logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Bymuseet i Haderslev
Besøg museet
Kontakt
Det sker
Udstilling
Hercules von Oberberg
Haderslev bys historie
Undervisning
Om Slotsgade 22
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

      Udstillingerne i Bymuseet      


   

Udstillingerne i bymuseet er opdelt i tre dele, fordelt på bygningens tre etager.

Kælder


Kælderen

I kælderen, der muligvis er ældre end selve huset, og altså kan stamme fra middelalderborgen Haderslevhus, vises Haderslevs udvikling fra middelalderen og frem til i dag i fem kort.

(NB – DISSE KORT MANGLER ENDNU I UDSTILLINGEN):

Kortene viser byens udbredelse og de ændringer, som byen har gennemgået, opdelt i fem tidsperioder. Desuden vises i montrer nogle karakteristiske genstande fra de samme perioder.

1: Fra midten af 1100-tallet - ca. 1410. Byen opstår og udvikler sig med kirke, borg, kloster, spedalskhedshospital og en række borgerlige institutioner, som havn og markedsplads. Kirken og landsherren fylder en meget stor del af byens område. Byen får stadsret 1292, og der etableres en bygrænse, der adskiller byen fra det omgivende land.

Moøllestrømsmand


Genstande: I montren ses den såkaldte ”Haderslevmand”, der blev fundet ved udgravningen af en del af det ældste Haderslev ved Møllestrømmen. Skulpturen er skåret engang omkring 1300. Foran ham ses Haderslevs byvåben, der forestiller en bro over et vandløb. Det drejer sig om en afstøbning af den ældste intakte udgave der kendes. Det sidder under et brev fra 1421, men det vides at seglet også har været brugt i 1300-tallet. Broen skal nok symbolisere overgangen fra syd over Møllestrømmen, men i de efterfølgende århundreder blev byen omgivet af vand på alle sider, så der mange steder i byen var nødvendigt at passere en bro for at komme frem.

2: 1410 – 1627. I 1420 etableres vandmøllen ved Møllestrømmen og Haderslev Dam skabes. Byen omgives af vand og på samme tid udbygges kirken med nyt kor og hævet midtskib. I 1526 gennemføres Reformationen i Haderslev og 1544 bliver Haderslev hovedsæde for hertug Hans den Ældres hertugdømme. Hansborg Slot opføres, og bliver frem til 1627 et af de danske kongers foretrukne slotte i Hertugdømmerne. Den gamle borg Haderslevhus nedrives, og i stedet bygges en lang række borgerhuse, hvoraf flere stadig står, bl.a. det hus der rummer museet. 1627 brænder den centrale del af byen og slottet ødelægges delvist. Byen holder sig indenfor sin middelalderlige bygrænse.

Genstande: I montren ses tre meget fornemme mursten med en typisk renæssance-dekoration. Stenene er fundet indmuret i huset Slotsgade 16 og stammer fra den periode, hvor mange af husene i Slotsgade blev opført - anden halvdel af 1500-tallet. Motiverne er de samme som findes på mange af samtidens kakler, og stenene er sandsynligvis fremstillet af en pottemager, der leverede kakkelovne til slottet. Motiverne er den klassiske fremstilling af mandens aldre.

3: 1627 – 1820. Byen genopbygges og udvikler sig via oksehandel og sin markante position som hovedby for det vidtstrakte Haderslev Amt til en - efter datidens forhold - stor by. Byen udvides kraftigt mod nord, langs Storegade, men netop dette kvarter rammes af en omfattende brand i 1759. Kvarteret genopbygges og en folketælling fra ca. 1800 viser, at Haderslev på dette tidspunkt var den 7.-største by i det nuværende Danmark, med eksempelvis dobbelt så mange indbyggere som Kolding. Bortset fra en flytning af bygrænsen i Storegade holder byen sig dog stadig indenfor sin middelalderlige bygrænse.

Genstande: I perioden ramte to store bybrande Haderslev. Med de mange tætliggende bindingsværkshuse med stråtækte tag var risikoen for brand udtalt, og alle var på forskellig måde forpligtet til at deltage i brandbekæmpelsen. Således var de forskellige håndværkerlaug forpligtet til at stille med stiger og andet udstyr, når det brændte og stormklokken lød. Også de enkelte husstande var forpligtet, og disse to brandspande, der begge er fra 1800-tallet, symboliserer dette. På spandene er påmalet ejerens navn og i nogle tilfælde husnummer.

4: 1820 – 1920. Byen gennemgår i denne periodes første del en kraftig industriel udvikling, med bl.a. to jernstøberier, og flere vognfabrikker, tobaksfabrikker mm., samt en voldsom udvikling af havnen. Slotsgrundens kommune lægges sammen med byen. Men snart rammer de nationale stridigheder mellem dansk / slesvig-holstensk, senere dansk / tysk byen. I 1867 bliver Haderslev en del af Kongeriget Preussen og hurtigt er byen fra at være en forholdsvis fritstillet købstad i hertugdømmet Slesvig, med hvad det indebar af muligheder, blevet til den absolut nordligste købstad i det kæmpestore tyske kejserrige, med hvad det indebærer af status som yderste provins – og dermed manglende muligheder! Den industrielle udvikling udeblev, og i 1880’erne overhaler Koldings indbyggertal Haderslevs. I årene før 1. Verdenskrig går det dog atter fremad, og byens middelalderlige grænser overskrides, idet Sdr. Otting, Ladegård I og Gl. Haderslev kommuner lægges sammen med byen i 1910. Verdenskrigen sætter dog atter byens udvikling fuldstændig i stå.

Genstande: Den industrielle udvikling i byen er symboliseret ved Wolfgang Petersen. Han fødtes år 1800 og startede sin karriere i byen med at blive udlært som guld- og sølvsmed. I 1825 overtager han faderens guldsmedeforretning, som han driver frem til 1851. Dette år sælger han den og opretter i stedet Haderslev Jernstøberi. Han foretager således personligt udviklingen fra sølvsmed til jernstøber. I montren ses et af hans hovedvandsæg, samt en stor tang fra jernstøberiet.

5: 1920 til nu. Byen skal først igennem en tilpasning til dansk lovgivning og samfundsforhold. Nye parcelhuskvarterer opstår i de kolonihaver, der anlægges rundt om byen i 1920-erne, og først derefter kommer der en udvikling med boligforeninger og boligblokke, placeret længst væk fra bymidten. I 50’erne og 60’erne opstår der nye parcelhuskvarterer hele vejen rundt om Haderslev og frem til kommunalreformen i 1970 er købstaden langsomt ved at sprænge sine rammer. Efter reformen i 1970 har byen ikke længere nogen egentlig grænse mod det omgivende land, og det bliver svært at definere hvor byen slutter og landet begynder.

Genstand: I 1957 opsatte Byggeselskabet af 6. juni 1956 en stor reklame for de parcelhuse, som de påtænkte at lade opføre i 1958 på Langstrengvej. Arkitekten bag husene var H. Gram, Klostervænget 1, og den fine udstillingsmontre kunne man se de nye huse udvendigt fra og se en plan over indretningen.

Stueetagen
I selve stueetagen er det naturligvis den restaurerede bygning, der er i hovedsædet. Huset har her bevaret den oprindelige plan med pisel (fin stue), diele (gennemgående gang med trapper til kælder og loft), køkken og dørns (dagligt opholdsrum). De enkelte rum bliver brugt forskelligt: Piselen er det fine rum, og her er der fundet kalkmalerier på væggen. De dateres til midten af 1600-tallet, og det bevarede viser to af antikkens store hærførere, den assyriske konge Ninus og den persiske konge Cyrus. Derudover er der i rummet placeret tre kister, der hver for sig rummer en lang række genstande med relation til de tre sider af samfundslivet, der adskiller byen fra landet: Handel, håndværk samt lov & ret.

Cyrus
En del af bemalingen på væggen.

I dielen er der plancher, der fortæller om huset og restaureringen og i køkken og dørns fortælles der om husets første ejer, arkitekten Hercules von Oberberg. Scenen foregår en dag i året 1580. Hercules sidder og tegner på de sidste dele af Hansborg Slot, nord- og østfløjen, der netop var blevet påbegyndt, , mens hans kone laver mad i køkkenet - kanin i sovs og æggeost - og en page kommer fra slottet med von Oberbergs daglige krus øl.

Loftet
På loftet er hovedvægten lagt på arkitekturen i Haderslev.
På ni plancher fortælles der om alle de arkitektoniske stilarter man kan møde på en vandretur igennem Haderslevs gader. Der er plancher om middelalder (romansk og gotisk stil), renæssance, barok og rokoko, klassicisme, historicisme, bedre byggeskik, modernisme, nyere retninger samt en planche om enfamiliehusets udvikling. På plancherne findes en forklaring om stilarten samt talrige fotografier af bygninger og bygningsdetaljer på huse i Haderslev, så man let kan se forskellen på de enkelte retninger. Plancherne er udarbejdet i samarbejde med museet af Jørgen Toft Jessens Tegnestue, Haderslev. På loftet er desuden udstillet forskellige bygningselementer der stammer fra de forskellige epoker; dekorerede vinduesposter og løsholter, låsetøj, mursten, døre etc.

klassisisme
Eksempel på arkitektoniske stilarter i Haderslev.

Bygninger i Haderslev

Februar 2016


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·