logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Arkæologi Haderslev
Til bygherren
Viden om
ARKÆOLOGI & HISTORIE
Samlinger
Besøg museet
Kontakt
Det sker
Faste udstillinger
Særudstillinger
Undervisning
Museumsbutikken
Links
 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

      viden om arkæologi & historie      

Bookmark and Share


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

· Arkæologiske udgravninger
· Fund fra samlingerne
· Registrering af fortidsminder
· Fredede fortidsminder
· Artikler om arkæologi & historie
· Kulturhistoriske rapporter




Gravhøj
Voldsted fra middelalderen beliggende vest for Taps.

Fredede fortidsminder
og beskyttede diger


i Fredericia, Kolding, Haderslev, Aabenraa,
Tønder og Sønderborg kommuner

af Museumsinspektør Tenna R. Kristensen
(tekr@museum-sonderjylland.dk)

Når et fortidsminde er fredet, er det ifølge museumsloven beskyttet mod ændringer og ødelæggelse. Det skal sikres og bevares, så det kan opleves både af os og de kommende generationer. De fredede fortidsminder er med til at give landskabet karakter, og de betyder meget for oplevelsen og forståelsen af kulturlandskabet. De indeholder desuden en bank af viden om vores historie, så også af den grund er det vigtigt, at de bevares for eftertiden og sikres mod ødelæggelse.

Hvad er et fredet fortidsminde?
Der findes omkring 33.000 fredede fortidsminder i Danmark. Nogle fortidsminder er umiddelbart fredede blot de er synlige. Det gælder for eksempel: gravhøje, dysser og jættestuer, ubebyggede voldsteder og værfter, forsvarsanlæg, ruiner, runesten og sten med helleristninger, kors, milepæle og vildtbanesten.

Langdysse ved Brandsbøl
Langdysse ved Brandsbøl
.

Andre fortidsminder er kun fredede, hvis Kulturstyrelsen har givet ejeren besked. Det gælder for eksempel: mølleanlæg, dæmninger, broer og veje, bebyggede voldsteder og værfter, helligkilder, bopladser, krigergrave, sten- og jorddiger, agerspor m.m.

Bodenhoffs kilde
Bodenhoffs kilde i Hjelm skov ved Aabenraa er fredet som fortidsminde.

For en fuldstændig liste se:  
http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/fortidsminder/
fredede-fortidsminder/fredede-fortidsminder-er-mere-
end-gravhoeje/



Love og regler

Hvad betyder det at eje et fredet fortidsminde?
Ifølge loven er det ejeren af et fortidsminde, som har ansvaret for, at fortidsmindet ikke lider overlast. Det gælder også, selvom jorden er bortforpagtet, udlejet eller en maskinstation ordner jordarbejdet.

2-meter bræmmer
Man må på ingen måde ændre i fortidsmindets tilstand. Der må ikke udføres jordbehandling, plantes eller gødes på fortidsmindet eller to meter omkring det. Der må heller ikke anvendes metaldetektor. Disse bestemmelser fremgår af museumsloven § 29 e og § 29 f. Det er Kulturstyrelsen som er myndighed og det er Kulturstyrelsen som træffer afgørelser i henhold til loven. Loven skal forvaltes restriktivt og kun i helt særlige tilfælde kan der dispenseres fra den.

To meters dyrkningszonen.
Der må ikke dyrkes nærmere end to meter fra foden af fortidsmindet.

Marksten på fortidsminde
Undgå at dynge fortidsminderne til med affald og marksten.

Læs mere på:
http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/fortidsminder/
fredede-fortidsminder/fredede-fortidsminder-er-mere-
end-gravhoeje/

100-meter beskyttelseszone
For at sikre, at fortidsmindet vedbliver at være synligt i terrænet, er der en beskyttelseszone på 100 meter fra fortidsmindets ydergrænse (undtagen blandt andet milepæle, krigergrave og mindesmærker). Inden for denne beskyttelseszone må man ikke foretage terrænændringer. For eksempel må man ikke bygge, plante ny skov, anlægge nye hegn, placere campingvogne, skure m.m. Almindelig landbrugsmæssig drift er tilladt på arealet uden for 2-meter bræmmen, men plantning af juletræer, frugttræer og lignende er ikke tilladt uden forudgående dispensation.

Skur ved gravhøj
Store ting ved gravhøj

100-meter beskyttelseszonen er omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 18, og det er kommunerne som administrerer denne lov. Det er derfor hos kommunen, man skal søge om dispensation, hvis man planlægger at foretage ændringer inden for 100-meter zonen.

Krigergrav
Omkring f.eks. krigergrave er der ingen 100-meter beskyttelseszone. Krigergraven ved Bøffelkobbelhuset i Dybbøl.


Læs mere på:
http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning
_i_det_aabne_land/Byggebeskyttelseslinjer/
Fortidsmindebeskyttelseslinjen/



Tilsynet med de fredede fortidsminder

Selvom 33.000 af Danmarks fortidsminder er fredede og således i princippet skulle være beskyttede mod ødelæggelse, er virkeligheden nogle gange en anden. Det har derfor gennem årene vist sig, at et systematisk tilsyn og hurtig opfølgning fra myndighedernes side, formindsker skadernes antal og omfang. Kulturstyrelsen har valgt at uddelegere tilsynsopgaven til 10 museer i Danmark.

Langdysse
Velbevaret langdysse i Nørreskoven på Als.

Arkæologi Haderslev foretager tilsynet i Fredericia, Kolding, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder kommuner. Det udføres af en faguddannet arkæolog, og foregår normalt fra begyndelsen af marts til slutningen af maj og igen efter høst og til slutningen af november.

Stendysse
Den fine stendysse Myrpold nordøst for Aabenraa.

Hvordan foregår tilsynet
Når arkæologen er ude at besøge de enkelte fortidsminder bliver følgende kontrolleret:
- Fortidsmindets tilstand. Der bliver set efter om fredningsbeskrivelsen passer med fortidsmindets tilstand i dag. Teksten rettes, så den passer, og eventuelle forhold noteres (ligger der affald eller stenbunker på fortidsmindet, er der kreaturskader, maskinspor etc.).
- 2-meter bræmmen. Det kontrolleres om den dyrkningsfri 2-meter bræmme overholdes.
- Fortidsmindets placering. Det kontrolleres, at fortidsmindet er korrekt placeret på de aktuelle kort.

Skader på gravhøj
Det bliver kontrolleret om fortidsmindet har lidt overlast. Her ses 2 gravhøje med alvorlige skader efter græssende kreaturer.
Skade på gravhøj

Hvad sker der, hvis der konstateres overtrædelser?
Museet sender efter besigtigelsen en beskrivelse af fortidsmindets tilstand til Kulturstyrelsen. Er der sket overtrædelse af loven, er det Kulturstyrelsen, som beslutter, hvad der skal ske, for at forholdet kan bringes i orden. Hvis man har modtaget en henstilling, påbud eller påtale fra Kulturstyrelsen om at bringe forholdet i orden, vil museet på et givent tidspunkt atter besigtige fortidsmindet for at kontrollere om dette er sket. I særligt grove tilfælde kan der ske en politianmeldelse med mulig efterfølgende bødestraf. Landmænd skal også være opmærksomme på, at der kan ske refusion i landbrugsstøtten, da fortidsminderne er omfattet af krydsoverensstemmelsessystemet.

 

Det er Kulturstyrelsen, der er myndighed, og det kan derfor ikke nytte at klage til museet over Kulturstyrelsens afgørelser.

 



Pleje af fortidsminder

Kommuner og Staten skal selv pleje de fortidsminder, de selv ejer. Kommunerne har desuden mulighed for at indgå frivillige aftaler med private lodsejere om pleje af fortidsminderne. Men lodsejerne kan også selv hjælpe med at sikre kulturarven ved at pleje og passe deres fortidsminder. Det gøres for eksempel ved jævnligt at slå bevoksningen og sørge for, at der ikke opstår slid og bare pletter på fortidsmindet, så det nedbrydes.

Lave gravhøje i Sønderskoven
En smuk velplejet gruppe af lave gravhøje i Sønderskoven i udkanten af Sønderborg.

Uønsket trævækst
Træer, der får lov at vokse sig store, kan vælte i storme og efterlade store huller i fortidsmindet. Det blev især synligt under den store orkan i 1999, hvor mange fortidsminder blev skamferet af væltede træer. Træer og tæt krat forhindrer også udsynet til fortidsminderne. Mange seværdige fortidsminder kan man faktisk slet ikke se på grund af tilgroning.

Tilgroet voldsted
Tilgroet voldsted. Om sommeren kan man ikke se voldstedet for træer. Selvom fortidsmindet er mere synligt om vinteren, ville  en udtyndning i trævæksten betyde bedre udsyn til voldstedet hele året og samtidig skåne voldstedet for skader efter væltede træer og trærødder. Tilgroet voldsted

Vindfældet træ
Vindfældet træ i kanten af langhøj.

Man må gerne selv fælde træerne, men rodstødene skal blive stående. Når man fjerner træer, grene og kvas skal det ske uden at skade fortidsmindet.

Afgræsning
Afgræsning af fortidsminder med husdyr er også tilladt. Men det er ejerens ansvar, hvis der opstår slidskader og fortrampninger. Hvis jorden er meget blød, er det ikke nogen god ide at lade dyrene gå der for længe.

Køer på gravhøj
Græsende køer på gravhøj.

Restaurering
Man skal være opmærksom på, at man ikke selv må påbegynde en egentlig istandsættelse og restaurering af fortidsminderne, da det kræver en særlig ekspertise. Det er Kulturstyrelsen, som beslutter, hvorledes et fortidsminde skal istandsættes.

Hvis man er i tvivl om, hvad man selv må gøre, kan man kontakte museumsinspektør Tenna R. Kristensen: tekr@museum-sonderjylland.dk

Læs også mere på:
http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/fortidsminder/
fredede-fortidsminder/bevaring-istandsaettelse-og-pleje/



Fredede fortidsminder i Museum Sønderjyllands område

De 2.191 fredede fortidsminder, som ligger i museets område, er en varieret gruppe. Hovedparten er gravhøje og storstensgrave fra oldtiden, men der er også mange voldsteder fra middelalderen og renæssancen. Skålsten fra bronzealderen findes især på Als, og en særlig og unik gruppe i Sønderjylland er de fredede værfter langs den sønderjyske vestkyst. En ganske betragtelig del af de fredede fortidsminder – omkring 500 anlæg – stammer fra nyere tid. Det er især milepæle og vildtbanesten samt mindesmærker fra de store krige i 1848 og 1864. Krigergravene ligger spredt ud over hele Dybbøl og Arnkilsøre, ligesom skanseanlæggene på Dybbøl Banke og i Fredericia er store og markante fredede anlæg fra denne periode.

Gravhøj ved Kolding
I skovene syd for Kolding ligger mange flotte gravhøje - her ses en af dem.

Langdysser ved Vedsted.
De velbevarede langdysser ved Vedsted er nationale klenodier og passes af Staten.

Voldsted på Rømø.
På østkysten af Rømø næsten helt nede i vandkanten ligger Borrebjerg, et voldsted fra middelalderen.

Adgang for publikum til fortidsminderne
Med enkelte undtagelser er der som oftest adgang til de fredede fortidsminder, som ligger på arealer ejet af staten og kommunerne. Men der er ikke automatisk offentlig adgang til fredede fortidsminder, som ligger på privatejet jord. Mange steder er der indgået frivillige aftaler mellem myndigheder og lodsejere om adgang til fortidsminderne, og disse steder vil tit være skiltede. Men er man tvivl, er det en god ide at spørge ejeren om lov, førend man besøger et fortidsminde.  

Solvig Voldsted
Voldstedet Solvig nordøst for Tønder stammer også fra middelalderen og der er offentlig adgang til stedet.

Trøjborg
Ruinen af Trøjborg slot stammer fra et anlæg, som blev opført i 1580. Nedenunder gemmer sig rester af en middelalderlig forgænger. Der er offentlig adgang til ruinen.

Trøjborg
Trøjborg

Østerholm Slot
I udkanten af Nørreskoven på Als ses ruinen Østerholm Slot, som herremanden Thomas Sture opførte i 1555. Der er offentlig adgang.

Hvor kan man finde oplysninger om fortidsminderne?
De fredede fortidsminder er registreret i databasen: Fund og Fortidsminder. Det er en offentlig database, og alle med adgang til internettet kan hente oplysninger om de fredede fortidsminder herfra. Her kan man også på et kort se, hvor fortidsminderne ligger. Afsætningen på kortet er ikke altid helt nøjagtigt, men rettes til i disse år. Alle de observationer, som de tilsynsførende registrerer vedrørende det enkelte fortidsminde, indberettes via Fund og Fortidsminder til Kulturstyrelsen. Det samme gælder fotos af fortidsminderne.

Se mere på:
http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/
http://www.altomfortidsminder.dk/

Værfter
En særlig og helt unik gruppe af fortidsminder er de fredede værfter langs den sønderjyske vestkyst. Her er det værfter i Misthusum vest for for Skærbæk og i Gl. Frederikskog vest for Rudbøl.

Værfter

Værfter


Skanse ved Fredericia
Fredet skanse ved Fredericia.

Dybbøl skanse
Skanse III på Dybbøl Banke.

Skanse VI
Det indre af Skanse VI på Dybbøl Banke.

Krigergrav
Krigergrav fra 1864 ved Sottrupskov.

Krigergrave
Krigergrav fra 1864 på Dybbøl kirkegård.

Skålsten
En af de flotteste skålsten i Sønderjylland findes i Nørreskoven på Als.


Kampestensbro
Fredet kampestensbro over Søderup Å syd for Bredevad.


Hulvej
På Als ligger på øens højeste punkt Høgebjerg en stump af en hulvej med stensatte sider fra 1700-tallet.


Langdysse.
Langdysse i Kobbelskov på Broagerland.

Se mere på:
http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/
http://www.altomfortidsminder.dk/

 

Fortidsmindernes tilstand - status

Status over de fredede fortidsminders tilstand i museets tilsynsområde
Museum Sønderjylland førte 2004-2006 tilsyn for Kulturstyrelsen med de privatejede fortidsminder i museets ansvarsområde. I 2007-2012 fik Museum Sønderjylland, som det ene ud af 10 museer, også til opgave at føre tilsyn med de statsejede fortidsminder. Tilsammen drejede det sig om i alt 2.191 fortidsminder i Fredericia, Kolding, Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg Kommuner. Fra 2013-2018 skal museet fortsætte sin tilsynsopgave, denne gang med særligt fokus på fortidsminder i skovene.

Stendysse på Als.
Stendysse i den nordlige del af Nørreskoven på Als.

Gennem årene har museet derfor oparbejdet en viden om og overblik over fortidsmindernes tilstand i sit ansvarsområde.
2004-2006 blev der ført tilsyn med 1057 fortidsminder, heraf blev følgende forhold indberettet til Kulturstyrelsen:

-120 overtrædelser af museumslovens § 29e svarende til 11 %
-228 overtrædelser af museumslovens § 29f svarende til 22 %
-27 overtrædelser af naturbeskyttelsesloven § 18 svarende til 4 %
-412 fortidsminder er indberettet som plejekrævende svarende til 39 %
 
2007-2012 blev der ført tilsyn med 2191 fortidsminder, heraf blev følgende forhold indberettet til Kulturstyrelsen:

-92 overtrædelser af museumsloven § 29 e svarende til 4,2 %
-79 overtrædelser af museumsloven § 29 f svarende til 3,6 %
-40 overtrædelser i forhold til Naturbeskyttelsesloven § 18 svarende til 1,8 %
-464 fortidsminder er registreret som plejekrævende svarende til 21,2 %

Der kan således registreres et positivt fald i overtrædelser og indberetninger i forhold til 2004-2006. Museet vil fortsat følge udviklingen også i den næste tilsynsperiode.



De første berejsninger

Det er ikke noget nyt, at fortidsminderne udsættes for ødelæggelse. Danmark fik sin første lov om beskyttelse af fortidsminder helt tilbage i 1937 (Bekmose 2007). Loven revideredes i 1961, men forblev stort set uændret som en enkelt paragraf helt frem til 1969, hvor den blev udvidet til et helt kapitel. I 1992 kom endnu en stor revision af loven. I 2001 blev museumsloven ændret igen også for de fredede fortidsminders vedkommende, og det er den lov, som hovedsageligt gælder i dag.

Tilsynet med fortidsminderne påbegyndtes samtidig med, at den første fredningslov blev vedtaget. Fredningsberejsningerne startede derfor også i 1937 og foregik 20 år frem indtil 1957. I denne periode blev fortidsminderne registreret og beskrevet, og det er hovedsagelig fredningsteksterne fra dengang, som også i dag danner udgangspunkt for tilsynet. Det øverste ansvar lå først hos Nationalmuseet, hvor der i 1962 blev oprettet en fredningsafdeling. Den blev nedlagt allerede i 1969 og erstattet af Rigsantikvarens Fortidsmindeforvaltning. I 1970’erne oprettedes Fredningsstyrelsen, som i 1987 blev en del af Skov- og Naturstyrelsen, og i 2001 tilbageførtes kontoret til Kulturministeriet til det, som dengang hed Kulturarvsstyrelsens Fortidsmindekontor. I dag varetages området af Kulturstyrelsen, som er en styrelse under Kulturministeriet.

Fredningsstyrelsen modtog i 1970’erne mange anmeldelser om beskadigelser af fortidsminder, og det blev snart klart, at der måtte et nyt tilsyn til. I 1979 og frem til 1999 påbegyndtes derfor en landsdækkende nyberejsning af de fredede fortidsminder. Formålet var blandt andet ”at få ajourført ældre, mangelfulde fredningsbeskrivelser, og få korrigeret fejlafsætninger på ældre kort”. I 1999 hvor Skov- og Naturstyrelsen af sparehensyn nedlagde berejsningen, skete det på et tidspunkt, hvor den endnu ikke var afsluttet (Bekmose 2007). Man forsøgte at få amterne til at overtage opgaven, hvilket kun lykkedes delvist. Med amternes nedlæggelse med udgangen af 2006, var der på landsplan et akut behov for at få et fornyet overblik over fortidsmindernes tilstand og få lagt tilsynet i faste rammer.

Kulturstyrelsen valgte derfor i 2007 at udlægge denne opgave til lokalmuseerne. 10 museer i Danmark har således indgået kontrakt med Kulturstyrelsen om at varetage tilsynsarbejdet.

Nydam Mose
Nydam Mose en tidlig forårsdag. Mosen er kendt viden om for sine fine fund fra jernalderen, heriblandt den berømte Nydam båd. Mosen er fredet som et fortidsminde.


Jord- og stendiger

Også sten- og jorddiger er beskyttede af museumsloven (§ 29 a). Hovedregelen er: ”at diger, der er angivet på kortbladet for det pågældende område i Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk Danmark (1:25.000) i den seneste reviderede udgave forud for den 1. juli 1992”, er beskyttede. Desuden er alle stendiger og andre diger, som ejes af offentlige myndigheder, og alle diger, som ligger på eller afgrænser beskyttede naturtyper, omfattet af lovens bestemmelser (Bang 2009).

Beskyttet dige
Beskyttet dige fra 1700-tallet på Broagerland.

På Danmarks Miljøportal kan man se hvilke diger, der er beskyttede:
http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/

Hvorfor skal jord- og stendiger være beskyttede?
Digerne er beskyttede, fordi de, ligesom fortidsminderne, er vigtige brikker i forståelsen af kulturlandskabet, og ligesom fortidsminderne er de med til at give landskabet karakter. Digerne vidner om skiftende tiders administrative grænser, om ejerforhold og landbrugets driftsformer. Udover kulturhistorien er digerne også væsentlige levesteder for planter og dyr. Der er derfor mange gode grunde til at bevare dem, og derfor er digerne omfattet af museumsloven § 29 a. Det er i loven præciseret, at der kun i sjældne tilfælde må gives dispensation til helt at fjerne et beskyttet dige, og at gennembrydningerne skal være så små og få som muligt.

Dispensationsansøgninger om fjernelse af diger
Men digerne er altså ikke egentligt fredede, og lodsejere kan søge om dispensation hos kommunerne om tilladelse til at fjerne hele eller dele af et dige. Selvom det er kommunerne, som bevilliger eller giver afslag på en dispensationsansøgning, er det stadig Kulturstyrelsen, som er den overordnede myndighed, og både museet og Kulturstyrelsen er klageberettiget. Hvis der er sket en mulig overtrædelse, og et dige eller dele af et dige er ulovligt fjernet, udfører det stedlige tilsynsmuseum, efter anmodning fra Kulturstyrelsen, et tilsyn med diget.

Dele af dige fjernet
En del af diget er fjernet.

Museet bistår de seks kommuner i sit tilsynsområde i arbejdet med dispensationsansøgningerne. Når kommunerne har modtaget en dispensationsansøgning fra lodsejeren om fjernelse af hele eller dele af et dige, sender kommunen ansøgningen videre til museet. Museet udarbejder herefter inden for en frist af seks uger en udtalelse om det pågældende diges kulturhistoriske værdi og betydning for kulturlandskabet. Museet forsøger på baggrund af gamle kort og skriftlige kilder at datere diget og at udrede hvilken slags dige, der kan være tale om. Denne udtalelse indgår herefter i kommunens overvejelser, når der bevilliges eller gives afslag på en dispensationsansøgning.  

 

Det er vigtigt for museet at gøre opmærksom på, at museet IKKE er myndighed på dette område. Dispensationsansøgninger afgøres af kommunerne, og eventuelle overtrædelser af Kulturstyrelsen. Det kan altså ikke nytte at klage til museet over en afgørelse.

 

Digernes alder
Kun meget få diger kan dateres præcist – men mange kan dateres omtrentligt ud fra deres beliggenhed, udseende, tidligere funktion o. lign. I mange tilfælde er det kun muligt at nå frem til en relativ datering – at nogle diger er ældre eller yngre end andre i en given struktur.

Dyrkning af jorden før udskiftningen
Det landskab, vi ser i dag, er i langt overvejende grad et produkt af de store landbrugsreformer fra slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Indtil da lå gårdene som hovedregel samlet i landsbyer med indmarken rundt om landsbyen opdelt i små private tofter til grøntsagsdyrkning og småkreaturer. Uden for indmarken lå de egentlige marker, som landsbyens bønder dyrkede i fællesskab. Udenfor de opdyrkede marker lå enge, overdrev og skov, og disse områder blev først og fremmest anvendt til græsning.

Både gårdtofterne og indmarken kunne være indhegnet med sten- eller jorddiger. Hegnene omkring de dyrkede marker var ofte i de ældste tider af grene eller ris, som blev fjernet efter høst, hvorefter kreaturerne fik lov at afgræsse markerne (Christensen 1998).

Udskiftningstiden fra omkring 1800
I midten af 1700-tallet opstod tanken om, at denne gamle dyrkningsform måske kunne optimeres og rationaliseres. Det skulle blandt andet ske ved, at den enkelte bonde fik sin jord samlet i ét stykke og selv bestemte, hvornår der skulle sås, pløjes og høstes. Hvis det var en lille landsby, kunne gårdene måske blive liggende i landsbyen. Men ofte var det nødvendigt, at de bønder, der fik tildelt jord længst væk fra landsbyen, måtte flytte deres gårde ud på de nye marker og væk fra landsbyens fællesskab. For at markere de enkelte gårdes jorde, blev der i stor stil gravet grøfter og opkastet diger. Mange af de lange, lige diger vi kan se i landskabet i dag, er netop historien om den store udflytning af bøndergårdene fra landsbykernen omkring 1800. Den enkelte landmand indhegnede og markerede ligesom herremanden den jord, gården var blevet tildelt. De senere husmandsejendomme, som typisk er udskiftede fra hovedgårdsjorden, blev også ofte indhegnede. På hver ejendom kan indre diger vise opdelingen i forskellige marker.

Dige fra Gl. Pjedsted
Et dige syd for Gl. Pjedsted. Diget stammer fra udskiftningstiden i 1700-tallet og markerer et ejendomsskel.

Digerne i Sønderjylland
For Sønderjyllands vedkommende skete udskiftningen relativt tidligt sammenlignet med resten af landet. Faktisk var det bønderne i hertugdømmerne, der gik forrest for at få udskiftet jorden, og det er i Sønderjylland, at nogle af  Danmarks ældste udskiftningslandskaber findes.  På Løjtland nord for Åbenrå, påbegyndtes udskiftningen således allerede i 1600-tallet og omkring Varnæs på Sundeved blev området udskiftet 1710-11 (Fink 1941).

Dige fra Varnæs
Diger fra området omkring Varnæs, et af Danmarks ældste udskifningslandskaber.


Dige fra Varnæs

De fleste diger i Sønderjylland er simple jorddiger, som er lavet ved at grave en eller to grøfter, og den opkastede jord, har så udgjort selve diget. Grøfterne er i dag så godt som altid sløjfede, mens diget ses som en lav vold, sjældent over 1 meter høj. Ganske tit er diget tæt bevokset med buske og træer, men der ses også diger kun bevokset med græs. Der har før i tiden i Sønderjylland også været mange stendiger. Men de er næsten alle forsvundet. Museet har kun kendskab til tre bevarede stendiger i hele Sønderjylland. Museet hører gerne om det, hvis der skulle findes flere stendiger.

Stendige
Stendige i Bommerlund Plantage.

Stendige fra Nørreskoven
Stendige i Nørreskoven på Als.

Rest af stendige fra Kegnæs
Rest af stendige på den sydlige del af Kegnæs langs den gamle kirkevej.

Digerne forsvinder
Der har i nyere tid været en udbredt tendens til at fjerne de gamle diger og dermed en vigtig brik til forståelsen af kulturlandskabet. De er igennem de sidste 100 år blevet sløjfet og ødelagt i stort omfang. Den udbredte sammenlægning af gårde har betydet, at behovet for grænselinjer i mange tilfælde er overflødiggjort set med nutidens øjne. For det moderne landbrug ses digerne ofte som en hindring for en rationel dyrkning af markerne.

En undersøgelse fra begyndelsen af 1980’erne i fem områder i Østdanmark viste, at 70 % af de diger, som var vist på kort fra 1884, var forsvundet i 1981. Undersøgelsen bekræftede, at digerne hastigt er blevet fjernet i takt med udviklingen i landbruget og nyere tids byudvikling (Bang 2009). Det ser ud til, at det nu delvist er lykkedes at stoppe denne kedelige tendens, og at digerne ikke fjernes ulovligt med samme hast som tidligere. Men stadigvæk forsvinder alt for mange beskyttede diger, og dermed en del af den fælles kulturarv.

Voldsted ved Taps

 

Anvendt litteratur og forslag til læsning
Bang 2009: J. Bang (red.),Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger. Kulturarvsstyrelsen (København 2009).

Bekmose 2007: M. Bekmose, Berejsningen og de fredede fortidsminder. Afrapportering af Fredningsstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens nyberejsning 1979-1999 (Upubliceret).

Christensen 1998: H. Christensen, Diger og hegn – elementer i kulturlandskabet. Sønderjysk Månedsskrift nr. 10, 264-270.

Christiansen/Kristiansen 2002: H. Christiansen/K. Kristiansen, Tilsyn Fredede Fortidsminder. Sønderjyllands Amt (Upubliceret).

Dehn 2009: T. Dehn (red.), Vejledning om pleje af fredede fortidsminder. Kulturarvsstyrelsen (København 2009).

Ethelberg et al. 2000: P. Ethelberg/E. Jørgensen/D. Meier/D. Robinson, Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Sten- og Bronzealder. Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland nr. 81. Haderslev Museum ogHistorisk Samfund for Sønderjylland (Haderslev 2000).

Ethelberg et al., 2003: P. Ethelberg/N. Hardt/B. Poulsen/A. B. Sørensen, Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, vikingetid og middelalder. Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland nr. 82. Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjylland (Haderslev 2003).

Fink 1941: T. Fink, Udskiftningen i Sønderjylland indtil 1770 (København 1941).

Kristensen 2006: T. R. Kristensen, Tilsyn med privatejede fredede fortidsminder i Sønderjyllands Amt 2004-2006. Haderslev Museum (Upubliceret).

Thuesen Simonsen 2009: S. Thuesen Simonsen (red.),Vejledning om tilsyn med fortidsminder og sten- og jorddiger. Kulturarvsstyrelsen (København 2009).

 

 


 

 

 

 




pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·