logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Drøhses Hus
Besøg museet
Kontakt
Det sker
Faste udstillinger
Særudstillinger
Undervisning
Museumsbutik
Husets historie
Husets restaurering
Huset i dag
Kniplingshaven
Links
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

      faste udstillinger      


Glassamlingen
Varme i boligen

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Fra storhed til forfald -

Om kniplingsindustrien i Vestsønderjylland

fra 1600- til 1800-tallet

Fra storhed til forfald

Udstillingen fortæller historien om kniplingsindustrien. Fra begyndelsen i 1600-tallet over glansperioden i 1700-tallet til forfaldet og tilbagegangen i 1800-tallet.

I udstillingen belyses flere emner, f.eks. er det muligt at følge moden inden for kniplingerne - fra storheden i 1700-tallet, som bliver tydelig i de fine og sirlige binche-kniplinger og over de smukke længder af Tønderkniplinger til forfaldet, hvor sjusk og hurtighed prægede en del af kniplingerne omkring midten af 1800-tallet.

Et andet emne, som belyses i udstillingen, er de personer, som var knyttet til industrien - nemlig kniplingshandlerne., kniplingskræmmerne og kniplerskerne.

 

 

 

 

 

Maleri af Kniplingskræmmer Jens Wulff (1774-1858), malet omkring 1840 af Hans Andreas Kier, Østerløgum.

Originalmeleriet kan ses på museet på Kongevej, men en kopi indgår i udstillingen "Fra storhed til forfald", hvor der bl.a. fortælles om kniplingskrømmer Jens Wulf.

  Jens Wulff

 

                                         *****

"I tråd med tiden" -

Kniplingshistorie fra 1900 til i dag

I tråd med tiden

Udstillingen, der åbnede i 2014, belyser og fortæller om kniplingshistorien fra 1900 til i dag.

Udstillingen er fortsættelsen til udstillingen "Fra storhed til forfald" - Om kniplingshistorien i Vestsønderjylland fra 1600-tallet til 1800-tallet, som åbnede i Drøhses Hus i 2012.

I tråd med tiden

"I tråd med tiden" begynder i 1900-tallet, hvor Tønderkniplingerne næsten var glemt, og hvor den noget grovere kniplingstype "Guipure" havde taget over. Men i begyndelsen af det 20. århundrede kom der fornyet fokus på Tønderkniplingerne, bl.a. takket være en kvinde ved navn Hansigne Lorenzen fra Ballum. Hun begyndte at indsamle prikkebreve og prøver af gamle Tønderkniplinger

I tråd med tiden

Knipleprøve "Danmarks store hjerte", fra "Det tønderske Knipledepot".

I løbet af 1920’erne kom der for alvor vind i sejlene i forhold til at genoplive de gamle Tønder-mønstre. "Det Tønderske Kniplingsdepot" blev oprettet med Hansigne Lorenzen i spidsen, og efterhånden begyndte flere og flere af egnens kvinder at genoptage det gamle håndarbejde. Rundt omkring i resten af landet dukkede de såkaldte "Damekredse" op, og gennem køb og salg af de sønderjyske kniplinger, var "Damekredsene" med til at holde liv i den genopståede kniplingstradition

I tråd med tiden

I udstillingen fortælles også om nogle af de kniplersker, som har haft betydning for kniplingens overlevelse, udbredelse og fornyelse op igennem 1900-tallet. En af de kniplersker er Meta Tønder, som en del lokale vil kunne huske, idet hun havde forretning og undervisning i Tønder by. En anden kendt kniplerske, hvis historie fortælles i udstillingen, er Kathrine Thuesens, Højer.

I tråd med tiden

Flakon, kniplet af Katrine Thuesen, Højer.

Kathrine Thuesen blev meget tidligt tilknyttet den "Københavnske damekreds" og kniplede for denne, så længe den eksisterede. Efter kredsens ophør i 1977 fortsatte Kathrine Thuesen som erhvervskniplerske. Kathrine Thuesens speciale var Tønderkniplingerne, og med disse begyndte også en anden af udstillingens kniplersker; Esther Jegind Winkel.

I tråd med tiden

Udsnit af billedknipling, kniplet af Esther Jegind Winkel.

Siden har Esther Jegind Winkel brugt knipleteknikkerne til at udvikle eget design bl.a. i form af nogle meget smukke billedkniplinger, som har gjort hende til en kendt og respekteret pioner inden for knipling.

I udstillingen kan man endvidere opleve, hvordan moden og interessen for kniplinger og deres brug har ændret sig igennem det 20. århundrede.

I tråd med tiden

To kniplede vikingeskibe, kniplet af Inge Wind Skovgaard.

I dag er knipling en hobby-beskæftigelse, der fortsat har manges interesse, ikke længere kun i det sønderjyske, men i hele landet. Kontakten og interessen holdes bl.a. gennem de to foreninger "Knipling i Danmark" og "Kniplingsfestivalen", som også er repræsenteret på udstillingen.

I tråd med tiden

                                        *****

Antikke Møbler




pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·