logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Bymuseet i Haderslev
Besøg museet
Kontakt
Det sker
Udstilling
Hercules von Oberberg
Haderslev bys historie
Undervisning
Om Slotsgade 22
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

      Haderslev bys historie      


   

Kort udgave ...

Af Lennart S. Madsen

Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev

 
Handel har altid spillet en væsentlig rolle i Haderslevs historie. I dag er byen handelscentrum for det nordøstlige Sønderjylland, og da de første spæde forsøg på at starte en bebyggelse i området blev taget omkring 1050, var det også handelen, der var drivkraften. Ved Starup kirke, der ligger et stenkast fra Haderslev fjords sydlige bred, opstod på denne tid en lille sæsonmarkedsplads. Her mødtes handelsfolk og håndværkere fra det meste af Østersø-området årligt for at handle med deres produkter. Kirken opførtes for at tilgodese det stigende antal kristne handelsfolk, der besøgte markedet, men samtidig også med den hensigt at give markedspladsen en mere permanent karakter.

I løbet af 1100-tallet ændrede Nordeuropas handelsmønstre sig fra vikingetidens handel med luksusvarer til en stadig stigende handel med grovvarer. Østersøen blev et centrum for denne handel, og langs kysterne omkring Østersøen opstod den ene by efter den anden. I Danmark var kongemagten en vigtig faktor i denne proces, og det må formodes, at kongen stod bag oprettelsen af mange af disse købstæder.

1150
Haderslev mellem 1150-1410.

Om det også var kongen der stod bag oprettelsen af Haderslev er uvist, men omkring 1150 blev handelspladsen ved Starup nedlagt, og de første huse opført på den lille naturlige sandbanke, der danner afslutningen på Haderslev fjord. På skråningen mellem Møllestrømmen og Torvet byggedes de første primitive håndværkerboder og huse, og en granitstenskirke blev opført, hvor den nuværende teglstenskirke ligger. De vigtigste elementer i det ældste Haderslev var havnen ved Møllestrømmen og Torvet på sandbankens højeste punkt. Fra havnen startede den korteste transportrute mellem Østersøen og handelsbyen Ribe ved Vesterhavet, en utrolig vigtig rute i en tid, hvor sejladsen rundt om Skagen endnu var forbundet med alt for mange farer for forsigtige købmænd. Mange varer passerede byen, og på Torvet foregik al den lokale handel. Her lærte omegnens bønder at værdsætte den nye bys velsignelser.

I perioden op til 1292, da Haderslev fik sin stadsret, og dermed det officielle stempel som købstad, voksede byen sig stor. Den gamle granitkirke blev erstattet af en meget større teglstenskirke, kongen (eller hertugen) opførte borgen Haderslevhus for enden af Slotsgade, og de sortklædte tiggermunke fra dominikanerordenen byggede deres kloster mellem Jomfrugang og Klosterkirkegården. I byens udkant, ved Storegade, byggedes et spedalskhedshospital. Desuden fik det stor betydning, at der ved Vor Frue Kirke etableredes et kollegiatkapitel (dvs. en stiftskirke, der blot var underlagt en biskop et andet sted) under biskoppen i Slesvig, der igennem middelalderen fik stor økonomisk og politisk betydning. Udover i Haderslev fandtes der i hele Skandinavien kun et kollegiatkapitel i København. Dette kapitel var underlagt biskoppen i Roskilde.

Denne intense udvikling af byen skyldtes sandsynligvis etableringen af Hertugdømmet Sønderjylland i årene efter 1200. Med kong Abels død 1252 var Abelslægten henvist til en rolle som hertuger af Sønderjylland, og i Hertugdømmet var Haderslev den nordligste by, altså den by, der lå nærmest på den kongelige fjendes to grænsebyer, Ribe og Kolding. Den kom dermed til at spille en vigtig rolle i etableringen af Abelslægtens selvstændige hertugdømme.

For at forstå Haderslevs historie er det vigtigt at holde sig for øje, at fra ca. 1200 og frem til 1920 (altså ca. 720 år) var Haderslev IKKE en del af Kongeriget Danmark.

I de følgende århundreder udviklede Haderslev sig omkring det gadenet på sandbanken mellem Gravene og Møllestrømmen, som stadig udgør størstedelen af Haderslevs centrum. Kun langs Storegade bevægede bebyggelsen sig udenfor dette snævre område. Omkring 1420 anlagdes en stor mølledæmning ved Sønderbro, en dæmning der skabte Haderslev Dam. Samtidigt gravedes en kanal fra den nye mølledam under Gravene (deraf navnet) og Jomfrustien til fjorden. Ved Nørregade og Bispegade (samt ved Sønderbro) byggedes broer over kanalen og der opførtes byporte. Byen var på alle sider omgivet af vand.

Møllestrøm
Møllestrømmen ved Sønderbro.

Haderslev var en stor by efter datidens målestok og administrativt samt kirkeligt centrum for et vidtstrakt område i Sønderjyllands nordlige del. Bl.a. derfor valgte Frederik 1. Haderslev som centrum for det lille landområde, han gav sin ældste søn, junker Christian, i 1524, da denne skulle giftes og måtte have noget at leve af. Christian var overbevist tilhænger af Luther, og han indførte 1526 protestantismen i sit lille landområde, der bestod af Haderslev og Tørning len. Haderslev blev dermed det første sted i det nuværende Danmark, hvor reformationen blev indført, og i nogle år var præsteskolen ved Vor Frue kirke centrum for undervisningen i den nye fortolkning af kristendommen. De såkaldte Haderslev-artikler fra 1528 er således den første protestantiske kirkeordning i hele verden.

Som konge under navnet Christian 3. gennemførte han 1536 Reformationen i Kongeriget. I 1544 delte han hertugdømmerne Slesvig og Holsten med to af sine brødre, og hans ældste halvbror, Hans, valgte Haderslev som hovedby i sin del af de to hertugdømmer. Hans den Ældre, som han kaldes, styrede sit hertugdømme, der omfattede Haderslev og Tønder amter samt områder i Sydslesvig og Holsten, fra 1544 til sin død i 1580. Med ham indledtes en næsten 100 år lang storhedsperiode i byens historie.

Ikke uden grund kaldtes Haderslev endnu ved festlige lejligheder for "Hertugbyen" og den fejrer årligt en "Hertug Hans fest", der i disse år er ved at udvikle sig til en egentlig renæssancefest. Han lod den gamle middelalderborg Haderslevhus i Slotsgade nedrive og opførte i stedet renæssanceslottet Hansborg. Slottet, der efterhånden blev et firlænget slot på størrelse med Kronborg, placeredes øst for byen, i nærheden af det nuværende havneterræn.

hansborg
Hansborg Slot 1585. Se hele byen på samme tid ved at klikke på billedet!

Den gamle borgs område udstykkedes til byggegrunde for slottets personale, og her opførtes i perioden 1560-1580 en lang række fornemme bindingsværkshuse, hvoraf flere endnu er bevaret. Disse huse (Slotsgade 20, 22, 23, 29, 31) er, udover kirken, byens ældste gruppe i den enestående samling af velrestaurerede huse fra mange epoker, der gør Haderslevs middelalderlige centrum til noget helt enestående i Danmark. Hansborg slot eksisterer ikke længere, men andre af de institutioner, som hertug Hans den Ældre oprettede, sætter endnu deres præg på byen.1567 stiftede hertugen den nuværende Haderslev Katedralskole, og 1569 oprettedes Hertug Hans Hospitalet, et hjem for fattige, hvis kirke er en af de ældste protestantiske kirkebygninger i landet. Desuden oprettede han Hjorteapoteket, et af landets ældste apoteker. Som residensby og administrativt centrum oplevede Haderslev en blomstring, der tak være Hansborg slot varede ved også efter at Hans den Ældres hertugdømme blev nedlagt ved hans død 1580. Frederik 2. og Christian 4. opholdt sig gerne på Hansborg, og Christian 4. fejrede oven i købet sit bryllup her i 1597.

Det blev dog også selvsamme konge, der få årtier senere gav den direkte anledning til en lang nedgangsperiode i Haderslevs historie. Efter Christian 4.s nederlag ved Lutter am Barenberg i 1627 flygtede hans lejetropper mod nord, og på vejen gennem Haderslev stak de byen i brand. Branden blev en katastrofe, som det tog årtier at overvinde. Rådhuset med byens arkiv, den vestlige del af kirken med dens tårn og vel halvdelen af de almindelige huse i byens centrale og vestlige del nedbrændte. Nogle år senere blev Haderslev besat af henholdsvis svenske og polske soldater, der nedbrændte slottet og udplyndrede byen i en sådan grad, at det tog næsten 50 år inden alle de i 1627 nedbrændte bygninger var genopbygget. 8 af de 14 huse omkring Torvet stammer fra årene lige efter den store brand i 1627. Slottet og kirkens tårn blev dog ikke genopført. Da den lange, smalle fjord i samme århundrede begyndte at mudre til, så større skibe ikke længere kunne sejle ind til havnen, mistede byen også en vigtig del af sit økonomiske grundlag. Ulykkerne formelig haglede ned over Haderslev.

Den geografiske placering som den nordligste købstad i Hertugdømmet Slesvig gav dog stadig en række økonomiske og administrative fordele. Haderslev var i flere århundreder det vigtigste postkontor udenfor København, byen var toldsted på den vigtige okseeksportrute mod syd og var desuden administrativt og økonomisk centrum for det store Haderslev amt, der i realiteten strakte sig fra Lillebælt til Vesterhav.

I 1759 galede den røde hane atter over byen. På tre dage nedbrændte 170 af byens 343 huse, og byens borgere måtte atter i gang med en langvarig genopbygningsproces. De fleste af de nedbrændte huse lå langs Storegade udenfor den middelalderlige bydel og i modsætning til de tidligere så almindelige gavlhuse opførtes de nye bygninger nu som langhuse, ofte i grundmur.
På dette tidspunkt var Haderslev dog, på trods af alle ulykkerne, stadig en ret stor by. Sammenligner man antallet af indbyggere ved folketællingerne omkring 1800 var Haderslev den syvende største by i det nuværende Danmark. Byen havde således godt dobbelt så mange indbyggere som Kolding. Dette skyldtes hovedsageligt, at Haderslev lå i Hertugdømmet, der ikke var underlagt alle de snærende økonomiske bånd, som købstæderne i Kongeriget var underlagt.

Selvom byen nogenlunde hurtigt forvandt krisen efter branden, og de kortvarige konkurrenceproblemer oprettelsen af Christiansfeld i 1773 gav, varede det helt frem til 1830'erne inden der for alvor kom gang i Haderslevs økonomiske udvikling igen. Stærkt medvirkende hertil var den uddybning af fjorden og forbedring af havnen, der iværksattes for private midler 1829-32. De forbedrede besejlingsforhold spillede en afgørende rolle for et flertal af de industrivirksomheder, der i de næste par årtier etablerede sig i byen. Tobaksindustrier, jernstøberier og ikke mindst vognfabrikker skød op i disse år, hvor byen også langsomt begyndte at udvide sig ud over sine middelalderlige grænser, bl.a. i havnekvarteret og langs Nørregades nordlige del.

Men i løbet af 1830'erne startede også en udvikling, der fik stor betydning for Haderslevs historie i de følgende mange årtier. Den nationale modsætning mellem de slesvig-holstensk sindede (senere ”tysksindede”), og de der gik ind for den danske helstat (senere ”dansksindede”) tog til, og denne modsætning ledte til krigen 1848-50 og til tabet af Sønderjylland 1864. Peter Hiort Lorenzen, der "talte dansk og vedblev at tale dansk", avisen Dannevirke, de dansksindedes samlingssted Harmonien og de tysksindedes samlingssted Borgerforeningen er Haderslevs mest kendte bidrag til disse nationale kampår. Haderslev havde fra begyndelsen den talmæssigt største dansksindede befolkningsgruppe af de sønderjyske købstæder, en position byen beholdt til Genforeningen i 1920.

Ved nederlaget i 1864 var Haderslev stadig blandt de ti største byer i det nuværende Danmark, men byen befandt sig pludselig i en radikalt anderledes situation. Fra at være en selvstændig købstad i hertugdømmet Slesvig i Det Danske Monarki, var byen pludseligt blevet den nordligste købstad i Det Preussiske Kongerige, fra 1871 Det Tyske Kejserrige. Byen blev den yderste provins! I begyndelsen betød dette økonomisk stagnation på alle områder, ligesom en betydelig udvandring ramte byen hårdt. Industrialiseringen, der ellers havde fuld fart i Kongeriget, gik til dels uden om Haderslev. Således overhalede Kolding og Vejle ca. 1885 Haderslev i befolkningstal. I slutningen af 1880'erne begyndte dog langsomt et opsving, der indenfor en 25 år lang periode skulle ændre Haderslev radikalt.

Befolkningen steg langsomt, og byens placering, der på grund af grænsen gjorde hele amtet fra Lillebælt til Vesterhav til potentielt opland, bevirkede etableringen af en lang række virksomheder indenfor handel og industri. Enkelte af disse eksisterer stadig, med Bryggeriet Fuglsang som det ældste. Den økonomiske udvikling blev i høj grad hjulpet i gang af en række store offentlige investeringer. Fjorden blev atter uddybet, havnen udvidet og et 206 km langt smalsporet jernbanenet med udgangspunkt i Haderslev blev etableret. Kasernen opførtes 1888, og en lang række skoler, et seminarium, sygehuset, et gasværk, et elværk og et vandværk byggedes. Sluttelig lykkedes det at få tre små omegnskommuner lagt sammen med byen, hvorved den bygrænse, der var gældende frem til kommunalreformen 1970, blev skabt. Det var hovedsageligt i de indlemmede omegnskommuner, Sdr. Otting-kvarteret syd for Møllestrømmen, Åstrupvej-kvarteret og Gl. Haderslev langs Ribe Landevej at boligbyggeriet var foregået i årene op til 1. Verdenskrig.

Med verdenskrigens udbrud standsede denne udvikling brat, og årene fra 1914-18 var præget af fattigdom, sult og menneskelige tragedier, idet Haderslev som tysk by måtte yde sit bidrag til krigen. De to mindesten for henholdsvis de dansk- og tysksindede faldne i 1. Verdenskrig ved Klosterkirkegården minder om de lidelser, der ramte egnen. Perioden mellem krigens afslutning og Genforeningen i 1920 blev ikke stort bedre, selvom de hårde kår for et flertal af befolkningen blev lindret ved tanken om den af mange længe ønskede Genforening med Danmark. Kong Christian 10.'s indtog i Haderslev den 10. juli 1920 var for mange Haderslev-borgere belønningen for en livslang kamp.

Årene efter 1920 var dog ikke ubetinget rosenrøde. Mange virksomheder overlevede ikke Verdenskrigen samt overgangen fra mark til kroner, og et mangeårigt borgerligt domineret byråd var ikke indstillet på at fremme nye virksomheders etablering. Der blev dog opført en del nye boliger, hovedsageligt i form af villakvarterer, idet byen først efter 1945 fik egentlige etageejendomme. Byen har derved fået en særegen åben struktur, idet den gamle middelalderlige bykerne ikke omkranses af etageejendomme som i andre byer i Kongeriget, men af store villakvarterer, skabt mellem 1890 og 1940. I de senere år skabtes disse villakvarterer i de mange kolonihaveforeninger, der oprettedes kort efter Genforeningen. Hele ”pipkvarteret”, området nord for Hiort Lorenzensvej og kvarteret omkring Ryes Møllevej er tidligere kolonihaver. Først udenfor disse villakvarterer findes etageejendommene. Haderslev har også været forskånet for de store gadegennembrud, der har ødelagt så mange andre byer. Omkørselsvejen udenom bykernen samt Damparken blev skabt i årene 1948 til 1957 og har betydet, at det eneste større indgreb i den indre by i de seneste årtier faktisk har været opførslen af rådhuset i Gåskærgade i 1974.

Besættelsen af Haderslev, hvor byen den 9. april 1940 blev centrum for de hårdeste kampe i Danmark med i alt 7 dræbte og 6 sårede (plus et ukendt antal tyske tab), kom til at spille en stor rolle for udviklingen i Sønderjylland efter krigen. I 1943 formulerede en gruppe tysksindede borgere i Haderslev nemlig den erklæring om mindretallets rolle i forhold til den danske stat, der kom til at danne grundlaget for den nuværende mindretalspolitik i grænselandet både nord og syd for grænsen.

Efter Besættelsen har byen gennemgået en udvikling, hvor både socialdemokratisk og borgerligt ledede byråd har udfoldet store bestræbelser for at opveje den mangel på specielt industriel udvikling, der havde præget mellemkrigsårene. Med kommunalreformen i 1970 blev købstaden ophævet som geografisk begreb, idet der ikke længere var en grænse, der skilte selve byen fra omegnen. Denne udvikling er fortsat med kommunalreformen 1. januar, -2007, hvor Haderslev er blevet hovedby i en ny kommune bestående af de tidligere Haderslev, Vojens og Gram kommuner, samt nogle sogne fra de tidligere Nr. Rangstrup og Christiansfeld kommuner.

Store villakvarterer og industriområder præger nu Haderslevs yderområder, men stadig er den middelalderlige Vor Frue kirke den eneste bygning, der kan ses fra stort set alle steder i byen. Den er byens vartegn, og et symbol på, at Haderslev ud over at være en moderne dynamisk købstad også har forstået at bevare sin egen historie intakt.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·