Bygningskultur har været forberedelsen af et stort projekt med registrering og publicering af bevaringsværdige bygninger på Løjt Land. I 2012 har Peter Dragsbo skrevet sit bidrag til publikationen om bygningskulturen på Løjt set i slesvigsk sammenhæng, og i 2013 skal Kim Furdal, ISL-Lokalhistorie, derefter bidrage med både sognet og de enkelte ejendommes historie – mens Flemming Sørensen hen over året gennemfører den omfattende registrering "i marken" på grundlag af de kommunale bygningsregistre. Projektet blev præsenteret ved et velbesøgt møde i Løjt Forsamlingshus 26. september.

Kontoret for Bygningskultur beskæftiger sig desuden generelt med varetagelsen af bevaringsværdige bygninger i Sønderjylland, og kontorets leder, arkitekt Flemming Sørensen deltager derfor i møderne i både Kulturmiljørådet og Sønderborg Kommunes bevaringsråd. Desværre rives fortsat en del bevaringsværdige bygninger ned, men kontoret har i årets løb besigtiget og opmålt de mest interessante af disse. I 2012 besøgtes seks ejendomme, hvoraf to blev dokumenteret – i 2011 var tallet 24 / 2.

Sønderborg Slot har ved Peter Dragsbo fortsat samarbejdet med kommunen om kulturmiljø og bevaring. Der har været både lokalplan- og nedrivningssager – af de sidste lidt for mange. Sønderborg-egnens borgere har endnu ikke helt lært kunsten at genbruge og restaurere i stedet at rive ned og bygge nyt; her lever de lidt for meget i 2008. Heldigvis lykkedes det i 2012 at få overført det unikke jugendstil-pakhus på havnen, "Ewers Pakhus" fra private ejere til Havneselskabet, og i starten af 2013 blev det så købt af Sønderborg Kommune til at indgå i et kommende multi-kulturhus. Vi må håbe, det lykkes – det historiske hus var og er en vigtigt led i hele "Gehry-planen" for Sønderborg Nordhavn.

Endelig har Peter Dragsbo sammen med Kim Furdal, Kulturmiljørådet og Byhistorisk Forening i Aabenraa været aktiv i forbindelse med Kulturstyrelsens gennemgang af fredede bygninger, hvor der var lagt op til affredning af 15-16 bygninger i det gamle Aabenraa. Bl.a. holdt han indlæg om bygningskulturen i Aabenraa på et velbesøgt møde på "Folkehjem" 14. januar 2013, arrangeret af bevaringsforeningen, BYFO og Sammenslutningen for Bygnings- og Landskabskultur.

ISL-Lokalhistorie

Forskning

Siden etableringen af Institut for Sønderjysk Lokalhistorie i 1985 har afdelingen fungeret som en forskningsinstitution med pligt for lederen til at forske og formidle den sønderjyske lokalhistorie. Frem til etableringen af Museum Sønderjylland betød dette, at lederen havde forskningstid i lighed med arkivarer ved Statens Arkiver.

Det var derfor en naturlig del af afdelingens arbejde, at Kim Furdal den 12. december kunne forsvare sin ph.d. afhandling "Kampen om lokalhistorien" ved Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet. Med afhandlingen har afdelingen ikke alene leveret et vigtigt bidrag til en dybere forståelse af den sønderjyske lokalhistorie, men også et bidrag til en bedre forståelse af lokalhistorie og hjemstavnsbevidsthed som et vigtigt element i den nationale identitetsdannelse. Ph.d. afhandlingen, der er skrevet på knap et år, er den første siden etableringen af Museum Sønderjylland i 2006.

Formidling

Forskning uden formidling er som en computer uden netværk. Formidling uden forskning er som en bil uden hjul. En central del af afdelingens formidling er redigeringen af Sønderjysk Månedsskrift, Danmarks eneste historiske månedsskrift, der i 2012 udkom otte gange med 45 artikler og 35 boganmeldelser fordelt på 332 sider. Som altid spændte bladet tidsmæssigt og emnemæssigt vidt fra artikler om fundet af Ryd Kloster til retsopgøret og fra mølleri i hertugdømmet Slesvig til sønderjyske stednavne.

Den 28. april åbnede afdelingen på kulturcentret Agoraen på Høje Kolstrup i Aabenraa udstillingen "Den skræddersyede bydel" om Høje Kolstrups historie i forbindelse med færdiggørelsen af en bydelsfornyelse af "ghettoen". Høje Kolstrup er planlagt af så markante danske arkitekter som Peter Bredsdorff og Arne Gaardmand, som en New Town med trafikseparering. Udstillingen viste dermed overfor beboerne og andre, at selv en bydel anlagt i første halvdel af 1970’erne rummer en væsentlig fortælling.

Afdelingens medarbejdere holder sig ikke blot på kontorerne, men kommer gerne ud til borgerne. I alt har afdelingen holdt 28 foredrag, kurser og byvandringer med 1.038 deltager. Endvidere har afdelingens leder deltaget i programindslag i TV Syd og TV Glad. Et væsentligt element i afdelingens formidling er også Jørgen Cleemanns arbejde med museets hjemmesider. Som en del af dette arbejde har han bl.a. lagt skoleinspektør og teaterinstruktør Poul Dannows film om gamle landsbyhåndværk ud på hjemmesiden, så de er blevet tilgængelige for offentligheden under Creative Commons. Forinden var de 12 film blevet digitaliseret. Herefter havde Povl Dannows søn Jesper ydet en stor indsats med at foretage en digital restaurering af filmene, der ikke mindst har betydet en væsentlig forbedring af lydsiden.

Indsamling

Afdelingen har i 2012 modtaget 42 afleveringer. Blandt disse kan nævnes en større aflevering af scrapbøger fra Aksel Vestergaard om Aabenraas byudvikling i hans tid som stadsarkitekt. Scrapbøgerne vil uden tvivl være en stor hjælp for de, som arbejder med Aabenraas nyere byudvikling. En stor del af indsamlings- og registreringsarbejdet har været centreret omkring registrering og tilgængeliggørelse af afdelingens billeder på Cumulusdatabasen, som nu har fået navnet Sønderjyske billeder. I 2012 blev databasen tilgængeliggjort på museet hjemmeside. På nuværende tidspunkt er der indlagt godt 65.000 billeder på databasen. Som følge af ophavsretsreglerne er det dog kun knap 20.000 af disse, som er tilgængelige for offentligheden. Heraf er lidt over 11.000 indlagt af ISL’s medarbejdere. Foruden Jane Nissen har Annelise Klausen og afdelingens frivillige medsarbejder Hans-Ole Mørk ydet et stort indsats.

Som udgangspunkt udvælges de mest benyttede samlinger og samlinger, der af bevaringshensyn skal ompakkes og nedfryses. Af større samlinger er postkortfabrikant C.C. Biehls samlinger, stereoskopfotograf i Middelfart Peter Fangels billeder fra Sønderjylland og en central del af Aabenraa-fotografen Peter Clausens samlinger nu blevet tilgængeliggjort på Sønderjyske billeder.

Det lokalhistoriske arbejde

De lokalhistoriske arkiver og foreninger i Sønderjylland er samlet set den største kulturfaktor i Sønderjylland, når man ser bort fra de sønderjyske idrætsforeninger. En væsentlig del af ISL’s arbejde har siden 1985 været funktionen som lokalhistoriske konsulent for arkiverne og sekretariat for paraplyorganisationen LASS (Lokalhistoriske Arkiver og Samlinger i Sønderjylland). Som en del af dette arbejde har der i 2012 været afholdt to arkivmedarbejderkurser (modulkurserne 2 og 5), to billedscanningskurser og fire halvdagsseminarer.

ISL indgår desuden som en del af de lokalhistoriske arkiver i Aabenraa Kommune, idet afdelingen sammen med Landsarkivet for Sønderjylland fungerer som lokalhistorisk arkiv for Aabenraa købstad. Som sådan er afdelingen medlem af Arkivsamrådet for Aabenraa Kommune. Efter generalforsamlingen i 2012 blev Kim Furdal valgt som formand for Arkivsamrådet. Kim Furdal sidder endvidere i forretningsudvalget for Historisk Samfund for Sønderjylland og som sekretær i Landsforeningen til bevaring af Foto og Film. Endvidere er han formand for Det Regionale Faglige Kulturmiljørådet for Sønderjylland, hvortil han er udpeget af SLA og i Aabenraa kommunes bygningsforbedringsudvalg, hvortil han er udpeget af kulturmiljørådet. I forbindelse med udarbejdelsen af en SAVE-registrering af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer i Felsted, Bovrup, Varnæs og Kliplev området har Kim Furdal deltaget i følgegruppen.

Personalia

Den 16. januar modtog afdelingens frivillige medarbejder Hans-Ole Mørk H.V. Clausens og Johan Ottosens legat til danskhedens fremme i Sønderjylland. Som begrundelse anfører legatbestyrelsen bl.a. Hans-Oles store frivillige indsats for Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie siden 2007. Hans-Ole er et myreflittigt menneske, der kommer to dage om ugen på afdelingen, hvor han arbejder med registrering af billeder og lyd. Han har ikke blot overblik over de store linjer, men på samme tid et sjældent blik for detaljerne, så der ikke er noget, som falder igennem. Så er han tillige et omgængeligt og vellidt menneske med blik for den humoristiske side af en sag.

Historiecenter Dybbøl Banke

For Historiecenteret var en af de gode nyheder, at besøgstallet I 2012 nåede op på 53.348 – en fremgang i forhold til det gode år 2011 på næsten 6%. Især har der været fremgang på skolebesøg i foråret og besøg af familier i august-september, og efterårsferien blev den bedste siden 1993.

En af de andre glædelige ting var, at møllerboligen ved Dybbøl Mølle kunne tages i brug af personalet på Dybbøl Banke i oktober-november, selv om den officielle indvielse blev 14. marts 2013. Hermed har medarbejderne fået ordentlige arbejdsforhold med en formidabel udsigt, der koster lidt tid, men til gengæld virker både inspirerende og motiverende. Samtidig har Dybbøl Banke fået et flot bibliotek og møderum, hvor Historiecenteret bl.a. har overtaget en del bøger fra Forsvarets Biblioteker. De nye lokaler danner også en langt bedre ramme om de frivillige, f.eks. i nørklelauget, og det samme gælder de løbende seminarer for fortælleguiderne. Til indretningen har Danske Bank og Sydbank givet en del flot inventar, tak for det!

Dybbøl Mølles stuehus

Af andre konkrete nyheder kan nævnes, at en af de "belgiske kanoner", dvs. kanoner der i Første Verdenskrig blev tysk krigsbytte og efter 1920 kom til København, er blevet sat i stand og anbragt sammen med den danske fæstningskanon. I 2013-14 er det planen, at baglade-mekanismen skal retableres og ny lavet bygges. Til flytning af kanoner har Rislum Fonden givet 15.000 kr. til bygning af en kanonkran, der skal være klar til 2014, ligesom der arbejdes med at danne et kanonlaug.

I 2012 blev der indgået aftale med Klaus Birch, B-Film, om fremstilling af en ny film om 1864, der dels skal fungere som dokumentarfilm til TV2, dels som ny introduktionsfilm, hvor introduktionsrummet samtidig nyindrettes. Sammen med udstillingen "Mennesker i 1864", der får fast plads i "Dannebrogssalen" fra 2015, lykkes det dermed at få færdiggjort en første nyindretning af centerbygningen siden indvielsen 1992.

Og endvidere blev der i 2012 arbejdet med planlægningen af det store fælles formidlingsprojekt, Kampen om Jylland, sammen med Fregatten Jylland, Dansk Landbrugsmuseum Gammel Estrup og Danevirke Museum. Projektet, der omfatter en række formidlingstiltag, ikke mindst af krigens forløb og steder fra Ejderen til Skagen, fik i starten af 2013 generøs støtte fra en lang række fonde og kan nu sættes i gang.

I 2012 er hjemmesiden www.1864.dk blevet yderligere udbygget; der ligger nu næsten 200 artikler, bl.a. takket være den nyansatte historiker Ditte Kock. Desuden udbygges 1864-Tidende, så den kommer til at starte allerede den 18. november 1863 med vedtagelsen af Novemberforfatningen og krigen dermed truede, og sluttende 17. november 1864, så vi ser historien gå i ring over et år. – I 2012 er Rute 1864 også blevet færdig med skilte på alle punkter, med versioner på dansk, tysk og engelsk til smartphones og et fint lille hæfte med mange supplerende oplysninger, alt med illustrative tegninger udført af fhv. centerleder Hans-Ole Hansen. I den sidste del af året blev der arbejdet på en app, så afviklingen på smartphones kunne blive endnu bedre og mere brugervenlig.

Mht. Kampen om Als er arrangementet i rivende udvikling. Bl.a. er der i årets løb blevet fremstillet 56 kopier af uniformer, fremstillet af en indisk skrædder i Thailand, og desuden er fremstillet 20 danske infanteriuniformer, købt af Sønderborg Kaserne og Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter. I 2012 fandt kampen sted 23. - 24. juni, og der deltog næsten 70 historieentusiaster som re-enactors; det krævede en meget stor indsats fra "den lille hær" på Dybbøl Banke. En nyhed var også, at der blev gennemført en parade med en dansk hestetrukken kanon gennem Sønderborgs gader, startende på Sønderborg Slot, hvor Slesvigske Musikkorps spillede. Desuden har Dybbøls nørklelaug været involveret, og grafiker Kurt Hansen og skribent Claus Højbjerg har bidraget til en ny hjemmeside www.kampenomals.dk. Til forberedelse af "Kampen om Als" 2014 er nedsat en arbejdsgruppe, hvor der bl.a. trækkes på fhv. skolechef Viggo Ravn, Sønderborg Kaserne, samt hjemmeværnet i Søgård. Med bistand fra mange sider, ikke mindst endnu flere frivillige, er målet, at 29. juni 2014 bliver Nordeuropas største re-enactment af nyere krigshistorie.

I årets løb har Dybbøl Banke været stærkt eksponeret i medierne, bl.a. i sommerserien "Fra kyst til kyst" og siden i "Hammerslag" fra Sønderborg samt med gode historier til en serie i TV-Syd. Og personalet på Historiecenteret har selv deltaget i det årlige historiske værkstedstræf i Skjern samt på studiebesøg til stormflodscentret "Blanke Hans" i Büsum, Ditmarsken.

Dybbøl Mølle

På mange måder står Dybbøl Mølle og præsenterer sig smukt: Møllens restaurering er færdig med den sidste kalkning i 2012 – og møllerboligen blev færdigrestaureret, takket være en flot donation på 5,5 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Sønderborg Kommune. Det er derfor for mange svært at forstå, at der fortsat samles ind via Grænseforeningen til Dybbøl Mølles vedligehold – men det skyldes simpelthen, at der er brug for en økonomisk buffer, så den løbende istandsættelse er sikret. Af møllens drift kan kun afses en 100-150.000 kr. om året, og det er for lidt, når storme og slagregn begynder at tære på det nationale monument.

Men takket være den gode stand indbyder Dybbøl Mølle igen de besøgende, så besøgstallet i 2012 atter kom over 20.000. De besøgende har også kunnet møde en nyindrettet flot butik, en lang række arrangementer – fra "Mel i møllen" til "Jul i den gamle mølle". Jul i møllen er efterhånden en veludviklet tradition, der både omfatter besøg af børnehaver og små skoleklasser og første weekend i december, hvor der i år var 730 besøgende, der havde nogle hyggelige timer, der emmede af julestemning. I det indre er møllens gamle kværne også blevet sat i stand, så det igen er muligt at lave mel, når vinden ellers tillader det. Det er planen, at Dybbøl Mølle fra 2013 skal male rug- og hvedemel, der kan sælges i poser sammen med opskrifter på brød. Til driften af mølleriet søges opbygget et møllelaug, som vi håber vil tiltrække lige så mange interesserede som flaglauget og nørklelauget.

Eneste problem er, at DSI Dybbøl Mølle i 2009 sagde ja til at overtage det historiske Bøffelkobbelhus i Nybøl med den enestående soldatergrav i forhaven fra De danske Forsvarsbrødre. Siden overtagelsen har der været ydet en stor indsats, hjulpet af lokale fonde, for at bringe huset på fode. I 2012 brugte Historiecenterets personale næsten et halvt årsværk på renovering af huset efter de hidtidige ejeres fraflytning: Køkkenet blev udskiftet, nye trægulve blev lagt i stuen og på 1. salen, der blev tapetseret og malet overalt og vinduerne udskiftet. Desværre måtte den nye lejer fraflytte i slutningen af året pga. skimmelsvamp pga. fortsat fugt i huset. Der er nu lagt et budget for en sanitering og en endelig forebyggelse af fugtproblemer med dræning, dampspærre mv. – men foreløbig er der ikke økonomi til det. Heldigvis holder lejeren, trods fraflytningen, smukt sit ønske om at vedligeholde haven. Tak for det!

 

Sønderjyllands Erhvervshistorie

ved STEFANIE ROBL MATZEN

Forskning og publikationer

Redaktionsarbejde

Jespersen, Mikkel Leth (red.):

Kaptajn Eschel Krabbs erindringer, Aabenraa 2012.

(Skrifter til Aabenraas Søfartshistorie bind 4).

Jespersen, Mikkel Leth (red. med Inge Adriansen):

Skurke og helte i Sønderjyllands historie, Aabenraa 2012.

Jespersen, Mikkel Leth (red. med Stefanie Robl Matzen):

Sønderjyder fortæller søfartshistorier, Aabenraa 2012.

(Skrifter til Aabenraas Søfartshistorie bind 3).

Jespersen, Mikkel Leth (red.):

Søfart selvfølgelig! Festskrift i anledning af Aabenraa Museums 125-års jubilæum, Aabenraa 2012.

(Skrifter til Aabenraas Søfartshistorie bind 5).

Vestergaard, Torben A. (red. sammen med Ann Merete Albæk):

Industrilandskabet omkring Danfoss. Årsskrift XXV.

Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk · Cathrinesmindes Venner i samarbejde med Sønderborg Kommune. 2012.

Industrilandskabet omkring Danfoss

Artikler

Jespersen, Mikkel Leth:

"Den sidste skipperfamilie fra Kalvø".

I: Sønderjysk Månedsskrift, 2•2012, side 50-54.

Jespersen, Mikkel Leth:

Aabenraa og Englandskrigene, Aabenraa 2012.

Jespersen, Mikkel Leth:

"Die politische Partizipation der Ritterschaft im frühneuzeitlichen Schleswig-Holstein", Der Vertrag von Ripen 1460 und die Anfänge der politischen Partizipation in Schleswig-Holstein, im Reich und in Nordeuropa.

I: Ostfildern 2012, side 141-154.

Jespersen, Mikkel Leth:

"Kansler Kielmann von Kielmannseck – hertugernes mand".

I: Skurke og helte i Sønderjyllands historie,

Inge Adriansen og Mikkel Leth Jespersen (red.),

Aabenraa 2012, side 112-129.

Jespersen, Mikkel Leth:

"Nis Henriksen – helt og herredsfoged”.

I: Skurke og helte i Sønderjyllands historie,

Inge Adriansen og Mikkel Leth Jespersen (red.),

Aabenraa 2012, side 80-95.

Matzen, Stefanie Robl:

"Kaptajnskonen Dorothea Nissen og hendes oplevelser ved Kinakysten".

I: Pluk fra forskningen i Sønderjylland, oktober 2012, side 11-15.

Matzen, Stefanie Robl:

Aabenraa Museum i 2012 - tilbageblik, status og visioner.

I: Søfart selvfølgelig! Festskrift i anledning af Aabenraa Museums 125-års jubilæum, side 5-20.

Vestergaard, Torben A.:

Indvandrere og udsving i teglindustrien.

I: Kim Furdal, Inge Adriansen, Anne Blond, og Anne Birgitte Sørensen (red.) Indvandring til alle tider.

Årbog fra Museum Sønderjylland 2012, side 45-62.

Speciale

Stefanie Erlenbach:

"Tak for dine kære Breve. En analyse af et ægtepars brevkorrespondance under Første Verdenskrig".

Speciale fra Aalborg Universitet (juni 2012).

Specialet blev igangsat og gennemført i samarbejde med Kulturhistorie Aabenraa og handler om forholdene på Jacob Michelsens Gård i Aabenraa under Første Verdenskrig og forventes publiceret i 2013.

Igangværende forskningsprojekter

Cathrinesminde Teglværk er i 2012 i samarbejde med de såkaldte Teglværksinitiativer, dvs. kredsen af bevarede historiske teglværker og teglværkshistoriske interessegrupper, begyndt et fælles forskningsprojekt, hvor de deltagende institutioner og foreninger i de kommende år vil dokumentere teglværker kommune for kommune begyndende med Teglværksinitiativernes hjemkommuner.

På  Slesvigske Vognsamling gik året med forberedelsen af særudstillingen "Oldtidsvogne", som åbnedes i forår 2013.

Oldemorstoft afsluttedes projektet "Landbrugsmuseet i det 21. århundrede - med smartphone og vandrestøvler".

Met smartphone og vandrestøvler

Fra præsentationnen af projektet "Landbrugsmuseet i det 21. århundrede - med smartphoen og vandrestøvler".

Kulturhistorie Aabenraa fortsatte arbejdet med at indsamle og publicere ny viden om forskellige aspekter af regionens søfartshistorie og forskningsprojektet "Et globaliseret lokalsamfund. Ude og hjemme med Aabenraa-søfarten under 1800-tallets kolonialisme" blev påbegyndt.

Formidling

Kulturhistorie Aabenraa var i 2012 præget af museets 125-års jubilæum, og i den forbindelse udkom der både et festskrift, og der blev arrangeret bl.a. et Åbent Hus arrangement. Derudover vistes der i løbet af året tre særudstillinger.

I udstillingen "Sønderjyder fortæller SØFARTSHISTORIER" (4. marts - 6. maj), præsenterede 30 personer fra hele Sønderjylland i tekst og genstande deres personlige del af regionens maritime historie.

Udstillingen "SOS - forlis i Sønderjyllands historie" (16. juni - 16. september) beskæftigede sig med udgangspunkt i 100-års jubilæet for Titanics forlis med flere skibsforlis med relation til Sønderjylland.

I anledning af arrangementet Kongelig Classic fra 1855 (slutning august) viste museet i samarbejde med Schifffahrtsmuseum Flensborg værker fra fire regionale marinemalere - billederne vistes i en weekend i en container Gammelhavn i Aabenraa og blev set af knap 500 personer.

Blandt museets øvrige formidlingstiltag kan nævnes:

Værftsdagen på Kalvø, diverse byvandringer, foredrag samt forskellige børnearrangementer.

Jacob Michelsens Gård vistes i forbindelse med de traditionelle bageweekender en udstilling med koge, - sylte- og bagebøger, som var inspireret af bogen "De glemte kager", som var udkommet i 2011. Udover bageweekenderne med mindre udstillinger og aktiviteter som f.eks. pileflet, folkedans og lign. arrangeredes der diverse formidlingsarrangementer for både børn og voksne, blandt dem julearrangementet "Oldemors Juletræ".

Oldemorstoft vistes i løbet af året en række mindre udstillinger med bl.a. glaskunst, stenfund og juledukker.

Blandt de øvrige aktiviteter kan nævnes Det Sønderjyske Kaffebord, forskellige børneaktiviteter samt en række rundvisninger.

Det sønderjyske kagebord

Fra arrangementet i påsken på Oldemortstoft: "Det sønderjyske kagebord".

Cathrinesminde Teglværk indledte året med en udstilling af Broagerlands Kunstforening, hvor en række danske og tyske kunstnere udstillede.

Sommerens særudstilling hed "Danfoss og Omegn". Den handlede om virksomhedens Danfoss udvikling, dens produkter og dens betydning for egnen.

Også årets egnsspil "Jætten fra Elsmark eller Der er langt til millionen" handlede om Danfoss grundlæggeren Mads Clausen.

Fra 7. til 28. oktober gav museet plads til udstilling af resultater fra et arbejdssymposium for danske og tyske teglkunstnere: Jeder muss seinen eigenen Ton finden / Enhver ler på sin måde.

De to sidste weekender i november var der som altid Julemarked på Cathrinesminde med kunsthåndværk og husflid.

Der holdtes adskillige foredrag på teglværket, nogle i Cathrinemsindes Venners regi og nogle i samarbejde mellem museet og Maritimhistorisk Forening for Egernsund og Gråsten.

Et helt nyt arrangement var "Syng sommeren ind", hvor gæster sammen med Sønderborg Mandskor samledes i den store tørrelade og sang årstidens sange, mens solen gik ned.

Samlinger og bevaring

På afdelingerne har der generelt været en meget tilbageholdende indsamlingspolitik, dog med undtagelse af Slesvigske Vognsamling, hvor der blev taget imod en meget stor og enestående bidselsamling, som delvis ville kunne indgå i den permanente udstilling.

Cathrinesminde Teglværk modtager løbende murstenseksempler med dokumenteret herkomst til "Murstensbiblioteket", som danner et værdifuldt materiale til fremtidige analyser.

I alle afdelinger fortsattes arbejdet med at registrere samlingerne; dette gælder især Oldemorstoft, hvor inspektøren brugte størstedelen af året til en gennemgang af den eksisterende samling.

Kulturhistorie Aabenraa fortsattes arbejde med oprydning på magasinerne og ompakning af genstandene.

Bygninger og arealer

Kulturhistorie Aabenraa fortsattes arbejde med istandsættelsen af bygningen, og i løbet af året kunne særudstillingslokalet i sydfløjen genindvies og i slutning af året stod nordfløjen (både stueetage og 1. sal) efter en større renovering klar til brug igen.

Jacob Michelsens Gård indledtes arbejdet med at istandsætte den gamle have; det forventes afsluttet i 2013.

Cathrinesminde Teglværk har håndværkerne istandsat bygningen Grønland samt fremstillet nye vinduer og døre til arbejderboligens sydside. Ringovnens fugtproblemer har fundet en foreløbig løsning med en dykpumpe, som fjerner vand fra de dybestliggende røgkanaler.

På alle afdelinger blev der udført en del vedligeholdelses-opgaver.

Andet

De frivillige ved det Slesvigske Vognsamling afsluttede i 2012 deres arbejde med at rekonstruere et komplet kanonsystem til Danevirke Museum, som ved en festlig ceremoni blev afleveret. Kanonen kan nu ses på skanse 14 ved Danevirke.

Derudover har museets frivillige på bestilling af Odense Bys Museer rekonstrueret en æltemølle til æltning af ler til teglfremstilling. Æltemøllen tages i brug sommeren 2013.

Personale

Kulturhistorie Aabenraa kunne museumsinspektør Mikkel Leth Jespersen, takket være en bevilling fra Det Frie Forskningsråd i Kultur og Kommunikation, begynde med sit projekt: "Et globaliseret lokalsamfund. Ude og hjemme med Aabenraa-søfarten under 1800-tallets kolonialisme". Under den toårige projektperiode er Petur Petersen Dall ansat som vikar.

Oldemorstoft stoppede afdelingslederen Mie Ellekilde med udgangen af året. Tidligere på året havde både hun og Stefanie Robl Matzen bestået den toårige diplomuddannelse i Museumsledelse og Leisure Management.

Derudover deltog afdelingernes faglige personale i en række nationale og internationale konferencer.

 

Sønderjyllands Kunsthåndværk og Kunstindustri

ved ELSEMARIE DAM-JENSEN

Kulturhistorie Tønder

Udstillingsvirksomhed

Frem til 9. april 2012 vistes særudstillingen Bore, Pi og Hüüw. Hovedtøjs- og dragttradition fra Vadehavsøerne.

Bore

Fra 9. juni 2012 vistes særudstillingen Liv og sjæl i gamle huse – Bygningskultur i Vestslesvig. Ideen med udstillingen var at sætte fokus på bygningskultur i den nuværende Tønder Kommune, især den ældre del af bygningskulturen.

Foredragsrækker o. l. formidlingstiltag

Forår 2012: Foredragsrække på fire foredrag med temaet "Træk af sønderjysk landbrugs historie fra middelalderen til i dag".

Efterår 2012: Foredragsrække på tre foredrag med temaet "Bygningskultur i Vestslesvig".

Seminar den 8. september 2012: "Liv og sjæl i gamle huse…Seminar om bygningskultur i Vestslesvig".

Foruden foredragsrækker og seminar arrangerede Kulturhistorie Tønder også i 2012 en lang række andre formidlingsarrangementer, fordelt hen over året: Månedlige kulturhistoriske strikkecaféer, mølledag, stoledag og formidlingsarrangement om 1700-tallet for 5. kl. skoleelever fra Tønders skoler i samarbejde med Kristkirken.

I samarbejde med Kunstmuseet i Tønder, begge museers venneforeninger og de samvirkende danske museumsvenneforeninger afholdtes en kulturpolitisk konference med "Sproget" som tema.

Museets fire akademiske medarbejdere holdt foruden foredrag og omvisninger i museets egne afdelinger tilsammen 25 foredrag "ud af huset", desuden kulturhistoriske vandringer i det åbne landskab, bl.a. i samarbejde med markvejsgruppen under Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Vestslesvig, samt kulturhistoriske byvandringer, bl.a. i samarbejde med Tønder.

Desuden har der på museet i Tønder været koncerter, bl.a. i samarbejde med Tønderegnens Musikforening.

Både Anne Marie Overgaard og Elsemarie Dam-Jensen har i forbindelse med formidlingssamarbejdet i Vadehavsregionen udarbejdet en række netbaserede artikler om kulturhistorien i Vadehavet.

Forskningsresultater

Seniorforsker Inger Lauridsen fortsatte i 2012 sit forskningsprojekt med titlen "Den tønderske kniplingsindustris historie 1600-1864, dens internationale baggrund, økonomiske betydning, nationalt og regionalt samt den sociale historie vedrørende kniplerskernes liv og arbejdsvilkår og disses forholds indvirkning på Hertugdømmet Slesvig og især på Tønderegnen". Projektet finansieres af Carlsbergfondet.

Museet (overinspektør Elsemarie Dam-Jensen) deltog sammen med Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg i et forskningsprojekt finansieret af Kulturstyrelsen vedr. forbindelserne mellem Holland og det danske vadehavsområde i 16-1700-tallet. Her er der foreløbig leveret en rapport til Kulturstyrelsen.

Desuden foretog museet (cand. mag. Henrik J. Møller) en etnologisk kortlægning af arbejdsgangene på Danish Crown-slagteriet i Tønder, som står foran lukning. Det er tanken, at denne undersøgelse senere skal publiceres.

Drøhses Hus

Udstillingsvirksomhed

Fra 30. marts 2012 tre nye særudstillinger:

Fra storhed til forfald - Om kniplingsindustrien i Sønderjylland fra 1600-tallet til 1800-tallet. Udstillingen fortæller historien om kniplingsindustrien fra begyndelsen i 1600-tallet over glansperioden i 1700-tallet til tilbagegangen i 1800-tallet. Udstillingen fokuserer også på de personer, som var knyttet til industrien – kniplingshandlerne, kniplingskræmmerne og kniplerskerne.

Bord dæk dig! Udstillingen viser, hvordan knipling har været og stadig ofte bliver brugt som pynt på bordtekstiler.

Døbt i Tønderknipling – dåbskjoler med Tønderknipling. Udstillingen blev skabt i relation til den royale barnedåb i Møgeltønder foråret 2012. Udstillingen rummede blandt andet dåbskjoler fra Kongehuset og fra en lang række private i Tønder og omegn.

Desuden blev en del af museets kniplinger frem til 31. januar 2012 vist på en udstilling om Tønderkniplingerne og kniplingshandelens historie på State Pushkin Museum i Moskva. Udstillingen blev realiseret gennem en donation fra Toosbuy’s Fond. Samarbejdet omkring udstillingen er foregået mellem Den danske Ambassade i Moskva, Pushkin Museet, Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder og Dagmarskolen i Moskva, en danskstøttet knipleskole for russiske piger. Udstillingen fortsatte i foråret 2012 på Pavlovsk-museet ved Sct. Petersborg.

Foredragsrækker o. l. formidlingstiltag

Fire eftermiddage henover sommeren med "Sommerknipling", hvor besøgende selv kunne prøve at kniple.

Sommerknipling

Større begivenheder

I juni 2012 blev den nye kniplingshave, tegnet af havearkitekt Niels Junggreen Have, bag Drøhses Hus indviet. Projektet er finansieret af midler fra Ny Carlsbergfondet og med tilskud fra Fa. Petersen Tegl.

Højer Mølle

Udstillingsvirksomhed

Det daglige brød – brød og bagning gennem 2000 år er en ny fast udstilling i afdelingen og optakten til et større fokus på brødbagningens historie i afdelingen i Højer Mølle.

Foredragsrækker o. l. formidlingstiltag

Inspektøren (Anne Marie Overgaard) har været meget involveret i formidlingsprojekter i Vadehavets Formidlerforum sammen med de øvrige museer langs Vadehavet.

Foredrag og rundvisninger både over for voksne og børn knytter sig særligt til mennesker og landskabet i marsken samt mølleri, korn og brød.

Større begivenheder

I forhold til mølleriet har det længe været et ønske at få Højer Mølle til at male mel igen. Det lykkedes i 2012 og ved den årlige fejring af Dansk Mølledag (hvert år 3. søndag i juni) oplevede 450-500 gæster lyden og duften, da møllen malede mel for første gang i næsten 40 år.

Skærbæk

Nytilgang til samlingerne

Museet har i 2012 aktivt indsamlet genstande vedrørende Rømø-dæmningen. Genstandene omfatter bla. skinnenagler fra tipvognsbanen og souvenirs i forbindelse med dæmningens åbning.

Udstillingsvirksomhed

Særudstillingen "Store drømme og jord under neglene – planer og realiseringen af en dæmning til Rømø" om etableringen af Rømødæmningen 1948 fortsatte, og der er i denne sammenhæng gennemført yderligere interviews. Desuden har museet, ved en stor indsats af Finn Clemmensen i Skærbæk, fået bygget en model af sommerhusområdet Lakolk anno 1900.

Lakolk

Foredragsrækker o. l. formidlingstiltag

I forbindelse med Tønder Kulturuge afholdtes på museet en Lakolk-mindeaften under titlen "Lakolk – før og efter dæmningen".

Forskningsresultater

Anne Marie Overgaard har til Sønderjyske Årbøger 2012 skrevet artiklen Byggeriet af Rømødæmningen. Et spørgsmål om landvinding, beskæftigelse og national handling.

Ehlers Lertøjssamling

Foredragsrækker o. l. formidlingstiltag

På Ehlers Lertøjssamling havde man i 2012 flere formidlingstiltag i samarbejde med lokale musikere og teaterfolk.

I juni var der Holberg-forestillinger og i løbet af efteråret var der flere koncerter.

Også samarbejdet med keramikere blev fortsat, så publikum foruden den store samling af lertøj også kunne se "levende" lertøjsproduktion.

 

Sønderjysk Kunst

ved KATRINE KAMPE

Året 2012 var et usædvanligt år for Kunstmuseet Brundlund Slot, som især stod i kunstneren Franciska Clausens tegn. Året var netop kendetegnet ved, at bestyrelsen for Fonden Franciska Clausens Samlinger, der ejer Franciska Clausens efterladte samling, besluttede at deponere samlingen på Kunstmuseet Brundlund Slot. Det betød, at samlingen blev flyttet fysisk fra Trapholt i Kolding til Brundlund i Aabenraa og indgår nu som en væsentlig styrkelse af samlingen af sønderjyske kunstnere i Museum Sønderjylland.

Stigen

Franciska Clausen:

Stigen, 1922. 

Vi havde også fokus på udvidelsesplanerne for Kunstmuseet Brundlund Slot i 2012, hvor arbejdet med en forundersøgelse af byggefelter ved Brundlund Slot blev indledt. Dette arbejde strækker sig ind i det næste år også, da det kræver myndighedsbehandlinger, arkæologiske og geotekniske undersøgelser, såvel som historiske undersøgelser. Dertil kommer arkitektoniske og byplanmæssige studier for at finde den optimale løsning for en udvidelse af kunstmuseet. Når forundersøgelsen er tilendebragt og byggefeltet for den nye bygning er fundet, kan vi sætte en arkitektkonkurrence i gang. Det forventes at der står en ny bygning klar i 2017 og derfor vil dette arbejde indgå som en del af arbejdsprogrammet for museets medarbejdere i de kommende år.

I de kommende år vil der også være fokus på forskningsprojekter omhandlende sønderjyske kunstnere, og fællesprojekter med andre kunstmuseer nord og syd fra grænsen vil også komme til at spille en stor rolle for det faglige arbejde.

Året var også kendetegnet ved store generøse økonomiske bidrag fra fonde til erhvervelser af sønderjysk kunst. Det betyder, at samlingen blev styrket med væsentlige værker købt på auktioner, via gallerier og direkte fra kunstnere og arvinger. I de kommende år vil vi kunne præsentere nye vinkler af den sønderjyske kunst.

Kunstsamlingen i Museum Sønderjylland

Museets samlinger har sin basis i Kunstnergaven 1920 – en samling af ældre og samtidig dansk kunst, som blev givet til de sønderjyske byer. I nyere tid er museets kunsthistoriske ansvarsområde blevet udvidet til at omfatte dels nyere nordeuropæisk kunst, dels dansk kunst efter 1920 med særlig fokus på kunst med relation til Sønderjylland. Det kunsthistoriske ansvarsområde omfatter dermed både en del med basis i landsdelens særlige kunst- og nationalhistorie, og en del udviklet som led i danske kunstmuseers nationale arbejdsdeling.

De kunsthistoriske samlinger rummer for det første den såkaldte Kunstnergave fra 1920 omfattende ældre og samtidig dansk kunst. Derved er samlingerne kommet til at rumme et tværsnit af dansk kunst omkring Første Verdenskrig samt en fin samling af guldalderkunstneres værker, især C. W. Eckersberg og C.A. Jensen. Denne samling er frem til 1970'erne suppleret med gaver fra Ny Carlsbergfondet, gaver fra private og skiftende indkøb. I nyere tid er samlingerne betragteligt udvidet, dels med væsentlige værker og samlinger inden for det sene 20. århundredes danske, nordiske og nordeuropæiske kunst, dels med dansk kunst med særlig vægt på modernismen og på værker med relation til Sønderjylland.

Kunstmuseet i Tønders indsamlingsområde er dansk og nordisk (nordeuropæisk kunst) i det 20. og 21. århundrede. Til kunstmuseets indsamlings- og ansvarsområde hører også kunsthåndværk og design, hvorfor museet også i sin indsamling orienterer sig mod moderne guldsmedearbejder, keramik og glasarbejder. Disse områder er foreløbig valgt som en naturlig forlængelse af Tønder Museums samlinger. Endelig har kunstmuseet møbeldesigneren Hans J. Wegner i fokus, når det gælder moderne møbelkunst, som følge af kunstmuseets og Tønder Museums permanente udstilling af wegnermøbler i vandtårnet.

Kunstmuseet Brundlund Slot har som indsamlingsområde kunsten fra 1700-tallet og frem til det 21. århundrede. Deri ligger også en særlig forpligtigelse til at indsamle kunst fra Sønderjylland og omegn.

Samarbejde med andre institutioner

I forbindelse med udstillingen Disappearing into the Past - Astrid Kruse Jensen samarbejdede vi med Stadtmuseum Schleswig i Slesvig, Rønnebæksholm i Næstved og Museet for Fotokunst i Odense.

Kunstmuseet Brundlund Slot gennemførte også i 2012 fælles markedsføring med Kunstforeningen BaneGaarden, Kulturhistorie Aabenraa, Deutsche Zentralbücherei Apenrade og Aabenraa Turistbureau. Vi fortsatte også det gode samarbejde med Slotsmøllen og Byhistorisk Forening. Det tætte samarbejde med Slotsmøllen, knytter sig især til besøgende, der kommer med busselskaber og har brug for kaffe og kage.

I forbindelse med tilrettelæggelse af Litteratur i Aabenraa, samarbejdede vi med Aabenraa Bibliotekerne, Det Tyske Bibliotek, Aabenraa kommune, grundskolerne, 10. Aabenraa, Center for undervisning, projektet Udkant på Forkant, Det Tyske Gymnasium, Statsskolen, IBC, UC Syddanmark og Højskolen Aabenraa. Vi var på grund af pladsmanglen nødt til at placere festivalen uden for slottet. Arrangementet foregik på UCSydDanmark, og der var tilrettelagt et særligt program med oplevelser for børn, unge og voksne www.litteraturiaabenraa.dk. Festivalen foregik mellem den 6. og den 11. september og var et kulturelt og kunstnerisk tilbud af høj kvalitet, som mange fik glæde af. Litteratur i Aabenraa var en festival, der udfoldede sin tekst univers på grænsefladerne mellem litteratur og billedkunst. Grænserne stod i det hele taget for skud, da kunst, musik, teater, film og spil komponeredes og blev støttet op om formidlingen af littteraturen til de to kulturer i grænselandet. Årets tema var sprogbilleder/Sprachbilder. Festivalen startede med arrangementer for ungdomsuddannelserne og fortsatte dagen efter med et nyt program for unge. Lørdag formiddag stod det i børn og børnefamiliers tegn, og lørdag eftermiddag og aften var der et stort program for voksne. Mandag og tirsdag var programmet tilrettelagt for skolebørn.

Erhvervelser

Ditlev Martens, Portræt af mand med turban og fuldskæg, 1817, olie på lærred, 49 x 39 cm. Inv. KBS1263.

Ditlev Martens, Portræt af ung kvinde (kopi efter Eckersberg), ca. 1817, olie på lærred, 49 x 36 cm. Inv. KBS1264.

Louis Gurlitt, Norsk landskab, 1836, olie på lærred, 75,5 x 89 cm. Inv. KBS1270.

Erhvervet med støtte fra Kulturstyrelsens Hastesum, Ny Carlsbergfondet og Augustinus Fonden.

Astrid Kruse Jensen, Disappearing into the Past #12, 2011, foto på fiber print, 120 x 123 cm. Inv. KBS1319.

Erhvervet med støtte fra Kulturstyrelsens Erhvervelsessum og Ny Carlsbergfondet.

Astrid Kruse Jensen, Disappearing into the Past #37, 2011, foto på fiber print, 120 x 150 cm. Inv. KBS1320.

Erhvervet med støtte fra Kulturstyrelsens Erhvervelsessum og Ny Carlsbergfondet.

Astrid Kruse Jensen, Disappearing into the Past #41, 2011, foto på fiber print, 120 x 123 cm. Inv. KBS1321.

Erhvervet med støtte fra Kulturstyrelsens Erhvervelsessum og Ny Carlsbergfondet.

Astrid Kruse Jensen, Disappearing into the Past #60, 2011, foto på fiber print, 120 x 123 cm. Inv. KBS1322.

Erhvervet med støtte fra Kulturstyrelsens Erhvervelsessum og Ny Carlsbergfondet.

Dyke Johannsen, Udsigt over sydlandsk by, 1966, olie på lærred, 146 x 114 cm.

Dyke Johannsen, Rapsody, 1978, olie på lærred, 130 x 92 cm.

Dyke Johannsen, Østerby, 1978, olie på lærred, 130 x 97 cm.

Dyke Johannsen, Homage à Rubens, 1983, olie på lærred, 130 x 110 cm.

Dyke Johannsen, Blue Scrubbery # 47, 1984, olie på lærred, 73 x 60 cm.

Dyke Johannsen, Wizard # 32, 1990’errne, olie på lærred, 54 x 73 cm.

Dyke Johannsen, Growth # 30, 1990’erne, olie på lærred, 54 x 73 cm.

Dyke Johannsen, Uden titel, 2000, olie på lærred, 146 x 114 cm.

Dyke Johannsen, Noveltry # 7, omkring 2000, olie på pap, 46 x 114 cm.

Dyke Johannsen, Conscious # 5, omkring 2000, olie på lærred, 37,5 x 61 cm.

Leif Kath, Landskabsbillede, 1975, blyantstegning, 39,7 x 31 cm.

Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet og Bjarne Rasmussen Holding.

Leif Kath, Landskabsbillede, 1975, blyantstegning, 39,7 x 31 cm.

Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet og Bjarne Rasmussen Holding.

Leif Kath, Billede med mand bag glas, 1970, farvelinoleumstryk, 23,5 x 23,5 cm.

Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet og Bjarne Rasmussen Holding.

Leif Kath, Landskab, 1977, stregætsning, akvatinte, 30 x 23,5 cm.

Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet og Bjarne Rasmussen Holding.

Leif Kath, Uden titel, 1986, stregætsning, 10 x 10 cm.

Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet og Bjarne Rasmussen Holding.

Leif Kath, Uden titel, 1986, stregætsning, 10 x 10 cm.

Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet og Bjarne Rasmussen Holding.

Leif Kath Uden titel, serie på fem værker, 2003-09, akryl på lærred, 18 x 30 cm.

Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet og Bjarne Rasmussen Holding.

Leif Kath, Landkort, 1994, olie på masonit, 50 x 40 cm.

Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet og Bjarne Rasmussen Holding.

Leif Kath, Opus # 213, #214, #216, #217, #219, #224, #227, #236, 2008, linoleums snit, 30,5 x 30,5 cm.

Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet og Bjarne Rasmussen Holding.

Leif Kath, Uden titel, 2004, olie på træ, 11,5 x 21 cm.

Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet og Bjarne Rasmussen Holding.

Leif Kath, Uden titel, 2003, akryl på papir, 50 x 71,5 cm.

Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet og Bjarne Rasmussen Holding.

Leif Kath, Uden titel, 2009, akryl på lærred, 120 x 160 cm.

Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet og Bjarne Rasmussen Holding.

Leif Kath, Opus # 138, 2000, koldnål, 19,6 x 19,7 cm.

Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet og Bjarne Rasmussen Holding.

Leif Kath, Uden titel, 1991, sortkridt på papir, 16,5 x 15 cm.

Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet og Bjarne Rasmussen Holding.

Leif Kath, Opus # 135, 2002, stregætsning, mezzotinte, 20 x 30 cm.

Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet og Bjarne Rasmussen Holding.

Gaver

O.D. Ottesen, En Rose i Soldatens Knaphul, 1884, olie på lærred, 25 x 20 cm. Inv. KBS1267.

Gave fra Aabenraa Kunst og Musikforening.

Gustav Meier-Olesen, Udsigt ved Rudbøl Sø, 1948, olie på lærred, 60 x 76 cm. Inv. KBS1265.

Gunnar Frederik Vosgerau, Blåbjerg nær Vesterhavet, 1962, olie på lærred, 81 x 100,5 cm. Inv. KBS1294.

Nikolaus Wehding, Liggende spædbarn, 1976, brændt ler, 22 x 50 x 28 cm. Inv. KBS1268.

Modtaget fra Aabenraa Bibliotek.

Nikolaus Wehding, Torso af lille barn, u.å., granit, 38 x 22 x 22 cm. Inv. KBS1269.

Modtaget fra Aabenraa Bibliotek.

H.F. Baasch, Portræt af Friedrich Gorrissen, 1834, olie på lærred, 48,4 x 58,3 cm. Inv. KBS1316.

Leif Kath, Farver uden titel (rød), 2011, farveblyant på papir, serie på ni tegninger, 85 x 85 cm (enkeltvis 24 x 24 cm). Inv. KBS1300.

Gave fra Ny Carlsbergfondet.

Leif Kath, Farver uden titel, 2009, farveblyant på papir, otte tegninger, 21 x 30 cm. Inv. KBS1308-1315.

Gave fra Ny Carlsbergfondet.

Leif Kath, Keramisk fad, 2002, lertøj, 40 cm. Inv. KBS1295.

Gave fra Ny Carlsbergfondet.

Leif Kath, Keramisk fad, 2002, lertøj, 41 cm. Inv. KBS1296.

Gave fra Ny Carlsbergfondet.

Leif Kath, Keramisk fad, 2002, lertøj, 41 cm. Inv. KBS1297.

Gave fra Ny Carlsbergfondet.

Leif Kath, Uden Titel, 2005, akryl på lærred, 65 x 90 cm. Inv. KBS1298.

Gave fra Ny Carlsbergfondet.

Leif Kath, Uden Titel, 1997, olie og akryl på papir, 59 x 41,5 cm. Inv. KBS1299.

Gave fra Ny Carlsbergfondet.

Leif Kath, Uden Titel, 1997, olie og akryl på papir, 29,5 x 42 cm. Inv. KBS1302.

Gave fra Ny Carlsbergfondet.

Leif Kath, Uden Titel, 1998, olie og akryl på papir, 29,5 x 45 cm. Inv. KBS1301.

Gave fra Ny Carlsbergfondet.

Leif Kath, Uden Titel, 2004, mixed media på papir, 56,5 x 38 cm. Inv. KBS1303.

Gave fra Ny Carlsbergfondet.

Leif Kath, Uden Titel, 2005, mixed media på papir, 56,5 x 38 cm. Inv. KBS1304.

Gave fra Ny Carlsbergfondet.

Registrering

I januar 2012, hvor vi modtog Franciska Clausens samling fra Trapholt, blev registrering af samlingen indledt. Vi valgte at starte helt forfra med registreringsarbejdet og indtaste direkte i Regin og vi forventer, at hele opgaven er tilendebragt i slutningen af 2013.

Til registrerings-opgaverne hørte også arbejdet med at indtaste kunstsamlingen i databasen Regin. Dette arbejde bliver først tilendebragt i 2014.

Udstillinger

Astrid Kruse Jensen – Disappearing into the past.

5. november 2011 – 29. januar 2012.

En soloudstilling med den sønderjyske billedkunstner, der arbejder med fotografi og installationer. Temaet i denne udstilling handlede om erindringsglimt fra en barndom i Aabenraa og alle værkerne var skabt til udstillingen. Udstillingen blev ledsaget af et katalog om de omhandlende værker med dansk og tysk tekst af mag. art. Astrid la Cour. Bogen til udstillingen modtog en pris af Foreningen for boghåndværk den 25. juni 2012 indenfor kategorien kataloger. Det er vi og grafikeren stolte af.

Astrid Kruse Jensen

Astrid Kruse Jensen:

Disappering into the past 37.

Franciska Clausens Laboratorium

11. februar – 27. maj.

Maleren Franciska Clausen blev født i 1899 og døde i 1986. Hun levede det meste af sit liv i Aabenraa og efterlod sig en stor samling af malerier, tegninger, gouacher og skitser som blev overdraget til Fonden for Franciska Clausens Samlinger. Efter Franciska Clausens død har fonden passet godt på samlingen, og den har været deponeret på Trapholt siden 1989. I efteråret 2011 besluttede fonden, at samlingen skal deponeres på Kunstmuseet Brundlund Slot, og dermed er den kommet tilbage til byen, hvor de fleste værker er skabt.

Udstillingen Franciska Clausens laboratorium er den anden i en række, hvor vi sætter fokus på kunstneren. I sommeren 2011 viste vi en udstilling om hendes år i Berlin og Paris mellem 1921 og 1931 og den nuværende udstilling handlede om kunstnerens eksperimenter med billedsprogets virkemidler fra hendes helt unge år til tiåret før hun døde. Udstillingen var sammensat af udvalgte værker fra samlingen, suppleret med nogle enkelte fra samlingen på Kunstmuseet Brundlund Slot, og det er intentionen, at man kan få indsigter i kunstnerens arbejdsmetode og hendes eksperimenter med kunsten. Gennem malerier, tegninger, skitser, enkelte genstande fra hendes værksted og citater fra hende fik vi mulighed for et indblik i hendes billedlaboratorium.

Hvert rum havde et særligt tema: På 1. sal præsenteres man for temaerne: surrealisme, abstraktion, opstillinger, bybilleder og forsøg med grafisk formgivning.

Franciska Clausen

På 2. sal vistes udstillingen Franciskas mange ansigter, der illustrerede, hvordan kunstneren igennem hele livet arbejdede med portrættet - lige fra de første øvestykker til hendes senere fascination af den gryende popkultur.

Det var en stor glæde for Kunstmuseet Brundlund Slot, at Fonden til Franciska Clausens Samlinger har deponeret samlingen i Aabenraa. Derved er kunstsamlingen styrket med billeder, der tager sit udgangspunkt i byen, og som i kunstnerisk kvalitet rækker ud mod den danske kunst historie og tilmed forholder sig til den europæiske avantgardes kunst.

Franciskas Mange ansigter – portrætter i fokus

11. februar – 27. maj.

Allerede i sine tidligste tegninger tegnede Franciska Clausen de mennesker, hun omgikkes i sin hverdag – moderen forblev hele sit liv igennem en af Franciskas ivrigst benyttede modeller. I 1915 starter Franciska Clausen som elev hos Jacob Nöbbe i Flensborg, der opfordrer hende til at dyrke portrætterne, og i de kommende år maler hun adskillige af Aabenraas bedsteborgere og børn. Portrættet vedbliver at følge hende, og selv da hun er mest konstruktivistisk tegner hun stadig portrætter. Det er først, da hun bosætter sig i Aabenraa efter hjemkomsten fra Frankrig, at portrætmaleriet bliver hendes væsentligste indtægtskilde. Hun bliver meget søgt som portrætmaler, og blandt de prominente modeller finder man både Dronning Margrethe og Dronning Ingrid.

I nærværende ophængning viste vi et udvalg af de skitser, tegninger og udkast, som hun selv beholdte til sin død.

Nina Maria Kleivan – Observatøren

9. juni – 26. august.

Nina Maria Kleivan skabte en udstilling, der igennem syv forskellige udstillingsrum førte beskueren med på en rejse udi kunstneriske medier, personlige fortællinger, tid, rum og erindring. Publikum kunne møde grafiske værker, malerier, fotografier og installationer. Udstillingen bestod af primært nye værker lavet særligt til dette projekt, mens enkelte ældre værker supplerede den æstetiske oplevelsesrejse. Udstillingen var tænkt som en rejse i tidsligheder. Ved at sætte syv iscenesatte sekvenser, syv historier, tæt sammen dannedes en tilsynekomst af noget, der kan tolkes som erindringsglimt taget ud af en større fortælling. Kunstneren skabte sin egen orden og sin egen virkelighed.

Udstillingen var tilrettelagt i samarbejde med Kunsthal Brænderigården. I forbindelse med udstillingen udgav vi et rigt illustreret katalog med tekst af mag.art. Karen M. Olsen.

Observatøren

Helle Frøsig Spilmesterens aften

6. september – 20. januar 2013.

Kunstmuseet Brundlund Slot tilrettelagde udstillingen Spilmesterens aften for at knytte en kunstudstilling til den dansk-tyske, grænseoverskridende litteraturfestival, Litteratur i Aabenraa 2012, som inddrager kulturelle og kunstneriske aktører fra begge sider af grænsen. Kunstmuseet har som vigtigste arbejdsområde det bedste af den sønderjyske kunst, men arbejder naturligt for sin beliggenhed i grænseområdet med kunstnere og kunstprojekter, der har den dansk-tyske vinkel. Kunstmuseet stillede hele slottet til rådighed for Helle Frøsig og hun valgte at arbejde med Herman Hesses roman, Glasperlespillet, fra 1943. Den var medvirkende til, at han i 1946 modtog Nobelprisen i Litteratur. Helle Frøsig valgte desuden at arbejde med installationer til 6 af slottets rum under titlen "Spilmesterens Aften".

Helle Frøsig har i de sidste 15 år arbejdet med installatoriske udstillingsprojekter, der på en spændende og nyskabende måde har indkredset temaer som form og formløshed, tid og eksistens. Vores liv med tingene i tiden. Hun inddragede forenklede former, der tilsyneladende er genkendelige fra vores hverdag, men som alligevel har en anden størrelse, er sat sammen på en ny måde eller på anden vis tilfører det genkendelige ny betydning. En perlekrans i overstørrelse, en pølle på en briks, der er noget andet og mere end en briks. Ofte indgår projicerede billeder i installationerne og bidrager til fortællingerne, men der efterlades rum til beskuerens eget bidrag til fortolkningen.

Perlebord

Helle Frøsig:

Perlebord.

Kataloget indeholder en artikel af lektor dr. phil Anne Ring Petersen, Københavns Universitet, om installationskunst med baggrund i Helle Frøsigs kunst: "Verdner af noget som ikke er ting, men som kunne ligne - om Helle Frøsig og installationskunsten". Dertil kommer en artikel "Glasperlespillet og Spilmesterens Aften" af Helle Frøsig, hvor hun skriver om Hermann Hesses roman og de 6 valgte rum: Spejlene, Glashuset, Rummet med pergamentvifter, Lunden og buret med de mange sølvfade, Perlebord og Spil.

Publikationer

Astrid Kruse Jensen – Disappearing into the past.

Tekst af mag. art. Astrid la Cour.

Helle Frøsig, Spilmesterens aften – seks installationer til romanen Glasperlespillet af forfatteren Hermann Hesse.

Tekster af kunstneren Helle Frøsig og mag. art Anne Ring Petersen.

Fragmenter fra en iscenesat verden – om kunstneren Ole Bjørn Petersens billeder

Ved Katrine Kampe i Ole Bjørn Petersen, Fra det stille liv, Haderslev Kunstforening.

Anden formidling

Kunstmuseet Brundlund Slot har gennem kalenderåret 2012 tilbudt formidling af museets samling og årets særudstillinger. Vi tilrettelægger altid formidlingen på flere forskellige måder, men primært som undervisningsaktiviteter, hvor vi tilbyder lærerkurser og undervisning for skolebørn og unge fra ungdomsuddannelserne. Undervisningen er planlagt til at skulle supplere skolens faglige arbejde indenfor historie, dansk og billedkunst. Undervisning foregår både i Billedskolens lokaler og i slottes udstillingssale og har altid udgangspunkt i kunstgenstande, som er aktuelle i udstillingerne. En del af formidlingen er tilrettelagt som en teoretisk-praktisk formidling bl.a. inspireret af John Dewey - Learning by Doing, og samlet, er vores målsætning at udbrede viden og bevidsthed om kunst i Sønderjylland til alle målgrupper. Vi finder det væsentligt, at formidlingen er relevant også for de små museumsbesøgende. Vores hensigt er, at få kunst til at blive en integreret del af børns hverdag.

Gennem alle årene har vi arbejdet intensivt med at få etableret et velfungerende lærernetværk, og det udbygges løbende med interesserede lærere fra Aabenraa Kommune.

Billedskolen på slottet

På Billedskolen tilbydes kunstformidling til børn, hvor børnene får lov til at arbejde praktisk, og hvor læringsprocessen taler både til sanser, følelser og intellekt, så forståelsen for og kærligheden til kunst har mulighed for at blive dyb og varig. På Billedskolen arbejder personalet med formidling af kunst, og i modsætning til de mange opmærksomheds skabende spotarrangementer for børn med billedkunstneriske indslag, prøver eleverne i Billedskolen kræfter med den lidt mere forpligtende og tilbagevendende undervisning, hvor de skal gennemarbejde og færdiggøre udvalgte produkter. Billedskolens formidling af kunst er også et tilbud om at møde og opbygge kontakter med andre, der deler interessen for billeder. Den tætte kontakt til kunstmuseet har den fordel, at eleverne nemt kan møde den professionelle kunst på en direkte og personligt sanset måde. Billedskolen fungerer som et formidlingstiltag og er en væsentlig del af museets formidling af den sønderjyske kunst. Der var i 2012 tilmeldt 50 børn, der gik på Billedskolen ugentligt, og de bliver trænet i at analysere og reflektere over kunst fra samtiden og fra tidligere perioder.

Billedskolen

På Kunstmuseet Brundlund Slot har vi i alle årene sat fokus på formidlingen til både børn, unge og voksne, og arbejdet med en imødekommende holdning til gæster i alle aldre. I Museum Sønderjyllands formidlingspolitik skriver vi under punkt 9. "Det er en af museets vigtigste opgaver at give kommende generationer af voksne lyst til at bruge og udnytte museerne".

I formidlingspolitikken nævnes det ligeledes, at vi skal arbejde med målgrupper i formidlingen. I 2012 har Kunstmuseet Brundlund Slot arbejdet med specifikke målgrupper: 4.-5. klasse, børnehaver, unge under uddannelse, voksne herunder lærere; men vi har også med fordel blandet aldersgrupperne i nogle af formidlingstiltagene, f. eks. portrætkunst, og design, hvor målrettetheden handlede mere om interesse og kompetence end alder.

Vi arbejder hele tiden under Museum Sønderjyllands værdigrundlag, at "vi eksisterer for borgernes og brugernes skyld". Vi ønsker at komme forskellige menneskegrupperinger i møde og vil gerne, at Kunstmuseet Brundlund Slot er et sted, hvor mange forskellige mennesker har lyst til at komme og se på eller arbejde med kunst. Tilgængelighed er i fokus også i vores tilgang til publikum.

Vi arbejder både med den mere dybdegående formidling i form af f. eks. billedskolens arbejde med kunst over 60 timer pr. barn pr. sæson, arbejde over flere timer i worshops og den brede formidling med en lille rundvisning eller opgave rundt i udstillingen på et enkelt besøg, der måske kun varer en time. Imellem polerne arbejder vi med mange mellemformer, men søger uafhængigt af tiden at skabe kvalitet i mødet om kunst på de givne vilkår.

Billedskole for ca. 50 børn 3.-10. kl. i 24 uger. 50 børn arbejder aktivt med billeder i 60 timer over et år og når rundt om mange forskellige kunstneriske discipliner.

Billedskolen har vist 4 udstillinger på museet af billedskolens arbejder i 2012. De har alle været tæt knyttet til kunstudstillingerne af Astrid Kruse Jensen, Franciska Clausen, Nina Kleivan og Helle Frøsig. Børneudstillingerne er en aktiv del af vores formidling og fortælling om den aktuelle kunstner.

Vi har afholdt et stort formidlingsprojekt for folkeskolen for 500 børn i forbindelse med Helle Frøsigs udstilling i samarbejde med Den Børnekulturelle Rygsæk i Aabenraa og Litteratur i Aabenraa.

Vi har afholdt en designworkshop for 5. Klasserne i Aabenraa Kommune i forbindelse med Franciska Clausen, D'sejt Design, i samarbejde med Kulturhistorie Aabenraa og Den Børnekulturelle Rygsæk.

Vi har afholdt et formidlingsprojekt til erhvervsskoler i samarbejde med EUCSyd, frisørskolen. Formidling til unge på ungdomsuddannelserne uden for gymnasiet, 16-25 år. Formidling af Franciska Clausen til inspiration af nye frisurer og ny make-up og kropsbemaling. Skoleklasser deltog med blyant og papir som iagttagere.

Vi har afholdt en stor portrætworkshop med deltagelse af professionelle portrætkunstnere, samt elever fra billedskole, kunstskole, aftenskole, højskole og tegne interesserede museumsgæster i forbindelse med udstilling af Franciska Clausens portrætter. Gennem egne øvelser skabes en forståelse af portrætkunsten, herunder Franciska Clausens portrætter. I pausen bød workshoppen på en lille introduktion til hendes portrætter.

Til publikum bredt set og løbende besøg af skoleklasser har museet udarbejdet opmærksomhedsskabende opgaver til samtlige udstillinger, der ifølge samtaler med børn og voksne gæster hjælper dem med at fæstne blikke på værker og bruge mere tid på undersøgelsen af dem.

Vi har i øvrigt haft glæde af en postkortmaskine, til publikum og besøgende institutioner i forbindelse med Astrid Kruse Jensens udstilling. Mange børnehaver lod sig fotografere sammen med kunstmusen og der blev trykket på knappen med sepia, så et bruntonet billede tonede frem som formidling af retro-temaet i fotokunsten.Man følger maskinens arbejde med trykningen og det er både underholdende og lærerigt at følge trykgangene fra gul, over rød til sepia.

Udover ovennævnte har vi haft en lang række både planlagte og spontane besøg af Billedskolen har vist 4 forskellige udstillinger på museet inspireret af og samtidig med Astrid Kruse Jensen, foto, Franciska Clausen, portrætmaleri og typografi, Nina Kleivan, installationer og readymades, Helle Frøsig, installationer. Udstillingerne er en vigtig del af vores formidling. Ikke fordi vi kalder børns arbejder kunst, men fordi udstillingerne vidner om børns arbejde med kunstneriske discipliner. De viser aktive museumsgæster og nok også kommende museumsgæster. En ekstra gevinst er voksne museumsgæsters glæde over børnenes arbejder, der stemmer dem positivt i forhold til besøget og i mange tilfælde hjælper nogle gæster på gled i forhold til den mest udfordrende moderne kunst.

Der har været et stort skoleprojekt på museet i forbindelse med Helle Frøsigs udstilling, Spilmesterens aften. Helle Frøsigs udstilling var en installationsudstilling, så skoleprojektet fik navnet "Installa-hva?" Det blev markedsført til skolerne gennem "Den Børnekuturelle Rygsæk" i Aabenraa og finansieret gennem samme kommunale kulturprojekt. Ca. 500 skolebørn samt deres lærere deltog i en introduktion til en geometrisk formverden, rundvisning i Helle Frøsigs installationer, samt workshop, indrettet i udstillingen. Her skabte børnene to og to deres egne installationer, som de tog med hjem til en skoleudstilling. Ligeledes fik hver lærer et katalog med fyldig fotoreportage og introducerende artikel på højt niveau om installationskunsten, så lærerne efter besøget kunne arbejde videre både med sin egen og børnenes faglige udvikling. Den Børnekulturelle Rygsæks evaluering af projektet har været meget positiv. Selv drengene var meget aktive, blev der sagt. Projektet var forbundet med Litteratur i Aabenraa, og projektet havde grænseoverskridende elementer, idet Helle Frøsigs installationer var inspireret af Hermann Hesses roman, Glasperlespillet. Det lille katalog, som var en del af formidlingen, var da også oversat til tysk. Alle lærere blev inviteret til et foredrag af mag. art. Ann Lumbye Sørensen, Hvad er installationskunst? Projektet var på den måde både et formidlingsprojekt til elever og lærere.

Museum Sønderjylland arbejder med målgrupper og dette projekt var målrettet 4-5 klasse i folkeskolen, en alder lige før teenageperioden, hvor det er vigtigt at holde børnenes interesse fast.

Kunstmusen på farten

Kunstmusen på farten.

I 2012 har vi tilgodeset børnehaverne med tilbud om at deltage i det regionale museumsarbejde omkring Børnenes Kunstklub. Her er medlemstallet konstant stigende, og det er især en succes i arbejdet med børnehaverne. I november deltog Kunstmuseet Brundlund Slot i lanceringen af det nye tiltag "Tag ud og tegn". Vi afholdt en børnehavefest på slottet, hvor de besøgende børnehaver fik trafikveste med kunstmusens logo, små skitsebøger, som straks blev taget i brug, samt plakater og informationskort til forældre, til understøttelse af projektet. Allerede de yngste skal have muligheder for at tegne og børnehaverne stimuleres til at gå ud i verden med børnene og tegne, f. eks. på kunstmuseet. Dagen blev fejret med skulpturløb med opgaver i børnehavehøjde rundt i museets skulpturpark.

Arrangementer i parken og på slottet

Fredag den 4. juli og lørdag den 5. juli begge dage kl. 21.00 kunne man opleve Det Sønderjyske Tattoo i slotsparken.

Aabenraa Skyttelaug besøgte Slottet den 25. maj og museets overinspektør Katrine Kampe deltog traditionen tro i Skyttelaugets frokost den 29. maj.

Efter Tattoo showene er afviklet i slotsparken den 29. og 30. juni afholdes begge aftener en reception inde på slottet.

13. og 14. juni var slottet vært for arrangement med titlen Jesus på Slottet, der er arrangeret af præster fra Aabenraa Kommune.

Parken blev anvendt i forbindelse med ArtWeek projektet og dannede ramme for en skulpturudstilling fra den 4. august – 26. august.

et Kongelige Teater gæstede Brundlund Slot med Opera i det Fri lørdag den 25. august.

 

Nordisk Kunst og Design

ved OVE MOGENSEN

Kunstmuseet i Tønder

Kunstsamlingen

Et af de måske mest centrale områder i et kunstmuseums virke er at opbygge en repræsentativ kunstsamling indenfor det ansvarsområde museet dækker. Kunstmuseet i Tønder har til opgave at belyse væsentlige strømninger og aspekter af Nordisk Kunst og Design i det 20. og 21. århundrede.

I det forløbne år 2012 har Kunstmuseet i Tønder kunnet supplere sin kunstsamling med et meget vigtigt maleri af den tyske betydningsfulde maler og billedhugger Georg Baselitz. Det drejer sig om maleriet ’Carlo Maggio’ fra 2002. Maleriet er en gave fra Ny Carlsbergfondet og supplerer de to øvrige malerier museet ejer af samme kunstner. Maleren Emil Nolde er en af hovedpersonerne blandt de kunstnere, der forbindes med nordtyskland og norden. Baselitz er en af de vigtigste nutidige tyske ekspressionister, der kan ses som arvtager af Noldes kunst. Sammen med værker af Nolde og Markus Lüpertz tegner disse Baselitz malerier nu et godt indblik i den tyske ekspressionisme, som den har udfoldet sig siden Nolde.

Georg Baselitz - Carlo Maggio

Georg Baselitz:

Carlo Maggio. 2002. Olie på lærred 180 x 140 cm.

Gave fra Ny Carlsbergfondet.    

I gennem de seneste fire år har kunstmuseet i samarbejde med Tønder by- og handelsstandsforening skulpturudvalg arbejdet for etableringen af en skulpturpark i Amtmandens have og området øst for kunstmuseet ved Bachmanns mølle. I 2012 lykkedes det at få den store monumentale granitskulptur ’Kongen og Dronningen’ fra 2008 til Tønder. Ny Carlsbergfondet skænkede generøst skulpturen til skulpturparken ved museet. Alle skulpturer, der indgår i skulpturparken, tilhører kunstmuseet. ’Kongen og Dronningen’ er udført af den svenske billedhugger Claes Hake og hører til en af hans vigtigste skulpturer. Med sit abstrakte formsprog og kolossale størrelse rejser den sig i landskabet med en styrke, der vidner om potentialer fra både fortid som nutid.

Claes Hake - Kongen og dronningen

Claes Hake:

Kongen og dronningen, 2002. Granit ca.8 meter høj.

Gave fra Ny Carlsbergfondet.

I forbindelse med kunstmuseets store udstillingsarrangement Tapio Wirkkala – billedhugger erhvervede museet et fornemt sølvsmedearbejde af den berømte finske designer. En ganske lille skål, der rummer essensen af Wirkkalas naturlige tilgang til skupturel form- og designgivning.

Tapio Wirkkala - Sølvskål

Tapio Wirkkala:

Sølvskål, 1956> 

I årets løb har museet endvidere modtaget en række grafiske arbejder af Hanne Knudsdatter, som hun udførte på Færøernes Grafiske værksted i Torshavn. Alle arbejder tager deres afsæt i den storladne færøske natur.

Udstillinger

Kunstmuseet i Tønder afholdt i 2012 i overensstemmelse med sit ansvarsområde en række udstillinger, hvis hensigt er at belyse karakteristiske sider af nordisk kunst og design i det 20. og 21. århundrede. Museets geografiske beliggenhed tæt på den dansk/tyske grænse afstedkommer ligeledes udstillinger med kunst og kunstnere knyttet til Emil Noldes maleri og nordtyske kunstnere med berøringsflader til nordisk kunst.

I 2012 vistes den unge finske billedhugger Tommi Toija, det internationale finske designikon Tapio Wirkkala, den islandske konseptkunstner Sigurdur Gudmundsson, den svenske konkrete billedkunstner Carl Magnus i kontrapunktisk sammenstilling med danske Richard Mortensen og den abstrakt-eksperimenterende René J. Goffin fra Kiel.

I samarbejde med det nye kunstmuseum på Föhr præsenteredes det grænseoverskridende Föhr Reef, der involverede en lang række lokale aktører i et kunstvidenskabeligt projekt baseret på traditionelt hæklearbejde.

Yderligere havde kunstmuseet inviteret fotograf Hans Ole Madsen til at vise eksempler på sit arbejde med den såkaldte Pinhole teknik, der tilfører den fotografiske kunst særlige muligheder.

Tommi Toija: Skulpturer

29. oktober 2011 - 12. februar 2012

Tommi Toija (f.1974) præsenteredes med denne udstilling for første gang på et dansk kunstmuseum. Han var i flere år assistent for Finlands mest betydelige billedhugger Kain Tapper, af hvem Kunstmuseet i Tønder ejer flere hovedværker. Tommi Toija har en fremtrædende plads i finsk samtidskunst og er bl.a. repræsenteret på KIASMA, Museum of Contemporary Art i Helsinki.

Tommi Toijas skulpturelle univers tager sig afsæt i skulpturen Pikkupelkuri fra 2003, som oversat til dansk betyder Lille Kujon. Skulpturen er en 32 cm høj menneskefigur i bemalet ler.

Tommi Toija - Alene mod alle

Tommi Toija:

Alene mod alle, 2007. Ler 52 cm.

Dette lille væsen har han modelleret i talrige varianter og gjort til centrum for sit kunstneriske univers. Figuren gennemspiller hele det menneskelige følelsesregister: De er glade, angste, eftertænksomme, lunefulde, protesterende og anarkistiske. De laver bobler, har skyformaterede drømme hængende over hovedet, de tisser i rendestenen og rækker tunge. Alle udtryk iblandet en vis komik, men som samtidig påkalder beskuerens medfølelse og skaber identifikation med figurens menneskelige situation. På særudstillingen vistes der et bredt udsnit af disse karakteristiske skulpturer samt enkelte store trærelieffer.

Udstillingen blev åbnet af direktør ved Finlands Instituttet i København, Esa Alanne og kunstneren var til stede på dagen.

René J Goffin:  Fortættede billeder

14. januar 2012 - 18. marts 2012

Rene Goffin - Work no. 1045

René J. Goffin:

Work no. 1045. 2011, Akryl på lærred 100 x 100 cm.

Den tyske kunstner René J Goffin udstillede malerier fra perioden 1981 til 2011. Udstillingen var arrangeret i samarbejde med Museumsberg Flensburg og blev støttet af Interreg-EU.

På udstillingen vistes værker fra kunstnerens tidlige abstrakt konkrete periode frem til de nuværende eksperimenterende overmalingsteknikker.

Sigurdur Gudmundsson:  Situationer

18. februar 2012 - 6. maj 2012

Den islandske billedkunstner Sigurdur Gudmundsson er født i 1942 i Reykjavik.

Han lever og arbejder henholdsvis på Island og i Kina og har for længst skabt sig et navn på den internationale kunstscene.

Hans kunstneriske produktion spænder vidt fra malerier, tegninger, skulpturer, happenings til digte og romaner. Det er dog ikke mindste hans fotografiske værker, der har bragt ham berømmelse.

Sigurdur Gudmundsson - DialogSigurdur Gudmundsson - Selvportræt

Sigurdur Gudmundsson - Horisontale tankerSigurdur Gudmundsson - Forlængelse

Sigurdur Gudmundsson:

Dialog, 1979 / Selvportræt, 1978 / Horisontale tanker, 1970-71 / Forlængelse, 1974.

I 1970’erne skabte Sigurdur Gudmundsson en række unikke fotografier under indflydelse fra Fluxus- og konceptkunsten. Det var gribende og provokerende fotografiske værker, der vakte stor opmærksomhed blandt kunstinteresserede i Europa og USA.

Selv opfattede han ikke selv disse som fotos, men som digte eller skulpturer. Han kaldte dem Situationer. Mange af dem indgår i samlinger på førende kunstmuseer, herunder Stedelijk Museum i Amsterdam, Moderna Museet i Stockholm og Centre Georges Pompidou i Paris.

Værkerne er et godt eksempel på Sigurdur Gudmundssons humoristiske sans. De udtrykker desuden hans originale livsanskuelse, der får tilskueren til at se ting og ord i et nyt og uventet lys. Hans fundamentale påstande om menneskets vilkår og eksistens rummer en tidløs aktualitet.

Udstillingen viste fotografier der er blevet til på Island og i Amsterdam og har en væsentlig plads i den fotografiske kunsts historie.

Ved åbningen den. 18. februar 2012 var Sigurdur Gudmundsson selv til stede og opførte en performance, der med sin subtile humor og sit overraskende plot overrumplede publikum.

Hans Ole Madsen:  Pinholefotos

23. juni 2012 - 2. september 2012

Hans-Ole Madsen - Pinholephotos

Pinhole, også kaldet camera obscura, er kendt siden Aristoteles (384-332 f. Kr), op igennem middelalderen som markedsgøgl, til videnskabelige iagttagelser af solen i renaissancen og udviklingen af det egentlige fotografiapparat i 1800 tallet, men forsvandt herefter i den store glemmebog. I moderne tid fik kameraet en genfødsel i 70‘erne ved den amerikanske fotograf Eric Renner, der genoptog kameraet som et fotografisk kunstnerisk alternativ til maleriet. Pinholeteknikken gør motiverne slørede og fortættede, næsten som et romantisk maleri.

Et pinholekamera består i al sin enkelhed af en lystæt kasse med et hul, der kan åbnes og lukkes, hvori noget lysfølsomt materiale kan fæstnes. Film eller fotopapir i alle formater. HOM har fotograferet med en flyttekasse og et stykke 40x50 cm fotopapir lagt i, eller et gammelt 6x9 Kodak Brownie, hvor linsen blev erstattet af et pinhole fra en coladåse, prikket med den mindste synål på markedet. Enkle ting.

At fotografere med pinhole er op ad bakke. Der er ingen søger, alt bliver skarpt (lige uskarpt!) og eksponeringerne er meget lange. Alt der bevæger sig er uden for rækkevidde. Glem alt om Cartier Bressons tese om det "afgørende øjeblik" i et fotografi. I et pinhole kameraet er eksponeringent mindst 10 sekunder og derover.

Hans Ole Madsen (f:1955) har i en årrække arbejdet i reklamebranchen som fotograf. Dels med eget studie og som medejer af Schiller Fotografi. Efter 20 års tro tjeneste, valgte han i 2003 at genstarte atelier i eget navn med fokus på kultur og kunst. Det er blevet til en lang række bøger på diverse forlag og som fotograf for en række danske kunstnere. (Per Kirkeby, Jens Birkemose, Marco Evarissti, etc.).

Denne udstilling blev hans første museumsudstilling med egne arbejder.

Tapio Wirkkala:  Billedhugger

26. maj 2012 - 30. september 2012

For første gang nogensinde vistes den internationalt berømte finske designer og billedhugger Tapio Wirkkala (1915-1985) på en særudstilling i Danmark.

Tapio Wirkkala og hustru

Tapio Wirkkala og hustru.

Tapio Wirkkala var en af Nordens mest fremragende formgivere i det 20. århundrede. Gennem en omfattende og helt unik produktion af designobjekter og skulpturer opnåede han både at blive en ledende figur inden for moderne finsk design og en foregangsmand inden for den abstrakte skulptur i efterkrigstidens Finland.

Historisk set havde Finland det hårdt på dette tidspunkt. Efter nederlag til Rusland i Anden Verdenskrig, står slut 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne i krigsskadeerstatningens tegn, hvilket betyder knaphed på alt. Men kreativiteten blomstrede og talentet Tapio Wirkkala foldede sig ud og fik frembragt nogle af sine mest ikoniske objekter såsom glasvasen Kantarel fra 1946 og træfadet Blad fra 1951, der samme år blev kåret som årets smukkeste objekt af det amerikanske magasin House Beautiful.

Tapio Wirkkale - TræfadTapio Wirkkala - Kanterelli

Træfad.                                         Kanterelli.

1951 var et fantastisk år for Tapio Wirkkala og finsk design generelt. Sammen med den danske møbeldesigner Hans J. Wegner vinder han også ’Nobelprisen i nordisk kunsthåndværk’ Lunningprisen og i sin egenskab af udstillende designer, kurator og arkitekt for det finske rum på design-triennalen i Milano, er han hovedkraften bag den internationale bevågenhed og de mange medaljer, de finske designere opnåede det år.

Begyndelsen af 1950’erne fungerer i det hele taget som springbræt for den omtale og succes, som Finland lige siden har kunnet opretholde og nyde godt af: at være en af de betydeligste designnationer i verden. Et ry der kulminerer dette år med hovedstaden, Helsinkis, udnævnelse til World Design Capital 2012.

Tapio Wirkkala nåede at arbejde for så fremtrædende virksomheder som Iittala i Finland, Rosenthal i Tyskland og Venini i Italien, og udstillingens ene del viste et bredt udsnit af hans mange designobjekter frembragt i metal, porcelæn, glas og træ.

Tapio Wirkkale - Palme

Den anden del fokuserede på Tapio Wirkkala som billedhugger, og her blevdet for alvor tydeliggjort, hvilken exceptionel dygtig håndværker, han var. Han mestrede arbejdet i træ til perfektion.

Som billedhugger opfandt han en særlig teknik, hvor han limede krydsfinér fra flyvemaskineindustrien sammen i forskellige lagdelte intervaller for heraf at skære sin form – ofte en fastholdt bevægelse hentet fra naturen. Sammenlimningerne evnede han at bruge fuldstændig kontrolleret, så de understregede skulpturernes dynamiske forløb og spillet mellem den geometriske og den organiske form. I 1950’erne brød disse abstrakte værker med lang tids fokus på den figurative form i finsk skulptur.

Tapio Wirkkale - Udstillling

Som baggrund for udstillingen vistes den finsk producerede dokumentarfilm Tapio Wirkkala fra 1978.

Udstillingen blev til i samarbejde mellem Kunstmuseet i Tønder, Sørlandets Kunstmuseum i Kristiansand, Norge, EMMA Espoo Museum of Modern Art, Finland og Tapio Wirkkala Rut Bryk Stiftelsen. Den blev støttet af Nordisk Kulturfond, Venner af Kunstmuseet i Tønder samt Finlands Kulturinstitut i Danmark og var en del af programmet for World Design Capital Helsinki 2012.

The Föhr Reef: et hæklet koralrev

6. oktober 2012 - 11. november 2012

The Föhr Reef

Kunstmuseet i Tønder og Kulturhistorie Tønder præsenterede et storslået hæklet koralrev, der opstod i perioden januar til juni 2012 på Museum Kunst der Westküste på øen Föhr.

Koralrevet var resultatet af et kollektivt samarbejde mellem godt 200 hækle interesserede mænd og kvinder i alderen 7-84 år nord og syd for den dansk/tyske grænse. Især husmoderforeningen på Föhr og strikkecaféen, der er tilknyttet museet i Tønder, var med til at hækle korallerne.

Koralrevet fra øen Föhr var en del at et internationalt kunstprojekt The Hyperbolic Crochet Coral Reef, som ledes af de australske tvillingesøstre Christine og Margaret Wertheim. I 2005 stiftede de i Los Angeles Institute for Figuring, som er helliget de matematiske og naturvidenskabelige teoriers æstetik. I det hæklede koralrev sammenknyttes den traditionsrige håndarbejdsteknik med de maritime økosystemers udrydningstruede skønhed og komplekse matematiske strukturer til et kollektivt hæklet korallandskab.

The Föhr Reef

The Föhr Reef. 2012. Kunstmuseet i Tønder.

KONTRAPUNKT: RICHARD MORTENSEN & CARL MAGNUS

15. september 2012 - 20. januar 2013

Richard Mortensen

Richard Mortensen.

I dansk billedkunst henover midten af det 20. århundrede er Richard Mortensen (1910-1993) og Asger Jorn (1914-1973) de mest fremtrædende. De repræsenterer hver sin fløj i datidens stilistiske strømninger, henholdsvis De Konkrete og De Spontane.

Richard Mortensens arbejde med konkret maleri fra 1948 til 1985 danner baggrund for denne udstillings tema. Mortensen er bosat i Frankrig fra 1948 frem til 1964, og i denne periode er han ikke alene nationalt men internationalt set den betydeligste skikkelse i konkret maleri. Men perioden er også overgangen mellem dansk modernisme og postmodernisme. Da Mortensen i 1964 vender tilbage til Danmark er han og andre kunstnere udgået fra modernismen udsat for stærkt modspil. Unge fremadstormere vil have kunsten ind i hverdagen og agerer med performance og happening.

Situationisterne er en del af protestbevægelsen med Jens Jørgen Thorsen og Jørgen Nash som hovedaktører. En anden aktør er svenske Carl Magnus (f. 1943). Efter sin deltagelse i protestbevægelserne udvikler Carl Magnus, som de fleste andre i protestbevægelserne, en stærk personlig udtryksform, og han bliver en væsentlig bidragyder til den skandinaviske postmodernisme, som udstillingens værker fra 1985 til 2012 viser.

Carl Magnus - KOntrapunkt

Carl Magnus.

Modernisten Richard Mortensen tager i den her nævnte periode forskud på det, der skal blive til postmodernisme. Han foretager en dekonstruktion af det i billedkunsten betegnede konkret maleri. Modsat er det med postmodernisten Carl Magnus, der forbinder sin egen tid med et tilbageblik til modernismens konkret maleri. I en sammenligning af de to kunstneres værker i midten af 1980'erne ses et samspil, der har givet udstillingen titlen Kontrapunkt.

Begge kunstnere udfører med ganske få midler et omfattende arbejde med at skabe rum. Forskudte rum; tomme rum; fortættede rum; rum på vej ud af form på vej til ny form; rum, der foldes ud.

Richard Mortensen taler om 'det ægformede rum', som omfatter ét rum mellem betragter og maleri og et imaginært rum 'bag' maleriet. Carl Magnus taler om det reversible rum, hvor én konkret form gentages gennem vending og drejning til overraskende formuleringer af rum.

Udstillingen pegede ikke alene på de to kunstneres særpræg, deres fælles områder og modsætninger, men tillige på, hvad minimal brug af linje og farve kan gøre med stor effekt for oplevelse af rum.

Udgivelser

Blond, Anne:

Hans, stolen og verden - en børnebog om Hans J. Wegner.

Kunstmuseet i Tønder 2012.

Blond, Anne (red.):

Tapio Wirkkala. Billedhugger.

Kunstmuseet i Tønder og Sörlandets Kunstmuseum, 2012.

Jul, Ole:

Kontrapunkt. Om malerne Richard Mortensen og Carl Magnus.

Kunstmuseet i Tønder 2012.

 

Artikler

Jul, Ole:

Jørgen Hansens Veksølund.

I: Veksølundsamlingen. Skitser til monumentalskulpturer 2012.

Blond, Anne:

Indledende ord. Tapio Wirkkala og Tønder.

I: Tapio Wirkkala. Billedhugger. Tønder 2012.

Jul, Ole:

Veksølundsamlingen.

I: Sønderjysk Månedsskrift, 2012.

Jul, Ole:

Sen-moderne og præ-postmoderne.

I: Kontrapunkt, Kunstmuseet i Tønder 2012.

Udlån

Statens Museum for Kunst.

Vilhelm Hammershøi: "Interiør med læsende kvinde".

04.02.12 – 20.05.12

Bornholms Kunstmuseum.

Tonning Rasmussen: "Praia do guincho".

11.02.12 – 09.04.12

Museet for Religiøs Kunst, Lemvig.

Elof Risebye: "Lazarus".

11.03.12 – 20.05.12

Museet for Religiøs Kunst, Lemvig.

Elof Risebye: "Bjerglandskab"

11.03.12 – 20.05.12

Fyns Kunstmuseum, Odense.

Oluf Høst: "Vinternat i en have"

15.03.12 – 15.06.12

Fanø Kunstmuseum.

Preben Fjederholt: "Parklandskab IV".

31.03.12 – 13.05.12

Gl. Holtegaard.

Svend Wiig Hansen: "Mennesket det ensomme dyr".

09.04.12 – 10.07.12

Museum der Westküste.

Vilhelm Hammershøi: "Interiør med læsende kvinde".

29.05.11 – 15.01.12

Johannes Larsen Museet.

Sven Havsteen-Mikkelsen: "Hest Fjodur".

01.06.12 – 14.10.12

Josef Albers Museum.

Ian McKeever: "Door Painting No. 20".

03.06.12  – 02.09.12

Kunstmuseet Fuglsang.

Oluf Høst: "Vinternat i en have".

15.06.12 – 10.06.12

Kunsthalle München.

Vilhelm Hammershøi: "Interiør med læsende kvinde".

05.06.12 – 30.09.12

J.F. Willumsen Museet, Frederikssund.

Viera Collaro: "The Wheel".

04.09.12 – 23.10.12

Museet for Religiøs Kunst, Lemvig.

Sven Havsteen-Mikkelsen: "Nedtagelsen fra korset".

08.09.12 – 26.01.13

Esbjerg Kunstmuseum.

Lauritz Tuxen: "Skagens Gren".

01.10.11 – 08.01.12

Ribe Kunstmuseum.

Sven Havsteen-Mikkelsen.

12.10.12 – 11.01.13

Seminarer o.lign.

Kunstmuseet i Tønder arrangerede et seminar i forbindelse med udstillingen Tapio Wirkkala den 11. september 2012 med titlen: Finsk Kunst og Design.

Omdrejningspunktet var Tapio Wirkkalas virke, men det perspektiveredes således, at der både kom fokus på en generel introduktion til finsk kunst- og designhistorie såvel som mere filosofiske betragtninger om øjet, hånden og tankens samspil i kunst og design.

På seminaret talte: Arkitekt, forfatter og teoretiker, Juhani Pallasmaa, der bl.a. har skrevet bestselleren "The Eyes of the Skin". Direktør på EMMA, Espoo Museum of Modern Art, Markku Valkonen, der har skrevet bogen "Finnish Art over the Centuries" samt museumsinspektør på Kunstmuseet i Tønder Anne Blond, der i 2011 afsluttede en masterafhandling om designs betydning for nationen Finland.

Arrangementer på kunstmuseet

I løbet af 2012 har lidt over 100 arrangementer af forskellig art været afholdt på museet.

Dels afholder kunstmuseets venneforening og det kulturhistoriske museums venneforening en lang række arrangementer, og dels afholder flere foreninger udefra møder, sammenkomster, koncerter, modeshow m.m. herunder Tønderegnens Musikforening, Tønder Handelsstandsforening, Sønderjyllands Symfoniorkester, Tønder Festivalen, Grå Guld Tønder, Kulturforum m.fl.

Hvert år sidste weekend i september arrangeres i samarbejde med det kulturhistoriske museum Stolens Dag og sammen med museerne i Tønders venneforeninger arrangeres Kulturkonference i november måned.

9. oktober 2012 oprettede kunstmuseet ved museumsinspektør Anne Blond og stud. mag. Lotte Gothardsen en Læsekreds om Nordisk litteratur relateret til kunstmuseets nordiske kunstsamling.

Kunstmuseets tre inspektører viste året i gennem en lang række grupper, skoler, foreninger m.m. rundt i kunstmuseets udstillinger og samlinger.

 

Orla Madsen

 


 

 



pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·